Cadovius' Kostald i Rosengaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Overtrædelse af Plakat 24de September 1819. Ved Skrivelse af 17de October sidstleden forlangte Politidirecteuren Brændeviinsbrænder Nicolai Peter Cadovius, som den, der maatte antages at have overtraadt Bestemmelsen i ovenanførte Placat, der forbyder her i Staden at anlægge Kostalde, som vende ud til Gaden, i Henhold til Placat 9de September 1795 tilpligtet under en daglig Mulct at afskaffe en i Forhuusbygningen ved det ham tilhørende Sted i Rosengaarden Nr. 119 og 120 indrettede Kostald, der er forsynet med Vinduer ud til Gaden, hvilke Tiltalte havde erklæret at have ladet anbringe, saavel for at kunne bringe det fornødne Lys tilveie i Stalden, fom for at Kreaturerne ved Vinduernes Aabning kunde erholde frist Luft. Tiltalte, der havde angivet, ikke at have kjendt det ovennavnte, i Plakat 24de September 1819 indeholdte Forbud førend Bygningen opførtes, havde som Grund hvorfor det ikke skulde kunne paalægges ham at foretage nogen Forandring i Henseende til den oftnævnte Stald, anført, at der, da han inden Bygningsarbeidets Paabegyndelse havde til rette Vedkommende indsendt en Tegning til Bygningen, hvorpaa Kostalden var antydet, burde betimeligen varet meddeelt ham Underretning om det Ulovlige i at bygge en saaban Stald, men hvad han saaledes havde paaberaabt sig, maatte allerede af den Grund være uden Betydning, at det ifølge en af Stadsbygmesteren, Professor Malling, afgiven Erklæring, mod hvilken Tiltalte ikke havde noget at erindre, efter at den paagjeldende Tegning var bleven indsendt til Stadsbygmesteren, og af ham, samt Brandmajoren tilstillet Brandcommissionen, blev i Forbindelse med en efter Ansøgning fra Tiltalte ham meddeelt Tilladelse til at give Bygningen en Høide af 23 Alen bestemt, at Kostalden maatte bortfalde efter Plakat 24de September 1819. Som Følge af Foranførte blev Tiltalte, i Henhold til Plakat 9de September 1795, tilpligtet, inden en Frist, som fandtes at kunne bestemmes til 8 Uger, under en Mulct til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse af 3 Rbdlr. for hver Dag han sidder Dommen overhørig, at foretage en saadan Forandring ved den ommeldte Kostald, at der ikke paa samme bliver noget Vindue eller anden Aabning ud mod Gaden. Ved Dommen, der afsagdes den 25de November, blev Tiltalte derhos tilpligtet at tilsvare alle af Sagen flydende Omkostninger.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. december 1851, 2. udgave).

Nikolaj Peter Cadovius (1793-1869), var søn af Ludvig Rudolf Cadovius og Ane Frederikke Olsen. Bror til Karen Cadovius and Hans Cadovius. Gift med Karen Marie Stephensen; Inger Marie Smidt og Sara Johanne Cadovius. De fik børnene Kirstine Sophie Cadovius, Sophie Nicoline Degener og Birthe Marie Cadovius. 

Rosengården 119 og 120 blev 1850 sammenlagt til matr. 119 & 120. Denne blev 1862 sammenlagt til 119, 120, 121 & 122. I 1953 blot 119, og består af nuværende husnumre 11-13. Rosengården 11 blev opført 1850 for brændevinsbrænder N. P. Cadovius, Rosengården 13 blev opført 1841-42 N. P. Cadovius. Nr. 13 har i længere tid huset Den Kinesiske Butik.

Se også Juridisk Ugeskrivt 1862, sag 631/60 Brændevinsbrænder N. P. Cadovius ctr. Kjøbenhavns Magistrat , s. 212-216. Magistraten blev dømt til delvis at tilbagebetale vandskat.

Fra Forfatteren af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes."

Indsenderen af artiklen i nr. 1131 mod den anmodning tager meget fejl hvis han tror denne udspringer af misundelse. Forfatteren har aldrig været gæstgiver og tænker ingenlunde på at blive det, ligesom han heller ikke interesserer sig for nogen enkelt gæstgiver, især da han er overbevist om at ingen af dem i hovedstaden i al fald yderst få, kan rose sig af særdeles god opvartning.

En troværdig mands fortælling sammenholdt med forfatterens tidligere erfaring som gæst hos mad. Bentzen, såvel som med hr. T.s annonce, har været anledning til anmodningen, den forfatteren derhos har søgt at give den mindst stødende form, selv om han senere er kommet til kundskab om at visse folk der ellers er ganske overordentlig for offentlighed, vel at mærke når denne ikke gælder deres eget jeg, har opholdt sig meget over dens brug i dette tilfælde.

Den som er ejer af et offentlig sted og selv offentligt har prist dets bestyrer, må finde sig i at man ligeledes offentligt henvender sig til ham når man erfarer noget der nedsætter denne anprisning. Sidstnævnte middel til nu at skaffe mad. Bentzens gæstgiveri større søgning, havde i øvrigt ikke været fornødent dersom man tidligere havde forskaffet hende et bedre lokale dertil. Dersom de rejsende ikke før om aftenen så snart porten var lukket havde måttet spadsere gennem en skænkestue og engang imellem andre rejsendes værelser, samt dersom hun havde haft flere gæsteværelser end (3) tre foruden et mørkt kammer så at hendes stadige gæster aldrig kunne være sikre på at få logi der. Hos hvem skylden ligger til alt dette først så sent er forandret, det ved forfatteren af anmodningen ikke, men derimod ved han at mad. Bentzen oftere har beklaget sig over det og at hun har tabt meget derved.

Forfatteren af anmodning er til slut så overbevist om at netop dens offentlighed vil frugte at han fra nu af skal gøre sig en sand glæde af at anbefale det tit nævnte gæstgiveri, dog vil han hertil naturligvis ikke benytte et argument som det at gæstgiverinden har haft 16 børn.

(Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 568-569)

Redacteurens Anmærkning

Debatten startede i Politivennen nr. 1130, Løverdagen, den 26de August 1837. Side 533-534, med artiklen "Anmodning til Hr. M. Tvermoes." Herefter fortsatte det i Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 553-554, "I Anledning af den i Politievennen Nr. 1130 indrykkede "Anmodning til hr. Tvermoes.", og Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 568-569, "Fra Forfatteren af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes.".

Til Publicum i Anledning af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes".

I Politivennen fra 26. august forleden har en anonym i et stykke med den oven anførte titel gjort et forsøg på at kaste en skygge på madame Bentzens gæstgiveri i nævnte hr. Tvermoes' gård. Vi skal ikke opholde os ved at oplyse det uværdige der ligger i at offentliggøre klager af en beskaffenhed som dem der er anført i dette inserat, før man privat har anmodet vedkommende om at reflektere på dem og har set sin anmodning upåagtet. Vi skal endnu mindre ulejlige os med at karakterisere den adfærd som forfatteren har lagt for dagen ved at drage hr. Tvermoes ind med i en sag som i nærværende tilfælde må være ham uvedkommende, ja endog betitle stykket med hans navn. Sådan adfærd får altid sin velfortjente løn i publikums dom. 

Vi skal derimod nærmere belyse en omstændighed i stykket som tydeligt og åbenbart godtgør af hvilken kvalitet både ankepunkterne og deres forfatter er, hvis vi overhovedet tør forudsætte at denne har haft nogen klar ide om det han skrev, eller hvis han ikke snarere må forudsættes at have ladet det forfatte hos en eller anden vinkelskriver der har måtte lade sig nøje med en efter honoraret afpasset tarvelig oplysning. 

Men til sagen! Det er den første og væsentligste betingelse for enhver klage af hvilken beskaffenhed den end er, at den skal være bestemt affattet og tydeligt tilkendegive hvad den klagende anker over. Klageren må mindst af alle stille sig i skjul bag fordrejede sætninger og tvetydige meninger, må aldrig fremsætte sin anke således at han har reserveret sig et udgangspunkt bag hvilket han er dækket i påkommende tilfælde. Men dette er netop tilfældet i nærværende stykke. Vi vil ikke anføre at han i nærværende tilfælde er anonym, skønt det allerede er tilstrækkeligt til ikke at værdige ham svar. Men vi anker og det med grund over den form hvori klagen er fremsat, og som ikke viser den ærlige mand der ikke behøver at skamme sig over det han med føje har at klage over. 

Han siger at det er "nødvendigt" at madam Bentzen bliver underrettet om etc.". Men han fremfører ikke noget enkelt tilfælde som kan oplyse at sådan underretning gøres nødvendig. Vi skylder derfor mad. Bentzen og publikum som hendes hyppige gæster at erklære at vi aldrig har haft grund til den mindste klage, og at vi er overbevist om at andre har haft lige så lidt grund til det en erklæring der må være tilstrækkelig til at opveje enhver ubevist og ubestemt fremsat beskyldning fra hvilken en side den end kommer. Men vi bemærker tillige at ligesom agtelse for sandheden og foragt for bagvaskelser alene har bevæget os til at gribe pennen i dette anliggende, således er det aldrig vores agt at nedværdige os så meget at vi skal tage til genmæle mod inserater der ikke er bedre funderede end det der har ikke forårsaget men kun givet anledning til en erklæring fra

flere af mad. Bentzens
hyppige besøgende.

(Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 565-568)

Redacteurens Anmærkning

Debatten startede i Politivennen nr. 1130, Løverdagen, den 26de August 1837. Side 533-534, med artiklen "Anmodning til Hr. M. Tvermoes." Herefter fortsatte det i Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 553-554, "I Anledning af den i Politievennen Nr. 1130 indrykkede "Anmodning til hr. Tvermoes.", Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 565-568 "Til Publicum i Anledning af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes" og Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 568-569, "Fra Forfatteren af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes.".

I Anledning af den i Politievennen Nr. 1130 indrykkede "Anmodning til hr. Tvermoes."

Motto: Misundt brød bliver også spist.

       _________________________

To virksomme, særdeles agtbare købmænd mødtes engang: Den ene som vi vil kalde H., var aldrende og havde ved virksomhed og et retskaffent forhold arbejdet sig op til chef for et af de rigeste og mest agtbare handelshuse. Den anden, som vil vil kalde A. var en ung, men virksom begynder i handelsfaget.

Deres samtale indledtes således:

H. Hvor går det?
A. Godt, men jeg har desværre for mange misundere.
H. Søg at vedligeholde dem! (Idet han klappede A på skulderen.)

Denne indledning synes meget træffende at passe mod den annonce. For misundelse forekommer tydeligt at lyse frem af dette inserat. Havde indsenderen haft en god hensigt, da ville han ikke have søgt at kaste skygge på madame Bentzens borgerlige færd. Han ville under fire øjne have gjort hende opmærksom om de mangler der fandtes ved gæstgiveriet. Men hvor langt fra det er at madame Bentzen fortjener bebrejdelse for manglende opmærksomhed mod det rejsende, derfor føres intet andet bevis end at hun i over tyve år på samme sted (i Tvermoes' gård) har bestyret gæstgiveriet. At hun har kunnet opdrage sine mange børn (hun har haft 16, hvoraf 6 lever) og betale enhver sit, og at gæstgiveriet altid er stærkt besøgt af rejsende.

Man må derfor anbefale madame Bentzen, fremdeles som hidtil at vise opmærksomhed for de rejsende og hun vil hverken mangle søgning eller misundere.

(Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 553-554)

Redacteurens Anmærkning

Debatten startede i Politivennen nr. 1130, Løverdagen, den 26de August 1837. Side 533-534, med artiklen "Anmodning til Hr. M. Tvermoes." Herefter fortsatte det i Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 565-568 "Til Publicum i Anledning af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes" og Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 568-569, "Fra Forfatteren af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes.".

Anmodning til Hr. M. Tvermoes.

Ejeren af gæstgivergården på Rosengården, hr. M. Tvermoes har i sommer foretaget en hovedforandring ved gæsteværelserne og har herefter i flere aviser anbefalet gæstgiveriet. Hr. T. håber "at enhver rejsende nu vil findes sig tilfreds såvel med lokalet som med opvartningen, hvilken ligesom hidtil bestyres af den som gæstgiverinde så fordelagtigt bekendte madame K. Bentzen."

Med lokalet forudsat at kakkelovnene er frie for røg, er der næppe spørgsmål om at de rejsende vil finde sig tilfredsstillede. Men forinden hr. Tvermoes "håber" at det samme bliver tilfældet med opvartningen, er det absolut nødvendigt at mad. Bentzen bliver nøje underrettet om hvad der hører til en god opvartning. At de rejsende er vant til at få rene lagener på sengen foruden rent håndklæde, tøfler samt anden nødvendig bekvemmelighed. Og at derfor manglen af sådanne ting ikke kan anbefale gæstgiveriet. Også går det ikke vel an at lade gæsterne når de rejser ganske tidligt om morgenen, begive sig på vejen uden at kunne få te eller kaffe. For man kommer ikke let der igen hvor der ikke vises mere opmærksomhed. Mad. Bentzen er for øvrigt en meget skikkelig og fornuftig kone, og hun vil derfor næppe fortrydes over at hendes vært giver hende råd og vejledning til hendes eget bedste.

(Politivennen nr. 1130, Løverdagen, den 26de August 1837. Side 533-534)

Rosengården set fra Kultorvet 2015. Tvermoes' gård (som altså ikke længere findes) lå på højre side længst væk, ved de røde murstenshuse bagest mod Fiolstræde. (Eget Foto)
 

Redacteurens Anmærkning

Gæstgiveriet i Tvermoesgård eksisterer ikke længere, det blev nedrevet i 1905. Adressen lå på det der i dag er Rosengården 12-14.

Debatten fortsatte det i Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 553-554, "I Anledning af den i Politievennen Nr. 1130 indrykkede "Anmodning til hr. Tvermoes.", Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 565-568 "Til Publicum i Anledning af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes" og Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 568-569, "Fra Forfatteren af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes.".

Udstilling af Natterenovationsvogne i offentlig Nytte og Skue.

På Rosengården nr. 123 er en plads som har til gaden et faldefærdigt i hver fuge betydeligt åbent plankeværk. Få skridt bag dette findes om dagen nogle natrenovationsvogne opstillede, hvilke udbreder en kendelig stank der i dette varme vejrlig uden tvivl vil tiltage og give et ækelt syn for omboende. Denne udstilling vil nok formodentlig vedvare indtil vores politi gør ende derpå. -

(Politivennen nr. 749, Løverdagen den 8de Mai 1830, s. 301)

Natteuorden paa en Svendekro

Adskillige gange har indsenderen gennem dette blad påtænkt at ville offentliggøre det uvæsen der finder sted i tøj- og bomuldvæversvendenes herberg på Rosengården. Men så længe det var nogenlunde tåleligt har han været tavs. Nu derimod nødsages han til at fremkomme med disse linjer fordi han mærker at det onde bliver stadig værre.

Efter borgerlig sengetid kl. 11 natten mellem lørdag og søndag den 23. og 24. august forleden vedblev der på nævnte svendeherberg at være en sådan støj at hverken gårdens beboere eller deres naboer og genboer kunne lukke et øje hele natten. Samme støj udartede omsider gennem druk til slagsmål der varede ved næsten til søndag dag.

Man spørger derfor den ansvarlige autoritet om gårdens beboere ikke har ret til at påtale en sådan uorden der i almindelighed finder sted lørdag og søndag på nævnte herberg, og om det er tilladt krofaderen eller værten i herberget at beholde en del svende hele natten i huset og derved være et redskab til forstyrrelse af husroen hvorpå enhver med rette kan gøre fordring.

(Politivennen nr. 661, Løverdagen den 30te August 1828, s. 570-571)

Gadepatrol.

Fiolstræde indtil Krystalgade, Peder Hvitfeldts Stræde og Rosengården blandt andre trænger højligt til at de ansvarlige før vinterens komme vil tage deres mangler i strengeste betragtning til afhjælpning. På fortovet som på den ene side er smalt, ligger de fleste fliser dels i en skæv retning, og dels i brokker fra fjerneste sørgelige fjendtlige overfalds tid, hvorved forvoldes hyppige fald, med videre deraf følger. Fortovet på den modsatte side hvor de få opførte gårde og huse er rykket ind, er til dels ikke brolagt, men hist og her belagt med grus som i mange r ha måttet jævne sig selv, og her udi til dels ved ælde og dels ved egennyttige og svinagtige menneskers foranstaltninger er gjort mange ujævne steder.

Udenfor nogle tomter hvorom er opført plankeværk, fines ubedækkede fordybninger hvor udi urenligheder og skyllevand fra bagbygningerne frisk væk udskylles uden at de ubetænksomme, skødesløse og skidenfærdige beboere ænser om urenlighederne og skyllevandet bortskylles i rendestenene eller ikke. Som til eksempel herpå kan anføres i Fiolstræde udenfor tomterne nr. 182, 190 og 191 og i Peder Hvitfeldts Stræde uden for n. 101 til 109, på Rosengården i mindre gad udenfor nr. 114 og 123. I disse urenligheds samlingssteder eller fordybninger må mennesker absolut i mørke aftener synke indtil midt på benene.

At opgive alle de skævt liggende fliser eller dem som er sønderslået, bliver for vidtløftigt, deres tal er legio. Anmelderen tror at dette vink er tilstrækkeligt til at bevirke at der til borgernes og indbyggernes sikkerhed for beskadigelse på lemmer og helbrev i den del af København (for ikke at tale om bekvemmelighed) bliver gjort noget alvorligt inden vinterens komme.

(Politivennen nr. 199, Løverdagen den 23de Oktober 1819, s. 3188-3190)

Anke over Stankfabrik.

(Efter indsendt).

I mange år har en afskyelig stank som forårsagedes af de på Skidentorvet og Rosengården boende garvere og fiskeblødere udskyllet råddent vand i rendestenen, inkommoderet nabolaget, såvel som Kultorvets og Købmagergades beboere, da denne næsten utålelige stank fra rendestenen trænger ind i husene og aldeles ødelægger luften i værelserne. Hidtil har dette været upåtalt, da til nævnte stinkende vands udskyllelse blot var valgt en eller anden bestemt tid på visse dage om ugen. Men da man til sin største forundring i den senere tid har måttet erfare at vedkommende ikke undser sig ved at foretage sådant arbejde på vilkårlige tider som om formiddagen og middagsstunden, så er der grund til anke. Da det imidlertid må tros om disse mænd at de har så meget agtelse for deres naboer og de flere som må lide ved denne deres brugte fremgangsmåde at de blot på et vink vælger en bestemt passende tid til at udskylle kar eller samlingsstederne for uhumskheder, fx om aftenen efter kl. 10, eller allerhelst midnat, så må det for det første være nok med her at bede dem sætte sig i andres sted og handle som de selv ville hændes og have.

(Politivennen nr. 445, 1. november 1806, side 7079-7080)

Ønske om en Politianordning for Brændes Skæren og Huggen på Gaderne

Det er et nødvendigt onde at brænde til beboerne i bygninger der ikke har port, men dør, skæres og hugges på gaden udenfor. Men man tror at følgende eller lignende bestemmelser for fremgangsmåden ved det vil være meget gavnlige.

Rosengården er ikke en af de smalleste gader i København. Alligevel indtraf i onsdag det tilfælde, at en karet nær var væltet på grund af brændehugning på begge sider af gaden. Eneste reaktion fra brændehuggerne var banden og svovlen over kørslen!

1) Når man aflæsser brænde på stenbroen, sker det at denne kan tage skade, når et stort stykke støder ned på kanten mellem stenene. Husejeren burde tilse, at der først blev lagt nogle stykker ned med hænderne, og at det øvrige kastedes oven på disse og ikke på stenbroen.

2) Da en smal gade allerede er spærret når der aflæsses og skæres et par favne foran et hus, og selv en bred gade gøres ufremkommelig, når dette sker uden for 2 eller flere genboer, så bør ejeren straks besørge det aflæssede brænde lagt og opstablet over rendestenen på husets side. Når da savskærerne stiller sig ved den ene ende og efter dem huggeren, vil ingen have noget at klage over. 

På Rosengården der ikke er af de mest smalle gader, indtraf i onsdags det tilfælde, at to genboer have savskærere. Da brændet lå på sædvanlig vis, spærrede det altså gaden således, at en mand, der skulle køre gaden igennem i karet, meget nær var væltet, og denne ubehagelighed krydredes tilmed af skælden og banden af savskærerne på begge sider.

(Politivennen nr. 374, 22. juni 1805, side 5953-5955)

Redacteurens Anmærkning

Rosengården

Gadens forløbet er det samme som i 1805. Men alle husene i Rosengården er nyere. Nummer 6 (huset før det grønne på fotoet) og nummer 8 (det grønne hus på fotoet) er opført hhv 1810 og 1832. De huse som lå her på Politivennens tid, giver fotoet således ikke noget realistisk bud på.