17 september 2023

Dick Nelsons Jordefærd. (Efterskrift til Politivennen)

Under kolossal deltagelse jordedes bokseren Dick Nelson i går på Vestre Kirkegård. Kun en meget ringe del af de tusinder, der havde indfundet sig på kirkegården kunne få plads i kapellet, hvor kisten stod pyntet med blomster, medens mængder af kranse dækkede midtergangen helt ud til indgangen.

Efter at en salme var afsunget, talte pastor Richard Thomsen smukt over den afdøde, og han dvælede særlig ved den betydning som sporten havde for ethvert menneske. Legemet har vi fået - sagde han -  for at træne det, og for Dick Nelson var sporten det der fyldte ham mest med glæde, for han drev sport for sportens skyld. Han var en fair mand i sporten, og hans navn som sportsmand var kendt over hele verden. Dick Nelson var desuden en god kammerat - en kammerat, som alle holdt af og som ikke kendte til svig.

Da jeg sidst talte med ham, mærkede jeg at han var nedstemt, og han udtalte da også at der var noget tomt inde i ham. Han følte måske at han ikke længere kunde bevare sin store popularitet som sportsmand, og dette har måske pint ham.

Dick Nelson var desuden et hjertemenneske, hvad jeg fik et levende bevis på da hans lille pige døde. Dette tog den stærke mand sig meget nær.

Præsten skildrede derefter Dick Nelsons og hustrus samliv, der var som to store børns, og han sluttede med en inderlig opfordring til alle dem, der var ven og kammerat med Dick Nelson om nu at vise det virkelige venskab ved at stå den sorgbetyngede hustru bi i hendes store sorg.

Efter at følget påny havde sunget en salme, blev Edv. Griegs skønne melodi til "Aases Død af Per Gynt" spillet for violinsolo.

Derpå sang koncertsanger Chr. Gerland et stemningsfuldt farvel, hvorpå båren blev båret ud af idrætsfolk.

I spidsen for sørgetoget der sikkert talte en halv snes tusinde mennesker, vajede fanerne fra "Thor", "Hermod", "Sparta" og Politiets Idrætsforening.

Ved graven sang sangkoret "Lassalles Minde" et smukt farvel hvorefter fanerne som en sidste hilsen sænkedes over Dick Nelsons hvilested.

Bokseren Edmund Hansen bragte på hustruens vegne følget en tak for den store deltagelse, hvorefter det mægtige følge langsomt spredtes.

(Social-Demokraten, 10. juli 1922.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar