Capitain Thomas Arboe (1776-1826). (Efterskrift til Politivennen)

Thomas Arboe blev født i Rønne (Bornholm) 3.marts 1776 og døde i København 12. september 1826. Han blev gift 30. december 1802 med Elisabeth Dorothea Sonn, født 15. marts 1776 i Rønne og død 18. juli 1853. Han fik 9 børn, var en overgang medlem af Bombebøssens bestyrelse, og ernærede sig ved at sejle til Riga. De er begravet på Assistens Kirkegård.

Hans far var en af samtidens betydeligste urmagere, Jørgen Peter Arboe (1749-1820). Han var borgerkaptajn, og boede i store gårde i Rønne. Han fremstillede bl.a. de såkaldte 8 dages ure. Også broderen Povl Andersen Arboe skal have været en af de dygtigste af de bornholmske urmagere. 

Thomas Arboe var en af Jørgen Peter Arboe og Marie Sophie Froms 12 børn. Han flyttede imidlertid til København, formentlig som led i kapervirksomheden under Englandskrigene 1801-1814. I hvert fald støder vi på ham som sådan i 1811:

DHrr. Interessentere i Kaperluggeren Vigilant, som föres af Capt. Öften, vilde behage at möde Mandagen den 5te August om Eftermiddagen Kl. 4, hos Mæhler Herlöw, boende i store Strandstræde No. 73, for at tage Beslutning, om denne Kaper igien skal udgaae paa en ny Krydstour, eller realiseres. De Udeblivende maa være tilfreds med hvad som af de Mödende maatte resolvere.

Thomas Arboe. F. C. Brock.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 2. august 1811, 2. udgave).

Fartøi.

Fredagen den 36de August i Middagsstunden bliver ved Auction paa Børsen første Gang opbuden til bortsælgelse:

Briggen St. Wassili kaldet, drægtig 84 Cour.

Læster, med dens Inventarium;

Skibet Forevises af Hr. Capitain Thomas Arboe, boende i Strandgaden No. 53 paa Christianshavn. Conditionerne og Inventariilisten ere forinden til Eftersyn hos Mægler.

J. V. Mauer

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. august 1814).

Undertegnede, førende galeasen Anna Maria, agter med det første at afseile til Riga, og medtager Fragtgods og Passagerer. Man behager at mælde sig i Strandgaden paa Christianshavn Nr. 53, eller hos Mægler Hecksher.

Thomas Arboe.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 21. marts 1815).

Annoncer af denne ordlyd publiceres jævnligt i de følgende år til 1818, så han har åbenbart regelmæssigt sejlet til Riga. I 1819 udbydes der anparter i skibet:

Tirsdagen den 2den Februar førstkommen de bliver i Middagsstuden paa Børsen opraabt for til den Høistbydende at bortsælges:

En Sjettepart i Galeaseskibet Anne Marie kaldet, drægtigt 51 Commercelæster, ført af Cpitain Thomas Arboe, med sammes staaende og løbende Redskaber, samt tilhørende Inventarium, Grosserer Petter Wedersøes Bo tilhørende. 

Skibet er beliggende ved Commandeur Fabritius' Plads paa Christianshavn. Conditionerne, Inventarlisten og Vurderingsforretningen ere forinden til Eftersyn hos Boets Curator Procurator Bjerring i nye Kongensgade bag Slottet Nr. 232.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 29. januar 1819).

Capt. Thomas Arsboe, förende Galeasen Anne Maria, agter at afseile herfra til Riga snarest muligt og saa betimeligen, at han med sit Skib kan være med de förste, som ankommer til denne Havn, til hvilken han medtager Fragtgods og Passagerer. Vedkommende ville behage derom at henvende dem enten til Capt. Arboe, boende i Strandgaden Nr. 53 paa Christianshavn, eller til Mægler.

S. Hecksher.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 5. marts 1819).

Annoncerne fortsætter til 1825. Fra 1820 underskrives annoncerne af mæglerne Mauer & Lottrup. I 1823 sad han i Bombebøssens bestyrelse:

I de faa Aar den paa Vaterschoutens Comptoir her i Staden opsatte, saakaldte Bombebösse, hvis Bestemmelse er at samle Bidrag til Anskaffelsen af en Bygning, hvor værdige gamle og trængende Sömænd eller de, som Omstændighederne maatte standse i Farten, kunne finde Huusly, Seng, Varme og Lys, samt Hiælp i Sygdoms Tilfælde, har existeret, ere betydelige Summer indkomne til Samme, hvilket har overbeviist os om, at man ynder denne Indretning, og erkiender sammes Nytte.

Blandt de mange Beviser paa Medborgeres Velvillie og Goddædighed imod Bombebössen, der ere givne, finde vi os forpligtede til særskilt at bringe til offentlig Kundskab det, vi have modtaget af Söetatens Hrr. Officierer.

Marinens Hrr. Officierer have nemlig ladet os underrette om, at vi i löbet af indeværende Aar kunne modtage fra dem en Sum af i det mindste 350 Rbd. rede Sölv, og givet os Haab om, at Bombebössen fremdeles vente en lignende Sum Aarligen.

I det vi herved frembære vor hierteligste Tak til de nævnte Velgiörere, tillade vi os at yttre det Önske, at dette lysende Exempel paa Godgiörenhed maatte opmuntre til Efterligning.

Directionen for Bombebössen i Kiøbenhavn, den 19de Marts 1823.

E. N. Sölling. Langberg. M. Lütken. Schack. C. Lassen. F. Duntzfelt. Thomas Arboe. J. Palme. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 24. marts 1823)

I oktober 1825 meddelte bladene at han var flyttet fra Strandgade nr. 53 til Nyhavn, Charlottenborgsiden nr. 283, 2. sal. I 1827 havde han skiftet til større skib:

Capt. Thomas Arboe, förende Briggen Johanne, after med allerförste at afseile til Riga, og medtager Fragtgods og Passagerer. Vedkommende ville behage at henvende dem til Mæglerne

Mauer & Lottrup.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. juli 1827).

I de følgende år til 1836 sejlede han med Johanne til Riga. Fra 1932 med mæglerne Lottrup & Halse. Indtil sin død i september:

Dødsfald.

At min inderligen elskede Mand, mine 9 Børns kjerlige Fader, Skibscapitain Thomas Arboe, hensov den 12te Dennes i en Alder af 60½ Aar, efter 34 Aars lykkeligt Ægteskab, blev det min sørgelige Lod herved at bekjendtgjøre for fraværende Slægt og Bekjendtere. Mindet om hans ædle og retskafne Vandel skal stedse med dyb Følelse bevares hos hans efterladte Familie. Overbeviisningen om Manges Deeltagelse vil væfre mig en nogenlunde beroligende Trøst i denne min billige Sorg.

Elisabeth Arboe

fød Sonne

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 15. september 1836).

I 1853 døde så enken:

Mandagen den 18de om Morgenen kaldte Herren til sig vor elskede Moder og Svigermoder, Elisabeth Dorothea Arboe, Enke efter Skibscapitain Thomas Arboe, i sit 78de Aar efter faa Dages Sygeleie. Dette bekjendgjöes af hendes dybtsørgende Efterladte.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 21. juli 1853).

Capitain Thomas Arboe og Elisabeth Dorothea Arboes gravsten på Assistens Kirkegård i København.

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

Mærkeligt er det, at i Kirkeaaret 1810 ere i Danmark, Norge og Hertugdømmene 12.105 flere Fødte end Døde. Dette ualmindelig store Antal Fødte kan neppe tilskrives andet end den Mængde Ægteskaber, der, som en følge af Caperiet og de stigende priser, i hiint Aar ere blevne sluttede blandt de simplere Classer. De betydelige Summer, som ere komne især i Caperfolks Hænder, og de mange Leiligheder, Haandværksfolk i denne Tid have til at fortjene Penge ved at faae deres Arbeide tildeels saa overordentlig dyrt betalt, kunne umuelig andet end befordre Ægteskaberne blandt disse stænder. Der gives ikke faa Haandværker, i hvilke en Svend kan fortjene 10, 12 til 1 Rdlr. om Ugen.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 52
Løverdagen den 29 Junii 1811
Spalte 820

Kapere dømt. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg d. 22de Marts. Ved Krigsrets-Dom her i Aalborg af 15de Jan. d. M., som under 13de Febr. næstefter allernaadigst er confirmeret, er en Kaperfører af Aalborg, og en af Randers, for at have med en Kaper fra Aalborg borttaget 9 indrullerede Matroser, som vare kommanderte og ei stode paa Skibets Folkeliste, frakjendt Ret til fremdeles at føre nogen Kaper, og desuden at bøde tilsammen 960 Rd., til lige Deeling imellem Søqvæsthuset og Aalborg Byes Fattige.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 1. april 1811.

Kapere i strid modvind. (Efterskrift til Politivennen)

At saa mange ved Underretten priisdømte Skibe ere frigivne ved Overretten, og adskillige Opbringere endog dømte til at betale de Opbragte en meget betydelig Erstatning, har efter Kiøbenhavns Nyeste Skilderi, bevirket en almindelig Modfaldenhed paa vore Kapere, og de Summer, der tabes i Aar ved Kaperiet, siges at være ubeskrivelig store, hvorfor man befrygter at samme meget vil standse, om ikke ganske ophøre, og mange Mennesker sættes ud af virksomhed derved, saa meget mere, da der i denne Tid sielden opbringes noget Skib, fordi Englænderne alt for stærkt konvoiere saavel deres egne Koffardiflaader som mangfoldige andre Skibe, der drive Snighandel

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 15. oktober 1810.

Redacteurens Anmærkning.

Selv om kaperi var ret udbredt i den brede befolkning, så var dette "statsautoriserede sørøveri" ikke noget som de velhavende borgerskab og andre gerne vedkendte sig. Det var de mellemstore købmænd og handlende der mest scorede gevinsten og gjorde det mere af nød end af patriotisme. Frederik VI forbød kapervæsen 2. august 1809, men ophævede igen forbudet marts 1810. Da var der dog i mellemtiden indgået licenshandel med Storbritannien. I løbet af 1811 ebbede kaperiet noget ud, og bortset fra en kort opblomstring igen i efteråret 1813 var det nu ubetydeligt.

Kapere fordyrer priserne. (Efterskrift til Politivennen)

Udtog af en Skrivelse fra Nysted af 31 Juli. Priserne paa Livets første Fornødenheder stige daglig mere og mere. Siden Kaperne ere i flokkeviis komne igjen hertil, fordyres alt. Gud hjelpe den Fattige og dem som sidde paa fast Løn! Skal det saaledes blive ved, kommer de til at leve af Vand og Brød. En liden Lammefjerding betales med 8 til 9 Mk., en Snees Æg med 3 Mk., en liden Gjedde, som Een med maadelig Appetit kan fortære paa een Gang, 7 til 8 Mk., og dog er intet heraf at faae, thi det hedder: "Gjæstgiveren eller Kaperne skal have det altsammen."

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. august 1810.

Kapringer. (Efterskrift til Politivennen)

Kaperne have indbragt til Kbhvn saa mange Varer, at det Asiatiske Kompagni har bortleiet næsten alle sine Pakhuse til deres Opbevaring. Kompagniets Indkomster ere anseeligen blevne forøgede herved.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 9. august 1810.

Kapringer. (Efterskrift til Politivennen)

Corsøer, d. 22de Julii. Af de 10 Skibe der kom Nord fra ere 2 blevne tagne af vore Kanonchalupper. Det ene, die Hoffnung kaldet, 63 C. L. stort, førte Rostocker Flag. Det andet hedder Sara, førte Russisk Flag, var armeret med 14 Kanoner, besat med 34 Md. og ladet med Blystænger. Det skulde indbringes til Vordingborg. Beltet vrimler af Kapere. Ved det stærke Uveir i Nat har det eng. Admiralskib formedelst en Lynstraale mistet sin Storstang.

Corsøer, d. 23de Juli. Norrdenfor Sprogøe ligge til Ankers 2de Orlogsskibe og 2 Luggere. En Convoi er i Dag seilet der forbi, der bestod af omtrent 280 Coffardiesskibe, under Bedækning af 4 Orlogsskibe, 1 Fregat, 1 Brig, 1 Cutter, 1 Ligger. Kl. 10 vare de ude af Sigte. 6 Amerikanske Skibe ere ankomne Nord fra. De skal have kiøbt en Luggert af Engellænderne, som de har armeret for at værge sig mod Kapere.

Ladningen af Priisskibet Concordia, taget af Roeflotillen ved Helsingøer og priisdømt, bestaaer af circa 137,000 Pd. Sukker, 13,000 Pd. Kaffe, 2100 Pd. Indigo, 78,000 Pd. Campeche og Fustiktræ, 60 Oxhoveder fransk Vine, 15 Piber Mallaga Viin m.m.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 2. august 1810.

Kaper taget af englænderne. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingøer d. 25de Maj. Den engelske Fregat, som krydser i Kattegat, fører svensk Flag. Den har taget igaar en dansk Kaperlugger og en Kaperskonnert, den sidste ført af Capt. Kofoed. En anden Skonnert havde nær løbet med i Fælden, thi da den saae Skonnerten lægge fra Fregatten og seile af under det danske Flag, seilede den lige paa den, men da den var kommen paa Skud nær, gav Fregatten Skud efter den, og det saa nær, at Søen af Kuglens Magt sprøitede dem om Ørene; men ved Anstrængelse af Seil og Aarer undløb den lykkelig Faren. De tagne Kapere bringes formodentlig til Anholt, besættes af eng. Mandskab og krydse da under dansk Flag, hvorved vist flere kunde uvidende om Bedrageriet løbe Fare for at nappes. Otte Skibe ere i Dag indkomne nord fra og deriblandt 2de Amerikanere, som ere indbragte af vore Kapere. Man vil, at udenfor Gothenborg skal en stor Førselsflaade være ankommen hvorfra man har sendt en Parlamentær i Land.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 31. maj 1810.

Englændere kommet. (Efterskrift til Politivennen)

Kiøbenhavn 24 April. englænderne ere allerede i vore Farvande. En Skagboer er under Grenaa i Forgaars anholdt af Fregatten Ranger ført af Kaptain W. A.Briegham. Efter at denne af den Anholdtes Ladning havde taget endel Seil og noget Tougværk, lod han ham gaae for at gjøre Jagt paa en Brig, kommende fra Norge, som blev taget under Hesseløen. Den eng. Fregat havde allerede været nede mod Samsø, men var vendt Nord paa igjen. - Paa Højden af Randers Fjord, saae Skagboeren i Tusmørket 5 store Skibe, som han antog for fjendtlige Krigsskibe. - Hertil Kbhavn er allerede opbragt følgende Skibe: ved Kaperen Jægeren, Briggen Hanna, ført af Skpr. Gustav Adolph Berg fra Karlskrone, bestemt til London, og Galeasen Toujours fidele fra Vismar til Gothenborg, samt ved en Helsingørs Kaper, et Amerikansk Skib Orion. Igaar ere desuden en Amerikaner og en Svensker opbragte.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 30. april 1810.

Kaperskipper og -Reder Lars Nielsen Birch: Et portræt af en "bornholmsk christianshavner"

Følgende handler om en af de mere kendte kapere, Lars Nielsen Birch. For at sætte ansigt på en af dem. Måske en af undtagelserne som virkelig fik noget ud af kaperiet. Han blev født i Nexø 21. september 1779, og døde i København 1854. Han var nummer 7 ud af en søskendeflok på 9, hvoraf 4 ældre døde som ganske små, mens de 2 yngre før de blev 6. 29. december 1809 blev han gift med Kirstine Marie Halse Bang, og de fik 4 børn.

(1801)-1807: Kaptajn på Dansk Vestindien

Før han slog sig ned som kaper, var han i 1801 skipper på den finskbyggede brig Mercurius ejet af KGH. Det led havari på udrejsen, søforhør 5. september 1801. På hjemrejsen igen havari, nødhavn i Bergen 2. november, lasten omlades til 2 mindre skibe til København. Bedre held synes han at have haft med sine gentagne rejser på Margaretha Elisabeth (1782) som kaptajn 1804-1808 til og fra Sankt Croix på de Vestindiske Øer, hvilket fremgår af følgende avisnotitser: 

Just imported in Ship Margaretha Elizabeth and for sale by Captain L. N. Birch, at Mr. van Tiel's Store, - bricks ... (lang liste med salgsvarer)
Christiansstæd, 23d July 1804
Dansk Vestindisk Regierings Avis, 23. juli 1804.

As I will be ready to sail next Sunday, all my Debtors are requested to make payment before that time. The gentlemen Shippers will also please to have their Produce cleared out.
Christiansstæd, 3rd Sept. 1804.
L. N. Birch.
Dansk Vestindisk Regierings Avis, 3. september 1804.

Port of Christiansstæd
Cleared out.
Sept. 22. Ship Margaretha Elizabeth. - Lars Nielsen Birch, of, and for Copenhagen.
Dansk Vestindisk Regierings Avis, 27.september 1804.

Den 19. og 20 Martii er følgende Skibe, som denne Vinter har lagt i Isen her paa Rheden, lagt ind igiennem Bommen: Skibet Margr. Elisabeth af Kiøbenhavn, som føres af Capt. Lars Nielsen Birch, fra St. Croix i Vestindien med Sukker.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. marts 1805.

Just imported in the Ship Mary Elizabeth, Capt. L. N. Birch, from Lisbon.
(liste over importerede varer).
Dansk Vestindisk Regierings Avis, 20. januar 1806.

St. Croix rom er at faae paa Capt. Jensens Plads ved
L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 2. oktober 1807.

Hans bopæl angives også 1806 til Capt. Jensens Plads, og det ser altså ud til at han ankom til København med rom efter bombardementet i den periode hvor englænderne var i gang med at gøre den danske flåde klar til afskibning til England. Englænderne besatte de Vestindiske øer, så det betød at hans sejladser dertil ikke længere kunne lade sig gøre. I stedet slog han sig på kaperi. 

Kaptajn Jensens Plads må have ligget nogenlunde her på Ovengaden Neden Vandet, måske også en anelse til højre for billedet. Disse bygninger er dog ikke fra kapertiden, men senere.

Kaptajn Jensens Plads var den nu ikke længere eksisterende matrikel 58 på Christianshavn. Den lå nogenlunde ved Ovengaden neden Vandet 9. Bygningerne a og b er nyere, mens c er fra 1799.

1807. Bornholmsk kaperkaptajn

Han indbragte til Bornholm 20.-30. november 1807 fire erobrede engelske barkskibe. Det blev omtalt som slutnote i en længere artikel om bornholmske kapere:

Ligeledes tog Kaperanfører Lars Nielsen Birch, ogsaa en Bornholmer, i en Hast 3 Eng. Skibe ved Bornholm. 3 andre Skibe opbragtes af Bornholmske Kapere. - Skjøndt disse Bedrivter alt ere gamle synes de dog at burde omtales.
Fyens Stifts Kongelig allene priviligerede Adresse-Avis og Avertissments-Tidende, 6. december 1808.

Fra et af togterne berettedes følgende: 

Kaper-Kutteren Aurora, dr. 11 Com. Læster, med sammes tilhörende Inventarium og Amunition; saaledes som samme nu nyelig under Commando af Capt. L. N. Birch fra et lykkelig Kapertog er hjemkommen, og ved Hr. Capt. Jensens Plads paa Christianshavn beliggende, hvor samme dagligen kan tages i Øiesyn. Conditionerne og Inventariilisten ere forinden til Eftersyn hos Mægler.
N. Sclött.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 7. januar 1808.

Auktionen over en af priserne foregik 6. februar 1808:

Löverdagen den 6. Februarii bliver ved Auction paa Börsen i Middagsstunden anden Gang opraabt til Bortsælgelse:
Den priisdömte engelske Brigskib Vigilant, med det tilhörende Inventarium, drægtig 200 Tons, bygt 1807 i Whitby, som har været fört af Capt. Edward Brown, men paa dets Reise fra St. Petersborg til Engeland, af den danske Kaper Aurora, Capt. L. N. Birch hertil er opbragt og nu ved Knippelsbroe beliggende.
Inventariilisten og Conditionerne ere forinden til Eftersyn hos Mægler.
N. Schiött.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. februar 1808.

Annoncen blev gentaget med enslydende ordlyd den 6. februar, med auktion den 12. februar.

Formentlig har det været udbytterigt, for i stedet for a lave arbejdet selv, solgte han i januar 1808 solgte sit kaperskib, chaluppen "Aurora" og blev i stedet kaperreder i København, i de følgende 6 år for mindst 14 forskellige kaperfartøjer. 

1808-1814 Christianshavnsk kaperreder.

Hans navn optræder nu gentagne gange i forbindelse med udbytter fra forskellige kaperbåde og -skibe, samt køb og salg af disse. Det drejer sig bl.a. om kaperbåden Fortunen, kaperskonnerten Den bornholmske Falk, kaperen Hensigten, kaperloggeren Mercurius, kaperbåden den Hvide Ørn, Prøven og skonnerten Galten, :

De Actie Eiere udi Kaperen Aurora, Capt. L. N. Birch, under min Bestyrelse, som have reserveret deres Actiebreves Extradering og Udbytters Modtagelse, venter jeg inden i Dag 8 Dage, fra Kl. 8 til 9 om Morgenen, da jeg vil være hiemme i værende Tid, men derefter reflecteres ikke paa nogen Reservation af
Boyesen. 
Christianshavn den 22 Juni 1808.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. juni 1808.

At Birch blev en holden mand, fremgik af hans efterlysning af en guldærmelænke, samt af auktioner løb/salg af forskellige kaperbåde, priser m.v: 

En Guld Ærme-Lænkeknap er tabt i Dag, Magen kan forevises hos L. N. Birch i Overgaden neden Vandet paa Christianshavn 171 2 Rd gives i Findeløn.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 6. marts 1809

Adressen svarede til den nu ikke-eksisterende Lille Sofiegade 2/Overgaden neden Vandet 5, slået sammen med adskillige andre matrikler, der igen er blevet delt. Seneste husnummer over disse sidste er Overgaden neden Vandet 9

Børs-Auctioner.
Den 26de November: Kaperbaaden Fortunen for 745 Rdlr. til Stabs-Captain L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 26. november 1810.

Da ikkun faa af de Herrer Interessentere i Kaperbaaden Gilla, Capt. P. F. Bistrup, mödte ved den i Gaar afholdte Forsamling indkaldes herved paa nye de Herrer Interessentere i Bemeldte Kaper, at möde Torsdagen den 21de Febr. förstkommende om Eftermiddagen Kl. 4 præcise i Reverentsgaden 205, anden sal, og maae de Ikkemödende være tilfredse med hvad af de Tilstædeværende bestemtes.
København den 15de Febr. 1811
L. N. Birck, E. Busch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 16. februar 1811.

Børs-Auctioner.
Den 19de Marts blev Barkskibet Margarethe Elisabeth solgt for 16100 Rdlr. til Grosserer P. Wedersøe her i Staden og Kjøbmand H. W. N. Henningsen i Drammen ... Kaperskonnerten Den bornholmske Falk for 4000 Rdlr. til Skibscaptain L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidend, 25. marts 1811.

DHrer. Interessentere i Kaperen, Den sidste den bedste, vilde behage at komme til mig Fredagen den 29de om Eftermiddagen Kl. 4 med deres Actiebreve, for at see Regnskabet aflagt og modtage Udbetaling for den i Decbr. forrige Aar indbragte Gallease St. Catharina.
L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 27. marts 1811.

Mandagen den 1ste Julii ere følgende Gaarde og Huse under Kiøbenhavns Jurisdiction i retten skjødede: .... Hof-Graveur D. A. Jacobsens Gaard Nr. 10 ved Gammelstrand til Capt. L. N. Birch for 43000 Rd, og af denne til Enkerne F. Gyldendahl for 52000 Rd.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 12. juni 1811.

Hans bopæl 1811 angives ellers til Vimmelskaftet 25. 

Tirsdagen den 19 Mai om Formiddagen Kl. 9 bliver udbetalt Prispenge for Skibet de 3de Brødre og dets Ladning til Mandskabet som var med Hr. Capt. H. J. Kofod da han indbragte samme med Kaperen Hensigten.
L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 15. maj 1812.

Børs-Auction.
Den 9de October blev Kaperloggeren Mercurius solgt for 2150 Rd. til Skibskapitain L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 12. oktober 1812.

Børs-Actioner
Den 7de April blev Kaperbaaden den hvide Ørn solgt til Skibskapitain og Grosserer P. Kofod for 133 Rbdl N. V.; Kaperbaaden Holger Danske til Dito for 93 Rbdlr. N. V. Den 8de Kaperbaaden Prøven for 232 Rbdlr N. V. til Capitain L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 12. april 1813.

Den 23de: Skonnerten Galten for 630 Rbdlrr N. V. til Skibskapitain L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 26. april 1813.

De af Mandskabet der i Aaret 1811 i November, var med Skonnerten den Bornholmske Falk, og biergede endeel Talg m.v., og endnu ikke have hævet deres Tilgodekommende, vilde behage at henvende dem til Undertegnede for ei at vedkommende (hvoraf nogle skal være i Norge) skal sætte sig i større Bekostning, end de kunde vente, bemærkes at hver fuldbefaren faaer 8 Rdlr. 12 sk. d. E.
Kiøbenhavn, den 1ste November 1813. L. N. Birch.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 26. november 1813.

Fredagen den 11te Februar om Eftermiddagen Kl. 1, bliver ved Auction i Wordingborg bortsolgt:
Den ved Kaperfører P. Geicken dertil indbragte og ved Over-Admiralitetsretten priisdømte Hukkert Galease St. Johannes, drægtig efter Riga Maalebrev 87 svære Læster.
Skibet med Tilbehør forevises af Hr. Kiöbmand H. Staal sammesteds, og Inventariilisten er til Eftersyn hos undertegnede.
Kiøbenhavn, den 2den Februar 1814. N. B. Perch    L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 2. februar 1814.

Dette er den sidste notits jeg har kunnet finde om kaperiet, hvilket stemmer meget godt med afslutningen af kaperiet i 1814. 

Det var her i Strandgade Birch slog sig ned og i de følgende år foretog forskellige handler. Strandgade 56, eller nutidens nr. 4, er det sidste hus (det gule) på venstre hånd inden Christianskirken. Under 100 meter fra Kaptajn Jensens Plads..

1814-1838. Post-kaper

Det bliver nu mere dunkelt i aviserne hvordan hans liv former sig. Det ser dog ud til at han stadig beskæftigede sig med handel, og at han stadig boede på Christianshavn.

En Farversvend med gode Skudsmaal kan strax faae Arbeid hos Hr. Asmussen i Callundborg. Nærmere Underretning faaes i Strandgaden Nr. 56 hos
L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. maj 1816.

En habil troe og ædruelig Farversvend kan strax faa Arbeide hos Undertegnede, Vedkommende kunde melde sig hos S. T. Hr Capitain L. N. Birch i Strandgaden No.56 paa Christianshavn eller her paa Stedet.
Callundborg, den 10de Maji 1816.
Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 13. maj 1816.

Trediedelen i en Fiskerkvase anvises for meget billig Priis i Strandgaden Nr. 56 af
L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. juli 1816.

Endeel 2 Tom. Egeplanker og nogle 4 Tom. Askeplanker, fra 12 til 18 Tom. brede, ere tilsalg i Strandgaden Nr. 56 hos L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. august 1816.

En Ege Galease, imellem 40 og 50 Commercelæster drægtig, dansk Eiendom, anvises tilsalg i Strandgaden Nr. 56 af L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 21. august 1816.

Endeel 2 Tom. Egeplanker, særdeles tjenlige til Rendestensbræder, da de ere meget stærke og ikke dyrere end Fyr, ere tilsalg og anvises i Strandgaden Nr. 56 anden sal af L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. januar 1817.

Circa 1600 stkr. hollandske Tagstene og circa 10,000 stkr. hollandske Klinker anvises tilsalg i Strandgaden Nr. 56 af L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 26. februar 1817.

Mens tagstenene åbenbart blev solgt, var det lidt mere trægt med klinkerne:

Circa 10,000 Stkr. hollandske Klinker anvises tilsalg i Strandgaden Nr. 56 af L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 18. april 1817

Overgaden neden Vandet 11, Heerings Gård. Nr. 9C er til venstre for, og har indskriften "Neptunus 1798". Huset er fra 1799, mens a og b er fra 1856.

L. N. Birch er flyttet fra Strandgaden Nr. 56 til Overgaden neden Vandet 166 i Stuen.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. maj 1817.

Strandgade 56 er nutidens Strandgade 4 (a+b). Begge numre eksisterer stadig. Overgaden neden Vandet svarer til den stadig eksisterende Heerings Gaard, og må have været en fin adresse, også dengang.

Nogle Stykker bornholmsk Hvergarn, nogle Uhre og endeel 4 Tom. Askeplanker, ere indlagte tilsalg i Overgaden neden Vandet 166 hos L. N. Birch.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 10. november 1817.

1838- Toldbetjent

 I 1838 blev han udnævnt til toldbetjent, og endte formentlig sin karriere som sådan.

Befordringer og Afgang. ... L. N. Birch, besk. til Told- og Consumtions-Underbetjente i Kbh.
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 13. august 1838.

Birchs domicil i nr. 15 eksisterer ikke længere ( den er erstattet af den røde bygning forrest til venstre). Men nabobygninger mod Torvegade (til højre) har Birch sikkert spankuleret forbi mange gange.

Toldbetjent L. N. Birch boer i Overgaden neden Vandet 165.
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 27. oktober 1840.

Ovengaden neden Vandet er nogenlunde nutidens nr. 15. Han havde da opnået den forholdsvis imponerende alder af 61 år, og levede som nævnt endnu 14 år. Før 1848 må han være blevet pensioneret: 

Til Retsvidner ...for nordre Birk er udnævnt: ... forhenværende Toldbetjent Birch.
Morgenposten, 3. januar 1848.

Her slutter så de notitser som det har været muligt for mig at finde. Han døde i 1854 som 74-årig, en høj alder for den tid.

Andre kilder:
Skipperbasen. 
Niels Erik Sonne: Pirater og patrioter (2010).

Anke over slet Modtagelse og Beværtning i Gilleleje Kro

(Efter indsendt)

Sidste 18. juni gik nogle af Helsingørs sømænd i land i Gilleleje for at søge nogen forfriskning. For at kapre havde de krydset et par nætter og dage under og ved Kullen. På spørgsmål om de kunne få noget at leve af og især at spise, svarede først en pige: Ja, har De taget noget med Dem! Siden konen: Vi har såmænd ikke noget. Skønt der sås flæsk og kød stående på bordet, der snart blev bragt til side. Efter megen vægring og ligesom ved tvang fik de endelig noget. Det måtte de betale meget dyrt, hvilket raske sømand dog ikke lægger meget på hjerte når bare det kan fås. 

Man vil ikke formode at denne vrangvillighed mod Helsingørs kapere er sket med overlæg fra kromandens side og af misundelse mod disse, fordi han selv er medreder i en kaper. Men man vil formode og tør med grund formode, at såfremt hans værtshusholdnings bevilling pålægger ham ligesom andre sådanne bevilliger at forsyne de rejsende såvel som andre med fornødne logementer, samt spise- og drikkevarer til nødtørftigt og for en rimelig betaling, så vil han ikke alene modtage rejsende, for sømænd kunne vel også regnes hertil, på høflig og venskabelig måde, men også være forsynet med nødvendige spise- og drikkevarer til disses vederkvægelse og styrkelse. Og det endnu mere i en tid hvor danske sømænd alene kunne søge dansk tilflugtssted og der forvente dansk modtagelse. Såfremt han vi vedblive at nyde alle de mange fordele en sådan kroholdsbevilling kaster af sig.

***

Udgiveren kan ikke bare sig for at beklage at det er ilde at der undertiden hist og her spores meget lidt danskhed mod egne landsmænd, som nu skulle alle ligesom sammenknyttes ved et bånd og virke til et formål.

(Politivennen nr. 530, 25. juni 1808, s. 8510-8512)

Redacteurens Anmærkning

Lokalbefolkningernes (ofte velbegrundede) modvilje mod at modtage kaperbesætningerne er beskrevet flere steder, bl.a. af Eberth, Viggo C. Slægtliste over den danske Gren af Slægten Eberth / samlet og udarbejdet af Viggo C. Eberth i Anledning af min Faders Constantin Eberths 100-Aars Fødselsdag den 7. Maj 1917. - Kbh. : Nielsen & Lydiche, 1917. s. 11-12:

En kaper lå ved Middelfart, og mandskabet havde landlov. Næste dag kom en gæstgiver ombord og fortalte kaptajnen, at kaperens mandskab omtrent havde demoleret hele hans hus.“Hvad mine folk ødelægger, når de er ude at more sig, det betaler jeg”, erklærede kaptajnen, “men jeg vil se skaden”. Han tog i land med gæstgiveren, men da det viste sig, at der fandtes dør på huset og en kakkelovn i, som ikke var væltet eller nedbrudt, erklærede kaptajnen med dyb overbevisning, at det ikke var hans folk, der havde moret sig her men folkene fra en anden derliggende kaper, og dette viste sig senere også at være rigtigt.

Og andetsteds: 

På marchen gjorde man holdt ved en kro hvor officerrne gjorde sig tilgode, men da de var færdige, vilde værten have penge for sine varer, og dette fandt officerne var en så grov fornærmelse, at den burde straffes exemplarisk.Mandskabet blev kommanderet til at gribe værten, klæde ham af, binde ham til et træ og derefter gennempiske ham. Dette var i vort eget og ikke i en fjendes land.

Ønske til Bedste for vor Kaperfart

(Efter indsendt)

Det er blevet anmelderen forsikret at der ved kysterne er givet ordre til at intet fartøj eller båd må gå i søen ved nattetid. Anmelderen ved ikke om det forholder sig således eller ej. Men tør uforgribelig tro, at dersom kaperfartøjer eller kaperbåde ikke er undtaget fra reglen, vil dette især nu efter at krigen er udbrudt med Sverige være til afbræk for den nytte der kunne udrettes. Da fjendens kyst er så nær vor, og han forventeligt vil benytte sig af natten, for at sejle langs landet, der også i hans havne kunne ligge fartøjer som allerbedst kunne udskæres om natten når fjenden sover. Så foreslås det i den bedste hensigt at ovennævnte fartøjer og både til alle tider må løbe ud, når førerne er forsynede med kongelige kaperbreve og opgiver deres forehavende for den på kysten vagthavende.

Der kan endnu tænkes flere lejligheder hvor det var godt at gå ud om natten med bevæbnede både.

Ved denne lejlighed tør man ytre det ønske at det måtte pålægges vores kapere når de ved et foretagende i  eller ved en fjendtlig havn hindredes i at udskære et fartøj da at brænde det, hvis dertil er mindste mulighed.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8297-8298)

Ønske til Bedste for vor Kaperfart.

(Efter indsendt).

Det er blevet anmelderen forsikret at der ved kysterne er givet ordre til at intet fartøj eller båd ved nattetid må gå i søen. Anmelderen ved ikke om dette forholder sig således eller ej. Men tør uforgribelig tro at dersom kaperfartøjerne eller kaperbåde ikke er undtaget fra reglen, vil dette især nu efter at krigen er udbrudt med Sverige, være til afbræk for den nytte der kunne udrettes. Da fjendens kyst er så nær vores, og han forventeligt vil benytte sig at natten til at sejle langs landet der også i hans havne kunne ligge fartøjer som allerbedst kunne udskæres om natten når fjende sover, så foreslås det i den bedste hensigt at ovennævnte fartøjer og både til alle tider måtte udløbe når førerne er forsynet med kongelige kaperbreve og for den på kysten vagthavende opgiver deres forehavende.

Der kan endnu tænkes flere lejligheder da det var godt om natten at gå ud med bevæbnede både.

Ved denne lejlighed tør man utre det ønske at der måtte pålægges vores kapere når de ved et foretagende i eller ved en fjendtlig havn, hindredes i at udskære et fartøj da at brænde det hvis dertil er mindste mulighed.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8297-8298)

Forslag til Assurance-Selskab mellem vore Kapere

(Efter indsendt)

Såvidt vides er endnu ingen dansk kaper blevet taget af fjenden. Dette tilfælde vil imidlertid muligvis kunne indtræffe herefter. Især når vores kapere efter at have jaget det engelske handelsflag bort fra vores strømme, nødes til at opsøge det længere fra vores kyster. Eller som var det bedste under fjendens egne, hvor fordelen vel ville være større, men faren også forøget.

Man foreslår vores kaperrederier og kapernes besætning at forene sig alle eller så mange godt synes, i et forsikringsselskab til bedste for dem, en sådan skæbne traf. Således at i tilfælde en kaper blev opbragt af en fjendtlig krydser, skulle de andre være pligtige til at erstatte dens værdi til rederiet og give en sum til ophjælp for dens bemanding.

Denne forsikring skulle dog ingen være pligtig at udrede, uden af sine gjorte priser, og i forhold til disses antal og værd på den tid en sådan ulykke indtraf for hans medbroder.

Ved sådan dispache-opgørelse burde det imidlertid godtgøres at den ulykkelige kaper havde værget sig til det yderste. Uden at dette til største nøjagtighed lagdes for dagen, burde deltagerne i forsikringsselskabet ikke være pligtige at udbetale en eneste skilling.

(Politivennen nr. 515, 12. marts 1808, s. 8282-8283)

Spørgsmål eller ønske

(Efter indsendt)

Dersom der før skulle være udstedt noget kongeligt reglement for danske kaperkaptajners uniform, ønskedes dette offentlig bekendtgjort. Hvis ikke det findes, så at et sådant måtte allernådigst bestemmes og bekendtgøres. Engelsk og franske kaperkaptajner bærer endog epauletter og pordepe.

(Politivennen nr. 504, 26. december 1807, s. 8111)

Til en Mand i Annise på Kronborg Amt

(Efter indsendt fra Helsingør)

Den ytring De offentligt på Esrum tilkendegav om vores brave bekendte hr. Lars Backe, at han måtte være en retskaffen mand og af god tænkemåde, fordi han ikke ville røve fremmed gods eller afgive sig med kaperi, er ganske falsk. Og den ros De derved ville tillægge ham, ophøjer ikke manden. Han hæves ikke ved sådanne mænds utidige lovtaler. For De bør til Deres græmmelse vide at hr. Backe som ægte dansk mand var blandt de første der blev forsynet med kaperbrev. Og det er uden for enhver tvivl at han med sin sædvanlige iver og fyrighed havde tilføjet sin og landets fælles fjende al mulig afbræk dersom ikke en 3 måneders vedholdende sygdom havde lagt hindring for hans lyst, mod og dansk tænkemådes ytring.

(Politivennen nr. 504, 26. december 1807, s. 8098-8099) 

"Stand and deliver". At kaperne har truet engelske priser med dette udråb, og om de har brugt disse flintlåspistoler fra Politivennens tid, kan meget vel være muligt. (De forreste har dog tilhørt Frederik 8. Eget foto, Tøjhusmuseet).

Forslag til opmuntring for Kaperfarten

(Efter indsendt)

Det er allerede sket et par gange at vores raske småkapere har taget fjendtlige skibe, men for at undgå en nærmende krydser har været nødt til at forlade den erobrede prise og søge tomhændede mod land. I den anledning foreslås at der enten af regeringen eller af patriotiske borgere udsættes en belønning for den kaper der bevisligt har haft et fjendtligt skib i besiddelse, men har måtte slippe det over for overmagten, og således uden egen skyld mistet den langt større opmuntring som opbringelsen af prisen ville have været.

Sabel fra Politivennens tid. Om den har været brugt af en kaper, kan vi ikke vide. Men den kunne meget vel have været det. (Eget foto, Tøjhusmuseet).

Et bedre bevis for en sådan mislykket erobring kunne være at medtage den forladte prises mandskab, eller hvis der ikke var lejlighed til det, kaptajn og styrmand, samt skibspapirerne.

En dobbelt belønning har den kaper gjort sig værdig til i det tilfælde hvor han kunne se den prise som han havde taget med livet som indsats, glide sig af hænde ved at en overlegen fjende nærme sig, og så brændte eller sank den prise han måtte forlade, efter at han som ovenfor nævnt havde medtaget dens mandskab og papirer til uimodsigeligt bevis på, at det af ham ødelagte skib virkelig tilhørte fjenden.

(Politivennen nr. 499, 21. november 1807, s. 8030-8031) 

Redakteurens Anmærkning

Kapere og priser

Var statsautoriserede sørøvere. Private kaptajner eller søfolk som havde statens velsignelse til at røve og plyndre engelske og svenske handelsskibe. Modsat sørøvere blev de ikke hængt når de blev fanger, men fik status af krigsfanger. Et kapret skib blev kaldt en prise. Kapervæsenet havde eksisteret siden middelalderen. I 1752 havde Frederik den 5. frasagt sig retten til en del af gevinsten, så det kunne være en indbringende, omend farlig forretning. Englænderne var i høj grad afhængig af Østersølandenes korn, tømmer, tovværk, sejldug, tjære og beg. 

Der blev udstedt omkring 600 kaperbreve under Englandskrigene 1807-14. Kaperbådene var mindre skibe, kuttere, luggere og jagter med et par kanoner. Deres fordel var at de kunne sejle hurtigt. Englænderne fik dog efter et par gyldne år for kaperiet hurtigt kontrol over kaperiet. Medvirkende var at kaperne konkurrerede i stedet for at samarbejde. Christiansø var base for de større kaperskibe. Her var et kystbatteri som kunne beskytte mod engelske krigsskibe.

Jacob Augustinus Eberth

Om den ukendte Jacob Augustinus Eberth findes en beretning som stammer fra tjeneste i kanonbådene 1807-1814. Han deltog bl.a. i angrebet ud for Dragør på linjeskibet “Africa”. Beretningen findes at læse i Viggo C. Eberth: Slægtliste over den danske Gren af Slægten Eberth. Som er samlet og udarbejdet af Viggo C. Eberth i Anledning af min Faders Constantin Eberths 100-Aars Fødselsdag den 7. Maj 1917. - Kbh. : Nielsen & Lydiche, 1917. s. 10-12. 

Under kanonbådenes ophold ved Møen, hvor en del af dem havde station, var der en af mandskabet, som skrev et brev til kronprinsen, i hvilket han fortalte om de rædselsfulde råheder og mishandlinger, som mandskabet var udsat for.

Dette brev blev sendt til den øverstbefalende til undersøgelse, og undersøgelsens resultat var for mandskabets vedkommende en opfordring til at forråde, hvem af dem det var, der havde skrevet brevet. Da ingen meldte sig, blev hele mandskabet tampet daglig - formodentligt for at udvikle fædrelandskærligheden - og ganske særlig gik denne aftampning ud over nogle enkelte, hvem officererne havde mistanke til. - Om aftampningens art og voldsomhed kan man gøre sig et begreb derved, at flere af mandskabet blev tampet til krøblinge for livstid. Jeg har flere gange som barn, når jeg fulgtes med bedstefar til Toldboden, hvilket var hans yndlingstur, og vi kom forbi “Larsens Plads”, hvor der dengang endnu var skibstømreri, set ham tale med og give penge til en stakkels krumbøjet og vanfør mand, som var en af dem, der var blevet mishandlet ved Møen, og hver gang sagde den gamle: “i hans bryst banker et hjerte af guld, han har vidst besked, men ikke villet forråde sine kammerater, trods alle mishandlinger”.

Imidlertid var der sluttelig en af dem, som bukkede under for pinslerne og angav brevskriveren, men han fandtes den næste morgen dræbt med lige så mange knivstik i livet som der var menige i kanonbådsafdelingen.

Larsens Plads i slutningen af 1700-tallet ifølge Erik Pauelsen. Statens Museum for Kunst.

Og længere fremme hedder det:

En kaper lå ved Middelfart, og mandskabet havde landlov. Næste dag kom en gæstgiver ombord og fortalte kaptajnen, at kaperens mandskab omtrent havde demoleret hele hans hus.

“Hvad mine folk ødelægger, når de er ude at more sig, det betaler jeg”, erklærede kaptajnen, “men jeg vil se skaden”. Han tog i land med gæstgiveren, men da det viste sig, at der fandtes dør på huset og en kakkelovn i, som ikke var væltet eller nedbrudt, erklærede kaptajnen med dyb overbevisning, at det ikke var hans folk, der havde moret sig her men folkene fra en anden derliggende kaper, og dette viste sig senere også at være rigtigt.

På marchen gjorde man holdt ved en kro hvor officererne gjorde sig tilgode, men da de var færdige, vilde værten have penge for sine varer, og dette fandt officererne var en så grov fornærmelse, at den burde straffes exemplarisk. 

Mandskabet blev kommanderet til at gribe værten, klæde ham af, binde ham til et træ og derefter gennempiske ham. Dette var i vort eget og ikke i en fjendes land.