Et referat af mødet stod i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. marts 1848, 2. udgave
Hippodromen som gav ophav til navnet "Hippodrombevægelsen", Nørregade 39. I dag Folketeatret. Foto fra ca. 1890. Ukendt fotograf. Mariboes Samling, Kbhbilleder. Ejendommen er fra 1825. Fra 1845 Kjøbenhavns Hippodrom. Forretningen gik dårligt, og 1855 blev det indrettet til cirkus og teater.
De holstenske købstæders deputerede har den 13. d.s. i Itzehoe valgt redaktør Th. Olshausen og overretsadvokat Claussen til deres repræsentanter ved rådslagningen om forfatningsudkastet. Til suppleant valgtes advokat Bargum. Af de holstenske provster blev samme dag valgt overkonsistorialråd Paulsen i Altona til repræsentant og provst Balemann i Oldenburg til suppleant.
I Kiel skulle i disse dage holdes store forsamlinger for at forhandle angående nye petitioner til kongen . Man ventede talrige besøg derved af de mange fremmede som netop var kommet til byen i anledning af fastemarkedet. Men, tilføjes der, da posten fra København ikke har bragt nogen stadfæstelse af "rygtet om demonstrationer af de københavnske ultradanske, så turde dette virke beroligende."
(Kjøbenhavnsposten 17. marts 1848).
I den forsamling som søndag den 12. dennes afholdtes i Hippodromen af de mænd der havde underskrevet "Adressen til Kongen, om en fuldstændig repræsentativ-forfatning grundet på en fuldstændig udvidet valgret og valgbarhed til de hidtil ikke repræsenterede folkeklasser", yttrede en æret taler, at man burde virke i forening med den forsamling, som aftenen før havde afholdt møde i Casino, og hvis tendenser han nærmere betegnede.
I denne anledning tog jeg til orde, at når der tilsigtedes en samvirken, en enighed, ikke på skrømt, men gennemstrømmende sind og skind, således som en så alvorlig sag fordrede det, man da først måtte blive enige om principperne. I den forsamling i Casino blev opstillet den sætning: at det var uværdigt og fornedrende om Danmark ville tilkøbe sig fred ved at bortgive Slesvig - en sætning, som enhver dansk mand, enhver dansk undersåt må tiltræde - men sammesteds fremsattes tillige det råd, at bortgive Holsten for at kunne have fred i den øvrige del af riget. Som Argumenter fremmanedes skrækkebilleder, hentede fra det tyske forbunds myndighed og det holstenske folks antipati mod alt hvad der er dansk, mens på den anden side folkets vilje i Slesvig ikke toges i betragtning. - Begge dele anføres her kun på grund af konsekvenserne.
Lad folket komme til orde, og da først vil det vise sig om det er det holstenske folks vilje eller om der eksisterer en holstensk propaganda, hvis bestræbelser går ud på at rejse en ny holstensk trone for en ny holstensk hertug på den danske stats sønderlemmelse. I favør af en sådan bestræbelse kan jeg ikke handle og gentager, at først når folkets stemme har været hørt, det da vil være tids nok for dem, der råde til og søger det danske riges frelse i en amputation.
Til slut opfordrede jeg den forsamlings ordførere til at belyse og fjerne de ovenfor antydede inkonsekvenser, hvortil hr. højesteretsadvokat Lehmann nærmest ytrede at Holsten aldrig havde hørt til den danske stat, og at man ikke kunde bortgive, hvad man aldrig havde ejet. Endvidere ytrede samme taler sig angående sine fortjenester af den konstitutionelle sags fremme i Danmark - noget jeg aldrig har set draget i tvivl - samt de ofre en sådan stræben nødvendigvis havde været forbundet med.
Hvilke offer hr. Lehmann har bragt sin overbevisning angående landets velfærd, foruden dem, der er offentlig bekendte, har jeg ikke nogen kendskab om, men nærer heller ingen tvivl i så henseende. Enhver må bedst vide med sig selv, hvad offer han har bragt den sag, han anser for den gode sag, men det turde dog vel være noget, der er offentligheden uvedkommende. - Hvad jeg her har ytret, er kun foranlediget ved at hr. Lehmann i den omhandlede forsamling så højst fejlagtigt optog mine ytringer som rettede imod ham personligt, hvilket jeg beklager at har nødig på det bestemteste at benægte.
Hvortil det muligvis kan føre, at ville optræde mod et rigt og mægtigt parti, derover hviler fremtidens slør. Den enkelte kan gå til grunde, men sin overbevisning bør han aldrig svigte.
(Kjøbenhavnsposten, 17. marts 1848).
Hippodromen er det nuværende Folketeater. Salen lagde navn til "Hippodrombevægelsen". Deltagerne i mødet var hovedsagelig fra Håndværkerdannelsesforening. De krævede en fri forfatning med udvidet valgret og valgbarhed (med andre ord en styrkelse af demokrati). På mødet den 12. marts fik Orla Lehmann overbevist forsamlingen om at stoppe med kritikken af Ejderpolitikken, mod at han til gengæld ville støtte den almindelige valgret. Det fik betydning for regeringsstormen senere i marts måned.
I Kiel skulle i disse dage holdes store forsamlinger for at forhandle angående nye petitioner til kongen . Man ventede talrige besøg derved af de mange fremmede som netop var kommet til byen i anledning af fastemarkedet. Men, tilføjes der, da posten fra København ikke har bragt nogen stadfæstelse af "rygtet om demonstrationer af de københavnske ultradanske, så turde dette virke beroligende."
(Kjøbenhavnsposten 17. marts 1848).
I den forsamling som søndag den 12. dennes afholdtes i Hippodromen af de mænd der havde underskrevet "Adressen til Kongen, om en fuldstændig repræsentativ-forfatning grundet på en fuldstændig udvidet valgret og valgbarhed til de hidtil ikke repræsenterede folkeklasser", yttrede en æret taler, at man burde virke i forening med den forsamling, som aftenen før havde afholdt møde i Casino, og hvis tendenser han nærmere betegnede.
I denne anledning tog jeg til orde, at når der tilsigtedes en samvirken, en enighed, ikke på skrømt, men gennemstrømmende sind og skind, således som en så alvorlig sag fordrede det, man da først måtte blive enige om principperne. I den forsamling i Casino blev opstillet den sætning: at det var uværdigt og fornedrende om Danmark ville tilkøbe sig fred ved at bortgive Slesvig - en sætning, som enhver dansk mand, enhver dansk undersåt må tiltræde - men sammesteds fremsattes tillige det råd, at bortgive Holsten for at kunne have fred i den øvrige del af riget. Som Argumenter fremmanedes skrækkebilleder, hentede fra det tyske forbunds myndighed og det holstenske folks antipati mod alt hvad der er dansk, mens på den anden side folkets vilje i Slesvig ikke toges i betragtning. - Begge dele anføres her kun på grund af konsekvenserne.
Lad folket komme til orde, og da først vil det vise sig om det er det holstenske folks vilje eller om der eksisterer en holstensk propaganda, hvis bestræbelser går ud på at rejse en ny holstensk trone for en ny holstensk hertug på den danske stats sønderlemmelse. I favør af en sådan bestræbelse kan jeg ikke handle og gentager, at først når folkets stemme har været hørt, det da vil være tids nok for dem, der råde til og søger det danske riges frelse i en amputation.
Til slut opfordrede jeg den forsamlings ordførere til at belyse og fjerne de ovenfor antydede inkonsekvenser, hvortil hr. højesteretsadvokat Lehmann nærmest ytrede at Holsten aldrig havde hørt til den danske stat, og at man ikke kunde bortgive, hvad man aldrig havde ejet. Endvidere ytrede samme taler sig angående sine fortjenester af den konstitutionelle sags fremme i Danmark - noget jeg aldrig har set draget i tvivl - samt de ofre en sådan stræben nødvendigvis havde været forbundet med.
Hvilke offer hr. Lehmann har bragt sin overbevisning angående landets velfærd, foruden dem, der er offentlig bekendte, har jeg ikke nogen kendskab om, men nærer heller ingen tvivl i så henseende. Enhver må bedst vide med sig selv, hvad offer han har bragt den sag, han anser for den gode sag, men det turde dog vel være noget, der er offentligheden uvedkommende. - Hvad jeg her har ytret, er kun foranlediget ved at hr. Lehmann i den omhandlede forsamling så højst fejlagtigt optog mine ytringer som rettede imod ham personligt, hvilket jeg beklager at har nødig på det bestemteste at benægte.
Hvortil det muligvis kan føre, at ville optræde mod et rigt og mægtigt parti, derover hviler fremtidens slør. Den enkelte kan gå til grunde, men sin overbevisning bør han aldrig svigte.
E. A. Schumacher
(Kjøbenhavnsposten, 17. marts 1848).
Hippodromen er det nuværende Folketeater. Salen lagde navn til "Hippodrombevægelsen". Deltagerne i mødet var hovedsagelig fra Håndværkerdannelsesforening. De krævede en fri forfatning med udvidet valgret og valgbarhed (med andre ord en styrkelse af demokrati). På mødet den 12. marts fik Orla Lehmann overbevist forsamlingen om at stoppe med kritikken af Ejderpolitikken, mod at han til gengæld ville støtte den almindelige valgret. Det fik betydning for regeringsstormen senere i marts måned.
Endnu den 17. marts kunne man se synspunkter som det nedenstående - som en uge efter nok ikke var blevet offentliggjort:
Slesvigere er sådanne borgere af den danske stat, som oprindelig danske af herkomst, ved historiens nødvendighed har indgået en sådan blanding med vore naboer, holstenerne, med hvem vi i århundreder har delt overherre, at vi nu for tiden, betragtede som en enhed, hverken er eller vil være udelukkende danske eller tyskere, men kun slesvigere. - Vi forstås nu af dem, der ville forstå os. Vi er altså som slesvigere et ved sine beboeres ejendommelighed, ved denne sig bestandig gentagende dobbelthed, afsondret, i og for sig afsluttet, selvstændigt land.
(Flyveposten, 17. marts 1848,)
Slesvigere er sådanne borgere af den danske stat, som oprindelig danske af herkomst, ved historiens nødvendighed har indgået en sådan blanding med vore naboer, holstenerne, med hvem vi i århundreder har delt overherre, at vi nu for tiden, betragtede som en enhed, hverken er eller vil være udelukkende danske eller tyskere, men kun slesvigere. - Vi forstås nu af dem, der ville forstå os. Vi er altså som slesvigere et ved sine beboeres ejendommelighed, ved denne sig bestandig gentagende dobbelthed, afsondret, i og for sig afsluttet, selvstændigt land.
(Flyveposten, 17. marts 1848,)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar