Groft tyveri på Holmens Kirkegård. (Efterskrift til Politivennen)

Fru Meincke, enke efter den i sin tid meget kendte fodboldspiller Henrik Meincke, fortæller at slægt og venner som sædvanlig pyntede hendes afdøde mands grav på Holmens Kirkegård på hans dødsdag den 24. ds. Der var navnlig mange pinseliljer og roser som var hans yndlingsblomster.

-- Men da jeg i går kom ud til graven som ligger lige ved hovedindgangen, blev jeg forfærdet ved at se at der ikke var en eneste blomst på graven - de var alle blevet stjålet. 

Der er næppe tvivl om at tyven er en person som gør sig en fortjeneste ved at sælge blomsterne, og politiet og begravelsesvæsnet bør sætte alt ind på at få sat en stopper for dette gravskænderi.

(Roskilde Avis, 27. maj 1950).

Henrik Meincke spillede for B93 og var med på det KB-hold som vandt mesterskabet i 1896/97. Han var angrebsspiller (og sportsjournalist for Nationaltidende under pseudonymet Henry) og 30. maj 1898 med på et dansk hold udpeget af DBU som spillede den indtil da vigtigste kamp i dansk fodbold mod Queens Park FC (Skotlands ældste fodboldklub). Skotterne spillede en 2-3-5 (angribere) mod danskernes 2-0-8 opstilling. Til at skelne holdene havde de forskellige huer på. Meincke skrev en anmeldelse af kampen der endte 7-0 til skotterne. 

Homoseksualitet i 1920'erne. (Efterskrift til Poltivennen).

Indtil 1933 var homoseksualitet kriminelt i Danmark. Danske Lov fra 1683 gjalt stadig: ”Omgængelse, som er imod naturen, straffes med bål og brand”. I 1866 var dødsstraffen (bål og brand) dog blevet erstattet med forbedringshusarbejde. Først med straffeloven 1930 (virkning fra 1. januar 1933) blev sex mellem voksne mænd afkriminaliseret.

Frygten for homoseksualitet synes ydermere forstærket gennem en række domfældelser i sager hvor fx voksne mænd forgreb sig på børn, således at homoseksuelle generelt kunne forbindes med forbrydere.

Fra avisreferater fra 1920 virker det som om at folk så gennem fingre med det, hvis den homoseksuelle holdt det skjult, ikke gjorde sig bemærket, endsige foretog sig noget kriminelt. Hvis dette ikke skete, faldt hammeren imidlertid. Og hårdt. Ved forbrydelser som indbrud, overfald mm. undlod aviserne ofte ikke at bemærke hvis vedkommende var homoseksuel, eventuelt tidligere straffet for det.

Nedenstående samling af artikler fra 1920'erne viser hvordan journalister berettede om homoseksualitet - og sager som de mente hørte homoseksuelle til. Man vil lede forgæves efter artikler som antyder nutidens syn på  homoseksuelle. Artikler fra samtlige politiske fløje omtaler homoseksuelle med stort afsky, ord som "uappetitlig", "menneskedyr", "uhyggelig" og "modbydelig" går igen. En enlig svale er måske en boganmeldelse i Arbejderen fra 1922.

Homoseksuel Ingeniør.

Han har mishandlet nogle Spejderdrenge.

Politiet i København har anholdt en Ingeniør H., som indtil for kort Tid siden indtog en ledende Stilling indenfor Spejderbevægelsen.

Ingeniøren, som blev uddrevet af Spejderkorpset grundet homoseksuelle Tilbøjeligheder, er i Følge "Ekstrabl." anholdt for at have mishandlet et Par Spejderdrenge i sit Hjem paa Islands Brygge.

(Nordjyllands Social-Demoklat 6. januar 1921).

En uhyggelig Forbryder

Han har overtraadt et Politiforbud.

For Dommer Pihl mødte igaar en mange Gange tidligere straffet Forbryder Josef Hoffmann, anklaget for at have overtraadt et Tilhold. 

Han, der er en seksuel pervers Person, har været straffet for Pengeafpresning, Alfonseri, Tyveri osv. Sidst han blev dømt var i 1914, da han fik 2 Aars Tugthus for Pengeafpresning af homoseksuelle Personer.

Efter udstaaet Straf i 1926 fik han nævnte Tilhold, der gik ud paa, at han i 5 Aar ikke maatte nærme sig København i en Omkreds paa 50 Km.

Han er altsaa alligevel kommen hertil, og paa Dommerens Forespørgsel om hvorfor, svarer han, at det overlader han til Politiet at undersøge.

"Det har godt af at bestille noget."

Fængslingskendelsen, der lød paa 14 Dage, erklærede Hoffmann at ville appellere, idet han hævder, ikke at have overtraadt noget TIlhold, da han slet ikke har faaet et saadant oplæst for sig. 

(Solidaritet 17. april 1921).

Overfaldet og udplyndret i sin Lejlighed.

Han turde ikke gøre Anmeldelse.

En homoseksuel Revisor, som bor ude paa Jagtvejen, tiltalte Aften inde ved Raadhuspladsen en ung Mand, som sad paa en Bænk, og opfordrede ham til at gaa med sig hjem. Den unge Mand erklærede aig villig, men inden kan gik med, gik han hen til fire af sine Kammerater, som opholdt sig i Nærheden, og sagde til dem om at følge bagefter.

De kom ud i Lejligheden og sidder der og taler sammen. Pludselig gaar Døren op, og de fire andre styrter ind, binder Revisorens Arme, overskærer Telefonledningen og plyndrer derpaa Lejligheden for alt, hvad der fandtea af Værdi.

Den udplyndrede Mand turde ikke anmelde Sagen til Politiet, da han frygtede Tiltale mod sig selv for Homoseksualitet, saa Sagen kom ikke frem pa daværende Tidspunkt.

For kort Tid tiden saa en Løjtnant Kleven to Mandspersoner ude et Lysthus i Brønshøj; han fandt deree Adfærd meget mistænkelig, og henledte derfor Politiets Opmærksomhed paa dem.

Dagen efter blev de anholdt i Lysthuset, mens de var i Færd med at skjule nogle Tyvekoster. De tilstod straka en Række Indbrudstyverier samt Overfaldet paa og Tyveriet hos Revisoren paa Jagtvej, og angav tre andre som deres madskyldige. Disse er nu ogsaa sat under Anholdelse.

Assessor Kold, der leder Undersøgelserne mod Komplottet, mener, at dette, hvis Hovedmænd hedder Jensen og Dahl, har endnu flere Synder paa Samvittigheder.

Solidaritet 11. maj 1921

Graverende Beskyldninger mod Esbjerg-Politiet.

En Esbjerg-Vagabond, "Store Poul", har if. "Vestkysten" rettet kraftige Beskyldninger mod flere Esbjerg-Betjente, bl.a. for Tyveri og Bestikkelse. 

Den mest graverende af "Store Poul"s Anklager er, at han sigter en bestemt betjent for Homoseksualitet og for at have anvendt sin Myndighed overfor anholdte og arresterede Personer til at skaffe sig Tilfredsstillelse for sine abnorme Tilbøjeligheder.

Anklagen er af saa alvorlig Karakter og de fremførte Vidnesudsagn saaledes beskafne, at den anklagede Betjent er bleven suspenderet fra sin Stilling saa længe Undersøgelsen staar. paa.

(Kolding Folkeblad 14. september 1921).

Sagen blev refereret udførligt i jyske aviser, ofte over hele sider. Store Poul rettede foruden det ovenstående en række beskyldninger mod politiet, og blev  flittigt bakket op i retssalen af sine kammerater. Det endte i februar 1922 med at Store Poul blev idømt 2 måneders fængsel, hvilket var en mild straf fordi han blev bedømt som utilregnelig.

En uforstaaelig og uhyggelig Affære.

Det vakre fornylig Sorg og Fortvivlelse i en Række københavnske Hjem, da det opdagedes, at Spejderføreren Fritz W. Ilstrup havde misbrugt over Hundrede af de Smaadrenge, der af Forældrene var anbragt i Spejderkopset. Man troede, at de der vilde blive uddannede til ranke unge Mænd, styrkede ved sund Idræt og Friluftsliv. I Stedet blev de stedse mere blege og sky.

Tilsidst kom det frem, at Ilstrup paa en uhyggelig Maade havde forbrudt sig mod dem. Overalt, hvor han færdedes med Børnene, i Tivoli, i Skovene, i Spejderkvartererne, havde han gjort dem til Ofre for sine unaturlige Tilbøjeligheder.

I Lørdags blev Ilstrup ved Østre Landsret idømt 3 Aars Tugthus. Det er ret uforstaaeligt, at dette har kunne gaa for sig. Ilstrup var tidligere Plejer ved Middelfart Sindssygehospital, og paa Grund af sit belevne Væsen blev han dengang Leder af Frivilligt Drengekorps her i Byen. Heldigvis opdagedes det i Tide, at han havde i Sinde at misbruge Drengene, og han blev fjernet og efter en Dom ved Middelfart Ret straffet.

Hvorledes kan da dette Menneske paany faa Indpas i det store københavnske Drengekorps? Er det saadan, at man alene paa fromme Lader og hellige Gebærder kan blive antaget i de Kredse - endda som Ungdomsleder? Der tiltrænges her en betydelig skærpet kritisk Sans, hvis ikke større Ulykker skal ske. Det, der er sket, er mere end nok.

(Middelfart Venstreblad. Vestfyns avis 27. december 1921).

Forbrydere og Ungdomsforeninger.

I Anledning af nogle af Ærgrelse og Væmmelse dikterede Bemærkninger om Homoseksualisten Ilstrups Forbryderspil indenfor Spejderkredse, har vi modtaget følgende:

Hr. Redaktør! I Deres ærede Blad af 27. ds. meddeles Domsafsigelsen over Fritz W. Ilstrup. Da det med Rette kan forbavse, at en saadan Person faar Lov at være Ungdomsleder, skal jeg oplyse, at det omtalte Spejderkorps, saavidt jeg har faaet Klarhed derover, er noget han selv privat har oprettet. Desuden er det maaske rigtigt at meddele, at der indenfor de store Organisationer K. F. U. M. i Danmark, Frivilligt Drengeforbunds Hovedbestyrelse og K. F. U. M.-Spejderne findes et meget samarbejdende Meddelelsesforhold, saaledes at jeg f. Eks. forlængst har været personligt underrettet gennem Generalsekretær Axel Bang (F. D. F.) om Ilstrups sidste Forbrydelser.

I det hele taget antages ingen som Førere eller Ledere (og ogsaa kun sjældent som almindelige Medlemmer) uden man først har søgt nøje Oplysning paa det Sted, hvor vedkommende har været for. Ligeledes er der mellem de 3 Hovedledelser og Ledelserne i de forskellige Byer og Sogne et Samarbejde til Kamp mod alle, som paa nogen Maade kan antages at ville "spekulere" i disse Organisationers Arbejde. Og selvfølgelig oplyser man ogsaa andre udenforstaaende Ungdomsledelser, dersom det maa tænkes, at nogle hos os udelukkede Folk vil gøre Skade der.

Med Tak for Optagelsen.
Middelfart, den 28. December 1921.

Willy B. Bracher,
Sekretær i K. F. U. M.

(Middelfart Venstreblad. Vestfyns avis 28. december 1921).

Efter at have udstået straffen på tre års tugthus, blev Ilstrup igen spejderfører og genoptog sine overgreb mod drenge og kom igen for retten i oktober 1925. Ved en landsretsdom december 1925 blev han interneret på den nye afdeling for sådanne på Sundholm. 

Homoseksualist-Skandalen i Grenaa.

Foreløbig 2 Anholdelser.

Politiet venter, at Sagen skal brede sig stærkt

Statspolitiet har forleden i Grenaa - efter hvad der skrives til "KLOKKEN 5" - foretaget en Anholdelse af en yngre Mand, der sigtedes for en Mængde homoseksuelle Forseelser.

Blandt Borgerne i den lille By havde man allerede i nogen Tid skumlet over, at der var bleven dannet et Slags "Klub", hvor en Del af Byens mandlige Ungdom begyndte at holde til om Aftenen, og hvortil ogsaa Tilrejsende under een eller anden Form kunde skaffe sig Adgang. Oprindelig mente man, at denne Klubs Medlemmer morode sig med Kortspil, lidt Sang og Drik og andre relativt uskyldige Fornøjelser. Men efterhaanden rygtedes det, at der i Klubben foregik Skandaler af højst uappetitlig Art. Politiet greb saa ind og arresterede en af Hovedmændene for Klubben, Undørsøgelseme er senere bleven fortsat, og allerede nu har Statspolitlet foretaget en Anholdelse til. Begge de Anholdte har tilstaaet i stort Omfang at have gjort sig skyldige i homoseksuelle Forhold.

Politiet venter, at Sagen skal antage et meget stort Omfang, og der menes at være adskillige nye Anholdelser forestaaende.

(Klokken 5, 12. januar 1922)

Literatur

Karl Larsen: Daniel Daniela.

Med et Forord af Forfatteren og en Efterskrift af Professor, Dr. med Oluf Thomsen - M P. Madsens

Boghandel. 1922.

"- - -  at kalde Afvigelsen fra det normals for Last, Mangel paa moralsk Følelse o s .v. er blot at dæmonisere sin dybe Uvidenhed paa ublufærdig Maade. "Normale" Mennesker maa virkelig engang lære at forstaa dette".

(Dr. med O. Thomsen i Efterskriften).

Man har allerede i Bourgeoistpressen læst saakaldte "Anmeldelser" af den lille Novelle, d.v.s. lange Citater af Forordet.

Men til trods for, at Verdens tre største kunstneriske Genier og efter al Sandsynlighed selve Kristendommens Stifter ligesom en Sokrates har været homoseksuelle, ja endog hele den græske Kultur med Platon i spidsen er utænkelig uden dette Følelsesliv og tiltrods for, at adskillige Tusinder mænd og Kvinder af alle Samfundsklasser er det og Videnskaben har fastslaaet dens farlighed, saa ser vi det nødvendigt, at anset forfatter indsylter en Novelle, der behandler dette Følelsesliv, for ikke for[]eget at udæske Forargelsen.

Lever vi da stadigt paa Bondelandet, hvor det erotisk ikke eksisterer uden som Forplantning? Hvor ganske vist ethvert Svineri er tilladt i Forholdet mellem de to Køn, og hvor man gaar godmodig henover Forførelse, Svigagtighed, Paaføring sf Sygdomme fra Mand til Kvinde, og- hvor man - med Rette  opstiller Forholdsregler overfor Forplantning, [] samtidig selvretfærdig forfølger, hvad der er forskelligt fra ens egne Lyster. Der hersker herhjemme - i Modsætning til Udlandet syd paa - den mest horrible Ukendskab til Fænomenet Homoseksualisme; ja, man gaar saa vidt, at man betragter de homoseksuelle Mænd og Kvinder, der oftest er i besiddelse af den højeste Sundhed, Hjertelighed og Moral, som en Pestbyld for Samfundet.

Professor Karl Larsen har sagt at bringe den Uvidende bort fra danne Vildfarelse ved Skildringen af en begavet Homoseksuels Dagbogsblade. Han gør derved alt for at nedbryde de Fordomme, der hersker blandt Flertallet paa dette Omraade, ligesom jeg selv i min Roman "Den nye Adam"s tredje Bind har vovet en Redegørelse i et Kapitel for Følelsesliv

Utvivlsomt er der paalagt de Homoseksuelle meget store Lidelser, men derfor er ogsaa mange iblandt dem de dybeste erkendende, Ja betragter dog ikke deres følelsesliv Utilfredsstillethed som noget Martyrium.

Dal er godt at have et Kors her i Livet, det ikke gør farisæisk overmodig og derved sjælslig blind; det er altid lutrende at gennemgaa sjælelige Kvaler. Rigtignok magter de færreste at bare dem, De fleste Selvmord, der ikke skyldes økonomiske Sorger, og mange ulykkelige Ægteskaber, har sin Grund i Vedkommendes Lidelse ved sit Følelsesliv. Det tvinger i et bonert Samfund til gennemført Hykleri overfor Verden, der ellers falder over den Ulykkelige. Kun ved at gennemføre Løgnen kan de blive endnu højagtede, gifte sig rigt (og gøre Kvinden ulykkelig) eller opnaa høje Stillinger.

I Reglen er alle Homoseksuelle stærkt aandelige og kunstnerisk interesserede; man træffer derfor de fleste blandt Skuespillere og Digtere, hvor det feminine Elernent i dem er af stor Betydning til universel Forstaaelse af Menneskene. Det homoseksuelle Følelsesliv danner alle Overgange; vi finder det baade som seksuelt begærlighed efter evig Afveksling, som hos snart alle normale unge Mænd, vi finder det ogsaa blot søgende i erotisk farvet Venskab, og vi finder det som helt asketisk ene homoseksuelt i fantasien. Vi finder det uklart over sig selv og ubevidst som hos H C. Andersen, og vi finder det som aldeles kvindeligt i Bøger og Tankegang hos det andet danske homoseksuelle Geni, Herman Bang.

Den psykologiske Kritik er imidlertid saa vanrøgtet og i Hænderne paa saa svage og bonerte Hoveder herhjemme, at der ikke maa røres ved Behandling af ejendommelige Former for et erotisk Liv, hvorved da ogsaa enhver Literaturkritik er banlyst. Er dette Resultatet af det "Frisind", der har raadet herhjemme under Hoforganet "Politiken"s radikale Vælde? I det mindste er dette "Frisind" ligesaa uægte moralsk som dets "Liberalisme" er det politisk.

Derfor kan Professor Karl Larsen ikke skrive, som han aabenbart ønsker i denne Sag, og derfor kan heller ikke jeg skrive en saa grundig - og haardt tiltrængt - Omtale af denne, som Emnet opfordrer til.

Konrad Simonsen.

(Arbejderbladet (ugeblad) 28. oktober 1922)

Daniel-Daniela.

En Indsender spørger os, om vi virkelig har i SInde "ligesom K. S. i sidste Numer, at forsvare den abnormitet, der kendtegnes ved Homoseksualisme, og vi skal promte svare med et afgjort Nej.

Og hvad mere er: vi har ikke i den paagældende Anmeldelse set noget Forsvar, men kun en Forklaring paa denne desværre stærkt udbredte Sygelighed.

Vor Stilling er i alle Tilfælde den, at vi nærer den dybeste Medfølelse med disse Ulykkelig og kun, hvor Sygeligheden giver sig voldelige Udslag, være sig mod Mindreaarige som mod Voksne, mener at kunne forsvare en Isolering af den paagældende Syge.

Forøvrigt giver vi Indsenderen Ret i, at den paagældende Anmeldelse i højere Grad burde have handlet om Bogen selv end, som Tilfældet var, hovedsagelig en Række private Betragtninger.

(Arbejderbladet (ugeblad), 4. november 1922).

Homsexualist-Skandalen.

Forstanderen for Kristeligt Sømandshjem var Hovedmanden

(Privat)

"Kl. 5" meddeler i Dag, at Hovedmanden i den Homosexualist-Affære, som Politiet i denne Tid har til Behandling, er Forstanderen paa Kristeligt Sømandshjem paa Sct. Annaplads i København. Blandt de andre implicerede er en Kelner og en københavnsk Skuespiller.

(Demokraten (Århus) 16. maj 1923).

En opsigtvækkende Vending i den store Homoseksualist-Skandale.

Forestaar der Anholdelser af flere kendte Mænd?

Politiassessor Stamm afholdt i Gaar Eftermiddags i 5. Undersøgelseskammer Forhør over de implicerede i den store Homoseksualist-Affære, der i den sidste Tid har beskæftiget Retten. Hovedmanden, Bestyreren for det kristelige Sømandshjem paa Sct. Annæplads, Fr. Nielsen, var særlig Genstand for en indgaaende Afhøring.

Under denne fremkom der, efter hvad vi erfarer, saa opsigtvækkende Oplysnigner, at det almindeligvis ventes, at Sagen vil tage et endog meget stort Omfang, ligesom man kan forvente, at yderligere en Række kendte Mænd vil bklive afhørte og muligvis sat under Anholdelse.

I det hele taget synes det, som om Homoseksualismen har meget dybe Rødder i visse Samfundsklasser. Forhaabentlig vil der nu for Alvor blive skredet ind fra Politiets Side med de mange Homoseksualister, der ødelægger saa mange unge Mennesker.

Politiet bevarer stadig den største Hemmelighedsfuldhed om Sagen og om Afhøringerne.

(Klokken 5 (København), 25. maj 1923).

Sømandshjemmet i Sankt Annæ Plads 20 var stiftet af Athalie Rørbye (1840-1919) i 1879. Det startede i Holbergsgade 14, senere Nyhavn, Holbergsgade 17, Holbergsgade 18 og endelig i 1896 til Sankt Annæ Plads.

Anholdt for Pengeafpresning.

En lollandsk Tjenestekarl anholdt i København.

Efter Begæring fra Politimesteren i Rødby har Københavns Politi anholdt en yngre Tjenestekarl V. Andersen. Han har sidst tjent hos Godsejer Moesgaard-Kjeldsen, har tidligere været straffet for Pengeafpresning og er nu atter sigtet for denne Forbrydelse. Sagen drejer sig om, at Andersen skal have forsøgt Pengeafpresning overfor en kendt Forretningsdrivende i Maribo, hvem han beskyldte for Homoseksualisme. I Gaar fremstilledes han i Grundlovsforhør hos Dommer Troels-Lund, Københavns Byret. Han nægtede sig skyldig, men arresteredes, og er nu sendt til Rødby, hvor Sagen imod ham skal nærmere behandles.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 30. august 1923).

En uhyggelig Betjent.

Indbrud, Homoseksualisme Pengeafpresning m. m.

Natbetjent Iversen i Slagelse, der blev attrapperet, netop som han var i Færd med at begaa Indbrud bos Købmand Henningsen, viser sig at være en Forbryder med mange Synder paa sin Samvittighed.

Det er nu lykkedes Statspolitiet at faa Rede paa graverende Sigtelser mod den arresterede Politimand. Iversen er Homoseksualist og har haft Omgang med en Slagelseborger. Dette Forhold har Betjenten benyttet sig af til Pengeafpresning. Under Trusler om øjeblikkelig Anholdelse har ham tvunget Manden til at underskrive et Dokument, hvori vedkommende erklærer at skylde Betjenten 100 Kr. Manden kunde imidlertid ikke skaffe Beløbet, idet hans Familie afslog at hjælpe hajn. En Slægtning gav Statspolitiet et Vink om Sagen.

Straffen for Pengeafpresning er mindst 3 Maaneders Fængsel, højst 6 Aars Strafarbejde. Da i det foreliggende Tilfælde Omstændighederne er særlig graverende, og da der foruden Pengeafpresning og Indbrud foreligger andre Anklager mod Politimanden, vil den strengeste Straf utvivlsomt blive bragt i Anvendelse. Iversen har tilstaaet, at ham af indkasserede Alimentationsbidrag har forbrugt et lille Hundrede Kroner. Ogsaa paa andre Omraader har han forset sig. Tirsdag kommer han i offentlig Forhør.

(Social-Demokraten 3. marts 1924)

En modbydelig Fyr.

København, Tirsdag.

Repræsentant Josef Hoffmann, der er 34 Aar, har flere Gange været i Konflikt med Straffelovens Bestemmelser angaaende Homoseksualisme. Da han for nogle Aar siden blev løsladt fra Straffeanstalten, fik han Tilhold om ikke at komme Hovedstaden nærmere end 50 km. Han tog da Bopæl i Aarhus, men har gentagne Gange overtraadt sit Tilhold og har nu paany gjort sig skyldig i forbryderiske Udskejelser. Ved Byretten er han nu idømt 4 Aars Forbedringshus.

(Ribe Stifts-Tidende 8. juli 1925).

Sædelighedsaffæren i Haderslev.

De to første Domme.

Haderslev, Mandag.

I den store homoseksuelle Affære, der har beskæftiget Retten her i Haderslev i længere TId, er bleven idømt 60 Dame. Købmand F. er bleven idømt 60 Dages simpel Fængsel, medens en yngre Lagerist N. har faaet 8 Maaneders Forbedringshus. For N's Vedkommende vil der blive indgiv et Ansøgning om Benaadning. Han er en ganske ung Mand, der er bleven draget med ind i Affæren af en af Hovedpersonerne.

(Hejmdal, 21. december 1925).

Arresteret i sagen var en 30-årig cand. pharm, en 40-årig blomsterhandler (der angaves at være hovedmanden og som havde en betinget dom fra 1919), en yngre mand fra Vojens, en 60-årig snedker, en 20-årig arbejdsløs kelner fra Kolding og en overmontør.

Smukke Karl's Dødsspring.

Uhyggelig Tildragelse i Blegdamsvejens Arresthus.

Som "Folkets Avis" forleden omtalte, verserer der for Tiden en uhyggelig Sag ved Retten i Søndre Birk. Det er en ung Mand, Hans Jørgen Petersen, almindelig kendt under Navnet "Smukke Karl", der staar tiltalt for et Karlekammertyveri. Under Forhørene hos Dommer Nielsen oplystes det, at han tildels har ernæret sig ved Homoseksualisme.

I Gaar Eftermiddags var "Smukke Karl" til et afsluttende Forhør. Der blev ført en Del Vidner mod ham, men trods alt nægtede han kategorisk, hvad der blev foreholdt ham. Hans Forsvarer, Sagfører M a n d a l Berthelsen, hævdede, at der jo heller ikke laa fulde Beviser mod ham.

Anklagemyndigheden, der var repræsenteret ved Overvagtmester B e r t h e l s e n, forlangte Manden arresteret, fordi der var Mulighed ior, at han vilde forsøge at paavirke Vidnerne. Ved at høre, at der var Mulighed for at blive arresteret, bad "Smukke Karl" Dommeren om endelig at blive sat paa fri Fod, da han var uskyldig, hvilket han vilde beedige.

Dommeren svarede hertil: "En Slambert af Deres Art bør ethvert hæderligt Menneske have den dybeste Foragt for, og der er sikkert ikke et eneste Menneske, der kunde tænke at tage Dem i Ed."

Et haanligt Smil gled ved denne Bemærkning hen over den unge Mands Ansigt Og uden at fortrække en Mine hørte han paa, at Arrestdekretet blev afsagt over ham.

Dommeren havde netop sluttet sit Diktat til Protokollen og bad Overvagtmester Berthelsen føre "Smukke Karl" ind I Arresten, da denne pludselig sprang op i Vinduet, rev Hasperne af og vilde styrte sig ned i Gaarden, uden Tvivl for at alslutte sit Liv.

Overvagtmesteren sprang over Skranken for at afholde Manden fra den fortvivlede Handling, men for sent, han naaede kun at gribe fat i den unge Mands Ben, kunde ikke holde ham filbage, og et Øjeblik efter laa han fraadende nede paa Stenbroen efter Faldet fra 1. Sal.

Dommeren, der var ret stærkt præget af Begivenheden, afsluttede straks Rettens 'Arbejde.

Ambulancen fra Rigshospitalet blev øjeblikkelig tilkaldt, og i bevidstløs Tilstand blev "Smukke Karl" kort bort.

"Smukke Karl" Tilstand.

Efter hvad vi erfarer, er Petersens Tilstand noget bedre. Paa Hospitalet er man dog endnu ikke klar over, om han har paadraget sig et alvorligt brud paa Hofteskaalen.

(Folkets Avis (KØbenhavn) 11. november 1926).

Uhyggelige Afsløringer.

Mandfolkene i Kvindeklæder er Homoseksualister og Alfonser.

Privat.

København (Radio.) Københavns Byret beskæftiger sig stadig med Sager, der gaar ud paa, at kvindeklædte Personer i Højverdenenes Selskabsliv afsløres som Mænd. I et Par Tilfælde drejer det sig om Spekulation i Homoseksualisme. I flere andre Sager har det dog vist sig, at Kvindeklæderne er Paaskud til at lokke velklædte Personer i Fælden for at udplyndre dem. Flere Alfonser har saaledes været paa Spil.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 5. december 1927)

En Mand fundet bevidstløs paa Gaden.

Uhyggelige Udskejelser i en Privatlejlighed i Raadhusstræde.

Sygelige Mennesker har i Nat under deres uhyggelige Udskejelser begaaet en frygtelig Voldsforbrydelse.

Ved halvfire Tiden i Morges fandt Nattevandrere i Raadhusstræde en halvnøgen Mand liggende blødende og bevidstløs paa Gaden.

De tilkaldte en Ambulance, som førte Manden, hvis navn er Leo Hansen, til Kommunehospitalet, hvor Lægerne tog sig af ham.

Han var meget medtaget, og viste sig at være

forbidt over hele Kroppen,

og da han efter at være kommet til sig selv oplyste, at han havde været Offer for en Forbrydelse, førtes han til Politistationen paa det gamle Domhus, hvor han kom til Afhøring og meddelte, at han var blevet lokket op i en Lejlighed i Raadhusstræde, hvor han efter at have faaet noget at drikke var blevet tvunget til at være Offer for tre homosexuelle Mænds forfærdelige Udskejelser.

De havde mishandlet ham paa det frygteligste, og hans Raab om Hjælp havde ikke kunnet trænge gennem Lejligheden.

- Først ud paa Morgenen slap han bort.

- Politiet rykkede efter denne Forklaring ud og anholdt de tre MÆnd, som i Dag vil komme i Grundlovsforhør.

(Folkets Avis - København 27. januar 1928).

Han var homoseksuel.

Tennisspilleren Rovsing, der blev ekskluderet af "Dansk Boldspil-Union".

Østre Landsret behandlede i Gaar en temmelig delikat Eksklusions-Affære fra Sportsverdenen. Kløvermarkens Tennisklub i København havde til de forestaaende Tennisturneringer anmeldt den kendte Tennisspiller Hr. Leif Rovsing som Deltager. Hans Deltagelse blev imidlertid nægtet, da "Dansk Boldspil-Union" og senere "Københavns Boldspil-Union" havde ekskluderet Rovsing, fordi han var homoseksuel. Kløvermarkens Tennisklub forlangte denne Eksklusion omstødt.

Overretssagfører Vibe Hastrup mødte som Sagfører for Kløvermarkens Tennisklub, mens Overretssagfører Thorsten Larsen mødte for Dansk Boldspil-Union. Han understregede, at vel havde Rovsing ikke gjort sig skyldig i noget utilbørligt Forhold i sin Egenskab af Medlem, men alene det, at han aabent erkendte at have et abnormt Følelsesliv, var nok til, at man ikke ønskede, at han skulde færdes i Unionens Lokaler, derunder Omklædnings- og Badeværelser. Unionens Bestyrelse havde derfor været berettiget til at ekskludere Hr. Rovsing. Sagen indlodes til Doms.

(Kolding Social-Demokrat 28. september 1928).

Ludvig Leif Sadi Rovsing (1887-1977) var elitetennisspiller, og talsmand for homoseksuelles rettigheder. Han vandt bl.a. i perioden 1907-1916 fem danske mesterskaber. Allerede i 1917 var Rovsing blevet udelukket af DBU pga formodet homoseksualitet. Da han i 1927 forsøgte at finansiere en turnering for egne penge, forbød Dansk Lawn-Tennes Forbund ham at deltage. Østre Landsret stadfæstede udelukkelsen den 12. oktober 1928.

En uhyggelig Affære

Om den Ulykke, der Natten til Lørdag skete paa "Hotel Tre Hjorte" i København, hvor en 20-aarig Tømrerlærling sprang ud af Vinduet paa 2den Sal og dræbtes ved Faldet ned i Gaarden, foreligger der nu nærmere Oplysninger efter Forhør af hans Ledsager Jørgensen, der meldte sig til Politiet i Lørdags Formiddags. Herefter er Sagen ikke fri for Uappetitlighed og Uhygge. Gram var en ca. 20-aarig Tømrerlærling, der boede i Kattesundet, København. Jørgensen havde derimod over for Hotellet opgivet delvis falsk Navn og Adresse. Han havde opgivet at være Ekspedient, hjemmehørende i Odense . Det er nu godtgjort, at han hedder M. Jørgensen Buur, er bosat i København og ansat som Bademester paa Badeanstalten "København".

At der er Homoseksualitet med i Spillet i dette Drama, er ganske givet. Formentlig har Gram ladet sig lokke med paa Hotellet, men i har senere villet unddrage sig den andens Efterstræbelser og er da formentlig sprunget ud af Vinduet, uden at tænke paa, at det blev et Spring fra 2. Sal.

Hvorvidt der vil kunne gøres retslig Ansvar gældende overfor Jørgensen Buut, vides endnu ikke.

(Ribe Stifts-Tidende 5. november 1928).

Hvad man aabner Foredragssalene for i vore Dage.

Fru Joe Jakobsen holdt forleden et "seksuelt" Foredrag for en lille Tilhørerkreds i Casinos Teatersal i Slagelse. Hendes Tale var et kraftigt Forsvar for Kammeratægteskab, Prostitution , Homoseksualisme, Børnebegrænsning, kort sagt Hedenskab i dets grelleste Form.

(Helsingørs Avis 4. marts 1929).

Kanalsvømningen blev en enestaaende Succes.

 Mange, mange Tusinde Mennesker var paa Benene.

En Interesse som aldrig tidligere er vist nogen Sportsbegivenhed.

Viggo Christensen sejrede i Løbet og vandt desuden den af "Dagens Nyheder" udsatte Pokal.

Svømmerne nærmer sig Højbro.

Hvilken Succes! Aldrig har nogen dansk Sportspræstation været overvaaget af tilnærmelsesvis saa mange Mennesker, som Kapsvømningen i Aftes gennem Byens Kanaler.

Overalt, hvor vi kom frem, stod tætte Rækker paa Kajen og afventede Svømmernes Ankomst. Allerede Klokken seks stimlede Folk sammen paa Langebro og i det tilstødende Stykke Kristiansgade, og Manden i Frederiksholms Kanal havde modtaget Forudbestillinger paa alle sine Robaade. Det vrimlede med disse lejede Baade, Kajaker, Kanoer og Kaproningsbaade omkring Startstedet.

Det var en imponerende Masse Mennesker, der var forsamlede her, baade til Lands og til Vands, og ærligt talt troede vi et Øjeblik, at Menneskemængden vilde holde til her, for at overvære Start og Opløb.

Men Turen gennem Kanalerne nødte os hurtigt til at forandre Mening. Overalt stod Folk opstillede i tre, fire tætte Rækker; en Del Mennesker tog naturligvis fra det ene Sted til det andet for at faa et Glimt af Svømmerne at se flere Gange. Det var vistnok en daarlig Politik, thi der var optaget alle Steder, og gennemgaaende blev Folk vist paa den Plads, de oprindelig havde valgt. De var simpelthen nødt til det. Der var ikke til at komme hverken frem eller tilbage, og Ledsagerne, der inde fra Kajen skulde følge hver sin Løber, maatte give op allerede ovre ved Burmeister & Wains Værksteder. Det var forbunden med Livsfare for dem at vandre langs Bolværket, skrævende over Folk, der havde taget Plads paa delte, og som umuligt kunde rejse sig og rykke tilbage.

Her var heller intet at risikere for Svømmerne; Kanalerne var fulde af Baade, og inde paa Bredden hvilede Tusinder og atter Tusinder Par Øjne paa Svømmerne. Den Times Tid, Løbet varede for den hurtigste Svømmer, var een stor Forundringens Time. Det var, som hele København var paa Benene, og efterhaanden som Løbet skred frem, syntes Tilskuermængden at vokse tilsvarende.

Selv hele Knippelsbro og Børsgade, der dog laa fjernest fra Svømmerne, var tæt pakket med Folk, og ved de to Opløbssteder, Højbro og Langebro, samt i deres nærmeste Omegn var der en Trængsel, som ikke lader sig beskrive.

Starten fra Langebro.

I god Tid kom de kvindelige Svømmere frem paa det store Bjælkeskelet under Langebro. Imidlertid meddelte Brofogden gennem Raaber, at man om et Øjeblik skulde aabne Broen for et Skib sydfra, og Starten maatte naturligvis udsættes. Man turde ikke regne med, at alle Svømmerne naaede ind i Løbet til Christianshavns Kanal, inden Damperen kom.

Langebro, der var fuld af Mennesker, blev ryddet af Politiet; kun modvilligt trak Folk sig tilbage, og det varede en rum Tid, inden man kunde aabne Broen og faa Skibet igennem.

Starten sinkedes en Del herved, og Klokken var blevet stærkt henimod syv, inden Damerne kunde begynde Svømmeturen. 

Man lagde straks Mærke til, at Favoriten, Fru Edle Nielsen, ikke var med. Fruen havde paadraget sig en lettere Influenza og maatte afholde sig fra at starte. lalt startede 18 Damer. Frk Esther Østergaard tog straks Føringen, og Begyndelsestempoet var haardt.

Nøjagtigt fem Minuter efter faldt Startflaget for de tretten Herrer; fra Pressebaaden naaede man lige at se Herrerne kaste sig frem i Vandet, inden Baaden drejede ind i Christianshavns Kanaler

Med Esther Østergaard til Havneløbet.

Med lange, rolige Tag svømmede den smaa Frk. Østergaard i Spidsen for Feltet. Tempoet var godt, men Frøkenen manglede noget Overblik over Banen og svømmede i store Buer, hver Gang, det gik om el Hjørne, i Stedet for at smutte den kortest mulige Vej.

Den dobbelt Sejrherre Viggo Christensen, »Sparta", der vandt den første Kapsvømning gennem Københavns Kanaler og desuden erobrede "Dagens Nyheder"s smukke Pokal for "Først under Højbro".

Mere og mere forøgede Frøkenen sit Forspring for Gudrun Nannestad Hansen, men til Gengæld halede den forreste mandlige Svømmer stærkt ind paa hende. Det var Viggo Christensen fra "Sparta", Løbets Storfavorit og fast besluttet paa at være første Mand ved Højbro.

I tætte Stimer stod Folk derinde paa Bredden og spurgte i en Uendelighed: "Hvem er det, der er forrest?" og "Hvorfor kommer de saa sent?"

Fra Pressebaaden oplystes de om, at Løbet først var startet lidt for syv, og forrest: Ja, det var Frk. Østergaard endnu ved Udgangen til Havneløbet.

I Havneløbet udfor Cort Adelersgade.

Det blev en haard Tur tværs over' Havneløbet. Kun tre af Løbets Deltagere opgav under hele Turen, og de to opgav her, midt i den haarde Strøm fra Syd.

Her passerede Viggo Christensen ogsaa Esther Østergaard og havde altsaa vundet fem Minuter ind paa Frøkenen paa dette Tidspunkt.

Jo mere vi nærmede os Højbro, i des tættere blev Menneskerækkerne i derinde paa Kajen. Børsbroen, Holmens Bro og Højbro, alle var de tæt pakkede med Mennesker.

"Hvem er forrest?", "Hvem er det, der er forrest?", lød Sporgsniaalene ustandseligt, og til begge Sider maatte vi Gang paa Gang gentage Raabet: "Viggo Christensen"

Spartaneren svømmede fornuftigt og økonomisk; han ligefrem "snittede" Hjørnerne og svømmede ikke een overflødig Meter, saa godt saa han sig for.

Han smilede op til os i Pressebaaden, da vi raabte til ham, at den første Pokal allerede var i Kikkerten.

Først under Højbro.

"Dagens Nyheders"s Pokals Skæbne var nu praktisk talt afgjort.

Et Uheld skulde indtræffe, om det ikke blev den fortræffelige Svømmer, der erobrede den. I fin Stil og under de Tusinder af Menneskers Klap og Hurraer gik Viggo Christensen under Højbro som første Mand efter at have svømmet i 41 Min. 20 Sek. Han var frisk og veloplagt, og der var ingen som helst Grund til at antage, at han ikke vilde fuldføre Løbet og endog vinde det.

Da han kom ud paa den anden Side Broen, sattes Tempoet lidt ned. Den smukke Sølvpokal var jo nu sikret for ham, og han var et godt Stykke foran næste Mand, saa der var Tid til at tage den med Ro. Frederiksholms Kanal toges dog t et ganske godt Tempo. Stadig stod Folk i tætte Rader, hvor vi kom frem, og de store Sejlskibe, der laa og losse de her, var saa tæt besatte, at de krængede helt ud mod Vandet.

Nu drejer vi atter ud i Havneløbet; Langebro og Maallinien i Sigte. Viggo Christensen smiler og nikker op til os; med frisk Mod gaar han i Lag med det sidste Stykke. Lige stik imod Strømmen svømmer han, men det gaar fint, selv om det er en anstrengende Tur.

Var det virkeligt muligt? Menneskemasserne paa Langebro og Partiet deromkring syntes næsten fordoblede. Broens Jernværk og Trapper op til Taarnet var belejrede, og et Par Skibe, der laa ved Christiansgade og lossede Planker krængede endnu mere ud mod Vandet end de i Frederiksholms Kanal saa belæssede var de med Mennesker, der uden videre var vandret omborg.

Viggo Christensen dobbelt Sejrherre.

"100 Meter!" skraaler vi fra Pressebaaden, skønt der mangler 200. "15 Meter!" lyder det næste Gang. skønt der vist er 50 tilbage. Endelig "Maal!", den første Mand har fuldført og vundet baade den for hurtigste Herre udsatte Præmie og "Dagens Nyheder"s Sølvpokal. Han svømmer de faa Meter hen til Pressebaaden. hvor han trækkes om Bord. Kvik og frisk er han og dejlig varm over hele Kroppen. Et Glas Portvin drikker han ud til Bunds, og nu gaar det i fuld speed over til Badeanstalten "Rysensteen".

Frk. Esther Østergaard, der bevarede sin Førerstilling foran Feltet til midt i Havneløbet paa Strækningens nordligste Punkt. - Frøkenen var den bedste Dame og blev en fin Nr. 4 i Løbet.

Esther Østergaard er passeret af endnu et Par Herrer. Det er Gunni Skovgaard Hansen og John Nilsson, men Frøkenen kommer ind som Nr. 4, kun 15 Sekunder efter Nilsson.

Alle 18 Damer fuldførte Løbet, den sidste brugte over to Timer, men vilde fuldføre. Af de tretten Herrer opgav tre; foruden de to i Havneløbet opgav Poul Petersen, P. 08, udfor Thorvaldsens Museum.

Alt klappede som det skulde.

Ove.

(Herefter følger lister over alle deltagere).

(Nationaltidende, 30. juli 1925)

Herover: Start ved Langebro. I hjørnerne de to sejrherrer Ester Østergaard og Viggo Christensen. Herunder: Svømmerne passerer Christianshavns Kanal. Fotoer fra Aftenbladet (København) 30. juli 1925.

Året efter var der igen kanalsvømning.  Starten gik et sted ved Langebro. Om vandkvaliteten nævnte Nationaltidende at det var rent og klart næsten overalt, undtagen Christianshavns Kanal "hvor Dynd og andet Snavs havde samlet sig, men galante Robaade fik hurtigt renset en Bane for de første Damer." Adskillige aviser bragte historien på forsiden. Først nedenstående fotoserie fra Social-Demokraten 22. juli 1926:

Kanalsvømningen satte i Gaar Aftes sit Præg paa  Byens Liv i Havnegade og Gammelholmkvarteret og samtlige christianshavnske Overgader baade oven og neden Vandet. Billedt viser øverst til venstre Baadene ved Start- og Opløbsstedet, tilhøjre Damernes Start, da de hopper i Vandet og som en kulørt Perlerad samles ved den lange Jernkæde med Hætterne over Vandet. Nederst til venstre staar samtlige Damer paa Broen og til højre ses nogle af Løbets mange, mange tusinde Tilskuere.

Billedet viser til venstre Vinderen af Herreklassen, G. Stovgaard Hansen, og til højre den helt unge Esther Østergaard, der ligesom i Fjor vandt Dame-Løbet, men paa en endnu bedre Tid.

Aftenbladet bragte den 22. juli 1926 nedenstående fotoer fra den 2. kanalsvømning:

Fotografens Reportage fra Kanalsvømningen viser foroven den smukke Buket af kvindelige Svømmersker med Sejrherren Esther Østergaard (Nr. 1) og Edle Nielsen (Nr. 2). Derefter følger den pudsige Situation, da Damerne springer i "Ballon" før Starten, den kraftige Herreryg ved Siden af Nr. 19 tilhører Svømmeunionens Formand Otto Hansen. Det nederste Billede viser de mandlige Svømmere umiddelbart før Starten. Nr. 1 er Sejrherren Stougaard-Hansen.

Endelig bragte Nationaltidende den 22. juli 1926 nedenstående foto:

Der springes ud til Start. - Tilskuere ved Kristiansgade.

Peter Lauritz Jacobsen (1855-1923). (Efterskrift til Politivennen)

Peter Laurits Jacobsen (1855-1923) blev kaldt "Sprøjteføreren" fordi han var sprøjtefører ved Københavns Brandvæsen (Østerbro Brandstation). Han blev kendt som bokser, idrætsleder og boksetræner.  I 1880’erne havde han som sømand på engelske og amerikanske skibe lært de basale færdigheder fra de slagsmål der opstod undervejs. I USA forfinede han disse af bokseren Charley Lucas. 

I 1889 blev han lærer i Københavns Athletklub som holdt sin første boksepræsentation under Jacobsens ledelse den 19. juni 1892. Med fagbevægelsen fremvækst og arbejderbevidsthed mente han at der var behov for en idrætsklub for arbejdere. Det resulterede i 1895 i Arbejdernes Idræts Klub - den første danske bokseklub - efterfulgt af IK99, IF Sparta, AK Jyden og andre. Jacobsen blev boksetræner i AIK hvor han også var den første formand. Han var lærer frem til 1897. Fra 1896 og et års tid frem var han endvidere med i bestyrelsen i det nystiftede Dansk Idræts-Forbund (D.I.F.).

Den første professionelle boksekamp i Danmark den 12 februar 1896 mellem boksetræneren i Athletklubben Hermod, den 29-årige tidligere professionelle bosker Johannes Jørgensen (Jim Smith) og den dengang 42-årige P.L. Jacobsen. Førstnævnte sejrede. 

I 1896 indførte Jacobsen idrætsgrenen køllesving, som han også underviste i en overgang. Fra 1902 til 1911 blev der endda afholdt danmarksmesterskaber i denne sport.

I 1909 kunne han således fejre 25 året for sin ansættelse i brandvæsenets tjeneste.

P. L. Jacobsen trænede senere professionelle boksere som Waldemar Holberg, Lorentz Hansen (Larry Hansen), Robert Hansen (Bobby Hanson) og Victor Dahl. Det over 50 siders lange afsnit om boksning i Idrætsbogen, der udkom i 1908, var forfattet af Jacobsen.

Jacobsens søn Frank der startede som professionel bokser i 1910 døde han i en ung alder. 

En af Sportens Pionerer

P L. Jacobsen

Blandt vore Brandfolk finder man mange udmærkede nuværende og forhenværende Idrætsdyrkere, men den berømteste af dem alle er vel nok Depotmester P. L. Jacobsen paa Hovedbrandstationen, der kendes af de fleste Sportsmænd som Bokselærer Jacobsen. Lederen af den velrenommerede Bokseskole i Blaagaardsgade 29, og nu i den senere Tid ogsaa af adskillige Mennesker som Filmeuren Jacobsen der er en af Hovedaktererne i adskillige af de Sensations-Films af dansk Oprindelse, man ser i Victoriateatret.

Naar man ser Jacobsen let og væver som en Yngling bevæge sig ben over Asfalten skulde man forsværge at der var gaaet 62 Aar. siden den berømte Brandmand kom til Verden i Gjentofte. men han gaar der som en levende Reklame for den bedste Ungdomskilde, Sporten.

Der findes mange store og gode Navne l Idrætsorganisationernes og Klubbernes Bestyrelse, men der er neppe en eneste af alle Spidserne, som har udrettet et saadant Pioner-Arbejde for dansk Idræt som Jacobsen har.

For mere end et kvart Aarhundede siden da Interessen for Legemsidræt var forsvindende lille, vendte han hjem fra fjerne Lande og fjerne Verdensdele, begejstret for det, han havde lært af Sport paa sine Togter som Sømand, og siden har han haft overordentlig stor Betydning for dansk Idræt, ikke blot var han Medstifter og Leder i adskillige Klubber den Gang som f. Eks. i A. I. K., men han viste sig ogsaa som en fortræffelig Lærer, og naar Boksning nu indtager et saa højt Standpunkt herhjemme, skyldes det i først i Række Depotmester Jacobsen.

Han tog aldrig overfladisk pas Tingene, men anskaffede sig i Tidens Løb, uden at afskrækkes af Udgifterne, al den Sportslitteratur. han kunde opdrive i Udlandet og slugte en utrolig Bunke Teori saadan, at han efterhaanden blev en hel Videnskabsmand paa sine specielle Omraader, Boksningen og Køllesving. Magen til Jacobsens Sportsbibliotek findes neppe i nogen anden dansk Mands Besiddelse.

Ved sin Bokselærervirksondie ved Studierejser i Skotland og England udviklede han efterhaanden praktisk og teoretisk sin Viden, og skønt de her nævnte to Idrætsgrene som sagt er hans Speciale, saa er hans Idrætsinteresse alsidig, og dersom vore Rigmænd i sin Tid havde ofret lidt paa Sportens Alter, var Jacobsen sikkert blevet en dansk Hjertberg. Han havde baade Lysten cg Evnerne.

Det vil føre for vidt at bringe nogen Fortegnelse over alle de berømte Boksere, der har draget Nytte af Jacobsens pædagogiske Evner Der var f. Eks. Aage Hasmussen, der nu er Maskinmester paa et af Ø K s Motorskibe Der var Vald. Holberg og de to dansk amerikanske Professionals Robert Hansen og Lorenz Hansen, og der var "Sparta"s Bokselærer, selve Holger Hansen. De fleste af dein glemmer aldrig den Tak de skylder Jacobsen og kalder ham "Far", fordi han ikke blot har været deres Lærer men ogsaa som en Fader for dem.

Sine seneste Triumfer har han fejret som Lærer i Idrætsklubben at 1899, der bl. a. paa Søndag ved den store Konkurrence giver Prøver paa hvad han har lært Bokserne.

Til sine Formiddags-Motionstimer ser han utallige af Byens kendte Navne, bl. a. adskillige Skuespillere og Operasangere.

Det var ham, der i sin Tid satte Bokseoptrinet i Scene paa Casino i "Pengene eller Livet". Det er ogsaa ham, der har skrevet den eneste virkelige Lærebog i Boksning paa Dansk (et Afsnit af "Idrætsbogen")

Arnold.

(B. T. 8. maj 1917)

Hvor den røde Hane gol.

Sprøjtefører P. L. Jacobsen knuser en Taare:

"Jeg er født i et af de gamle Huse i Gentofte, som brændte forleden."

Saa rækker den populære Bokselærer os Billedet, der findes over disse Linjer:

"Det er mine Bedsteforældres Hus, og længst nede mod Søen er Dorthes Hus. Paa Trillebøren sidder jeg selv. Det var den Gang, jeg havde sagt Søen Farvel og var bleven Brandmand. Det er Schmidt, der har fotograferet det "

"Hvem er Dorthe og hvem er Schmidt?"

"Dorthe boede Dør om Dør med min Bedstemoder. De opkøbte Blomster og Frugt og tog ind til Byen og solgte det. Schmidt var ogsaa Brandmand. Ved Siden af var han Kunstmaler og Tusindkunstner. Han havde selv lavet Apparatet, han fotograferede med. Ak ja, det gamle Hus har altid staaet mig i Tanker - - -"

Men pludselig rynker Nævefægteren Panden:

"- - - Saa er der et Blad, der skriver, at der boede noget Rak, der var værre end det i den mørkeste Del af det gamle København, ude i de gamle Huse i Gentofte. Vil De skrive, at Sprøjtefører Jacobsen protesterer. Det var Selvejere og hæderlige Folk. Skriv, at Jacobsens Bedsteforældre ejede det Hus dér, inden det blev solgt til Kommunen "

Og Jacobsen knytter Næven -

Arnold.

(Riget. Illustreret Dagblad (København) 9. maj 1913)

Den 5. maj 1913 opstod der ildebrand i Mitchellsstræde, i et gammelt, stråtækt hus. En syg kvinde havde fået sin seksårige søn til at tænde op i kakkelovnen. Ved kakkelovnen var ophængt vasketøj fra dagen i forvejen, og det antændtes. Ilden blev hurtigt opdaget, men var ikke til at stoppe: Den bredte sig hurtigt gennem loftet til stråtaget og til nabohusene. De gamle landsbyhuse lå klinet op ad hinanden langs Mitchellsstræde, Asylstræde, Rolighedsstræde og Vinkelvej. Politiet og soldater fra Jægersborg og Garderhøjfortet hjalp med at redde mennesker og indbo ud af de brændende huse og holde nysgerrige på afstand. Herved reddedes menneskeliv, derimod nedbrændte på to timer 16 huse med fire udhuse, og 30 familier stod uden tag over hovedet.

En Boksekamp i Civilretten.

Ørnfleth contra Dick Nelson.

I Torsdag var en munter Sag for ved et af Civilkamrene. Den saakaldte Bokser Ørnfleth havde anlagt Injuricsøgsmaal mod Dick Nelson for nogle formentlige fornærmende Udtalelser, sidstnævnte var fremkommen med i sin meget omtalt Bog om Oplevelser i Ringen.

Som Vidner mødte Dick med Sprøjtefører Jacobsen, Vald. Strack og Chr. Jacobsen fra Sparta, medens Ørnfleth havde skriftlige Anbefalinger fra flere Elever at henholde sig til.

Først demonstrerede Sprøjteføreren for Assessoren Forskellen paa den Ørnefleth'ske og almindelig Boksemetode. Med tjattende Bevægelser og fremstaaende Mave dansede han foran Skranken til Assessoren bad om at maatte se "den almindelige" Boksemetode.

Dick og "Sprøjten" gav nu en  Opvisning, der endte med, at Dick fandt sig selv henne i Kulkassen, hvor han var sendt hen med et velrettet Kæbestod.

"Sprøjten" foreslog elskværdig Assessoren, der udtalte Tvivl om, at det var gaaet "rigtig" til, at komme over Skranken og prøve, men Assessoren fik travlt med Bilag og Protokoller.

Sprøjtefører Jacobsen nægtede endvidere at have lært Ø. at bokse. Ø. kunde maaske tampe et Klaver, men en Mand - aldrig!

Chr. Jacobsen benægtede i malende Vendinger at have lært Boksning af Ø., Strack ligeledes. Sluttelig diskuterede man interesseret Erstatningskrav.

"Sprøjten" og Strack mente nok 1 Kr. kunde være passende, medens Dick bestemt holdt paa 75 Øre.

I Gaar faldt Dommen. Ørnfleth blev slaaet ud af Dick og og det eftertrykkeligt. Erstatning blev der ikke Tale om, idet Dick blev pure frifundet, ja, Udtalelserne blev end ikke mortificerede.

(Solidaritet 27. april 1920).

Thod Ørnfleth var en af Dick Nelsons elever som han anså for fuldstændig håbløs. Ørnfleths selvsikkerhed voksede imidlertid, og Dick Nelson ("the fighting Dane") lod ham blive i troen, indtil Ørnfleth tilbød at blive træner for Dick Nelson. Under en sparring mistede Dick Nelson tålmodigheden og gav Ørnfleth et korrekt gennemført hook i maven. Ørnfleth blev  fornærmet og forlod træningslokalet. 

Annonce i Nationaltidende 18. april 1917. Ifølge Social-Demokraten fra den 2. november 1916 hold Ørnfleth til i Handelstandens gymnastiklokale i Ny Toldbodgade 1 hvor han gav kurser i boksning til selvforsvar.

Herefter åbnede Ørnfleth sin egen bokseskole på badeanstalten Helgoland som ”Dick Nelsons elev og træner”. Han udfordrede herefter Dick Nelson til en dyst, som dog aldrig blev til noget. I stedet mødtes de som artiklen beretter i retten efter at Dick Nelson i selv selvbiografi havde skrevet et nedladende afsnit om Ørnfleth og bl.a kaldt ham charlatan, original og andet. Sagen faldt som det fremgår af artiklen ovenfor på flere usandheder. 

Se indslaget om Dick Nelson andetsteds på bloggen.

Jordefærd.

Sprøjtefører Jacobsen.

Den bekendte Sportsmand, Munderings- og Inventariemester ved Københavns Brandvæsen P. L. Jacobsen begravedes i Gaar fra Sdr. Kapel paa Vestre Kirkegaard. Følget var saa stort, at kun Halvdelen af det kunde rummes i Kapellet. Ved Kisten var plantet Bannere og Faner fra Brandvæsenet og forskellige Organisationer, sont er knyttet til dette, fra flere Idrætsforeninger og fra Dansk-amerikansk Forening. De samme havde sendt signerede Kranse til Baaren.

I Følget saa vi Brandchef MüIertz, Vicebrandchef Friis, Brandinspektørerne Thisted og Wiese,, Form. for Dansk Idrætsforbund, Generalmajor Castenschiold, Sekretær ved samme N. P. Nielsen, Formand for Forretningsudvalget for Dansk Amatør Bokse-Union, Ingeniør Blom, Sekretær Rich. Jensen, Idrætsparkens Formand, Ingeniør Krøll, Form. for Dansk Atlet Union Arnold Rich. Nielsen, Form. for "Sparta" Rich Holm, Direktør Weber, Gas- og Vandmester Nedahl, Juvelerer Oscar Dahl og Museumsinspektør Kjær samt Formand for Københavns Idrætsforenings Repræsentantskab, Red. A. Harsfelt, Forf. Anker Larsen og Skuespillerne Carl Alstrup og Frier.

Pastor Welding talte ved Baaren. Brandfunktionærer bar Kisten ud af Kapellet.

Vod Graven bragte Folketingsmand A. C. Meyer den Afdøde en Tak for hans Eksempel som Idrætsmand.

(Nationaltidende 23. oktober 1923)

Jacobsen blev en overgang totalt uarbejdsdygtig efter at have pådraget sig tyfus, men ved sit gåpåmod og kendskab til genoptræning fik han sin fulde førlighed tilbage. Efter sin død i efteråret 1923 (død 17. oktober 1923) bragte nekrologerne antydninger af, at Jacobsen i sine sidste år ikke havde haft det så let. Det pinte ham nok, at han ikke længere kunne trænge ordentligt ind til den unge generation af sportsudøvere. Dette skyldtes nok så meget at denne tids unge mest så ham som en stædig gammel mand med forældede holdninger til opdragelse, disciplin og sportsudøvelse, og egentlig slet ikke var klar over, hvilken betydning Jacobsen havde haft for dansk idræt — og især boksningen — i tiåret efter århundredeskiftet.

Robert Jacobsens gravsted på Vestre Kirkegård. Farfar Peter Lauritz blev også begravet her, men så vidt jeg kan se er hans navn ikke med på soklen, heller ikke den man ikke kan se på fotoet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Han var farfar til kunstneren Robert Jacobsen (1912), der endte med at blive en af Danmarks store skulpturkunstnere.