Overtrædelse af Plakat 24de September 1819. Ved Skrivelse af 17de October sidstleden forlangte Politidirecteuren Brændeviinsbrænder Nicolai Peter Cadovius, som den, der maatte antages at have overtraadt Bestemmelsen i ovenanførte Placat, der forbyder her i Staden at anlægge Kostalde, som vende ud til Gaden, i Henhold til Placat 9de September 1795 tilpligtet under en daglig Mulct at afskaffe en i Forhuusbygningen ved det ham tilhørende Sted i Rosengaarden Nr. 119 og 120 indrettede Kostald, der er forsynet med Vinduer ud til Gaden, hvilke Tiltalte havde erklæret at have ladet anbringe, saavel for at kunne bringe det fornødne Lys tilveie i Stalden, fom for at Kreaturerne ved Vinduernes Aabning kunde erholde frist Luft. Tiltalte, der havde angivet, ikke at have kjendt det ovennavnte, i Plakat 24de September 1819 indeholdte Forbud førend Bygningen opførtes, havde som Grund hvorfor det ikke skulde kunne paalægges ham at foretage nogen Forandring i Henseende til den oftnævnte Stald, anført, at der, da han inden Bygningsarbeidets Paabegyndelse havde til rette Vedkommende indsendt en Tegning til Bygningen, hvorpaa Kostalden var antydet, burde betimeligen varet meddeelt ham Underretning om det Ulovlige i at bygge en saaban Stald, men hvad han saaledes havde paaberaabt sig, maatte allerede af den Grund være uden Betydning, at det ifølge en af Stadsbygmesteren, Professor Malling, afgiven Erklæring, mod hvilken Tiltalte ikke havde noget at erindre, efter at den paagjeldende Tegning var bleven indsendt til Stadsbygmesteren, og af ham, samt Brandmajoren tilstillet Brandcommissionen, blev i Forbindelse med en efter Ansøgning fra Tiltalte ham meddeelt Tilladelse til at give Bygningen en Høide af 23 Alen bestemt, at Kostalden maatte bortfalde efter Plakat 24de September 1819. Som Følge af Foranførte blev Tiltalte, i Henhold til Plakat 9de September 1795, tilpligtet, inden en Frist, som fandtes at kunne bestemmes til 8 Uger, under en Mulct til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse af 3 Rbdlr. for hver Dag han sidder Dommen overhørig, at foretage en saadan Forandring ved den ommeldte Kostald, at der ikke paa samme bliver noget Vindue eller anden Aabning ud mod Gaden. Ved Dommen, der afsagdes den 25de November, blev Tiltalte derhos tilpligtet at tilsvare alle af Sagen flydende Omkostninger.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. december 1851, 2. udgave).
Nikolaj Peter Cadovius (1793-1869), var søn af Ludvig Rudolf Cadovius og Ane Frederikke Olsen. Bror til Karen Cadovius and Hans Cadovius. Gift med Karen Marie Stephensen; Inger Marie Smidt og Sara Johanne Cadovius. De fik børnene Kirstine Sophie Cadovius, Sophie Nicoline Degener og Birthe Marie Cadovius.
Rosengården 119 og 120 blev 1850 sammenlagt til matr. 119 & 120. Denne blev 1862 sammenlagt til 119, 120, 121 & 122. I 1953 blot 119, og består af nuværende husnumre 11-13. Rosengården 11 blev opført 1850 for brændevinsbrænder N. P. Cadovius, Rosengården 13 blev opført 1841-42 N. P. Cadovius. Nr. 13 har i længere tid huset Den Kinesiske Butik.Se også Juridisk Ugeskrivt 1862, sag 631/60 Brændevinsbrænder N. P. Cadovius ctr. Kjøbenhavns Magistrat , s. 212-216. Magistraten blev dømt til delvis at tilbagebetale vandskat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar