Fra den offentlige Politiret. Da Musikdirecteur Balduin Dahl Søndagen den 11te d. M. tiltraadte Dirigentpladsen i Concertsalen i Tivoli, blev han af det tæt i Salen sammenstuvede Publicum modtaget med Tegn paa Bifald og Hurraraab, hvori der dog strax blandede sig Lyden af endeel Piber saavel fra selve Salen som fra den udenfor staaende Samling af Tilhørere. Directeur Dahl lod strax spille "Kong Christian den Niendes Honneurmarche", men Larmen vedblev i den Grad, at Musiken neppe kunde høres, og fortsattes saavel, medens dette Musiknumer spilledes da capo og under de tvende paafølgende Numere som i Mellemrummene imellem samme. Nu fandt den artistiske Directeur sig foranlediget til at henvende sig til den i Nærheden af Concertsalen posterede Politistyrke, og den vagthavende Overbetjent lod da 8 Politibetjente begive sig ind i Salen med Ordre til at betyde Enhver, der peb under Udførelsen af Musiknumrene, at dette ikke kunde tilstedes, og naar Vedkommende desuagtet vedblev at pibe, da at føre ham udenfor, for at hans Navn og Bopæl kunde blive noteret; derimod skulde Betjentene forholde sig aldeles passive ligeoverfor Klappere og Pibere mellem hvert Musiknumers Udførelse. Efter den Tid bleve c. en halv Snees Personer bragte ud af Concertsalen, Pibningen hørte efterhaanden op, og Klapperne over de tilbageblevne Hyssere. Efterat Orchesteret havde forladt Tribunen, blev Directeuren fremkaldt og atter modtaget baade med Hurraraab og med Piben og Hyssen af de endnu tilstedeværende 2 a 300 Mennesker, og en Person der var noget beskjænket, steg op paa et Bord for i en Tale at drøfte Spørgsmaalet: "Lumbye contra Dahl", men han blev forinden han fik iværksat sin Beslutning, af Politiet besørget ned af sin Talerstol og ud af Etablissementet. Først da Lysene efterhaanden bleve slukkede, begav den øvrige Forsamling, der for Størstedelen bestod af berusede unge Mennesker, sig bort fra Salen, dog først efterat have gjort saamegen Støi som muligt ved at klappe med Stolene og Siddeklapperne. Om Aarsagen til den forefaldne Demonstration gave de af Politiet Anholdte en forskjellig Forklaring; Nogle havde pebet og hysset, fordi de nærede personlig Uvillie imod Musikdirecteur Dahl og ikke bifaldt, at han var bleven ansat i den forrige Directeurs Sted; Andre erklærede, at de kun peb, fordi de saae Andre pibe; atter Andre paastod, at de alene peb for at tilkjendegive Klapperne, at de ikke ved at klappe maatte forstyrre Musiken; Larmen var nemlig saa stærk, at man næsten ikke kunde høre der blev spillet. Ved Sagens Forhandling i den offentlige Politiret idag erklærede Dommeren, at Bifalds- og Mishagsyttringer vel ikke ere forbudte i Tivolis Concertsal, men at det dog ikke er tilladt at yttre dem under Musiknumernes Udførelse, og idet han iøvrigt gjorde de Tiltalte opmærksom paa Bestemmelsen i Politivedtægtens § 75 *) advarede han dem imod oftere at handle imod samme og sluttede Sagen uden i nærværende Tilfælde at dictere nogen Bøde, navulig af Hensyn til, at mange flere end de Tiltalte havde været med til at fremkalde den stedfundne Uorden.
*) § 75 lyder saaledes: "Ved offentlige Forestillinger eller andre Forlystelser skulle de Besøgende iagttage Sømnmelighed og Orden og maae ikke ved Støien, Raaben, Vedholdende Bifaldsytringer eller Mishagsyttringer eller paa anden Maade hindre eller afbryde Forestillingen eller Forlystelsen eller forstyrre andre Deeltagere i Nydelsen deraf. Lydelige Meningsyttringer efter Slutningen af en offentlig Forestilling maa ikke vedvare, efterat der med 3 Slag paa en Gongong er givet Signal til dens Ophør."
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. maj 1873).
Dirigenten og komponisten Christian Florus Balduin Dahl (1834-1891) var søn af dirigent for Pantomimeorkestret i Tivoli Jens Peter Dahl hvor han som dreng spillede han i Pantomimeteatrets orkester hos sin far. 1864 blev han leder af Tivolis hornorkester (harmoniorkester) og 1873 på Niels W. Gades, J.P.E. Hartmanns og Holger Simon Paullis anbefaling H. C. Lumbyes efterfølger som dirigent i Tivolis koncertsal, en stilling der var vanskelig at overtage efter en så folkekær dirigent som Lumbye. Han mødte da også megen uvilje hos publikum i starten. Pibekoncerterne fortsatte. 1881 blev han f.eks. udsat for en regulær pibekoncert, da han lod orkestret spille Heil dir im Siegerkranz under den tyske feltmarskal Helmuth v. Moltkes besøg i Tivoli. Det var afgjort ikke populært efter nederlaget til Preussen i 1864, hvis hær Moltke stod i spidsen for. Se også indslaget her på bloggen fra 1890 om en koncert på Almindeligt Hospital.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar