Det første Lagkagehus. (Efterskrift til Politivennen).

Rønnerne ved Sct. Jørgens Sø skal rives ned!

De to hundredaarige Huse er solgt til et Konsortium, der bygger et femetages Hus paa den gamle Tomt.

Vodroffsgaard-Husene, der er dømt til Nedrivning.

De gamle Rønner ved St. Jørgens Sø, Vodroffsgaard-Husene, har længe været mærket af Tidens Tand, en uskøn Streg i Billedet af Byen, men de har ogsaa været beboet af Mennesker, og derfor har Myndighederne, i disse boligknappe Aar, modsat sig, at de gamle Huse blev solgt til Nedrivning.

Nu er Dommen over Rønnerne afsagt. Efter maanedlange Forhandlinger har de nuværende Ejere, Ingeniør, cand. polyt. Anders Møller og tre Søstre af ham overdraget et Konsortium, der repræsenteres af Højesteretssagfører Otto Bang, to af de gamle Ejendomme, Nr. 2 A og 2 B. Salgssummen - oplyser Overretssagfører Vibe - Hastrup, der er Ejernes Repræsentant, er 125,000 Kroner.

Det nye Konsortium river de gamle Huse ned og opfører paa den flerhundredaarige Tomt en moderne, femetages Bygning med lutter store Lejligheder. Beboerne i 2 A og 2 B er med Huslejenævnets Godkendelse sagt op til Fraflytning den 1. Marts, og er Frosten gaaet af Jorden til den Tid, er det Meningen at begynde Nedrivningen allerede næste Dag! 

Arkitekterne Kay Fisker og C. F. Møller, der skal bygge Huset, hvor Rønnerne har staaet, rejser her paa Grænsen mellem København og Frederiksberg det helt moderne Hus. Kay Fisker giver Huset fladt Tag, anlægger et storstilet Haveanlæg paa det flade Tag og bygger ud mod Søen Balkoner og Terrasser. Med andre Ord: Den sjældne Beliggenhed udnyttes helt. Genboen til Gaden bliver Kinopalæets Bygning. Det er Meningen at fremskynde Arbejdet, saaledes at de tyve Lejligheder, Søhuset faar, kan være færdige til Indflytning til Oktober Flyttedag. Byggesum- men er trekvart Million Kroner.

Vodroffsgaard-Husene 2 A og 2 B er saa gamle, at Ejerne Ikke kender deres Alder, men Krøniken fortæller, at de er bygget af Sten fra Blaataarn, Leonora Christines Fængsel. I 1881 overtog en i hine Tiders København kendt Mand, Maltgører O. P. B. Møller, de gamle Huse som en Arv efter sin Svigerfader, Bagermester N. N. Johansen. O. P. B. Møller overdrog ved sin Død Vodroffsgaard-Husene til sine Børn, Ingeniør Anders Møller og hans tre Søstre.

I mange Aar har Ejerne ønsket at skille sig af med de to Huse ved St. Jørgens Sø, baade fordi de, som Tiden gik, forfaldt, og fordi der hyppigt var Uro med Lejerne. Men Huslejeloven stillede sig hindrende i Vejen. De gamle, faldefærdige Huse skulde blive staaende!

I alt fald een dramatisk Episode knytter sig til Vodroffgaard-Husene. Opdagelsespolitiets Overrumpling af Forbryderen Schøndorff-Hansen. I Maaneder var han jaget, men ingen tænkte paa, at den skikkeligt udseende Glarmester (med falsk Skæg) fra "den gamle Butik" var Schøndorff-Hansen, den flygtede Stortyv.

Es.

(Nationaltidende, 16. februar 1929).

De nye Huse i den gamle Stad

Efter alle Tidens Fordringer.

Den nye, moderne Beboelsesejendom paa Vodroffsvej.

Den store højmoderne Ejendom, som under Ledelse af Arkitekterne Kay Fisker og C. F: Møller opføres ved Vodroffsvej, nærmer sig nu stærkt sin Fuldendelse - og der er sikkert mange af Byens gode Borgere, som lægger deres Vej forbi den for at faa et Indtryk af dens Arkitektur.

Den vækker Opsigt! I København er denne moderne Arkitektur jo flunkende ny - men hvad enten man nu kan forlige sig med dens ukunstlede, skarpe Linier eller ej, vil man sikkert gerne indrømme, at Bygningen lader til at være praktisk indrettet.

Arkitekt Møller fortæller i en tidlig Morgensamtale, at hvad man først og fremmest tænkte paa, da man planlagde Ejendommen, var at sørge for Vinduer, Karnap'er og Altaner, saa Beboerne kunde faa godt af Udsigten over Søerne.

Naar Huset er opdelt vandret med røde og hvide Striber, er det nærmest for at "holde sammen paa det". Sagen er, at der i et moderne Hus findes alle mulige Vinduestørrelser, idet man programmæssigt holder paa, at der kun maa være ét Vindue i hver Stue, og hvis man i saadanne Tilfælde ikke brugte en kraftig vandret Opdeling, vilde Bygningen inaaske arkitektonisk komme til at virke noget uroligt.

Forøvrigt rummer Ejendommen 18 Lejligheder og 6 Butiker. Lejlighederne, der er paa 4 og 5 Værelser med Badeværelse, Køleskab. varmt Vand og alle andre moderne Bekvemmeligheder, er allerede udlejet, skønt de naturligvis ikke hører til de billigste her i Byen. Af Butikerne er endnu nogle tilbage.

- Hvad hedder den Stil, som Ejendommen er opført i? spørger vi til Slut Arkitekten.

- Den har ikke noget Navn. Vi kalder den bare moderne. Den er et Produkt af alle de Fordringer, som har slaaet den tidligere Arkitektur ned.

(Aftenbladet (København) 8. oktober 1929).

Danmarks første Lagkagehus

Det første Udslag af det moderne Boligbyggeri.

Paa den store Bygge- og Boligudstilling fik man en Forsmag paa, hvorledes Fremtidens Huse vil blive. Tendensen stræber mod større Hygiejne, bedre Lysforhold, og saa naturligvis indrettet med den Komfort, som Tiden uvægerligt kræver.

Men de moderne Arkitekter har ganske glemt at tænke over det hyggelige Hjem. 

København har i disse Dage i Praksis faaet Del i det moderne Boligbyggeri, idet der paa Grunden ved Svineryggen over for Kinopalæet er rejst en ejendommeligt udseende Bygning, er mere minder om en amerikansk Opdragelsesanstalt, end om et civilt Beboelseshus. I Københavnermunde har man omdøbt den famøse Bygning til "Lagkagen", fordi den netop minder om en saadan Kage, - men hverken i Smag eller Delikatesse svarer til Navnefaderen. Bygningen er paa 6 Etager, der er "lagt oven paa hinanden", saaledes at det minder om et Hus, udført af Byggeklodser. Mellem Etagerne er der store Loggiaer, og hver Lejlighed er et eneste Glasrum, hvor Lyset samler sig. men Hyggen udebliver.

Der er ingen Tvivl om, at Arkitekterne C. F. Møller og Kay Fisker har ment Københavnerne det godt, da de opførte dette Hus, hvis Celler hver for sig er projekteret til Kæmpepriser, der i Alle Bladene er Befolkning. Men Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse vil sikkert udstøde Ramaskrig. - Stærekassen, som bygges bag Det kgl. Teater ser ikke værre ud end denne Fængselskare med Glas og mærkelige, firkantede Udspring. Den danske Vinter vil sikkert tage Charmen bort fra de store Vinduer, - men Hygiejne og Komfort er som sagt ledende - saa er den hjemlige Hygge et underordnet Spørgsmaal.

Københavner, jun.

(Kjøbenhavns Amts Avis. Konservativt Organ for Gjentofte- og Lyngbykredsen 23. oktober 1929).

I Nationaltidende 1. januar 1930 omtales huset også som "Lagkagehuset"

Foto fra Social-Demokraten 18. december 1929.

"Lagkagehuset" på Vodroffsvej som det ser ud, næsten 100 år efter. Foto Erik Nicolaisen Høy.

De nedstyrtede Gesimser. (Efterskrift til Politivennen).

I Gaar styrtede der et Stykke Gesims ned i Bredgade dog uden at ramme nogen.

Til venstre: Afspærringen foran Restaurant "Rex". Til højre: Ejendommen Bredgade 63 med den stadig farlige Gesims.

Det er ikke for meget sagt, at Byen er stærkt opskræmt ved de to Gesimsulykker, som har fundet Sted med mindre end en Uges Mellemrum paa et Par af vore mest  befærdede Gader. De talrige Henvendelser fra vore Læsere viser det, og hvor kan det være anderledes?

Stadsingeniør Bjerre udtaler, at man indenfor den kommunale Administration i høj Grad har Opmærksomheden henvendt paa Spørgsmaalet om Lastbilernes skæbnesvangre Indflydelse paa Gesimser og andre Murstenspring. Baade Rystelsen og Støjen tages i Betragtning og Ulemperne modvirkes bedst ved engelsk Brolægning og Asfalt.

Hvis Brolægningen paa Trianglen skal have Skylden, finder Stadsingeniøren det dog mærkeligt, at en lignende Ulykke ikke er hændt i Stockholmsgade, hvor Brolægningen er daarligere og hvor der er Gesimser i Massevis. 

Nu ved vi altsaa hvad der venter os i Stockholmsgade. 

Bliver der ved paa denne Maade, maa vi i en Fart have udarbejdet nye Færdselsvejledninger, der viser Gadernes forskellige Fareklasse. 

I Fareklasse i kommer vist, saa vidt vi kan skønne, fremdeles Bredgade. Ovenstaaende Billede i Profil, der viser Ejendommen Nr. 63 - hvor den lille Dreng dræbtes forleden - giver et levende Indtryk af den særegne Byggemetode, som her er anvendt Den er egentlig ikke betryggende, men skaber Gysningsfornemmelser. 

I Gaar var der yderligere afspærret foran Restaurant "Rex" skraas overfor, hvor et Stykke Gesims ligeledes drattede ned - dog heldigvis uden at ramme nogen! - og saa Hjørnet af Bredgade og Fredericiagade. Billedet viser den førstnævnte Spærring.

(Aftenbladet (København), 18. september 1928).

Restaurant Rex lå i Bredgade 66. I 1923 havde den dengang nyåbnede restaurant Rex's restauratør Holger Andersen fået et æresdiplom af franske kokkeforeninger. Senere Dronningens Tværgade 43.

"Hellig Hansen" død. (Efterskrift til Politivennen)

Portræt fra hans sidste Leveaar.

Natten til Lørdag lukkede den 74-aarige Snedkermester Hans Hansen sine trætte Øjne ude paa Almindelig Hospital, hvor han tilbragte de sidste otte Aar af sit Liv.

"Hellig-Hansen" - som han kom til at hedde paa Grund af sit fromme Ydre - var i 80'erne Københavns hædrede Byggekonge.

Han kom som Haandværkersvend fra Fødebyen Kirkerup, energisk af Sind, med stærke Hænder og med en brændende Lyst til at arbejde sig i Vejret.

Heldet fulgte ham i en lang Tid. Han fik "Nap" i et Par Byggeforetagender, der rakte en vis Opsigt ved en den Gang ukendt Flothed, og opførte ti store Ejendomme, dels i Farimags- og Frederiksborggade-Kvarteret, dels - og navnlig - Dagmarteater-Komplekset og "National". 

Disse to Byggeforetagender vakte den Gang den allerstørste Opsigt, og Københavnerne valfartede til "National" og beundrede Salens brede Arkitektur, de svære Søjler og de flotte forgyldte Kvindeskikkelser og Engle 

Endnu den Dag i Dag ser man med nogen Velbehag paa den Elegance, der ligger i disse Bygningsværkers Linier, og Dagmarteatret og det tilhørende Hotel bærer i sit Ydre og i nogen Grad ogsaa i sit Indre Vidnesbyrd om sin Bygherres Fantasi og stort anlagte Form.

Men, som ofte omtalt, stak der jo en Del "forgyldt Elendighed" i Foretagendet. Det saa ud som Marmor og var Kalk og gemene Sten, og Herman Bang gennemskuede Herligheden og fandt Stof til sin dengang saa stærkt omtalte Roman "Stuk".

Hans Hansen i sin Velmagtsperiode 

Men "Hellig Hansen" stod i sin Berømmelses Straaleglans og naaede sit Livs stolteste Øjeblik, da Christian den 9. fæstede Ridderkorset paa den tidligere Kirkerup-Bondes Kjoleopslag.

Saa kom Nedgangsperioden med Knald og Fald, og Hansen mistede hurtigt hele sin betydelige Formue - og dermed sin Prestige.

Fattig og nedslaaet maatte han tllsidst ty ind bag Almindelig Hospitals beskyttende Mure, og her levede han stille og beskeden, drømmende om den store Tid, da han var Københavns mest omtalte og feterede Mand

(Social-Demokraten, 17. juni 1923).

Detalje med Hans Hansens krummelurer, Rømersgade 3-5. Foto Erik Nicolaisen Høy.

De fleste af de bygninger som Hans Hansen var bygherre for, findes stadig:

Kastanievej 1, Frederiksberg (1874), Mynstersvej 10, Frederiksberg (1877), Rømersgade 1-5 (1879 af Julius Bagger), Ahlefeldtsgade 16 (1879), Dag Hammarskjölds Allé 3-5 (1879-80), Nørre Farimagsgade 13-15 (1880-81 af C. Knudsen), National Scala (1880-83 af H.V. Brinkopff), Dagmarteatret (1881-83 Ove Petersen efter forlæg af Charles Abrahams, finansieret af Isak Glückstadt), Cirkusbygningen (1885-86 af H.V. Brinkopff, forberedt af Hansen, færdiggjort af andre bygherrer)

Arbejdernes kooperative Byggeforening. (Efterskrift til Politivennen)

 Grundstensnedlæggelse ved Arbejdernes kooperative Byggeforening.

Dækstenen over Blyskribet med Pergamentbladet sættes paa Plads.

Paa den Byggeplads, som en Del af Fagforeningernes kooperative Selskaber har købt af Frederiksholms Teglværker, blev i Gaar Grundstenen nedlagt til den Hus-Karré, som skal opføres i Sommer. Kl. 12 samledes Bestyrelsen med Repræsentanterne fra de ovennævnte Selskaber i et af de opførte Skure.

Til Stede var desuden Arkitekten Mandrup-Poulsen, Højesteretssagfører Vagn Aagesen og Direktør Boserup som Repræsentant for Frederiksholms Teglværk, Veksellerer I.amm og en Del Pressemænd samt de Haandværkere, der skal gaa i Gang med det storstilede Arbejderforetagende.

Overretssagfører L. Jessen, der er Formand for Selskabet, bød alle Velkommen, idet han udtalte, at det var en gammel Skik, at der ved et nyt, stort Byggeforetagende skulde nedlægges en Grundsten. Det betyder, at Huset er bygget paa solid Grund. Det Dokument, der skal nedlægges i Grundstenen, har vi givet følgende Indhold:

Aar 1913, den 5. Maj, nedlagdes Grundstenen til denne Bygning, der rejses af Arbejdernes kooperative Byggeforening efter Tegning af Arkitekt Mandrup-Poulsen som det første Led i en større Bebyggelse.

Arbejdernes kooperative Byggeforening stiftedes 12. Marts 1913, i en Periode, hvor der herskede en følelig Mangel paa Boliger for Arbejderne i København. Dens Formaal er at opføre Beboelsesejendomme for Medlemmer af Arbejderstanden. Den er dannet af de bestaaende faglige kooperative Virksomheder inden for Byggeindustrien, nemlig 

Murersvendenes Aktieselskab for Udførelse af Murerarbejde,
Tømrersvendenes Aktieselskab for Udførelse af Tømrerarbejde,
Snedkersvendenes Aktieselskab for Udførelse af Snedkerarbejde, Smedenes Aktieselskab "Aurora",
Elektrikernes Aktieselskab "Alliance"
og enkelte Privatpersoner.

Den første Bestyrelse bestaar af

Overretssagfører L. Jessen, Formand,
Bestyrer, Murer P. Sørensen,
- Tømrer P. H. Hansen,
- Snedker Carl Møller,
- Vald. Walther,
- Elektriker Har. Larsen.

Grundstenen nedlagdes af Formand for Dansk Smede og Maskinarbejderforbund J. A Formanden for Arbejdernes Fællesorganisation i København Carl F. Madsen og Overretssagfører Jessen.

Arbejdets Udførelse er toget i Entreprise af de fornævnte kooperative Selskaber.

Formand J. A. Hansen nodlagde derpaa Dokumentet i en Blykapsel, der blev loddet til. Hele Selskabet gik derpaa hen til Pladsen, hvor det første Arbejderhus vil rejse sig. I en Fordybning i Grunden blev Kapslen med del ovennævnte Dokument sat ned. Derpaa murede J. A. Hansen, Formand Carl F. Madsen og Overretssagfører L. Jessen Kapslen til, hvorefter J. A. Hansen sænkede den store Dæksten ned over det hele. Efter gammel Skik greb J. A. Hansen en Hammer og slog tre Slag paa Stenen, samtidig udtalte han: 

J. A. Hansen, Formanden for Smede- og Maskinarbejderforbundet taler. Ved Siden ad ham staar Formanden for De samv. Fagf., C. F. Madsen, og bag dem Folkethingsm. Sigv. Olsen og Overretssagfører L. Jessen.

"Jeg ønsker Arbejdernes kooperative Foretagende til Lykke med dette gigantiske Projekt. Jeg ønsker dem til Lykke, fordi de har deres Rod i Fagorganisationerne. Samtidig ønsker jeg Kapitalens Repræsentanter til Lykke med det Samarbejde, der er sket. Arbejderne opnaer her Sikkerhed for gode tarifmæssige Lønninger, og Kapitalen har faaet mod Kræfter at gøre, som er fri for alle spekulationsmæssige Interesser. Der vil naturligvis kunne opstaa Vanskeligheder under Opførelsen, men vi tror at have sikret os paa Forhaand, saaledes at disse Vanskeligheder ikke kan blive større, end at de let vil kunne overvindes. Vi føler os forvissede om, at det bedste Samarbejde vil finde Sted mellem alle interesserede Parter, og vi har vist Lov til at lykønske de mange Arbejdere, som her 1 de kommende Aar vil opslaa deres Bo, til, at de vil faa Boliger til rimelige Priser, der vil staa i passende Forhold til deres økonomiske Ævne. Med disse Ord udtaler jeg de bedste ønsker og Forhaabninger for det store Foretagende."

Hele Selskabet vendte derefter tilbage til Skuret, hvor Overretssagfører Jessen gav en kort Oversigt over det storslaaede Værks Tilblivelse. Han udtalte, at det købte Terræn var 50,000 Kv. Alen stort. Heraf vilde de 17,000 Kv. Alen straks blive bebyggede. Til Efteraaret skal der staa 74 Huse færdige.

"Naar hele Terrænet bliver bebygget, vil her komme til at bo 14 a 15,000 Personer. Jeg bringer Overretssagfører Orthmann en Tak for hans Medvirken ved Købet af dette Grundstykke. Ligeledes takker jeg Frederiksholms Teglværker for den Imødekommenhed. Selskabet har vist. Her er nemlig sket noget nyt. Arbejdet har indgaaet Forbindelse med Kapitalen. Det er Imidlertid to Faktorer, som 1 vore Dage ikke kan undvære hinanden. Jeg takker ligeledes Arkitekten Mandrup-Poulsen for hans Arbejde, samt Pressen og da i særlig Grad "Social-Demokraten" for den Velvilje, der er vist Selskabet. Heller ikke skal jeg undlade at takke Avtoriteterne, som ved denne Lejlighed bar været hurtige i Vendingen.

Formanden for De samv. Fagforbund Carl F. Madsen ønskede til Lykke med det nyeste kooperative Foretagende.

"Vi har tre Afdelinger indenfor Arbejderbevægelsen: Den politiske, den faglige og den kooperative. Den kooperative har hidtil staaet noget tilbage; men den vil nu blomstre og blive sideordnet med de andre to. Her er en stor Opgave at løse. I en Aarrække har det været besværligt for Arbejderne at faa Lejligheder. Saa vidt er det kommet, at Arbejderne har maattet flytte bort fra de sunde Bydele og flytte tilbage til de usunde og daarlige Beboelser i dem gamle By. Derfor har vi med Glæde set, at dette Arbejdernes kooperative Byggeforetagende er blevet paabegyndt. Al den Støtte, vi kan yde, skal blive ydet. Jeg tror, at her vil vokse en By op med Mønsterhuse. Den Slægt, der kommer til at bo her, og som skal fødes her, vil blive en sund Slægt. Derfor er mit Ønske, at det maa gaa Selskabet godt.

Dermed var den lille Højtidelighed forbi. I de kommende Dage vil der i "Kongens Enghave" herske Liv og Travlhed. Luften vil genlyde af Klangen af Haandværkernes Værktøj.

"Hvor mærkeligt - siger en gammel Haandværker og Partifælle - i Dag er det netop 41 Aar siden, at Soldater og Politi red Arbejderne ned paa Nørre Fælled. Jeg var selv med som ung Svend, og jeg husker endnu, da Politidirektør Crone Dagen derpaa forkyndte, at nu var Socialismen død i Danmark. I disse faa Aar er Socialismen vokset saa mægtig, at vi i Dag, paa selve Aarsdagen, kan nedlægge Grundstenen til et Millionforetagende.

Vi giver vor Partifælle Ret. Det er en Udvikling saa kolossal, at alt andet blegner ved Siden af dette.

(Social-Demokraten 6. maj 1913).

En Arbejderby ved København.

Ude ved Frederiksholms Teglværk - et Stykke udenfor København - er der i den sidste Tid skudt en hel lille By op, som Arbejdernes kooperative Selskaber har ladet opføre. Forleden Dag var det Udvalg, som Folketinget har nedsat angaaende Laan til Byggeforeninger, ude at se paa Byen og Folketingsmændene syntes meget forbavsede og glade ved at se det store, smukke Komplex. Det bestaar af to store Karreer med tilsammen 276 Lejligheder. Kun nogle faa 3 Værelsers Lejligheder er endnu ledige. Flere ny Andelsselskaber er under Dannelse.

Gæsterne blev bl. a. vist om af Bygningernes Arkitekt, Hr. Mandrup-Poulsen, og Foretagendets juridiske Leder, Overretssagjorer, Folketingsmand Jessen.

(Demokraten (Århus) 15. februar 1914)

Folkethingsmænd besøger det kooperative Bygeforetagende ved Frederiksholm Teglværk

Yderst til Venstre Bestyreren af Bygningssnedkernes Aktieselskab, Møller, derefter Møllermester Hansen. Bestyreren af Murersvendene« Aktieselskab, Sørensen, Folkethingsmændene Marott, N. Jensen, Nykøbing, Dr. phil. Eduard Larsen, bag ham ses Gaardejer P. Pedersen og yderst Emil Petersen, Gudme. Paa Trappen Overretssagf. Jessen, og til Venstre nedenfor Trappen Arkitekt Mandrup Poulsen.

(Kolding Social-Demokrat 16. februar 1914).

Typisk parti fra de omtalte boliger fra fotoet i Demokraten, her Borgbjergsvej 6, 2017. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Byggeforeninger ved København. (Efterskrift til Politivennen)

 

Frederiksberg Arbejderes Byggeforening.

Alle de, der i tidligere Tid kørte med Toget til Roskilde, kender af Udseende Frederiksberg Arbejderes Byggeforening, der, efter at man har passeret Bommen ved Peter Bangsvej, ligger langs Jærnbanelinien, tilhøjre for den. De røde Teglstens-Mansardtage med hvide Fronspicer ses over Havernes Frugttræer.

Frederiksberg Arbejderes Byggeforening blev stiftet i 1897, væsentligst af Arbejdere fra det nærliggende Frederiksberg Gasværk. Mange af de oprindelige Medlemmer trak sig dog snart ud af Foreningen og andre kom i deres Sted, saaledes at da Foreningen begyndte at bygge, i 1899, var der ikke mange af de oprindelige Medlemmer tilbage. I Stedet for var der rykket Sporvejsfunktionærer, Brandmænd, Haandværkere og andre ind.

Man begyndte med at svare et Kontingent paa 1 Kr. maanedlig, man købte 7 1/4 Td. Land ved Peter Bangsvej af Vognmand Blyth for den høje Pris af 150,000 Kr. og overdrog derpaa til Højesteretssagfører Ulf Hansen at skaffe de nødvendige Penge til Byggeriet. Det lykkedes ham at skaffe 500,000 Kr. hos Livsforsikrings-Anstalten, der, naar Husene var opført, skulde staa i 1. Prioritet, 370,000 Kr. i Statslaan, som skulde staa i 2. Prioritet, og endelig som 3. Prioritet 150,000 Kr. i Partialobligationer fra velhavende Folk, der nærede Interesse for Planens Gennemførelse.

I 1899 begyndte man da at bygge, men snart efter foraarsagede Lockouten en Standsning i Arbejdet, og dette medførte selvfølgelig et betydeligt Tab. Efter Lockouten tog man atter fat, en Del af Husene blev færdige om Vinteren og Resten i Løbet af Sommeren 1900.

Murermester Lythans-Petersen havde Byggeforetagendet i Entreprise for 10,000 Kr. pr. Hus, og da Husene var færdige, stod de Medlemmerne i 13 a 14,000 Kr. med Jord og anlagte Veje.

Arkitekter for Husene var d'Hrr. Gotfred Tvede og Schmidt.

Husene blev nu prioriterede paa den ovenanførte Maade og endvidere med en fjerde Prioritet paa 45.000 Kr. Alle Prioriteterne er til 4 pCt. Rente med Undtagelse af den anden Prioritet til Statskassen, der er til 3 pCt., men hertil kommer 1 pCt. Afdrag.

Kort efter at Husene var afleveret, fik Foreningen et alvorligt Smæk, idet det viste sig, at der var gaaet Svamp i Gulvene paa en stor Del af Husene. Disse maatte da brydes op og erstattes med nye, hvad der kostede Foreningen ca. 10.000 Kr.

Der er 97 Huse, hvoraf kun nogle faa er Enkelthuse, medens Resten er byggede sammen i Dobbelthuse. Hvert Hus har to 3 Værelsers Lejligheder uden Kælder, men med et Udhus. Der hører 1000 Kv.- Alen Have til hvert Hus, og Husene er lagt omtrent midt paa Parcellen.

Hvert Medlem svarer 600 Kr. om Aaret af sit Hus. Heraf betales alle Renter, Skatter og Afgifter og endvidere de udvendige Reparationer, som Foreningen selv foranstalter. Det, der herefter bliver tilovers af de 600 Kr., anvendes til Afdrag paa 3. Prioritet.

Hvert Medlem maa selv bekoster de indvendige Reparationer. Den Lejlighed, der er til Udleje, skal lejes ud for mindst 25 Kr., men man kan godt faa 30 Kr. i Leje for den.

Noget specielt for denne Forening er det, at man har oprettet en Assurancekasse, der sikrer Medlemmerne mod Lejetab. Hvert Medlem indbetaler 75 Øre om Maaneden i denne Kasse, og til Gengæld faar de ved Lejeledighed godtgjort de to Trediedele af Lejetabet. Imidlertid har der ikke været en eneste Lejlighed ledig i de sidste 6 Aar, og som Følge deraf har Assurancekassen nu opsparet ca. 10,000 Kr.

Til Foreningen hører et Forretningshus med 8 Butiker, der lejes ud. Dette Forretningshus staar Foreningen i 64,000 Kr., og det giver et Overskud, der kommer Medlemmerne til Gode.

I Aarenes Løb er ca. Halvdelen af Medlemmerne traadt ud af Foreningen, men de har alle faaet deres Huse solgt med Gevinst. De, der solgte i de første Aar, fik 2 a 300 Kr., men nu faar man over 2000 Kr., den sidste, der solgte for et Par Maaneder siden, tjente saaledes 2800 Kr.

For saa vidt det er Arbejdere, der køber disse Huse - hvad det nok er her - kommer de altsaa til at sidde betydelig haardere i det end de, der har været Medlemmet fra Begyndelsen.

Foreningens Formand er N. C. Nielsen, Kontrollør ved Frederiksberg Gasværk.

(Social-Demokraten 7. august 1912).

Hjørnet af Broderskabsvej og Folkets Alle, i dag Vejlaget FAB, men det startedi 1898 som Frederiksberg Arbejderes Byggeforening, husene langs Frihedsvej, Lighedsvej, Broderskabsvej og Folkets Allé samt husene på Jyllandsvej nr. 23-25 & 26-38 og Kronprinsensvej nr. 53-61 & 48-54. Foto Erik Nicolaisen Høy (2021).

Den hvide og den røde By i Valby. (Efterskrift til Politivennen)

 Den røde by i Valby.

Til venstre for den hvide by med mark imellem hæver en lang række gavle sig op mellem villahaver. Det er Valby og Omegns Byggeforening, populært kaldet den røde by, skønt der også er hvide huse og gullige huse imellem.

Valby og Omegns Byggeforening blev i 1898 stiftet af 100 medlemmer, der til at begynde med indbetalte 1 kr. om måneden i kontingent og derefter forhøjede det til 2 kr. om måneden. Til trods for dette ringe kontingent lykkedes det at gennemføre sagen, dog således at de forskellige medlemmer indskød et frivilligt depositum på 50 a 600 kr., alt efter evne, et depositum, som de fik tilbagebetalt, da prioritetsforholdene var bragt i orden.

Allerede samme år, som foreningen blev stiftet, købte den 15½ tdr. land af Hoffmann for en samlet pris af 57.500 kr. Foreningen anlagde selv sine veje og skred i 1899 til at bygge. I 1902 var det sidste hus rejst.

Til hvert hus hører der 670 kvadratmeter grund. Hvert hus blev bygget for ca. 10.000 kr. og indeholder to 3 værelsers lejligheder. Der er ikke kælder under alle husene, og hvor der ikke er det, hjælper man sig med et udhus. Derimod var der kvistværelser, men adskillige af medlemmerne har senere indrettet en lejlighed her. Ligeledes har en del medlemmer ladet indlægge elektrisk lys.

Ved byggeforetagender indkøbte foreningen selv materiale, og leverandørerne lod en fjerdedel af købesummen blive indestående i husene, ligesom håndværkerne lod en del af byggesummen blive indestående.

Husene prioriteredes med et lån på 7000 kr. pr. hus i kreditkassen. Det er et 4 pct.s lån og ikke amortisabelt.

Hus i den røde by set fra gaden.

De resterende 3000 kr. skyldtes til leverandører og håndværkere. Efterhånden som disse ved afdrag er bragt ned til 2000 kroner optages der et lån på 2000 kr. i Hypotekforeningen, og den tilbageværende del af lånet udbetales.

Lejlighederne lejes ud for 32 a 36 kroner, og hvert medlem har en månedlig udgift på 56 kroner således at det selv sidder for en udgift af 20 a 24 kroner om måneden.

Ud over de enkelte medlemmers huse har foreningen et forretningshus med tilhørende anlæg.

Der er 4 forretninger i stuen:  Bager, urtekræmmer, viktualiehandler og grønthandler. På første sal er der en forsamlingssal og på anden sal fire tre værelsers lejligheder for de forretningsdrivende, der har butikken.

Huset står foreningen i 70.000 kroner.

Foreningens formand er smørhandler Christiansen.

I årenes løb har omtrent halvdelen af medlemmerne solgt deres medlemsret til andre. Ligesom i den hvide by har de kunnet få 3 a 4000 kroner i afståelse. Men det er ikke arbejdere, som derved rykker ind i foreningen. Det er mere bemidlede folk.

Når man går om i denne byggeforenings gader og for øvrigt også i de fleste andre byggeforeninger, vil man lægge mærke til, at byggeforeningsfolkene efterhånden går over til at anvende deres haver som blot prydhave. De har begyndt med at dyrke køkkenurter, men samtidig dermed har de plantet frugttræer og buske og blomster. Disse små buske og frugttræer, der fra først af tog så ringe plads op, bredte sig, som de voksede til, og efterhånden har de taget hele pladsen. Der er ingen skade sket derved, tværtimod, men vi gør opmærksom på det for at vordende byggeforeningsmedlemmer kan være forberedt på, hvorledes udviklingen går.

Intet kan være smukkere end disse forholdsvis store haver i den røde by med velholdte, skyggefulde gange, frugttræer og buske og blomsterflor.

(Social-Demokraten 30. juli 1912.)

Byggeforeningerne i København

Den hvide by i Valby.

Ved Valby Langgades forlængelse på den anden side jernbanen ligger Valby Arbejderes Byggeforening, populært kaldet den hvide by, fordi den har hvide huse med røde tegltag.

Den blev stiftet den 26. April 1898 og købte kort efter 48.000 kvadratmeter jord af gårdejer Beck for den billige pris af 37.000 kr., hvoraf 17.000 Kr. betaltes kontant ved overtagelsen.

Der var 81 medlemmer og efter at der var taget jord fra til de nødvendige gadeanlæg, blev der 441 kvadratmeter jord til hvert medlem. Det blev vedtaget, at der skulle være 5 huse, hvorfra der måtte drives handel, og disse fordeltes ved lodtrækning blandt medlemmerne, således at de, der fik dem, var forpligtet til at indrette butik, som de enten selv måtte drive eller udleje til andre.

I juli 1899 fik man et statslån på 300.000 Kroner, og i 1900 begyndte man at bygge. Man byggede husene i 5 afdelinger, og det sidste hus stod færdigt i 1903.

Hvert hus har tre lejligheder. 1 stue og på første sal består lejlighederne af 8 værelser og i tagetagen er der en lejlighed på 2 værelser. Der var en smule brændselskælder, men ellers Ikke kælder. Senere har en del medlemmer dog ladet indrettet kældre. Der blev heller ikke indlagt elektricitet, men for to ar siden har en del medlemmer ladet det indlægge for egen regning.

Hus i den hvide By.

Husene kostede 11,500 kr. hvert at bygge. I 40 huse er der statslån på 7.500 kr., og i de øvrige huse er der en lignende prioritet til Østifternes Kreditforening. Leverandører og håndværkere overtog de sekundære prioriteter gennem en bank og af disse svares der nu et årligt afdrag på 220 kr.

Til trods for dette store afdrag betaler hvert medlem kun 65½ kr. om måneden til foreningen og klarer dermed alle udgifter. Af de lejligheder et medlem udlejer, får han 30 kr. af stue eller første sal og 16 a 20 kr. af tagetagen. Det økonomiske resultat er således overmåde godt.

Formand for foreningen er hr. Jensen, Øster Alle Nr. 8. 

Medlemmerne selv havde ikke indbetalt stort, da de begyndte at bygge. Deres ugentlige Kontingent var en krone det første år, men det blev derefter sat op til 1½ kr. Alt i alt har hver indbetalt 215 kr

I årenes løb har omtrent halvparten af medlemmerne trukket sig tilbage. De har solgt deres medlemsret til andre for gennemsnitligt 8 a 4.000 kroner, så at det altså har haft gode renter af de 215 kr. og hvad andet, de har sat i foreningen. Dette salg med den store avance afføder imidlertid et uheldigt forhold, som vi i en senere artikel skal komme tilbage til.

Hr. Jensen fortæller, at man i byggeforeningerne begynder med at holde husdyr, navnlig høns og kaniner, men efterhånden går man bort fra det, fordi det generer for meget, fordi det medfører Svineri, og fordi det trækker rotterne til.

Hr. Jensen siger: Hold endelig husdyrene borte fra byggeforeningerne. Det vil man stå sig ved.

(Social-Demokraten 31. juli 1912.)

Kløverbladet i Valby. (Efterskrift til Politivennen)

 

Nutidigt foto af Kløverbladet, Foto Erik Nicolaisen Høy.

“Kløverbladet". En Arbejderkoloni i Valby.

København er ved at løbe ud ad Køge til. Man får et indtryk heraf, når man fra Valby Langgade passerer den solide gangbro, der fører over jernbaneterrænet til det nye Valby på den anden side, hvor der bag bryggeriet “Trekroner" har rejst sig en hel koloni.

Mest fremtrædende blandt disse villahuse er de af Byggeforeningen “Kløverbladet" opførte. De hvide mure og sorte tage med front specierne tiltrækker sig straks opmærksomhed. Denne koloni består for øjeblikket af 12 dobbelthuse, tilhørende 24 ejere, som er gruppevis solidarisk forbundne og har til opgave at bygge videre efter samme system for at skaffe arbejdere gode. sunde og smukke Boliger.

Kolonien ligger nær Køge Landevej, et stykke længere ude end Vigerslev, foran sig skimter man Kalvebod Strands grå vover. I umiddelbar nærhed af kolonien agter Københavns Kommune at anlægge sit nye gasværk, som foreløbig vil lægge beslag på 8 mio. kr. Noget længere henne skal Valby have sin nye jernbanestation, og det er da givet, at der på denne kant af storbyen København vil rejse sig endnu flere arbejderboliger, muligvis endda kommunale, hvorved Valbys folketal og Københavns udvidelse mod sydvest vil øges betydeligt.

Byggeselskabet “Kløverbladet" stiftedes den 30. marts 1899 med det formål at opføre 50 arbejderboliger. De store vanskelige boligforhold i arbejderkvartererne havde jo skabt en række byggeforeninger, som søgte statslån. “Kløverbladet" kom for sent med sin ansøgning, men fik pengeforholdene ordnede alligevel ved hjælp af apoteker Alfred Benzon og overretssagførerne Zeuthen og Edstrup. Opførelsen af de første 12 huse tog nu sin begyndelse i april 1901. Den næste serie bygninger er taget i brug i efteråret og har flere forbedringer, idet ministeriet ved deres opførelse har tilladt suspension fra byggeloven, så at hvert hus nu har 3 etager. Derved opnås, at de to etager kan udlejes, og arbejdere med nogenlunde sikker indtægt kan skaffe sig et hus på meget lempelige vilkår. Der betales 50 kr. ved indtrædelsen i det kooperative Selskab. 50 ved påbegyndelsen af arbejdet og 100 kr. ved overtagelsen. Skødet på ejendommen udleveres, når papirerne er i orden.

Arbejderen er således husejer og kan en gang ad åre have huset kvit og frit.

Vi besøgte denne koloni i går og fik et overmåde godt indtryk af forholdene. Husene er solidt byggede og vel indrettede. Stue og 1. sal hver på 3 store værelser med pigekammer og køkken. Den hyggelige kvist på 2 værelser og køkken. Til hver lejlighed hører et stykke have, en uvurderlig ting for familier med børn. Borgerrepræsentant J. Jønson som er en af husejerne, dyrker kartofler etc. i sin have, holder høns og duer og føler sig lykkelig ved livet herude i den fri natur. Denne følelse er almindelig. Det er beundringsværdigt at se hvor meget arbejderen kan få ud af sit hjem når han har noget som han kalder sit, og hvor han kan lægge kræfterne i for at skabe skønhed og hygge. Vi beså et sådant arbejderhjem, tilhørende en bygningssnedker, som havde forbedret sine noble stuer med høje fodpaneler og kasetlofter. Men hvilken maler, snedker eller anden håndværker ville nogensinde finde på at gøre sin husværts hus hyggeligere, de høje mure kaster skygge ind i hans hjem, og der er knapt nok den gård hvor han tør lade sine børn lege?

"Kløverbladet" påbegynder i marts opførelsen af 16 huse af samme type som de sidst omtalte. De skal stå færdig til oktober flyttedag.

Arbejdet er udført af murermester Wildt og tømrermester Weng. Tegningerne er leveret af arkitekt Blytmann.

Det er forholdsvis let at komme her udefra og ind til byen. Den elektriske sporvogn kører fra Valby til Højbro på et kvarters tid, og fra Trekronergade til Valby Langgade er der kun ca. 5 minutters vej.

Til den sidste nye række huse søges endnu nogle få interessenter. Lysthavende kan desangående henvende sig til købmand Petersen, Trekronergade 42, Valby.

(Social-Demokraten 18. januar 1903.)

Tæt på Kløverbladet opførtes denne bygning i Trekronergade 64 i 1903. Skiltet mellem vinduerne reklamerer med at her lå engang en viktualieforretning. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Privatbankens Bygning. (Efterskrift til Politivennen)

Axel Berg (1856-1929) arkitekt, uddannet på Kunstakademiet i København 1873-1880. Han arbejdede med historicistisk arkitektur, og tegnede bl.a. Bregentved Gods' hovedbygning (øst- og sydfløjen) og avlsgård i nyrokoko (1887-1891). Nordfløjen er fra 1660'erne. For dette arbejde fik han Kunstakademiets Hansens medalje.

Bregentved Gods: de af Axel Berg tegnede øst- og sydfløj. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Axel Berg tegnede Privatbankens hovedsæde i Børsgade i København som blev opført 1901-1904 med anvendelse af stiltræk fra forskellige perioder. Huset blev opført hvor tidligere De Seks Søstre (Nybørs) stod.

Privatbankens bygning på Børsgade 4-8, Slotsholmsgade 1-3  (1901-1904) set fra Christianshavnssiden. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Privatbankens nye Bygning

Arkitekt Axel Berg sejrer i Konkurrencen.

I Gaar Eftermiddag blev Spørgsmaalet om, hvem der skal opføre Privatbankens nye Bygning, endelig afgjort.

Kl. 3 samlede Bedømmelses-Komiteen til det sidste Møde i Privatbankens Bankraadssal, hvor de konkurrerende Arkitekters Tegninger dels var ophængte langs Væggene, dels fremlagte paa det stoie Bankraadsbord. De sex Arkitekter, som har været indbudte til Konkurrencen, er d'Hrr. Axel Berg, Martin Borch, L. Clausen, Albert Jensen, V. Koch og K. Varming. De modtager hver et Honorar af 1500 Kr. for deres Arbejder.

Alle Bedømmelseskomiteens Medlemmer var enige om, at samtlige Arkitekter har præsteret et sjældent stort og smukt Arbejde, som i høj Grad fortjener Anerkendelse. Valget har da ogsaa, hvad der ikke er nogen Hemmelighed, været ret vanskeligt for Bedømmelsesudvalget, og naar Arkitekt Axel Berg i Gaar blev den lykkelige foretrukne i Konkurrencen, da skyldes det Rikkert ikke mindst de praktiske Krav, som han har foistaaet at tilfredsstille i saa høj Grad ved sit Projekts Udarbejdelte, og som fik en afgørende Indflydelse paa Bedømmelses-Komiteens Afstemning.

Vi skal i Dag kun omtale Hr. Axel Bergs Projekt paa Basis af de Oplysninger om hans Bygning, som han selv har givet Bedømmelses-Komiteen, da han indsendte sine Tegninger. Men vi haaber, at vor kunstneriske Medarbejder vil finde Lejlighed til kritisk at bedømme baade den sejrende Arkitekts Projekt og de fem andre Herrers interessante Arbejder, hvoraf særlig i Gaar Hr. Martin Borchs karakteristiske gamle hollandske Købmandshus tiltrak sig stærk Opmærksomhed. I Gaar etter Mødets Slutning havde nemlig en Del besøgende Lejlighed til at se Skitserne, ligesom et snævrere Publikum, bl. a. Bankens Aktionærer, i de følgende otte Dage vil faa Adgang til at gøre sig bekendt med Arbejderne

Men tilbage til Arkitekt Axel Bergs Projekt. Som bekendt, skal den nye Bygning opføres paa Karreen, hvor bl. a. "De sex Søstre" nu er ved at synke i Grus. Denne Karré afgrænses jo i sine to største Længder af Børsgade og Slotsholmsgade samt for Enderne af Strømløbet og af det Stykke af Christiansgade, hvor nu Opgangen er til Privatbanken i Børsens Bygning.

Det er Meningen, at Hovedfacaden skal ligge ud mod Børsgade, hvor Hovedstrøget og Færdselen ogsaa med Sporvogne bliver i Fremtiden. Gaden bliver jo dér udvidet, bl. a. ved Opfyldning af en Del af Kanalen.

Hovedfacaden gør et solidt og fornemt Indtryk. Ved et ganske overfladisk Blik synes den med sine røde, tunge Mursten, med sin Sandstens-Fronten og sine Sandstens-Ornamenter at have nogen Lighed med Ministeriabygningen. Men ved et nærmere Eftersyn viser det sig, at en saadan Sammenligning ikke passer. Ved mange og væsenlige Enkeltheder er Hr. Axel Bergs Projekt afvigende fra den nævnte Bygning. Blandt andet ved at lade Taglinjen brydes af flere Gavle har han søgt at give sit Arbejde en særlig Karakter. Arkitekten kalder selv den Stil, han har valgt, en Art Efter- eller Sen-Renæssance.

I Følge de af Arkitekten iøvrigt givne Oplysninger vil tre Fjerdedele af det ca 5600 Kv.-Alen store Areal blive bebygget. Bygningen er trukket lidt tilbage fra Gadelinjen mod Knippelsbro, hvorved en Del af det ubebyggede Areal (ca. 155 Kv. Alen) udlægges til Gade. Af Gaardsrum vil ca. 560 Kv. Alen blive overbyggede i Kælder- og Stueetagen.

Mod Børsgade kommer altsaa Hovedfacaden til at ligne, og som Følge deraf henlægges de vigtigste Indgange til denne Side.

Bygningen skal bestaa af to Dele, A og B. I A indrettes der foruden de til Banken fordrede Lokaler samr Direktørboligen nogle Forretningslokaler, som kommer til at indtage et samlet Fladerum paa ca. 2100 Kv.-Alen. I B bliver Forretningslokalernes samlede Flademaal ca 3230 Kv.-Alen, heri iberegnet Kafélokalet med tilhørende Udenomsbekvemmeligheder Dette Lokale skal vende ud mod Strømløbet. Gæsterne vil da gennem Kafeens Vinduer faa det livline og morsomme Skue af Traflken i Havnen.

Bygningerne tænkes opførte af røde, haandstrøgne Mursten med en Underbygning af Granit og med Anvendelse af Bremer-Sandsten eller Portland-Kalksten til Baand og Gesimser samt med forskellig dekorativ Udsmykning. Taget dækkes med glasserede Teglsten; Kobber vil blive anvendt til Spiret, til Afdækning af Gavlkammene samt til Render og Udløbsrør. Etage-Adskillerne skal udføres af armeret Beton (Hennebrique-Konstruktion) hvorved Lofterne fremtræder enten som Bjælke- eller Kassetlofter. Alle Gulvene skal belægges med Papyrolith eller et lignende Stof.

Tagkonstruktionen m. m. vil blive gjort saa solid og brandsikker som muligt. Spørgsmaalet om Brandfare er jo et af de allervigtigste og vanskeligste ved Udarbejdelsen af Projektet til en Bankbygning.

Det store Banklokale skal udstyres med et højt Panel af en eller anden fin Træsort samt med Kassetloft og Stuk dekoration. Sejlerne bliver af Jern med Beklædning.

I Banklokalet og i Trapperummene indrettes der Ovenlys. De sidstnævnte Rum vil enten blive beklædte med Marmor eller en anden Kalksten.

Hovedtrapperne i begge Bygningerne - altsaa i A og B - skal hvile paa Hjørnepiller af Granit, og ved Hovedtrapperne bliver der desuden Person-Elevatorer. Begge Bygninger, hvis Opførelse antagelig vil vare ca. to Aar, skal funderes med Beton. Arbejdet vil saa vidt muligt blive fremskyndet. Med Hensyn til Udgifterne, da beløber hele Grundens Værdi sig til ca. ea Million Kroner, og Omkostningerne ved Bygningernes Opførelse bliver ogsaa omtrent en Million Kroner.

Arkitekt Axel Berg, der er ca. 40 Aar gammel, er bl. a. kendt for sine betydelige Keatavreringsarbojder paa Bregentved og paa flere Godser og Herregaarde.

Det er ogsaa Hr. Axel Berg, som har givet Tegning til den sidste Kongewaggon samt til det i Lokkende rejste Monument over General Krogh, Lensgreve Raben-Levetzaus Bedstefar.

(Dannebrog (København) 7. november 1900).

I 1923 var pladsen blevet for trang, og gården blev overdækket. Axel Berg stod også for dette bygningsarbejde.

Privatbankens nye Bygning.

Privatbankens nye Bygning.

Det er en fortrinlig Beliggenhed, den nye Bygning, som Privatbanken lader opføre med Hr. Axel Berg som Arkitekt, har faaet, Ud mod Børsgade og mod Slotsholmsgade kommer de to mægtige Længdefacader til at ligge, og den ene Tværfacade skal ligge ud mod Havnen og faar Kristianshavn til Vis-a-vis.

Bygningen vil kunne tage sig ud paa dette Sted, og paa lang Afstand vil de Tusender, der daglig færdes fra Kristianshavn og indefter, kunne se et betydeligt Parti af Privatbankens Hus. Naar Byggeforetagendet er endt - der er ikke sat nogen bestemt Frist for, hvornaar Bygningen skal afleveres fuldt færdig - vil antagelig Omlægningen af Færdselsforbindelsen mellem de to Bydele være i Orden. Udvidelsen af Børsgade er jo allerede godt i Gang; det er, som bekendt, Planen at føre Trafiken denne Vej - i Stedet for gennem Slotsholmsgade - og Knippelsbro skal derfor i Fremtiden ligge i direkte Linje med den udvidede Børsgade.

Arkitekt Axel Berg har, i Følge sine egne Udtalelser, tænkt sig, at hans nye Bygning - eller rettere Bygninger, thi der bliver to, der skal udgøre et samlet Hele - skal danne et Overgangsled mellem Kjøbenhavn og Kristianshavn. Han har dernæst strax været klar over, da han gav sig i Kast med denne Opgave, at han ikke vilde skabe en Bygning, som var for nær beslægtet med Børsen; Bygningen maatte bevare sin selvstændige, egne Karakter, men skulde alligevel harmonere med sin berømte Nabo.

Om selve Bankbygningen eller -Bygningerne her et Par orienterende Oplysninger. Den Del, som faar Udsigt mod Knippelsbro og Havnen, bliver en Etage højere end selve det øvrige Parti af Bygningen hen imod Børsens Retning. I dette højere Parti mod Havnen indrettes iøvrigt den eneste store Privatbolig i Bygningen; paa 3dje-Salen dér skal nemlig Rankens første Direktør, Etatsraad Larsen bo.

Hele Bygningen opføres nærmest en Art Barokstil med nogle Renæssancemotiver.

Den høje Underbygning bliver af Granit, derover vil de røde Murflader (røde haandstrøgne Sten) med Sandstens-Forsiringer hæve sig; overalt skal Sandstenen anvendes til Indfatninger og Ornamenter. Over Midtpartiet ud mod Børsgade kommer der til at knejse en stor. bred Fronton af Sandsten med allegorisk Fremstilling af Handelen og mulig flere beslægtede Erhvervsgrene.

Bankens Direktion vil aabenbart intet spare, for at Bygningen kan gøre et virkelig smukt og faobelt Indtryk. Derfor skal de bedste og mest gedigne Materialier anvendes. Hele det store Tag bliver saaledes af Kobber, og Opgangen til Banken skal Trapperummet udfores af Marmor og Kalksten.

Det største og prægtigste Rum i Bygningen bliver det store Banklokale til Expedition; det faar Beliggenhed første Etage og vil strække sig gennem hele Bygningens Brede og kommer altsaa til at vende ud baade mod Slotsholmsgade og Børsgade.

Dette mægtige Lokale med et samlet Fladeindhold af 900 Kv.-Alen faar fuldt Ovenlys. Da Rummet kommer til at ligge i Bygningens hele Brede, bliver ogsaa en Del af den i Midten beliggende overdækkede Gaard inddraget til Expeditionslokalet, 

Banksalen bliver 9 Alen høj. I fire Alens Højde fra Gulvet dækkes Væggen med Teaktræspaneler; Resten bliver Stukarbejde.

Loftet, ligeledes i Stuk, inddeles Felter, og dér er det Meningen at lade en fremragende Kunstner fortælle os et eller andet, som knytter sig til Bankvirksomhed og Handel. Sex polerede Granitsøjler med Broncekapitæler skal bære Loftet.

Under Expeditionslokalet og de andre Bank lokaler i samme Etage bliver der en mægtig Boxafdeling; selvfølgelig anvendes kun ildfaste Sten og Jærnkonstruktioner af sværeste Art til denne Afdeling.

Anden og tredje Etage skal udlejes til Forretningslokaler og Kontorer, Ikke færre end 3 Personelevatorer indrettes i Bygningen, endvidere for synes denne med de bedste og mest praktiske Ventilations- og Varmeanlæg og andre Bekvemmeligheder.

Endvidere skal det kun nævnes, at ud mod Havnen, hvor nu den gamle morsomme "Skipper kafé" "Kvasen" ligger - et Stykke Fortidens Kjøbenhavn - vil der blive indrettet en mindre første-Rangs Kafé, hvor sikkert Børs og Bankmænd særlig omkring Børstiden vil søge ind for at faa en Forfriskning.

(Dannebrog (København) 25. december 1901)

Axel Berg blev den 29. november 1907 formand for Akademisk Arkitektforening efter at den daværende bestyrelsesmedlem Ludvig Andersen var blevet ekskluderet med næsten alle stemmer og formanden Clemmensen ikke ønskede at fortsætte. Ludvig Andersen blev dømt skyldig i Akademiske Arkitektforenings voldgiftsret i november 1907 fordi han uden arkitekt Gudmes samtykke havde udført tegninger til Det Nye Teater, bl.a. på trods af at Gudme var selskabets arkitekt. Han havde derfor overtrådt foreningens vedtægter.

Axel Berg ombyggede Vemmetofte Kloster (1907-1909) og opførte Arbejdsgiverforeningens bygning i København (1910-1911) i nybarok. Han fik Kunstakademiets årsmedalje 1910:

Ny Kongensgade 16a / Vester Voldgade 113  (1910-1911). Opført for Arbejdsgiverforeningen  på den gamle Håndværkerstiftelses grund. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Axel Berg med hat og overskæg, markeret med x på jakkekraven ses på fotoet en anelse til højre for midten, mellem herren med bowlerhat (bagest) og manden med den store kasket (forrest). Herren uden hat markeret med xx er Arbejdsgiverforeningens formand Rostrup. Anledningen er rejsegilde på Arbejdsgiverforeningens Hus. Foto fra Dagbladet (København) 28. september 1910).

Andre af hans bygninger er pakhuset Overgaden Neden Vandet 11 / Wildersgade 12-18  (1914), samt Nationalbankens bygning i Aarhus (1923)

marts 1915 regeringens tilsynsførende  ved de af Københavns Brandforsikrings Taxationsmænd foretagne vurderingsforretninger.

Axel Bergs gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Valby: "Venners Hjem" i Trekronergade. (Efterskrift til Politivennen)

"Venners Hjems" første hus.

Grundstensnedlæggelse i går.

I går formiddags fandt en sjælden højtidelighed sted i den del af Valby terræn, som er beliggende bag Vestre Kirkegård, umiddelbart ved det ny bryggeri Trekroner, idet grundstenen nedlagdes til Arbejder-Byggeselskabet “Venners Hjem"s første hus.

Vejret var strålende og gav ret lejlighed til at iagttage de forhold, hvorunder den ny koloni vil komme til at leve. Vejen går fra jernbaneterrænet ud mod Kallebodstrand med Amagerland i baggrunden. På den ene side er kirkegården, der dog ikke ligger generende nær, modsat breder sig det åbne bondeland. Her er højt, friskt og smukt, alle betingelser for at skabe en arbejderkoloni, og inden ret længe vil der rejse sig en række huse langs vejen, idet en kreds af afholdssamfundets medlemmer vil bygge på den anden side af vejen.

“Venners Hjem" havde ved festligheden i går samlet mange af medlemmerne, endvidere repræsentanter for Valbys og Københavns kommuner, journalister fra hovedstadspressen o. fl. Selskabets jurist, overretssagfører Peschardt åbnede det lille friluftsstævne med at oplæse den på pergament nedskrevne redegørelse for selskabets virksomhed, af hvilken det fremgik, at “Venners Hjem" er stiftet efter Initiativ af snedkerne L. Due og L. Tvenstrup ved et den 22. maj 1898 i “Folkets Hus" på Jagtvej afholdt møde. Der dannedes der en 20-mands forening, som dog, for at opnå billigt lån af staten, udvidedes til at tælle 52 medlemmer.

Tegningerne til foretagendet er udarbejdede af arkitekt Axel Erhard Petersen. Oprindelig havde man tænkt at bygge i Vanløse, men foretrak grundene i Valby, der erhvervedes af apoteker Alfr. Benzon for en pris af 1½ kr. pr. kvadratalen, i alt 62.400 kr. Statskassen tilsagde selskabet et lån på indtil 160.000 kr. og hermed var foretagendet sikret.

Husene skal opføres som dobbelthuse, indvendig adskilte fra hinanden. Hvert dobbelthus indeholder to boliger, og hver af disse kommer til at bestå af 4 værelser, 2 i stuen og 2 på 1. sal, samt køkken, udenomslejlighed og have. Til hver bolig vil høre et areal af 800 kvadratalen, hvoraf de 115 optages af bygningen.

Arbejdet ved disse huse udføres væsentligst af arbejderorganisationer. Tømrerarbejdet er overtaget af Tømrersvendenes Aktieselskab, snedkerarbejdet af Bygningssnedkernes Aktieselskab, malerarbejdet af Malernes Fagforening. Det øvrige arbejde er overdraget forskellige mestre. Murerarbejdet således til murermester Lindhardt. Den samlede entreprisesum er 163.707 kr. 86 øre, hvortil kommer beløbet for grundstykket, altså i det hele 226.107 kr. 86 øre.

Den årlige husleje for hver af de 52 familier vil andrage 235 kr., af hvilke de 80 kr. er afdrag. Efter 40 års forløb er huset gældfrit.

Den 26. september i år tog arbejdet på pladsen sin begyndelse og i går nedlagde borgerrepræsentationens formand, folketingsmand Herman Trier, grundstenen. Han holdt ved den Lejlighed en smuk lille tale, hvis hovedindhold var følgende:

“Vi samles her i en stemning, der nærmest svarer til den, der gør sig gældende ved det førstefødte barns dåb. Forskellen er kun at her har familien 52 børn. Vi ser billedet af familielivet med foden under eget bord, og hjemmenes små pletter breder sig til vi har et helt samfund. Dette er frugten af menneskeligt samarbejde, og tanken om hvad samarbejde kan udrette, er ledende i dette foretagende. Her virkeliggøres en stor tanke: Arbejderne, som selv opfører huset, og gid dette forsøg må falde godt ud. Lad også samarbejdet være det løsen, som behersker livet her. Om os har vi den smilende natur, storbyens stenforbandelse er brudt. En ny slægt vil vokse op i disse omgivelser, hvor vi er på grænsen mellem by og land. De som bygger her, skal selv have glæden og ansvaret, gennem samarbejde vil de skabe tilfredshed."

Efter et hurra for det nye foretagende takkede Peschart alle som på forskellig vis havde ydet sagen støtte. 

Under den smukke festlighed spillede hr. Hansen-Silds orkester nogle numre, og der blev afsunget en sang til tekst af Carl Ploug, tilrettelagt for tilfældet. Det sidste vers lyder således:

Vel bli'r vi aldrig herremænd
og vi vil gerne gå i spænd
med småfolk, vore lige;
men vi vil ikke drikke dus
med den, som spytter i vort Krus,
og herrer i vort eget hus
vi først af alt vil være.

Til slut indtoges forfriskninger og ved bordet, hvor deltagerne samledes, holdtes flere taler.

For at anskueliggøre den nye kolonis udstrækning skal vi anføre, at husrækken vil få en længde som fra St. Thomas i Frederiksberg Alle til Frederiksberg Haves indgang. Det hele terræns bebyggelse vil for Valby betyde en ret anseelig folkeforøgelse som bl. a. vil medføre nødvendigheden af nye skolebygninger.

(Social-Demokraten 7. oktober 1899.)

Trekronergade 73-75 er opført 1899, og et af de få dobbelthuse af denne type som ikke er alt for meget udsat for senere tilbygninger, fx kviste i tagetagen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

100 nye huse i Valby

Atter en grundstensnedlæggelse.

I fredags nedlagdes, som omtalt her i bladet, grundstenen til “Venners Hjem"s første hus i Valby, og 52 familier vil her, bag Jesuskirken, på den anden side jernbaneterrænet, finde deres fremtidige hjem.

Søndag middag nedlagde grundstenen til det første af 100 huse. som “Valby og Omegns Byggeforening" vil opføre længere ude, et stykke forbi kroen og i umiddelbar nærhed af den til Hvidovre førende kirkesti. Det antal, der her er tale om, omfatter 15 tønder land og er købt af enkefru Hoffmann for en sum af 57.500 kr. mod en udbetaling af 25.000 kr.

Byggeforeningen, som stiftedes den 18. Februar 1898, nærmest efter Initiativ af Valby Socialdemokratiske Forening, vil her opføre 100 huse i villastil, altså med en noget forskellig bebyggelse og ydre variation. En del af grunden vil indgå til anlæg af 12 meter brede veje samt plads til et stort købmandshus, et lille parkanlæg og en legeplads for medlemmernes børn. Hver huslod vil være 1700 kvadratalen stor, og heraf medgår de 300 til bebyggelse og gårdsplads. Resten bliver have. Hvert jus vil koste ca. 9000 kr. og giver plads for to familier, og der vil af ejeren til en begyndelse være at udrede en afgift af 550 kr. årlig, men efter 10 års forløb vil kolonisten kunne få skøde på huset. Til oktober flyttedag næste år vil samtlige 100 huse være færdige til beboelse.

Byggeforeningens arkitekt er hr. Julius Bagger, dens juridiske konsulent hr. overretssagfører J. Hartvigson.

Til fundamenterne har foreningen selv indkøbt materialet og lader arbejdet udføre på egen regning. Alle materialer til murerarbejdet er ligeledes indkøbt af foreningen, medens arbejdet er overdraget medlem Clausen for en sum af 1050 kr. pr. hus. Alle tømmermaterialer er købt af foreningen og arbejdet overdraget en mester.

Første prioritet søges tilvejebragt ved statslån.

Grundstensnedlæggelsen i går havde samlet et stort antal medlemmer med deres familier samt enkelte specielt indbundne. Foreningens formand, murer P. Mathiesen rettede en tak til de mødte, og snedker Bruhn oplæste det dokument, som skulle indsættes i en blykapsel og nedlægges i grunden.

Arkitekt Bagger holdt derefter talen for det nye foretagende, gav en fremstilling af arbejdet for sagen og ønskede medlemmerne held og lykke med deres vordende nye hjem. Hurra og Orkesterfanfare kronede hr. Bagger hjertelige ord.

Derefter talte kredsens folketingsmand, Oscar Hansen i få men smukke vendinger fra kolonien, hvis grundpiller skulle være flid, sparsommelighed og solidaritet. Et hurra hilste hr. Hansens tale.

Med musik i spidsen marcherede forsamlingen nu tilbage til den på terrænet opførte hyggelige træpavillon, som en gang skal trone midt på børnenes legeplads. Her indtoges forfriskninger og holdtes taler, bl. a. af overretssagfører Hartvigsen og folketingsmand A. C. Meyer , hvilken sidste ønskede de vordende husejere alt godt i deres lille landlige koloni,  men samtidig bad dem om vedblivende at mindes arbejdet på opførelsen af det store samfundshus. (Stærkt bifald),

Først kl. over 4 var den smukke højtidelig forbi.

(Social-Demokraten 10. oktober 1899.)