22 januar 2025

Anna Wulffs Folkebørnehave. (Efterskrift til Politivennen).

I anledning af 10-året nedenstående baggrundsartikler. Se også indslaget om Anna Wulff i indslaget om børn i storstadens fattigkvarterer.


Chr. havns Folkebørnehave.

Atter i Dag fører min Vej mig til en af disse ædle, opofrende Kvinder, der har viet deres Liv til Børnenes Sag. Det er Lederen af Folkebørnehaven paa Christianshavn Frøken Anna Wulff. Svært er det ikke at finde hendes Bopæl, thi udenfor Huset vrimler del af Børn, og op ad Trappen kommer hun selv, bærende paa et lille Pus, hvis Øjne med hele Barnets Tillid ser ind i hendes.

- Fortæl mig om Deres Gerning? beder jeg.

- I 17 Aar havde jeg en Børnehave ved Frøknerne Schous og Trolles Skole i Hellerup, foruden en Skole til vordende Børnehave-Arbejderes Uddannelse - den nuværende Frøbelhøjskole - , men da selve Børnehavegerningen havde min inderlige Kærlighed, stræbte jeg efter at faa min Virksomhed koncentreret i Arbejde med Børn fra de daarligst stillede Hjem. For omtrent 10 Aar siden begyndte da denne Folkebørnehave, min Søster overtog i det væsentlige Lærerindeuddannelsen, saaledes at jeg nu kun giver nogle enkelte Timer deri.

Frk. Anna Wulff midt i sin Gerning. 

- Og selve Børnehaven?

- Jeg blev opfordret til at danne den, men havde aldrig faaet den ført igennem uden Dr. Bechers uvurderlige Støtte, han kendes og elskes af hele den fattige Befolkning herude. Vi fik Lokale paa et Loft og har stadig til Huse der. Vi satte det selv i Stand, og da Kommunen blev imponeret over, hvad vi havde faaet ud af det, har den senere paa mange Mander hjulpet os. Borgerrepræsentant Frk. Johanne Blom har været vor varme Talsmand. Begyndelsen var 40 Børn, nu 110, vi har dem i tre Afdelinger, og vi har fortræffelig Hjælp i vore 4 fuldt uddannede Medarbejdere. En privat Komité finansierer os, og endvidere hjemler Loven af 1919 os Ret til at faa nogle af vore Udgifter refunderede.

- Hvorledes beskæftiger De Børnene?

- De kan være her fra Kl. 7½ om Morgenen, og er Mødrene paa Arbejde, kan de blive til 6, ellers til 3- 4. Skal jeg koncentrere, hvad vi lærer dem, er det nærmest Hjemmets Sysler. Naar Børnene kommer, tørrer de med megen Omhyggelighed deres lille Stol af, de passer Blomsterne, giver Fuglen nyt Vand, Frø og Sand, lærer Lerarbejde, Lys støbning og Flettearbejde. For Eksempel laver de smaa Lysestager af Ler, som de sæller deres egne Lys i, og hvad de eleker et al se de Løg, de selv har lagt, spire frem til duftende Krokus, Tulipaner og Paaskelillier. Og saa har vi en lille Have. De kan ikke begribe, hvor disse Brostensbørn holder af den Plet. De dyrker selv Persille, Tomater, Kartofler og Græskar, og deres Fryd er ubeskrivelig, naar de selv har høstet og syltet og hjembringer en lille Krukke. Vi giver dem Kursus i, hvorledes en Ting bliver til. Har de faaet Tøj, tager vi ud, viser dem først Faarene, senere hvorledes Ulden spindes paa en Rok, viser dem derefter et Væveri og endelig et Skrædderi. Overhovedet søger vi, ogsaa gennem vore hyppige Spadsereture, at indprente dem Kærlighed til Hjem, Natur og Skønhed. Varm Mad faar de mest trængende, de andre Mælk.

- - -

"Moster Anna"s (det er hendes nom de guerre) Øjne lyser, medens hun taler om sine Børn, og jeg forlader hende i Misundelse og Beundring over, at hun er med til at bygge sit Lands Fremtid op, som den gør det. der værner om den kommende Slægt.

(Nationaltidende 22. februar 1925).


Fotograf Holger Damgaard, Holger (1870-1945): Anna Wulff (1874-1935), børnehaveleder, grundlægger af Frøbelhøjskolen. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 


10 Aar for Christianshavns Smaa!

Anna Wulffs Folkebørnehave har nu i September bestaaet i 10 Aar.
Et Festskrift.

Ved den store fælles nordiske Børnehavearbejder-Kongres og Udstilling i Teknologisk Institut, som netop i disse Dage finder Sted, er Børnehavens Betydning for de smaa Hjem sikkert begyndt at gaa op for de Mennesker, som aldrig før har haft nogen klar Idé om dette - og det er sikkert ogsaa blevet adskillige klart, hvor smukt Danmark staar i denne Gerning - og at dette først og fremmest skyldes de to Søstre Anna og Bertha Wulffs utrættelige Arbejde.

Anna Wulffs Folkebørnehave paa Christianshavn havde den 1ste September bestaaet i 10 Aar, og i den Anledning har Frøken Wulff udsendt et beskedent, men saare nydeligt lille Festskrift, som indledes med et Forord af Lægen. Dr. Becker, som retter en varm Tak til Moster Anna, Frk. Wulffs Kælenavn mellem alle de smaa - og til Stat, Kommune, Legatytlere og Private, der ved deres Bidrag i de forløbne 10 Aar har hjulpet til at bygge denne Gerning op.

En god Sags Vækst.

Derefter skildrer Anna Wulff selv hele Børnehavesagens Udvikling fra Folkebørnehaven for 10 Aar siden begyndte i en Del af Loftetagen i Prinsessegade Nr. 7 med 15 smaa Børn fra Christianshavn, til den i 1918 og 1919 blev udvidet til at omfatte hele Ejendommen, der nu blev moderniseret og istandsat eft. Hygiejnens Krav, mens den inddeltes 3 Afdelinger; den oprindelige stadig ledet af Anna Wulff, den nyere ledet af Frøken Anna Nyholm og den tredje som en Øvelsesklasse for Frøbelhøjskolens ældste Hold (Frøbelhøjskolen er jo den Skole, der uddanner de vordende Børnehavelærerinder) under Frøken Bertha Wulffs dygtige Ledelse.

Derefter fortælles om

det daglige Liv i Børnehaven.

Grundtanken er den at beskæftige Børnene, føre betryggende Tilsyn med dem og saa vidt muligt give dem den Opdragelse, som de ellers vilde faa hjemme, men som Far og Mor maa give Afkald paa at give dem, fordi de begge om Dagen er paa Arbejde. Derfor gælder det: 1) Uddannede Børnehavearbejdere 2) ikke flere Børn i hver Børnehave, end at Lederne kan komme i personligt Forhold til Børnene.

Børnehaven hverken kan eller skal erstatte Hjemmet, men den skal ligne det gode Hjem. Derfor - hvad muligvis ikke alle véd, spiller de huslige Sysler en meget stor Rolle l Børnehaven.

Lillefar og Lillemor og deres Pligter.

En Uge ad Gangen udnævnes en lille Dreng og en lille Pige til Lillefar Lillemor - det er et stolt og meget eftertragtet Hverv - de skal jo dække Bord og tage af, skænke Mælk, vande Blomster, tørre af og om Lørdagen skure alle Spisebrætterne.

Det morer i den Grad de smaa - og de gør sig saadan Umage - gid alle Mødre - siger Anna Wulff, der har deres smaa Børn hjemme om sig, vilde tage de smaas blændende Trang til at hjælpe og være til Nytte i Brug i Stedet for at afvise den, fordi de synes, den bare sinker. Det kan have onde Følger for Barnet, naar det vokser til megen Ugidelighed og megen Upraktiskhed senere i Livet, kan skyldes dette. Ogsaa at sy Knapper i Tøjet og børste Frakkerne lærer de smaa, og for at se et Stykke Tøjs Tilblivelse, Besøges Skræderværksteder o. s. v. Alt det sete efterlignes senere af Børnene i Sanglege og lignende.

Ogsaa Sangen og Friluftslegene ude spiller en meget stor Rolle, og saa har hver Dag sin bestemte halve Hviletime i Liggestole.

Hver Børnehave sin Have

var Frøbels Krav, siger Frøken Wulff, men dertil er Storbyørne desværre vokset for stærkt, og hver Tomme Jord nu for optaget; men Folkebørnehaven har en lille Have, som den jævnligt kan besøge, hvor de smaa kan lære at saa og grave og følge Aarstidernes Skiften i Blomster og Frugter, til en Fødselsdag eller lignende Fest sylter vi selv af Havens Afgrøde - og det er vel nok en af Børnenes festligste Stunder.

Kontakten med Hjemmene.

Folkebørnehavens Sommerkoloni ved Mullerup, dens sociale Arbejde med Forældremøder, Hjemmebesøg og ikke mindst Børnehavernes Smaafester for Forældrene, som Børnene altsaa her er med til at være en Slags Værter for, Læsestuer, Børnebibliotek behandles ogsaa i dette Skrift, der slutter med en Beskrivelse af Julens Forberedelse i Folkebørnehaverne. Den maa tage enhver nogenlunde stillet Far og Mor om Hjertet og faa dem til at tænke paa dette Arbejde for de smaa og dets Betydning for hele Samfundet. Gunver.

(B. T. 2. september 1925).


Anna Wulffs børnehave inspirerede til menighedsbørnehaverne: Eliaskirken i Absalonsgade 37 den 9. september 1915, Blandt initiativtagerne var dr. med. og kommunelæge Kjær-Petersen. Senere kom Absalonsgade 3. 

I Nationaltidende 23. oktober 1921 havde børnehaveledere Anna Wulff, Christianshavn skrevet en længere artikel om folkebørnehaven, hvortil vistes følgende fotoer:

Folkebørnehaven paa Christianshavn: Børnene ved Frokost bordet.


Interiør fra en Folkebørnehave.


Fra Folkebørnehavens Sommerhjem ved Store Bælt. "De store".


Fra Folkebørnehavens Sommerhjem ved Store Bælt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar