Beboer i Nygade/Knabrostræde. (Efterskrift til Politivennen)

Til Prokurator Bejer, boende paa Hjørnet af Nygade og Knabrostræde, have Kunstnere eller Professionister (der i dette Aar indgaae i Ægteskab med et indenrigs Fruentimmer og ere i Forvejen bekjendte for gode og Staten nyttige Borgere) at melde sig med skriftlige Ansøgninger og Bevisligheder, for at vinde Renterne af den i dette ædle Øjemed af Grosserer Brok udsatte Kapital 85,000 Rd., der inddeles i Gaver til 1000 Rd. - Sammesteds have og Tjenestefolk af begge Kjøn at møde, der i 8 Aar har tjent paa et Sted tro og sædeligt, for at naae Renterne af den udsatte Ærespræmie 850 Rd. for hvert Kjøn.

(Dagen, den 27. maj 1808)

Anmodning til Politiet.

Det var ønskeligt, ja i høj grad ønskeligt om de ansvarlige ville pålægge dem af stadens vægtere der har post i Brolæggerstræde og Badstuestræde, men især dem i Knabrostræde, at udjage af gaden de utallige offentlige fruentimmere der dagligt i skumringen indfinder sig i disse gader for der at søge fortjeneste. For foruden andre uordener som de afstedkommer der, sammenhober de sig på hjørnerne eller midt i gaden og opslår ofte en latter der nødvendigvis må vække enhver som har sengekammer til gaden. Forunderligt er det om en vægter skulle have mere magt end den anden. Således har indsenderen fx set at vægteren i Rådhusstræde så snart et af de ovennævnt fruentimmere nærmede sig, anråber samme med spørgsmålet: "hvorhen?", og i samme øjeblik jage hende tilbage, hvorimod Knabrostrædes vægter uden videre lader dem passere revy op og ned af gaden. Man kunne derfor næsten forledes til at tro at der var en eller anden venskabelig forståelse mellem disse folk. 

Politivennen nr. 909, Løverdagen, den 1ste Juni, 1833. Side 379-380

"Det var ønskeligt om de ansvarlige ville pålægge stadens vægtere, især den i Knabrostræde, at udjage af gaden de utallige offentlige fruentimmere der dagligt i skumringen indfinder sig i disse gader for der at søge fortjeneste." (Knabrostræde, 2016. Eget foto.)

En Taksigelses og en ydmyg Bøn til Jernhandleren i Knabrostræde.

Efter at anmelderen i nr. 811 af dette blad havde taget sig den frihed at anmode Deres velædelhed om mindre frit at benytte gaden til udstilling af Deres handelsvarer *), glædedes han ved at se hvorledes De, med godhedsfuldt hensyn til denne anmodning, i 8 samfulde dage meget sparsommere benyttede den omtalte plads, til hvilken De formodentlig dog har en ved langvarig benyttelse hævdet brugsret. Og han har derved den ære at yde Dem fortjent taksigelse for den opmærksomhed De således værdigede hans vist ikke ubeskedne forlangende. Men ved samme lejlighed kan anmelderen som ser at De atter, formodentlig fordi Deres handel ikke tålte en sådan indskrænkning, har været nødt til at lade Deres jernkram og øvrige skramlerier indtage den gamle plads, ikke undlade at besvære med den ydmyge bøn at den gamle av som er ophængt på muren over Deres velædelheds bopæl måtte fremtidigt ophænges således at den ikke viser tænder ud mod gaden, men at disse vendes ind mod muren. Anmelderen så forleden dag at en dame som veg af vejen for en gammel fattig kone, nærved havde fået ansigtet forrevet på dette fæle tændervisende instrument, men dog slap med at få en rift i sløret, og vover derfor at håbe at Deres velædelhed vil tage denne ydmyge begæring i  gunstig overvejelser, og efter omstændigheder forunde den bønhørelse. I hvilket håb endnu mere bestyrkes af den overbevisning at De herved ikke lider nogen indskrænkning i Deres lovlige handel om hvis lykkelige fortsættelse i mange år altid skal ske forbønner.

Af Deres velædelheds ærbødigste tjener
f. A...n.

*) På Nørregade, men især i Kompagnistræde ud for nr. 52 findes især ved smukt vejr, lignende opstablinger over rendestenen.

(Politivennen nr. 822, Løverdagen den 1ste October 1831, s. 678-679)

Uordener.

2) Kælderbeboeren i nr. 109 i Knabrostræde har ikke alene overhængt hele væggen, men endog opfyldt både fortovet og gaden med gammelt jern og andet krammeri. Anmelderen er af den mening at det lige såvel kunne være jernkræmmerne nok at udhænge deres skilt og sætte deres varer i vinduer og døre som andre handlende. Men når en gade hvis fortove desuden er smalle nok, tillige skal opfyldes med sådant skrammel, så er dette ikke alene ikke hørende til stadens sirater, men det kunne endog foruden den ulempe det forvolder gående, let være årsag til at heste kan løbe løbske, når fx et hjul fik fat i eller en vogn kom imellem nogle af disse jern- eller træskramlerier.

(Politivennen nr. 814, Løverdagen den 6te August 1831, s. 564)

Den bortblevne Syepose i Trinitatis Kirke.

"Søndag den 24. april er i dåbsstolen i Trinitatis Kirke glemt en fløjlspose med lås og sølvkæde". Således er det averteret i Adresseavisen nr. 95. Skønt finderen er anmodet om at aflevere den i Knabrostræde nr. 107 mod en passende dusør, har dog ingen meldt sig. Posen blev efterladt i dåbsstolen ved opgangen til dåben, og skal i stolen af en af kirkens korpiger være blevet set efter at dåben i det hele var fuldbragt og fadderne var gået bort. Den omstændighed at ejerinden af posen gik sammen med de øvrige faddere samt jordemoderen med barnet, forbi førnævnte dåbsstol og begave sig ud af kirken, forårsagede at dåbsstolen ikke straks blev undersøgt og posen først savnet ved hjemkosten med barnet. - Straks derefter blev der hos kirkebetjentene gjort anmeldelse om det skete tab og eftersøgning skal have fundet sted. Men der blev erklæret at den savnede pose ikke var blevet fundet. På den tid posen blev efterladt i dåbsstolen, befandt der sig i det hele samme sted fadderne til 5 børn, og det kan ikke formodes at nogen af disse faddere skulle være så nedrige at ville have anmasset sig, og uagtet den skete efterlysning beholdt oven nævnte pose. For imidlertid at komme efter hvem oven meldte faddere havde været og hvor de boede, gav graveren kun det ufyldestgørende svar: at faddernes navne ikke kendtes, heller ikke numrene på deres bopæl, men blot gaderne. Det er vist nok påfaldende at man end ikke i guds hus og under udøvelsen af en religiøs handling, kan være sikker på at beholde hvad man ejer samt at der ikke skulle kunne findes ud af hvem fadderne har været og hvor de er at finde.

(Politivennen nr. 488. Løverdagen den 7de Mai 1825, s. 9671-9673)

Hvad der ikke fremgik af Politivennens artikel, fremgik af annoncen i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 25. april 1825, nemlig adressen: Knabrostræde 107, i stuen.

Uordener.

I Knabrostræde må man forundre sig over at det kan være ejeren af gården nr. 65 tilladt at lade sine porte åbne sig udad, hvorved fortovet fratages et stort stykke. Denne uskik kan jo umulig tillades i en stad da fodgængere som rolig går i deres ærinder kunne inden de vidste af det, få sig en port eller dør i nakken. Nødvendig er heller ikke sådan indretning da man ved at brække hver fløj i to, meget magelig kan åbne dem indad. Endnu en ulovlighed ved udad åbnede porte og øre er, at de fratager udsigten til gaden for de som bor ide underste etager på samme side.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 151, 14. marts 1801, s. 2416)

Farlige Sluser især i Knabrostrædet.

Blandt Københavns mange sluser eller slamkister som fører vandet fra hovedstadens rendestene ud i Stranden eller kanalerne, findes adskillige, hvis indløb er så brat og stort at et menneske både let kan styrte deri og vanskelig komme uskadt, om levende, op igen. Især udmærker sig et par, begge på hjørnet af Knabrostræde og Stranden. Hvem der i mørke gjorde et fejlskridt og slap derned, ville næppe komme tilbage ad den vej. For gamle skrøbelige folk og små børn er de endog farlige om dagen. Især når det regner stærkt og vedvarende, da vandet med en så stærk fart farer igennem at et barn, som uheldigvis faldt i rendestenen, upåtvivlelig ville føres lige ud i kanalen.

Hvorfor forebygger man ikke disse ulykker som der er så megen sandsynlighed for at de kan indtræffe, især da det kunne ske med den ubetydelige bekostning af en jernrist?

(Politivennen Nr. 12, 1798, side 189. [Estimeret dato: 13. juli 1798])