Viser opslag med etiketten Marmorkirken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Marmorkirken. Vis alle opslag

16 juni 2016

Forslage, til høiere Vedkommendes Bedømmelse, betræffende den paatænkte Kirke for Mosaisterne.

Det så ofte ytrede ønske at få de mange for en stor del vel endog upassende små synagoger afskaffede og forenet i en sirlig kirke, skal nu være målet nær, idet en del af den mosaiske menighed til dette øjemeds udførelse skal have subskriberet for en ikke ubetydelig kapital. Kun skal man være forlegen for en byggeplads, og det hedder man i denne henseende har henvendt opmærksomheden på Hauser Plads.

Denne turde imidlertid næppe være den bedste, både fordi de kirkesøgende meget må foruroliges af de bønder der dagligt besøger Kultorvet fra morgenstunden, og fordi Kultorvet allerede er lille nok. Kan man ikke få private grunde, synes det mere hensigtsmæssig at anmode om at blive overladt enten Gråbrødretorv, hvorved den så ofte påankede skamstøtte kunne forsvinde, eller et stykke af den del af Sankt Annæ Plads som nu bruges til det for kongeboligens nærhed upassende stenoplag *) og slagterbod eller det stykke af Rosenborg Have mellem eksercerhuset og brandvæsnets depothus, hvilket ligger helt ubrugt og hvis salg ville indbringe den kongelige kasse en ikke ubetydelig kapital, samt hvis bebyggelse ikke ville være til mispryd, men snarere til pryd for haven og Gothersgade. 


På hvilket af disse steder kirken blev opført, ville det vist både være mere hensigtsmæssigt og for staden sirligere end på Hauser Plads. Måske kunne det også være passende at benytte de ellers hensmuldrende ruiner af den engang påtænkte Frederiks Kirke og med mursten fuldføre efter det engang gjorte udkast. Hvor svag grunden end monne være, vil den dog når behørige forholdsregler tages, kunne bære en kirkebygning af mursten.

*) Til stenoplag ville andre pladser i mængde kunne fås, både i selve staden og på Christianshavn.


(Politivennen nr. 708, Løverdagen den 25de Juli 1829, s. 477-479)

Christen Købke: Portræt af en gammel polsk jøde, 1833. (Statens Museum for Kunst.)
 

Redacteurens Anmærkning

Jøderne havde siden 1684 tilladelse til at afholde offentlig gudstjeneste i private hjem eller i lejede lokaler. 1764-1795 havde de en synagoge i Læderstræde, som nedbrændte ved bybranden i 1795. Herefter blev oprettet ca 20 private synagoger. 

Ingen af de steder som skribenten foreslår i artiklen, blev brugt til synagoge. Men i 1800 var købt en grund i Krystalgade, og så tidligt som i 1804 havde Peter Meyn tegnet et projekt, som dog ikke blev opført. Det blev det heller ikke senere, men i stedet blev den nuværende bygning opført 1830-33, tegnet af G.F. Hetsch. En annonce fra Adresseavisen, 21. december 1829 antyder at der i Krystalgade 71 var en melbutik, hvor der få år efter kom til at ligge en synagogen:
I Krystalgaden Nr. 71, i Meelboutiken, faaes extra godt Hvedemeel af forskjeellige Fiinheder, fine Perlegryn, Bankebyg og Havregryn, sjeldne gode graae og gule Ærter, med flere Sorter særdeles gode Gryn, godt rugbrød, m. m. Alt meget billigt.
Allerede inden synagogen var færdig, afslørede adskillige artikler i Politivennen at jøderne var splittet mellem ortodokse og reformvenlige omkring den kommende overrabbiner Abraham Alexander Wolff. I Adresseavisen den 29. maj 1829 var annonceret at hans tiltrædelsestale nu kunne købes i boghandlen:
So eben ist erschienen: "Predigt beim Antritte seines Amtes als Priester der mosaischen Gemeinde zu Kopenhagen, am Sabbathe Emor 5589, den 16ten Mai 1829, gehalten von Dr. Abraham Alexander Wolff;" und wird zum Besten der Armen für 2 mk. verkauft in H. J. Bings Schulbuchhandling, Kronprindsensgade Nr. 36.
Der forekommer artikler fra begge "lejre". Mere om det i august, hvor årgangene 1831-1832 bliver publiceret. Se fx læse artiklen i Den Store Danske.

Det Kongelige Teater bidrog til udbredelsen af borgerskabets fordomme mod jøderne. I Thomas Overskous lystspil "Østergade og Vestergade, eller: Det er nytårsdag i morgen", der havde premiere på Det Kongelige Teater 31. december 1828 og blev spillet ca. 15 år, optræder en af teatrets komikere Johann Christian Ryge i rollen som karikeret jøde Ephraim Golz. Karikaturen består i at beskrive Golz' appetit på kristne pigers uskyld og deres fædres formue. Samtidig med at han optræder som udlåner og spekulation. Overskou var ikke den eneste. Oehlenschläger (Sanct Hansaften-Spil), Heiberg. Datidens revolutionære tanker i Europa blev i diktaturstaten Danmark i nogen grad omdirigeret til udslag i jødeforfølgelser. 

At sådanne forestillinger forplantede sig nedad i samfundet, fremgår af at efter grundstenen til synagogen var nedlagt den 13. september 1830 sneg nogle drenge og lærlinge ind på byggepladsen, lukkede deres kammesjukker ind og kastede sten mod Meyers Minde. Da Nathan Aaron Glodzier forsøgte at stoppe dem, begyndte mængden at slå løs på ham, uden at han dog kom alvorligt til skade. Seks betjente fik hurtigt stoppet mishandlingen. Overfaldsmændene blev idømt 30 dages vand og brød eller straffet med ris. Aftenen efter blev der dog igen slået ruder ind i Læserstræde, Pilestræde og kompagnistræde. Igen greb politiet hurtigt ind.


Thomas Overskous familiegravsted på Frederiksberg Kirkegård. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2020.

01 september 2015

Bekendtgørelser.

1) Resten af det gamle stygge plankeværk for Marmorpladsen i Bredgade som påankedes i nr. 169 af Politivennen, er nu borttaget og i stedet for dette er opført en grundmur hvorved stedet nu har fået et anstændigt udseende. De udslåede vinduesruder i den til pladsen stødende bygning er også allerede for langt tid siden igen indsat.

(Politivennen nr. 210. Løverdagen den 8de Januar 1820, s. 3367)

01 august 2015

Et Ønske i Norgesgaden.

For henved to år siden ankedes i Politivennen over det gamle plankeværk omkring Marmorpladsen i Bredgade. En del af dette blev derpå nedtaget og i dets sted opført en grundmur, men det øvrige står endnu i yderst forfalden tistand, så at det hele ser ud som en ny lap på en gammel kjole. Da denne smukke gade besøges af fremmede tilrejsende, så var det ønskeligt om det øvrige af plankeværket måtte afløses af en mur som den begyndte, samt at vinduesruderne i den tilstødende og til pladsen hørende bygning måtte indsættes, da et par fag ud ttil gaden såvel som ti pladsen ser ud som de var indskudte med kardæsker.

(Politivennen nr. 159, Løverdagen den 16de Januari 1819, s. 2568-2569)

29 april 2015

Gjensvar på det i Politivennen no. 571 optagne Stykke om Gjennemgang gjennem Fredriks Kirkegaard

Anmeldelsen om mangeårig gennemgang ved Frederiks Kirke i Politivennen nr. 571 er usand. For porten mod Bredgade har i 22 år altid været lukket om vinteren eller når intet arbejde fandt sted på kirkepladsen. At denne lukning er nødvendig, vil indses deraf at kirken flere gange har tjent som smuthul for bortrømte forbrydere, da der er fundet afbrækkede slavejern, slaveklæder og gamle munderinger. Ligeledes er i den senere tid hyppige tyverier forøvede på pladsen, ja endog gentagne indbrud sket i der værende værksteder. Ønskeligt var det imidlertid at indsenderen af denne anmeldelse der mulig er fremavlet af overilet misfornøjelse over en mislykket gennemgang, ville i fremtiden afholde sig fra at opvarte publikum med usandhed på tryk.

H. Schoubye
Kgl. forvalter 


(Politivennen nr. 572, 16 april 1809, s. 10066-10067)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 571, 8 april 1809, s. 10055-10056.

Aflukket mangeårig Gennemgang ved Frederiks Kirke

(Efter indsendt)

I mange år har den nordlige del af Store Kongensgades beboere haft den behagelighed at kunne skyde genvej over Frederiks Kirkeplads til Amalienborg og Bredgade. Men i den senere tid er denne gennemgang som oftest spærret med en lukket port mod Bredgade, hvilket endog medfører den tidsspilde da derom intet er bekendtgjort at man, når man kommer til porten, må gå tilbage over pladsen gennem Akademi- eller Dronningens Tværgade der i et skyndsomt ærinde er meget ubehageligt. Dersom denne foranstaltning er en følge af det kongelige rentekammers befaling, turde beboerne ved en offentlig bekendtgørelse håbe at blive underrettet om det. Men skulle nogen anden på egen hånd have spærret denne hævdgamle fodfærdsel, synes det en myndighed, hvortil der ikke let indses at være føje, så meget mindre som dertil ikke kan ses nogen gyldig årsag, fordi de materialer der måtte haves i beholdning, derved slet ikke kunne være udsatte for nogen risiko.


(Politivennen nr. 571, 8 april 1809, s. 10055-10056)

Frederiks Kirke eller Marmorkirken. Byggeriet var stoppet 1770 og kom først i gang hundrede år efter. Her ses byggepladsen efter H. G. F. Holm i 1830erne.

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvaredes i Politivennen nr. 572, 16 april 1809, s. 10066-10067. 

15 september 2014

En Uorden rettet ude ved Marmorkirken, og en som bør rettes.

Det i Politivennen nr. 164 anmærkede farlige dyr på Frederiks Kirkeplads er nu ført derfra. Hvorfra ellers hr. Horup har den bestemte efterretning at der over kirkepladsen skulle være nogen offentlig passage fra Bredgade ud til Store Kongensgade, ville han behage nærmere at opgive. Passagen har aldrig været offentlig før. Foruden at pladsen er bestemt til et kongeligt oplag af marmor og sandsten, står den med så megen kunst og bekostning til dels opførte Marmorkirke åben på pladsen. Det synes derfor højst urimeligt at passagen over pladsen kunne være offentlig. Både oplaget af tilhugne bygningssten udsættes for ran, ligesom kirken beskadiges ved de mange uartige og kåde drenge som vrimler derpå. Det kunne måske antages for et rimeligt bevis for at pladsen ikke er en offentlig pasage, at der før har stået skildvagt ved porten ud til Bredgade, og lågen ind til Store Kongensgade har været lukket og endnu kan og muligvis også bør holdes lukket, ligesom der også for nogle år siden er opført, vist med en bekostning på 3 til 400 rigsdaler, et plankeværk for at udelukke stenhuggerne og kunstnerne som har deres værksteder på pladsen ud til Bredgade, fra at komme in på oplaget. Skildvagten blev nok først taget derfra ved slottets og byens ildebrand, der gav anledning til større militære vagthold. Anden årsag var der nok ikke til at den blev borttaget fra pladsen. At han kan komme dertil og bør komme dertil igen når han kan savnes fra andre nødvendige vagter er lige så rimeligt som det er at formode at årsagen hvorfor pladsen ikke holdes spærret ved det opførte plankeværk er at stenhuggerne dagligt udsøger materialer på oplaget.

En meget farlig ting på denne plads har formodentlig undgået hr. Horups opmærksomhed, og bør derfor her anmærkes, og det er et gammelt hus som tilhører urtekræmmer og pibefabrikant Casse eller er måske kun overladt ham til brug. Man behøver kun at se dette hus for at gyse over den tanke at det må falde ned og slå en hel flok både artige og uartige drenge ihjel. Fornuftige folk om deres forretninger ved pladsen endog kunne kalde dem i nærheden af dette spektakuløse hus, holder sig i en tilstrækkelig afstand derfra. Men drengene kryber endog ind i og på huset som er besat med støtter der er lige så rådne og faldefærdige som huset selv. Denne uting fortjener nok også at påankes?

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 166, 27 Juni 1801, s. 2646-2649)

14 september 2014

Et glubsk Dyr paa den saakaldte Marmor-Plads.

Promemoria!

På nævnte plads hvor der er passage fra Bredgade til Store Kongensgade, ser man ofte små børn lege og fornøje sig i græsset hvor forældre tror deres børn meget sikre og uden fare. At de deri fejler, var jeg for nogle dage siden vidne til. Der befinder sig på denne plads en stor Vædder med to uhyre krumme horn. Denne har den afskyelige vane at overfalde børnene hvorved de udsættes for deres livstid at blive krøblinge ved de voldsomme stød den kan tilføje. Dette var just tilfældet her. Et barn næppe mere end 1½ år blev stødt over ende af dette glubske dyr, og havde blevet sikkert lemlæstet om ikke heldigt havde blevet råbt fra et vindue til en af de på pladsen arbejdende mænd der også lykkelig reddede barnet fra en øjensynlig livsfare.

At dette dyr er skadeligt, må formodes at være ejeren bekendt, eftersom der er hængt en træklods for øjnene, men som dog ikke hindrer den fra at se eller også den river den af. Det var derfor at ønske at dette dyr måtte blive afskaffet eller også indelukket på et sådant sted hvor den ingen skade kan gøre.

København den 10. juni 1901.

C. Horup.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 164, 13 Juni 1801, s. 2612-2613)