Det er ikke så sjældent, tværtimod næsten daglig at man hører klager over den skammelige uskik en del kørende begår ved efter behag at jage i trav eller galop gennem hovedstadens gader. Ved denne fordømmelige kørsel forårsager de den grueligste fortvivlelse og skræk såvel blandt voksne mennesker som især hos børn der en gang imellem har ondt ved at passere uskadt. Og det er ubegribeligt, ja næsten at anse for et under, at så mange mennesker dog slipper helskindede fra denne Jehus fart. Det er uden tvivl ethvert menneskes højeste ønske at beholde hele lemmer og tillige at kunne undgå ethvert af de mange tilfælde der ofte i et øjeblik kan gøre det mest friske og lykkeligste menneske til det elendigste og ulykkeligste. Og der kan ikke tænkes noget mere hjerteskærende end at se et menneske trådt ned af heste, sammenkørt under en vogn eller at lemlæstes på den allerskrækkeligste måde og derved berøves liv og helbred. Man fatter ikke til hvad nytte en sådan forhastet kørsel i de folkerige gader er. For hvad enten en arbejdsvogn eller en stadskarosse kommer 5 eller 10 minutter senere eller tidligere til sin bestemmelse er altid ligegyldigt, men følgerne af en sådan jagen og faren er derimod let at indse.
Så vidt indsenderen ved eksisterer jo endnu den lov som forbyder at køre stærkere end i luntetrav. Og det er altså højst beklageligt at denne ellers så vise lov overholdes så lidt af så mange, uagtet der fra vores årvågne politis side vist er gjort og endnu daglig gøres alt for dens overholdelse. For det er bekendt at enhver som vil påtage sig den ulejlighed at anholde sådanne flyvekuske og bringe dem på politikammeret, vil endog sammesteds kunne få en belønning for sin udviste opmærksomhed. Desuagtet hører eller ser man sjældent eller aldrig nogen der således pågribes for ulovlig kørsel. Men det var dog meget at ønske at en eller anden flyvekusk blot for at statuere et eksempel måtte blive anholdt og stoppet i farten, enten af politiet eller af andre for derefter at straffes således at lysten til en sådan utidig og forhastet kørsel dog engang måtte forgå dem.
Hvad her er anført om alt for stærk kørsel af vogne om dagen, gælder således ligeledes om natvognene, når disse efter kl. 11 ruller frem på gaderne med så mageløs rumlen og buldren, ligesom en fjern torden. Husene især de som efter den store ildebrand og senest efter bombardementet er opført på køb, er færdige at styrte sammen over hovederne på beboerne. Hvilken skadelig indflydelse en sådan skrækkelig tummel af natvognene kan have på nervesvage mennesker, syge barselskoner og børn, især når disse ligger i værelser ud til gaden, er let at begrive. For ikke at tale om den langt utåleligere stank der forårsages af sådanne vogne som kører stærk end om de kørte noget mere i mag.
(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6387-6390).
Travlhed med hestevogne ved Accisebod
Så vidt indsenderen ved eksisterer jo endnu den lov som forbyder at køre stærkere end i luntetrav. Og det er altså højst beklageligt at denne ellers så vise lov overholdes så lidt af så mange, uagtet der fra vores årvågne politis side vist er gjort og endnu daglig gøres alt for dens overholdelse. For det er bekendt at enhver som vil påtage sig den ulejlighed at anholde sådanne flyvekuske og bringe dem på politikammeret, vil endog sammesteds kunne få en belønning for sin udviste opmærksomhed. Desuagtet hører eller ser man sjældent eller aldrig nogen der således pågribes for ulovlig kørsel. Men det var dog meget at ønske at en eller anden flyvekusk blot for at statuere et eksempel måtte blive anholdt og stoppet i farten, enten af politiet eller af andre for derefter at straffes således at lysten til en sådan utidig og forhastet kørsel dog engang måtte forgå dem.
Hvad her er anført om alt for stærk kørsel af vogne om dagen, gælder således ligeledes om natvognene, når disse efter kl. 11 ruller frem på gaderne med så mageløs rumlen og buldren, ligesom en fjern torden. Husene især de som efter den store ildebrand og senest efter bombardementet er opført på køb, er færdige at styrte sammen over hovederne på beboerne. Hvilken skadelig indflydelse en sådan skrækkelig tummel af natvognene kan have på nervesvage mennesker, syge barselskoner og børn, især når disse ligger i værelser ud til gaden, er let at begrive. For ikke at tale om den langt utåleligere stank der forårsages af sådanne vogne som kører stærk end om de kørte noget mere i mag.
(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6387-6390).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar