Kartoffelmarkerne tømmes. (Efterskrift til Politivennen)

Den ventede Frost sætter Fart i Arbejdet.

De smaa Fingre yder værdifuld Hjælp.

Endnu er Konstruktørerne af Landbruget tekniske Hjælpemidler ikke naaet til at fremstille Maskiner, der selv kan pille Kartoflerne op af Jorden og putte dem i Sække. Men de har forlængst erstattet Plovens og Gravgrebens Brug i Kartoffelrækkerne med udmærket arbejdende Kartoffeloptagere, der baade henter knoldene frem, ryster Jorden af dem og spreder dem pænt ud over de jævnede Rækker.

Naar Maskinerne har indledet Optagningen, er det altsaa Menneskene, der maa fortsætte, og her yder Børnene en særdele værdifuld Hjælp. Det kan nok værre de smaa Fingre kan rappe sig, og en lille Dreng eller Pige med lidt øvelse faar ofte Spanden fuld før en voksen Person. Almindeligvis faar Optageren hver niende Spandfuld af kartofler som Betaling for Arbejdet, saa i Kartoffelmarkerne kan Børnerigdom for en Gangs skyld være en Fordel. Men Kartoffelhøsten varer jo kun saa kort, og Børnearbejdet er - heldigvis - forlængst begrænset til saadanne ekstraordinære Sæsonbegivenheder.

(Aftenbladet (København) 21. oktober 1929).

Et Barn skændet og myrdet i København. (Efterskrift til Politivennen)

Dyrisk Forbrydelse paa Vesterbro i Nat. - Morderen er flygtet, men kendes og jages af Politiet.

København.

I Morges er der paa Vesterbro konstateret en Ugerning af den mest afskyelige Art, idet en otteaarig Pige er fundet skændet og myrdet.

Barnet, hvis Navn er Alice, havde af sine Forældre, Repræsentant Jensen og Hustru, Oehlenschlägergade 30, ved 4½ -Tiden i Gaar Eftermiddags faaet Lov til at gaa ned paa Gaden for at lege med nogle jævnaldrende Kammerater. Hun fik bestemt Paalæg om at komme op igen i god Tid, for man skulde spise til Aften, men Alice kom ikke.

Naturligvis blev Forældrene ængstelige og søgte efter hende paa alle tænkelige Steder, men forgæves, og man underrettede da Politiet. Et større Opbud af Betjente blev øjeblikkelig sat i Eftersøgning, men Resultatet var negativt.

Ud paa Natten blev ogsaa Opdagelsespolitiet underrettet, og den samlede Politistyrke foretog nu omfattende Afhøringer af Alices Legekammerater og Beboere i Gaden. Men først i Morges kom det for Dagen, at den forsvundne Pige var set i Mattæusgade sammen med en berygtet Mandsperson, der i Kvarteret gaar under Navnet "Røde Carl".

Saa snart denne Oplysning indløb paa Politigaarden, tog Opdagelsespolitiets Chef, Thune Jacobsen, sammen med flere Medlemmer af det flyvende Korps til "Røde Carl" s Bopæl i Mathæusgade 34, første Sal. Man brød Døren op og fandt i Lejligheden det savnede Barn som Lig, kvalt af et Stykke Sejlgarn og med tydelige Spor af en dyrisk Forbrydelse. Liget var laaset inde i et Klædeskab.

"Røde Carl" jages.

Opdagelsespolitiet konstaterede straks, at "Røde Carl" er identisk med en ofte straffet Voldsforbryder Carl Vilhelm Jørgensen, som boede i Lejligheden sammen med sin Moder. Denne var den foregaaende Dag rejst til Jylland, og "Røde Carl" har derfor kunnet udføre sin uhyggelige Gerning uforstyrret.

Politiet har udsendt Stikbreve af Forbryderen til alle Politicentraler i Provinsen og det nærmeste Udland, og det flyvende Korps er i fuld Aktivitet i Hovedstaden.

Endnu ved 11-Tiden i Formiddags var Forbryderen paa fri Fod, men Stikbrevene med hans Signalement dukkede allerede op paa Søjler og Plakattavler over hele Byen. Gerningsmanden beskrives som middelhøj, 27 Aar gammel, bredskuldret og rødhaaret.

Det er konstatere at Morderen har været hjemme i Morges.

Morderen melder sig selv.

Senere meddeles:

Kort efter Middag meldte den efterlyste Morder sig paa Politigaarden og tilstod sig skyldig i Forbrydelsen.

Han vil i Eftermiddag Kl. 3 blive fremstillet i Grundlovsforhør.

(Bornholms Social-Demokrat 23. september 1929).

I Herning Avis 23. september 1929 blev han beskrevet som "kendt i KVarteret som en Drivert, der nødigt vilde bestille noget. Han har, saavidt det vides, ikke været paa Forbryderbanen før ... Han har været gidt, men hans Hustru forlod ham efter kort Tids Forløb."

Retssagen fandt sted ved et nævningeting 4. februar 1930. Han erklærede sig skyldig, og blev idømt livsvarigt tugthus, hvilket Jørgensen var tilfreds med.

Kr. Kolding: Københavns Børnehaver og Landet. (Efterskrift til Politivennen)

Omtrent over for  Rigsdagsbygningen ligger Holmens Kirke. Kommer man den Vej og derefter drejer af til venstre, kommer man ind i et af Københavns mest berygtede Kvarterer. Gaar man hen ad Gaderne, er der ikke noget særligt at se; men følges man med en kyndig Vejleder - vi var saadan en lille Flok under en Menighedssygeplejerskes ledelse - saa kan man blive ført gennem smalle Gange ind i Baggaardene. Og der faar man noget andet at se. Disse Baggaarde er saa dybe og smalle, at mangt et Sted naar der aldrig en Solstraale ned til Bunden. Vor Leder havde et Sted set en Mand sidde højt oppe i et Vindue og kalke Væggen paa den modsatte Mur for paa den Maade at skaffe lidt Lys ind i sin stue. Trapperne er mange Steder halvraadne, og Trappeopgangene næsten mørke ved Dag og helt mørke ved Nat.

Her skjuler sig de lyssky, forbryderiske Elementer. Men her maa ogsaa mangen hæderlig Familje ty hen, naar Bolignød og Arbejdsløshed i Fællesskab hindrer dem i at leve et menneskeværdigt Liv. Forfærdeligt og moralsk ødelæggende er disse Forhold for voksne Mennesker, og hvad er de saa ikke for Børn.

Men det er ikke Blot her, det er galt, Ogsaa ude i Forstæderne. f. Eks paa Vesterbro, hvor der de fleste Steder ikke findes Baggaarde, er det mere end galt. Her findes Gader, hvori der lever ligt saa mange Mennesker som i en middelstor Provinsby. Foran er der en bred, men nøgen Gade, hvor Færdslen gør det farligt at lade Børnene gaa, og bag Bygningskarreen er der en smal, cementbelagt Gaardsplads med stinkende Smaahuse og Affaldskasse. Det er eneste Legeplads for ofte indtil 20 Familiers Børn. Og Mødrene har ofte ikke Tid til at tage sig af Børnene. Vor tekniske Kultur er tiest bleven en Forbandelse for dem: Alle Hjemmets Bekvemmeligheder, som Gas, Elektricitet, Vandværk m.m. har gjort, at der næsten intet kvindeligt Arbejde er Brug for der. Saa følger Hustruen sin Mands eksempel, søger Arbejde ude, mens Børnene bliver overladt til sig selv. Endelig har nu Boligmanglen skabt en ny Ulykke, Hjemnød, - Mange Steder er f. Eks. Treværelses Lejligheder udlejet til 3 Familier, saa de har hvert et Værelse og saa man skiftes til at tage Køkkenet i Brug. At der skal næsten englelige Mennesker til om det skal gaa uden Rivninger, siger sig selv. Og Børnene drages med ind deri. 

- - -

Kr. Kolding.

(Fyns Venstreblad (Odense) 23. februar 1929, stærkt forkortet)

Børns Ferie. (Efterskrift til Politivennen).

I Morges oprandt den store Dag!

Da det første Ferietog rullede ud fra Hovedbanegaarden.

I Morges Kl. 5 rullede det første Ferietog ud fra Hovedbanegaarden for at sprede de jublende glade Københavnerbørn ud over det danske Land, ud til det herlige Sommereventyr, som de glæder sig til hele Aaret.

I Aar har Børnene maattet vente et Par Dage længere end sædvanlig. Ferien begyndte i Lørdags, men det er en uheldig Dag - Lørdag, Søndag og Mandag er saa travle Dage for Statsbanerne, at de umulig kan ekspedere de store Ekstratog - men endelig i Dag var Ventetiden endt, og Hovedbanegaarden genlød af den glade Jubel, som kun den, der selv har hørt den, gør sig et virkeligt Begreb om.

Københavnere, der vil se et af vor Bys allersmukkeste og mest rørende Folkelivsbilleder, burde gaa ned paa Banegaarden en saadan Morgen. Det er lidt af en Oplevelse at se den Livsglæde, de smaa Københavnerbørn lægger for Dagen, og det er maaske endnu mere rørende at se Forældrenes Glæde ved at sende Børnene ud til det store Sommereventyr, en Glæde, der dog er saa tydelig blandet med Afskedsvemod, at det virker helt gribende.

Et Blik hen over den tætpakkede Række taarevædede Moderansigter fæster sig maaske endnu smukkere i erindringen end de glade Barneansigter, der fylder alle Kupévinduer.

(Aftenbladet (København) 3. juli 1928). 

De, der ikke kom paa Landet

Øverst: Børnene laver Lejr ved Amager Strandvej. Nederst: Ved en Sandbunke i Ingerslevgade.

Det er jo desværre ikke alle Københavnerbørn, der opnaar den Lykke at faa Sommerferie ude paa det rigtig "Bondeland", og der er jo adskillige, der med et lille Stik i Barnehjertet ser de mere heldige Kammerater drage af Sted. Men en rigtig Københavner giver ikke ret længe Plads for Mismod, han forstaar at trøste sig, og den Tid er heldigvis forbi, da vor By karakteriseredes ved skumle Baggaarde og luftfattige Gader. Nu har vi heldigvis "Lufthuller" nok, og Byens Børn skal nok vide at udnytte dem. Vore i to Billeder viser, at Københavnerbørnene har Initiativ; paa det ene ser man en interimistisk Teltlejr ude ved den friske og smukke Amager Strandvej; paa det andet giver en Sandbunke i Ingerslevgade Kvarterets Børn fuld Beskæftigelse. De har foreløbig "nok at gøre" og tænker ikke paa land og Strand, Skov og Sø.

Det er netop det gode ved Hovedstadens Ungdom, den er foretagsom og forstaar altid at udfylde sin Tid - et Københavnerbarn keder sig aldrig.

(Aftenbladet (København) 4. juli 1928).

En Børnedag paa "Bakken"

To Situationer fra Afrejsen i Havnegade.

Der er jo desværre mange, altfor mange Københavnerbørn, som ikke kommer ud i Sommerferien, men saa er der jo heldigvis forskellige Institutioner, som sørger for, at saa mange som muligt i hvert Fald én Dag kommer bort fra Brostenene og tid i Skov og Mark.

I Gaar havde saaledes "Børnenes Kontor" arrangeret en Udflugt til Dyrehaven for ca. 300 Kommuneskolebørn, der om Formiddagen sejlede ud til Bellevue. Under Ledelse af Hr. Ivar Svendsen fra "B. K." tilbragte de nu nogle fornøjelige Timer i Skoven og paa Bakken, hvor Teltholderforeningen var en gavmild Vært.

Børnene var henrykte over alle de Herligheder, som den gamle Bakke bød dem, Pjerrot og Mester Jakel og de andre Bakkefolk gjorde alle deres Bedste for at more Børnene, og det lykkedes dem da ogsaa fuldstændig

(Aftenbladet (København) 5. juli 1928).

Tivolidagen blev storslaaet, trods Regnen.

Øverst til venstre: Børnetoget med Tivoligarden i Spidsen, til Højre: Fire Børn, der har forsynet sig med Boller og Sodavand. - I Ovalen: Cirkus Schumanns Klovner, Brødrene Brunnett. Til venstre: Pjerrot og Børn, der lytter til hans Or. Yderst til højre: Sandor ras Luftgymnastik.

Børn er et tappert Folkefærd, tappert indtil Ukuelighed. De gaar med oprejst Pande lige gennem Ild og Vand. Naa, de 1000 Børn, som Tivoli og Aftenbladet i Gaar havde budt til Fest, maatte nu navnlig gaa gennem Vand. Thi Vejrguderne var i det drilagtige Humør. Lige ved 2-Tiden, da Indmarchen fandt Sted, begyndte de første Regndraaber at falde, og saa blev Væden ved at hæIde ned over os til Aftentimerne.

Og mangen lys Pigekjole og mangen Drengebluse blev vaade, saa de "klaskede", og som Sko og Strømper saa ud! Men Humøret holdt. I den lune Luft straalede Øjnene, rødmede Kinderne. Jublen over Friluftsfornøjelserne har aldrig været stærkere. Pjerrot har saamænd aldrig faaet en mere stormende Hilsen end den, han fik i Gaar. Men uforglemmelig blev de Timer, da der spilledes for Børnene i Koncertsalen. Aldrig før har Tivolis Koncertsal frembudt et saadant Billede som det i Gaar, da de 2500 af Børnene var kommet i Hus derinde, da Salen var besat af en hel By af Ungdom. Og aldrig vil vel nogen Sinde Koncertsalen komme til at se saadan ud. Det skulde da lige være paa en anden Regnvejrsdag ved en af Aftenbladets fremtidige Tivolifester. Om Dagens Forløb bringer vi iøvrigt en lille Artikel andet Sted i Bladet, her bringer vi en Tak til alle dem, der var med i Arbejdet, og som netop paa denne Dag, hvor Forholdene var saa vanskelige, udrettede et dobbelt paaskønnelsesværdigt Arbejde.

Fra Tivolis Direktør til den lille Rengøringspige, der deltog i det store Arbejde, det var at pudse Tivoli op igen efter de stærke Spor, Børnenes Festdag havde sat sig - Læserne skulde blot have set Dansesalonen - har de alle Krav paa vor Hengivenhed, vor hjerteligste Tak, fordi de gjorde ogsaa Dagen i Gaar til den Oplevelse for de smaa Københavnere, den plejer at være.

Nor bedste Tak for Tivolidagen i Gaar.

Den har givet os Troen paa, at den kan gennemføres, selv om vi skulde faa baade Jordskælv og Vulkanudbrud.

Børnene udenfor Pantomineteatret under Forestillingen. Harlekin mekanisk Statue.

Tivolidagen.

Den gennemførtes straalende - trods Regnvejret.

Aldrig nogen Sinde har Koncert salen frembudt et Billede som det i Gaar.

Kilen Gollschalck, "Vor egen Nitouche", den muntre Frue, der i Gaar med sit Smil og sin glade Sangkunst hensatte 2500 unge Tilskuere i Tilstand af fuldstændig Henrykkelse.

I straalende Solskin stillede de først ankomne Børn sig op ved Gitteret langs Vester Boulevard, men efterhaanden som Opstillingen blev længere og længere, blev ogsaa Himlen mørkere og mørkere. Og da Tivoligardens Orkester mødte frem og paa Slaget to satte i med en March, var Skyerne blevet saa tunge, at de væltede ned som Regn.

Men glade og forventningsfulde marcherede Børnene ind i Tivoli, hvor de føret samledes om 

Kunstnerplænen.

Her viste den stadig tiltagende Regn sin første Virkning. 

Reckkunstnerne Scamp and Scamp maatte opgive at arbejde. Reckerne var for vaade. Da 3 Sandorras kunde dog gennemføre deres Nummer under almindelig Glæde, og da de bronce farvede Abdulla'er under Hylen og Skrigen valtede ind, tumlede sig i de mærkeligste Spring og Koldbøtter, lød der et Hyl af Begejstring. Børnene glemte Regnen og stirrede betagne paa de gulbrune om hinanden tumlende Legemer

Derfra stævnede alle ned fil

Pantomimeteatret,

hvor en mægtig Vifte hurtigt dannede sig trod den mere og mere nedvæltende Regn.

Paafuglen sænkede sig hurtigt - et Kvarter før Tiden - for "Harlekins mekanisk Statue", hvis vjdunderlige Begivenheder fængslede de ungdommelige Tilskuere saa stærkt, at de glemte Væden og trofast holdt ud til det Øjeblik. da Pjerrot traadte frem foran Tæppet og viste sig som et talende Menneske.

Da Jublen over den evigt populære Mand var stilnet af - Regnen gjorde det desværre ikke - stormede Børnene ned til

Koncertsalen,

hvor der blev en Fest uden lige. Tæt pakket sad de flere Tusinde Børn og frydede sig over den evig unge Troldmand Georg Kjeldsen, som saa ofte har glædet baade Voksne og Børn med sine vidunderlige kunster. Knap var Hurraerne for Tryllemanden forstummet, saa stod den elskede og populære Frk. Nitouche - Fru Ellen Gottschalck - paa Tribunen og sang til Holck Stillings sikre Akkompagnement under mægtig Jubel sine smaa Sange, og da Fruen til Slut under Udfoldelse af alt sit Skælmen og Luna sang Trommevisen af "Frk. Nitouche", var Hurraraabene og Jublen endeløs.

Sidste Nummer var de folkekære Klowner Bronnetts. Jo højere de tumlede og larmede, jo højere steg de Tusinder af Børns skrigende Jubel, og da til Slut den fra Cirkus kendte Vidunderhest trampede ind paa Tribunen, kendte Børnenes Jubel ingen Grænser. Jo mere det mærkelige Dyr væltede sig rundt, jo mere stormende blev Tilskuernes Glæde. Saadan et Dyr havde de aldrig set før. Et øredøvende Jubelskrig fulgte de opfindsomme Klovner til Dørs

Men samtidig havde

andre Glæder

samlet andre Tusinder af vore smaa Gæster. Biografteatret viste muntre Billeder, afpasset efter Børnene, Karusellen hvirvlede ustandseligt rundt med frydeskrigende Børn, Lilleputbanen sendte Tusinder og atter Tusinder - mange var ganske vist Gengangere - ind i Eventyrlandet, Rutcherbanen var ustandselig fuld af hvinende og skrigende Børn, der, naar de kunde naa det, mange Gange gennemkørte de stejle og mørke Veje, og paa "Det muntre Hjuls" glatte, svigefulde Flade tumlede Masser af Børn sig glædesdrukne rundt.

For alle dem var Regnen en ligegyldig Faktor, og da de til Slut alle samledes i Dansehallen, nød de veltilfredse Sodavandet og Bollerne for derefter at tage sig en lille Svingom til Vald. Larsens og hans Orkesters indsmigrende Toner.

Men saa slog Raadhusuret Seks. Festen var slut, den trods Vejret vellykkede Fest.

De Assisterende og alle de, der hjalp os, kunde bogstavelig talt tørre Sveden af Panderne - det havde saa sandt ogsaa været en streng Dag - og ind over Lokalerne rykkede en Skare af Rengøringsmænd og dito Kvinder, som nu tog fat paa at bringe det i Orden igen, efter at den glade Børneskare var svirret bort som en Fugleflok.

De lykkelige Vindere at Tivolidagens Børnedragter.

Ved Lodtrækningen blev Indehaverne af følgende Numre de heldige Vindere: 967 - 2083 - 2206 - 2388 - 3321 - 4038.

De heldige Vindere bedes snarest melde sig paa "Aftenbladet"s Ekspedition, Købmagergade nr. 9 medhavende Nummerbilletten.

(Aftenbladet (København) 6. juli 1928).

Gabr. Jensens Feriebørn paa Feltfod.

Middagen nydes af Børnene i det grønne. - Feltkøkkenet i Arbejde.

Man har, som meddelt, indenfor Ledelsen af Gabriel Jensens Ferieudflugter i Aar paabegyndt et Arbejde, der egentlig er lidt nyt indenfor de gamle Rammer. Paa det gamle Fæstningsterræn ved Husum har man faaet Plads til Børnene; fra Hæren har man laant et Par rullende Feltkøkkener, og saaledes har man alt parat til en Feriedag for Byens Børn, der ikke naaede at komme paa Landet. De kommer derud om Formiddagen, spiser straks den medbragte Frokost og tumler sig saa i Leg og Dans til Middagen er parat. Naar Solen daler, tager de atter tilbage til Byen. Men netop dette smukke Arbejde er desværre truet af Mangel paa Penge. Kommunelærer Johansen for Foretagendet, bor i Amalie Skrams Allé 6 i Valby, hvilket meddeles i Haab om, at en eller anden blandt vore Læsere vilde føle Trang til at hjælpe med en Skærv.

(Aftenbladet (København) 21. juli 1928).

Hjem fra Ferie-Eventyret.

Ved Banegaarden, da de første Børn i Gaar eftermiddag kom hjem fra Fyn.

Ak, nu er Børnenes Ferie-Eventyr tilende. I Gaar gik den første Strøm indad, ind mod Byens trange Mure.

En Maanedstid har de tilbragt ude i Landet, nydende Friluftslivets Herligheder, i Gaard og Mark, i Vand og Luft. Solen - ja den har jo været karrig ogsa< i Aar, men alligevel var Børnene brunet af det hærdende Vejrlig, velsignet sunde at se, med blanke Øjne og Smil om Munden, Smil, der blev dobbelt straalende, da man opdagede Mor og store Søster vinkende paa Perronen.

Og næppe var Kupédøren slaaet op og den første Omfavnelse overstaaet, før de smaa Rejsende tog fat paa at berette om al Dejligheden derovre paa Fyns flade, fede Land; det var nemlig Fynbogæsteme, der kom i Gaar. Der var nok at fortælle om og Minder at tære paa gennem hele den lange og trange Vinter.

I Dag til Morgen begyndte Strømmen fra Jylland, og den vil vare ved i flere Dage. Der er jo over en Snes Tusind Børn, som skal hjem, en Hær paa 20,000 smaa Københavnere, som Landboerne har vist Gæstfrihed.

Det er den Slags Ting, der i langt højere Grad end de Voksnes Stræben knytter Baandet mellem Land og By, fordi det ikke ses som en Samfundsnødvendighed, men udelukkende er Hjertet, der er med i Spillet.

(Aftenbladet (København) 8. august 1928).

Kvindehjemmet i Læssøesgade jubilerer. (Efterskrift til Politivennen)

Vuggestuens mindste. I Forgrunden Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen (x).

Det kendte Kvindehjem i Læssøesgade Nr. 8 har paa Tirsdag d. 1. Februar bestaaet i 25 Aar.

Det har jo faaet adskilligt mere ind under sin Virksomhed end den Gang, Fru Vibeke Salicath og "Hjemmet"s Redaktør, Frk. Valborg Andersen første Gang aabnede "Herberget for hjemløse Kvinder" i en gammel Bindingsværksbygning paa Graabrødretorv.

Lokalerne her viste sig hurtigt at være for smaa, og allerede Aaret efter flyttede man til Ejendommen i Læssøesgade og forandrede samtidig Navnet til "Kvindehjemmet".

Senere har det med Støtte baade fra Stat og Kommune udviklet sig til en stor Institution, der foruden det oprindelige "Herberg" omfatter Vuggestue, Folkekøkken, Systue og Optagelseshjem.

Sidste Aar fik henved 700 Kvinder her billigt Nattelogi, og Vuggestuen har Plads til 66 Børn i Alderen fra 14 Dage til 7 Aar. Naar Forældrene gaar paa Arbejde, kan de aflevere deres Børn her og vide dem under et godt og aarvaagent Opsyn. De mindste Tuller under 2 Aar kravler paa Gulv og i Senge, de lidt større samles i en stor Legestue med lave Stole og Borde, og de ældste endelig beskæftiges i en nydelig indrettet Børnehave Samtidig faar Børnene Maaltider Mad om Dagen, og for det hele betales kun 70 Øre pr. Dag. Er der flere Børn fra samme Hjem, gaar Prisen ned til 55 Øre pr. Barn

Endvidere kan der paa et særligt Optagelseshjem modtages yderligere 12 Børn, hvis Mødre er syge. Maaske kan der endda knibes Plads til et Par Stykker til, thi Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen har et stort Hjerte, og saa véd man jo, hvordan det gaar med Husrummet.

Det havde ogsaa Stifterinden, Fru Salicath, der utrætteligt arbejdede for Kvindehjemmet. Hendes Efterfølgerske som Hovedleder og Formand, Fru Nyrop, følger energisk i hendes Fodspor.

(Aftenbladet (København) 29. januar 1927).

Vibeke Salicath. Foto Julie Laurberg & Gad, Dagbladet (København) 23. januar 1927.

En betyden Side af Kvindehjemmets Virksomhed. Her afleveres Barnet, mens Moderen gaar paa Arbejde. Foto fra Dagbladet (København) 23. januar 1927.

Hvad skal min Søn lære? (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg paa Kommunens psykotekniske Afdeling.

Magister Bahnsen anstiller Syns- og Læsehurtighedsprøve.

Det er næppe endnu gaaet op for den store Befolkning, hvilken udmærket og samfundsnyttig Institution det er, Kommunen har oprettet, da den stiftede sit psykoteknisk Afdeling, og hvilken stor Betydning den kan faa for Almenheden.

Afdelingen, der endnu ikke er to Aar gammel, har sine Lokaler i Løngangsstræde 28, og her træffer vi den energiske og dygtige Leder, Magister Poul Bahnsen, der fortæller:

- Vor Opgave er at være den bedst mulige Hjælp for alle de unge Mennesker, der staar overfor det vanskelige Spørgsmaal: Hvilken Livsstilling skal jeg vælge? Og vi yder vor Hjælp vederlagsfrit. Naar den unge Mand henvender sig td os, indhenter vi først alle Oplysninger fra den Skole, han har frekventeret, konfererer med hans Lærere, og danner os derefter det første Skøn. Saa underkaster vi ham en grundig psykoteknisk Undersøgelse, og konstaterer gennem forskellige Syns-, Styrke- og Intelligensprøver, gennem forskellige praktiske Forsøg og ved Samtaler og paa anden Maade, i hvilken Retning hans Anlæg bedst egner sig. Og endelig danner en Læges nøjagtige Undersøgelse Sluttenen for vor Behandling.

I den Tid vi har virket, har vi nu behandlet godt 2000 Drenge, og jeg tør nok sige. at vi har opnaaet virkelig gode Resultater. Her er rig Lejlighed til at gøre interessante Iagttagelser, og det er ganske betegnende, at vi i en forbavsende Mængde Tilfælde, i Følge vore Iagttagelser, først maa fraraade de unge Mennesker at vælge den Vej, de selv har tænkt sig - det er ganske  betegnende at en Mængde Unge Mennesker netop viser Lyst til Professioner, der netop slet ikke ligger for dem. Og alene det, at man kan forhindre dem i at begynde paa noget, de før eller senere vil komme til at opgive, er jo meget værd, og vi sparer dem derved for Spild af baade Tid og Kræfter. Alene vor Lægeundersøgelse har givet til Resultat, at 15 pro Cent af de undersøgte har været ganske uegnede til det Fag, de havde tænkt sig. 

Og det er undertiden ganske pudsige Motiver, der dikterer de Unge deres Valg. Der var f. Eks. en Dag en ung Mand, der vilde være Barber, og da jeg spurgte ham hvorfor, svarede han: fordi jeg har en svag Haand! Han forklarede det nærmere med, at han helst vilde være Snedker, men hans Haand var ikke stærk nok til at haandtere det tunge Værktøj, men "en Barberkniv, den er jo saa let!"

Vi har nu specielle Prøveafdelinger for forskellige Fag, f. Eks Smede- og Maskinarbejdere, Litografer, baade Tegnere og Trykkere, Bogtrykkere, specielt sættere, og endelig for Kontorfaget. Alle, der søger Ansættelse under Kommunen, bliver nu prøvet her, og vi har nu i den allersidste Tid udvidet Virksomheden til ogsaa at omfatte Prøver for Chauffører og Motorførere.

Straks da vi begyndte, kan jeg ikke nægte, at jeg mærkede en vis Skepsis og Mistillid fra flere Sider, men det er heldigvis allerede faldet bort, nu ser jeg med Glæde, at vi finder stadig større og større Tilslutning baade fra Forældre og Principaler. Og saa arbejder vi jo i Tilslutning til Kommunens Lærlingeanvisning, og skønt det jo for Øjeblikket er uhyre vanskeligt at skaffe unge Mennesker Stilling, har vi dog kunnet anbringe ca. 800 om Aaret.

- - -

Den psykotektekniske Afdeling er en Institution, som Kommunen fortjener Tak for; her kan de Forældre, der ikke ved, hvorledes de skal faa deres Sønner anbragt, netop faa den Hjælpende Haand de søger.

Larus.

(Aftenbladet (København) 29. september 1926).

Hvorledes foregår en psykoteknisk Undersøgelse?

Et Besøg i psykoteknisk Laboratorium

MAN HAR fornylig diskuteret den praktiske Betydning af Københavns psykoteknisk Laboratorium.

Som bekendt kan enhver Dreng, der er færdig med sin Skolegang, her faa sine Evner og deres Begrænsning videnskabelig undersøgt.

Modstandere af det psykoteknisk  Laboratorium har hævdet, at man aldrig - og navnlig ikke ved Hjælp af Maskiner - paa Forhaand kan sige, hvad en Dreng egner sig til at være, da Flid, Udholdenhed, Ærgerrighed, Fremdrift o.s.v. vil spille ind.

Formaalet med det psykotekniske Laboratorium er imidlertid slet ikke at sætte enhver paa sin rette Plads. Sund Fornuft siger jo, at et Menneske udmærket kan egne sig fortræffeligt til flere forskellige Ting.

Nej! det psykotekniske Laboratorium har et Motto, der har et langt videre Perspektiv, nemlig: inden paa den gale Plads.

Det er her, Indsatsen gøres, og allerede nu - blot 8 Aar efter laboratoriets Oprettelse - kan det opvise smukke Resultater. 

Lige saa naturligt, som at et Menneske kan egne sig lige godt til flere forskellige Stillinger, lige saa selvfølgeligt er det, at det ikke egner sig for en Række andre. Her blot et Par Eksempler - plukket ud tilfældigt af "Bunken".

En Dreng var blevet sat i Lære som Finmekaniker, men efter et halvt Aars Tid maatte han opgive det, fordi han havde Haandsved og de Ting, han bearbejdede, derfor rustede mellem Fingrene paa ham.

En anden Dreng havde taget Hyre som Jungmand, men da han et Par Aar senere skulde ind paa Styrmandsskolen, opdagedes der en ret udpræget Nærsynethed. Saa var den Vej lukket.

Endelig var en Dreng kommet i Lære som Cigarruller, men Gang efter Gang viste det sig, at hans Fingerfærdighed langtfra var paa Højde med Kammeraternes.

Som Læseren ser, er det ikke nødvendigt at ty til saadanne Yderligheder som Tilfældet med den farveblinde Lærling i Farvebutiken for at finde virkelig Begrundelse for det psykotekniske laboratoriums Eksistens. Det er den Slags Fejltagelser, som en Undersøgelse forebygger.

Magister Bahnsen i Færd med at underkaste en ung Mand den psykotekniske Undersøgelse.

Men hvordan foregaar nu denne Undersøgelse? Der raader mærkelige Vrangforestillinger herom. Ja, en Provinsavis antydede endog en Dag, at den foregik paa en Maade, at Drengen blev sat ind i en mægtig Kasse og herinde blev røntgenfotograferet.

Det er en noget anden Opfattelse, man faar, naar man en Dag aflægger "Gerningsstedet" et Besøg. Laboratoriet har til Huse i det gamle Vartovs Bygning og ledes som bekendt af Magister Poul Bahnsen.

Først bliver Drengen underkastet en grundig Lægeundersøgelse, der først og fremmest tager Sigte paa Øjne, Hjerte og Lunger.

Den første Prøve er tilsyneladende ret barnlig, men ikke desto mindre temmelig afgørende for to Punkter Hukommelsen og Taalmodigheden. Drengen faar nemlig udleveret en Æske Klodser, og efter at have set dem ligge rigtigt i Kassen, skal han selv prøve paa at faa dem anbragt. Nogle Drenge bliver hidsige, naar Forsøget mislykkes i de første Omgange, andre kan omtrent huske Klodsernes Stilling i Æsken, flere opgiver Nedlægningen o.s.v.

Dernæst faar Drengen udleveret en Tøjklemme, der er gaaet fra hinanden. Nu skal han prøve sin Fingerfærdighed ved at sætte den sammen igen.

Saa anbringes han foran et Tremometer, for at man kan se, om hans Haandelag er i Orden. Han faar i Haanden en Metalstift, som han skal føre gennem en Række Riller og Huller uden at berøre Randen. Ryster han paa Haanden, saa Stiften rører Metalpladen, tændes en lille Lampe henne paa Siden, og man kan altsaa ganske tydeligt afgøre, hvor mange Gange Drengen kommer godt fra det, og Optællingen af Berøringerne kan efter denne Prøve, som efter alle de andre sammenregnes med de andre sammenregnes, saaledes at man ogsaa faar Forholdet mellem den enkelte Drengs Præstation og den gennemsnitlige Præstation.

Man prøver herefter, om Drengen kan slaa en Række Hammerslag med lige stor Styrke. Fornemmelsen over for sin egen Kraft er en meget vigtig Evne hos Smede og Snedkere f. Eks. som maa kunne afpasse Slagenes Styrke.

Saa er vi naaet til Prøven paa, om Drengen kan arbejde med begge Hænder samtidig. Det gælder om at dreje paa to Haandtag samtidig i et ganske bestemt med for hver Haand stadig skiftende Tempo, saaledes at en Metalplade, hvorpaa der er tegnet en Figur, bevæger sig hen under en Skrivestift, saaledes at denne tegner den punkterede Linie.

Øjemaalet har jo i en Mængde Virksomheder stor Betydning. Her forsøger man at lade Drengen paa Øjemaal finde Centrum I en Cirkel og tegne en ret Vinkel og endelig dele en Linie lige midt over.

Aandsnærværelse er jo heller ikke overflødig i vore Dage, hvor bl. a. Trafiken kræver den daglig. Det er af afgørende Betydning at kunne reagere hurtigt.

Paa et Apparat, som Drengen nu sættes foran, kan man med en Hundrededel Sekunds Nøjaglighed maale den Tid, et Menneske er om at opfatte et Stopsignal og reagere med den forlangte Bevægelse.

Naar Drengen er naaet hertil, er den væsentligste Del af Prøven overstaaet. Der sluttes af med et Par Hukommelsesforsøg. Magister Bahnsen nævner en Række Ord, der ikke direkte har Forbindelse med hverandre, og Drengen skal saa søge at genfortælle dem.

Naar Prøven er færdig, kan Magisteren afgøre, hvad den Dreng Ikke egner sig til - og hermed er meget vundet, meget Tidsspilde og mange Skuffelser forebygget.

Nix.

(Social-Demokraten 29. maj 1932)

Magister Bahnsen har foraarstravlt.

En Mængde af de Unge, som nylig er konfirmerret, lader deres Evner psykoteknisk prøve.

Man bør ikke lade en 14 Aars Dreng tage en Beslutning, der gælder for hele Livet, siger Magisteren.

At finde ud af, hvad Sønnen eller Datteren skal være, er i de senere Aar blevet et Problem, der spekuleres over i langt højere Grad end før i Tiden. Da Magister Poul Bahnsen for 11 Aar siden begyndte sine psykotekniske Prøver som Vejledning for den Ungdom, der efter Konfirmationen skal vælge en Livsgerning, var der mange, som rystede paa Hovedet. Men i Dag er Psykoteknisk Institut fra en beskeden Start vokset til en Institution, der har vejledet og fundet det rette Arbejde til Titusinder af Mennesker.

Magister Poul Bahnsen

Den lungesvage Bager og den farveblinde Maler. 

I Dag som for 11 Aar siden er Magister Bahnsen Drivfjedren i det store, samfundsnyttige Arbejde, Psykoteknisk Institut udfører. I en lille Pause mellem Prøverne spørger vi Magisteren:

- Er Travlheden ikke størst efter Konfirmationerne Foraar og Efteraar?

- Det kan naturligvis mærkes, hver Gang et nyt Kuld Unge skal vælge deres fremtidige Livsgerning, svarer Magisteren, men iøvrigt har vi hele Aaret rundt alt det at bestille, vi kan overkomme. Jeg vil benytte Lejligheden til at rette en Misforstaaelse. mange Folk gør sig skyldige i. Institutets Opgave er ikke i første Række at finde ud af, hvad de Unge egner sig til, men nærmest det modsatte. Vort Arbejde gaar ud paa at hindre, at Ungdommen sættes til en Profession, som han - eller hun - ingen Forudsætninger har for at lære. Hvad kan det f. Eks. nytte, at en Dreng med nervøse, skælvende Hænder sættes i Urmagerlære, at en Dreng med svage Lunger skal være Bager, eller at en farveblind ung Mand har tænkt paa at blive Maler. Det sidste lyder mærkeligt, men det er et Tilfælde, som gaar igen og igen.. Selvfølgelig giver Institutet visse Fingerpeg om, i hvilken Retning den Unges Evner fordeler sig. Her kommer - for at tage et Eksempel - mange Forældre, som har den honnette Ambition, at deres Sønner skal være "noget pænt paa et Kontor". I mangfoldige Tilfælde falder den unge Mand imidlertid totalt paa den skriftlige Teoriprøve, mens det til Gengæld kan vise sig, at der ridder et Par gode, praktiske Hænder paa ham, - i saadanne Tilfælde raader vi naturligvis Forældrene til at sætte Sønnen i en eller anden Haandværkerlære. .

En 14 Aars Dreng bør ikke bestemme selv.

- Ved vore Dages Unge, hvad de vil være, naar de henvender sig til Institutet?

- Ved og ved .... Hvad ved en 14 Aars Dreng eller Pige overhovedet? - de har Lyst til et eller andet, men tænker ikke paa, om de egner sig til dette Arbejde, eller om det er godt eller daarligt, - Herregud, saadanne Børn kender jo slet ikke Livet eller det Fag, de vælger. Man burda aldrig lade et 14 Aars Barn, lige konfirmeret. tage en vigtig Beslutning for hele Livet. De Unge skulde have Lov til at vente til det 16. Aar, før de valgte deres Livsstilling, - de Par Aar har uendelig meget at sige med Hensyn til Udvikling og Forstaaelse.

- Er der ingen Piger, der lader sigpsykoteknisk undersøge?

- Jo. Pigerne kommer i stadig stigende Tal. De vil navnlig vide, om de I egner sig til Kontor eller Handel, om de kan blive Damefrisører, Syersker eller Tegnere, men endnu er Drengene dog i stort Overtal. Der er for Resten ogsaa mange Voksne, der lader sig psykoteknisk prøve, ligeledes mange Invalider. I Fjor prøvede vi ialt 3500 Personer, deraf var de 1200 Voksne.

Dirk

(Social-Demokraten 12. april 1936)

Den psykotekniske afdeling var startet 1. juli 1924. Efter en forlængelse af forsøgsperiode på yderligere tre år, trak staten trak sit tilskud tilbage fra 1. april 1927. Siden blev udgiften betalt af København og Frederiksberg kommuner. 1. april 1929 blev afdelingen udskilt fra centralarbejdsanvisningskontoret og fortsatte som en selvstændig institution med navnet Psykoteknisk Institut. Instituttet foretog psykotekniske undersøgelser af:

- lærlinge, før de fik anvist lærepladser inden for håndværk, industri eller handel

- kontorelever, der ansøgte om fast ansættelse under Københavns kommune

- ansøgerne til visse tjenestemandsstillinger (brandmænd, målerkontrollører) under Københavns og Frederiksberg kommuner

Undersøgelser for de kommunale institutioner blev udført vederlagsfrit, d. v. s. dækket af de kommunale tilskud. Størstedelen af undersøgelserne af læresøgende blev udført for de offentlige arbejdsanvisningskontorer øst for Storebælt og blev betalt af dem.

Der blev også foretaget psykotekniske undersøgelser af ansøgere til stillinger inden for forskellige statsvirksomheder mod betaling. Ansøgere til politibetjentstillinger inden for rigspolitiet eller til fængselsbetjentstillinger inden for fængselsvæsenet blev undersøgt. De danske statsbaner lod aspiranter til stillinger som fyrbødere og motorvognsførere psykoteknisk undersøge.

I 1929 eksperimenterede Bahnsen (1899-1960) med om små doser alkohol (3 øl) nedsatte reaktionsevnen og hastighedsopfattelsen. Det var stor skepsis og vantro i de fleste aviser. I 1950 skrev han bogen "Arbejdspsykologi" som var den første samlede fremstilling af arbejdspsykologien i Danmark.

Psykoteknisk Institut vil undersøge, hvorledes Alkohol reagerer paa forskellige Mennesker: - Naa! er Du der Din Kamel! - Hik - lille Far' - hik! er blevet et ulykkeligt Offer - hik! - for Videnskaben. (Tegning fra Social-Demokraten 2. november 1929).

I en artikel i Nationaltidende 1946 blev magister Bahnsen spurgt til forskelle på mænd og kvinder, og sagde da at "som helhed er det lighed og ikke forskelle der er påvist med hensyn til fingerfærdighed, bevægelseshastighed og de andre sider af muskelfærdigheden." Heller ikke på intelligensområdet havde Bahnsen kunne måle nogen forskel. I årene 1948-49 undersøgte instituttet 2326 unge mennesker - et typisk tal også i 1930'erne. I et interview i "Aktuelt" 1959 (kort før sin død) skærpede han dette til at udtale at kvinder er kvalificerede til at løse langt større opgaver i erhvervslivet end de normalt tildeles. Og at manges forestillinger om hvad der er typisk mandligt og typisk kvindeligt i vid udstrækning er produkter af vanetænkning og fordomme.

På foranledning af invalideforsikringsretten blev invaliderede personer undersøgt med det formål at opnå vejledning ved valg af det erhverv, som de pågældende havde størst mulighed for at kunne magte. Om dette skrev Poul Bahnsen i Social-Demokraten 24. maj 1944. Her fokuserede han på at invaliditeten kun ramte et begrænset område, og at den invalide sagtens kunne præstere på alle andre områder.

Prøve i Fingerfærdighed. Stifterne skal anbringes tre ad Gangen, og der er 10 minutter til Raadighed. (Foto fra Social-Demokraten 24. april 1941).

Også private virksomheder lod mod betaling ansøgere til forskellige stillinger psykoteknisk undersøge. 

Instituttet dannede kun forbillede for Randers Psykotekniske Institut (1934) som blev stiftet af adjunkt G. K. Graversen i en treværelses lejlighed. Det blev samme år efter Graversens død overtaget af Arthur Wollstein der havde ledet et tilsvarende institut i Berlin. Instituttet blev dog også besøgt af folk fra hele Jylland. På 25 år gennemførte instituttet 30.000 prøver. I 1972 blev det overtaget af staten. 

Instituttet i København flyttede senere til Borgergade 18. Det blev nedlagt 1960, og overgik til staten 1961 som Psykologisk afdeling under Arbejdsdirektoratet. Næsten samtidig døde magister Poul Bahnsen november 1960 af et hjertetilfælde, 61 år gammel. De psykotekniske prøver blev en del af dansk erhvervsvejledningshistorie. På denne film kan man se magister Bahnsen teste en DSB funktionær, 1935.

Anna Wulffs Folkebørnehave. (Efterskrift til Politivennen).

I anledning af 10-året nedenstående baggrundsartikler. Se også indslaget om Anna Wulff i indslaget om børn i storstadens fattigkvarterer.

Chr. havns Folkebørnehave.

Atter i Dag fører min Vej mig til en af disse ædle, opofrende Kvinder, der har viet deres Liv til Børnenes Sag. Det er Lederen af Folkebørnehaven paa Christianshavn Frøken Anna Wulff. Svært er det ikke at finde hendes Bopæl, thi udenfor Huset vrimler del af Børn, og op ad Trappen kommer hun selv, bærende paa et lille Pus, hvis Øjne med hele Barnets Tillid ser ind i hendes.

- Fortæl mig om Deres Gerning? beder jeg.

- I 17 Aar havde jeg en Børnehave ved Frøknerne Schous og Trolles Skole i Hellerup, foruden en Skole til vordende Børnehave-Arbejderes Uddannelse - den nuværende Frøbelhøjskole - , men da selve Børnehavegerningen havde min inderlige Kærlighed, stræbte jeg efter at faa min Virksomhed koncentreret i Arbejde med Børn fra de daarligst stillede Hjem. For omtrent 10 Aar siden begyndte da denne Folkebørnehave, min Søster overtog i det væsentlige Lærerindeuddannelsen, saaledes at jeg nu kun giver nogle enkelte Timer deri.

Frk. Anna Wulff midt i sin Gerning. 

- Og selve Børnehaven?

- Jeg blev opfordret til at danne den, men havde aldrig faaet den ført igennem uden Dr. Bechers uvurderlige Støtte, han kendes og elskes af hele den fattige Befolkning herude. Vi fik Lokale paa et Loft og har stadig til Huse der. Vi satte det selv i Stand, og da Kommunen blev imponeret over, hvad vi havde faaet ud af det, har den senere paa mange Mander hjulpet os. Borgerrepræsentant Frk. Johanne Blom har været vor varme Talsmand. Begyndelsen var 40 Børn, nu 110, vi har dem i tre Afdelinger, og vi har fortræffelig Hjælp i vore 4 fuldt uddannede Medarbejdere. En privat Komité finansierer os, og endvidere hjemler Loven af 1919 os Ret til at faa nogle af vore Udgifter refunderede.

- Hvorledes beskæftiger De Børnene?

- De kan være her fra Kl. 7½ om Morgenen, og er Mødrene paa Arbejde, kan de blive til 6, ellers til 3- 4. Skal jeg koncentrere, hvad vi lærer dem, er det nærmest Hjemmets Sysler. Naar Børnene kommer, tørrer de med megen Omhyggelighed deres lille Stol af, de passer Blomsterne, giver Fuglen nyt Vand, Frø og Sand, lærer Lerarbejde, Lys støbning og Flettearbejde. For Eksempel laver de smaa Lysestager af Ler, som de sæller deres egne Lys i, og hvad de eleker et al se de Løg, de selv har lagt, spire frem til duftende Krokus, Tulipaner og Paaskelillier. Og saa har vi en lille Have. De kan ikke begribe, hvor disse Brostensbørn holder af den Plet. De dyrker selv Persille, Tomater, Kartofler og Græskar, og deres Fryd er ubeskrivelig, naar de selv har høstet og syltet og hjembringer en lille Krukke. Vi giver dem Kursus i, hvorledes en Ting bliver til. Har de faaet Tøj, tager vi ud, viser dem først Faarene, senere hvorledes Ulden spindes paa en Rok, viser dem derefter et Væveri og endelig et Skrædderi. Overhovedet søger vi, ogsaa gennem vore hyppige Spadsereture, at indprente dem Kærlighed til Hjem, Natur og Skønhed. Varm Mad faar de mest trængende, de andre Mælk.

- - -

"Moster Anna"s (det er hendes nom de guerre) Øjne lyser, medens hun taler om sine Børn, og jeg forlader hende i Misundelse og Beundring over, at hun er med til at bygge sit Lands Fremtid op, som den gør det. der værner om den kommende Slægt.

(Nationaltidende 22. februar 1925).

Fotograf Holger Damgaard, Holger (1870-1945): Anna Wulff (1874-1935), børnehaveleder, grundlægger af Frøbelhøjskolen. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

10 Aar for Christianshavns Smaa!

Anna Wulffs Folkebørnehave har nu i September bestaaet i 10 Aar.

Et Festskrift.

Ved den store fælles nordiske Børnehavearbejder-Kongres og Udstilling i Teknologisk Institut, som netop i disse Dage finder Sted, er Børnehavens Betydning for de smaa Hjem sikkert begyndt at gaa op for de Mennesker, som aldrig før har haft nogen klar Idé om dette - og det er sikkert ogsaa blevet adskillige klart, hvor smukt Danmark staar i denne Gerning - og at dette først og fremmest skyldes de to Søstre Anna og Bertha Wulffs utrættelige Arbejde.

Anna Wulffs Folkebørnehave paa Christianshavn havde den 1ste September bestaaet i 10 Aar, og i den Anledning har Frøken Wulff udsendt et beskedent, men saare nydeligt lille Festskrift, som indledes med et Forord af Lægen. Dr. Becker, som retter en varm Tak til Moster Anna, Frk. Wulffs Kælenavn mellem alle de smaa - og til Stat, Kommune, Legatytlere og Private, der ved deres Bidrag i de forløbne 10 Aar har hjulpet til at bygge denne Gerning op.

En god Sags Vækst.

Derefter skildrer Anna Wulff selv hele Børnehavesagens Udvikling fra Folkebørnehaven for 10 Aar siden begyndte i en Del af Loftetagen i Prinsessegade Nr. 7 med 15 smaa Børn fra Christianshavn, til den i 1918 og 1919 blev udvidet til at omfatte hele Ejendommen, der nu blev moderniseret og istandsat eft. Hygiejnens Krav, mens den inddeltes 3 Afdelinger; den oprindelige stadig ledet af Anna Wulff, den nyere ledet af Frøken Anna Nyholm og den tredje som en Øvelsesklasse for Frøbelhøjskolens ældste Hold (Frøbelhøjskolen er jo den Skole, der uddanner de vordende Børnehavelærerinder) under Frøken Bertha Wulffs dygtige Ledelse.

Derefter fortælles om

det daglige Liv i Børnehaven.

Grundtanken er den at beskæftige Børnene, føre betryggende Tilsyn med dem og saa vidt muligt give dem den Opdragelse, som de ellers vilde faa hjemme, men som Far og Mor maa give Afkald paa at give dem, fordi de begge om Dagen er paa Arbejde. Derfor gælder det: 1) Uddannede Børnehavearbejdere 2) ikke flere Børn i hver Børnehave, end at Lederne kan komme i personligt Forhold til Børnene.

Børnehaven hverken kan eller skal erstatte Hjemmet, men den skal ligne det gode Hjem. Derfor - hvad muligvis ikke alle véd, spiller de huslige Sysler en meget stor Rolle l Børnehaven.

Lillefar og Lillemor og deres Pligter.

En Uge ad Gangen udnævnes en lille Dreng og en lille Pige til Lillefar Lillemor - det er et stolt og meget eftertragtet Hverv - de skal jo dække Bord og tage af, skænke Mælk, vande Blomster, tørre af og om Lørdagen skure alle Spisebrætterne.

Det morer i den Grad de smaa - og de gør sig saadan Umage - gid alle Mødre - siger Anna Wulff, der har deres smaa Børn hjemme om sig, vilde tage de smaas blændende Trang til at hjælpe og være til Nytte i Brug i Stedet for at afvise den, fordi de synes, den bare sinker. Det kan have onde Følger for Barnet, naar det vokser til megen Ugidelighed og megen Upraktiskhed senere i Livet, kan skyldes dette. Ogsaa at sy Knapper i Tøjet og børste Frakkerne lærer de smaa, og for at se et Stykke Tøjs Tilblivelse, Besøges Skræderværksteder o. s. v. Alt det sete efterlignes senere af Børnene i Sanglege og lignende.

Ogsaa Sangen og Friluftslegene ude spiller en meget stor Rolle, og saa har hver Dag sin bestemte halve Hviletime i Liggestole.

Hver Børnehave sin Have

var Frøbels Krav, siger Frøken Wulff, men dertil er Storbyørne desværre vokset for stærkt, og hver Tomme Jord nu for optaget; men Folkebørnehaven har en lille Have, som den jævnligt kan besøge, hvor de smaa kan lære at saa og grave og følge Aarstidernes Skiften i Blomster og Frugter, til en Fødselsdag eller lignende Fest sylter vi selv af Havens Afgrøde - og det er vel nok en af Børnenes festligste Stunder.

Kontakten med Hjemmene.

Folkebørnehavens Sommerkoloni ved Mullerup, dens sociale Arbejde med Forældremøder, Hjemmebesøg og ikke mindst Børnehavernes Smaafester for Forældrene, som Børnene altsaa her er med til at være en Slags Værter for, Læsestuer, Børnebibliotek behandles ogsaa i dette Skrift, der slutter med en Beskrivelse af Julens Forberedelse i Folkebørnehaverne. Den maa tage enhver nogenlunde stillet Far og Mor om Hjertet og faa dem til at tænke paa dette Arbejde for de smaa og dets Betydning for hele Samfundet. Gunver.

(B. T. 2. september 1925).

Anna Wulffs børnehave inspirerede til menighedsbørnehaverne: Eliaskirken i Absalonsgade 37 den 9. september 1915, Blandt initiativtagerne var dr. med. og kommunelæge Kjær-Petersen. Senere kom Absalonsgade 3. 

I Nationaltidende 23. oktober 1921 havde børnehaveledere Anna Wulff, Christianshavn skrevet en længere artikel om folkebørnehaven, hvortil vistes følgende fotoer:

Folkebørnehaven paa Christianshavn: Børnene ved Frokost bordet.

Interiør fra en Folkebørnehave.

Fra Folkebørnehavens Sommerhjem ved Store Bælt. "De store".

Fra Folkebørnehavens Sommerhjem ved Store Bælt.