28de Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

 København, den 28. marts 1848.

- De efterretninger som i dag er kommet hertil med den hamborgske post af 25. og med dampskibet "Hekla" af 25. indskrænker sig næsten kun til Holsten og Rendsborg. Opstanden synes vel at tiltage, men det synes også temmelig klart, at der udvikler sig til to partier eller to retninger: den ene for fuldstændig adskillelse fra Danmark og den anden for det tidligere beståendes opretholdelse, men begge disse retninger, der endnu er forenede i den såkaldte provisoriske regering, er dog tillige enige i at anerkende kongen af Danmark som hertug Frederik VII. De ville vel i forening pryde med væbnet hånd ind i Slesvig, og der er det, hvor de danske skal møde dem og hvor den afgørelsens kamp, der nu synes uundgåelig, skal finde sted. Dens udfald kan næppe være tvivlsom, såvist som en stor del af Slesvigs befolkning er dansk og dansksindet, og der næppe bliver nogen synderlig regulær magt. Oprørerne ville have at stille mod de danske tropper. 

Vel har som man vil se af nedenstående, kongen af Preussen tilsagt sin hjælp, dog kun til det beståendes opretholdelse, hvori de nye kgl. bestemmelser ikke heller kan siges at gøre noget indgreb, og desuden må man vel vente så megen æresfølelse hos den stor del af slesvig-holstenerne at de vil skamme sig ved en sådan hjælp. Men hvad der vel turde bidrage bedst til at forhindre en preussisk eller tysk intervention (hvilket i øvrigt også måtte skaffe os Frankrigs bistand) er det at den tyske bevægelse ingenlunde er endt med slagteriet i Berlin. Man kan i denne bevægede tid vistnok ikke af aviserne alene komme til pålidelig kundskab om forholdene og begivenhederne; de hidtil skjulte ånder og kræfter, som overalt bryder frem, er for mange endnu ubekendte og i de fleste beretninger vurderes de enten for højt eller for lavt. Men når der dog er et faktum, at man i Köln allerede offentlig debatterer om republikken, om løsrivelsen fra det preussiske monarki, så turde vel de preussiske tropper, hvis kongen af Preussen ellers længe mere kan disponere over dem, få en ganske anden bestemmelse end at understøtte slesvig-holstenerne. 

Også fra Karlsruhe råber man om hjælp mod republikken, der truer fra Elsass og fra Paris, hvor flere tusinde tyske arbejdere har organiseret sig militærisk og ventes at marschere til Rhinen, vistnok ikke for at redde de tyske fyrster, eller for at tjene under kongen af Preussen, fordi han nu har erklæret at ville stille sig i spidsen for den tyske bevægelse - en sådan erklæring er overhoved nu blevet et dårligt tegn på styrke. - Ludvig af Bayern erklærede nylig det samme og i dag har posten bragt efterretning om, at han har set sig nødsaget til at nedlægge regeringen til fordel for sin søn. At det ville komme dertil med ham, antydede aviserne ikke; men når de nu omtale den jubel, som kongen af Preussen vækker i sin hovedstad, så turde og så let bagved den ligge noget andet og mere end mange venter. - Under sådanne omstændigheder behøver de danske vist ikke at frygte stort af tyskerne. Deres egne anliggender viste give dem nok at bestille, og det vil ikke lykkes fyrsterne - selv om de ville det - at ægge nationerne imod hverandre for at aflede opfyldelsen af de løfter, de har givet dem, og ved hvis opfyldelse de selv ville ophøre. - Når de danske derfor med mod og kraft afviser den første indtrængende fjende bebudende friheden, ved hvert skridt, så vil også nationerne snart erkende, at det ikke er os, de behøver at bekæmpe, ikke en konge som Frederik den Syvende mod hvem de behøver at optræde - for han er uden sammenligning nu den mest oprigtige, frisindede og populære fyrste i hele Europa. 

Her i hovedstaden arbejdes nu kraftigt på de videre udrustninger; de frivillige er i dag begyndt at eksercere. Bevægelsen i gemytterne tiltager; men alt foregår i fri og rolig orden.

Dampskibet "Skirner" afgår i morgen eftermiddag kl. 5 til Travemünde med posten. Man venter i øvrigt at landposterne gennem hertugdømmerne vil vedblive at gå uhindrede. 

I aftes holdtes atter en forsamling i Casino hvor tre nordslesvigske stænderdeputerede og flere jyske deputationer meddelte beretninger om den danske stemning og begejstring i Slesvig Jylland, og om deres audienser hos kongen.

- Fra Nordslesvig har man i dag efterretning om, at bønderne ruste sig i talrig mængde mod det slesvig-holstenske oprør. 

- I Roskilde blev de herfra i morges bortdragne tropper beværtede af borgerne under telte på torvet, og mange hundrede bøndervogne var, mødt for at befordre soldaterne videre. 

(B. T.) I går eftermiddag kl. 6 var de tropper, som skulle afgå denne morgen herfra, 1. og 5. linjebataljon samt 2. husareskadron, opstillede på eksercerpladsen, hvor de modtog nedenstående proklamation i overværelse af hs. kgl. højhed prins Ferdinand og de øvrige prinser. Derefter indfandt hs. maj. kongen sig, ledsaget af sine adjudanter, modtaget med umådelig jubel. såvel af soldaterne som af den store forsamlede folkemængde. Hs. maj. talte opmuntrende til tropperne, og endte med de betydningsfulde ord: "Lev vel, vi ses snart'." Den stormende jubel ledsagede ham. Da han forlod pladsen og igennem gaderne, hvor man fra vinduerne tilviftede ham med tørklæderne.

Soldater! 

Hele det danske folks øje er henvendt på eder! Et skønt hverv er eder overdraget: at kæmpe for den retfærdige sag. 

Eders konge er overbevist om, at denne følelse besjæler eder alle. 

Så antager da eders konges løsen: Med Gud! for Konge og Fødeland.

og Kongens og Folkets Velsignelse følger Eder ! 

Christiansborg Slot, den 27. marts 1849.

Frederik R."

- Af de forskellige beretninger fra Kiel optager vi følgende:

D. 24. da prinsen af Augustenborg ankom til Rendsborg med kielerne og jægerne, lod han dem med fældede bajonetter trænge ind mod hovedvagten, som han opfordrede til at overgive sig. Kun nogle officerer af den slesvigske bataljon modsatte sig, men blev snart skaffet til side. Man sætter nu fæstningen i forsvarsstand. Prinsen vil ikke have flere friskarer, men der er dog sendt opfordring til alle kommuner om at opgive hvor mange våbendygtige mænd der haves. 

- Den 25. I Neumünster er det kommet til uroligheder, hvorved tre huse, deriblandt amtstuen, er ødelagte. Man mener at have tøvet der for længe med borgergardens oprettelse. Den provisoriske regering har udnævnt prof. Droysen og dr. Ahlmann til sine sekretærer. D. 26. (morgen kl. 9 efter dampskibenes ankomst med deputationen og kongens svar): Her siges  om København, "at om de danske også har bibeholdt kongens navn, så har han dog aldeles tabt sin magt. Selv ministrene, ikke engang de af folket ophøjede, er i besiddelse af magten. De organiserede klubber regerer det hele og man tør befrygte, at selv disse ikke ville kunne beholde magten! En tilstand som i Paris i året 1791." - (Når kongen af Danmark selv begiver sig til hæren, vil usandheden af denne påstand bedst vise sig) - (Middag Kl. 1.) De med dampskibene fra København ankomne slesv.-holst. embedsmand går til Rendsborg og hertugen og de to prinser af Glücksborg er gået til Rendsborg. Flere holstenske adelige, navnlig buchwaldere, træder i militærtjenesten. Over-appellationsretten anerkender den provisoriske regering og skriver derom til overretterne. Hertuginden af Glücksborg rejser ikke til København. - Der er i alle disse dage ikke blevet sagt et ondt ord til nogen dansk; de afskedigede officerer går uanfægtede om på gaden. Kun mod en søofficer var man opbragt. Således bar man sig også ad overalt i landet, kun med forhadte tyske embedsmænd udøves demonstrationer ved at slå vinduer ind osv. 

D. 20. (om aftenen): Krigen mellem Danmark og hertugdømmerne er vis. Da Olshausen var landet, formanede han til at behandle de danske venligt, således som han også var blevet venlig behandlet. Man skulle ikke nærme sig dampskibene og især undgå al skyden da det kunne bevirke uendelig ulykke. Den officielle beretning blev oplæst fra vognen. Derefter berettede Olshausen udførlig om hvorledes deputationen i København var blevet trængt af folket, men beskyttet af studenterne, kommet uskadt bort, og at alle tyske havde med dem forladt København (det var en dygtig usandhed). Derpå talte Clausen om den begejstring hvormed det danske folk rustede sig for at holde på Slesvig og formanede til samme iver. Til sidst fortalte etatsr. Francke hvorledes han havde været kaldet til kongen for som præsident af det tyske Kancelli eller som regeringskommissær i hertugdømmerne at repræsentere regeringens anskuelser. Men da Slesvigs inkorporation var betingelsen (?), så havde han afvist alle tilbud og for at forblive en ærlig Mand også nedlagt sit hidtilværende embede - Almindelig Jubel.

I søndags blev på Altonaer Stadttheater til øjeblikkets forherligelse opført: "Den 24. marts eller Schleswig-Holsteins Volks Erhebung: Lystspil i 1 Act af J. Krüger." 

De fra byen Slesvig nordpå marcherende jægere og dragoner siges i hamborgske blade at være for størstedelen vendt om igen. I Flensborg skal det danske parti være blevet belejret.

- Man må håbe, at disse to efterretninger ikke er pålidelige. Studenterne og det kielske turnerkorps vil den 25. om aftenen forlade Rendsborg og drage nordpå. 

Fra flere steder og landsogne var deputationer ankommet til Rendsborg. Oprørerne skulle i Rendsborg have fundet 600.000 Rbd. i hollandske dukater.

I Altona drager folkemasser hver aften gennem gaderne og tiltvinger sig illumination, river skilte ned, hvorpå der står "kongelig privilegeret", synger "meerumschlungen", slår ruder ind etc. "Liedertaflen" bringer overpræsidenten, Reventlow-Criminil, om aftenen serenader og han taler til dem om das deutsche Vaterland. I Altona har foruden borgervæbningen til stadens forsvar, også dannet sig et frikorps og et skarpskyttekorps, som vil tjene udenfor staden. Blandt de med jernbanen fra Altona til Rendsborg den 25. afgåede bevæbnede skulle også have været 12 berlinske studenter.

I Staten Slesvig har man jaget regeringspræsident Scheel bort på en brutal måde; det siges, at da han på etaten ville overtyde de omkringstående om hans tyske sindelag blev han således forhånet, at han skal have tabt forstanden. Man havde senere set ham på vejen til Saatrup til fods. 

Kamh. amtmand Heintze i Bordesholm har ikke villet anerkende den provisoriske regering. Politimagten er overdraget agent Renk.

(Kjøbenhavnsposten, 28. marts. 1848)

Den danske kong Frederik 7. indtog i Flensborg ifølge Illustrirte Chronik, No. 8, 1848. Det foregik ifølge illustratoren på voldsomste måde.

Den slesvig-holstenske deputation smugles ud. (Efterskrift til Politivennen)

Den slesvig-holstenske deputation blev i går formelig smuglet ud af byen, da man ikke uden grund nærede bekymring for den i anledning af det indtryk som "Dannevirkes" beretning om Olshausens tale der havde fremkaldt, da nævnte beretning i går morges straks efter postens ankomst dermed blev hørt oplæst på forskellige offentlige steder her i staden. En meget talrig menneskemængde havde forsamlet sig på gaden og en del af livjægerne og det borgerlige infanteri blev i stilhed sammenkaldt som om de var bestemt til at eskortere de deputerede ned til havnen. Men mens en del af folkemængden der ventede dem, var de hemmeligt ad kanalerne og strømmen bragt i en båd ombord på "Hekla", og "Kongens svar" blev bragt dem inden skibet afgik. Den omkring borgerkorpsene samlede mængde blev tilsfredsstilet ved livjægerkorpsets musik gennem gaderne og ind i Kongens Have hvor korpset opløste sig.

(Kjøbenhavnsposten, 25. marts 1848).

At afsendelsen allerede foregreb de kommende krigsshandlinger, fremgår tydeligt af senere viceadmiral Steen Billes erindringer:
Den 24. marts om morgenen, klokken var vel 9—10, sad jeg ved mit skrivebord i færd med det arbejde, der af den afdøde konge var bleven mig pålagt, at skrive min beretning om Galatheas jordomsejling, da min gode ven, daværende kommandør Zahrtmann, trådte ind til mig. "Nu er der ikke tid til at skrive rejsebeskrivelser", sagde han, "Du må straks gøre dig klar til en ny rejse" — "Hvorhen" — "til Kiel, endnu i eftermiddag med Hekla." 
Dog jeg vil slippe den dialogiske form, så meget heller som jeg selvfølgelig ikke kan huske samtalens ord nu efter 20 års forløb. Han forklarede mig mundtlig hvori mit ærinde bestod. Dette udvikles imidlertid bedst ved at anføre den skriftlige ordre, jeg i løbet af dagen modtog fra admiralitetet; den lød således:
"Hr. kaptajnen beordres herved til i dag, med dampskibet Hekla at afgå til Kiel, hvorhen det ledsager Dampskibet ... På Skirner medfølger den herværende deputation fra hertugdømmerne, der landsættes hvor den måtte ønske det i Kieler Fjord. Under behørig iagttagelse af Frederiksort antages begge dampskibene at kunne løbe op indtil tværs af Kieler Slot, hvor Skirner, under Heklas kanoner, kan landsætte post, passagerer og gods, alt med fartøjer fra land. Deres fremgangsmåde derefter samt de forsigtighedsregler, der måtte anvendes, vil de have at bedømme efter de til den tid stedfindende forhold, og søger De derom, såvidt muligt at indhente pålidelige oplysninger fra de derværende civile og militære Autoriteter.
Såfremt dampskibet Copenhagen hindres i at kunne afgå fra Kiel med posten næste søndag, så indtager Skirner post og passagerer og De returnerer da hertil med begge dampskibene. Fortsætter derimod Copenhagen sine regelmæssige ture så oppebier De næste tirsdag posten, den Skirner da indtager, og efter at De har ledsaget den Kieler Fjord ud, overtræder de på Skirner og returnerer med den hertil, hvorimod De beordrer kaptajnløjtnant Købke til med dampskibet Hekla at søge Korsør Red og derfra hertil at melde sin ankomst.Idet det sluttelig tilføjes som hovedprincip under denne sendelse, at de ignorerer ethvert flag, De måtte se hejst, og at De ikke skrider til noget som helst angreb, men kun kraftigt tilbageviser samme, efter muligst at have søgt at forebygge anfald på de Dem underlagte skibe, så anfortror Kollegiet i øvrigt med tryghed udførelsen af denne sendelse til Deres ...
Denne ordre holdes hemmelig, og som følge heraf overgiver De først efter afgangen herfra ordrene til kaptajnløjtnant Købke og premierløjtnant Seidelin."
Admiralitets- & Commissariats-Collegium d. 24. marts 1848.
Schifter. Kinck. Wiborg. K. E. Mourier.

Efterretninger fra Hertugdømmerne. (Efterskift til Politvennen)

De nyeste Efterretninger fra Hertugdømmerne ere ifølge Hamborger og Altonaer Aviser følgende:

Med Hensyn til Borgerforeningens Andragende om Indretningen af en Borgervæbning have Raad og Borgerskab i deres Dags Møde udtalt sig for samme, nemlig saaledes at en Communalgarde bliver dannet af Borgere, til hvilken ogsaa de, som ikke ere Borgere, kunne slutte sig, dog kun imod at væbne sig paa egen Bekostning. Det ifølge Lovene nødvendige Andragende til Regjeringen vil i denne Anledning allerede i Morgen blive indgivet af Øvrigheden. Til samme Tid vil Indskrivningen af Frivillige, som kunne melde sig til Optagelse i Borgervæbningen, finde Sted.

I en anden Efterretning fra Kiel i samme Blad, af 20de Marts, hedder det: I Morgen Eftermiddag gaaer den den 13de valgte stænderske Deputation til København. Paa Løverdag vil den atter vende tilbage. Paa denne Dag ville da fra alle Dele af Landet Mænd her være tilstede i talrig Mængde, for at høre den kongelige Resolution.

Idag have Raad og Borgerskab besluttet en Borgerbevæbning for Staden Kiel og foreløbigt udsat 2000 Rd. til dette Øiemeed. En Commission er allerede bleven nedsat og begynder i Morgen sin Virksomhed.

 - Fra Gluckstadt hedder det under 20de Marts. Den almindelige Bevægelse, som har yttret sig i Tydskland, viser sig nu ogsaa her. Den 10de blev der holdt en Forsamling, og Advocat Prangen opfordrede samme til en almindelig Folke- og Borgerbevæbning, hvilken Opfordring blev modtagen med almindelig Jubel af den talrige Forsamling.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. marts 1848, 2. udgave).

Den slesvig-holstenskeDeputation indlogeres. (Efterskrift til Politivennen)

Den slesvig-holstenske deputation har i dag været stedet til audiens hos den nye regering og haft en meget lang konference med samme. På hen- og tilbagevejen ledsagedes den af en meget talrig menneskemængde.

Dampskibet "Copenhagen" til hvis standsning der i går udvirkedes kgl. ordre efter at det først var anholdt på Toldboden af en del borgere og studenter, er i middags afgået herfra med depecher og med den anholdte deputations beretning.

Deputationen var i første omgang blevet indlogeret på d'Angleterre, men en truende menneskemængde fik konsul Hother Hage til at tilbyde den husly. Mængden fulgte imidlertid efter og stod udenfor huset, indtil Hage og studenterkorpset opfordrede dem til at gå hjem. 

Dagen efter blev deputationen igen fulgt til Christiansborg kl. 11 og tilbage kl. 1 af en stor menneskemængde. Måske så deputationen også de opslåede plakater med ordlyden: Danske Mænd - Øjeblikket er truende. Fædrelandet har brug for jeres sønners bistand.

(Kjøbenhavnsposten, 23. marts 1848)

Hadersleben, d. 22. März.
Nachdem Beseler am Morgen des 17. ds. Hadersleben verlassen hatte, um zu der am 18. in Rendsburg stattfindeden Abgeordneten- und Volksversammlung zu eilen, verbreitete sich hier die Sage, dass man durch diese Versammlung eigentlich sich der Festung Rendsburg durch einen Coup de main zu bemächtigen suchen würde. Am 19. Abends (Sonntage) passierte der Regierungsrath Höpfner aus Schleswig als Curier nach Copenhagen hier durch, und alsbald verbreitete sich von der hiesigen kgl. Posthalterei mit Blitzesschnelle das Gerücht in der Stadt, dass die in Rendsburg versammelten Schleswig-Holsteiner sich der Festung bemächtigt hätten, ein Theil des Militairs hätte sich mit ihnen vereinigt und der Rest keinen Wiederstand leisten können. Selbst hiesige Schleswigholsteiner wurden hierüber erschreckt, denn der Bürgerkrieg wäre in unsern sonst glücklichen Lande alsdann ausgebrochen. Diejenigen aber, welche die Verhältnisse der Festung Rendsburg kennen, erklärten sogleich das Gerücht für ungereimt, und so was es auch in the That. Am anderen Morgen, als Leute aus Rendsburg hier eintrafen, stellte es sick klar heraus, das diejenigen Abgeordneten, wleche dem "jungen Deutschland" angehören, freilich die Absicht gehabt haben, sich in den Besitz Rendsburg zu fessen, allein so etwas lässt sich vin Professoren und Juristen leichter träumen als in der Praxis ausführen. Der Versuch hatte in noch trauriges Resultat als die unblutige Affaire bei Nortorf, weil es in Rendsburg gar nicht zu einem Versuch kam. Selbst eine leise Andeutung des bekannten Olshausen wurde von dem Grafen Reventlow-Preetz und Bargum entschieden abgewiesen. Von den erwarteten 5,000 Bauern hatten sich nicht 50 eingestellt. Die Einwohner Rendsburgs, die ihre Häuser mit der neuen frankfurter schwartz-roth-gelben Fahne festlich geschmückt hatten, waren dahingegen in Bewegung und harrten der Dinge, die da kommen sollten. Eine zusammengeströmte Masse der Schleswigholsteinischen Nation fehlte indessen, und ein kleiner Hausen, welcher dieselbe darstellen sollte und auch wie ein sehr ungeduldiges, auf sein Geschick harrendes Völklein durch Pochen an die Thür des Versammlungssaales, durch Eindringen in denselben, theilweise als das Volk, theilweise als Deputationen desselben, sich bemerklich machte, schien gar von den Haderslebenern (hr. Dr. Meyer ud Gerber Böhlmann) angeführt werden zu müssen und seinen Antägen zufolge (Freundschaft mitFrankreich, Hass gegen Russland und Feindschaft wider Dänemark) von Olshausen in Kiel instruirt zu sein. Die Sitzung der versammelten Abgeordneten wurde durch die Wahl Beselers als Leiter der Verhandlungen eröffnet. Daruaf trug Olshausen auf die Incorporation Schleswigs in den deutschen Bund an, ohne Rücksicht auf Einwilligung des Königs von Dänemark, weil die Meining des Regenten dieses Länchens bei der Bildung des einigen, grossen Deutschlands durchaus nicht in Betracht kommen könnte. Man dürfte auf den Beistand des Königs von Preussen rechnen. Die Incorporation geschähe durch die Sendung einer Deputation nack Frankfurt, welche die Sache abzuschliesessen hätte während man hier das Volk (gewiss durch Erstürmung des rendsburger Zeughauses) sofort bewaffnete, damit es den Feind, sobald er die Landesgränze zu überschreiten wagte, energisch zurücktreiben könnte, was ein leichtes wäre, weil die Dänen ein träges, faules und uneigiges Volk wären, die durch ihre letzten Demonstrationen die Achtung Europas eingebüsst hätten. - Graf Reventlow-Preetz war hiermit nicht einverstanden, wegen Schleswigs Incorporation müsste man die Einwilligung des Königs beantragen; der Zweck der Bewaffnung des Volkes war ihm unerklärbar; bewaffnete irregulæaire Volkshaufen würden der gut eingeübten, von tüchtigen Officieren angeführten dänischen Kriegsmacht nicht widerstehen können; aus Deutschland, in dessen Innern die Revolution wühlte und es vielleicht zersplittern würde, wäre zur Zeit keine Hütze erwarten. 

(Lyna - Ein schleswigsches Wochenblatt. Udgivet i Haderslev, 23. marts 1848).

I mangel af "Kieler Correspondenz-Blatt" har jeg kikket i "Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen" for de afgørende martsdage 1848. Disse artikler er først publiceret med mange dages forsinkelse, men er her indsat. Her først fra 27. marts 1848:

Slesvig den 22. marts. Kammerherre von Scheel har erklæret, at han ikke længere kan fortsætte i embedet, og da magistraten heller ikke føler sig kaldet til at styre sagerne, har Beseler midlertidigt overtaget statsvirksomheden (sml. Hamburg) - den begejstring som opstod efter den første bekendtgørelse fra kongen af ​​Preussen var meget vigtig, byen blev illumineret, en sikkerhedsvagt blev dannet, og Beseler overtog selv posten foran regeringspræsidentens hus.

Den hidtidige kommandant, oberst von Høgh, som i sin seneste være tjeneste har vidst at kombinere loyalitet mod pligt og menneskelighed, trådte tilbage før proklamationen af ​​den provisoriske regering (S. Hamburg). Denne æresmand har den udelte respekt fra indbyggerne i Kiel med sig. Han blev afløst af major von Sachau, som straks stillede sig selv til rådighed for den provisoriske regering og var til stede ved proklamationen. Officererne i den derværende Jæger-bataljon er næsten alle medlemmer af hertugdømmerne. I aften var alle danske kokarder og også militæret forsvundet og det tyske flag vajede foran borgergarden og studenterkorpset, som også var opstillet foran rådhuset til bekendtgørelsesloven. Der har ikke været de mindste ekscesser her hele natten.

Schleswig, den 22sten März. Der Kammerherr von Scheel hat erklärt, er könne sein Amt nicht länger fortführen, und da auch der Magistrat sich nicht zur Leitung der Angelegenheiten berufen fühlt, so hat Beseler vorläuftig die Regierungsgeschäfte übernommen (Vergl. Hamburg) - Die Aufregung, welche die gestern bekannt gewordene erste Proklamation des Königs von Preussen hervorrief, war sehr bedeutend, die Stadt wurde illuminuirt, es bildete sich einge Sicherheitswache, und Beseler selbst übernahm den Posten vor dem Häuse des Regierungs-Präsidenten.

Kiel, den 24sten März. Der bisherige Commandant, Oberst von Hoegh, welcher in seinem schweren Dienste der letzten Zeit Plichttreue u. Humanität zu verbinden gewusst hat, legte vor Proklamation der provisorischen Regierung (S. Hamburg) sein Commando nieder. Diese Ehrenmann nimmt die ungetheilte Achtung der Einwohner Kiels mit sich. An seine Stelle trat der Major von Sachau, welcher sich sofort zur Disposition der provisorischen Regierung stellte, und bei der Proklamation zugegen war. Die Offiziere des diesigen Jägerbataillons sind fast sämmtlich den Herzogthümern angehörig. Heute Abend waren alle Dänischen Cocarden und auch beim Militair verschwunden und die deutsche Flagge wehte vor der Bürger-Garde und dem Studenten-Corps, welches bei dem Proklamations-Acte ebenfalls vor de, Rathhause aufgestellt war. Es ist hier in der ganzen Nacht nicht der mindeste Excess vorgekommen.

Sønderborg. Valgene til den konstituerende landsforsamling i juli 1848 udviklede sig i valgdistrikterne med overvejende dansk flertal til en farce, idet valget blev boycottet, også af derværende tysksindede af frygt for repressalier. I fire valgdistrikter, Christiansfeld, Eken, Sønderborg og Ærø blev der overhovedet ikke afholdt valg- Derfor manglede 10 af de i alt 120 valgte. Pontonbroen var den som blev anlagt i 1864. (Fra: "Schleswig-Holstein meerumschlungen", 1865)

Samme nummer af bladet citerer også den provisoriske regerings proklamation. Bemærk at den hertug der omtales her, er Frederik 7. (også hertug i Slesvig) der af marts-ministeriet havde fået vredet armene om og frivilligt havde trukket sig som konstitutionel monark den 22. marts:

Medborgere! Vor hertug er af en folkebevægelse i København blevet tvunget til at afskedige sine medrådgivere og indtage en fjendtlig stilling mod hertugdømmerne. Suverænens vilje er ikke længere fri, og der er ingen regering i landet. Vi vil ikke finde os i at tysk jord bliver overgivet til plyndring af danskerne. Store farer kræver store beslutninger; der kræves en ledende myndighed til at markere grænsen og opretholde orden. Som svar på det påtrængende behov og styrket af den tillid vi hidtil har vist, har vi efter opfordring overtaget den foreløbige administration af regeringen, som vi skal føre til opretholdelsen af ​​landets og landets rettigheder, vor forfædres hertugs rettigheder i hans navn. Vi vil straks indkalde stænderforsamlingen og prak??n??? tilbageføre magten så snart herskeren er fri igen, eller andre personer bliver udpeget til at styre landets anliggender af stænderforsamlingen. Vi vil tilslutte os Tysklands enheds- og frihedsvedtægter med al vores magt. Vi opfordrer alle velmenende indbyggere i landet til at forene sig med os. Lad os med fasthed og orden give tyskeren fædrelandet et vidnesbyrd om den patriotiske ånd der fylder Slesvig-Holstens indbyggere. Den fraværende advokat Bremer vil blive opfordret til at tilslutte sig den foreløbige regering. Kiel, 24. marts 1848. Den provisoriske regering: Beseler. Friedrich, Prins af Slesvig-Holsten. F. Reventlow. M.T. Schmidt.

Mittbürger! Unser Herzog ist durch eine Volksbewegung in Kopenhagen gezwungen worden, seine dieherigen Rathgeber zu entlassen und eine feindliche Stellung gegen die Herzogthümer einzunehmen. Der Wille des Landesherrn ist nicht mehr frei und da Land ohne Regierung. Wir werden es nicht d?l?en w?llen, dass deutsches Land dem Raube der Dänen preisgegeben werde. Grosse Gefahren erfordern grosse Entschliessungen; zur Bescheidigung der Grenze, zur Aufrechthaltung der Ordnung bedarf es einer leitenden Behörde. Folgend der dringenden Nothwendigkeit und gestä??t durch da uns bisher bewisene Zutrauen, haben wir, dem ergangenen Rufe folgend, vorläufig die Leitung der Regierung übergenommen, welche wir zur Aufrechtaltung der Rechte des Landes und der Rechte unseres angestammten Herzogs in seinem Namen führen werden. Wir werden sofort die vereinigte Ständer-Versammlung berufen und die üb??n??? Gewalt zurückgeben, sobald der Landesherr wider frei sein wird oder von der Stände-Versammlung andere Personen mit der Leitung der Landes-Angelegendenheiten beauftragt werden. Wir werden uns mit aller Kraft den Einheits- und Freiheits-Best?edungen Deutschland anschliessen. Wir fordern alle wohlgesinnten Einwohner des Landes auf, sich mit und zu vereinigen. Lasst uns durch Festigkeit und Ordnung dem deutschen Vaterlande?ein würziges Zeugniss des patriotischen Geistes geben, der die Einwohner, Schleswig-Holstein erfüllt. Der abwesende Advokat Bremer wird aufgefördert werden, der provisorischen Regierung beizutreten. Kiel, den 24. März 1848. Die provisorische Regierung: Beseler. Friedrich, Prinz zu Schleswig-Holstein. F. Reventlow. M. T. Schmidt.

Avisen var stadig optimistisk den 28. marts: Francke var blevet sendt afsted for at forhandle et kompromis, mens den danske regering holdt sig klar til at afsende tropper til Holsten. Men tidsfaktoren spillede igen ind:

Altona, eftermiddag den 25. marts. Adskillige private henvendelser der er ankommet hertil fra København, lyder helt forsonende. Det ekstreme parti syntes selv at være kommet til den konklusion at intet kunne opnås på den nuværende måde, og at alt ville blive sat i fare ved krigeriske foranstaltninger. Da dampskibet "København" torsdag morgen afgik derfra, var deputationen stadig hos kongen og havde givet dampskibskaptajnen et åbent brev om det sandsynlige tilfredsstillende resultat af forhandlingerne. Dagen forinden havde selv Orla Lehmann der forhandlede med vore deputerede, vist sig at være medgørlig på næsten alle punkter og havde end ikke afvist kravet om Slesvigs indlemmelse i det tyske forbund som noget umuligt; kun forekom det ham rimeligt, at de (danske?) Slesvigs Sogne stemte derom; også burde sagen, som det synes, først forelægges det forenede Slesvig-Holstenske Stændermøde, der skal afgøre det i fællesskab. Deputerede havde dog erklæret at de ikke behøvede at komme til nogen reelle beslutninger. Ministeriet var sidst sammensat således: W. Moltke som formand for Rådet, v. Bardenfleth, Bluhme, Graf Knuth, C. v. Plessen (fra hertugdømmerne), Magister Monrad, Lehmann, Hvidt, Tscherning. Forhandlingerne blev genoptaget med etatsråd Francke, der som slesvig-holstener havde klargjort sine betingelser, og han bliver utvivlsomt manden der, når forsoningen er nået, bliver regeringens repræsentant og åbner den første slesvig-holstenske stænderforsamling.

Altona, den 25sten März Nachmittags. Mehrere Privatmittheilungen, die hier aus Kopenhagen eingetroffen sind, lauten durchaus versöhnlich. Die extreme Parthei selbst schien zu der Einsicht gelangt zu sein, dass auf dem bisherigen Wege nichts zu erreichen sei und durch kriegerische Maasregeln alles aufs Spiel gesetzt werde. Als das Dampfschiff "Kopenhagen" am Donnerstag Morgen von dort abging, war die Deputation noch beim Könige und hatte dem Dampfschiffs-Capitain ein offenes Sendschreiben über den wahrscheinlich befriedigenden Ausfall der Verhandlungen mitgegeben. Den Tag vorher hatte selbst Orla Lehmann, der mit undern Deputirten verhandelte, sich fast in allen Punkten nachgiebig gezeigt und sogar die Forderung wegen der Einverleibung Schleswig's in den deutsche Bund nicht als etwas unmögliches zurückgewiesen; nur schien es ihn billig, dass in den (dänischen?) Kirchspielen Schleswigs darüber abgestimmt würdee; auch sollte die Sache, wie es scheint, erst der zusammen zu befufenden vereignigten schleswig-holsteinischen Ständeversammlung vorgelgt werden. Die Deputirten hatten aber erklärt, sich auf keine eigentliche entscheidung bringen zu müssen. Das Ministerium war zuletzt folgendermaassen zusammengesetzt: W. Moltke als Conseilspräsident, v. Bardenfleth, Bluhme, Graf Knuth, C. v. Plessen (aus den Herzogthümern), Magister Monrad, Lehmann, Hvidt, Tscherning. Mit Etatsrath Francke, der als Schleswig-Holsteiner seine Bedingungen gestellt hatte, wurde wieder unterhandelt und er wird ohne Zweifel der Mann sein, der, wenn is zur Versöhnung kommt, der Vertreter der Regierung sein und die erste schleswig-holsteinische Ständeversammlung eröffnen wird.

Den slesvig-holstenske Deputation ankommer. (Efterskrift til Politivennen)

København er i dag kommet i en bevægelse der udstrækker sig til alle klasser. Efterretningerne fra hertugdømmerne og uvisheden om hvilke mænd der ville blive kaldt til ministre have givet anledning hertil. Efter at man i aftes havde nævnt adskillige embedsmænd og adelige som ministre, hørte man i morges, at d'hrr. Scheel-Plessen, Bang og Bardenfleth var udnævnt. Imidlertid ankom dampskibet "Skirner" fra Kiel, flere tusinde mennesker havde indfundet sig på Toldboden og ledsagede den dermed ankomne slesv.-hol. deputation, dog uden nogen som helst uorden, til Hotel d'Angleterre. 

Imidlertid var også en kurer ankommet fra Slesvig med efterretninger til regeringen; og nu samledes man overalt på gaden i grupper og fortælle hverandre, at prinsen af Augustenborg havde stillet sig i spidsen for en opstand i hertugdømmerne, at Rendsborg var i partiets hænder, de danske officerer fangne osv. Højst alvorlige må disse efterretninger have været, da de foranledigede, at dhrr. Hvidt, Clausen, Monrad, Lehmann og Tscherning blev kaldt til kongen. Resultatet af denne konference er angivet ovenfor. Forinden havde en del borgere og studenter begivet sig til generalpostdirektøren og ved deres forestillinger bevirket at denne embedsmand gav ordre til at dampskibet "Copenhagen" ikke skulle gå til Kiel, men at derimod en kgl. Stafet, som er gået over land, skulle medtage brevsækken. Omtrent på samme tid som det nye ministerium blev udnævnt, anholdt en del borgere den slesvig-holstenske deputation, der formodedes at ville fjerne sig fra Staden, da den vel så, at der ikke længer kunne være tale om at blive modtaget af kongen. Man førte de fem herrer til en privatmands hus i Kronprinssessegade, da denne mand (hr. konsul Hage) tilbød sig at indestå for deres tilstedeblivelse. Om denne deputation har vi nedenfor meddelt det nærmere efter "Al. Merc."

(Kjøbenhavnsposten, 22. marts 1848).

(Alt. Merc.) Den forsamling som fandt sted i Rendsborg den 18. d.s. af de stænderdeputerede fra begge hertugdømmerne, var meget talrig besøgt også af de delegerede medlemmer af ridderskabet. Fra Flensborg var den ene deputerede, kancelliråd Schmidt, og af de dansk-slesvigske deputerede af bondestanden kun gårdmand Krüger af Beftoft til stede. Denne udtalte sine anskuelser på dansk og i dansk retning. Forsamlingen varede 10 timer, uden at den blev afbrudt af andet end at der indgaves til den flere adresser, navnlig en fra en samtidig i Rendsborg stedfindende meget talrig folkeforsamling. (Mødet  siges her har været offentligt, men ifølge en anden beretning har dette ikke været tilfældet). Forsamlingen besluttede med overvejende majoritet at sende en deputation til København med følgende ønsker: 1) At der ufortøvet skulle sammenkaldes en forenet slesvig-holstensk landdag ; 2) at et udkast til en konstitution for de forenede hertugdømmer skulle forelægges for denne landdag, 3) Hertugdømmet Slesvig skal straks tiltræde det tyske forbund; 4) Indførelse af nationalbevæbning i begge hertugdømmerne; 5) Afskedigelsen af den hidtilværende regerings- (ikke kancelli-) præsident. Deputationen - i hvis valg nogle (dissenterende) medlemmer af forsamlingen ikke tog del - består af v. Neergaard- Develgonne, Th. Olshausen, etatsråd Engel, advokaterne Gülich og Claussen. 

Forsamlingen i Rendsborg valgte tillige af sin midte en komite, som så snart forholdene udkrævede det, skulle sørge for at sammenkalde en anden forsamling; den består af Reventlou-Preetz, Bargum og Beseler. 

En anden, mere truende beretning om forsamlingen i Rendsborg læses i de hamborgske blade således: Forsamlingen begyndte kl. 12 om middagen og endtes kl. 10 om aftenen. Fra Slesvig var der kommet befaling til politimesteren, etatsråd Berger, ikke at lægge hindring i vejen for afholdelsen af de deputeredes forsamling, men ikke at tillade offentlighed eller nogen folkeforsamling. De deputerede besluttede at føje sig efter denne befaling, og under debatterne at aflukke lokalet. Beseler som valgtes til præsident, forkyndte denne beslutning til den foran forsamlingssalen ventende menneskemasse, og tilføjede, at når forhandlingerne var forbi, ville de Deputerede begive sig til teatret, for der at meddele den fattede beslutning. 

En almindelig utilfredshed, som gav sig luft i meget energiske udtryk, var følgen heraf. Man talte om, at det nu endelig var på tide lovligt at sætte sig til modvæge osv., og man opfordrede Beseler til at underrette forsamlingen om denne stemning, som var fremherskende. Imidlertid blev i teatret en af borgerforeningen affattet adresse til de deputerede flere gange oplæst for den bestandig tilstrømmende menneskemasse og underskrevet af flere Tusinder. Den gik ud på at der måtte fordres en for begge hertugdømmerne fælles sand konstitutionel forfatning, baseret på almindelig valgret og almindelig valgbarhed, Slesvigs tiltræden til det tydske forbund, et tysk parlament, ubetinget pressefrihed, uindskrænket frihed til at forsamle sig, juryinstitution, almenbevæbning, navnlig oprettelsen af borgergarder, at Rendsborg skulle gøres til en tysk forbundsfæstning, og at de danske som er ansat i civil- eller militærtjeneste i hertugdømmerne ufortøvet skulle tilbagekaldes. 

Endvidere skulle grev Carl Moltke og præsident Scheel fjernes fra statstjenesten og i deres sted sættes mænd, som var i besiddelse af hertugdømmernes tillid og agtelse. Folkeforsamlingen ventede at de deputerede ved alle til deres rådighed stående midler ville sørge for at opfylde disse folkets fordringer så hurtigt som muligt, og derved tilvejebringe en ende på den tingenes tilstand, som hvis den skulle vedvare endnu længere, lod befrygte det værste både for fyrsten og folket. Blandt dem der undertegnede adressen, var også 250 soldater af Rendsborgs Garnison. En af disse, en overkonstabel af 2. artilleriregiment, trådte frem, efter at han havde underskreven adressen for at erklære: "at han vel vidste, hvad han havde gjort, at man måske ville straffe ham for dette skridt; derfor spurgte han sine forsamlede medborgere, om han og hans kammerater kunne gøre regning på, at man ville tage sig af dem". En mageløs jubel fulgte efter denne tale. To af byens borgere begav sig straks til kommandanten for at lade ham vide at Rendsborg, hvis det gjordes fornødent, ville gøre militærets sag til sin egen. Adressen blev siden efter, da den havde opfyldt sin hensigt, tilintetgjort, for at en senere undersøgelse om underskrifterne kunne blive forgæves. På lignende fakta, på andre hermed overensstemmende tidens tegn var dagen ikke fattig."

(Kjøbenhavnsposten 22. marts 1848)

Wilhelm Beseler (1806-1884). Liberal advokat. Spillede en stor rolle som medlem af stænderforsamlingen i Slesvig 1842-1848, valgt i Tønder. På grund af sine synspunkter forsøge den danske regering i 1847 at hindre hans genvalg til stænderforsamlingen med henvisning til at dette ikke var foreneligt med hans advokatarbejde. En pengeindsamling frigjorde ham imidlertid fra hans advokatforretning, hvorefter han blev  genvalgt. Han blev 23. marts 1848 medlem i den provisoriske regering indtil 19. oktober 1848.

Kronprinsessegade. Her boede konsul Hage hvor deputationen havde fundet tiflugtssted. Konsul Alfred Hage boede i Kronpinsessegade 392 (nutidens nr. 20). Derudover boede cand. jur. Hother Hage (redaktør af Folkebladet) i nr. 401 D og frøken M. B. Hage i nr. 402 (nutidens nr. 44). 

Forlydender om en slesvig-holstensk Deputation til Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Wien var beretninger om revolutionære omvæltninger den 18. marts i Kjøbenhavnsposten den 20. marts, samtidig med at man berettede om en delegation fra Rendsborg som ville ankomme til København. 

København den 20. marts 1848.
I lørdags er ved et møde af slesvig-holstenere i Rendsborg affattet en adresse til regeringen, indeholdende deres sidste bestemte fordringer, og en deputation vil blev sendt hertil med deres adresse. I anledning af disse efterretninger holdes i aften et nyt Casino-møde. Hvorledes de forskellige rygter om begivenhederne i Rendsborg der vil blive fremstillede eller oplyste, vil måske ikke være af ringe betydning. - Demokraterne vil ikke være der i noget stort antal, lige så lidt som forrige gang, og den fjerde stand møder heller ikke. - Når man i Rendsborg eller hvor som helst i hertugdømmerne opægger befolkningen ved at sige at det danske folk vil tvinge regeringen til at inkorporere Slesvig i Danmark, så er det en usandhed. - Det danske folk vil ingen borgerkrig, og hvis der skulle være eksalterede personer som ikke tog i betænkning at forsøge på en opstand, hvor som helst i det danske rige, så ville de få sandheden at erfare. Regeringen behøver derfor ikke at give efter for noget separatistisk partis fordringer, allermindst når den vil anerkende den store mængdes retfærdige krav på lige berettigelse med dem der vil være eneberettigede. Det slesvigske folk vil sikkert ikke selv indtræde i det tyske forbund, så meget mindre som der i dette øjeblik ikke kan siges at eksistere noget tysk forbund. Den tyske "Bundschuh", som nu rejser sig, vil næppe smage dem der hidtil har været de ivrigste anbefalere af et tysk forbund.

(Kjøbenhavnsposten, 20. marts 1848).

Det er højst alvorlige efterretninger damskibet "Kopenhagen" har bragt fra hertugdømmerne. Privatbreve og rejsende, som er ankommet med dette, beretter nemlig at på forsamlingen i Rendsborg i lørdags, der ikke blot bestod af stænderdeputerede, men tillige af mænd fra alle egne, har mange stemmer forlangt at Schleswig-Holstein straks skal proklameres som selvstændig stat i unionsforhold med kongeriget; at forskellige petitioner derom forelagdes forsamlingen, blandt dem en underskrevet af en del menige blandt de i Rendsborg garnisonerende tropper i spidsen; at det imidlertid lykkedes de mænd, der for tiden er de mest formående i hertugdømmerne (Reventlow-Preetz, Olshausen, Clausen, Bargum?) at sætte igennem, at man foreløbig skal indskrænke sig til at sende en deputation til København for at overbringe den ovenanførte fordring på en schleswig-holsteinsk konstitution; at Grev Reventlow-Preetz står i spidsen for denne deputation, som formodentlig kan ventes hertil med dampskibet "Skirner" på onsdag; endelig, at der er nedsat en permanent komite, som naturligvis skal varetage det videre fornødne, ifald deputationen ikke bringer et fyldestgørende svar tilbage. 

(Fædrelandet, 20. marts 1848)

Bemærk at Fædrelandet enten ikke havde fået fat på deputationens faktisk hensigt, eller også bevidst undlod at omtale den, mens Kjøbenhavnsposten helt undlod at meddele at deputationen ikke stillede krav om løsrivelse fra Danmark. Lyna den 22. marts var den eneste avis som nævnte at Olshausen var blevet nedstemt, og gav et mere korrekt referat. Men det blev formentlig ikke læst i København.

Schleswig-Holstein. (Efterskrift til Politivennen)

Tysk artikel. Oversættelse øverst, original herunder:

Slesvig Holsten, 12. marts. Udviklingen af ​​den slesvig-holstenske sag er gået ind i en ny fase som følge af de seneste verdenshistoriske begivenheder. Bevidstheden om at vi selv er i stand til at bringe vores sag i mål på kort tid gennem vores egen styrke og vedholdenhed, er blevet udbredt og opfordrer alle patriotisk indstillede mænd til at handle hurtigt og beslutsomt. Kongen, vor hertugs rådmænd som skal lede det forfatningsmæssige arbejde, har mistet tilliden til sig selv og til deres effektivitet, og de skurke, der hidtil har givet deres samtykke til grev Carl Moltckes voldsomme foranstaltninger, trækker sig tilbage og indgår endog ind i en beskeden modstand. Kammerherre Scheel ser at hans tid er gået og er fortvivlet. Den ridderlige deputation fra hertugdømmerne, bestående af klosterprovst grev Reventlow von Preetz og grev Hahn von Neuhaus, fandt kongehertugen den mest fremragende modtagelse; ja, selv anmodningen om at se vores rettigheder anerkendt blev ikke umiddelbart afvist. På dansk side er folkets ledere meget optaget af, at kongen vil henvende sig til den slesvig-holstenske folkesag og give efter for den lokale bevægelse. De forsøger nu at skabe et generelt oprør i Danmark for at erobre Slesvig. Etatsråd Hvidt inviterer til folkemøder, hvor kravet om befolkningens effektivitet til at skabe en forfatningsmæssig forbindelse mellem Slesvig og Danmark skal motiveres. I hertugdømmerne vil hele folket vide at sætte pris på denne danske uforskammethed og vide at modvirke den i ord og handling. Programmet for befolkningen i Slesvig-Holsten vil blive overdraget til vor hertug af alle egne af landet. Vi kræver, at vores misforståede, undertrykte statslovgivning igen bliver en kendsgerning, at staten Slesvig-Holsten anerkendes i sin skilsmisse og adskillelse fra riget, at denne stat atter tildeles forfatningsmæssige rettigheder, at dens repræsentanter forhandler en ærlig, fri union med Danmark initieres af kongehertugen. Heraf følger alle de enkelte krav, hvis indfrielse er nødvendig for vor tyske bevidsthed og til forsvaret mod danske overgreb. Hele befolkningen samledes om det slesvig-holstenske-tyske banner, og ligesom vores sags retfærdighed er en folkelig overbevisning, kan sejren heller ikke komme fra den. Beslutningens time nærmer sig, den vil ikke finde os svage og sarte sjæle. Vores slesvig-holstenske regnemester Tiedemann på Johannisberg er den 10 d. M. blev genvalgt som suppleant i det fjortende landvalgkreds med 147 af 149 afgivne stemmer ved det af det danske kabinets vilkårlighed nødvendiggjorte suppleringsvalg. Som tidligere er også teglmageren Tams i Haddebye valgt som suppleant.   

Schleswig-Holstein, 12 März. Durch die neuesten weltgeschichtlichen Ereignisse ist der Entwicklungsgang der Schleswig-Holsteinischen Sache in eine neue Phase eingetreten. Das Bewusstseyn dass wir selber vermögen unsere Sache durch eigene Kraft und Beharrlichkeit in kurzer Zeit zum Ziele zu bringen, ist allgemein hervorgetreten, und drängt alle vaterländisch gesinnten Männer zu raschen und entschiedenen Handeln. Die Räthe des Königs, unsers Herzogs, welche das Verfassungswerk leiten sollen, haben dagegen das Vertrauen zu sich selber un zu ihrer Wirksamkeit verloren, und die Gehülsen welche bisher zu den Gewaltmassregegln des Grafen Carl Moltcke ihre Zustimmung gegeben haben ziehen sich zurück und treten sogar zu einer bescheidenen Opposition über. Der Kammerherr Scheel sieht ein dass seine Zeit verüber, und ist in Verzweiflung. Die ritterschaftliche Deputation aus den Herzogthümern, aus dem Klosterpropsten Grafen Reventlow von Preetz und dem Grafen Hahn von Neuhaus bestehend, hat bei dem König-Herzog die vorzüglichste Aufnahme gefunden, ja selbst das Verlangen unser Recht anerkannt zu sehen ist nicht unmittelbar abgelehnt worden. Dänischerseits sind die Volksführer in grosser Besorgniss dass der König sich der Schleswig-Holsteinischen Volkssache zuwenden und der hiessigen Bewegung nachgeben werde. Sie suchen jetzt eine allgemeine Volkserhebung in Dänemark zu bewirken um Schleswig zu erobern. Der Etatsrath Hvidt ladet zu öffentlichen Versammlungen ein, in denen die Aufforderung zur Wirksomkeit des Volkes um ein constitutionelle Verbindung Schleswigs mit Dänemark zu Stande zu bringen motivirt werden soll. In den Herzogthümern wird das gesammte Volk diese dänische Unverschämtheit gebührend zu würdigen und derselben in Rath und That zu begegnen wissen. Das Programm des Schleswig-Holsteinischen Volkes wird in diesen Tagen von allen Theilen des Landes aus unserm Herzog überreicht werden. Wir verlangen dass unser misskanntes, unterdrücktes Landesrecht wieder Thatsache swerde, dass der Staat Schleswig-Holstein in seiner Scheidung und Trenning vom Königreich anerkannt, dass diesem Staat die constitutionellen Rechte wieder eingeräumt, dass mit seinen Vertretern die Verhandlung über eine ehrliche, freie Union mit Dänemark vom König-Herzog eingeleitet werde. Daraus folgen alle einzelnen Forderungen, deren Gewährung für unser deutsches Bewusstseyn und die Abwehr dänischer Uebergriffe nothwendig ist. Um das Schleswig-Holsteinisch-Deutsche Banner schaart sich die ganze Bevölkerung, und wie die Gerechtigkeit unserer Sache Volksüberzeugung ist, so kann ihr auch der Sieg nicht entstehen. Die Stunde der Entscheidung nahet, sie wird uns nicht schwach und kleinmüthig finden. Unser Schleswig-Holsteinischer Rechnenmeister Tiedemann auf Johannisberg ist am 10 d. M. im vierzehten ländlichen Wahldistrict mit 147 unter 149 abgegebenen Stimmen bei der durch die Willkür des dänischen Cabinets nöthig gewordenen Ergänzungswahl wieder zum Abgeordneten gewählt. Zum Stellvertreter ist nebenfalls, wie früher, der Ziegeler Tams in Haddebye erkoren worden. 

Og i samme blad, efterfølgende artikel:

Slesvig Holsten, 13. marts. Kongehertugen har givet efter for det ultradanske partis stadig mere påtrængende krav om krigsforberedelser; ikke blot at Kastellet ved København modtager de nødvendige forsvarsrustninger, men også fæstningen i den tyske forbundsstat Holsten, Rendsburg, modtager sådanne, der arbejdes allerede på at styrke befæstningerne af begge og krigsreserven organiseres. Desuden er tre linieskibe og flere slupper ved at blive indrettet, og ifølge meldingerne er et nyt artillerikorps ved at blive dannet i Jylland. Vi minder det tyske folk og de tyske fyrster om, at Danmarks oprustning på tysk jord er rettet mod de tyske bevægelser til fordel for hertugdømmerne, at deres endelige mål er at kræve hertugdømmet Slesvig for Danmarks krone. Den tyske sag i hertugdømmet Slesvig, som hidtil er forsømt af tyske diplomater, vil blive betragtet som det tyske folks sag ikke mindre end den tyske sag i Holsten. Tysk ære tolererer ikke at der sker en krænkelse af de tyske slesvigske interesser fra Danmarks side. Haderslev by har endnu en gang kraftigt protesteret mod daniseringen af ​​den lokale lærde skole. Kongen svarede en til København sendt deputation med denne protest, at han af respekt for sin afdøde far ikke kunne ændre noget i beslutningen, men at de videre planer om danisering skulle overvejes, inden de blev gennemført. Kommunen har gennem sine repræsentanter truffet beslutningen om ikke længere at godkende de udgifter, der er afholdt hidtil fra den kommunale æra til den danske akademiske skole. Det vil herefter afventes, om der vil blive anvendt tvangsmidler. Der er også givet pressefrihed og foreningsrettigheder, men offentliggørelsen har endnu ikke fundet sted. Tildelingen af ​​retten til at afholde folkemøder er af stor betydning på nuværende tidspunkt, og det vil også forhindre udbrud af uroligheder i Kiel, hvor borgerne allerede har accepteret en truende stilling på trods af politiets forbud mod offentlige møder. I forgårs stemte de erfarne mænd i Itzehoe på de større og mindre landlige godsejere i hertugdømmet Holsten. De førstnævnte blev valgt: Klosterprovst Grev Reventlow von Preetz og godsejeren Schwerdtfeger auf Wensten; for sidstnævnte: bondeejerne Rohwer zu Jaergstorf og Witt zu Büsum, altså fire faste, beslutsomme mænd. Vælgernes protest over valghandlingen er blevet taget til protokols. Vælgerne fik også lov til at lave deres egne valgbestemmelser. Forholdene ser ud til at blive mere og mere sådan, at de erfarne mænd slet ikke vil mødes i København. - Lørdag den 18. d. M., afholdes der i Rendsborg et møde af deputerede for begge hertugdømmer for at træffe beslutning om de nødvendige skridt under de nuværende forhold.

Schleswig-Holstein, 13 März. Der König-Herzog hat dem immer dringender gewordenen Verlangen der ultradänischen Partei kriegersche Rüstungen zu veranstalten nachgegeben; nicht bloss dass die Citadelle bei Kopenhagen die nöthige Vertheidigungsarmirung erhält, auch die Festung des deutschen Bundeslandes Holstein, Rendsburg, erhält solche, an Verstärkung der Befestigungswerke beider wird schon gearbeitet und die Kriegsreserve wird organisirt. Ferner werden drei Linienschiffe und mehrere Fegatten ausgerüstet, und dem Vernehmen nach in Jütland ein neues Artilericorps gebildet. Wir erinnern das deutsche Volk und die deutschen Fürsten daran dass die Rüstungen Dänemarks auf deutschen Boden gegen die deutschen Bewegungen zu Gunsten der Herzogthümer gerichtet sind, dass ihr endliches Ziel ist das Herzogthum Schleswig für die Krone Dänemark zu behaupten. Die bisher von deutschen Diplomaten vernachlässigte deutsche Sache des Herzogthums Schleswig wird als die Sache des deutschen Volks nicht minder wie die deutsche Sache Holsteins betrachtet werden. Die deutsche Ehre duldet es nicht dass irgendeine Verletzung der deutschen Interessen Schleswigs ferner von dänischer Seite geschehe. Die Stadt Hadersleben hat nochmals energisch gegen die Danisirung der dasigen Gelehrtenschule protestirt. Einer mit dieser Protestation nach Kopenhagen gesandten Deputation hat der König erwiedert dass er aus Pietät gegen seinen verewigten Vater in dem Beschlusse nichts ändern könne, dass aber die weitern Danisirungspläne vor der Ausführung noch erwogen werden sollten. Die Stadtkommune hat durch ihre Vertreter den Beschluss gefasst: die bisher geleisteten Ausgaben aus dem Stadtärar künstig für die dänische Gelehrtenschule nicht mehr zu bewilligen. Man wird dann erwarten ob Zwangsmittel zur Anwendung gebracht werden. Pressfreiheit und Associationsrecht sind dem Vernehmen auch bewilligt, indess ist die Publication darüber noch nicht erfolgt. Die Bewilligung des Rechts zu Volksversammlungen ist gegenwärtig von grosser Bedeutung, auch wird dadurch dem Ausbruch von Unruhen in Kiel vorgebeugt, wo die Bürger wider das polizeiliche Verbot der Bürgerversammlungen bereits eine drohende Stellung angenommen haben. Vorgestern ward in Itzehoe die Wahlhandlung der erfahrnen Männer für die grössern und die kleinern ländlichen Grundbesitzer des Herzogthums Holstein vollzogen. GEwählt wurden die ersteren: der Klosterprobst Graf Reventlow von Preetz und der Gutsbesitzer Schwerdtfeger auf Wensten; für die letztern: die bäuerlichen Hofbesitzer Rohwer zu Jaergstorf und Witt zu Büsum, also vier fest, entschiedene Männer. Die Protestation der Wähler vor dem Wahlacte ist zu Protokoll genommen worden. Auch ward den Wählern gestattet das Wahlreglement sich selber zu machen. Die Verhältnisse scheinen sich immmer mehr so zu gestalten dass die erfahrnen Männer gar nicht in Kopenhagen zusammentreten werden. - Am Sonnabend, den 18 d. M., wird in Rendsburg eine Versammlung der Abgeordneten beider Herzogthümer gehalten um die nötigen Schritte unter den jetzigen Verhältnissen zu beschliessen. 

(Allgemeine Zeitung 19. marts 1848)

Om Mødet i Hippodromen. (Efterskrift til Politivennen)

Et referat af mødet stod i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. marts 1848, 2. udgave

Hippodromen som gav ophav til navnet "Hippodrombevægelsen", Nørregade 39. I dag Folketeatret. Foto fra ca. 1890. Ukendt fotograf. Mariboes Samling, Kbhbilleder. Ejendommen er fra 1825. Fra 1845 Kjøbenhavns Hippodrom. Forretningen gik dårligt, og 1855 blev det indrettet til cirkus og teater. 

De holstenske købstæders deputerede har den 13. d.s. i Itzehoe valgt redaktør Th. Olshausen og overretsadvokat Claussen til deres repræsentanter ved rådslagningen om forfatningsudkastet. Til suppleant valgtes advokat Bargum. Af de holstenske provster blev samme dag valgt overkonsistorialråd Paulsen i Altona til repræsentant og provst Balemann i Oldenburg til suppleant. 

I Kiel skulle i disse dage holdes store forsamlinger for at forhandle angående nye petitioner til kongen . Man ventede talrige besøg derved af de mange fremmede som netop var kommet til byen i anledning af fastemarkedet. Men, tilføjes der, da posten fra København ikke har bragt nogen stadfæstelse af "rygtet om demonstrationer af de københavnske ultradanske, så turde dette virke beroligende."

(Kjøbenhavnsposten 17. marts 1848).

I den forsamling som søndag den 12. dennes afholdtes i Hippodromen af de mænd der havde underskrevet "Adressen til Kongen, om en fuldstændig repræsentativ-forfatning grundet på en fuldstændig udvidet valgret og valgbarhed til de hidtil ikke repræsenterede folkeklasser", yttrede en æret taler, at man burde virke i forening med den forsamling, som aftenen før havde afholdt møde i Casino, og hvis tendenser han nærmere betegnede. 

I denne anledning tog jeg til orde, at når der tilsigtedes en samvirken, en enighed, ikke på skrømt, men gennemstrømmende sind og skind, således som en så alvorlig sag fordrede det, man da først måtte blive enige om principperne. I den forsamling i Casino blev opstillet den sætning: at det var uværdigt og fornedrende om Danmark ville tilkøbe sig fred ved at bortgive Slesvig - en sætning, som enhver dansk mand, enhver dansk undersåt må tiltræde -  men sammesteds fremsattes tillige det råd, at bortgive Holsten for at kunne have fred i den øvrige del af riget. Som Argumenter fremmanedes skrækkebilleder, hentede fra det tyske forbunds myndighed og det holstenske folks antipati mod alt hvad der er dansk, mens på den anden side folkets vilje i Slesvig ikke toges i betragtning. - Begge dele anføres her kun på grund af konsekvenserne.

Lad folket komme til orde, og da først vil det vise sig om det er det holstenske folks vilje eller om der eksisterer en holstensk propaganda, hvis bestræbelser går ud på at rejse en ny holstensk trone for en ny holstensk hertug på den danske stats sønderlemmelse. I favør af en sådan bestræbelse kan jeg ikke handle og gentager, at først når folkets stemme har været hørt, det da vil være tids nok for dem, der råde til og søger det danske riges frelse i en amputation. 

Til slut opfordrede jeg den forsamlings ordførere til at belyse og fjerne de ovenfor antydede inkonsekvenser, hvortil hr. højesteretsadvokat Lehmann nærmest ytrede at Holsten aldrig havde hørt til den danske stat, og at man ikke kunde bortgive, hvad man aldrig havde ejet. Endvidere ytrede samme taler sig angående sine fortjenester af den konstitutionelle sags fremme i Danmark - noget jeg aldrig har set draget i tvivl - samt de ofre en sådan stræben nødvendigvis havde været forbundet med. 

Hvilke offer hr. Lehmann har bragt sin overbevisning angående landets velfærd, foruden dem, der er offentlig bekendte, har jeg ikke nogen kendskab om, men nærer heller ingen tvivl i så henseende. Enhver må bedst vide med sig selv, hvad offer han har bragt den sag, han anser for den gode sag, men det turde dog vel være noget, der er offentligheden uvedkommende. - Hvad jeg her har ytret, er kun foranlediget ved at hr. Lehmann i den omhandlede forsamling så højst fejlagtigt optog mine ytringer som rettede imod ham personligt, hvilket jeg beklager at har nødig på det bestemteste at benægte. 

Hvortil det muligvis kan føre, at ville optræde mod et rigt og mægtigt parti, derover hviler fremtidens slør. Den enkelte kan gå til grunde, men sin overbevisning bør han aldrig svigte.

E. A. Schumacher

(Kjøbenhavnsposten, 17. marts 1848).

Hippodromen er det nuværende Folketeater. Salen lagde navn til "Hippodrombevægelsen". Deltagerne i mødet var hovedsagelig fra Håndværkerdannelsesforening. De krævede en fri forfatning med udvidet valgret og valgbarhed (med andre ord en styrkelse af demokrati). På mødet den 12. marts fik Orla Lehmann overbevist forsamlingen om at stoppe med kritikken af Ejderpolitikken, mod at han til gengæld ville støtte den almindelige valgret. Det fik betydning for regeringsstormen senere i marts måned.

Endnu den 17. marts kunne man se synspunkter som det nedenstående - som en uge efter nok ikke var blevet offentliggjort:

Slesvigere er sådanne borgere af den danske stat, som oprindelig danske af herkomst, ved historiens nødvendighed har indgået en sådan blanding med vore naboer, holstenerne, med hvem vi i århundreder har delt overherre, at vi nu for tiden, betragtede som en enhed, hverken er eller vil være udelukkende danske eller tyskere, men kun slesvigere. - Vi forstås nu af dem, der ville forstå os. Vi er altså som slesvigere et ved sine beboeres ejendommelighed, ved denne sig bestandig gentagende dobbelthed, afsondret, i og for sig afsluttet, selvstændigt land.

(Flyveposten, 17. marts 1848,)

Folkeforsamling i Altona 12te Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Folkeforsamling i Altona (see Gaarsr.). Det hedder i "Alt. Mere." af 13de fra Altona under 12te: Gaarsaftenen, som man havde imødeseet med almindelig Spænding, ja Mange endogsaa med ængstelig Bekymring, er løben af uden mindste Forstyrrelse af Roligheden. Man havde erfaret, at der Onsdagaften i Borgerforeningen efter en meget varm og levende Discussion var blevet besluttet at indgive en Adresse til Kongen, som skulde indeholde det schleswig-holsteenske Folks retfærdige Fordringer, uden hvis øieblikkelige Afgjørelse den forstyrrede Tillid mellem Folk og Regjering ikke kunde gjenoprettes, og truende Omvæltning baade i det Indre og Ydre ikke kunde forebygges. En af 15 Mænd bestaaende Comitee var med Acclamation bleven valgt til nærmere at redigere Adressen, og det blev besluttet at sammen kalde en Forsamling af Byens samtlige Borgere og Indvaanere til Løverdag Aften. Forsamlingen stødte ikke fra Autoriteternes Side paa nogen Hindring - baade paa Grund af en hæderlig Tillid og af viis Forsigtighed - og afholdtes paa en Maade, som atter viste, hvis der ellers behøves mere, at man med Urette har negtet vort Folk Sands for at deeltage i offentlige Anliggender i store Forsamlinger. Den store Plads i den Brandenborgske Ridebane formaaede neppe at rumme Mængden af de Tilstrømmende, Mænd af alle Samfundets Stænder og Klasser, og Øieblikkets Alvor var at læse i ethvert Ansigt. Da Forsamlingens Præsident, Hr. Zeise, besteeg Talerstolen og tog sin Hat af, blottedes alle Hoveder. I faa indledende Ord gjorde han opmærksom paa Tidens Alvor og det nærværende Skridt, i det han tillige omtalte Autoriteternes smukke Adfærd, og bade de Tilstedeværende, at vise deres Anerkjendelse ved ikke blot selv at undgaae al Forstyrrelse af Roligheden, men efter Evne bidrage til at opretholde Roligheden, som maaskee nogle Ondskabsfulde kunde forstyrre. Stormende Bifald ledsagede den derpaa oplæste Adresse, og dette gjentoges, hver Gang den oplæstes, fordi der kom Nogle bagefter, der skulde høre den. Man undertegnede den i største Orden og allerede Kl. 9 kunde Forsamlingen, efterat der næsten vare 1(00 Uaderflrifter, erklæres sluttet. Den 13de maatte den paa Grund af nodveudige Omstændigheder afsende«, og havde faaet 1550 Underskrifter. Der var endnu mange, der havde ville skrive under.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. marts 1848, 2. udgave).

Forkyndelse af den forfatningsgivende rigsdag i Wien. 15. marts 1848. Illustrirte Chronik, No. 4, 1848.

Berlin 9de Marts 1848. (Efterskrift til Poltiivennen)

Undtagelsesvis udenlandske nyheder, idet disse fik afgørende betydning for udviklingen i Danmark. Oversættelse af en tysk artikel i Allgemeine Zeitung til illustration, originalen følger under oversættelsen:

Jeg skriver til dig fra borgermødet for vores byrådsmedlemmer. Tribunen er fyldt til bristepunktet, og den spændte skare står langt ud over trapperne, gangene og ud i gaderne. To vigtige andragender indsendt af lokale borgere til byrådet vil blive drøftet. Det ene forholder sig til arbejderklassen, hvis forslagsstillere frygter farer fra den nuværende sult, som udgør de værst mulige eventualiteter, og som kræver den alvorligste opmærksomhed. De anmoder derfor om 1) en fast deputation fra de kommunale myndigheder som bestandig bør beskæftige sig med deres trivsel; 2) Tilrettelæggelse af en generel husindsamling til fremskaffelse af midler til at foretage offentlige arbejder, bygninger mv. De overvejende røster var meget delte om, hvorvidt staten eller byen først skulle have en hjælpende virkning her; det vedtoges endelig at henvise sagen til en forberedende deputation, hvortil den største hast henstilledes. Det andet andragende omhandlede den politiske situation. Anmoderne peger på, hvilke farer der eventuelt kan true i den nærmeste fremtid. Hvor er det nødvendigt at opretholde enhed mellem fyrste og folk, men hvordan kan dette kun ske hos os gennem sådanne indrømmelser, som alle tyskeres enstemmige opfattelse kræver. Disse indrømmelser lå i de løfter, der blev givet "før, under og efter befrielseskrigene". Andragerne svarer: de kommunale myndigheder ønsker en adresse til hans maj. kongen, og heri fastlægge tidens hovedønsker, som 1) pressefrihed, 2) mere hensigtsmæssig rådgivning af land- og bysamfundene i delstatsparlamentet med ophævelse af alle valgrestriktioner, 3) repræsentation af det tyske folk på føderalt niveau af udvalg for alle tyske stænderforsamlinger. Efter et kort forslag om, at en vis tvivl om kompetence snarest skulle fjernes, blev denne sag også henvist til en deputation, som skulle behandle den hurtigst muligt og derefter straks forelægge den for et andet offentligt møde, som om muligt afholdes i overmorgen for en endelig afgørelse. Vedrørende de sidste punkter, offentligheden og det fremskyndede tidspunkt for det næste møde, var drøftelsen meget livlig, til dels stormfuld, og blev afbrudt af vedvarende klapsalver, brokken og andre tegn på bevægelse fra salen. Nogle byrådsmedlemmer havde ikke noget imod at udsætte sagen, men de måtte underkaste sig audienstribunernes moralske tvang. Lige fra starten tvang lytterne mod erklæringen og byrådsmødets beslutning, dørene til trappen at blive åbnet. Flere gange truede formanden med at få tribunen ryddet, men stemningen var for begejstret til at blive stilnet; en virkelig øredøvende støj opstod gentagne gange, som fremkaldte lidenskaben hos de enkelte talere så meget desto skarpere. Den næste session bliver dog sandsynligvis endnu mere livlig. - I aften vil der være en stor offentlig sammenkomst i Tiergarten, hvor der formentlig vil være uromagere til stede. I samme skal en adresse til kongen omtales. Politiet lader til at vide om det, men er stiltiende enige, hvilket synes at være det fornuftige at gøre. Vi ser frem til en presselov til enhver tid.

Berlin, 9 März, Abends 6 Uhr. Ich schreibe Ihnen aus öffentlicher Sitzung unsrer Stadtverordneten. Die Tribune ist zum Erdrücken gefüllt, und weit hinaus über die Treppen, Flur, bis auf die Strassen steht die gespannte Menge. Es werden zwei wichtige Petitionen berathen, welche von hiesigen Mitbürgern bei der Stadtverordnetenversammlung eingereicht sind. Die eine bezieht sich auf die arbeitende Classe, von welcher die Bittsteller bei der jetzigen Nahrungslosigkeit Gefahren befürchten, welche die schlimmsten Eventualitäten in Aussicht stellen und die ernsteste Aurmerksamkeit erheischen. Sie beantragen daher 1) eine vermanente Deputation der städtlichen Behörde, welche sich unausgesetzt mit ihrem Wohl beschächtigen soll; 2) Veranstaltung einer allgemeinen Hauscollecte um Mittel zu beschaffen öffentliche Arbeiten, Bauten etc. unternehmen zu können. Die berathenden Stimmen theilten sich sehr darüber, on der Staat oder die Stadt hier zunächst helsend einzuwirken habe; man bereinte sich endlich dahin die Anlegenheit einer vorberathenden Deputation zu überweisen, der aber grösste Eile empfolen wurde. Die zweite Petition bezog sich auf die politischen Verhältnisse. Die Bittsteller weisen darauf hin welche Gefahren möglicherweise in nächster Zukunft drohen können. Wie es nöthig sey Einigkeit zwischen Fürst und Volk aufrechtzu erhalten, wie diess aber auch bei uns nur durch solche Concessionen geschehen könne welche die übereinstimmende Ansicht aller Deutschen verlange. Diese Concessionen lägen in den Versprechungen die "vor, in und nach den Freiheitskriegen" ertheilt seyen. Die Bittsteller tragen darauf an: die städtischen Behörden möchten eine Adresse an Se. M. den König votiren, und darin die Hauptwünsche der Zeit Niederlegen, als 1) Pressfreiheit, 2) angemessenere Bereretung der Land- und Stadtgemeinden am Landtage mit Aufhebung aller Wahlbeschränkungen, 3) Vertretung des deitschen Volkes beim Bunde durch Ausschüsse aller deutschen Ständeversammlungen. Auch diese Angelegenheit wurde, nach kurzer Anregung über baldige Beseitigung einiger Competenzzweifel, einer Deputation überwisen, welche dieselbe auf das Schleunigste erledigen und dann sofort einer zweiten öffentlichen Sitzung, die wenn möglich schon übermorgen Vormittag gehalten werden wird, zur definitiven Beschlussnahme vorlegen soll. Ueber die letzten Punkte, die Oeffentlichkeit und den beschleunigten Zeitpunkt der nächsten Versammlung war die Berathung eine sehr lebhafte, zum Theil stürmische, und durch fortwährenden Applaus, Gemurr und sonstige Zeichen der Bewegung der Zuhörer unterbrochen. Einige Stadtverordneten zeigten nicht übel Luft die Sache auf de lange Bank zu schieben, doch müssten sie sich dem moralischen Zwange der Zuhörertribune fügen. Gleich von vornherein erzwangen die Zuhörer gegen die Erklärung und den Beschluss der Stadtverordnertenversammlung das Oefnen der Thüren nach der Treppe. Mehreremale drohte der Vorsitzende die Tribune räumen zu lassen, doch war die Stimmung zu erregt um sich beschwichtigen zu lassen; es entstand wiederholt ein wahrhaft betäubender Lärm, der die Leidenschaftlichkeit einzelner Redner um so schärfer provocirte. Die nächste Sitxzung wird indess voraussichtlich noch lebhafter werden. - Heute Abend findet im Thiergarten eine grosse Volksversammlung statt, zu welcher sich wahrscheinlich Rausende einfinden werden. In derselben soll eine Adress an den König berathen werden. Die Polizei scheint darum zu wissen, aber stillschweigend einzuwilligen, was offenbar das verständigste ist. Einem Pressgesetz sehen wir stündlich entgegen.    

(Allgemeine Zeitung 13. marts 1848)

Den 13. marts huggede militær og politi ind på en folkeopstand i Berlin. Nyheden om denne og de nærmere detaljer begyndte at indløbe nogle dage efter i København fra 18. marts i Kjøbenhavnsposten.

Folketaler foran det nederøstrigske stænderhus i Wien, 13. marts 1848. Illustrirte Chronik, No. 4, 1848

Kjøbenhavn, Slesvig-Holsten, 7de til 8de Marts 1848 (Efterskrift til Politivennen)

Det danske gesandtskab i Paris meddelte i midten af marts at man anerkendte den nye regering i Paris og republikken.

Republikken proklameres på Bastillepladsen i Paris, 27. februar 1848. Illustrirte Chronik, No. 3, 1848

Kun Kjøbenhavnsposten formåede i denne periode sporadisk at forholde sig til på hvilkes vegne de forskellige politiske fløje udtalte sig. Og sætte spørgsmålstegn ved repræsentativiteten af fløjenes synspunkter i befolkningen generelt, især i spørgsmålet om hertugdømmerne. Hvad befolkningen generelt mente, er svært at vide, i en tid hvor den aldrig blev spurgt, hvor der ikke var folkesafstemninger, men hvor alt blev vurderet ud fra enkeltstående hændelser og episoder som kunne tages til indtægt for det ene eller andet synspunkt.

København, den 7. marts 1848.
- Det vil blive af særlig interesse at se hvilket indtryk efterretningen om revolutionen i Paris vil gøre i Holsten og Lauenborg, navnlig af hensyn til det forhold, hvori kongen af Danmark står til det Tyske Forbund for disse statsdeles vedkommende. Endnu er derom ikke offentlig fremført videre end nogle ytringer i Kieler Correspondzbl., som straks ved den første efterretning om udfaldet omtalte den sensation, derved var fremkaldt i Kiel, og nævnte at "hvad der nærmest måtte forekomme tyskerne uafviseligt og ufortøvet nødvendigt var en tættere forening af det sønderstykkede Tyskland og storartede folkelige institutioner" - for "uden dem kunne Tyskland træffes af en lignende ødelæggelse (sic), som der måske forestår Frankrig. Alle fædrelandsvenners øjne", mentes sluttelig, "vil nærmest være henvendte på Berlin". 

Hvad denne vejledning for tyske fædrelandsvenner angår, så skal vi blot tillade os at give vor ærede kollega i Kiel det råd, ikke for udelukkende at se hen til Berlin, men også vende blikket til andre dele af det preussiske monarki, fx til egnen ved Elberfeld, Schlesien, Rhinpreussen osv. Man turde da måske snart lære at indse, at Preussen let kunne få så fuldt op at bestille med sine egne anliggender, at det ikke fik tid til at iværksætte den ønskede tættere forening af Tyskland. For så vidt derimod "faste folkelige institutioner" anses for en påtrængende nødvendighed for hertugdømmerne, en anskuelse som vi fuldkommen deler - så vil det vist være mest rigtigt i så henseende at henvende blikket til vor fælles regering, til kongen af Danmark, da det er herfra at sådanne institutioner ene endnu kan udgå såvel for hertugdømmerne som for kongeriget, og vi tvivler heller ikke om, at de holstenske eller slesvig-holstenske fædrelandsvenner, som Correspbl. nærmest har for øje, og hvoraf de fleste nu vel ved omstændighedernes magt turde være blevet temmelig konservative, ved nærmere overvejelse snart vil indse rigtigheden i at modtage de Institutioner af den tilsigtede art, som herfra måtte bydes dem.

Sprogforhold i Slesvig omkring 1840. Historischer Atlas Schleswig-Holstein vom Mittelalter bis 1867. CCL-Share Alike. Der var adskillige argumenter som alle parter brugte, med større eller mindre vægt og hvad man skulle bruge dem til: Juridiske, historiske og sproglige. Dette kort er et bud på hvilke sprog der blev talt i Slesvig. Bemærk at byer som Tønder, Flensborg og Sønderborg var overvejende tysktalende. Formentlig talte mange flere sprog. Derudover var dette at være dansk- eller tysktalende ikke ensbetydende med at man var dansk- eller tysksindet. Ligesom "dansk" er et vidt begreb, idet sønderjysk i alle dens afskygninger adskiller sig en del fra rigsdansk, jysk og bornholmsk. 

(Kjøbenhavnsposten, 7. marts 1848).

I morgen (lørdag) aften afholdes i Casino en forsamling af fædrelandssindede mænd, hvortil indbydelsen er udstedt af etatsr. Hvidt i deres navn der har undertegnet den tidligere omtalte erklæring ang. forfatningsreskriptet.

(Kjøbenhavnsposten, 10. marts 1848)

I denne kongelige proklamation af 6. marts 1848 erklærede kong Ludwig 1. af Bayern at fremlægge lovforslag om fuldstændig pressefrihed, forbedring af stændervalgsordningen og en del andre reformer. Samt at Tysklands enhed nu skulle forstærkes. (Forsiden af Allgemeine Zeitung, 7. marts 1848). Ludwig (1786-1868)  abdicerede kort tid efter som følge af martsrevolutionen. Det samme skete i 38 tyske småstater. Den var startet den 27. februar 1848 og havde hurtigt spredt sig. I løbet af marts til hele det tyske område. Højdepunktet var den 18. maj 1848 da nationalforsamlingen i Frankfurt samledes for at udfærdige en forfatning for et nyt samlet Tyskland inden 28. marts 1849. Det lykkedes ikke, idet de autoritære fyrster genvandt magten. Den preussiske kong Friedrich Wilhelm 4. afviste forslaget den 3. april 1849, og revolutionen var dermed de facto afsluttet. Alt dette vidste man imidlertid ikke i marts 1848, og overskrifterne alarmerede det københavnske borgerskab.

Kavalleriets første angreb på på folkemængden foran Berlin Slot, 18. marts 1848. Illustrirte Chronik, 5 1848.