Overfald. (Efterskrift til Politivennen)

Allerede i flere Dage har heri Hovedstaden circuleret rygtet om et morderisk Overfald, begaaet ved Hjørnet af Larsleistrædet og Volden af en Soldat ved et af de her garnisonerende Regimenter paa en Arbeidsmand, som skulde have erholdt flere farlige Saar, der upaatvivleligen ville paadrage ham Døden. - Factum er forsaavidt rigtigt, at bemeldte Arbeidsmand (Niels Nielsen, Svend ved det Harboeske Sukkerraffinaderi), har Søndagaften den 20de ds. ved den omtalte Leilighed erholdt flere Knivstik i hovedet og den ene Arm, som efter hans eget Udsagn alle hidrøre fra Soldaten; men dog ikke vare ham, men han Kammerat, som undveg i Begyndelsen af Affairen, tiltænkte. Ved en særdeles Aandsnærværelse af en Officier blev Soldaten, der havde taget Flugten, strax opdaget. Den Saarede, der samme Nat blev bragt til Frederiks Hospital, befinder sig nu uden Fare.

(Kjøbenhavnsposten 31 marts 1836)

Trende Spørgsmaale til de ærede Herrer Huusholdere ved Sct. Petri Menighed.

Hvad er årsagen til at den før omtalte have i Larslejstræde ikke åbnes for de gamle som er i stiftelsen, hvorved det jo gøres umuligt for dem at nyde lidt af havens - dog vel ikke forbudne - frugter og at få nogle urter til en tynd supper? Hvad er årsagen til at de gamle ikke længere får understøttelse på deres sygeleje? Hvad er årsagen til at der ved jomfruklostret i Vimmelskaftet årligt dekorteres af de penge som er tilstået dets personale.

København den 4. oktober 1826
G. M. Müller.

(Politivennen nr. 562. Løverdagen den 7de October 1826, s. 665-666)

"Hvad er årsagen til at den før omtalte have i Larslejstræde ikke åbnes for de gamle som er i stiftelsen, hvorved det jo gøres umuligt for dem at nyde lidt af havens - dog vel ikke forbudne - frugter og at få nogle urter til en tynd supper" (Sankt Petri Kirke set fra Larslejstræde. I dag bruges den til børnehave - og offentlig rekreation. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

De uhyrlige artikler bringes her fordi de er et eksempel på at udgiveren Kristen Kristensen for sent opdagede skribentens vanvid. Da han opdagede det, nægtede han hattemager G.A. Müller at optage flere indlæg. Müller var selv fra Sankt Petri Kirkes menighed. Optaget af sine egne konspirationsteorier grundlagde han i stedet sit eget blad "Den galende Hane". Der gik sport i at få Müller drukket beruset og til at skrive de mest vanvittige ting i bladet som efterhånden ruinerede både ham og hans familie. (J. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, Gyldendal, 1910, s. 282-284).

Dette er den første artikel i en række af uhyrlige artikler, med gensvar, bragt i nr. 562, nr. 563, nr. 564, nr. 565 samt atter to i samme nummer, dels s. 716, dels s. 717-718, samt endelig i nr. 566. Se Redacteurens Anmærkning til den første artikel.

Bøn fra de beskudte Fugle ved Stiftelsen i Larslejstrædet.

(Indsendt)

Du Herre, som ifjor dig mored'
Ved vore arme frænders død!
Vi atter nu med sorg har sporet
At du forny vil vor nød;
Og - da du dog skal være god
Vi falde dig med bøn til fod.

O se, vi fryde os ved livet,
Vi prise ved hver morgengry
Den gode Gud, os det har givet,
Hans godhed er hver morgem nu.
De gamle lytte til vor sang,
Vi tolke deres hjerters trang.

Og vi, vi stakkels fugle glade,
Som altid byggede i fred,
(Foruden at vi derom bade,)
Vi myrdes her på fredens sted.
O Herre! er du rigtig god,
Så hør vor bøn, så spar vort blod!

* * *

Fra spurvene og svalerne, som bygger ved Petri Menigheds Stiftelse i Larslejstrædet, har udgiveren modtaget ovenstående simple kvad tillige med en beklagelse over at en herre hele tiden forfølger disse fugle og dræber mange af dem med skud fra en vindbøsse. Den slags geværer er så meget desto farligere for dem som skuddet ikke giver noget knald der kan tjene dem som varsko og forskrække demfra at nærme sig stedet, men dræber dem lumskeligt efterhånden som de nærmer sig. Da man er af den opfattelse at vindbøsser er forbudt og en del af de i nærheden boende er kede af så ofte at være vidne til hvorledes disse fugle må dræbes efter at være vinge- eller lamskudte, forener man sin bøn med fuglenes at nævnte herre vil sætte grænser for sin myrdelyst.

(Politivennen No. 280.  Løverdagen den 12te Maj 1821, s. 4507-4509)

Anmodning til Politie-Direkteuren.

Den årvågenhed som vores virksomme og nidkære politidirektør altid ved enhver lejlighed lægger for dagen, lader anmelderen håbe på at det må blive indskærpet den ansvarshavende gadekommissær eller politibetjente at jage eller pågribe de drenge, som dagligt har valgt grundene mellem Larslejstræde og Nørrevold som deres legeplads. Her forrykker de og borttager de sten som er sat om de derværende brønde, opstiller disse i en højde indtil 2 alen og spiller på dem det såkaldt kag, så at stenene farer tværs over gaden og forbigående ofte er udsat for at få sten både i hovedet og på benene fordi drengene har mere eller mindre kraft til at fremdrive dem. 

Det ville i det hele taget være ønskeligt at pålægge ejerne af disse grunde både her og andet steds hvor tomter findes at omgive disse med et plankeværk i lige flugt med fortovet da det er et væmmeligt syn og uanstændigt for en kongelig residensstad at se disse tomter tjene til møddingepladser og kloakker. For ikke at tale om at de om dagen tjener som kåde drenges tumleplads og om natten muligvis en eller anden for den offentlige sikkerhed farlig person som opholdssted og til hjemsted for tyvekoster.

(Politivennen nr. 84, Løverdagen den 9de August 1817, s. 1405-1406)

Redacteurens Anmærkning

Ordbog over Det Danske Sprog har forklaringen på hvad legen kag går ud på: Børneleg, hvor det gælder om (ved stenkast) at slå den øverste sten i en pyramideformet stenbunke ell. lign. opstilling ned eller slå en tveget stok, en kegle o. lign. omkuld.