Valget i Flensborg. (Efterskrift til Politivennen).

Som vi allerede har omtalt for et Par Dage siden, er vi af det socialdemokratiske Parti i Tyskland og navnlig i Hertugdømmerne blevet opfordret til at virke for Hr. Hasenclevers Valg i Flensborg, og vi gjorde det saameget hellere, som vi ved samme Anledning vilde faa Lejlighed til at prøve, hvor dvbt de storborgerlige danske Slesvigeres Patriotisme igrunden stikker. Vi maa sige, at det skete vil være en gavnlig Lære for alle dem, som tror paa den saakaldte Fædrelandskærlighed. Omendskønt det nemlig er os vitterligt, at de danske Vælgere paa Grund af den snedige, prøjsiske Inddeling af Valgkredsene, ikke vil kunne sætte nogen dansksindet Kandidat igennem, og omendskønt Hr. Hasenclever har erklæret, at han, som Socialist, holdt paa Nordslesvigernes Selvbestemmelsesret, altsaa indtog fuldstændig det samme Standpunkt, som d'Hrr. Krüger og Ahlmann, saa var det dog en altfor stor Ærgrelse for Storborgerne at se en Social-Demokrat blive valgt, til at de ikke skulde gøre Alt for at forhindre det.

Det kunde vare meget interessant at faa at vide, paa hvilke Grunde "Dannevirke" støtter den Protest, som Bladet har nedlagt mod Hr. Hasenclevers Valg. Hvad er egentlig de dansksindede Flensborgeres Mening? Vil de have en Repræsentant, som paaser den danske Befolknings Interesser, eller vil de have en Repræsentant for Storborgerne? Det er nemlig to meget forskellige Ting. I første Tilfælde maatte det jo være dem aldeles ligegyldigt, om Manden saa var en Kineser af Nation, naar han blot holdt paa Befolkningens Ret til efter fri Afstemning at vende tilbage til Danmark; i sidste Tilfælde derimod er det en bestemt Stands Interesser, som de ønsker at han skal kæmpe for, og da træder jo Nationaliteten i Baggrunden, for at give Plads for Erhvervelsen eller rettere Bibeholdelsen af det tilranede Herredømme over Arbejderne. Vi for vor Part har alletider været overtydede om, at Storborgernes "Nationalitetsfølelse" ikke havde meget at sige, men vi er tillige forvissede om at den slesvigske Arbejder ved det bevægede Liv, som han har levet i de sidste 25 Aar, er kommet til en saadan Grad af politisk Modenhed, at han ikke længere vil lade sig trække om, ved Næsen af de Folk, som bruger Nationalitetens Skærmbrædt, naar de vil benytte Arbejderne til Formaal, som strider imod disses Interesser. Hr. Hasenclevers Valg vil i dobbelt Henseende være en Fordel for de dansksindede Arbejdere i Flensborg, eftersom han for det Forske vil virke for, at de faar Ret tit at slutte sig til det Land, som deres Fortid har knyttet dem til, og for det Andet fordi han tillige vil vare en værdig Repræsentant for Arbejderklassen, den Klasse, som netop i vor Tid er ifærd med at tilkæmpe sig de Rettigheder, som Storborgerne, saavel i Slesvig, som i Danmark og Tyskland har vidst at tilrive sig paa deres Bekostning. Ved at stemme paa Hr. Hasenclever tilfredsstiller Slesvigs Arbejdere altsaa paa en Gang deres patriotiske og deres Klasse Interesser; Udfaldet af Valgene vil nu vise, om Ulykken har lært vore slesvigske Brødre at være selvstændige, eller om de endnu sjasker af i Hælene paa Storborgerne!

(Socialisten 7. april 1872).

Wilhelm Haseclever. Public domain.

Opstillingen fandt sted i forbindelse med et suppleringsvalg til rigsdagen. Tysklands socialdemokratiske Arbejderparti var blevet dannet i 1869. Medlemmerne kom fortrinsvis fra Sachsen og Sydtyskland. Der fandtes på det tidspunkt to socialdemokratiske partier som først blev forener i 1875. Wilhelm Hasenclever (1837-1889) repræsenterede det Lassalske pari og efterfulgte advokaten I. B. Schweitzer. Ved valget den 30. maj 1872 fik professor Hinschin 6.000, Krüger 4.434 og Wilhelm Haseclever 995 stemmer. Geleff kunne godt tøtte Hasenclever af natiuonalistiske grunde, mens Louis Pio mere var tilbøjelig til at gøre det for hans lassalleanske sympatier. Det fik modparten, Eisenacherne til at udsende advarsler mod Hasenclever som de kaldte "Bismarcks agent".

Tydsk i nordslesvigske Skoler. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. "Dvke." skriver: "Medlemmerne af den Commission, som Overpræsident Baron Scheel-Plessen har nedsat til at udarbeide en Instrux om Indførelsen af tydsk Underviisning i de nordslesviskee Skoler, have samtidig med Commissoriet modtaget en Skrivelse fra Overpræsidenten, hvori denne udvikler sit Standpunkt i denne Sag. I denne Skrivelse, der er dateret 11te April, hedder det: Den Bestemmelse, at der skal meddeles Underviisning i det tydske Sprog i samtlige Skoler i Nordslesvig, hvor dette hidtil ikke er skeet, er udelukkende truffen i den Hensigt, at afhjælpe en Trang hos Provindsens dansktalende Befolkning, som uden Kjendskab til det tydske Sprog og uden Færdighed i at bruge det, ikke er i Stand til at tage den den tilkommende Andeel i Velsignelserne og Fordelene ved Samkvemmet, Handelen og hele det aandelige Liv i del samlede Fædreland ("Gesammtvaterland"). Ligesom altsaa Indførelsen af den  tydske Sprogundervisning udelukkende skeer for at tilfredsstille denne Trang og er uden al Sammenhæng med den paagjældende Befolknings Nationalitet og Modersmaal, saaledes skal ogsaa det Tvingende ved denne Foranstaltning udelukkende indskrænke sig til, at det tydske Sprog i Elementarskolerne bliver drevet som Underviisningsgjenstand, medens det kun paa vedkommende Skolecommuners udtrykkelige Ønske skal anvendes som Undervisningssprog. I de tvende første Skoleaar skal der endnu ikke gives Undervisning i det tydske Sprog. Denne Tid skal meget mere anvendes til at undervise Børnene i deres Modersmaal i Begyndelsesgrundene til, hvad de bør vide og kunne, og gjøre dem modtagelige for videre Uddannelse. Naar det andet Skoleaar er overstaaet, skal der indtræde 6 Timers ugentlig Undervisning i det tydske Sprog. Formaalet med denne Undervisning er, at Børnene efter tilendebragt Skoletid ere istand til at forstaae og til paa Tydsk at gjengive Indholdet af en tydsk Folkeskolelærebog og udtrykke sig forstaaelig baade mundtlig og skriftlig om, hvad der forefalder i det daglige Liv. Hvad Methoden angaaer, da er en egenlig gramatikalsk Underviisning ikke nødvendig for at naae dette Maal; de i denne Retning uuudværlige Kundskaber skulle bibringes Børnene ved Siden af Læses bogen, Oversættelsen og de skriftlige Øvelser. Religions-Underviisningen skal i hele Skoletiden uden Undtagelse gives paa den paagjældende Befolknings Modersmaal og Kirkesprog. Alt nu findes der i Nordslesvig kun faa Elementarlærere, som ikke ere qvalificerede til at undervise i det tydske Sprog paa Tydsk. Jeg har truffet den Bestemmelse, at der ved de nordslesvigske Skoler fremtidig kun ansættes saadanne Lærere, som ogsaa ere det tydske Sprog mægtige."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. maj 1871).

Socialdemokrater i Holsten. (Efterskrift til Politivennen)

 Hertugdømmerne.

- - -

Socialdemokraterne, det fjerde Parti, have under de sidste tyve Aars Partistridigheder i Hertugdømmerne sygt at organisere sig som eget Parti og at træde i Forhindelse med Ligesindede i Tydskland. Byerne Altona, Neumünster, Heide, Kiel, Rendsborg og Danischwoldistrictet i Sydslesvig have hidtil været Tumleplads for deres Virksomhed. I de sidste Uger have de holdt en Række Møder og opstillet Candidater i Altona (Skrædder Bräuer fra Hamborg), i 7de Valgkreds (Hartmann fra Hamborg) og i Heide (Cigarmager Winther). Talerne paa disse Møder erklærede sig for Ophævelsen af de staaende Hære, for almindelig Valgret, Afskaffelsen af alle indirecte Skatter, fri Underviisning og Understøttelse af Arbeiderassociationer med Statens Midler. Da de derhos ligesom de fængslede Socialdemokrater fra Vesttydskland udtalte sig imod enhver Erobringskrig og ikke viste den mindste patriotiske Sympathi for de slesvigholsteenske Tropper og disses Deeltagelse i de 55 Slag, Fægtninger og Belejringer, kan man let forstaae, at det paa nogle af disse Forsamlinger gik noget tumultuarisk til. Selve den Kjendsgjeming, at store Masser af Arbeiderne indfandt sig ved Møderne og med Interesse fulgte Foredragene, er imidlertid ikke uden Betydning.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. februar 1871).