Den 1. november 1924 blev betjent J. Malmdorff skudt ned af Anton Julius Larsen. Aviserne bragte forskellige, ofte modstridende detaljer fra affæren. Derfor er begivenheden refereret fra forskellige aviser:
Københavns Betjent skudt paa aaben Gade.
Morderen er en fhv. telegrafist i Store Nordiske.
Efter mordet trak han sig tilbage under stadig skydning.
Lørdag formiddag kl. 11.15 er politibetjent J. MaImdorff på Hjørnet af Kattesundet og Frederiksberggade blevet skudt ned af en polak ved navn Anton Julius Larsen.
Polakken kom gående sammen med en kvinde. Pludselig rev han en revolver op af lommen og affyrede 3 skud mod betjenten, som blev dræbt på stedet. Polakken flygtede ned ad Kattesundet og affyrede her flere skud mod sine forfølgere. I Lavendelstræde blev han slået til jorden af en civil mand og en uniformeret betjent.
Den dræbte betjent er fra Kjellerup ved Viborg, men har i 7 år været ansat i Københavns Politi.
Morderen menes at være født i Helsingør i 1887.
Nærmere enkeltheder.
Morderen er fra Helsingør,
Øjenvidner til revolverattentatet meddeler, at betjent Malmdorff stod i samtale med en dame, der ønskede oplysning om nogle beboere i Kattesundet, da Morderen pludselig skød ham ned bag fra.
Da morderen flygtede ned ad Kattesundet, kastede folk flasker og andre genstande efter ham for at slå harn til jorden.
Mht. motivet til gerningen er der endnu intet oplyst, men politiet meddeler, at Larsen gør indtryk af at være åndssvækket.
Malmdorff var født 1891 i Taarning ved Kjellerup.
Larsen, der boede i Stampesgade, er født 1887 Helsingør. Meddelelsen om at han skulle være polak, har vist sig urigtig.
Den anholdte morder Anton Jul. Larsen blev straks efter anholdelsen ført til politistationen på Nytorv, hvorfra han transporteredes til politigården. Her kom han straks i forhør hos overvagtmester Liktner. Kl 3 fremstilledes han i dommervagten
Morderen er velstående, idet han ejer to ejendomme i Flensborggade; men han er under formynderskab af en onkel. Han boede hos fru A. Andersen, der er indehaver af et ismejeri i Stampesgade. Han skulle være flyttet lørdag, og der har i den anledning fundet et sammenstød mellem ham og fru Andersen.
Morderen er kendt som original
Larsen er en original, der er godt kendt på Københavns gader. Han har tidligere boet hos en chauffør i Colbjørnsensgade 32, og chaufførens kone måtte stadigt tage sig af ham, for han var ubehjælpsom som et barn. Politiet har sikret sig en del øjenvidner som i tre automobiler blev ført til politigården og afhørte.
Senere meddeles, at den dræbte betjent, hvis broder er betjent i Helsinge, har været i politiets tjeneste i 8 år og var ualmindelig vellidt af sine kolleger, han blev gift for et årstid siden.
Morderen affyrede også et par skud mod den dame, en fru Jensen, som betjenten talte med, men uden at ramme. Og da han baglæns trak sig tilbage, affyrede han stadig revolverskud, indtil overbetjent Aagaard pågreb ham.
Lider morderen af tropekuller?
Morderen har opholdt sig i Helsingør til 1904 og er der uddannet til telegrafist. hvorpå han havde tjeneste i store Nordiske på en række oversøiske pladser, og det er muligt, han der har pådraget sig en tropesygdom på hjernen.
En københavnsk betjent skudt ned paa aaben gade.
Morderen er en arbejdsløs telegrafarbejder, der ville hævne sig fordi betjenten havde forbudt ham at betle.
(Privat)
København, Lørdag.
Da Politibetjent P. Malmdorff i formiddags ved 11-Tiden patruljerede i Frederiksberggade, blev han på hjørnet af Kattesundet skudt ned bagfra af en mandsperson, der var i følge med en kvinde. Betjenten blev ramt af to revolverskud. Det ene var gået gennem den ene lunge, og det andet havde beskadiget hjertet. Betjenten, der uden en lyd sank bevidstløs til jorden, blev i ambulancen kørt på Kommunehospitalet, men ved ankomsten hertil var han død.
Morderen flygtede ned gennem Kattesundet, skarpt forfulgt af de mange mennesker, der hurtigt var kommet til stede. Under flugten skød han gentagne gange efter sine forfølgere, men uden at ramme. Det lykkedes ham derved at forhale anholdelsen, men på hjørnet af Kattesundet og Lavendelstræde blev han slået til jorden af en civil mand og derpå efter en hidsig kamp overmandet af en uniformeret betjent og to civile mænd.
Den anholdte blev i politibilen ført til domhuset på Nytorv og derfra til politigården. Her opgav han at hedde Anton Julius Larsen og at være født 16. juli 1887 i Helsingør. Han boede i Stampesgade og erklærede at være arbejdsløs telegrafarbejder. Han udtalte, at han ville hævne sig på samfundet, fordi han ikke havde smagt mad i 3 dage. Han gjorde et forhutlet og stærkt forvirret indtryk. I eftermiddag vil han blive fremstillet i dommervagten.
Øjenvidner til affæren fortæller, at den dræbte betjent få minuter før mordet havde tiltalt Larsen og forbudt ham at betle.
Betjent Malmdorff er født 24. April 1891. Han er fra Kjellerup, men havde i 7 år været ansat i Københavns Politi. Han boede i Elmegade og efterlader sig hustru og børn.
(Demokraten (Århus) 1. november 1924).
Senere Telegram.
Betjenten stod og gav en dame besked om nogle beboere i Kattesundet, da han blev skudt ned bagfra.
Da morderen flygtede, kastede folk flasker og andet efter ham for at standse flugten.
Politibetjenten var født 1894. Politiet meddeler, at Larsen formentlig er sindssyg, men at det har vist sig, at han ikke er polak.
- Morderen blev straks efter anholdelsen ført til Politistationen på Gammeltorv, hvorfra han transporteredes til politigården. Her fremstilles han i dommervagten kl. 3. Han er velhavende, ejer 2 ejendomme i Flensborggade, men er under formynderskab af en onkel.
Han boede hos en fru Andersen, indehaveren af et ismejeri i Stampesgades, hvorfra han skulle være flyttet i dag og der har i den anledning fundet sammenstød sted mellem ham og fru A. Han er en original, der er godt kendt på Københavns gader. Han har tidligere boet hos en chauffør i Colbjørnsensgade, og chaufførens kone måtte stadig tage sig af ham, da han er ubehjælpsom som et barn. Politiet har sikret sig talrige øjenvidner til mordet
(Helsingørs Avis, 1. november 1924 - Uddrag)
En Politibetjent skudt ned midt paa Strøget i København.
Morderen er en Særling, der var fyldt med Had mod Samfundet.Han havde til 191$ været ansat dels i St. Nordiske Telegrafselskab og dels ved Statstelegralen.
København Lørdag.
Det var ved 11-Tiden. Københavns Pulsaare, Strøget fra Raadhuspladsen til Kongens Nytorv var een Vrimmel af Biler og Fodgængere. Betjenten paa Frederiksberggadehjørnet drejede sit Stoppeskilt og sendte den ene Trafikprop efter den anden ind i de snævre gader. Efteraarssolen skinnede over hele dette Sceneri, som faar enhver Københavners Hjerte til at banke af Glæde over sin smukke By . . .
Og saa pludselig med alt det uventedes Voldsomhed skete der noget, der med eet SIag ændrede det smilende Efteraarsbilledes Karakter - noget ufatteligt, uhyggeligt paa en Gang saa blottet for fornuft og Mening at Tanken herom kun har kunnet fødes i en gal Mands Hjærne.
I Solskin og Strøgvrimmel.
Paa Hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet, lige udenfor den krackede Diskontobanks Bygning stod en tjenestegørende Politibetjent og talte med en Dame. Det var den kun 34 åarige Betjent M a l m d o r f f. en støt og solid Jyde, hvis Fødehjem er i Landsbyen Torning oppe ved Viborg. Han havde Patruilletjeneste paa Strøget og var just tiltalt af en Dame af hans Bekendtskab. Det var netop i Dag otte Aar siden, han blev ansat i Københavns Politi, og der skulde i den Anledning være en lille Fest i hans Hjem i Aften, og da han paa sin Vej gennem Strøget mødte den paagældende Dame, en Fru Jensen, tiltalte hun ham og gratulerede ham til Dagen. De stod stille paa Hjørnet af Kattesundet og vekslede nogle Ord om det smukke Efteraarsvejr, det var blevet efter Nattens Regnbyger, og saa skete det.
Morderen styrer bagfra mod den intetanende Betjent og skyder ham ned.
Op fra Kattesundets smalle Gyde lige hen mod Betjenten kom en Mand gaaende. Han var snavset, mørke ugegamle skægstubbe dækkede hans Ansigt. Benklæderne var flosset forneden, og Fodtøjet oversprøjtet med dagsgammelt Snavs. Han gik lige hen mod Betjenten, standsede i fire-fem Skridts Afstand, syntes usikker og tøvende, men rev saa pludselig en stor Revolver frem af Jakkelommen og fyrede Vaabnet af i Ryggen paa Betjenten. Det gav et Ryk i Politibetjentens Skikkelse, han forsøgte at gaa nogle Skridt efter Manden, der med Revolveren løftet bagbens løb tilbage gennem Kattesundet. Endnu to Gange knaldede Mordvaabnet. Begge Kugler ramte Malmdorff. Den ene gik gennem Hjertet, og med et Suk sank Betjenten om paa Gaden, medens Blodet strømmede ud over Asfalten.
Det forfærdelige optrin varede kun Sekunder, og det hele var saa ufatteligt, at de Snese af Strøggænger, der saa det med egne Øjne, knap nok vilde tro det. Men da Krudtrøgen drev bort, og man saa Betjentens Skikkelse ligge paa Gaden, øjensynligt allerede død, hævedes som med et Slag den Trolddom, der havde grebet Mængden.
Der lød et mangestemmigt Rædselsraab.
Fra det nærliggende Domhus kom en Flok Politibetjente stormende til. Menneskemassen paa Strøget satte i Løb ned gennem Kattesundet bagefter Manden, hvis Skikkelse man saa forsvinde i den anden Ende af Gaden. Det saa ud til, at han skulde have Held til at undslippe, men Rygtet om den forfærdelige Gerning var naaet foran ham. Folk løb imod ham og søgte at standse ham. En Mælkekusk, der holdt med sin Vogn midt paa Gaden, sendte den ene Mælkeflaske efter den anden efter ham. Han forsøgte at slippe udenom, men nu var Betjentene fra Domhuset naaet op. En ung Politibetjent, A a g a a r d kastede sig ind imod ham og holdt ham som i en Skruestik. Han blev fanget lige under "Sukkenes Bro".
Nede fra Raadhuspladsen kom en Ambulance jagende under skingrende Hornsignaler. Den standsede ved den unge Betjents livløse legeme - han var død. Portørerne løftede nænsomt Liget ind i Ambulancen, der i fuld Fart kørte til Kommunehospitalet. Men der var intet at gøre. Morderen havde gjort sit Arbejde godt. Alle tre Kugler havde saaret Betjenten dødeligt, og den ene var gaaet gennem hans Hjerte.
Motivet til den frygtelige Gerning!
Hvad havde bevæget Morderen til at øve denne frygtelige Daad? Det var dette Spørgsmaal, som Gadens Folk, der havde overværet det rystende Optrin, nu vilde have besvaret. Strøgtummelen standsede, Folk stod stille og drøftede dæmpet, hvad der var sket, medens de stirrede paa en stor Blodpol paa Hjørnet af Kattesundet. En Gadefejer kom med Spand og Kost og fjernede Tegnet paa, hvad der var sket, men endnu ved Aftentid saas en mørk Plet paa Gadens Asfalt.
Ja. hvad var Motivet til den blodige Daad, og hvem var han, der bagfra havde skudt en fredelig Mand ned? Morderen lagde ikke Skjul paa nogen af Delene. Saasnart han var ankommet til Domhuset. blev han taget i et kort Forhør af Overvagtmester L i k t n e r, og en halv Times tid senere blev han ført til Politigaarden. Her fortsatte Fohøret, og det varede til henimod Kl 3, da han blev fremstillet i Dommervagten i offentligt Forhør.
Morderens Livshistorie,- han var et sølle hadfyldt Vrag.
Først Manden selv. Hans Navn er Anton Julius Larsen, og han er 37 Aar gammel. Han er født i Helsingør den 30. Juli 1887, Stedsøn af afd. Maskinmester Andersen. og han har før arbejdet som Telegrafist, først under Store nordiske Telegrafselskab, senere under Statstelegrafvæsnet. Inden han kom ind i Store nordiske TelegrafseIskab, havde han en Tid Plads paa Byfogedkontoret i sin Fødeby, hvor han i fire Aar arbejdede som Kontorist. Han var fra et godt Hjem og blev almindelig anset for at være en ret begavet Fyr. Efter at have fuldendt sin Uddannelse som Telegrafist fik han en Overgang Plads paa Telegrafstationen i Helsingør, og derefter fik han endelig sit Ønske opfyldt om at komme ind i Store nordiske Telegrafselskab. I de følgende Aar kom han vidt omkring. Han var en Tid ansat i Østen, har ogsaa været i Amerika og Frankrig, og i nogle Aar var han ansat i Göteborg. Det gik imidlertid stærkt ned ad Bakke med ham. Han blev sær, siger Folk, der kender ham. Den før saa virkelystne unge Mand faldt helt sammen, hans Dygtighed forsvandt, og han blev noget af en Særling. Tilsidst blev han afskediget - det var allerede i 1915 - , og siden da har han faktisk været et Vrag. Økonomisk havde han det daarligt, men hans pengelige Forhold var dog ikke værre, end han stadigt var Ejer af en Ejendom i Flensborggade, og Indtægterne herfra, der, da han var sat under Formynderskab, blev udbetalt ham af en Sagfører, satte ham i Stand til at leve nogenlunde. Men han var som et Barn. I det Pensionat. hvor han boede, havde man det største Besvær med at faa ham til at vaske sig og tage en ren Flip paa engang imellem. Han barberede sig kun en Gang om Maaneden. og da kun, naar Pensionatsværtinden tvang ham dertil, og han var godt paa Vej til at blive en af Hovedstadens Originaler. Tilsidst boede han i Kælderen i Stampesgade 1 hos Indehaversken af et Ismejeri, Fru A. Andersen.
Paa Sporet efter Aarsagen
Byfogedkontoret i Helsingør, hvor Morderen i sin Tid har været ansat, havde fornylig nægtet ham en Anbefaling - , derfor skulde Politiet straffes.
For nogen Tid siden skrev han til Byfogedkontoret i Helsingør, hvor han havde været ansat, og bad om en Anbefaling, da han søgte en Plads hos forhenværende Firma. Brevet, han skrev var imidlertid affattet paa en sådan Maade at man ikke var i Tvivl om, at Manden, der havde skrevet det, var forrykt, og han fik ingen Anbefaling. Efter dette Tidspunkt blev hans Had til Samfundet. som han allerede tidligere havde givet Udtryk for, endnu mere fanatisk. Han følte sig som en forurettet og forfulgt Mand hvem Samfundet havde løftet sin Haand imod, og saa er det, at Tanken om at slaa igen, at hævne sig paa Samfundet og Myndighederne, har bidt sig fast i hans syge Sind. og i Dag fuldførte han sit Forsæt. Han valgte at skyde en Politibetjent. Det var et rent Tilfælde at det netop blev Betjent Malmdorff. Ham havde han aldrig for set for sine Øjne, aldrig haft noget udestaaende med, men han var Repræsentant for Samfundet, som han mente havde forurettet ham og saa skød han.
Den dræbte Betjent.
Hans hustru modtoger Dødsbudskabet
Den myrdede Betjent er som nævnt født i Torning ved Viborg, hvor hans Forældre, jyske Gaardmandsfolk, Anders Nielsen og Hustru, endnu bor. Det var som sagt, i Dag otte Aar, siden han kom i Politiets Tjeneste. I Fjor blev han gift med en ung Aarhusanerinde, og det unge Par havde indrettet sig et smukt lille Hjem i en Kvistlejlighed i Elmegade paa Nørrebro. Malmdorff var ualmindelig afholdt af sine Kammerater og nød almindelig Anerkendelse som en sympatisk og dygtig Politimand, der nok med Tiden vilde drive det til noget andet og mere end at passe Stopsignalet paa Frederiksbergades Hjørne. Og i Dag satte Kuglerne fra en Morders Revolver Punktum og skabte Sorg og Fortvivlelse i det lille Hjem i Elmegade. Den dræbtes Hustru var ikke hjemme, da Budskabet kom. En Timestid senere traf en Chauffør, der havde overværet Mordet, Fru Malmdorff paa Gaden: "Tag ind paa Domhuset". sagde han til hende. "Der er sket noget frygteligt". Hun kørte derind, og her fik hun da MeddeIelse om at hendes Mand var faldet for Morderhaand.
(Fyns Venstreblad (Odense), 2. november 1924).
Morderen i Forhør.
Han besvarer alle Spørgsmaal med høj og klar Stemme og viser ikke Tegn paa Anger
Rygtet om den frygtelige Begivenhed i gik en Løbeild. og da det offentlige Forhør over Morderen Kl. 3 skulde aabnes, var Gangene foran dommervagten i Politigaarden fyldt til Trængsel. Kun faa fik Tilladelse til at komme ind, deriblandt den, der skriver disse Linier. Dommervagten i den nye Politigaard er endnu meget intirimistisk indrettet. Skranken bestaar af et umalet Brædt, og Lokalet er kun forsynet med det allernødtørftigste Udstyr. Der er fyldt til Trængsel. I Baggrunden paa en Forhøjning sidder dommer Fischer mørk og alvorlig. Hans Stemme er mørk og skarp som en Ragekniv. Foran ham en Fuldmægtig med korslagte Arme og foran ham igen med en Opdager paa hver Side staar Morderen. Pat er en middelhøj, ret spinkel lidt ludende Skikkelse, et blegt Ansigt med mørke og fanatisk skinnende Øjne. Lange sorte Skægstubbe dækker Kinden og Hagen og det maskinklippede tætte sorte Haar gaar langt ned i Panden og giver hele personen et næsten dyrisk Udseende. En dyb Rift paa den ene Kind, der antageligt stammer fra kampen med Forfølgerne, gør hans hele uhyggelige Udseende komplet. Snavset er han. Klæderne forrevne og sjuskede. Han besvarer Dommerens Spørgsmaal med høj og klar Stemme, og man spejder forgæves efter det mindste Tegn paa Anger over den grufulde Gerning. Tværtimod er det næsten, som om der over hele Skikkelsen er et Udtryk af Tilfredshed over, at han nu har naaet, hvad han vilde.
Morderen erkender sig skyldig.
De hedder Anton Julius Larsen - skærer dommerens stemme gennem Tilhørernes Mumlen. De er født den 30. juli 1887 i Helsingør og er ikke tidligere straffet. Er det rigtigt?
- Javel.
Dommeren: De bor i Stampesgade 1. De har været Telegrafist og har arbejdet i udlandet, i Rusland, i Calais og flere andre Steder. Hvor har De sidst haft Ansættelse?
- Ved Telegrafen.
Dommeren: Hvornaar blev De afskediget herfra?
- I 1915.
Dommeren: Hvad har De foretaget Dem siden da?
- Intet. Jeg har været arbejdsløs
Dommeren: De er anholdt for i Formiddag Kl. 11.15, paa Hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet at have skudt en Betjent og saaret ham dødeligt. Han stod og talte med en Dame da De bagfra i en Afstand af fire-fem Skridt affyrede tre Skud mod ham. De affyrede senere flere Skud under Flugten . . .
- Naa ja, jeg skød i Luften for at skræmme
Dommeren - Erkender De Dem skyldig?
- Ja.
Morderen havde faaet Revolveren af en Amerikaner i 1916
Dommeren: Hvorfra havde De Revolveren ? Det er jo denne Revolver. og Dommeren holder Mordvaabnet frem til Beskuelse.
- Ja det er den Jeg har faaet den af en Amerikaner i Utah.
Dommeren: Gik De rundt med Revolveren paa Dem?
- Nej jeg hentede den hjemme.
Dommeren: Hvornaar
Jeg vilde hævne mig paa Myndighederne.
- I Formiddag kl. 10½. Jeg kom fra det Firma hvor jeg tidligere havde haft ansættelse, og som hidtil har udbetalt mig i UnderhoIdsbidrag. Nu nægtede de at udbetale mig flere Penge, og saa . ..
Dommeren: Hvorfor skød De Betjenten
- Fordi jeg vilde hævne mig paa Myndighedeme, som ikke har villet hjelpe mig på den ringeste måde i min Næring
Dommeren: Mødte De andre Betjente paa Deres Vej hjemme fra ?
- Nej. Ham, jeg skød, var den eneste jeg mødte
Dommeren: De er fængslet foreløbig 14 Dage. De er fængslet forstaar De ?
- Javel.
Dommeren: Vil De have en Forsvarer. Det er Deres Ret da De ikke tidligere har været straffet.
- En Forsvarer - naa, ja. det er vel nok klogt. Det er vist det bedste.
Dommeren beskikkede herefter Overretssagfører Axel Lemming til Forsvarer, og dermed var Forhøret sluttet. De to opdagere tog Morderen under Amen og førte ham ned i Arresten.
Morderen havde om Formiddagen henvendt sig til Store Nordiske.
Han fik stadig udbetalt 90 Kr. om Maaneden.
Fra vor egen Redaktion.
København lørdag aften.
Det er konstateret, at Morderen lyver, naar han hævder, at den maanedlige Understøttelse, han hidtil har haft, er blevet taget fra ham. Han blev i sin Tid afskediget fra Store Nordiske Telegrafselskab paa grund af Sindssyge, og i og for sig kunde han derfor ikke gøre Krav paa nogen Pension. Ikke desto mindre fik han stadig udbetalt 90 Kr. om Maaneden, men i de senere Maaneder var Pengene blevet udbetalt til hans Værge, en Vognmand Jensen, Gammelholm. I Formiddag henvendte han sig til almindelig Overraskelse hos Regnskabsfører Jørgensen paa Store nordiske Telegrafselskab og forlangte sin Understøttelse, og han fik da det Svar, at han maatte henvende sig til sin Værge, som havde faaet Beløbet udbetalt. Larsen gik sin Vej. Havde han den Gang haft Revolveren hos sig, havde han sikkert brugt den mod Regnskabsføreren. Nu gik han hjem og hentede Vaabnet, og en halv Time senere skød han Betjenten for, som han sagde, at hævne sig paa Myndighederne, der ikke vilde hjælpe ham i hans Næring.
Der er forøvrigt det mærkelige Moment, at han har henvendt sig til Folkeregistret og meldt Flytning til Helsingør fra i Dag. Paa Blanketten til Registret har han først opgivet, at han var Telegrafist, senere at han er Telegrafbestyrer. At han er forrykt er der næppe Tvivl om.
Politiet i Sorg.
København, lørdag
Politidirektøren i København har i Dag udstedt følgende Dagsbefaling:
Politibetjent Nr 616, Malmdorff af 1. Deling er i Dag under sin Tjeneste paa Gaden af en Mandsperson bleven dræbt med Revolverskud.
Københavns politi har i ham mistet en meget dygtig og paalidelig Mand, til hvem man knyttede de bedste Forventninger, og hele Etaten vil med Sorg tænke paa hans Hustru og Familie der saa uventet er ramt af denne Ulykke.
(Fyns Venstreblad (Odense), 2. november 1924).
Fotoer fra Social-Demokraten, 2. november 1924.
Den 2. juli 1925 blev i Østre Landsret behandlet en erstatningssag, rejst af Malmdorfs enke. Anton Julius Larsen befandt sig på daværende tidspunkt på St. Hans Hospital hvor han afventede hvor han skulle anbringes. Enken krævede 15.000 kr, Magistraten 35.000 kr. for udgiften til pension til fru Malmdorf. Begge krav blev afvist. Morderen blev interneret på livstid på Sikringsanstalten ved Nykøbing S.
Begravelsen foregik fra Johanneskirken, og han blev bisat på Assistens Kirkegård. Den 12. maj 1925 blev der opført et monument på Malmdorffs grav på Assistens Kirkegård. Forrest politibetjent Dyberg, formand for Politiforeningen. Blandt følget var bl.a. borgmester Kaper, politiinspektør Hakon Jørgensen og politiassistent Heiberg. Mindestenen er udført i bornholmsk granit, 170 cm. højt og en politihjelm indhugget over inskriptionen. Foto fra Aftenbladet (København) 13. maj 1925. Hans bror var betjent i Helsinge.
