Døde Heste paa Kajen ved Larsens Plads. Til højre: en endnu levende men halvdød Hest løftes fra Borde, medens Politiet og den forargede Folkemængde ser til.
Det er kun faa Dage siden Byen opskræmmedes ved Efterretningen om den uhyggelige Hestetransport ombord paa Damperen "Finnland" fra Danzig hertil, en Transport, der havde formet sig som et Dyrplageri af den uhyggeligste Art. Og nu i Gaar blev man stillet overfor en ganske lignende Affære, der blot er af en endnu mere hjærteskærende og forargelig Natur.
I Gaar Formiddags lagde Damperen "Niord", tilhørende Rederiet Hagen Jørgensen i Tordenskjoldsgade, ind ved Larsens Plads, kommende fra Danzig med en Last. der bl. a. talte 29 unge Heste fra Polen.
Eller rettere skulde tælle 29 Heste! Thi et større Antal af de arme Dyr naaede kun frem hertil som Lig. Lasten var fuld af Lig.
Rygtet om, hvad der var sket ombord paa Skibet, bredte sig hurtigt over hele Havnen. Alle Vegne fra strømmede Folk til. Og snart efter mødte Veterinærpolitiets Repræsentanter, Overbetjent Bjævertoft og Dyrlæge Henrik Jensen, der var bleven alarmerede pr. Telefon. .
Det ar et ligefrem lammende Syn, der mødte de to Mænd, da de kom ned i Skibets Last. Alle de 29 Heste, hvoraf Sendingen havde bestaaet ved Afgangen fra Danzig - de var her indkøbt af den kendte Hestehandler Westergaard og bestemte til Rasmus Larsen, Gasværksvej 33 - laa væltede rundt imellem hverandre i Skibets Bund, dækkede af Blod og Gødning, fyldte med aabne Saar, som de havde tilføjet hinanden ved Bid eller Spark i Rædsel og Raseri over de uhyggelige Kvaler, de havde maattet gennemgaa paa den lange Sørejse.
11 af Hestene var døde, da Skibet naaede ind. Og af de resterende var de fleste saa medtagne, at Dyrlæge Jensen straks var klar over, at det vilde være nødvendigt, at det vilde være en Barmhjærtighedsgerning at slaa dem ned hurtigst muligt.
Saa hurtigt, som det lod sig gøre, blev de 11 døde Heste en efter en lagt i Spillet, hejst op og svingede ind paa Kajen, hvor de snart dannede en stor Ligbunke, en Kadaverhøj, der fyldte Kajen med en kvælende Lugt. Og derpaa gik man i Gang med at bjærge de Dyr, der endnu var Liv i.
En Del at disse Dyr var imidlertid, som nævnt, saa medtagne at Søsyge og Kvæstelser, at Dyrlægen straks gav Ordre til at dræbe dem, og faa Øjeblikke efter gjorde nogle barmhjærtige Skud Ende paa deres Lidelser.
Ialt laa der tilsidst 15 døde Heste paa Kajen, og Hestehandler Rasmus Larsen fik saaledes kun udleveret 14 levende Heste, om hvilke han endda ikke véd med Sikkerhed, at de vil beholde Livet.
Ophidselsen mellem Mængden paa Larsens Plads var selvfølgelig stadig stigende. Det regnede med forbitrede Skældsord over Skibet. Og havde Folk kunnet finde en eller anden at lade Harmen gaa ud over, er der vist ingen Tvivl om. at vi havde faaet en amerikansk Lynchning at ae.
Men man kunde ikke rigtig (inde den enkelte paa hvis Hoved .Skylden kunde samles. Skibets Heder, Hr. Hagen Jørgensen, der forøvrigt ogsaa er Reder for Damperen "Finnland", syntes saa temmelig sagesløs, idet Veterinærpolitiets Tilladelse lyder paa, at der maa transporteres 32 Heste ombord i "Niord", og der som nævnt kun var 29. Yderligere har Rederen, efter den sidste Affære med "Finnland", udsendt skarpe Ordrer til sine Skibe om at iagttage alle de Forsigtighedsregler, der kan iagttages under Hestetransporterne
At dette ikke i fuldt Omfang kan i have været Tilfældet med Transporten i Gaar synes givet skønt Skibets Fører. Kaptajn Ankersen paastaaar det modsatte og hævder,
den stærke Storm og den haarde Søgang.
Hestene blev søsyge straks efter Afgangen fra Danzig Havn, og efterhaanden som Stormen steg til Orkan, kastedes de stakkels Dyr hid og did nede i Lasten og mishandlede hverandre, uden at man paa Grund af den voldsomme Søgang kunde forhindre det.
I Modstrid med Kaptajnens Erklæring staar imidlertid de Oplysninger, et Par af Besætningen paa Skibet, Donkeymand Rudolf Jensen og Matros Andersen, bagefter er fremkommet med og som gaar ud paa at Hestene var elendigt stuvede og stivet af, kun var bundet til nogle Lægter med en tynd Snor og Sækkelærredsgrime, som slet ikke kunde afgive nogen Støtte for Hestene naar de begyndte at slingre.
De to Mænd fortæller yderligere, at Dyrene i de sidste -10 Timer af Rejsen hverken har faaet vaadt eller tørt, saa man alene herigennem skulde have Forklaringen paa at selv de Overlevende af dem var saa udmattede og elendige som Tilfældet var.
De to Mænds Fremstilling maa imidlertid vistnok i hvert Fald i nogen Grad ses paa Baggrund af den Kendsgerning, at der har hersket nogen Misstemning ombord mellem dem og Kaptajnen, og at de straks efter Ankomsten hertil er bleven afmønstrede og sendt i Land.
Nu arbejder Politiet imidlertid med Sagen. Og det kan naturligvis betragtes som givet at den vil blive sendt til Retslig Afgørelse.
(Aftenbladet (København) 8. september 1925).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar