Bemærkninger i Garnisons Kirke.

Præcis kl. 9 søndag formiddag ringes sammen til denne såvel som til andre kirker. Det må altså formodes at gudstjenesten også efter anordningerne her skal begynde kl. 9 præcis. Men desuagtet må man altid vente, mindst et kvarter før besynderligt nok signal ved at banke gives fra koret at orglet skal begynde med den gudstjeneste hvortil der er sammenringet, og hvorpå menigheden alt for længe har måttet vente. For den del af menigheden der lige såvel anser sangen som præstens foredrag for henhørende til gudstjenesten og derfor kommer til rette tid, er denne formentlig utilladelige venten af mange årsager ikke behagelig. Og når man således er i forventning på det omtalte signal, er det just ikke heller opbyggeligt (som sidste søndag den 20. juli var tilfældet) at se en af kirkekonerne betræde prædikestolen. Muligt at man fejler? Det forekom også mange som om den der spillede orglet den nævnte dag ikke udførte de 2 sidste strofer af salme nr. 375. Forfatteren af disse linjer er af den overbevisning at intet på jorden bør være mere fri at påtale end hvad der passerer i Guds hus, og af den grund vil man muligt få lejlighed til at gøre flere bemærkninger.

(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6400-6401).

"Man må altid vente, mindst et kvarter før besynderligt nok signal ved at banke gives fra koret at orglet skal begynde med den gudstjeneste hvortil der er sammenringet, og hvorpå menigheden alt for længe har måttet vente." (Kirkeuret er kvart over på Garnisonskirken. Eget foto, 2015)