17 september 2023

Provst Theodorus Levin Levinsen (1851-1922). (Efterskrift til Politivennen)

Theodorus Levin Levinsen (1851-1922) var søn af præsten Carsten Levinsen (1812-1873), Trinitatis Kirke. Student 1869 fra Metropolitanskolen. 1879 sognepræst i Frederikshavn, 1887 provst for Horns Herred. St. Matthæuskirke, Vesterbro.

Der findes flere indslag på denne blog hvor provst Levinsen indgår: Protestmøde mod flere Kirker paa Vesterbro (1896), Begravelser af de Døde ved Gjentofte-Ulykken (1897), Provst Levinsen og hans Kors (1898) og Vi har atter Sorg over Provst Levinsen (1898).


Dødsfald.

Provst Th. Levinsen.

Inat er tidligere Sognepræst ved Sct. Matthæuskirken, Provst Theodorus Levin Levinsen, afgaaet ved Døden under et Ophold i Fredensborg efter længere Tids Svagelighed.

Provst Levinsen hørte til vor Hovedstads mest kendte Præster. Alene hans anselige Skikkelse og værdige, myndige Fremtræden vakte Opmærksomhed. Og i en lang Aarrække samlede han en stor Tilhørerskare ude i Sct. Matthæuskirken. I Københavns Præstekonvent var han en sikker Gæst, og til det sidste fulgte han med Opmærksomhed de kirkelige Bevægelser herhjemme.

Levinsen var Præstesøn og født i København den 27. Oktober 1851. Han blev teologisk Kandidat Januar 1875, var derefter en søgt teologisk Manuduktør og Formand for Teologisk Samfund og blev allerede i sit Kandidataar Kateket ved Trinitatis Kirke. 1879 blev han Sognepræst i Frederikshavn og 1887 Provst. I Frederikshavn gjorde han et betydeligt kirkeligt Arbejde, forberedte bl a. Opførelsen af en ny Kirke, og vakte derigennem Opmærksomhed, saaledes at man 1889 gjorde Levinsen til Biskop Steins Efterfølger som Sognepræst i det daværende kæmpemæssige og vanskelige Set. Matthæus Sogn. Provst Levinsen har selv fortalt, at en Ven den Gang skrev til ham og ønskede ham Lykke til at faa det store Sogn slaaet i Stykker, men Vennen anede neppe, i hvor mange Stykker Sognet efterhaanden skulde blive delt - og dog vedblive at være ret stort.

I mange Mander var det ikke let at blive Steins Efterfølger, skønt Steins Betydning - som Eftertiden har set - i hans Levetid blev stærkt overvurderet. Men Provst Levinsen tog fat med stor Energi og har ikke mindst i Menighedsplejen udført et meget opslidende Arbejde.

Saa kom den københavnske Kirkesag, og Levinsen var i Begyndelsen en af dens Støtter, talte ved dens Møder og arbejdede for Deling af Sognene. Senere kom der dog Vanskeligheder, idet Provsten havde den ældre højkirkelige Anskuelse, og Forholdet mellem ham og Kirkesagens Førere var til Tider præget af ret dybe principielle Uoverensstemmelser. Men Udskillelsen af nye Sognedistrikter og Sogne gik sin Gang paa Vesterbro som andetsteds i Hovedstaden.

I Efteraaret faldt den gamle Præst for Aldersgrænsen, og han, som før havde været saa flittig og kraftig, faldt sammen. Hans Helbred blev ret pludselig svagt, og han mærkede selv, at det bar mod Døden. Han havde den Glæde at opleve det i flere Henseender ejendommelige Tilfælde, at Menighedsraadets Flertal indstillede hans Svigersøn. Pastor Mundt, til hans Efterfølger, og Pastor Mundt er da ogsaa bleven udnævnt til Sognepræst ved Sct. Matthæus Kirke.

Ikke mindst i Menighedsplejen vil Provst Levinsen blive savnet.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 15. juli 1922)


Provst Levinsens Jordefærd.

Igaar fandt Provst T. Levinsens Jordefærd Sted fra hans gamle Sognekirke, St. Matthæus-Kirken paa Vesterbro, hvis Menighed i den Anledning havde givet saa talrigt Møde, at næsten alle Pladser var optagne. Iøvrigt saas adskillige Præster, saaledes Pastorerne Jørgen Falk Rønne. Lundsgaard, Harald C. Kryger, M. Th Nielsen, Vermehren og Dalhoff, ligesom man bemærkede en Deputation af Diakonisser.

Kisten prydedes af Kranse fra Matthæus Menighedsraad, Plejeforening og Søndagsskole, fra Kirkens Personale og Diakonissestiftelsen.

Provst Levinsen havde ønsket at blive begravet i Stilhed og uden nogen egentlig Begravelsestale, hvorfor Svigersønnen, den nuværende Sognepræst ved St. Matthæus-Kirken, Pastor Mundt, indskrænkede sig til at udtale nogle faa Ord ved Baaren og at bede en Bon. Efter at en Salme derpaa var sunget, blev Kisten baaret ud af den Afdødes nærmeste Slægtninge og Kirkens Præster, og den førtes nu, fulgt af en stor Del af den i Kirken forsamlede Menighed, til Vestre Kirkegaard, hvor Provst Levinsens sidste Hvilested var beredt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. juli 1922)

Levinsens efterfølger i Matthæuskirken blev pastor Mundt (1878-), søn af læge Christopher Mundt. I 1908 blev han gift med Levinsens datter, Sophie Levinsen.


Theodorus og Anna Levinsens gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar