Børns Ferie. (Efterskrift til Politivennen).

I Morges oprandt den store Dag!

Da det første Ferietog rullede ud fra Hovedbanegaarden.

I Morges Kl. 5 rullede det første Ferietog ud fra Hovedbanegaarden for at sprede de jublende glade Københavnerbørn ud over det danske Land, ud til det herlige Sommereventyr, som de glæder sig til hele Aaret.

I Aar har Børnene maattet vente et Par Dage længere end sædvanlig. Ferien begyndte i Lørdags, men det er en uheldig Dag - Lørdag, Søndag og Mandag er saa travle Dage for Statsbanerne, at de umulig kan ekspedere de store Ekstratog - men endelig i Dag var Ventetiden endt, og Hovedbanegaarden genlød af den glade Jubel, som kun den, der selv har hørt den, gør sig et virkeligt Begreb om.

Københavnere, der vil se et af vor Bys allersmukkeste og mest rørende Folkelivsbilleder, burde gaa ned paa Banegaarden en saadan Morgen. Det er lidt af en Oplevelse at se den Livsglæde, de smaa Københavnerbørn lægger for Dagen, og det er maaske endnu mere rørende at se Forældrenes Glæde ved at sende Børnene ud til det store Sommereventyr, en Glæde, der dog er saa tydelig blandet med Afskedsvemod, at det virker helt gribende.

Et Blik hen over den tætpakkede Række taarevædede Moderansigter fæster sig maaske endnu smukkere i erindringen end de glade Barneansigter, der fylder alle Kupévinduer.

(Aftenbladet (København) 3. juli 1928). 

De, der ikke kom paa Landet

Øverst: Børnene laver Lejr ved Amager Strandvej. Nederst: Ved en Sandbunke i Ingerslevgade.

Det er jo desværre ikke alle Københavnerbørn, der opnaar den Lykke at faa Sommerferie ude paa det rigtig "Bondeland", og der er jo adskillige, der med et lille Stik i Barnehjertet ser de mere heldige Kammerater drage af Sted. Men en rigtig Københavner giver ikke ret længe Plads for Mismod, han forstaar at trøste sig, og den Tid er heldigvis forbi, da vor By karakteriseredes ved skumle Baggaarde og luftfattige Gader. Nu har vi heldigvis "Lufthuller" nok, og Byens Børn skal nok vide at udnytte dem. Vore i to Billeder viser, at Københavnerbørnene har Initiativ; paa det ene ser man en interimistisk Teltlejr ude ved den friske og smukke Amager Strandvej; paa det andet giver en Sandbunke i Ingerslevgade Kvarterets Børn fuld Beskæftigelse. De har foreløbig "nok at gøre" og tænker ikke paa land og Strand, Skov og Sø.

Det er netop det gode ved Hovedstadens Ungdom, den er foretagsom og forstaar altid at udfylde sin Tid - et Københavnerbarn keder sig aldrig.

(Aftenbladet (København) 4. juli 1928).

En Børnedag paa "Bakken"

To Situationer fra Afrejsen i Havnegade.

Der er jo desværre mange, altfor mange Københavnerbørn, som ikke kommer ud i Sommerferien, men saa er der jo heldigvis forskellige Institutioner, som sørger for, at saa mange som muligt i hvert Fald én Dag kommer bort fra Brostenene og tid i Skov og Mark.

I Gaar havde saaledes "Børnenes Kontor" arrangeret en Udflugt til Dyrehaven for ca. 300 Kommuneskolebørn, der om Formiddagen sejlede ud til Bellevue. Under Ledelse af Hr. Ivar Svendsen fra "B. K." tilbragte de nu nogle fornøjelige Timer i Skoven og paa Bakken, hvor Teltholderforeningen var en gavmild Vært.

Børnene var henrykte over alle de Herligheder, som den gamle Bakke bød dem, Pjerrot og Mester Jakel og de andre Bakkefolk gjorde alle deres Bedste for at more Børnene, og det lykkedes dem da ogsaa fuldstændig

(Aftenbladet (København) 5. juli 1928).

Tivolidagen blev storslaaet, trods Regnen.

Øverst til venstre: Børnetoget med Tivoligarden i Spidsen, til Højre: Fire Børn, der har forsynet sig med Boller og Sodavand. - I Ovalen: Cirkus Schumanns Klovner, Brødrene Brunnett. Til venstre: Pjerrot og Børn, der lytter til hans Or. Yderst til højre: Sandor ras Luftgymnastik.

Børn er et tappert Folkefærd, tappert indtil Ukuelighed. De gaar med oprejst Pande lige gennem Ild og Vand. Naa, de 1000 Børn, som Tivoli og Aftenbladet i Gaar havde budt til Fest, maatte nu navnlig gaa gennem Vand. Thi Vejrguderne var i det drilagtige Humør. Lige ved 2-Tiden, da Indmarchen fandt Sted, begyndte de første Regndraaber at falde, og saa blev Væden ved at hæIde ned over os til Aftentimerne.

Og mangen lys Pigekjole og mangen Drengebluse blev vaade, saa de "klaskede", og som Sko og Strømper saa ud! Men Humøret holdt. I den lune Luft straalede Øjnene, rødmede Kinderne. Jublen over Friluftsfornøjelserne har aldrig været stærkere. Pjerrot har saamænd aldrig faaet en mere stormende Hilsen end den, han fik i Gaar. Men uforglemmelig blev de Timer, da der spilledes for Børnene i Koncertsalen. Aldrig før har Tivolis Koncertsal frembudt et saadant Billede som det i Gaar, da de 2500 af Børnene var kommet i Hus derinde, da Salen var besat af en hel By af Ungdom. Og aldrig vil vel nogen Sinde Koncertsalen komme til at se saadan ud. Det skulde da lige være paa en anden Regnvejrsdag ved en af Aftenbladets fremtidige Tivolifester. Om Dagens Forløb bringer vi iøvrigt en lille Artikel andet Sted i Bladet, her bringer vi en Tak til alle dem, der var med i Arbejdet, og som netop paa denne Dag, hvor Forholdene var saa vanskelige, udrettede et dobbelt paaskønnelsesværdigt Arbejde.

Fra Tivolis Direktør til den lille Rengøringspige, der deltog i det store Arbejde, det var at pudse Tivoli op igen efter de stærke Spor, Børnenes Festdag havde sat sig - Læserne skulde blot have set Dansesalonen - har de alle Krav paa vor Hengivenhed, vor hjerteligste Tak, fordi de gjorde ogsaa Dagen i Gaar til den Oplevelse for de smaa Københavnere, den plejer at være.

Nor bedste Tak for Tivolidagen i Gaar.

Den har givet os Troen paa, at den kan gennemføres, selv om vi skulde faa baade Jordskælv og Vulkanudbrud.

Børnene udenfor Pantomineteatret under Forestillingen. Harlekin mekanisk Statue.

Tivolidagen.

Den gennemførtes straalende - trods Regnvejret.

Aldrig nogen Sinde har Koncert salen frembudt et Billede som det i Gaar.

Kilen Gollschalck, "Vor egen Nitouche", den muntre Frue, der i Gaar med sit Smil og sin glade Sangkunst hensatte 2500 unge Tilskuere i Tilstand af fuldstændig Henrykkelse.

I straalende Solskin stillede de først ankomne Børn sig op ved Gitteret langs Vester Boulevard, men efterhaanden som Opstillingen blev længere og længere, blev ogsaa Himlen mørkere og mørkere. Og da Tivoligardens Orkester mødte frem og paa Slaget to satte i med en March, var Skyerne blevet saa tunge, at de væltede ned som Regn.

Men glade og forventningsfulde marcherede Børnene ind i Tivoli, hvor de føret samledes om 

Kunstnerplænen.

Her viste den stadig tiltagende Regn sin første Virkning. 

Reckkunstnerne Scamp and Scamp maatte opgive at arbejde. Reckerne var for vaade. Da 3 Sandorras kunde dog gennemføre deres Nummer under almindelig Glæde, og da de bronce farvede Abdulla'er under Hylen og Skrigen valtede ind, tumlede sig i de mærkeligste Spring og Koldbøtter, lød der et Hyl af Begejstring. Børnene glemte Regnen og stirrede betagne paa de gulbrune om hinanden tumlende Legemer

Derfra stævnede alle ned fil

Pantomimeteatret,

hvor en mægtig Vifte hurtigt dannede sig trod den mere og mere nedvæltende Regn.

Paafuglen sænkede sig hurtigt - et Kvarter før Tiden - for "Harlekins mekanisk Statue", hvis vjdunderlige Begivenheder fængslede de ungdommelige Tilskuere saa stærkt, at de glemte Væden og trofast holdt ud til det Øjeblik. da Pjerrot traadte frem foran Tæppet og viste sig som et talende Menneske.

Da Jublen over den evigt populære Mand var stilnet af - Regnen gjorde det desværre ikke - stormede Børnene ned til

Koncertsalen,

hvor der blev en Fest uden lige. Tæt pakket sad de flere Tusinde Børn og frydede sig over den evig unge Troldmand Georg Kjeldsen, som saa ofte har glædet baade Voksne og Børn med sine vidunderlige kunster. Knap var Hurraerne for Tryllemanden forstummet, saa stod den elskede og populære Frk. Nitouche - Fru Ellen Gottschalck - paa Tribunen og sang til Holck Stillings sikre Akkompagnement under mægtig Jubel sine smaa Sange, og da Fruen til Slut under Udfoldelse af alt sit Skælmen og Luna sang Trommevisen af "Frk. Nitouche", var Hurraraabene og Jublen endeløs.

Sidste Nummer var de folkekære Klowner Bronnetts. Jo højere de tumlede og larmede, jo højere steg de Tusinder af Børns skrigende Jubel, og da til Slut den fra Cirkus kendte Vidunderhest trampede ind paa Tribunen, kendte Børnenes Jubel ingen Grænser. Jo mere det mærkelige Dyr væltede sig rundt, jo mere stormende blev Tilskuernes Glæde. Saadan et Dyr havde de aldrig set før. Et øredøvende Jubelskrig fulgte de opfindsomme Klovner til Dørs

Men samtidig havde

andre Glæder

samlet andre Tusinder af vore smaa Gæster. Biografteatret viste muntre Billeder, afpasset efter Børnene, Karusellen hvirvlede ustandseligt rundt med frydeskrigende Børn, Lilleputbanen sendte Tusinder og atter Tusinder - mange var ganske vist Gengangere - ind i Eventyrlandet, Rutcherbanen var ustandselig fuld af hvinende og skrigende Børn, der, naar de kunde naa det, mange Gange gennemkørte de stejle og mørke Veje, og paa "Det muntre Hjuls" glatte, svigefulde Flade tumlede Masser af Børn sig glædesdrukne rundt.

For alle dem var Regnen en ligegyldig Faktor, og da de til Slut alle samledes i Dansehallen, nød de veltilfredse Sodavandet og Bollerne for derefter at tage sig en lille Svingom til Vald. Larsens og hans Orkesters indsmigrende Toner.

Men saa slog Raadhusuret Seks. Festen var slut, den trods Vejret vellykkede Fest.

De Assisterende og alle de, der hjalp os, kunde bogstavelig talt tørre Sveden af Panderne - det havde saa sandt ogsaa været en streng Dag - og ind over Lokalerne rykkede en Skare af Rengøringsmænd og dito Kvinder, som nu tog fat paa at bringe det i Orden igen, efter at den glade Børneskare var svirret bort som en Fugleflok.

De lykkelige Vindere at Tivolidagens Børnedragter.

Ved Lodtrækningen blev Indehaverne af følgende Numre de heldige Vindere: 967 - 2083 - 2206 - 2388 - 3321 - 4038.

De heldige Vindere bedes snarest melde sig paa "Aftenbladet"s Ekspedition, Købmagergade nr. 9 medhavende Nummerbilletten.

(Aftenbladet (København) 6. juli 1928).

Gabr. Jensens Feriebørn paa Feltfod.

Middagen nydes af Børnene i det grønne. - Feltkøkkenet i Arbejde.

Man har, som meddelt, indenfor Ledelsen af Gabriel Jensens Ferieudflugter i Aar paabegyndt et Arbejde, der egentlig er lidt nyt indenfor de gamle Rammer. Paa det gamle Fæstningsterræn ved Husum har man faaet Plads til Børnene; fra Hæren har man laant et Par rullende Feltkøkkener, og saaledes har man alt parat til en Feriedag for Byens Børn, der ikke naaede at komme paa Landet. De kommer derud om Formiddagen, spiser straks den medbragte Frokost og tumler sig saa i Leg og Dans til Middagen er parat. Naar Solen daler, tager de atter tilbage til Byen. Men netop dette smukke Arbejde er desværre truet af Mangel paa Penge. Kommunelærer Johansen for Foretagendet, bor i Amalie Skrams Allé 6 i Valby, hvilket meddeles i Haab om, at en eller anden blandt vore Læsere vilde føle Trang til at hjælpe med en Skærv.

(Aftenbladet (København) 21. juli 1928).

Hjem fra Ferie-Eventyret.

Ved Banegaarden, da de første Børn i Gaar eftermiddag kom hjem fra Fyn.

Ak, nu er Børnenes Ferie-Eventyr tilende. I Gaar gik den første Strøm indad, ind mod Byens trange Mure.

En Maanedstid har de tilbragt ude i Landet, nydende Friluftslivets Herligheder, i Gaard og Mark, i Vand og Luft. Solen - ja den har jo været karrig ogsa< i Aar, men alligevel var Børnene brunet af det hærdende Vejrlig, velsignet sunde at se, med blanke Øjne og Smil om Munden, Smil, der blev dobbelt straalende, da man opdagede Mor og store Søster vinkende paa Perronen.

Og næppe var Kupédøren slaaet op og den første Omfavnelse overstaaet, før de smaa Rejsende tog fat paa at berette om al Dejligheden derovre paa Fyns flade, fede Land; det var nemlig Fynbogæsteme, der kom i Gaar. Der var nok at fortælle om og Minder at tære paa gennem hele den lange og trange Vinter.

I Dag til Morgen begyndte Strømmen fra Jylland, og den vil vare ved i flere Dage. Der er jo over en Snes Tusind Børn, som skal hjem, en Hær paa 20,000 smaa Københavnere, som Landboerne har vist Gæstfrihed.

Det er den Slags Ting, der i langt højere Grad end de Voksnes Stræben knytter Baandet mellem Land og By, fordi det ikke ses som en Samfundsnødvendighed, men udelukkende er Hjertet, der er med i Spillet.

(Aftenbladet (København) 8. august 1928).

Robert Watt (1837-1894). (Efterskrift til Politivennen)

 Et virksomt Liv.

Robert Watt.

Robert Watt, Tivolis artistiske Direktør, er i Gaar Kl. 3½ afgaaet ved Døden. I længere Tid havde han skrantet, og den Dag Tivoli aabnedes, saa en hver, der mødte hans kendte Skikkelse, langsom slæbende sig frem, at han var en mærket Mand, at det vilde være et Under, om han levede til Tivoli lukkede. Faa Dage efter indlagdes han paa Frederiks Hospital for at det nærmere kunde konstateres, hvad Sygdom han led af. Det viste sig som bekendt at være en hæftig Nyrebetændelse der inden lang Tid afstedkom en Blodforgiftning. Da han i Gaar døde var det en længe ventet Begivenhed.

Watt har ikke vunden sin Berømmelse i Tivoli. Hans Glansperiode ligger langt tidligere.

Han var en smuk, rask Gut, der hurtig fandt det for snævert herhjemme og allerede for sit tyvende Aar drog han af Landet og faitede rundt i Australiens Skove. Her førte han 

et æventyrligt Liv.

Til at begynde med boede han hos rige, velhavende Slægtninge, men senere kom han bort fra disse og var først Deligencekonduktør fra Guldminerne ved Melbourne, senere Kusk, hvad der var en meget betroet Stilling, ti her er hverken Vej eller Sti, og der kræves det nojeste Kendskab til Terrænforholdene.

Paa forskellig Maade slog han sig igennem, da denne Bestilling maatte opgives og han har f. Eks. blandt andet været Medhjælper hos en Tryllekunstner.

Sine Eventyr fortsatte han senere paa Amerikas Prærier. For alt, hvad han oplevede, havde han en fortræffelig Hukommelse og da han kom hjem nedskrev han med sjælden Livlighed og tiltalende Fantasi sine Æventyr, der under Mærket "Bob" hurtig vandt "Illustreret Tidende" hvori de fandtes, en stor Læsekreds.

En ny Journalistik.

Endnu mere Opsigt vakte Robert Walt, da han kastede sig ind i Døgnets Literatur og blev Redaktør af "Figaro". 

Han er paa en vis Maade her den moderne journalistiks Fader. Han indførte den lettere franske Behandling af Dagens Begivenheder og slog som første Mand til Lyd for den personlige Journalistik, der nu spiller saa stor en Rolle,

Det sidste vakte den Gang megen Forargelse. Det er ret betegnende for Tiden, at den første Meddelelse af den Slags, der fandtes i "Figaro", vakte en sand Storm. Og den omhandlede den ganske simple Ting, at en Læge fra Chicago var ankommen til Byen og havde taget Ophold paa Hotel "Tre Hjorter".

Noget sligt havde man aldrig tænkt sig, kunde skrives i et ordentlig Blad.

Men Watt fandt Forstaaelse hos den intelligente Del af Landets Ungdom, den Gang for en stor Del Adelen, der pekuniært støttede hans Blad og vedblev dermed, da det senere blev til "Dagens Nyheder", en Støtte, der har varet ved i mange Aar lige til de sidste Dage.

I Vælten.

Det følger af sig selv, at Watt som en Banebryder blev feteret som faa, og navnlig det smukke Køn var en trofast Beundrer at ham og hans Virksomhed. Hertil kom, at han var i høj Grad morsom og livlig at tale med, og navnlig som ung var overordentlig smuk.

Watt har tillige alle Dage været en rask og uforfærdet Karakter, har endog i sin Tid haft sin Duelhistorie, der ikke gjorde ham mindre populær.

Det var Redaktionssekretæren ved den da eksisterende "Dagstelegrafen", der havde skrevet at Watt ved en Fest i Odense havde badet sig for aabenlyst i Hoffets Naadesol.

Watt sendte straks en Udfordring, Meyer meldte ham til Politiet og W. fik otte Dages simpelt Fængsel

En heldig Teaterdirektør.

Da Folketeatrets daværende Direktør, Lange, døde 1876, blev Watt Direktør for Folketeatret. Ogsaa her fulgte Heldet ham og han benyttede sin store Kendskab til Udlandets Scener og fremmed Literatur til at opføre en Række Skuespil, alle i den lettere Stil, der bragte Teatrets Kasse til at svulme.

Han støttedes under sin Direktørvirksomhed af Hoedt. Sardou's Værker holdt under hans Ægide deres Indtog i Byen og med dem fejrede han store Sukcesser. Da han 1884 overdrog Folketeatret til Abrahams, var han en velhavende Mand, der kunde sætte sig hen og tage Livet med Ro.

Dette laa dog langt fra hans livlige Natur; han maatte have noget andet at tage sig for. Han rejste, skrev og oversatte. Særlig engelske og amerikanske Forfattere, som Mark Twain, Thackeray, Edgar Poe, Bret Harte, har i Watt haft en paalidelig og forstaaende Oversætter.

Da Watt 1886 kom tilbage fra en længere Pariserrejse, blev han udnævnt til Direktør i Tivoli, hvor han navnlig forestod den artistiske og den repræsentative Ledelse.

I de sidste Aar var hans Virksomhed i sidstnævnte Egenskab maaske den mest fremtrædende, og han var ligesom blevet træt, hvad der ikke er til at undres over, naar man tager hans æventyrlige og evig vekslende Levned i Betragtning.

Som Person.

Som Person var han - som tidligere bemærket - Elskværdigheden selv, at sige mod sine Venner. Sine Fjender var han for Alvor Fjende imod. Han havde Lykkeridderens Temperament Let og spøgende. Alt var ham en Leg. Han var blandt andet i høj Grad overtroisk, som den Slags Naturer er. Han var gift med Frøken Dorthea Olsen, en af Folketeatrets i sin Tid fejrede Primadonnaer. De levede et lykkeligt Familjeliv; hun hægede omhyggelig om sin i den sidste Tid noget vanskelige Husbond, og man saa' hende daglig følge Watt i Tivoli. Støttet til hendes Arm saa' han for sidste Gang det kære Etablissement, som han til det sidste omfattede med saa megen Interesse.

Hvem der bliver Watts Efterfølger, er der intet bestemt at sige om. Tivoli vil uden Tvivl staa sig ved en energisk artistisk Ledelse, der fører lidt længere bort fra den kedelige Gangart, hvori Etablissementet synes at være falden.

En Mand som Watt - da han var ung og vendte hjem fra de fremmede Lande med nye, rige Indtryk.

(København 12. juni 1894).

Fotograf Georg Emil Hansen (1833-1891): Robert Watt, impressario A. Zorini, operasangerinde Zelia Trebelli og operasanger Alessandro Bettini, Det Kongelige Bibliotek. Public domain.

Robert watt's Begravelse.

I Gaar MIddags Klokken halv tolv begravedes Robert Watt fra Kapellet paa vestre Kirkegaard. Det lille Rum blev hurtig fyldt til Trængsel, og Størsteparten al Publikum rnaatte tage Plads i den aabne Gaard udenfor Kapellet. Kisten var smagfuldt pyntet med Palmer og en Mængde Kranse, omgivet af Cypresser og Kandelabrer med brændende Voxlys.

Kransene.

Blandt de mange nævner vi Palmedekorationer fra "Københavns Tivoli", "Det kgl. københavnske Skydeselskab" og Cirkusetablissementet. En Sølvkrans fra Tivolis Lejere, endvidere Kranse fra Tivolis Kontrollører, Tivolis Pladsbetjente, Tivolis Arbejdere fra Georg Lumbye og Orkester, Carl Lumbye og Orkester, Pantomimeteatrets og Arenateatrets Artister og fra sidstnævntes Orkester en overmaade smagfuld Krans af Stedmoderblomster. Endvidere Kranse fra Foreningen "P. B." i Malmø, Skuespillerforeningen, Foreningen til Fjerkræavlens Fremme, Forfatteren Carl Møller m. fl.

Kendte Navne.

Blandt Publikum saas Størsteparten af de fra vort offentlige Liv kendte Ansigter. Den Afdødes Familje, hans Søstre og hans Hustru, der imidlertid forlod Kapellet kort før Højtidelighedens Begyndelse.

Blandt de mange nævner vi: Tivolis Direktion og Repræsentantskab, Lejere og adskillige Funktionærer, talrige Repræsentanter for Skuespillerverdenen, Direktørerne Abrahams, Th. Andersen og W. Petersen, Skuespillerne Zinck, Kolling, Vilh. Wiehe, Jacques Wiehe, Steffensen, Hellemann, Hunderup, Benj. Petersen og Aagaard. Cirkus Aktieselskab var repræsenteret gennem sin Bestyrelse: Jærnstøber Henrichsen, Murermester Brun og Direktør Schmidt indvidere nævner vi forskellige af den Afdødes nærmere Venner og Bekendte: Maleren, Prof. Frølich, Prof. Jensen, Red. Bay, Rodemester Møller, Dir. Kjeldskov, Kapt. Tychsen Revyforfatterne Brun og Schwanenflygel, Carl Lund, Dir. Schultz, Rantzau, Thor Jensen og en stor Del andre fra Tivolis Artistverden. Provinspressen var repræsenteret bl. a. gennem Redaktør Hertz, Vejle.

Efter at Salmen "Jeg er træt og gaar til Ro" var afsungen holdtes 

Talen

af kgl. Konfessionarius Paulli:

"Den smukke Aftensang minder os om, at vor Aften kommer for os alle, som den kom for den, hvis Minde vi fejrer. Naar Aftenen kommer, skal Regnskabet aflægges, og det gælder for os alle at være forberedte derpaa. Men enhver aflægge Regnskab for sit Eget, som Apostlen Poulus siger. Vi skal ikke dømme. Derfor samle vi ogsaa om denne Baare ikke for at dømme, men for at lade Minderne komme til deres Ret. Det er et lykkeligt Liv, der er afsluttet. Han, for hvis Skyld vi er sandet, havde et aabent Øje for Naturen og Kunsten, det gode og det skønne. Men Lykken kom ikke til ham sovende. Han har ogsaa arbejdet. Trofast er han i sin Færd støttet af sine Søstre og sin Hustru. Men ogsaa Prøvens Tid kom over ham, Sygeværelsets tunge Alvor. Han vidste, at han skulde dø, og han saa med Ro den store Rejse i Møde.

Gid han og vi alle i Dødens Stund maa erkende med Salmen:

»Jeg rejser, og ved, hvor Rejsen gaa hen.

Den gaar til Guds evige Rige«.

Efter Salmen "Den er slet ikke af Gud forladt, hvem han fratager de Hjertenskære" bares kisten ud.

(København 17. juni 1894).

Robert Watts gravsted på Vestre Kirkegård. Den hælder lidt til den ene side. Han er morfar til skuespilleren Bjørn Watt Boolsen (oberst Hackel, Matador, Olsen-banden m. fl), som er begravet på Søndermark Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Tivoli under Udstillingen. (Efterskrift tl Politivennen)

De gamle Tivoligrændser udviskes mere og mere Dag for Dag og "Tivoli" glider umærkeligt over i sin nære Nabo, Udstillingsterrainet, i hvilket Kjøbenhavnernes gamle yndling til Sommer utvivlsomt - navnlig da om Aftenen - vil komme til at danne det stærkt pulserende Hjerte. "At gaa i Tivoli vil iaar dog blive et meget elastisk Begreb, da selv en godt lokaliseret Kjøbenhavner adskillige Gange vil være i Tvivl, om hvorvidt man staar paa Udstillingens eller Tivolis Grund, men netop i denne Omstændighed ligger der noget Tiltrækkende.

Iøvrigt begynder "Tivoli" allerede nu at vaagne af sin Vinterdvale for i Tide at kunne iføre sig en saa pragtfuld Udstillingsdragt som muligt. Uden at røbe for mange af de Overraskelser, som Etablissementet vil bringe i Anledning af Udstillingen, skulle vi i det Følgende gaa lidt nærmere ind paa de enkelte Engagementer og større Forandringer, der ville blive trufne i Løbet af Foraaret.

Af større Nybygninger vil den nye "Boulevardpavillon" ved Søen komme til at spille en vis Rolle, navnlig da Bygningen, der er overtaget i Entreprise af Brødrene Køhler og som i disse Dage nærmer sig sin Fuldendelse, baade hvad Murstenene, Malerarbeidet, Udstyrelsen o. s. v. angaar, vil blive et Udstillingsarbeide med speciel Omtale i Udstillingskataloget. "Boulevarpavillonen" er nu udleiet til Restaurateur Jensen som Underleier, medens Bryggeriet Gl. Carlsberg er Hovedleier. Omgivelserne ville her blive forskønnede med en midlertidig Beplantning, og til næste Aar, naar dette Terrain endelig for bestandig indlemmes i Tivoli, er det Meningen, at man paa Skrænten ved Søen vil plante en malerisk Lund, som en passende Dæmper af Støien fra Halmtorvet og den ny Boulevard. I Nærheden af denne Alsterpavillon lægges en Baadebro med Oversået til en anden Baadebro omtrent bagved Koncertsalen. Endvidere bibeholdes den gamle Bro med Færgefart til "St. Georg"; det synes saaledes, at den paabegyndte Bro over Tivoligraven, er temmelig overflødig, navnlig naar man end videre erindrer, at der findes Spaseregange langs med Søens nordlige og sydlige Ende, der i tilstrækkelig Grad sætter Tivoli og Udstillingsbygningen i den tilbørlige Rapport.

Paa Tivoliøen, der, som bekjendt ikke længere er nogen Ø, lader Marstrands Bryggerier opføre en Ølpavillon. der i Parenthes bemærket efter Udstillingsaaret vil blive Økomomibygning for det nye Arenatheater, som Bestyrelsen har tænkt at opføre paa denne Kant, naar Tivolis Grændser ere endelig regulerede. Vi have tidligere omtalt, at forskjellige Militairorkstre ville musicere i Udstillingstiden fra en i Nærheden af ovennævnte Ølpavillon beliggende Musikestrade, og kunne nu supplere denne Meddelelse dermed, at man for Tiden ligger i Underhandling med "den svenske Kronprins Husarers Musikkorps", ligesom det anses for sikkert, at der bliver knyttet Engagement med et stort østrigsk Dameorkester, bestaaende af lutter Blæsere i Marketender-Dragter. Endvidere staar det norske Militairorkester, der skal være fortræffelig indøvet af den bekjendte norske Komponist Ole Olsen, i Underhandling med Udstillingskomiteen, og endelig søger man at erhverve et Par danske Militairorkestre, der ligeledes skulle musicere paa dette Sted. Det synes altsaa ikke, at man vil faa Mangel paa Musik. Disse extraordinaire Orkestre ville endvidere i Udstillingstiden musicere om Formiddagen fra Kl. 12-2 paa forskjellige Steder i Haven.

Tivoliudstillingsbygningens to Afdelinger ere nu udleiede. I din ene vil det moderene Vallhalla blive indstalleret, hvor Valkyrier ville ombære det kogte Flæsk og en læskende Mjød eller det gamle Øl, som Værten siges at have brygget paa i to Aar. I den anden Halvdel af Bygningen vil Publikum enten blive Gienstand for et optisk Bedrag a la Galathea eller blive diverteret af to lærde tyske Hunde, som bl. A. spille 66 med stor Dygtighed.

De forskjellige Restauranter paa Tivoli ville denne Gang endnu mere end tidligere forberede sig paa at kunne tilfredsstille de ventede Giæster, selv om disse Tal naar Legio eller derover.

Restaurationen i Basaren er udleiet til Restaurator Neiendamm paa tre Aar. I Basaren skal om Formiddagen serveres med varme Frokostretter til kun 50 Øre. Selve Basaren bliver pudset op, ligesom Tivolis ældre Bygninger i det Hele taget ville blive gaaet betydelig efter med Malerkosten.

I Nærheden af Basaren, omtrent ved Labyrinten kommer den mægtige "Tuborgflaske" med Elevator og Promenade rundt om Proppen til at ligge.

Det vigtige Entrespørgsmaal er nu kommet sin Afslutning nær, og vi kunne allerede paa nærværende Tidspunkt give efterfølgende detaillerede Oplysninger om Entrepriserne til Tivoli og Udstillingsterrainet.

Entreen til Udstillingen vil i Tiden fra Kl. 10 Formiddag til Kl. 7 Aften blive 1 Krone (om Søndagen 75 Øre). Efter Kl. 7 finder der ingen Adgang til Udstillingsbygningerne Sted. Udstillingen lukkes Kl. 8 og Tiden mellem 7-8 er nærmest bestemt til Tømning af de forskjellige Lokaler.

Tivoli aabnes hver Aften Kl. 7 og Entreen vil blive den sædvanlige 50 Øre. Med Hensyn til Abonnementskortene kunne vi oplyse at en hvilkensomhelst Abonnent, Dame eller Herre, faar saa deres Kort 2 Kr. billigere end ellers, fordi Abonnenterne tabe de tre Timer fra Kl. 4-7. Formiddags og Børneabonnements falde selvfølgelig kort i denne Saison. Tivolis faste Abonnentskab ere dog imidlertid de heldigst stillede, idet Folk, som i de sidste tre Aar have været Tivoli-Abonnenter, til sædvanlig Pris !a deres Abonnement gjældende fra Kl. 4 om Eftermiddagen, hvorved de altsaa kunne faa Tid nok til at aflægge et Besøg paa Udstillingen.

Iøvrigt agter Tivolis Bestyrelse ikke iaar at lægge den største Vægt paa Festerne, da man paa Grund af Udstillingen er indskrænket i mange Retninger og stadig maa tage det fornødne Hensyn til Udstillingskomiteens Bestemmelser og Benyttelser af Terrainet. Paa Pantomimetheatret vil der iaar ikke blive spillet Operetter, derimod er der engageret tre forskjellige udenlandske første Klasses Selskaber med Nyheder og Specialiteter i forskjellige Retninger. Tivolis største Fest falder iaar paa 100 Aarsdagen for Stavnsbaandets Løsning, hvortil der allerede nu træffes Forberedelser.

Som det ses er her meget i Gjære og meget at gjøre færdigt, indtil Udstillingen og Tivoli aabner sine gjæstfri Porte, naar noget af den forventede Million melder sin Ankomst paa Tivolis og Udstillingens Aabningsdag den 18. Mai.

Got.

(Dagens Nyheder 4. februar 1888).

Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København. Udsigt over Tivoli og en del af udstilllingsområdet 1888 set fra kuppelen over hovedhallen. I baggrunden Kalvebod Strand. Kildetekst: I Forgrunden (den lille Bygning med hvidt Tag) er Udstillingens Fotograf Juncker-Jensens Atelier. Tv. Alster Pavillonen (Boulevard-Pavillonen) Midt i billedet, paa den anden Side af Tivolisøen, Tivolis Koncertsal. Bag denne Tuborgflasken og Landbrugs-Udstillingens Bygninger, th. for disse Tivolis Bazarbygning. I baggrunden th. Husrækkerne i Reventlowsgade, og Skorstenene ved Vestre Gasværk, samt tv. Vestre Hospitals Bygninger. (Mariboe) 1888. Kbhbilleder. 

Frk. Petolettis Død Jordefærd. (Efterskrift til Politivennen)

En Artistindes Endeligt.

Det er ikke ret mange Aar siden, Tivolis yngre, vexlende Stab af Kolumbine-Fremstillerinder ikke existerede; lige saa ufravigelig som der hver Aften blev givet en Pantomime, lige saa sikkert kunde man paa Programmet se Rollens Indehaverinde angivet som Frøken Petoletti.

I en lang Række af Etablissementets første Aar hed hun Jomfru Petoletti; da i Begyndelsen af Treserne Revolutionen i den kvindelige Titulatur opstod, fulgte Tivoli Strømmen, som selv det kgl. Theater tilsidst bøiede sig for, og Jomfrunavnet blev ombyttet med Frøkentitlen.

Aften efter Aften saalænge Tivolisaisonen varede mødte Frøken Petoletti paa Pletten, og endnu længe efterat hun var ude over de første Ungdomsaar, vedblev hun at fremstille Harlekins bedaarende Elskede. Slægt efter Slægt er voxet op under Forestillingen om, at saaledes som hun nu engang spillede Rollen, maatte Kolumbine absolut være; man havde ingen Anden seet og tænkte slet ikke paa, at ogsaa hun var Forkrænkelighedens Lov undergiven.

Omsider kom dog den Dag, da Ombytningen skete; det var en hel Begivenhed i Tivolis Liv; men frøken Petoletti forsvandt ikke ganske; naar der af til i Pantomimerne var Brug for Rollen i det ældre Fag, bleve de nu tildelte hende, og ogsaa som Veilederinde for adskillige af de yngre Kræfter gjorde hun Tjeneste; i sin Ungdoms Dage havde hun selv optraadt som Dandserinde, som saa mange Andre gik hun senere over til at blive en Art Instruktrice.

Men selv denne virksomhed fik Ende. Alvorlig og langvarig Sygdom tvang hende tilsidst til helt at gaa tilbage fra scenisk virksomhed, og i de sidste Aar tilhørte hun fuldstændig Privatlivet; kun sieldent saa man den fordums Kolumbine, altid iført en tarvelig, mørk Dragt, bevæge sig gennem Byens Gader.

Nylig havde hun atter været angreben af en alvorlig Sygdom, den slog sig paa Hjernen, og en Morgen savnedes hun i sit Hjem. som hun i sindsforvirret Tilstand havde forladt, kun halvt paaklædt.

Man efterlyste hende og søgte efter hende overalt, men forgjæves; Ingen havde seet hende. Ingen vidste Besked om hende,

Saa omsider i Fredags, da en Damper seilede ind i Gasværkshavnen, bragte Bevægelsen i Bandet et kvindeligt Lig op til Overfladen; i det første Oieblik vidste Ingen, hvem det var, kun syntes man at antage, at det var en yngre Kvinde - senere har det vist sig, at det var Frøken Petoletti.

Hvorledes Ulykken er skeet, frivillig eller ufrivillig, vil vel aldrig blive konstateret, men Sandsynligheden taler maaske nærmest for det sidste, ialtfald er hun gaaet i Døden uden Bevidsthed.

(Dagens Nyheder 18. juli 1886).

Ukendt Fotograf:, Caroline Barbara Louise Petoletti (1824-1886) balletdanserinde (Columbine på Tivoli i København). Det kongelige Bibliotek.

I Gaar Middags fandt en Jordefærd Sted paa Vestre Kirkegaard under ualmindelige Omstændigheder. Den Afdøde, en forhenværende Artistinde, var nemlig døbt og opdragen som Katholik, men den katholske Præst havde vægret sig ved at forrette Jordpaakastelsen, da det saa ud til, at hun selv havde søgt Døden. Dette Hverv havde da Pastor Lütken paataget sig. Organist Kalhauge spillede Orgel og et Kor af unge Damer sang. Hun havde saa godt som ingen Slægtninge tilbage. De mest fremragende i Følget var hendes gamle Kammerater, Artisterne ved Tivolis Pantomimeteater, Volkersen og Hesse. Denne med Grønt og hvide Lilier smuttede Kiste oversluttede nemlig Frøken Petoletti, Tivolis mangeaarige Kolumbine.

Hvilken Københavner kendte ikke hende? I over fyrretyve Aar havde hun smilende og gratiøst som Harlekins Elskerinde danset hen over den lille Scenes Brædder. Mange Tusinder har tiljublet hende, ethvert Barn forstod hendes stumme Sprog. Men selv paa det Kønneste Ansigt ætser Tiden Mærker, som ikke kan skjules af Teatersminken. Da Frøken Petoletti var bleven henimod 60 Aar, maatte hun give Afkald paa den skælmske, yndefulde Kolumbine, men hun spillede derefter nogle ældre Roller og fungerede som Instruktrice for de yngre Kolumbiner.

Saa tvang Sygdom hende helt tilbage fra den sceniske Virksomhed, Sygdommen tiltog, hendes Hjærne blev angreben. En Morgen savnedes hun i sit Hjem, som hun rimeligvis sent om Aftenen havde forladt i sindsforvirret Tilstand. Man efterlyste hende, søgte efter hende over alt, men ingen havde set hende. Sine Ørenlokker og Ringe havde hun taget af og lagt paa Bordet. Hun var kun halvt paaklædt.

I Fredags sejlede en Damper ind i Gasværkshavnen. Ved den Bevægelse, Vandet kom i, bragtes et kvindeligt Lig op paa Overfladen. Næste Dag meddelte Bladene ganske kort: Liget af en forhenværende meget bekendt Artistinde, der den 8. ds forlod sit Hjem i sindsforvirret Tilstand, blev i Gaar Morges funden flydende i Gasværkshavnen. Det blev ved Politiets Foranstaltning indlagt i Lighuset ved Langebro.

Det var Tivolis feterede Kolumbine. Hun var ikke til at kende. Liget havde ligget otte Dage i Vandet.

De mange Aar, hun havde virket ved Pantomimen i Tivoli, havde styrket Venskabsbaandet mellem hende og hendes Kaldsfæller fra den første Tid og til nu. Da Præsten havde endt Jordpaakastelsen, traadte Volkersen op paa Jordhøjen og udtalte højt:

"En hjærtelig Tak til alle, der venligt fulgte min gamle Kammerat!"

A-

(Social-Demokraten 22. juli 1886).

Frøken Pettoletti var datter af en Casorti. Som skrevet instruerede hun bl. a. Anna Kjærrumgård (1866-1939) der dansede Columbine i 35 år. På Vesterbros teater var Casorti den første berømte danske Pjerrot og hans datter Theresia skal have været en yndig Columbine. Völkersen spillede Pjerrot i 50 år. Columbinerne spillede dengang modsat senere tider helt op i den modneste alder, de blev ikke udskiftet.

Hesse havde sine 1843 optrådt i Tivoli i de casortiske pantomimer. Han trak sig først tilbage i 1894. Han gæsteoptrådte som 80-årig i 1897.

Naar Tivoli skifter Ham. (Efterskrift til Politivennen)

Blæsten feier med smaa Hvin giennem Resterne af den gamle Koncertsal, og Snefnuggene drysse ned mellem det aabne Bjælkeværk, som endnu er tilbage af Taget. Nogle styre, brystfældige Planker ere de eneste synlige Levninger af Rutschbanen, hvor saa mangen Jens har krystet sin Kirsten tættere i Favn, medens den vilde Fart gik for sig henover Banens bølgeformige Krumninger til Akkompagnement af Dampkarorusellens Lirekassemusik. 

Restaurant Kridthuset ved Tivolisøen. Over buegangen skilt med I. C. C. Twedes Pavillon. Tv. Stadsgraven (søen) og broen over til Øen. Kridthuset blev nedbrudt, og den til høire for Øbroen liggende Del af Stadsgraven tilkastet Aar 1885-86, hvorved Øen blev landfast med Tivolis øvrige Terrain. (Mariboe). 1878. Ukendt fotograf. Public Domain. Mariboes samling, Kbhbilleder.

Men ogsaa Dampkarousellen er borte - borte ligesom allerede forlængst Krebsehuset, Kridthuset, "Flydebroen" og andre af det gamle Tivolis navnkundige Steder. Enkeltvis, ligesom undrende sig over Forvirringen rundt omkring, rage de tiloversblevne Bygninger op: Pjerrots Scene, Divanen Nr. 1 og 2 og den nye Taarnpavillon. Men de ere omhyggelig bevarede med et Overtræk af gamle Brædder, for at Forgyldningen ikke skal gaa af dem. Kun den gamle Cirkus staaer ubeskyttet mod Blæst og Sne, thi ogsaa den vil jo snart høre til det forsvundne Tivoli. 

Der arbeides overalt i Haven med Nedbrydning og de første Forberedelser til Nybygninger. Gjennem Hovedalleen fører en bjælkelagt Vei, ad hvilken Arbeidsvogne føre Materialerne frem og tilbage gjennem Terrainet. Det er Tivoli, forvandlet til et Vildnis - ikke som det støvdækkede Glacis, Georg Carstensen fandt, da han grundlagde Institutionen og lod "Ravelinens" Skildvagter afløse af glade Kjøbenhavnere, Nattergalenes Sang af Lumbyeske Valse - men et Vildnis, skabt af travle Hænder, der ville raade Bod paa de Forurettelser, som Hovedstadens Udvidelse har medført for det hidtil fredlyste Terrain. Thi det er Sagen: Kjøbenhavn har voxet sig saa stærkt, at det i overmodig, selvforglemmende Livsfylde endogsaa truede med at kvæle sit kjæreste Barn.

Til alle Sider hæver sig de stilløse, moderne Huse baade af let nye og det gamle Kjøbenhavn. Som Tivoli nu ligger en Vinterdag, gjennemtrukken af Sne og Blæst uden Træernes beskyttende Løv, aabner det fri Udsigt til alle fire Verdenshjørner, og de massive Bygninger, der afstikke Grændsen, se ud, som om de vilde knuse Kjøbenhavns Yndling.

Men de faa ikke Lov til det. Derfor arbeides der af alle Kræfter. Men underligt see der ud derinde. Midt i al Forvirringen skinner en itureven, luerød Plakat fra forrige Saison, og Skiltet, der viser Vei til Jockey-Billardet, er endnu anbragt paa en af Stolperne af det runde Lysthus bag ved Kunstnerplainen.

Og saa Øen. Den ligger fredlyst og stille, endnu afskaaren fra al Overgangstidens Travlhed. Træpavillonen, udvendig veirbidt og indvendig sodet af Tobaksrøg og Toddydamp, staaer nrprt. Det er den samme, hvor det Valentinske og andre mere eller mindre berømte Sangerselskaber have ladet deres Triller høre for glade kiøbenhavnske Ynglinge, der med redebon Hu lod deres Firskillinger springe paa Tallerkenen, naar forføreriske Præstinder bar dette Apollos moderne Osterbækken rundt i Salen. Udenfor var Kastegyngen, i sin Tid den primitive Dandseplads uden Bræddegulv og de skyggefulde Lysthusalleer, hvor mangt et ømt, om end kortvarigt Forbund er blevet sluttet mellem erotisk anlagte Naturer, yderligere oplivede af en Kop The eller Chokolade fra den nærliggende Pavillon. Og nedenfor Skrænten den halvmørke Sti ud mod Stadsgraven, Stien rundt om Øen, hvorfra Stemmer hviskede tyst i den stille Sommeraften - -  

Fra denne, den eneste fuldstændig bevarede Plet kommer Minderne frem om det gamle Tivoli.

Den idylliske Tid, da sparsommelige og nøisomme Familier selv førte deres Forraad af Aftensmad med sig ind i Haven, og man kunde se fornøiede Klynger bænke sig om de Borde, der vare opstillede mellem Træerne paa Strækningen fra Cirkus til det senere nedbrændte "Krebsehus", og navnlig under det tætte Løvværk paa begge Sider af Thepavillon Nr 1 og Thepavillon Nr. 2, hvor Vand kunde faaes paa Maskine. Den samme til en "Thevand" nødvendige Bestanddel kunde endogsaa i de første Aar af Tivolis Bestaaen faaes i de "toskanske Pavilloner med Buer og Altaner", der vare opførte ved begge Fløie af Basaren. Ja, der var endogsaa dengang en Fontaine i romersk Stil med Drikkevand fra Kirsten Pils Kilde, for ikke at tale om de Naturskjønheder, hvortil der bødes Adgang fra en Bro, der gik langs med det vestre Plankeværk, og hvorfra der var Udsigt over den aabne Mark og Kallebodstrands døsig rullende Vover. Det var dengang, da der ved den store Søile fandtes Volierer med Kaniner, Abekatte og Papegøier - vi af den yngre Slægt kunne endnu huske dem fra vor tidligste Barndom - og det var endelig den Gang, da gamle G. Siesbye skrev begeistret i den af ham redigerede "Tivoli-Avis", "at det Hele frembyder en saa rig Afvexling, den ene Gjenstand afløser saa umærkelig den anden, at Øiet aldrig trættes, og Tiden synes at have faaet Dampvinger." Forøvrigt var det en Tivoli-Avis, som gjør vor moderne Journalistik tilskamme, hvad det Finansielle angaaer, thi den var ikke større i Formal end et almindeligt Tivoliprogram nutildags, og dog kostede den i Abonnement 1 Mk 4 Sk om Ugen, hvilket er mere end Abonnementsprisen for det største kjøbenhavnske Dagblad det Herrens Aar 1886. Men til Gjengjæld bød rigtignok saa Redakteuren Honorarer til 3 Rdl. Spalten, en Spalte lig ca. 40 Linier, og de Bladet tiltænkte Bidrag kunde tilmed nedlægges i et Løvehoved. Thi selv en saadan antik Opfindelse var Tivoli den Gang forsynet med, og bemeldte Løvehoved fandtes anbragt udenfor Basarbygningen.

Men Løvehovedet hører ikke ind under Tivolis folkelige Momenter i Anstaltens mest folkelige Periode. Det gjorde derimod den aabne Dandseestrade til Venstre for Koncertsalen, hvor lystige Ungersvende, baade uniformerede og civile, kunde svinge deres Hjærtenskjær uden at maatte bøde særstilt Entré. Saa havde de ganske vist ikke, - hvad en senere, menneskevenlig Direktion drog Omsorg for - Tag over Hovedet, men den kølige Luftning, der kunne stryge hen over Dandsepladsen, ja selv nogle Regndraaber kunde have deres Fortrin som Middel mod den med en ihærdig Dyrkelse af Terpsichores Kunst ikke sjelden forbundne Ulempe, der kjendes under Navn af Transpiration. -

Fortograf Edvard Valdemar Harboe (1834-1883): Tivolis anden Koncertsal, 1880. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Det gamle Tivoli har havt en lang Blomstringstid, der lover godt ogsaa for Fremtiden. Men hvem mindes vel alle de Artist-Navne, der knytte sig til Institutionen lige fra de første Aar. Paa Theatret afvexlede Carl Rappo og et andet Selskab med athletiske og mimiske Forestillinger, beretter Tivoli-Avisen. Der gaves heroiske og kinesiske Kunstfærdigheder fra Kl 5-9 og fra Kl. 9-11 "Det forstyrrede Maaltid" eller "Elskeren med Træbenet", Rustique i to Akter. Endogsaa Dagens dramatisk-æsthetiske Begivenheder bleve forevigede paa Tivoli-Theatret ved Opførelsen af "De skandinaviske Brødre" eller "De forvandlede Træer", i 5 Tableauer med Forvandlinger og bengalsk Flamme! Det var en Parodi paa en Beneficeforestilling, Skuespiller Pætges havde givet paa det kgl. Theater i Sommeren 1844, og ved hvilken det opførte Stykke - en sentimental Forherligelse af Datidens Skandinavisme - havde gjort komplet Fiasko.

Lige fra Begyndelsen spillede Volkersen Pjerrot i Pantomimen, uden at hans Navn dog endnu havde nogen fremtrædende Plads i Programmet. Mad. Busholm var Columbine og Hr. Vesterblaa Harlekin. Men allerede i Saisonen 1844 indtraf den store Begivenhed, at Brødrene Price nedlagte Forbud mod, at der paa Tivolis Theater opførtes Pantomimer, hvortil bemeldte Brødre ansaa sig for eneberettigede. Og det kgl. danske Kancelli - thi saaledes hed det den Gang - gav dem Medhold deri, thi vel lød Tivoliprivilegiet paa, at der kunde oprettes et Theater og der opføres "alle Slags Kunstpræstationer", men med Undtagelse af "sceniske Forestillinger", og dertil henregnede man Pantomimen. Saa blev i flere Aar hin Kunstart erstattet med Tableauer, dels efter Correggios Malerier, dels Scener af det neapolitanske Folkeliv; der fremstilledes Taagebilleder af Prof. Buck fra London; Adolf Bills gav Forestillinger i den naturlige Magi, og d'Hrr. Busholm og Vesterblaa fik Lov til at udføre "De to Klowner". Da Pantomimen omsider igjen kom til Værdighed under Volkersens Direktion, viste Programmet de Novue, som ere velkjendle ogsaa af den nuværende Generation: Volkersen Pjerrot, Busholm Kassander, Olsen den uheldige Frier, Hesse Harlekvin, Jfr. Petoletti Columbine, Md. Olsen forskjellige Dameroller.

Men det er blot det enkelte Omraade indenfor Tivolis Enemærker. Det vilde blive en omstændelig Række at nævne Artisterne i de andre Kunstbrancher. Her blot et Par Navne, som maaske særlig har fæstet sig i Kjøbenhavns Erindring: Paa Theatret Balletselskabet Bayerle, Søstrene Gunnis og Healey, Therese Caponi og Mdsll Lecerf, der tilsidst afløstes af Søstrene Carey. Paa Kunstnerplainen og i Cirkus Beriderselskaberne Loisset, Taillot, Engén Cooke, Salamonsky og Schumann foruden hele den brogede Mangfoldighed af kvindelige og mandlige Gymnastikere. Akrobater, Trapezkunstnere, Linedandsere, stærke Mænd og Kvinder, Kanonkonger, Jongleurer osv., hvis Tal og Navne er Iegio. I Cirkus tillige, for saa vidt det omdannedes til Theater: Taskenspillere, tydske Operetteselskaber og danske Provindsskuespillere

Vi nævne dem ikke, ligesaa Iidt som de celebre Stjerner i Sangens og Musikens Verden, der have glimret paa Tivolis Firmament uden dog at give Institutionen del væsentlige Kjendemærke. Der er en anden Art Præstationer, som tilhører Tivolis bedste, populære Periode, men som forsvandt i de senere Aar. Det er Optogene og de midlertidige Festdekorationer. Optog, der med klingende Spil drog Haven rundt i Skikkelse af Repræsentanter for de dem Verdensdele, allehaande Fremtoninger af Dyreriget, Berideroptog, Pierrot-familien i store og smaa Udgaver eller Optog, forestillende i barokke Kostumer de forskjellige Haveprodukter, Alt efter som det bedst passede med Festens Karakter. Til Festdekorationerne, der fremtraadte i pompøs Stil, var det sædvanlig Chr.  Hetsch, Professor Dahlerup eller Arkitekt V. Wessel, der udførte Tegningerne.

Men der er endnu noget Andet, som ikke kan adskilles fra Tivoli-Institutionens Popularitet, maaske noget Materielt, men absolut Rigtigt - Anstaltens bedst kjendte og mest søgte Restaurations- og Beværtningssteder. Oprindelig synes det at have været lutter fremmedklingende Navne, der raadede for Tivoligjæsternes gastronomiske Fornødenheder. Der var Dominica Cagazzi og Hr. Firmenich, som residerede i Basaren, Hr. Pedersen i Koncertsalens Konditori, Mini & Cloetta i første Divan og Hr. Grandjean i anden. Men senere kom der jevne danske Værter, som dog ikke opnaaede ringere Navnkundighed end deres udenlandske Forgængere. En Tid lang synes man endogsaa at have næret en udpræget Aversion for alt fremmedartet Væsen, forsaavidt det turde fremgaa af følgende paalidelig oplyste Kjendsgjerninger. Den oprindelige Leier af hint berømte Beværtningssted, der almindelig kaldtes "Flydebroen", var en forhenværende Lakai, men man ved ikke Mandens Titel, og saa kaldte man "Levkøien". Svendsen - af sine fortroligste Venner ogsaa kaldet "for en Mark Svenden" - blev senere Enehersker over "Flydebroen", som i mange  Aar var Samlingsstedet for et stort Antal af Tivolis Stamgjæster. Den samme Svendsen havde oprindelig havt en Restauratron i Bazaren hvor Lumbye og hans Orkester regelmæssig kom hver Lørdag Formiddag efter Prøven. Der blev altid ved denne Leilighed stukket et nyt Fad baiersk Øl an, og det var en gammel Skik, at Lumbye skulde have det første Krus, hvorefter der opstod en hidsig Konkurrence mellem de øvrige om at faa det næste osv.

Væggene i "Flydebroen", "Krogen", og de øvrige af Tivolis berømteste Beværtningssteder have lyttet til Anekdoter i hundredevis; thi mange ere de Symposier, der ere blevne holdte paa disse Steder. Men Anekdoter duer kun til mundtlig Fortælling, ikke til at nedskrives, og vi modstaa let Fristelsen. "Flydebroens" Vægge ere revne ned tilligemed meget Andet, der ligesom den tresindstyveaarige Jfr. Petolellis gammelgraciøse  Columbine med Sminken over de rynkede Træk hører til det forsvundne Tivoli. Det er et nyt Tivoli, der er i Færd med at leve op, men det vil tage de gode Traditioner i Arv. Midt i Virvaret minder Lumbyes og Georg Carstensens Buster om Fortidens Seire. Det er  det Tivoli, men man vil have det ungt igjen. Rynkerne er man ifærd med at slette ud, og man klæder den Skiønne, at hun atter kan danne Glæde og Hjerter.

Postillon.

(Dagens Nyheder 11. februar 1886).

Martin Schmidt: Vestre Kirkegaard Begravelse. (Efterskrift til Politivennen)

Tivoli som åbnedes store bededag, var trods det mindre gunstige vejr dog straks besøgt af henimod 4.000 mennesker, og i går aftes da vejret var fuldstændig sommerligt, havde der samlet sig ca. 7.000 mennesker på etablissementet. Siden sidste sæson er der vel ikke foretaget noget større byggearbejde, men forskellige udvidelser og anlæg har dog fundet sted, ligesom lokalerne i det hele er blevet oppudsede, så at etablissementet nu under den begyndende forårspragt tager sig meget smukt og tiltalende ud i enhver henseende. 

Til de anlæg der er blevet udvidet, hører dampkarussellen hvor der i går eftermiddag indtraf en uhyggelig begivenhed, idet konduktøren (en ugift typograf ved navn Martin Schmidt), som var i begreb med at indkassere penge hos publikum, mens karrussellen var i gang, sprang ned imellem to af bådene, hvorved han faldt på skinnerne og blev overkørt af hjulene på hoved, bryst og arme, så at han øjeblikkelig måtte køres til Kommunehospitalet hvor han efter svære lidelser er afgået ved døden i morges. 

De to store orkestre i Tivoli dirigeres som sædvanlig af hr. Balduin Dahl og hr. C. E. Møller, og på teatret samt på Plænen optræder der tre ualmindelig dygtige gymnastikerselskaber. 

Ørstedsparkens Kuranstalt der først senere åbnes i parken, vil med det første etablere en brøndkur på Tivoli. Anstaltens kemiske fabrik har været i travl virksomhed lige siden december måned, da aktieselskabet blev stiftet. Dets maskiner der for en stor del er forfærdigede i udlandet, leveres og opsættes af firmaet Løwener & Co, og er af allernyeste konstruktion, ligesom der i det hele bliver draget omsorg for at de forskellige sorter vand bliver fabrikerede efter de bedste metoder. Det er ikke ganske ubetydelige kapitaler der hertil udkræves, og alene flaskerne repræsenterer en værdi af henimod 10.000 kr.

(Slagelse-Posten, 13. maj 1884).

På dette foto fra 188 ses til venstre Damp Flotille Karrussellen. Det anes at der er tale om både, men om det er de samme hvor Martin Schmidt blev dræbt, skal jeg ikke kunne sige. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder. Mariboes samling. 

At vor elskede søn, typograf Martin Schmidt ved et ulykkestilfllde er afgået ved føden, i sit 21. år, efter 12 timers hårde lidelser, dette sorgens budskab meddeles herved af hans dybtsrgende forældre og søskende.

Johanne Schmidt, født Schmidt.

Ludvig Schmidt, skrædder

Begravelsen finder sted søndag den 18. maj, kl. halv et fra kapellet på Vestre Kirkegård.

(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. maj 1884).

Jordefærd. I søndags jordedes på Veste Kirkegård typograf Martin Schmidt der forrige søndag forlykkede på Tivoli hvor han var ansat ved dampkarrusellen. Et meget stort følge af slægt, venner og kolleger havde indfundet sig. Sangforeningen "Baldur" sang en ligsalme i kapellet, hvorefter pastor Schmaltz holdt en lang tysk tale. Ved graven sang en tysk sangforening et farvel. Efter jordpåkastelsen sænkedes typografernes fane tre gange over graven som en sidste hilsen fra arbejdsfæller.

(Social-Demokraten, 20. maj 1884).

Det omtalte kapel er det nu nedrevne trækapel tæt på indgangen ved Bavnehøj Alle. Det var det eneste kapel som eksisterede dengang. Der er formentlig tale om daværende sognepræst ved St. Petri tydske Kirke, Paul Ferdinand Schmaltz (1828-1893).

Bicycle Væddeløb. (Efterskrift til Politivennen)

I Søndags Eftermiddag holdtes i Tivoli et Bicyle-Væddeløb, som i ualmindelig høj Grad synes at have vakt Kjøbenhavnernes Interesse; der var mødt omtr 5000 Mennesker for at overvære Løbene. et navnlig i Betragtning af Vejrlig og Aarstid godt Bevis for, hvilken Yndest denne Idræt nyder. Løbene frembød virkelig ogsaa et smukt Skue; de var lige saa interessante som be paa Eremitagen, og her var desuden alle Rytterne Gentlemen, og omend Dyrene ikke vare fuldblods, far var de dog af respektabel engelsk eller amerikansk Rase. Vort Land er i høj Grad egnet for denne Idræt, og da den tillige har den Fordel frem for megen anden Sport, at den er overordentlig anvendelig i det praktiske Liv, saa kan man ikke nok som anbefale den, saa meget mere som den i Reglen kun afstedkommer meget faa Ulykker, selv om der ogsaa af og til kan vanke større Mindelser, naar Rytteren gaar forover. Det kunde være fristende at sammenligne de i Aar opnaaede Resultater med hvad der opnaas andetsteds, men vi skal denne Gang nøjes med at anføre, at i det mindste de kortere Løb var gode, hvorimod det lange Løb lod noget tilbage at ønske.

1ste Løb. Indledningsløb omtr. 4,500 Fod. for Medlemmer med indtil 2 Aars Øvelse. Kampen drejede sig navnlig der mellem Dhr Ulf Hansen og Ingeman Petersen, hvilken sidste i Begyndelsen holdt sig lidt tilbage men i Opløbet gik fordi sin Modstander og kom ind med en god Alens Forspring. Udfaldet blev: Ingeman - Petersen, Bicycle 54 T. Sosiable, Hove Machine Comap. 2 M. 20 3/5 G. Ulf Hansen, Bic. 54 T . D. F Premier, Hilman Herbert & Cooper., 2 M 20 4/5 S

2det Løb. Internationalt Hurtigløb 4500 Fod. Dette Løb maa betegnes som det smukkeste, thi ikke blot var Resultatet det bedste, men Rytterne viste ogsaa alle stor Omhyggelighed baade for at gjøre Banen saa lille som mulig og en hensigtsmæssig Holdning. S Houman, Vic 54 T Sosiable, Howe Machine Comp.; 3 Minut ll 4/5 S. Fr Bakke. Bic 54 T. D F. Premier, Hilman Herbert & Cooper, 3 Min 12 S

3die Løb. Begynderløb. omtr 3,350 Fod. for Medlemmer af "Dansk Bicycle Klub med indtil 1 Aars Øvelse. 2 Ryttere styrtede, men ingen af dem tog Skade. Vald Hansen. Bic 54 T . Special Expres. Devoy & Søn, 2 M 36 3/5 S. P Grim, Bic 54 T, Manchester Expres, Th. Clark & Comp, 2 M 40 1/5 S.

4de Løb. Internationalt Forhindringsløb, 3350 Fod; Rytteren skulde springe af og føre Bicyclen over Forhindringen. Aug. Bakke, Bic 53. D. F. Premier, Hilman Herbert & Cooper. 3 M. 3 S. Tn Raaschou, Bic. 54, "Alpes", Alpe, 3 M 4 4/5 S.

5te Løb. Internationalt Udholdenhedsløb. omtr 22,400 Fod, Banen 20 Gange rundt. Indmeldt 10. Løbet var meget interessant, men da flere af de ældre, til hvem Publikum havde sat en Del Lid, gik ud allerede forholdsvis tidlig, kom Kampen til at staa mellem d'Hrr Ulf Hansen og Rubow. At disse var Hr. H. ubetinget den kraftigste Rytter men ogsaa den mindst omhyggelige, thi hans Sving om Hjørnerne vare altfor stærke, og Kroppens Stilling gav for meget Vindfang, hvilket ogsaa meget let kunde have kostet ham Sejren; han var nemlig forrest hele Tiden men blev i 10de Omgang Nr 2, og først i sidste Øieblik kneb han igjen op og kom saa ind med næppe 1 Alens Forspring. Udfaldet blev: Ulf Hansen, Bic. 54 T., D. F. Premier, Hilmann Herbert & Cooper, 17 M 46 3/4 S. C Rubow, Bic., 54 T, Populær Premier, Hilman Herbert & Cooper. 17 M 47 S., Lind, Bie 58 T., Sociable, Howe Machine Comp, 19 M. 36 S.

Til Slutning udførtes et Kunstløb Der blev foretaget en Mængde smukke og dristige Øvelser, der noksom viste hvilket Herredømme, der der kan erhverves over Bicyclen. Særlig fortjene d'Hrr Th. Raaschou og Aug. Bakke at fremhæves.

II.

(Morgenbladet (København) 9. oktober 1883).

Maler Paul Fischer (1860-1934): Vesterbrogade, Tivoli, cykelløbet i Tivoli. 1885. Det kongelige Bibliotek.