Strejke paa Carlsberg. (Efterskrift til Politivennen).

Fra ølstrejken 1924:

Der er Øl i Byen til flere Uger.

Alt tyder paa at Strejken skal blive langvarig. Den omfatter 4.600 Mand,

Morgensituation fra Tuborg. De opmagasinerede Vogne

Da B. T. i Lørdags meddelte, at Bryggeristrejken vilde komme Mandag, kom det i høj Grad overraskende for det almindelige Publikum. Kun de færreste havde troet paa en omfattende Strejke i dette Foraar.

Ikke destomindre er Strejken en Kendsgerning idag, og 4600 Mand er blevne ledige ved denne store Arbejdsnedlæggelse.

Strejken omfatter de fleste store Bryggerier i København og Provinsen, undtagen "Hafnia" og saadanne Provinsbryggerier som Ringsted, Sønderborg og Tønder.

Dog er en Del større Hovedstadsbryggerier som "Hafnia", Glostrup, Vanløse og Husum udenfor Strejken, medens De forenede Bryggerier i Følge Samarbejdet med "Tuborg" ogsaa er indbefattet i Strejken.

Endelig er der en Kreds af Sodavandsfabrikanter med en særlig Organisation, som staar udenfor Strejken.

Ogsaa Krystalisværket paa Frederiksberg har indstillet Driften men der er sikret Hospitalerne Is til flere Uger, og det almindelige Publikum kan jo nok undvære Is lige i de første Dage.

Bliver Strejken langvarig?

Paa Fagforeningskontoret erklærer man, at man gør Regning paa, at det bliver en langvarig Konflikt. Man har selv Midler til at understøtte de 4600 Mand, som Strejken omfatter, i mindst 3 Maaneder og desuden har man Gensidighedsoverenskomet med Sveriges Bryggerifagforbund. Der er idag begyndt paa Strejkekontrolmøderne og der er udstillet Strejkevagter ved alle Bryggerier.

løvrigt mener man, at Strejkevagterne faar det let, thi man gaar ud fra, at Bryggerierne ikke vil udlevere Øl til Forretningerne, selv om disse vil afhente det selv. Kun Hospitaleme menes at ville faa udleveret Øl. og det vil de Strejkende ikke modsætte sig.

Et Kig ind i den standsede Virksomheds Mineralvandsafdeling.

Bryggeriernes Stilling.

Paa Carlsberg bekræfter man, at der ikke vil blive udleveret Øl til Folk, som selv vil hente det. Kun Hospitalerne kan hente deres Forsyning selv.

Hvorvidt Konflikten kan blive langvarig, har man ikke nogen Mening om, men Parterne er jo ret langt fra hinanden.

Bryggerierne har tilbudt en Lønforhøjelse paa 3 Kr. om Ugen, men Arbejderne forlangte oprindelig mindst 10 Kr. ud over denne Forhøjelse.

Forligsmanden vil ikke gribe ind foreløbig.

I Forligsmandsinstitutionen erklærer man at man ikke agter at gribe ind foreløbig. Det forkastede Forslag var ganske vist ikke et egentligt Mæglingsforslag, men et Resultat af Forhandlinger mellem Parterne selv ved Forligsmandens Medvirkning, men da Forslaget er forkastet med saa stor Majoritet, mener Forligsmændene ikke, at det kan nytte at stille et egentligt Mæglingsforslag i dette Øjeblik.

Hvornaar bliver Ølmanglen følelig?

Der er delte Meninger om, hvorlænge Restauratorernes og de Handlendes Iagre kan strække til. Nogle Restauratorer erklærer at have Øl nok til flere Uger, medens de Handlende hævder, at de kun har til en halv Snes Dage.

Paa Carlsberg erklærer man, der ikke er udleveret til saa særlig mange Dage forud.

Der har i den sidste Tid været et dagligt Forbrug af ca. 1½ Mill. Flasker om Dagen af Carlsberg, og stort mere har Carlsberg Bryggerierne ikke kunnet præstere.

E. n,

(B. T. 5. maj 1924)

Den tavse By

Øverst: Gamle Carlsbergs Bryggerier. Nederst: Ny Carlsbergs tomme Ølvogne.

Carlsberg Bryggerierne danner en By for sig i den store By, men nu ligger denne lille By tavs og død, medens den store By lever og larmer rundt om den.

Strejken har standset Livet paa Carlsberg og paa de andre Bryggerier. Deres Skorstene ryger ikke, de varme Dampe vælder ikke ud fra Bygningerne. Øllet flyder ikke fra den ene Bygning til den anden, Fadene fyldes ikke, Aftapningsmaskinerne er stumme, og i Gaarde, paa Pladser og i Garager staar Vogne og Automobiler tomme og urørlige, medens Hestene faar en uvant Ferie.

Og for hver Bajer, der drikkes ude i Byen, nærmer den Stund sig mere og mere, da en halv Bajer ikke kan vejes op med Guld.

Hvis ikke Parterne forinden faar sig talt til Rette.

Foreløbig er Udsigterne dertil lig Nul.

(Aftenbladet 7. maj 1924).

Ølstrejkens Afslutning.

I Dag er der taget fat med fuld Kraft for at forsyne Byen med Øl

Øverst: Kuskene møder op ved Kontrolporten. - I Midten: Arbejdssøgende ved Kontoret. - Nederst: Det første Hold Vogne parat til at køre ud.

Ikke mindre end 63 af de 100 Deltagere i Bryggeriforbundets Kongres udtalte sig i Gaar om Folketingsmand Andreasens Mæglingsforslag, saa man forstaar, at Mødet, der, som meddelt, begyndte Kl. 11. ikke kunde afsluttes før Kl. 5. Resultatet af Afstemningen blev, at Forslaget vedtoges med alle Stemmer mod 3. Saa snart Resultatet forelaa, blev der afsendt Meddelelse fil Bryggeriforeningen, hvis Forhandlingsudvalg, der jo var forsynet med Mandat til at slutte Forlig straks accepterede Mæglingsforslaget. Hermed var Strejken altsaa forbi, og det vedtoges at Arbejdet straks fra Dags Morgen skulde genoptages i fuld Udstrækning. Ølstrejken varede altsaa i 30 Dage, hvilket ganske sikkert var de 25 for mange.

Den nu afsluttede Overenskomst gælder for 2 Aar, nemlig til 1. Maj 1926. Arbejderne faar straks 1 Kr mere om Ugen i Minimalløn - de havde her i Byen før Strejken 62 Kr. 18 Øre - fra 1 Mai 1925 forhøjes Ugelønnen yderligere med 1 Kr. Til Gengæld faar Arbejderne i Fremtiden kun Ret til 5 Bajere pr. Dag i Stedet for de 6, de tidligere maatte faa.

Naturligvis er der til Morgen sat fuld Kraft paa for saa hurtigt som muligt at skaffe den tørstende By den saa længselsfuldt ventede Læskedrik.

De første morgentimer paa Carlsberg

Da Portene til Carlsberg-Bryggerierne i Morges ved 5-Tiden var slaaet op, varede det ikke mange Minutter, før Livet derinde paa det mægtige Terræn pulserede paa fuld Kraft.

Og Humøret var højt overalt. Man mærkede tydeligt Glæden hos de mange Menesker over igen al kunne komme til at tage fat. Det eneste Sted, hvor der herskede Alvor, var blandt mange Hundrede Arbejdssøgende, der straks strømmede til, men for hvis Hænder der endnu ikke var Brug.

Ude paa Pladsen traf vi Arbejdsinspektør Jensen, der øjensynlig var lige saa glad som Arbejderne over Kampens Afslutning

- Hvorledes vi! De nu forsyne den tørstende By? spurgte vi.

- Naturligvis faar Restauratørne Første-Grøden. Den bestaar i Hektoliter Fad-Øl, der køres ud i Morgen. Opad Dagen følger der mere efter. Øl har vi selvfølgelig nok af, men det er jo ikke tappet. Men nu er der 800 Kvinder i Gang med det Arbejde, og jeg tænker der kommer et lignende Antal il! od paa Formiddagen.

Vi kører hele Dagen i Dag og i Morgen med, saa at Restaurationerne kan være forsynede til Søndagens Rykind. Derimod maa Byens Handlende vente til Mandag Morgen, for vi kan ikke have Flaskeøl nok til Disposition. Men saa er vi ogsaa over det værste.

- - -

Oppe ved Depoterne begyndte Vognene at køre frem. De staldkande Heste var næsten ikke til at styre efter den tre Uger lange Ferie. Vogn paa Vogn fik læsset Smaatønderne paa og strøg af Sted ud gennem Gitterportene.

Livet pulserede atter.

(Aftenbladet (København) 31. maj 1924).

Arbejdsstandsningen paa Carlsberg Aftapningsanstalt. (Efterskrift til Politivennen)

Den paa Carlsberg Aftapningsanstalt stedfundne Arbejdsstandsning har været forelagt en Voldgiftsret bestaaende af Retsformand J. Koch samt 2 Repræsentanter for Bryggeriforeningen og 2 Repræsentanter for Bryggeriarbejdernes Forbund for Danmark.

Paa et Mandag af Voldgiftsretten afholdt Møde er enstemmigt afsagt følgende

Kendelse:

Den 4. Maj d. A. nedlagde saavel de mandlige som de kvindelige Arbejdere paa Carlsberg Aftapningsanstalt Arbejdet. Idet Arbejdet ikke senere er blevet genoptaget, har Bryggeriforeningen - af hvilken Carlsberg Bryggerierne er Medlem - og Bryggeriarbejdernes Forbund for Danmark - under hvis københavnske Afdeling de paagældende Arbejdere henhører - I Overensstemmelse med den den 26. og 30. September 1907 indgaaede Overenskomst mellem Bryggeriforeningen og Bryggeriarbejdernes Forbund for Danmark angaaende Voldgift m. m. indbragt Sagen for nærværende i Henhold til Overenskomstens Regler nedsatte Voldgiftsret.

Det skal straks udtales, at den skete Nedlæggelse af Arbejdet er i aabenbar Strid med den nævnte Overenskomst, i hvilken det, efter at det er angivet, hvilken Fremgangsmaade der vil være at iagttage l ethvert Tilfælde af Uoverensstemmelse mellem et under Bryggeriforeningen hørende Bryggeri og et eller flere paa det beskæftigede og I Bryggeriarbejdernes Forbund for Danmark stilnende Arbejdere - udtrykkeligt hedder:

"Som Følge heraf maa Arbejdsnedlæggelse eller kortere eller længere Arbejdsstandsning (Strejke, Blokade, Lookout) fra Bryggeriernes eller fra enkelte eller flere Arbejderes Side ingen Side finde Sted."

Som Anledning til Arbejdsnedlæggelsen har Arbejderne - efter hvad Forbundet anfører - paaberaabt sig en den 3. ds. sket Afskedigelse af en enkelt Arbejder, idet de hævder, at der ikke foreligger tilstrækkelig Grund for Afskedigelsen, og at den virkelige Grund til denne er at søge i, at vedkommende Arbejder har paatalt nogle formentlig uheldige Forhold paa Arbejdspladsen.

Bryggeriforeningen henviser heroverfor til, at Afskedigelsen har været i enhver Henseende lovlig og nødvendlg for at sikre Arbejdsro paa Aftapningsanstalten, og at det aldrig har været Carlsberg Bryggeriernes Hensigt at afskære Arbejderne deres Paataleret, saaledes som fastslaaet i Overenskomsten af 26. September 1907.

Idet den skete Arbejdsnedlæggelse efter Overenskomsten ubetinget er ulovlig og i Strid med gældende Overenskomster, skal Voldgiftsretten heroverfor kun udtale, al Afskedigelsen efter det oplyste har været lovlig.

I Overenskomsten er fastsat, at den af Overenskomstens Parter, som overtræder nogen af dens Bestemmelser, er ifalden Erstatningspligt, og Bryggeriforeningen har i Henhold hertil nedlagt Paastand paa, at Bryggeriarbejdernes Forbund for Danmark idømmes Erstatning og under Hensyn til Arbejdsnedlæggelsens hele Karakter, Omfang og Virkning med det største Beløb, som i Overenskomsten er fastsat, naar Sagen angaar Forhold paa et Bryggeri, hvis Arbejdere henhører under Bryggeriarbejdernes Forbunds københavnske Afdeling, nemlig 1000 Kroner.

Forbundet har nu vel oplyst, at det ikke alene ikke har medvirket ved eller støttet Arbejdsnedlæggelsen, men tværtimod fraraadet den; men idet Forbundet ikke har formaaet at hindre Arbejdsnedlæggelsen eller senere bringe den til Ophør, maa Forbundet - af hvilket alle de Strejkende er Medlemmer - bære Erstatningsansvaret i Henhold til Overenskomsten.

Thi eragtes:

Den paa Carlsberg den 4. Maj 1918 skete Arbejdsnedlæggelse af Carlsberg Aftapningsanstalts mandlige og kvindelige Arbejdere er ulovlig, og Arbejdet bør straks genoptages i alt fulde Omfang.

Bryggeriarbejdernes Forbund for Danmark bør til Bryggeriforeningen som Erstatning bøde 1000 Kr., at erlægge inden 8 Dage fra Dato.

København, den 6. Maj 1918.

J. Kock. Emil Hansen. Carl Hansen. H. Dessau. Helse.

(Social-Demokraten 7. maj 1918)

Carlsberg som Kød- og Flæskelager. (Efterskrift til Politivennen)

Kommunens Kød- og Flæskelager.

Arbejderne i en af Carlsbergs store Lagerkældere.

I de sidste 14 Dage har der som meddelt været arbejdet i de store Lagerkældere paa Carlsberg med at nedsalte den stor Mængde Svine- og Oksekroppe, som Kommunen lader indkøbe for at sikre København i den kommende Vinter.

Det er fortræffelige Opbevaringsrum, der er fundet i de store Kældere paa Carlsberg, hvor Temperaturen ved Hjælp af Køleanlæg kan bringes ned under Frysepunktet, og Kødet kan her holde sig i meget lang Tid uden at tage Skade.

Hr. Johannesson, der har paataget sig at lede Nedsaltningen af Kødet, beskæftiger ca. 80 Mand ved dette Arbejde, og antagelig fortsættes Arbejdet hermed Maaneden ud. Endnu ligger kun godt 1 Million Pund Svinekød i Kældrene; men ialt vil ca. 3 Million Pund blive nedsaltet, og desuden 2 Millioner Pund Oksekød. Den store Mængde Kød kan faa Plads i 6 af Carlsbergs Lagerkældere, saa man forstaar, at disse har en anselig Størrelse.

Det gamle Bryggeri, der i de senere Aar har ligget ubenyttet hen, kommer saaledes nu til at gøre god Nytte.

(Social-Demokraten 20. maj 1917).

Carlsbergmuseet. (Efterskrift til Politivennen)

 

Interiør fra det nye bryggerimuseum med Carlsberg-søjlen fra Århusudstillingen i midten. På væggen til venstre ses et kæmpebillede af det mægtige Carlsberg Bryggeri.

På afdøde brygger Carl Jacobsens fødselsdag i overmorgen, den 2. marts, åbnes Carlsberg-museet i den gamle glyptoteksbygning på Ny Carlsbergvej ved Langgade 

Der et naturligt at Carlsbergbryggerierne, der står som et af de berømteste, smukkeste og mest storstilede industrielle anlæg herhjemme, får sit eget museum, hvor minder fra denne virksomheds lyse barndom kan samles, det er så ligetil, at man i grunden ikke forstår, det ikke forlængst er blevet virkeliggjort, navnlig da bryggerierne jo hører med til de steder, som turisterne fra ind- og udland skal se, og året igennem modtager besøg af alle mulige foreninger, for hvilke bryggerierne altid gæstfrit åbner sine porte.

Man må derfor være direktør Vagn Jacobsen taknemlig, fordi han så resolut har gennemført  tanken og sat al kraft ind på at få museet færdigt til indvielse på faderens fødselsdag.

Direktør Vagn Jacobsen i en af det nye museums sale.

Der er vel ikke meget tilbage fra lejebrygger Christian Jacobsens bryggergård på hjørnet af Knabrostræde og Brolæggerstræde hvor grundlæggeren af Carlsberg, kaptajn J. C. Jacobsen kom til verden og arvtog faderens beskedne hvidtølsbryggeri; men den bryggerkedel, hvori kaptajnen bryggede det første bajerskøl findes dog på museet og ligeledes kaptajnens stue fra hans smukke bolig - den bolig, om hvilken han, da den var færdig, udtalte til sin daværende 12-årige Søn: Jeg har hygget dette hus, Carl, ikke for at få en prægtig bygning at bo i, men for at gøre noget smukt."

Men selv om der mangler noget fra de ældste tider, er det dog lykkedes at få en overordentlig righoldig samling ud af det, og der er ingen tvivl om at Carlsberg-Museet vil blive en attraktion mere til at få turister fra alverdens lande til når de besøger Danmarks hovedstad, at gøre turen ud til Valby, til Danmarks smukkeste fabriksanlæg, ølbryggeriet hvis millionfortjeneste ofres på kunst og videnskab til gavn og glæde for nationen.

(Folkets Avis - København 29. februar 1916.)

Bryggeri-Museet paa Carlsberg aabnes.

J. C. Jacobsen-Værelset. - Længst tilhøjre: Den første Bryggerkedel.

Paa Torsdag den 2. Marts - paa afdøde Brygger, Dr. phil. Carl Jacobsens Fødselsdag - indvies Bryggerimuseet paa Carlsberg. Det sker ikke ved nogen større Højtidelighed - siger Direktør Vagn Jacobsen til os Carlsbergfondens Bestyrelsesmedlemmer og vor nærmeste Slægt kommer herud til en Sammenkomst om Formiddagen.

Vi har tidligere gentagende omtalt Museet, som er delt i to Afdelinger, en teknisk, visende Ølbrygningens Udvikling gennem Tiderne, og en mere personalhistorisk, rummende en Del af de mange Minder, der knytter sig til Bryggerfamilien Jacobsens Virksomhed.

Denne sidste Afdeling rummer Mængder af Ting, som illustrerer Familiens Liv lige fra Aaret 1800, da Christen Jacobsen drog fra Vendsyssel til Kobenhavn for at bryde sig en Bane. I denne Forbindelse kan det nævnes, at Museet har et fortræffeligt Billede af den gamle Gaard Nørkjær, hvorfra Slægten stammer. Fremdeles ser man den store, gamle Vadskekedel, ved Hjælp af hvilken GI. Carlsbergs Stifter J. C. Jacobsen anstillede sine første Ølbrygningsforsøg. Endvidere J. C. Jacobsens Arbejdsværelse, som det var indrettet i den nuværende Æresbolig med alle de gamle Møbler, et Brev fra Christian den Niende til J. C. Jacobsen osv.

Carl Jacobsen-Afdelingen fortæller ikke mindre tydeligt om Familiens Betydning her i Landet. Man støder her paa de mange Adresser - deriblandt Borgeradressen med de 16,000 Underskrifter - og Udtalelser og Breve fra berømte Mænd, Carl Jacobsens Dødsmaske m. m.

Den tekniske Afdeling i Museet viser meget anskueligt Ølbrygningens Udvikling fra de første Forsøg, indtil den verdensberømte Emil Chr. Hansens videnskabelige Rendyrkningsmethode bragte den Kæmpeskridt fremad. I en særlig Montre er anbragt det Mikroskop, med hvilket Professoren gjorde sine epokegørende Opdagelser. Endelig findes en - forøvrigt højst interessant - Reklameafdeling

Museet bliver i hvert Fald foreløbig ikke offentlig tilgængeligt, siger Hr. Vagn Jacobsen, men derfor vil det alligevel utvivlsomt faa mange Gæster, hvad man vil faa et Begreb om ved at høre, at Bryggeribesøget her andrager aarligt 60-70,000 Personer.

Museets tekniske Afdeling.

(Nationaltidende 29. februar 1916).

Laura Jacobsens Død. (Efterskrift til Politivennen)

Dødsfald

Gamle Fru Jacobsen.

Direktør Carl Jacobsens Moder, Enken efter den gamle Brygger, Kaptejn I. C. Jacobsen er, som allerede telegrafisk meddelt, Mandag Aften afgaaet ved Døden i den høje Alder af 92 Aar.

Danmark har i hende mistet en varmhjærtet og betydelig Kvinde. Det faldt i hendes Lod at blive en stor Mands Hustru og en stor Mands Moder, og hendes Betydning og hendes personlige Lødighed kan maales deraf, at hun for dem begge blev det bedste, de kendte.

Fru Laura Jacobsen var født i Thisted, hendes Pigenavn var Holst. Hun var af Natur et saare beskedent Menneske, en af de Kvinder, der afgjort skyer enhver Fremtræden for Offentligheden. I Hjemmet alene søgte hun Gerning; sin Indsats i Livet ydede hun alene igennem det, hun var, først og fremmest for sin Mand og sin Søn, og dernæst for andre, som stod hende nær. Naar gamle Brygger Jacobsen fik Kræfter og Evner til at grundlægge en af Landets største og smukkeste Virksomheder, naar han dernæst fik Hjærtelag til at ofre saa rundeligt af dens Udbytte for uegennyttige og almengavnlige Formaal, og naar Sønnen i alle Henseender saa værdigt fulgte i Faderens Fodspor, saa vil ingen kunne nægte gamle Fru Jacobsen hendes store Del af Æren derfor.

Dr. Carl Jacobsen har mere end en Gang vidnet, hvor meget han havde sin Moder at takke for. Forholdet imellem dem, var en Kærlighed, der næsten grænsede til Sværmeri, og for Fru Jacobsen var der ingen større Lykke end at være Sønnen en Hjælp til Gennemførelsen af hans Planer.

Midlerne til det prægtige Klokketaarn ved Jesuskirken var en Fødselsdagsgave fra hende til ham. Til Gengæld betragtede han Spiret paa Nicolai Taarn som et Æresminde for Moderen og alt, hvad hun havde været for ham.

Fru Jacobsen henlevede sine sidste Aar i stor Stilhed paa "Kaptejnens Villa" ved Carlsberg og omgikkes kun sine allernærmeste. Men over den gamle stilfærdige Dame var der bestandig den Højhed og Værdighed som er Afglansen af et Liv, der ikke blev levet forgæves.

(Aarhus Amtstidende 16. august 1911)

Buste på Eske Kristensens lagerbygning (nu Hotel Ottilia). Modsat alle de andre buster af Jacobsen-familien og nogle koryfæer som Pasteur kan man ikke se hvem det er. Som det fremgår er nekrologens foto taget fra busten. Foto Erik Nicolaisen Høy. 

På en afsides plads ved alteret i Jesuskirken hænger dette minde over Laura Jacobsen, sat af børnebørnene. Hvilket må være de fire ud af 8 overlevende børn som Carl og Ottilia fik:  Theodora (18. juni 1877-1956), Helge (1882-1946), Vagn (1884-1931) og Paula (1890-1981). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Et Carlsberg-Jubilæum. (Efterskrift til Politivennen)

Carlsbergøllet er i Dag 60 Aar gammelt.

I Dag for 60 Aar siden bryggede J. G. Jacobsen det første undergærede Øl til Forhandling fra Carlsberg.

Den lille Kobberkedel, hvori han forinden havde foretaget sine mange og omhyggelige Prøvebrygninger, staar nu udstillet ude i Hovedkontorbygningens nederste Buegang.

Hvilken mægtig Udvikling der er foregaaet i de forløbne 60 Aar, afgiver denne Kobberkedel og dens Omgivelser et imponerende Vidnesbyrd om. Thi i Hallen udenfor Buegangen. hvor Kedlen staar, snurrer Bryggeriernes Aftapningsmaskineri ustandselig rundt og tapper op propper over 100 Millioner Ølflasker om Aaret.

Til alle Verdens Hjørner sendes Carlsbergs Ølsorter - baade det tykke og det tynde, det skattepligtige og det skattefrie - og bringer rene om dansk Industris høje Standpunkt.

J. C. Jacobsens Bolig paa Gl. Carlsberg.

Bryggeriernes Grundlægger, Dr. J. C. Jacobsens Portrætmedaillon vil fra i Dag findes ved Foden af alle Ølflaskerne, idet man har aftrykt saavel Aversen som Reversen af den Medaille, Bryggeriernes Overdirektør, Dr. Carl Jacobsen, har ladet præge til Minde om den første Bajerskkølbrygning 10de November 1847 og om den nu fjorgamle Sammenslutning 1ste Oktober 1906 af de to Bryggeriers, Gamle og Ny Carlsbergs, Ledelse.

Vi tillader os paa Jubilæumsdagen at bringe et Billede af den afdøde Stormands Bolig paa Gamle Carlsberg, i hvis hyggelige Stuer han har undfanget og udformet sin stolte Idé om at ofre Hovedparten af sit Livs Arbejde paa dansk Videnskabs Alter.

Jubilæet i Dag er Institutionens og ikke nogen Persons Jubilæum, men det er ved enhver Omtale af Carlsberg umuligt andet, end at man maa standse ved Mindet om denne hedengangne Brygger, især da Bryggeriernes nuværende Overleder baade indadtil og udadtil betræder de fædrene Spor.

Dr. Carl Jacobsen har i et Billedhæfte, der omsendes til alle Bryggeriernes Forbindelser i Ind- og Udland, sat sit Navn bag sin Faders under dennes Arbeidsmotto: En Mønsterproduktion uden Hensyn til øjeblikkelig Fordel, for at Ølbryggeriet her i Landet kan holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt.

Men Carl Jacobsen har forlængst anbragt sit Navn i det samme ophøjede Felt, hvori hans Faders staar præget, naar det gælder Virksomheden udadtil.

Hvis man et Øjeblik tænkte sig, at disse to Jacobsen'ers Ofre for Videnskab og for Kunst om føje Tid skulde ophøre, og Midlerne fremtidig i vendte fra Carlsberg fonden tilbage til den Jacobsenske Familielomme - hvor vilde da vort Folk ikke føle et smerteligt Savn.

Dette Tankeexperiment belyser allerbedst de to Mænds fædrelandske Arbejde. Fattige vilde Kaarene have været for Videnskabens og Kunstens Dyrkere herhjemme, om ikke Carlsbergbryggeriernes Ledere havde sat sig de store folkelige Maal som Resultat af deres smukke faglige Bestræbelser.

Derfor mærkes ogsaa et Carlsberg-Jubitæum paa en stærkere Maade ude i Befolkningen, end noget andet dansk Forretningsjubilæum vil formaa. Held og Hæder for Carisbergbryggerierne! Saadant er det Jubilæumsønske, som i Dag - udtrykkelig eller stiltiende - sendes ud til Carlsberg fra store Kredse af vort Folk.

(Dannebrog (København) 10. november 1907)

Brygger Jacobsens Død 30. April 1887. (Efterskrift til Politivennen)

Jacob Christian Jacobsen.

Langt borte fra Fædrelandet er en Mand kaldt heden, som i ganske fortrinlig Grad havde Fædrelandet kjært, og som sikkert altid vil bevare den høieste Rang naar der er Tale om Sønner af Danmark, der i stor Stil have skænket Land og Folk Formue til Fremme af aandeligt, folkeligt Liv.

"Gamle Jakobsen." Brygger og Kaptain, hører til sin lange Samtids mest kiendte, om end ikke mest populære Skikkelser. Personlig kom næppe mange ham særdeles nær, personlig forenede han vel ogsaa gode, vindende Egenskaber med modsatte, der i alt Fald kunde synes frastødende eller fjernende. Tilmed i sin Velgjørenhed, der var storartet, holdt han sig helst borte fra det rent personlige og fra privat Goddædighed, vistnok ikke uden Undtagelse, men dog saaledes, at han hyppigere gav, ofte overordenlig rundhaandet, for Ideer end for Mennesker. Han var selvfølgelig ikke uvidende om, at dette virkede lidet sympathetisk, men hans Stolthed var for stor til al bekymre sig om billig Popularitet, og hvad Hjertelaget angaar - ja! herom er det umuligt at dømme, naar man ikke har Rede paa andet end de offenlig foreliggende Forhold. Sikkert er det alligevel, at denne Mand har havt et saare varmt Sind for Fædrelandet og mulig har han havt baade megen og god Føie til ikke at bekymre sig synderlig om "Folk" - om de enkelte - just fordi han havde Tanken og Hjertet aabent for "Folket", for Helheden, for selve Sagen.

Saadant former Sindelaget sig lettest hos dem, der have Føreres og Herskeres Plads. Men "gamle Jacobsen" var jo ogsaa Fører og Hersker her hjemme. Hans Fader var Brygger, han selv blev Brygger, hans Søn er det efter ham. Men paa "Carlsberg", som han anlagde 1847, indledede han en ny Æra i den danske Ølbrygnings Historie, knyttende Industrien til Videnskaben, og efterhaanden drev han Etablissementet op til en Høide og Størrelse, der gjorde ham til Konge paa sit Omraade, til en Mand med kongelige Indtægter, med Magt og Myndighed over et Rige, der blev stærkt nok til med Tiden at kunne afføde en Filial som "Ny Carlsberg", uden at "Gamle Carlsberg" derfor blev ringere. Hvor saa meget er oparbeidet, bliver det naturligt nok for Hovedet altid at have Sigte paa Helheden og de store Maal. Forøvrigt kan det vel hænde, at hans lille Kongeriges intime Historie vilde sætte Personen i et andet Lys, end man havde for Øie udenfor dets Grænse. Dette vedrøre imidlertid ikke Offenligheden, som har mere end tilstrækkelig Grund til at holde sig til, hvad I. C. Jacobsen virkede udadtil.

Naar han havde saa glimrende Fremgang med Carlsberg, skyldtes dette ikke blot Tiderne, der ganske vist begunstigede det "baierske", undergærede Øls Tilvirkning fra første Færd, og heller ikke blot en almindelig professionel Dygtighed. Sit Held tilskrev Jacobsen fortrinsvis sin theoretiske Indsigt. Denne var dog, ikke mindst efter hans egen Opfattelse, mangelfuld nok, men allerede tidlig, da han som Dreng forlod det Bistrupske Institut, viste han Sans for Studier, efter Mathematik, Oldtids-Historie og tysk Litteratur, samt for det daglige Arbeide i Faderens Bryggeri. Efter at have fyldt 16 Aar forstod han at drage Nytte af Forelæsninger, specielt H. C Ørsteds populære Forelæsninger over Kemi, som bleve af gjennemgribende Betydning for hele hans senere Udvikling. Man ser, hvor opvakt en Aand han var, og hvor ihærdig han holdt fast ved det Spor, der havde aabnet sig for hans Blik i saa unge Aar. Han studerede ogsaa ved den polytekniske Læreanstalt, da denne var bleven oprettet og han vandt derved - hos Ørsted, Zeise og Forchhammcr - gode Forkundskaber i Fysik og Kemi. Den praktiske Brygger-Syssel tog alligevel hans meste Tid, men da han efter Faderens Død 1836 var kommen i Spidsen for Forretningen, stillede han sig med fuld Bevidsthed den Opgave at reformere Øltilvirkningen her hjemme - og dette lykkedes ham til ikke mindre Ære end Fordel.

Mangen blødere, mageligere Naturer vilde standset, da det gik saa godt, men I C. Jacobsen standsede ikke. Netop paa Grund af sin videnskabelige Sans og Erfaring vidste han, at der ogsaa i den praktiske Gjerning er et ideelt Maal, som uafladelig flytter sig fjernere og fjernere, men som man dog ved Studiernes Hjælp, forenende Theori og Praxis, kan komme nærmere og nærmere. Man fulgte med paa Carlsberg, og man er vedblevet at søge med paa Gammel Carlsberg, Man har bragt Ofre, men man har ogsaa vundet Resultater af første Rang. Der er i det større Udland forskjellige Bryggeri-Forretninger, med hvilke vor Kæmpe ude ved Valby kun er en Dverg, men "Gamle Carlsberg" er alligevel en Kæmpe, ikke blot i vort Folk eller mellem de nordiske Folk, hvad Kvantiteten angaar, men hele Jorden over i Henvende til Kvalitet. Dette er en simpel Sandhed, godtgjort mangefold, af Betydning i national-økonomisk Henseende, af Værdi i national-ideel henseende.

Som bekiendt er dette Maal vundet derved, at I C. Jacobsen til den praktiske Produktion i stor Stil har benyttet theoretiske Forskninger og Experimenter i ikke mindre Stil. Centrum for at Tale herom ligger i "de kemisk-fysiske Carlsberg-Laboratorier", hvilke formelt oprettedes 1875, og som have næppe ufortjent Ry for at varte en Mønster-Anstalt i Retning af, hvad man kunde kalde et Øl-Universitet, naar man fastholder, at det samme videnskabelige Udbytte, der kommer Bryggerier direkte til Gode, med det samme tjener Naturvidenskaben i Almindelighed til Fremme. Iøvrigt skal "Carlsberg-Fonden" - som 1876 fik en hel Million Kroner, 1881 derhos Renterne af en halv, og kom i sin Helhed udgjør 2,200,000 Kr., af hvis Renter en Del dog er bestemt til Frederiksborg Musæet - for sin ene Halvdels Vedkommende benyttes i generelt-videnskabelige Øiemed, nærmest Naturvidenskab, derhos Mathematik og Filosofi, fremdeles Historie og Sprogvidenskab. Den er følgelig en Institution af vidtrækkende Betydning, i Sandhed national.

Frederiksborg-Musæet er allerede nævnt. Her virkede "Gamle Jacobsen" ikke mindre rundhaandet for en folkelig Sag paa bredeste Basis, Først gav han - for blot at nævne de største Summer - i 1877 200,000 Kr. til Kongefløiens Genopførelse og arkitektoniskmaleriske Udsmykning, derefter i 1880 andre 200,000 Kr. til Prinsessefløien. Han vilde have Slottet i Stand, han vilde tillige have det restaureret stilfuldt og pragtfuldt, idet han derved ogsaa ikke blot fik sysselsat, men oplært en hel Stab af Kunsthaandværkere. Men saa fulgte Musæet, det national-historiske Musæum, der 1878 fik 10,000 Kr. aarlig legeret, 1881 Renterne af en halv Million, ligeledes aarlig. Vi ville ikke indlade os paa Værdsættelse af Manden, hvorpaa dels Slottets Restaurering, dels Indkjøbene til Musæet skete. Man har reist skarp Kritik derimod, og ulasteligt er selvfølgelig ikke alt. Men medens Jacobsen billigvis bør fritages for at bære al Skylden i mulige Misgreb, eftersom han fik Medstyrere ved Siden til at dele Ansvaret, bliver dog det Faktum tilbage, at Ideen er hans, og at han saa eminent spendabelt har givet Midler for at fremme en Sag, han tillagde stor og skjøn Betydning for Folket og Fædrelandet.

Hans offenlige Virksomhed gik i adskillig flere Retninger. Særlig gjorde han sig fortjent af den botaniske Have og af Ørsteds-Parken her i Kjøbenhavn, baade som ledende ved Anlæget og som rundhaandet Mæcen. Han har i det hele givet uberegnelig store Summer, og han var i Regelen villig nok, naar man bad ham støtte en Sag, han tillagde offenlig Værdi. Ogsaa som Politiker og repræsentativ Mand har han arbeidet, fra 1842 til 1850 som Medlem af Kjøbenhavns Borgerrepræsentation, fra 1848 til 1852 som Kaptain og Kompagnichef i Kjøbenhavns Borgervæbning, fra 1854 til 1871 som Medlem af Rigsdag og Rigsraad, først som Folkethingsmand for Hovedstadens derefter for dens 1. Valgkreds senere som kongevalgt Rigsmad og kongevalgt Landsthingsmand. Han spillede i disse Forsamlinger en smuk Rolle, om end mest kun i anden Række, men som Brygger og som Mæcen indtager han i des høiere Grad en ubestridt første Plads.

Af ydre Udmærkelser modtog han 1860 Ridderkorset, 1874 Sølvkorset, 1871 Æreslegionskorset, ved Kjøbnhavns Universitets 400 Aars Jubilæum 1879 Æresdoktoratet i det naturvidenskabelig-mathemaliske Fakultet og 1884 Kommandørkorset af Dannebrog af første Grad, hvilke Udmærkelse paa den værdigste Maade svare til J. C. Jacobsens overordenlige Fortjenester samt til hans Id for at være sit Fædreland en nyttig Søn, sin Konge en trofast Mand, Videnskaben en offervittig Tjener.

Jacobsen døde igaar Eftermiddags Kl. 2 i Rom omgivet af hele sin Familie.

(Nationaltidende 1. maj 1887).

Brygger J. C. Jacobsen

Fra Italien et der indløbet følgende Telegram til Ritzaus Bureau:

"Rom, den 30. April. Kaptejn J. C. Jacobsen døde l Dag Kl. 2 Eftermiddag, omgivet af sin Familie."

De sidste Ord i Telegrammet er næppe løbet med uden Hensigt. Han døde "omgivet af sin Familie". Sønnen, C. Jacobsen junior, Ejeren af Ny Carlsberg, med hvem han i mange Aar levede i Fjendskab, var i det sidste Aarstid kommen i et bedre Forhold til ham; der taltes om en virkelig Afslutning paa Striden mellem Fader og Søn, og nu i April rejste de begge til Udlandet, Faderen for at gæste Italien, Sønnen som Deltager i en af ham selv udrustet og bekostet videnskabelig Ekspedition til Grækenland. Fra dette Land blev han hentet til Rom ved Telegram. De mødtes ved Dødssengen, og der er næppe Tvivl om, at Størsteparten af den herreløse kolossale Formue gaar i Arv til "unge Jacobsen."

Formuen - det er som det første Ord i alle Nekrologer i Dag over gamle Jacobsen. Han var Kaptejn, Dr. phil, Politiker, Mæcen, men i det Gravmæle, som den store Mængde hugger ham, vil der over det hele komme til at staa: Millionær. Pengene, de møjsommeligt af Hundreder af Hænder sammenakrabede Penge gjorde ham til alt det han var i vort lille Samfund, de var Klangen i hans Navn og Humlen i hans Berømmelse.

Jacobsen var en af vore største Arbejdsgivere. Som saadan har han grebet ind i mange Menneskers Skæbne, og det skal siges om ham, at hans Kapitaler traadte forholdsvis humant paa Jorden. Jacobsens Arbejdere paa Gamle Carlsberg havde gennemgaaende gode Kaar; for hvert Hundrede Tusinde, der tilfaldt Kirken eller Højrepolitiken som Gave, naaede ogsaa en Hjælp ned til de Smaafolk. der drev hans vældige Maskiner, bryggede hans Øl og i et Par Menneskealdre gjorde ham til den Mand han var.

Sin første Position vandt han ved Arv, uden Arbejde. Hans Fader var Ølbrygger, og Jacob Christian Jacobsen, der var født den 2den September 1811 her i København, overtog i 1830 Forretningen. Senere gjorde han en Rejse til Bajern, satte sig ind t ben derværende Ølindustri, og anlagde i 1845 et Bajerskøl-Bryggeri her hjemme. To Aar senere grundede han "Carlsberg", der gjorde ham til en af Landets rigeste Mænd og nu sender sine Produkter ud over hele Kloden.

Del er klart, at Politikerne hurtig blev opmærksom paa Jacobsen. Han var jo saa at sige født indflydelsesrig. Men nogen selvstændig politisk Rolle kom han aldrig til at spille, og naar han i sine sidste Aar mødte til Valg, saa de fleste af hans Meningsfæller mindre efter ham selv, men desto mere efter hans Arbejdere.

Jacobsen begyndte iøvrigt som Liberal, og først efterhaanden som Formuerne skilte sig bestemtere af til den ene Side, blev han Højremand. I 1848 var han Stænderdeputeret, fra 1854-58 og fra 1861-61 Folkethingsmand. Efter Forfatningsrevisionen endte han ganske naturlig i Landsthinget, hvor han sad til 1871. Men til disse ydre Omrids af hans politiske Bane knytter der sig ikke nogen i synderlig Grad udfyldende Personlighed. Ved den sidste Tids Højrefester tog Partiet ham af og til med som Taler - han gav mange Penge til Partifondet - og enkelte vil maaske endnu erindre den gamle Mands fuldstændig vilde Angreb paa Udlandets Magthavere. I den Forstand forstod han ikke, hvor nær han i Virkeligheden stod dem.

Af Jacobsens Pengegaver er de mest bekendte Carlsberg-Fondet, der har til Formaal at fremme Videnskaben, og som han i to Gange har skænket 2 Millioner Kr., samt det nationalhistoriske Musæum paa Frederiksborg Slot, ialt 600,006 Kr. For disse Fortjenester blev han ved Universitetsjubilæet i 1879 udnævnt til Doktor i Filosofien. Det var naturligvis en blot og bar Ærestitel, men over for ham talte Højremændene aldrig om købte Doktorhatte; han var dem for rig og værdifuld, til at en Spot, som de ellers ikke sparede over for andre, kunde naa ham.

Brygger Jacobsens Død vil kunne blive et Tab for mange. Hvad han efterlader sig, er - uden at det skal komme hans Minde til Forklejnelse - først og fremmest Kapitaler, og man maa haabe, at de vil gaa over i Hænder, i hvilke de vil blive et skaansomt og om mulig heldbringende Vaaben.

(Social-Demokraten 1. maj 1887)

I krypten i Jesuskirken findes et rum hvor Jacobsen-familiens laurbærkranse m.m. udstilles. Blandt disse er ovenstående som efter teksten er skænket af arbejderne på Carlsberg. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kisten blev bragt fra Rom til Holmens Kirkes kapel hvorfra det lørdag den 21. maj 1887 blev bragt til Gammel Carlsberg ("Pompeji"). Her blev der afholdt en mindre ceremoni for en snæver kreds. Kisten blev herfra båret til Vor Frue Kirke. Den 22 maj blev der afholdt en sørgehøjtidelighed i Frue Kirke hvortil der krævedes adgangsbillet. Christian 9., prins Valdemar og andre var til stede. Kronprinsen, den senere Frederik 8. var repræsenteret ved kammerherre Rægler. Kisten blev herefter ført til kirkens kapelrum hvor det stod indtil Jesuskirken var klar til at modtage den. 

En Arbejders Begravelse. (Efterskrift til Politivennen)

En smuk begravelse fandt sted i fredags på Vestre Kirkegård, idet den på Ny Carlsberg forulykkede blikkenslagersvend blev jordet. Der havde samlet sig et stort følge, ca. halvandet hundrede deltagere, som mest bestod af medlemmer af Blikkenslagernes Fagforening, samt så stort et antal fra Ny Carlsberg, som der kunne undværes, alle dér arbejdende private håndværkere og andre. Hr. Jacobsen, Ny Carlsberg, var selv til stede og lagde en krans på kisten. Processionen var smuk med Ny Carlsbergs smukke fane og blikkenslagernes fagforenings fane i spidsen. Stemningen var højtidelig, men ikke trykkende, for alle havde bidraget til at lindre enkens sorg. Den afdødes mester havde ledet og bekostet begravelsen. En komité havde sat sig i spidsen for en indsamling, hvortil alle på Ny Carlsberg, både faste og private, havde sluttet sig. Hr. Jacobsen har også tilsagt komiteen et større beløb, så at enken ikke kommer til at trænge for det første.

(Social-Demokraten, 2. februar 1886)

Ølforbruget. (Efterskrift til Politivennen)

Ølforbruget, det vil sige Forbruget af baiersk Øl, er i de sidste Aar steget i el Forhold, som næsten er Utroligt. Den største af vore baierste Ølbryggere, Kapitain Jakobsen, leverer nu omtrent 20 til 30 Gange saa stort er Kvantum Øl, som da han begyndte paa Produktionen. Det næststørste Ølbryggeri, Heymanns paa Gamle Kongevej, har udvider sin Produktion til det fir- eller femdobbelte; endelig vil "Rabeshave", der er et af de ældre Bryggerier, sikkert ogsaa nu forøge sin Produktion. Samtidigt hermed er der anlagt er stort baiersk Ølbryggeri paa Aktier ved Store Vibenshus og et mindre paa Vesterbro af Fabrikant Struch. Det voxende Forbrug fremgaaer ogsaa af det stigende Antal af Ølhaller. Brygger Heymanns Pavillon paa Gamle Kongevej er siden dettes Anlæg 3 Gange bleven udvidet; han bygger nu desuden en Ølhalle foran paa Vesterbro, hvor ligeledes Struch anlægger en saadan. Der er endvidere Tale om, at det Aktieselskab, der kar anlagt Bryggerier ved Store Vibenshus, og i hvilket Dhrr. Owen Co. have den betydeligste Andel, staaer i Underhandling om Erhvervelsen af Glacisholms Have lige udenfor Vesterport, der steder op til Kongens Klubs Sommerlokale, for derpaa at anlæge en storartet Ølhalle. (Sorø A.)

(Ribe Stifts-Tidende 4. juni 1860)

Brygger Jacobsen om Hjælpeskat. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redacteur!

I Anledning af en til en større Artikel i Deres Gaarsnummer knyttet Note, hvori det udhæves som et mærkeligt Factum, at jeg, der driver Næringsbrug som Brygger i Kjøbenhavn og er Medlem af Borgerrepræsentationen, har vægret mig ved at svare Hjælpeskat, paa Grund af at jeg boer udenfor Stadens Grund, troer jeg med et Par Ord at burde oplyse denne Sags rette Sammenhæng.

Jeg har ligesaa lidt ved denne som ved nogen anden Lejlighed "vægrer" mig ved at opfylde en mig paahvilende Pligt, men jeg har i sin Tid gjort Ligningscommissiomen opmærksom paa, at det var ligefrem stridende mod Loven af 14de April 1855, at man havde optaget mig, som ikke mere var Indvaaner i Kjøbenhavn, paa Listen over de Hjælpestatpligtige. Om det Urigtige i denne Ansættelse kunde der saa meget mindre være nogen Tvivl, som der i det første Udkast til den nævnte Lov havde foreligget et Forslag - hvilket jeg havde været med at stille - som netop gik ud paa at ogsaa de Næringsbrugere, der ikke have Bopæl i Staden, skulde svare Hjælpeskat, hvilket Forslag var bleven forkastet af Ministeriet og følgelig ude ladt af Loven. Da det saaledes aabenbart var ved en Fejltagelse, at mit Navn var bleven opført paa Hjælpestatslisten, hvilket ogsaa strax blev erkjendt af Ligningscommissionen, forekommer det mig "mærkeligt", at Nogen kan undre sig over at jeg ifølge den offentlige Opfordring gjorde opmærksom paa den indløbne Feil. Enhver fornuftig Mand vil vistnok i lignende Tilfælde handle paa samme Maade.

At jeg iøvrigt som Næringsbruger i Staden ved bliver at svare Næringsskat, er en Selvfølge og den "uhildede Betragter", der i den foregaaende Artikel lægger et nøie Kjendskab til Forordn, af 1ste Januar 1840 for Dagen , maa altsaa vide, at jeg ikke har tabt min Valgbarhed, fordi jeg ikke tillige svarer Hjælpestat og at jeg følgelig ikke er berettiget til at frasige mig det af mine Medborgere mig paalagte Hverv. Enhver vil herefter kunne bedømme om det "Paafaldende" ligger i min Færd eller i Notens Forfatters.

Carlsberg, den 14de Februar 

Ærbødigst

J. C. Jacobsen

Brygger.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. februar 1857).

Kommuneskat var næringsskat 1812-1855. Lov af 14. April 1855 om en Nærings- og Hjælpeskat indførte en hjælpeskatt som en skat på formue og lejlighed, ved hvilken samtlige stadens indbyggere blev inddraget under den personlige skattepligt. Dog skulle kun 1/3 af de udgifter, der lignedes på stadens næringsbrugere, tilvejebringes under navn af hjælpeskat ved ligning på formue og lejlighed. Men da også hjælpeskatten pålignedes de næringsdrivende, vedblev disse således fremdeles at bære størsteparten af den personlige skattebyrde. Loven skulle udløbe med udgangen af 1858, men da man ikke ved dette tidspunkt havde fået gennemført nogen anden ordning, blev loven yderligere gjort gældende for årene 1859, 1860 og 1861. De sdiste to år blev den pålignet med halvdelen af næringsskatten. Hjælpeskatten blev afskaffet i 1861. Herefter skulle man kun betale indkomstskat.