Beboer i Nygade/Knabrostræde. (Efterskrift til Politivennen)

Til Prokurator Bejer, boende paa Hjørnet af Nygade og Knabrostræde, have Kunstnere eller Professionister (der i dette Aar indgaae i Ægteskab med et indenrigs Fruentimmer og ere i Forvejen bekjendte for gode og Staten nyttige Borgere) at melde sig med skriftlige Ansøgninger og Bevisligheder, for at vinde Renterne af den i dette ædle Øjemed af Grosserer Brok udsatte Kapital 85,000 Rd., der inddeles i Gaver til 1000 Rd. - Sammesteds have og Tjenestefolk af begge Kjøn at møde, der i 8 Aar har tjent paa et Sted tro og sædeligt, for at naae Renterne af den udsatte Ærespræmie 850 Rd. for hvert Kjøn.

(Dagen, den 27. maj 1808)

Anmodning til det høie Commantskab, fra nogle sygelige og nervesvage beboere i Frederiksberggaden, Nygaden og Vimmelskaftet.

Enhver kan vel indse hvor stærk virkningen af trommelarmen er i snævre gader og hvor ubehagelig den må være for syge og nervesvage mennesker. I førnævnte gader ligger så vidt vides ingen soldater indkvarteret. Man kan derfor ikke begribe hvorfor tappenstregen skal gå den lange vej fra Vesterport næsten lige til Amagertorv, og kan kun betragte det som en meget forældet skik. Når jægerne har vagt ved Nørreport, har man dog med fornøjelse bemærket at hornblæserne, gående og stående omkring ved vagten, blæser retræten. Hvorfor kan tambourerne ved Vesterport ikke gøre lige sådan? Reveillen slås jo kun for vagterne. Hvorfor skal tappenstregene gøre en så lang vej?

Gamle og syge folk vil være det høje kommandantskab meget taknemmelig om det var muligt de kunne blive befriet for denne stærke, fæle larm. I særdeleshed i oven nævnte smalle gader. Ligeledes ville soldaterne, især gefreiterne, som alligevel har meget at løbe, om i vinterens tid, spare meget på deres fodtøj. Derved ville også forebygges ulykker, da heste som tit holder i gaderne, bliver sky og løber løbsk. Det har indsenderen bemærket adskillige gange.

(Politivennen nr. 891, Løverdagen den 26de Januar 1833, s. 69-70) 

Mere om stærk Kørsel paa Gaderne.

Højtærede hr. udgiver! Det var at ønske at De ville afholde Dem fra i Deres ugeblad at tale imod overtrædelse af lov og anordninger. For derved opirrer De kun gemytterne og den gode hensigt forfejles. Næppe var deres Anke i Politivennen nr. 395 dateret 26. forrige måned (vedrørende for stærk kørsel på Københavns gader) kommet til almindelig kundskab, før den straks irriterede. Man bemærkede nemlig dagen efter, søndag den 27. juni om middagen kl. 1 at en såkaldt wiener- eller offenbackervogn med 4 forspændte sorte heste kom flyvende fra Amagertorv gennem Vimmelskaftet. Kuskens uophørlige smælden forkyndte vel den ikke stokdøve at der var heste i nærheden. Men det havde været umuligt for en svag olding eller for små børn at retirere fra midten af gaden ind på fortovet. Faren øgedes endnu mere derved at en vogn kom kørende fra Nygade og efter lov og vedtægt holdt af til højre. Men da kusken på den firespændte vogn holdt til samme side uden at lade ytre andet mæle end sin knaldepisk, måtte kusken på den fra Nygade kommende vogn for at undgå at blive kørt over, holde tværs af til venstre og havde på et hår nær væltet.

"Søndag den 27. juni om middagen kl. 1 kom en såkaldt wiener- eller offenbackervogn med 4 forspændte sorte heste flyvende fra Amagertorv gennem Vimmelskaftet" (Amagertorv set mod Vimmelskaftet år 2020. Eget foto).

Nu holdt helten på bukken tæt ved rendestenen uden for gården nr. 135 i Vimmelskaftet. Her havde det været pligt for de tilstedeværende at assistere politiet som det er fysisk umuligt at kunne være allestedsnærværende, og enten anholde den kåde kusk eller i det mindste at få hans husbonds navn og bopæl opgivet. Men heri blev man også forhindret. For kusken vedblev hvad enten det skete af pur trodsighed eller af frygt for den velfortjente revselse, det skal være usagt, at hugge ud og smælde med pisken så det var umuligt at nogen fodgænger som havde sine øjne kære, kunne opholde sig på fortovet på venstre side af vognen, og heller ikke komme vognen nær på højre side i en afstand af flere alen. Ja man kunne let falde på den tanke at enden af Vimmelskaftet var autoriseret tumleplads for kåde bæster.

Skulle hr. udgiveren imidlertid anse det umagen værd at kende ejermanden til førnævnte velforede heste der tilsyneladende uskyldigt blev tyranniseret af deres fører, så ville butikshandleren i den midterste kælder under nævnte gård kunne give fornøden oplysning herom da han i flere minutter talte med den dame der sad i vognen. 

(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6427-6430)

Redacteurens Anmærkning

Vimmelskaftet 135/Badstuestræde 135 blev i 1859 til Badstuestræde 2/Vimmelskaftet 47 og i 2008 til Badstuestræde 2/Vimmelskaftet 47. Huset er fra 1800-1801, opført for Friedrich Tutein (1757-1853). Arkitekten var Johan Martin Quist (1755-1818). (Ifølge Indenfor Voldene).

Uordener

1) På hjørnet af Amaliegade og Sankt Annæ Plads befinder sig af og til en matros efter udseende, iklædt gamle sejldugs lange bukser og trøje, som trygler af de forbigående, ventelig under skin af at have været med den 2. april. Er dette virkelig tilfældet, behøver han næppe at tigge, da der så rundelig er sørget for de kvæstede. Og mindst på et sted hvor rejsende passerer, som kommer eller går til skibs, og man bør bortfjerne alt som kan give anledning til at formode vi var utaknemmelige mod vore krigere.

3) Der er i ikke lang tid stedt 2 til 3 begravelser på Garnisons Kirkegården. Det var meget at ønske at den uting at begrave folk i byen blev ganske ophævet. Ikke alene for de ulykker som kunne hænde ved de beviste honores, at heste kunne blive løbske, men end også for de usunde dunster det mulig kunne give i en tæt bebygget by.

9) Længe har omplantningen ved hjørnegården af Gammeltorv og Nygade været borttaget fra den del som vender til torvet, og dog har fortovet været overmåde farligt, da flisestenene ligger til dels på kant. Man beder de ansvarlige at der hastigt bliver rådet bod på det.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 186, 14. november 1801, s. 2974-2976)