Højesteret.
Bodegasagen.
Højesteretssagfører Asmussen fortsatte sit gaar afbrudte Foredrag. Ifølge Kontrakten mellem Grosserer Mann og Restauratør L. Madsen overdrages der ham et Konsignationslager af Vine og Spirituosa, og han maa kun sælge "Bodega"s Varer. Derimod synes det, at han for egen Regning trakterer med Smørrebrød. Han skal hver Dag opgiøre Salget og Omsætningen med Grosserer Mann, hvis Kontrol og Tilsyn han t i enhver Tid er underkastet. Madsen lønnes med Provision, angaaende hvis Størrelse Kontrakten indeholder nærmere Bestemmelser. Kontrakten med Madsen adskiller sig kun fra en tidligere Kontrakt med Retauratør Henriksen derved, at Madsen ogsaa skal opgive, hvad der er solgt paa Kredit, medens ingen saadan Bestemmelse fandtes i Henriksens Kontrakt. Tilsyneladende er der ogsaa en Formel med Hensyn til Beregningen af Vederlaget. Der er derfor ikke nogen Væsensforskel mellem de to Kontrakter. og det er derfor umuligt at se, hvad der skulde gjøre det nuværende Forhold lovligt, medens det tidligere var ulovligt. Mann erkjender selv, at hans Firmas Interesser ere saaledes knyttede til Vinstuens Drift, at han selv kan siges at være Interessent. Forholdet er det, at Forretningen ikke blot drives med "Bodega"s Varer, men at ogsaa Mann fastsætter Prisen, hvortil der skal sælges, ligesom Madsen kun kan forsyne sig med Varer fra Bodega. Derhos beregnes Madsens Løn efter Omsætningen ikke efter Fortjenesten. Den Selvstændighed, som tilsyneladende er indrømmet Madsen, er i Virkeligheden kun et Skin. Saaledes betales Huslejen i Realiteten af Selskabet ikke af Værten. Med Hensyn til Driftsomkostningerne er Forholdet ligeledes det at det er Selskabet, som sørger for deres Afholdelse. I Virkeligheden faaer Madsen ikke som i Kontrakten anført et maanedligt Vederlag af 440 Kr., men kun 130 Kr. maanediig.
Efter endt Dokumentation nedlagde Aktor Paastand paa Skjærpelse eller Stadfæstelse af den indankede Dom.
Højesteretssagfører Shaw var Defensor. Han vilde bestemt modsige den Opfattelse, som var gjort gjældende af Aktor, at det her drejede sig om en Forretning, der pro forma drives paa en Andens Borgerskab. Spørgsmaalet er alene, om "Bodega" paa Grund af den Ordning af Kreditforholdene, som det har truffet her i Lighed med andre Steder, skulde nødvendiggjøre, at det erhverver Borgerskab. Han mindede om, at "Bodega" har drevet Forretning siden 1881, men først længe efter er man kommen i Tanker om, at den skulde være ulovlig. For "Bodega" er Sagen af største Betydning. Det Forhold, som nu foreligger, er udelukkende Forholdet til Restauratør L. Madsen, medens tidligere Ordninger aldeles ikke vedrøre Sagen. Manns og Madsens Forretninger ere fuldstændig adskilte og drives hver paa sit Borgerskab. Mann driver Vinhandel, Madsen Restauration, hvor der serveres Drikkevarer og Spisevarer. Ingen af dem gaaer udenfor deres Borgerskab. Spørgsmaalet er nu, om Mann har gjort sig skyldig i Overtrædelse af Næringsloven ved den Maade, hvorpaa han leverer sine Varer til Madsens Restauration. Alt foreligger i saa Henseende klart og Mim og her er ikke Tale om noget Proformaværk. Det er muligt, at "Bodega" ikke har Ret til at sikre sig overfor Madsen saaledes som det skeer, men Andet er her ikke at afgjøre. Det er aldeles ikke rigtigt, naar Aktor har hævdet, at "Bodega" er den virkelige Indehaver af Forretningen og Madsen kun Straamand. Madsen er netop den virkelige Indehaver, baade nominelt og reelt. Madsen har saaledes ingenlunde kun pro forma lejet Lokalet, til hvis Fremleje "Bodega" udtrykkelig har erhvervet Eierens Samtykke. Forholdet er nærmest det, at Madsen er Lejer og "Bodega" Kautionist. Lokalet er derimod ubetinget Madsens, og han er eneraadig baade over det og over Driften. Naar man dernæst vil hævde, at Madsen er uselvstændig, fordi han kun maa handle med "Bodega"s Varer, da vilde dette føre til meget forbausende Resultater, thi lignende Forhold gjøre sig ofte gjældende. "Bodega" har truffet den Ordning, som er tilstede, for at sikre sig og derfor forbeholdt sig Ejendomsretten til Konsignationslageret, over hvilket Madsen dog har ubetinget Raadighed; Mann er kun Madsens Vinleverandør. Hvis man vil dømme "Bodega", maatte dette ske efter Næringslovens § 4; men denne kan ikke anvendes, da "Bodega" slet ikke er Interessent. Hele Forholdet har alene havt til Hensigt at sikre "Bodega"; men dette Selskab kan ikke derved fra Leverandør blive Restauratør. Det sikrer sig ved den trufne Ordning ogsaa, hvad der er af største Betydning for det, at dets Vine sælges uforfalskede og til dets fastsatte Priser. Madsen driver derimod selv Forretningen, og saaledes er Kreditgivningen og Spisevarerne "Bodega" aldeles uvedkommende. Han paastod Mann frifunden.
"Kriminalrettens Dom stadfæstedes af Højesteret, fordi Højesteret efter de foreliggende Oplysninger maa anse Grosserer Mann som Ejer af Vinstueforrretningen, selv om den drives med Restauratør Madsen som Bestyrer. Mann blev altsaa idømt samme Bøde som ved Kriminal- og Politiretten.
(Nationaltidende 15. november 1898. 2. udgave).
For Højesteret
X Kjøbenhavn. den 16. Novbr.
Bodega.
I Formiddags har Højesteret været optaget af en Sag, der var anlagt mod den herværende Bestyrer af den bekjendte internationale Vinforretning "Bodega Continal Company", Hr. Mann. Han var af Kriminal- og Politiretten idømt en Bøde af 250 Kr. for 4. Gang begaaet Overtrædelse af Næringsloven og havde denne Gang faaet Lyst til at høre hvad Højesteret sagde om denne Sag.
Som Aktor mødte Højesteretssagfører Asmussen, der navnlig gjorde gjældende, at selv om Firmaet lod Udskjænkningen besørge ved en Restauratør, der havde Borgerskab - dette er nemlig Tilfældet - , var det dog selv saa væsentlig interesseret i Udskænkningen, at det ogsaa selv maatte have Borgerskab.
Som Defensor hævdede Hr. Shaw, at Aktor og Kriminalretten vel var enige om Domfældelse, men ikke om Begrundelse deraf. Aktor vilde have Mann dømt som den virkelige Indehaver af Forretningen, som om det egentlig var pro forma Værk, at den blev dreven af en anden; men dette var ingenlunde Tilfældet. Bodegakompagniet var kun Leverandør til den Restauratør, som stod for Udskænkningen og som ledede denne Del af Forretningen ganske paa egen Haand. Bodega var hverken aktiv i Forretningen eller Interessent i den. Kriminalretten havde her aabenbart forvexlet Ordet "Interessent" med Ordet "interesseret"? Bodegas Forhold til Restauratøren var et simpelt Kreditforhold, som ikke havde noget med Næringsloven at gjøre. Rundt om i Alverdens store Byer drev Bodegakompagniet Forretning paa den Maade; det vilde dog være mærkeligt, om Kjøbenhavn netop skulde være det eneste Sted, hvor det var lovstridigt. Han nedlagde dermed Paastand paa Direktør Manns Frifindelse.
Efter en meget lang Votering kom Højesteret til samme Resultat som Kriminalretten og stadfæstede Bødedommen med den Motivering, at Hr. Mann maatte anses som Ejer af Vinstuen, selv om denne blev bestyret af en anden.
Hvis altsaa Hr. Mann vil fortsatte Bodegaforretningen, maa han nu erhverve Borgerstab, hvad han imidlertid ikke kan faa, da han er født Mecklenborger og ikke har Indfødsret her i Landet. Følgen af Dommen bliver saaledes, at Bodegakompagniet maa søge en anden Bestyrer af sin københavnsk Forretning.
(Aarhus Amtstidende 16. november 1898).
