Et forandret Gadebillede. (Efterskrift til Politivennen)

Det gamle Kunstindustrimusæum staar tomt, og Hetschs og Bindesbølls Buster, der stod mellem Musæet og Industriforeningens Bygning er flyttet ud i det nye Musæums Grønnegaard i Bredgade.

Samtidig er den Trappe, der fra V. Boulevard ved Siden af Musæet førte ned til Gaarden bag Industribygningen, forsvundet. I mange Aar var den en meget benyttet Nedgang til den krumme og kantede Gaard. hvor der altid udfoldede sig et travlt og ivrigt Liv med Læsning af Vogne og Tumlen mod store Kasser og Maskiner.

Nu er der paa den Del af Gaarden. der er nærmest Boulevarden, opført store Jernbetons Lagerrum i Kælderhøjde, saaledes som det fremgaar af ovenstaaende Billede.

Hele Gadebilledet er fuldstændigforandret, og samtidig er der for alle, der har Ærinde bag om Industribygningen, kun én Adgang: Den gamle snørklede Nedgang mod Vesterbros Passage.

(Aftenbladet (København) 8. november 1924).

Nedgangen mellem det forhenværende Kunstindustrimuseum og Industribygningen efter at den er blevet rykket en halv snes meter tilbage. Det underjordiske pakhusrum var anlagt her. Foto fra Aftenbladet (København) 3. januar 1925.

Halmtorvet.

Når man kommer ind ad Vesterport, frembyder Rådhuspladsen til højre intet behageligt skue. Størstedelen af samme er ikke brolagt og ikke til at passere for fodgængere. Pladsen er opfyldt med tomme arbejdsvogne og behængt med beboernes vask som er langt fra at tage sig fordelagtig ud.

At denne plads hvis længde er 60 og bredde 20 meter og som først falder enhver fremmed i øjnene der kommer ind ad Vesterport, er så aldeles forsømt, er at beklage. Hvor smukt og behageligt ville det fx ikke være om på samme blev anbragt alleer lig de der findes i esplanaden? Man tillader sig i denne anledning endnu at bemærke at den ved Vesterport anlagte store barriere af træ til Filosofgangen endnu mere vansirer indkørslen til byen. Den skønnes ikke at være til nogen nytte, men kun til at spærre passagen, for den ved vagten stående skildvagt vil let forhindre vogne at køre ind til Filosofgangen.

(Politivennen nr. 827, Løverdagen den 5te November 1831, s. side 769-770)

Spørgsmaal.

Hvad kan være årsag til at Halmtorvet fra Vestergade og hen til Studiestræde fejes tirsdag og fredag. Høtorvet derimod, fra Farvergade op til den østre side af Vestergade, bliver fejet hver onsdag og fredag eftermiddag, hvorefter snavset da straks bortkøres? Da en stor del af hovedstadens indbyggere, især om søndagen, hyppigt passerer førstnævnte stykke vej til Vesterport, for at komme til Frederiksberg Have, og det langt fra ikke kan være behageligt især når regnvejr indtræffer, at vade i hestemøg op til anklerne, så nærer man dette ønske at nævnte stykke, nemlig fra Vestergade og hen til Studiestræde herefter måtte blive fejer og rengjort på de samme dage som sidstnævnte stykke fra Farvergade op til den østre side af Vestergade.

(Politivennen nr. 447. Løverdagen den 24de Julii 1824, s. 9020-9021)

Endnu engang et Ønske, for Halmtorvet.

(Efter tilsendt).

Adskillige gange er der og i sandhed med megen føje, i dette blad anket på at Halmtorvet, et af stadens akseltorve, er således belemret med brolægnings- og stenhuggersten at disse næsten optager det halve af torvets plads, hvorved det ikke alene forfejler sin egentlige bestemmelse, men endog bliver farligt for dem der skulle passere det, og rettelig kunne kaldes Stentorvet. De ved tilhugningen springende sten kan sikkert især på torvedage da torvet er fuldt af bøndervogne, afstedkomme ulykke når fx sten springer på hestene og derved gør dem løbske. Men også mennesker kan daglig der ved forbigåen blive udsat for at beskadiges på øjne, ben osv. da man har eksempler på at stenstumper endog er sprunget en så lang afstand at de har ituslået vinduesruder i de på torvet liggende huse.

Filosofgangen der burde være en helligdom for stadens indbyggere som spadseregang, er nu ligeledes ikke blevet forskånet for denne stenhugning. Allerede i en rum tid har denne uskik vedvaret. Ja der har været dage da anmelderen af dette som bor i nærheden, har set ikke færre end fire stenhuggere der tilhuggede afvisere og lignende, og  som stod omtrent en favn inde i gangen selv. Om man aldeles ikke ville tale om hvor stygt dette ser ud og hvo farligt det er for forbigående og derfor burde ændres, så håber man dog at vedkommende da gangen henhører til stadens volde, og da det endog er utilladt at hænge vask mellem træerne der for at de ikke skal beskadiges, hæmmer denne uorden da sådant væsen er meget mere skadeligt såvel for de nylig satte som for de gamle træer. Det var ligeledes ønskeligt at hele stenhugningen på torvet ophørte, og at der til den blev anvist en bekvemmere plads der sikrede såvel gående som kørende mod ikke at blivebeskadigede om dagen, som før sagt, ved de springende sten, og i mørke aftener og nætter ved stendyngerne. De første for at falde, de sidste for at vælte.

(Politivennen nr. 443, 15. oktober 1806, side 7042-7044)