Barnemishandling i Valby? (Efterskrift til Politivennen).

En moder sigtet for barnemishandling.

Hun nægter; men beboernes forklaring går hende imod.

Det er sjældent at en moder sigtes for mishandling af sine børn, men i går var en sådan sag til behandling i byretten hos dommer Scharling.

Den 30. maj henvendte beboerne i ejendommen Valbygårdsvej 58 sig til værgerådet og sagde at fru Mary Petra Caroline Pedersen mishandlede sin lille søn Preben, som havde store blodunderløbne pletter rundt om på kroppen. Barnet blev anbragt på et optagelseshjem, og sagen blev anmeldt til politiet.

Fru Petersen nægter overfor dommeren, at hun havde gjort barnet noget. Det var meget vanskeligt at have med at gøre, så hun var nødt til at tugte det, men hun havde aldrig brugt stok. De blodunderløbne mærker var fremkommet ved at drengen der var platfodet, var faldet.

Vidneforklaringerne gik hende imod. Beboerne forklarede at barnet ikke havde haft nogen mærker om formiddagen som værgerådsdamen kom om eftermiddagen, og drengen havde fortalt at han var blevet slået af sin mor. Værgerådsdamen havde bemærket at han skælvede så snart han hørte sin moders stemme. Efter et kort ophold på optagelseshjemmet var han blevet en helt anden dreng.

Sagen blev udsat for at man kunne afhøre flere vidner.

(Morgenbladet (København), 4. juli 1928).

Det gennempryglede og mishandlede barn

Dr. Hall mindes ikke at have set et barn så mishandlet. Huslægens syn på dagen er et andet.

I går kom barnemishandlingssagen fra Valbygårdsvej til behandling i byretten. Fru Petersen fra nr. 58 på nævnte vej var af beboerne blevet anmeldt til politiet den 30. maj, sigtet for at have mishandlet sin 3-årige dreng Preben. Denne blev ved borgerrepræsentant, fru Karoline Jensens indskriden fjernet fra hjemmet samme dag og sendt ud til børnehjemmet på Peder Bangsvej. Her viste det sig, at barnets krop var ligefrem overbroderet med sår og mærker af slag. Fru Petersen forklarede, at barnet havde fået alle disse skrammer ved at falde og støde sig. Han gik så dårligt.
Som Vidner mødte hos dommer Scharling lægerne Hembel-Jørgensen og Einar Hall. Den førstnævnte, der gennem flere år har været familiens huslæge, forklarede, at han flere gange i 1927 havde tilset lille Preben, og efter hans opfattelse var mærkerne fremkommet på den af moderen forklarede måde. Han mente aldrig at have set noget, der kunne tyde på mishandling. Efter at barnet i januar var faldet ned fra divanen og havde brækket den ene arm, havde lægen overhovedet ikke set  noget mistænkeligt.

Dr. Hall, som er vant til værgerådssager.

Derpå blev dr. Hall afhørt, og hans vidneudsagn gik stik imod hans kollegas. Der havde ikke været mange dele på barnets krop, som ikke havde et eller andet mærke, en bule eller et sår. På arme, ryg og lår var der store blodunderløbne kontusioner, som kun kunne skyldes afstraffelse.
Dr. Hall erklærede, at han kendte så meget til værgerådssager, at han straks kunne se, at disse mærker skyldtes prygl.

Jeg mindes ikke som læge at have set et  barn så mishandlet før, sluttede han.

Der blev oplæst en erklæring fra børnehjemmets læge, som gik ud på, at barnet muligvis var mere modtageligt for mærker efter slag end andre Børn. Denne erklæring havde dr. Hall haft lejlighed til at gøre sig bekendt med, og han havde foretaget en undersøgelse, som dog
ikke havde ændret hans opfattelse.

Dr. Hembel-Jørgensen kom med en bemærkning om, at barnet havde en lille tilbøjelighed til blødersygdom.

Af rapporterne fremgik, at barnets moder i den pågældende periode, da hun var gravid, havde været meget nervøs. Forsvareren, overretssagfører Kalko, ønskede sagen for nævningeretten; men hertil bemærkede dommeren, at det ville der næppe blive anledning til. Tiltalen vil altså ikke komme til at lyde på de alvorligste paragraffer.

(Morgenbladet (København), 31. august 1928).

Et besøg hos barnemishandlersken

"Det hele er ondskab og had mod mig!" "Det kan ikke blive ved at gå på den måde"
At barnemishandlingsaffæren i allerhøjeste grad har vakt opsigt blandt vore læsere, fik vi i går utallige beviser for, og for at undersøge sagen på nærmere hold, aflagde vi i går aftes besøg hos den lille, 4-årige Prebens moder, fru Merry Pedersen, mod hvem der for vanrøgt og mishandling af sit barn er rejst denne frygtelige anklage.

Fru Merry Pedersen og hendes mand bor i et moderne hus på Valbygårdsvej, og da vi ringer
på, lukker Fru Pedersen selv op.

- Aa -a - svarer hun fortrydeligt på vor anmodning om at fortælle os, hvad der efter hendes mening er sket - er det virkelig nødvendigt?

Det hele er ikke andet end pjat fra øverst til nederst . . .

Ondskab - og had mod mig.

- De har ikke slået drengen?

- Nej, det ved Gud jeg ikke har! Han er faldet ned ad trappen! Ikke
andet!

Dr. Einer Hall mener at have konstateret 46 mærker efter slag og spark!

Da vi nævner dr. Halls navn, kniber Fru Pedersen øjnene sammen og bider sig i læben, og det koster hende åbenlys møje at svare så behersket, som hun gør!

- Den mand vil mig til livs! Ser De, min læge, min huslæge ... han har dog også undersøgt drengen, og han kan bevidne, at drengen er langt tilbage, både legemligt og åndeligt! Da han var to år kunne han knap tale, læg mærke til det! Den gang - det er et år siden da var der en anden ballade! Ganske det samme! drengen har engelsk syge og støtter dårligt på benene og falder derfor ret ofte, derfra stammer mærkerne.

Fru Pedersen gør et lille Ophold og fortsætter:

- Ved De, 

hvem der står bag det hele?

Det gør min mands moder! Ser De, jeg har været gift en gang før - med maleren Gitz-Johansen ... det varede kun 5 uger, og det - det glemmer hun aldrig ... hun er hellig - at De ved det! Nå, her i ejendommen bor en af samme tønde - et fruentimmer, der ikke på nogen måde kan lade mine børn være i fred, skønt jeg indtrængende har forbudt hende at tage børnene ind ... hun gør'et alligevel!!! Fylder ungerne med slik, og derfor spiser børnene aldrig ordentlig madl Men sådan skal mine børn ikke opdrages! Det manglede bare denne havgasse fik fat på drengen en dag da han var faldet og havde slået sig og så stak hun og min elskelige svigermoder hovederne sammen ...... ligeså nu sidste maj! Drengen var faldet! Jeg har ikke slået ham! Og så henvendte de sig til borgerrepræsentant Caroline Jensen, som vistnok også er af samme tønde som min svigermoder - De ved: stramtandet og religiøs!

Det næste, der skete var, at dr. Hall kom farende - om jeg vær's'go' straks ville tage børnenes tøj af! Det hele! -Ja ja", svarede jeg, - ta den nu bare med ro!"

Nej, hvor han bandede og skældte, og det var ganske ligegyldigt, hvor meget jeg benægtede at have tilføjet Preben overlast! Det skulle med vold og magt gøres til, at jeg havde mishandlet barnet.

Nu var jeg i omstændigheder - det var den 30. maj alt det skete - og jeg sagde det til dr. Hall, for at han ikke skulle tage sådan på veje, mine nerver var jo godt medtagne!

- De gravid? snerrede han - fortæl mig noget andet! Der er mindst 4 måneder til!

Læg mærke til det! Fire måneder! Nå, han gik - og minsandten om der ikke om aftenen stillede to opdagere, der ville have mig med på stationen - først nægtede jeg.

- Hvis De ikke går godvilligt - sagde de - så bliver De hentet i politibilen!

Ved 8-tiden kom jeg til politistationen, og den behandling, jeg der blev genstand for, himmel og jord!!! Opdagerne var udsøgt uartige mod mig, de røg mig lige op i ansigtet - jeg bad om at få et vindu op og henviste til, at jeg var højt frugtsommelig men igen blev jeg hånet:

- De gravid? Dr. Hall siger, at der er mindst fire måneder til!

Først kl. 11.30 var forhøret forbi, så besvimede jeg,

Næste dag fødte jeg!!!

Men politiets råhed er større endnu: Kl. 11.30 hentede de Preben - de tog ham ud af sengen og kørte af sted med ham, uden at klæde ham på - uden så meget som at give ham strømper eller sko på. Hvis han nu havde fået lungebetændelse, hvadbehager? Så var det vel også min skyld?

- De er blevet bitter? spørger vi.

- Er det så sært? Nu er jeg i et par år blevet sjoflet og generet på enhver måde ... og nu
har de sat kronen på værket!!! Min sagfører, Johannes Kalko, viste mig forleden straffelovens prgf. 202 det er den, jeg skal tiltales efter indtil 2 års forbedringshus - - jeg ved ikke, hvad De føler? For ingenting at have gjort! Næ-h, min mands moder har systematisk forfulgt mig. Jeg har ikke været efter hendes ønske! Før mit ægteskab med min mand har jeg været journalist ved "Forsikringskongressen" ... jeg har tegnet filmsplakater - ja, alle disse billeder her på væggen har jeg selv malet og tegnet ... 

Næ-h, hvis jeg som en anden sutte|okke var gået med spånkurven på armen og med bomuldsforklæder,

så var jeg nok faldet i hendes smag. Hun har villet skille os, har hun! Forsøget mislykkedes for et år siden! Nu gentages det.

- Hvad siger Deres mand?

Fru Pedersen trækker opgivende på skuldrene:

- Hvad siger han? Helledusse? Ingenting ... men ... aa-r-h nej! Det kan heller ikke blive ved med at gå på denne måde. Jeg havde det dog meget bedre før ... sådan noget holder kun til en tid - selvfølgelig.

- Hvor er Preben nu?

- Han er anbragt hos min mands yngre broder og hans kone ... yndigt familiekomsammen - der har drengen det såmænd godt! Men er det ikke hårrejsende, at alt dette er muligt i 1928, blot fordi et par kvindemennesker af ondskab, nid og nag rotter sig sammen mod en anden?

- Hvad mener De, der vil ske?

- Ja, jeg ved sandelig ikke ... det er muligt, at dr. Hall vil få lov til at aflægge ed - 
og hvad så? Er jeg så hjemfalden til 2 års forbedringshus? 

Skal den mand, som hader mig - for det gør han af sit ganske hjerte! - skal han have Lov til at føre sin krig igennem?

- Krig?

- Ja, tror De, jeg er dum??? Tror De ikke, at jeg meget godt ved, hvad det gælder for ham i hans egenskab af værgerådslæge? Ved De, hvad han sagde, da han bebrejdede mig, at jeg lod drengen gå ned i gården og lege? Jeg skulle gå tur med ham i tre timer hver dag! Det havde jeg dog ikke tid til, svarede jeg. Så må De have en husassistent til! skreg han  - forøvrigt kan det pjalt hjem vel ikke give Dem så meget at bestille? tilføjede han ... fin Mand ... dannet mand, ikke sandt?
- Rønn

(Folket Avis, 3. september 1928).

Børnemishandlingsaffæren fra Valby.

Sagen sluttes uden tiltale.

Som omtalt blev der for nogen tid siden rettet sigtelse mod fru Marie Petersen i Valby for at have mishandlet sin lille dreng. Under et par meget dramatiske forhør blev der afgivet to forskellige lægeerklæringer, der stod i absolut strid med hinanden, idet den ene læge hævdede, at der havde fundet en betydelig mishandling sted, medens den anden læge mente, at der ikke forelå tegn på mishandling, men at mærkerne lige så godt - som påstået af moderen - kunne stamme fra, at drengen var faldet.

Fru Petersens forsvarer, overretssagfører Johs. Kalko meddeler nu ifølge "Berl. Tid.", at sagen er sluttet uden tiltale, da statsadvokaten ikke har fundet at der er nogen som helst beviser for, at drengen er blevet mishandlet.

(Demokraten (Århus), 8. november 1928)

Carl Emanuel Aagaard: Valbygårdsvej 60. Omkring 1910. Kbhbilleder. Public Domain. Det viser ikke nr. 58, men området overfor som nu er bebygget.Længst væk Vestre Kirkegård.