Anders A. Pindstofte (1859-1924). (Efterskrift til Politivennen)

På Vestre Kirkegårds lapidarium (se nedenfor) ligger en væltet gravsten noget skjult i buskadset. Det er Anders A. og Henriette Pindstofte. Pindstofte havde lokaler på Tuborg Bryggeri i Hellerup. Tuborg meddelte den juni 1904 at alt øl fra bryggeriet ville blive pasteuriseret af Anders A. Pindstoftes pasteuriseringsapparat.

I maj 1907 opkøbte fabrikant Pindstofte af aktieselskabet De forenede Bryggerier et areal på 20.000 kvadratalen ved bryggeriet Trekroner.

En dansk Opfinder

I Dag fylder et af vore maskinelle Genier, Opfinderen, Maskinfabrikant And. A. Pindstofte 50 Aar, og samtidig indvier han sin store nye Fabrik paa Trekronergade i Valby.

Hr. Pindstofte har i alt udtaget 300 Patenter i næsten alle civiliserede Lande, i Danmark alene ca. 90. Rundt om i Ølbryggerierne Verden over - naturligvis ogsaa i vore store hjemlige Bryggerier - staar Aftapnings-, Pasteuriserings-, Skylle- og Proppemaskiner, mærkede "Pindstofte, Danmark".

And. A. Pindstofte.

Fabrikant Pindstofte kunde altsaa paa Grund af sit Arbejde med Rette rose sig af at høre til dem, der bærer Danmark; men han skal nok vogte sig for at antyde noget i denne Retning, eftersom han altid har hørt og stedse vil hore til "de stille i Landet. End ikke nogen som helst offentlig Anerkendelse har han villet modtage paa denne sit Livs Mærkedag. Derimod gav han Nytaarsaften en Fest for sine Arbejdere og deres Hustruer i Søpavillonen, og i Aften har han samlet en stor Kreds nf sine Venner paa Skydebanen.

J. N.

(Dannebrog (København) 2. januar  1909).

Den 22. april 1913 sølvbryllup på Skydebanen.

Pindstofte var pioner indenfor aftapningsmaskiner. Sammen med Emil Henius (1868-) skabtes en betydelig dansk industri som Henius indførte over hele verden, startende med Tuborg, Tyskland m.v. Eksporten blev dog standset af 1. verdenskrig.

Anders Pindstofte

Den langt ud over Landets Grænser kendte Industrimand og Opfinder, Maskinfabrikant Anders A. Pindstofte er i Torsdags afgaaet ved Døden paa Frederiksberg Hospital efter et Par Maaneders Sygdom. Det var oprindelig Sukkersyge, der angreb den virksomme og kraftige Mand; hertil stødte senere Tuberkulose, som nu har lagt ham i Graven i en Alder af kun 65 Aar.

Hermed er, skriver "Berl. Tid., afbrudt en i mange Maader ejendommelig og ret enestaaende Livsbane. Anders A. Pindstofte, der var Gaardmandssøn fra Fyn, kom som ung Mekaniker til København, udrustet med en sjælden Energi og en Rigdom af Ideer, som han ivrede efter at faa realiseret. I 1885 begyndte han, 26 Aar gammel, et lille Værksted i København og snart udgik derfra en Række sindrige og snildt konstruerede Maskiner, der med den mægtigt voksende Industri som Virkefelt efterhaanden blev uundværlige. Det var særlig Bryggerimaskiner, han kastede sig over, den eue Opfindelse fulgte her efter den anden, navnlig for Aftapning-, Rense- og Skyllemaskiner, og efterhaanden naaede han til at aftage op mod 600 Patenter, dels her hjemme og dels i Udlandet og i oversøiske Lande. Og med Patenterne fulgte Salget af Maskinerne efterhaanden over hele Jordkloden.

Fabrikant Pindstolte regnes at være den Mand, som har udtaget de fleste Patenter i Lande, hvor Patenter beskyttes, og fan danske Mænd har paa en mere effektiv Maade bidraget til, at gøre Danmarks industrielle Navn kendt over hele Jorden. For nogle Aar siden overgik Fabriken i Trekronersgade til Aktieselskab med fabrikant Pindstofte som dens Hovedleder.

Fabrikant Pindstofte var 1 det hole en særpræget og ejendommelig Personlighed, som stedse fulgte sine egne Ideer og gik sine egne Veje, Han var en myndig Chef, der som faa var Inde i Sagerne og krævede Lydighed og Respekt, men lian var ogsaa i sjælden Grad modtagelig for den Tanke, at enhver, der arbejdede eller virkede for ham, skulle sikres saa gode Vilkaar som muligt og være delagtig i Forretningens Fremgang. Til Støtte herfor stiftede han bl. a. Anders P. Pindstiftes og Hustrus Sølvbryllupslegat til Fordel for Arbejdere og Funktionærer. Legatet, der praktiseres paa en ganske særlig Maade, raader nu over en stor Kapital, uafhængig af Fabriken.

(Vejle Amts Folkeblad 30. august 1924).

Maskinfabrikant Anders A. Pindstofte f. 2. januar 1859, d. 28. august 1924. Henriette Pindstofte. f. 18. marts 1865, d. 13. december 1938. Anders Pindstofte blev bisat i krematoriet 4. september 1924. Samtlige arbejdere og funktionærer var til stede. Desuden var til stede: P. O. Pedersen, Polyteknisk Læreanstalt, professor Hannover og direktør Viggo C. Eberth, samt repræsentanter fra alle de store bryggerier. Han havde ikke ønsket at der blev talt over ham ved bisættelsen, og pastor Dahl (Frederiksberg Kirke) udbragte derfor kun en tak til den afdøde. Gravsten på lapidariet, Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I midten af 1930'erne var Niels Jørgen Oluf Jensen Ebbedal direktør for en række forskellige maskinfabrikker. Han tog bl.a. patent på en ny produktionsteknologi til at lave gyldne kraver til guldøl. Guldøllen var blevet opfundet af fabrikant Otto Johannes Bruun i starten af 1930’erne. Ebbedal havde 16 patenter, de fleste af dem var på maskiner til øltapning. Det er dog måske hans ansatte der har stået for produktudviklingen, mens Ebbedal har fået sit navn på patentet.

Ebbedal giftede sig ind i Pindstofte-familien, og overtog med årene ledelsen af svigerfamiliens to maskinfabrikker: Dan og Pindstofte. I starten af 2. Verdenskrig meldte Ebbedal sig ind i nazistpartiet for en periode. Fabrikkerne gik i gang med at producere krigsvigtige varer, bla. til det tyske luftvåben. Han var i juni 1943 involveret i forhandlingerne om salget af Høveltegård til tyskerne som bl. a. brugte den som skole for Schalburgkorpset der omdøbte ejendommen til C. F. Schalburgs Hus. For sabotageangrebet på Pindstofte fik Ebbedal en erstatning fra værnemagten og der blev stationeret tyske vagter foran fabrikkerne.

Efter krigen blev han af retslægen betegnet som “selvhævdende og herskersyg, brovtende og forfængelig, påtrængende og intrigant.” Ebbedal var “moralsk defekt, en Kæmpebluffer.” Den lægelige dom lød på at han var “ en konstitutionel psykopat af den hyperthyme type” egnet for Straf. Han fik fem års fængsel og en bøde på  ca. 10 mio. kr i 2019-værdi. I en anden sag måtte han tilbagebetale otte mio. kr. i 2019-værdi som han havde stjålet fra en fond, der skulle hjælpe arbejdere, der var kommet til skade på fabrikkerne.

Årtier efter Anders A. Pindstofte død blev Pindstofte Maskinfabrik en værnemagervirksomhed under 2. verdenskrig. Den fremstillede krigsvigtig produktion, oliepumper til fly m.v. for ca. 3½ mill. kroner, svarende til 47% af virksomhedens omsætning. Efter krigen fik virksomheden konfiskeret 236.232 kr, mens den tilbagebetalte 203.263. Der faldt domme på 4 års fængsel for kollaboration. En filial af maskinfabrikken var Motorfabrikken Dan, som solgte for 3½ mill kr. eller 83,2 % af virksomhedens omsætning.

I blev fabrikant O. Jensen Ebbedal, Vesterbrogade 40 C og direktør for Anders A. Pindstoftes Maskinfabrik Trekronergade 38, noteret i "Den blaa bog" i De frie Danske nr. 7, maj 1942. Den 26. marts 1943 (ifølge Frit Danmark nr. 2, maj1943) modtog en række firmaer der havde leverancer til tyskerne, en skrivelse fra fhv. folketingsmad Hartel. Heri plæderede han for bedre vilkår for de danske værnemagervirksomheder, bl. a. som følge af truslen fra sabotage. I den forbindelse nævntes fabrikant O. Jensen Ebbedal som beredvilligt havde stillet kontor til hans rådighed. I Frit Danmark juli 1943 nævnes fabrikken endnu engang som et af de mest fremtrædende værnemagerfirmaer.

Pindstoftes Maskinfabrik og Motorfabrikken Dan

Anders Pindstoftes Maskinfabrik A/S (Trekronersgade 38, Valby) og Motorfabrikken Dan A/S

(Bragesgade 10, København N.) idømtes den 21. oktober 1947 en bøde på 100.000 kr. Hertil kom konfiskation af virksomhedernes fortjeneste under besættelsen på henholdsvis 203.263 kr. og 238.536 kr. for de to virksomheder. De to virksomheders administrerende direktør Niels Jørgen Oluf Jensen, kaldet Ebbedal, der samtidig var formand for selskabernes bestyrelse og

hovedaktionær i selskaberne, idømtes en fængselsstraf på 5 år.

Pindstoftes Maskinfabrik A/S havde under besættelsen haft en tysk omsætning på 3.368.189 kr. De tyske leverancer udgjorde 47 pct. af den samlede omsætning. Leverancer for 1.483.404 kr. havde været krigsvigtigt materiel, nemlig oliepumper til flyvemaskiner. Den totale avance var 277.851 kr. hvoraf 239.698 kr. stammede fra det krigsvigtige materiel. Motorfabrikken Dan A/S havde en tysk omsætning på 3.491.292 kr. Fabrikkens avance var på 511.866 kr., hvoraf de 404.162 kr. stammede fra den direkte tyske afsætning. Tilsammen havde de to sammenknyttede virksomheder en avance på 789.718 kr.

Ebbedal anklagedes for i sin egenskab af direktør, formand for bestyrelsen og aktionær i A/S

Pindstoftes Maskinfabrik og i Motorfabrikken Dan A/S at have vist et i høj grad anstødeligt

initiativ for at opnå tyske ordrer. For at få ordrer påberåbte han sig en tyskvenlig indstilling og

tilsidesatte de krav, der blev opstillet af danske myndigheder og institutioner med hensyn til

værnemagtsarbejder. Bl.a. undlod han at indsende efterkalkulationer for selskabets

værnemagtsordrer til myndighederne. Han anklagedes endvidere for på groft illoyal måde at have modarbejdet danske myndigheder gennem klager til tyskerne over, at danske myndigheder og navngivne embedsmænd modarbejdede tyske interesser. Han opnåede hermed større tildelingeraf kul, koks, olie eller elektricitet, træ, værktøjsmaskiner og jern m.v. Han søgte via tyskerne at få frigivet beløb, som var spærret af danske myndigheder på grund af hans vægring ved at indsende de påbudte efterkalkulationer. Den tiltalte søgte at opnå bedre økonomiske betingelser for værnemagtsarbejde hos tyskerne og indledte forhandlinger om beskyttelsesforanstaltninger mod sabotage m.v., hvorefter tyske soldater overtog sabotagevagten på motorfabrikken ”Dan”.

Fabrikken A/S Pindstofte blev delvis ødelagt ved sabotage den 17. januar 1944. Ebbedal

anklagedes for efter sabotagen at have indledt forhandlinger med tyske myndigheder for at få en særlig godtgørelse, idet selskabet ikke fra dansk side kunne opnå erstatning for driftstab. Disse forhandlinger medførte, at selskabet uden om Danmarks Nationalbank og i kontanter fra

Dagmarhus fik udbetalt et beløb på 100.000 kr. Endelig havde Ebbedal begået underslæb over for Anders A. Pindstoftes og Hustrus Fond.

Ebbedal havde oprindelig været ansat ved forstvæsenet. I 1926 kom han kom i forbindelse med A/S Pindstofte og blev i 1927 forlovet med frk. Pindstofte. I 1935 overtog han ledelsen af

fabrikken. Han meldte sig i 1940-1941 ind i DNSAP, men udmeldte sig efter ¾ år. Han havde

støttet Schalburgkorpset økonomisk, givet penge til korpsets kammeratskabsaftener og givet

økonomisk hjælp til tyske flygtninge i Danmark.

Få dage efter den 9. april 1940, da Pindstofte og Dan beskæftigede ca. 150 mand i en produktion, der for 80 pct.s vedkommende gik til eksport, var det blevet besluttet, at man ville beskæftige ca. 20-30 mand til fabrikation for tyskerne og besatte områder. Ebbedal stillede herefter ” med glæde” sine fabrikker til rådighed for produktion af krigsvigtige fabrikata til Værnemagten. Fabrikken blev opsøgt af værnemagtsofficerer fra Wehrwirtschaftsstab med ordrer om at levere værktøj og pumper til flyvemaskiner, hvilket efterfulgtes af omfattende tyske leverancer. Ebbedal gav udtryk for en positiv indstilling over for Det Tredje Rige. Han havde i 1934 hindret, at fabrikken var blevet overført til England, og han havde med en times varsel sørget for at afskedige de engelskvenlige funktionærer, der havde arbejdet for disse planer.

For så vidt angik de omtalt efterkalkulationer var det hans opfattelse, at dette spørgsmål burde

tages op til retlig afgørelse efter krigen, når regnskabet kunne gøres op. Han udtalte endvidere, at den krigsvigtige produktion ikke kunne betale sig, og at han havde søgt at få den afviklet. Han udvirkede, at fabrikkerne efter sabotagen blev bevogtet af tyske soldater. Repræsentanter for virksomheden havde deltaget i et møde den 6. december 1942 med henblik på at oprette en sammenslutning af firmaer, der direkte eller indirekte arbejdede for tyskerne. Formålet var at sondere stemningen for eventuelt at få dannet en front mod Odel ”og de myndigheder, der arbejdede på en sådan måde, at adskillige industridrivende var ved at tabe lysten til at fortsætte fabrikationen til Tyskland”. Retten fandt det godtgjort, at Ebbedal havde ønsket selv at blive formand for en sådan sammenslutning vendt mod danske myndigheder. Nazisten Aksel Hertel var blevet ansat af Ebbedal til at udføre det politiske arbejde vendt mod de danske myndigheder og til at varetage forbindelsen til de tyske myndigheder. Ebbedal og de to virksomheder faldt herved klart ind under værnemagerlovenes strengeste bestemmelser. Ebbedal idømtes fængsel i 5 år.

(Birgit Nüchel Thomsen: Værnemagerne. Danmarks bidrag til den tyske krigsøkonomi under den tyske besættelse - i europæisk perspektiv. 2009).

Firmaet Elfelt: Anders A. Pindstoftes Maskinfabrik i Trekronergade (1936). Ved sabotagen i 1944 var det størstedelen af den midterste del af fabrikken der blev sprængt i luften. Kbhbilleder. CC-BY.

Fabrikken i Trekronergade blev helt nedrevet og en anden fabrik opført på stedet (Lundbeck).

Strejke paa Carlsberg. (Efterskrift til Politivennen).

Fra ølstrejken 1924:

Der er Øl i Byen til flere Uger.

Alt tyder paa at Strejken skal blive langvarig. Den omfatter 4.600 Mand,

Morgensituation fra Tuborg. De opmagasinerede Vogne

Da B. T. i Lørdags meddelte, at Bryggeristrejken vilde komme Mandag, kom det i høj Grad overraskende for det almindelige Publikum. Kun de færreste havde troet paa en omfattende Strejke i dette Foraar.

Ikke destomindre er Strejken en Kendsgerning idag, og 4600 Mand er blevne ledige ved denne store Arbejdsnedlæggelse.

Strejken omfatter de fleste store Bryggerier i København og Provinsen, undtagen "Hafnia" og saadanne Provinsbryggerier som Ringsted, Sønderborg og Tønder.

Dog er en Del større Hovedstadsbryggerier som "Hafnia", Glostrup, Vanløse og Husum udenfor Strejken, medens De forenede Bryggerier i Følge Samarbejdet med "Tuborg" ogsaa er indbefattet i Strejken.

Endelig er der en Kreds af Sodavandsfabrikanter med en særlig Organisation, som staar udenfor Strejken.

Ogsaa Krystalisværket paa Frederiksberg har indstillet Driften men der er sikret Hospitalerne Is til flere Uger, og det almindelige Publikum kan jo nok undvære Is lige i de første Dage.

Bliver Strejken langvarig?

Paa Fagforeningskontoret erklærer man, at man gør Regning paa, at det bliver en langvarig Konflikt. Man har selv Midler til at understøtte de 4600 Mand, som Strejken omfatter, i mindst 3 Maaneder og desuden har man Gensidighedsoverenskomet med Sveriges Bryggerifagforbund. Der er idag begyndt paa Strejkekontrolmøderne og der er udstillet Strejkevagter ved alle Bryggerier.

løvrigt mener man, at Strejkevagterne faar det let, thi man gaar ud fra, at Bryggerierne ikke vil udlevere Øl til Forretningerne, selv om disse vil afhente det selv. Kun Hospitaleme menes at ville faa udleveret Øl. og det vil de Strejkende ikke modsætte sig.

Et Kig ind i den standsede Virksomheds Mineralvandsafdeling.

Bryggeriernes Stilling.

Paa Carlsberg bekræfter man, at der ikke vil blive udleveret Øl til Folk, som selv vil hente det. Kun Hospitalerne kan hente deres Forsyning selv.

Hvorvidt Konflikten kan blive langvarig, har man ikke nogen Mening om, men Parterne er jo ret langt fra hinanden.

Bryggerierne har tilbudt en Lønforhøjelse paa 3 Kr. om Ugen, men Arbejderne forlangte oprindelig mindst 10 Kr. ud over denne Forhøjelse.

Forligsmanden vil ikke gribe ind foreløbig.

I Forligsmandsinstitutionen erklærer man at man ikke agter at gribe ind foreløbig. Det forkastede Forslag var ganske vist ikke et egentligt Mæglingsforslag, men et Resultat af Forhandlinger mellem Parterne selv ved Forligsmandens Medvirkning, men da Forslaget er forkastet med saa stor Majoritet, mener Forligsmændene ikke, at det kan nytte at stille et egentligt Mæglingsforslag i dette Øjeblik.

Hvornaar bliver Ølmanglen følelig?

Der er delte Meninger om, hvorlænge Restauratorernes og de Handlendes Iagre kan strække til. Nogle Restauratorer erklærer at have Øl nok til flere Uger, medens de Handlende hævder, at de kun har til en halv Snes Dage.

Paa Carlsberg erklærer man, der ikke er udleveret til saa særlig mange Dage forud.

Der har i den sidste Tid været et dagligt Forbrug af ca. 1½ Mill. Flasker om Dagen af Carlsberg, og stort mere har Carlsberg Bryggerierne ikke kunnet præstere.

E. n,

(B. T. 5. maj 1924)

Den tavse By

Øverst: Gamle Carlsbergs Bryggerier. Nederst: Ny Carlsbergs tomme Ølvogne.

Carlsberg Bryggerierne danner en By for sig i den store By, men nu ligger denne lille By tavs og død, medens den store By lever og larmer rundt om den.

Strejken har standset Livet paa Carlsberg og paa de andre Bryggerier. Deres Skorstene ryger ikke, de varme Dampe vælder ikke ud fra Bygningerne. Øllet flyder ikke fra den ene Bygning til den anden, Fadene fyldes ikke, Aftapningsmaskinerne er stumme, og i Gaarde, paa Pladser og i Garager staar Vogne og Automobiler tomme og urørlige, medens Hestene faar en uvant Ferie.

Og for hver Bajer, der drikkes ude i Byen, nærmer den Stund sig mere og mere, da en halv Bajer ikke kan vejes op med Guld.

Hvis ikke Parterne forinden faar sig talt til Rette.

Foreløbig er Udsigterne dertil lig Nul.

(Aftenbladet 7. maj 1924).

Ølstrejkens Afslutning.

I Dag er der taget fat med fuld Kraft for at forsyne Byen med Øl

Øverst: Kuskene møder op ved Kontrolporten. - I Midten: Arbejdssøgende ved Kontoret. - Nederst: Det første Hold Vogne parat til at køre ud.

Ikke mindre end 63 af de 100 Deltagere i Bryggeriforbundets Kongres udtalte sig i Gaar om Folketingsmand Andreasens Mæglingsforslag, saa man forstaar, at Mødet, der, som meddelt, begyndte Kl. 11. ikke kunde afsluttes før Kl. 5. Resultatet af Afstemningen blev, at Forslaget vedtoges med alle Stemmer mod 3. Saa snart Resultatet forelaa, blev der afsendt Meddelelse fil Bryggeriforeningen, hvis Forhandlingsudvalg, der jo var forsynet med Mandat til at slutte Forlig straks accepterede Mæglingsforslaget. Hermed var Strejken altsaa forbi, og det vedtoges at Arbejdet straks fra Dags Morgen skulde genoptages i fuld Udstrækning. Ølstrejken varede altsaa i 30 Dage, hvilket ganske sikkert var de 25 for mange.

Den nu afsluttede Overenskomst gælder for 2 Aar, nemlig til 1. Maj 1926. Arbejderne faar straks 1 Kr mere om Ugen i Minimalløn - de havde her i Byen før Strejken 62 Kr. 18 Øre - fra 1 Mai 1925 forhøjes Ugelønnen yderligere med 1 Kr. Til Gengæld faar Arbejderne i Fremtiden kun Ret til 5 Bajere pr. Dag i Stedet for de 6, de tidligere maatte faa.

Naturligvis er der til Morgen sat fuld Kraft paa for saa hurtigt som muligt at skaffe den tørstende By den saa længselsfuldt ventede Læskedrik.

De første morgentimer paa Carlsberg

Da Portene til Carlsberg-Bryggerierne i Morges ved 5-Tiden var slaaet op, varede det ikke mange Minutter, før Livet derinde paa det mægtige Terræn pulserede paa fuld Kraft.

Og Humøret var højt overalt. Man mærkede tydeligt Glæden hos de mange Menesker over igen al kunne komme til at tage fat. Det eneste Sted, hvor der herskede Alvor, var blandt mange Hundrede Arbejdssøgende, der straks strømmede til, men for hvis Hænder der endnu ikke var Brug.

Ude paa Pladsen traf vi Arbejdsinspektør Jensen, der øjensynlig var lige saa glad som Arbejderne over Kampens Afslutning

- Hvorledes vi! De nu forsyne den tørstende By? spurgte vi.

- Naturligvis faar Restauratørne Første-Grøden. Den bestaar i Hektoliter Fad-Øl, der køres ud i Morgen. Opad Dagen følger der mere efter. Øl har vi selvfølgelig nok af, men det er jo ikke tappet. Men nu er der 800 Kvinder i Gang med det Arbejde, og jeg tænker der kommer et lignende Antal il! od paa Formiddagen.

Vi kører hele Dagen i Dag og i Morgen med, saa at Restaurationerne kan være forsynede til Søndagens Rykind. Derimod maa Byens Handlende vente til Mandag Morgen, for vi kan ikke have Flaskeøl nok til Disposition. Men saa er vi ogsaa over det værste.

- - -

Oppe ved Depoterne begyndte Vognene at køre frem. De staldkande Heste var næsten ikke til at styre efter den tre Uger lange Ferie. Vogn paa Vogn fik læsset Smaatønderne paa og strøg af Sted ud gennem Gitterportene.

Livet pulserede atter.

(Aftenbladet (København) 31. maj 1924).

Agnete Bertram og Danmarks første Gymnastikfilm. (Efterskrift til Politivennen)

Agnete Bertram var med i Danmarks første gymnastikfilm fra 1923 der varer over 50 minutter.

Den første Gymnastik-Film.

Agnete Bertram Kvindegymnastik i levende Billeder.

Gymnastisk Selskab forevistes igaar i Industriforeningen den første danske Gymnastik-Film, der er opstaaet ved et Samarbejde mellem Selskabet og Frk. cand. mag. Agnete Bertram. Filmen gengiver en Times Undervisning i Frk. Bertrams Kvindegymnastikskole og er optaget af Palladium under teknisk Ledelse af Hr. Richard Lund.

For Opvisningen bød Formanden for Gymnastisk Selskab, Hr. Niels llleris, Forsamlingen velkommen, og Gymnastiklærer ved Universitetet, Hr. N. C. D. Petersen gjorde Rede for Hensigten med denne Film. Den var et Forsøg, og hvis Forsøget lykkedes, haabede man at kunne fortsætte ad denne Vej, som dels paa en let Maade vilde bringe Kendskabet til gymnastike Systemer og Idrætsøvelser viden om og dels faa historisk Betydning.

Filmen var pragtfuld. Den er optaget i Professor Høffdings Æresbolig, og den pompejanske Sats antike Skønhed danner en saare paassende og en meget smuk Ramme om de 14 unge Kvinders gymnastiske Øvelser, der i mangt og meget ligger nær op ad Oldtidens Kunst. Rammen - og det, der var indenfor den - stod glimrende sammen, cg ingen af Frk. Agnete Bertrams "virkelige" Opvisninger har taget sig saa yndefulde ud som denne, hvor alt, hvad der ellers distraherer Tilskuerne, var bortelimineret. Her var intet, der trak Øjet og Opmærksomheden bort fra selve Gymnastiken

Forsamlingen fik en fuld Øvelsestime at se fra de Indledende gaaende og staaende Øvelser gennem Ligevægtsøvelser til den afsluttende Løb og Gang. Der er ingen Grund til her at komme nærmere ind paa Frk. Bertrams Kvindegymnastik. Den kender alle, der interesserer sig for Kvindens fysiske Kultur. Men aldrig har disse Øvelser - navnlig de mange Ligevægtsøvelser paa Bomme - taget sig saa henrivende ud som i disse Omgivelser, hvor unge Kvinder i en Marmor Indfatning af gammel Kunst skabte levende Billeder af en klassisk Skønhed og Renhed, som tog Beskueren om Hjertet.

Opvisningen var en Triumf for Frk. Bertram og hendes Kvindegymnaster. Men den var det sandelig ogsaa for Palladium og Hr. Richard Lund, der har taget disse Billeder med den største tekniske Fuldkommenhed.

Det er vistnok ikke Hensigten med denne Film, at den skal glide ind i Biografernes daglige Repertoire og forevises for alt Folket. Men det burde den. Den vilde baade glæde Tilskuerne ved sin Skønhed og tillige udføre en Mission som den mest virkningsfulde Propaganda for en ypperlig Kvindegymnastik.

Asm. D

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. oktober 1923).

Der findes en video af et af hendes gymnastikhold som optræder i en park. Optagelsen er uden årstal.  I 1924 kom der en grammofonplade

Den gamle Bryggeriarbejder fortæller. (Efterskrift til Politivennen)

50 år på Carlsberg.

Emil Helfelt

Den 1. februar 1872 begyndte en lille 11-årig dreng, Emil Helfelt sin arbejdskamp for brødet. Han fik ansættelse på bryggeriet "Alliance" som sorterede under Carlsberg. Og den dag i dag passer han sin dont derude hvor han altså nu kan fejre 50 års jubilæum.

Vi sidder i jubilarens hyggelige stue i Falkoneralle 27 og beder ham fortælle "Aftenbladets" læsere lidt om tiden der svandt. Helfelt er altså kun 61 år gammel, hvad der jo må siges at være en sjældenhed for en mand som har 50 års arbejdsvirksomhed bag. Han er i fuld åndelig vigør og fortæller både interessant og morsomt om forholdene på bryggeriet, da den gamle kaptajn og brygger Jacobsen endnu stod i spidsen for virksomheden.

- Min mor var en fattig enke som også boede herude i Falkoneralle. Det var derfor nødvendigt at jeg, så snart jeg overhovedet kunne gøre nytte, måtte tage plads for at hjælp til med at holde hjem,et oppe.

Jeg purk som ansættelse på bryggeriet "Alliance" der hørte ind under Carlsberg og der har jeg altså siden arbejdet. Da jeg begyndte, lå bryggeriet næsten på den frie mark. Der fandtes kun bøndergårde rundt omkring. Det var altså helt ude på landet.

- Så De har kendt den gamle kaptajn og brygger Jacobsen?

- Ja, ja. Han kom skam daglig i bryggeriet og havde et øje på hver finger. Men det generede os ikke, for vi vidste han mente det vel. Ikke for det. Han kunne godt skælde ud, når det ikke gik som han ville have det. Men så var han på den anden side heller ikke bange for at rose os, hvis han syntes vi havde fortjent det. Og det gav jo balance i forholdet. Vi kendte ham, og han kendte os - allesammen. I alt var vi jo højst et par hundrede mand derude.

Arbejdet faldt heller ikke så fabriksmæssigt som nu til dags.

Jeg ved ikke hvad De mener om at vi fik sangbøger udleverede - det var de danske skytteforeninger sangbog. Og når der så skulle gang i bryggeriet, stemte vi alle sammen i med en sang, og De kan tro, det livede op. Det kunne jo ikke tænkes nu.

Nå, årene gik., Bryggeriet voksede og voksede. Arbejdsstyrken fulgte med i samme forhold, og derved kom chef og arbejder jo hinanden mere på afstand. Den gamle bryggers søn, Carl Jacobsen så vi nok daglig på bryggeriet. Men allerede på det tidspunkt var der jo gået "fabrik" i virksomheden, så den ikke mere kunne overvåges af en enkelt mand. Naturligvis var det en torn i øjet da bryggeriarbejderne dannede fagforening. Det var såmænd ikke fordi vi havde grund til utilfredshed, men det var nu tidens løsen.

Nu er vi jo mange tusind mand derude. Og jeg har set foretagendet vokse fra en forholdsvis ringe begyndelse til det det nu er. Da den store aftapningshal blev indviet, tappede jeg den første flaske øl. Den hal betød jo en ny mærkepæl i bryggeriets historie.

(Aftenbladet (København), 1. februar 1922).

Bryggeriarbejderne. (Efterskrift til Politivennen)

 Bryggeriarbejdernes Fagforening holder 25 Aars Jubilæum

Det Festskrift, Bryggeriarbejdernes Organisation har udgivet i Anledning af sit 25 Aars Jubilæum, indledes med et Kapitel om "ølbrygningen og "Knægtene" i gamle Dage". Oplysningerne om Øllet viser, at den brune Drik har været kendt hos Oldtidens orientalske Folkeslag. Men det blev dog Middelalderens tyske Munke, som satte den rette Smag paa Øllet og gjorde den flanderske Konge Gambrinus, hvem Æren for Tilvirkningen oprindelig skyldtes, til Helgen.

I Norden har Øllet ogsaa været tidlig kendt, men blev ofte tilsat giftige Urter, som bidrog til at slaa Drikkeren i Gulvet. Senere lærte man at fremstille en bedre Kvalitet og tilsatte Øllet baade Honning og Malt. Alligevel var Øllet saa stærkt, at Bønder, der kom til Byen i Lenstiden, kunde blive fuldstændig vilde, naar de havde kigget for dybt i Kruset Det hed om det specielle jyske Øl, at den "Viborg Skald gaar gennem Bugen som et Sværd, rumler i Maven, hvorefter Vommen giver Lyd".

Tysk Øl var i lange Tider det danske langt overlegent og importeredes navnlig fra Byer som Rostock og Lübeck. Det hjalp dansk Øl noget, da der oprettedes saakaldte Bryggergaarde, der blev Monopol for Datidens Kapitalister, medens Bryggerknægtene regerede paa selve Gaarden. Disse "Knægte" var meget selvbevidste Folk. De klædte sig i solide Skindpelse med store, støbte Sølvknapper, lodden Hue og blaat Forklæde. De betjente ogsaa Kunderne ved at bringe Øllet i Byen.

Carl Hansen.

Bryggerlavets Magt blev efterhaanden saa stærk, at Lavet i 1805 ophævedes, og samtidig faldt Gaardenes Monopol. Ølbrygningen blev borgerlig Næring under Konkurrence.

Det blev en af Bryggerknægtene, Christen Jacobsen, som førte Ølbrygningen ind paa nye Baner ved Anvendelsen af ny Metoder. Han begyndte Virksomheden i Brolæggerstræde 5, og herfra gik dansk Ølbrygning frem til en saa anset Stilling, at udenlandsk Konkurrence saa godt som helt fortrængtes. Christen Jacobsen var Stamfader til den Jacobsen'ske Slægt, hvis Fane vajer over Gamle og Ny Carlsberg. Dansk Ølbrygning er en stor national Industri i vore Dage. I 1914 produceredes paa samtlige Landets Bryggerier ialt 1,036,682 Hektoliter skattepligtigt Øl og 1,500,447 Hektoliter skattefrit Øl. 

Bryggerifagets Arbejdere for Fegforenlngstiden.

Mens de før nævnte Bryggerknægte havde en forholdsvis gunstig Stilling, gjorde den storindustrielle Periode hurtig sine Folk til afhængige Lønarbejdere. Afhængigheden tilvejebragtes bl. a. ved Systemet med Arbejderboliger, Pensionering etc., der stavnsbandt Arbejderen. Fundatsen for GI. Carlsberg Pensionskasse indeholdt b. a. den Bestemmelse, at Arbejderen skulde have været 10 Aar i Bryggeriets stadige Tjeneste for at blive indskrevet i Pensionskassen. Men udtraadte nogen af Bryggeriets Tjeneste af andre Grunde end Alder og Svagelighed, fordeltes Summen - 100 Kr. for hvert Aar, han havde tjent - til de øvrige indskrevne Pensionssummer, saafremt Forholdene talte derfor.

Havde en Arbejder altsaa holdt ud i Bryggeriets Tjeneste, hvor Arbejdstiden den Gang var umenneskelig lang, stadigt gennem 30 Aar, kunde han naa at have godt 5700 Kr. paa sin Konto. Og dette kunde endda helt forspildes, dersom han ikke undlod enhver Opposition imod hensynsløse Funktionærer og holdt sig i Gunst hos Bryggeriets Ejer, som var Kassens Bestyrer.

Hele Faget beherskedes af saadanne Forhold, og paa de mindre Bryggerier, hvor den Slags betingede Løfter ikke forelaa, herskede der slette Løn- og Arbejdsvilkaar. Det var ganske almindeligt, at Arbejderne maatte opholde sig paa eller ved Bryggerierne fra Klokken 5 a 6 Morgen til Klokken 10 a 11 Aften. Især ramtes Maltgørerne af dette System. De var oftest - næsten som Tyende - bundne til at være ved Haanden paa enhver Tid af Døgnet. Paa et enkelt Bryggeri tilbragte de saa at sige hele deres Liv indenfor Virksomhedens Mure, logerede, spiste og sov der de faa Timer, de ikke var i Arbejde. Familjeliv kendte de ikke noget til, og det betingedes ved deres Ansættelse, at de ikke maatte gifte sig uden Bryggerlejerens Tilladelse.

Flere Bryggerier brugte den Fremgangsmaade at holde en Stab af Arbejdere paa fast Ophold udenfor Fabrikens Porte, hvor saa Formanden kaldte de ivrigste og føjeligste ind til Tjeneste Døgnet rundt, ganske efter Forgodtbefindende.

Og selv om der ved en Del Bryggerier var knyttet "Goder" til Arbejdet, betød Ordningen under Kapitalismens Eneherredømme kun Stavnsbaand for Arbejderne. Men i Midten af Halvfemserne kom Oprøret. "Arbejdsmændenes Forbund for København og Omegn" begyndte en Agitation med det Formaal at organisere Bryggeriarbejderne. Det opnaaedes allerede i 1896 at hidføre en forandring af Arbejdsforholdene paa "Tuborg", men Begyndelsen var svag, og Bryggeriarbejdernes Flertal stod endnu vaklende overfor Organisationstanken.

Men endelig - den 14. Januar 1897 - samledes en lille Kreds energiske Mænd til et Møde paa "Sortedamslund" og dannede en lille Organisation, som fik Navnet "Bryggeriarbejderforeningen". Intet Navn nævnes i Forbindelse med dette Møde, men Foreningen gik jævnt fremad. Man véd dog fuldtud, at det var Carl Hansen fra "Tuborg" Bryggeriarbejdernes Fagforenings første Formand og Forbundets Leder, som var SjæIen i Agitationen. Ham skylder Bryggeriarbejderne stor Erkendtlighed for hans Energi og Arbejdsevne. I de første Dage vandt han navnlig Berømmelse ved at "erobre" et Møde, som var indvarslet for Arbejderne paa GI. Carlsberg og Ny Carlsberg. Det var beregnet paa at skulle slaa et vældigt Slag mod Organisationen, men det gik helt modsat. Carl Hansen naaede ukontrolleret ind til Mødet i Bryggerihallen. Man begyndte med Raabet "Smid ham ud!" Men han fik dog Ordet for at forsvare Fagforeningen, og Resultatet blev, at Flertallet af Mødedeltagerne sluttede sig til Organisationen.

Beretningen giver udførlig Besked om Agitationen i den følgende Tid. Det gik fremad med stærke Skridt, og de gamle, patriarkalske Forhold paa Fabrikerne fik et eftertrykkeligt Grundskud. Efter den første Maaneds Agitation talte Fagforeningen kun 400 Medlemmer, men den gik stærkt frem og opnaaede flere Forbedringer af Arbejdernes Kaar. En Række Provinsbyer havde ogaaa faaet Organisationer, og ved en Kongres i København i "Folkets Hus" paa Jagtvej dannedes i April 1898 Bryggeriarbejdernes Forbund. 

Emil Hansen

Fra 1899 kunde Organisationen vove de kraftigste Tag for bedre Forhold, Kamp mod Kontrakter og Fundatser, og der indførtes Hjælp mod Arbejdsløshed. Aaret sluttede med en god Lønkampagne.

Arbejdernes Held hidførte Oprettelse af en Arbejdsgiverorganisation, hvilket dog ikke formørkede Arbejdernes gode Humør. Ved Indgangen til det ny Aarhundrede var alt endnu roligt, og i 1902 købte Organisationen Aktier i Arbejdernes Bryggeri "Stjernen". I denne Epoke organiseredes ogsaa de paa Bryggerierne ansatte Kvinder.

Den først virkelige Konflikt i Faget fandt Sted i Krigsperioden, i Maj 1918, da en Arbejder blev afskediget fra Carlsberg Aftapningsanstalt. Den endtes til Ugunst for Organisationen, som iøvrigt havde advaret mod Strejke. Den lille Forpostfægtning afløstes af en Løn- og Dyrtid-Bevægelse, som skaffede Arbejderne visse Fordele.

I de senere Aaringer har Bryggeriarbejderne sat Kraft ind paa Gennemførelsen af 8 Timers Dagen, og her lagde "Stjernen" selvsagt for.

Den største Konflikt i Faget fandt Sted saa sent som i 1919 og drejede sig om et Dyrtidstillæg paa 60 Kr. pr. Maaned. Kravet mødte Modstand. Arbejderne stod stejlt paa deres Standpunkt og havde vedtaget Strejke, trods Ledelsens Mostand. Ved Redaktør Oscar Jørgensens Mellemkomst lykkedes det at naa til et Forlig, der vedtoges ved et Møde i Helsingør, og der opnaaedes et ekstra Dyrtidstillæg af 18 Kr. pr. Uge til alle mandlige Arbejdere over 20 Aar, medens unge Mennesker skulde have et Tillæg af 2 Kr. pr. Arbejdsdag.

Af Fagets Historie kan endelig noteres, at 8 Timersdagen blev gennemført fra 1. Novbr. 1919. Det var en stolt Sejr for Organisationen. Dens Ledelse, der har Føling med Tidens store Tanker, har fortsat i Fremskridtets Aand ved Fremsættelse af Socialiseringsforslaget, Bryggeridriften demokratiseret; men denne Sag har hidtil ikke vundet Forstaaelse hos Bryggeriejerne.

Bryggeriarbejdernes Organisation kan med Stolthed se tilbage paa de forløbne 25 Aar. Den omfatter nu alle Fagets Arbejdere og har en fremskudt Plads i den danske Arbejderbevægelse.

(Social-Demokraten 13. januar 1922).

Den første som indmeldte sig i Bryggeriarbejdernes Forbund på Carlsberg, var Christian Hansen, Mysundegade 13, 4. sal. Han kunne i 1914 fejre 25-års jubilæum på Carlsberg.

Udsigten over bryggeriet Stjernen på Dronning Olgas Vej (nr. 70). Foto fra Klokken 5 (København) 9. november 1922 i anledning af 20. regnskabsår. Bryggeriet startede den 8. april 1902 og blev ledet af Sigvald Olsen, dernæst G. Chr. Olsen. I 1920'erne og 1930'erne var Stjernen Danmarks 3. største bryggeri. Efter 2. verdenskrig lå markedsandelen på 10% og herefter gik det støt tilbage til 2% i begyndelsen af 1960'erne, hvorefter det lukkede i 1964. Bygningerne er nedrevet.

Otto (1848-1911) og Dorothea (1859-1939) Marstrand. (Efterskrift til Politivennen)

Efter successen i Marstrands Bryggeriers første tre år, begyndte det at gå tilbage. Heller ikke det i 1888 "wienerøl" ændrede på den udvikling. I begyndelsen af 1888 var fhv. købmand på St. Thomas Jens Svendsen indtrådt i ledelsen som direktør og forblev som sådan ved siden af Troels Marstrand indtil 1891. Bryggeriet på Vodroffsvej blev herefter i en periode drevet under navnet "Krone-øl Bryggeriet".

I 1891 blev bryggeriet opslugt af De forenede Bryggerier. Det fik senere navnet Kroneølbryggeriet. Otto Marstrand udvandrede (1889 eller 1891) med familie til Vancouver og anlagde et bryggeri der i partnerskab med Charles Gottfried Doering (af saxisk oprindelse) som havde grundlagt Vancouver Brewery i 1889. De blev partnere under navnet Doering & Marstrand Brewing Co. Foretagendet blev en forrygende succes og eksporterede øl til Kina, Japan og Australien. I 1902 fusionerede de med Red Cross Brewery under navnet Vancouver Breweries Limited. Bryggeriet producerede bl.a. den populære Cascade Ale "the beer without peer". Succesen fortsatte og 9 år senere dannede de British Columbia Breweries Limited med Charles Doering som præsident for konsortiet. 

Han besøgte Danmark i 1904, og i 1906 blev han konsul og bosatte sig på Frederiksberg.

Emil Stæhr (1827-1912): Vodroffsvej, Marstrands Bryggeri, det senere Kongens Bryghus. Bygningen tegnet af arkitekt Hans Christian Henning Wolff. (1828-1880).

 Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. De tidligste bygninger var opført af murermester og arkitekt J.W. Frohne. Wolffs bygninger var opført i mursten i vekselende røde/gule sten og med dekorative elementer, der var inspireret af M.G. Bindesbøll i nationalromantisk stil.

Dødsfald.

Brygger Otto Marstrand.

En kendt Københavner, Konsul Otto Marstrand er igaar afgaaet ved Døden, 63 Aar gammel.

Otto Marstrand lærte Bryggeriet i Tyskland og blev straks efter sin Hjemkomst Leder af Marstrands Bryggerier paa Vodroffvej, et stort Foretagende, som han yderligere drev  i Vejret. Da "De forenede Bryggerier" i 1891 dannes, og Marstrands Bryggerier optoges deri, rejste Otto Marstrand med Familie til Britisk Columbia, og i Vancouver startede han et Bryggeri. Ved et energisk Arbejde blev det i Løbet af faa Aar en meget omfattende og indbringende Forretning, og da Marstrand for 5-6 Aar siden vendte tilbage til Danmark, var det som en meget velstaaende Mand.

I Vancouver var han alle Danskes trofaste Støtte. Han hjalp dem paa alle Maader og var utrættelig til at skaffe dem Arbejde, dels paa det Marstrandske Bryggeri, dels andre Steder; aldrig lod han nogen gaa fra sig, uden at han paa en eller anden Maade havde hjulpet. Paa Anmodning af samtlige Danske i Vancouver blev Otto Marstrand udnævnt til dansk Konsul dér i Byen.

Efter hans Tilbagekomst her til Landet var det vistnok hans Mening paa ny at tage fat, men et daarligt Helbred - den Hjertelidelse, der nu har hidført hans Død - tvang ham til at opgive alle Fremtidsplaner af den Art. Han plejede saa sine private Interesser, blandt hvilke Travsporten var en af de væsentligste. Han var Medstifter at Firsernes Travforening, var en Tid Formand og havde i tidligere Aar en fortræffelig Stald.

Konsul Marstrand var Søn af Dampmøller M., der var en Broder til Maleren Marstrand, og han var saaledes Fætter til Borgmester M. Han efterlader sig Hustru, to Døtre og to Sønner; hans Hustru er Datter af den bekendte Grosserer Jens Lund, der tidligere ejede "Smidstrupgaard", og Døtrene er gifte med Kaptajn Troels Smith og Ingeniør Jørgensen. 

(Riget (København) 28. december 1911)

Jordefærd.

Idag begravedes fra Frederiksberg Kirke Brygger Otto Marstrand.

Ved Kisten stod opplantet De Forenede Bryggeriers Arbejderes og Funktionærers Faner. Der var sendt signerede Kranse fra Bryggerforeningen, Forenede Bryggerier, Carlsberg Bryggerier, Kroneølbryggeriet, Ølhandlerforeningen af 1875, Foreningen Lunds og Marstrands Minde, Det danske Travselskab, Foreningen af Hesteejere i det danske Travselskab, Selskabet for Køre- og Ridehesteavlens Fremme o. fl.

I det meget store Følge bemærkedes bl. a. Borgmester Marstrand, Højesteretssagfører Møldrup, Direktør Freiliv, Direktør Andersen, Carlsberg, Direktør Benny Dessau, Generalkonsul Ingwersen, Arkitekterne Marstrand, Glæsel og Klint, Dr. Edgar Madsen, Overretssagfører Axel Bang, Overretssagfører Falk-Jensen, Professor Otto Haslund, Grosserer S. N. Meyer, Fabrikant Ewers, Bogtrykker Martius Truelsen og kgl. Dyrlæge Gautier. 

Efter Salmen "Han, som har hjulpet hidindtil", talte Stiftsprovst Hoffmeyer. Han skildrede Marstrand som den, der havde sil Liv og sit Hjerte i Arbejdet, som havde sat alle Evner ind paa at løse sine Opgaver, og som, rastløs og flittig, havde arbejdet i trofast Virke. Tillige som en Mand, der havde haft sin Glæde i atd hjælpe andre. Stiftsprovsten sluttede med en Bøn.

Efter Salmen "Lyksalig, lyksalig" bares Kisten ud af Kirken til Tonerne af "Dejlig er Jorden".

Jordfæstelsen fandt sted paa  Vestre Kirkegaard.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 30. december 1911)

Hvad angik bryggeriet på Vodroffsvej betød bryggerisamarbejdet at hvert bryggeri opdyrkede sit speciale. Bryggeriet på Vodroffsvej blev fra 1923 til "K.B. Bryggeriet på Vodroffsvej". Bryggeriet blev nedlagt i 1968. I 1969 fusionerede De forenede Bryggerier og Carlsberg, og som led i en rationalisering blev bygningerne på Vodroffsvej solgt til boligselskabet VIBO, der ønskede at opføre almene boliger på grunden og nedrive bryggeriet som allerede dengang blev betragtet som en af Danmarks mest originale industribygninger. Nedrivningsplanerne blev støttet af borgmester Arne Stæhr Johansen. På trods af protester fra bl.a. Akademisk Arkitektforening der arrangerede et fakkeltog, blev anlægget nedrevet 1976 til fordel for en boligbebyggelse.

Otto og Dorothea Marstrands familiegravsted på Vestre Kirkegård. Brygger Otto og Dorothea Marstrands Familiegravsted. Otto Marstrand 12.12.1848-26.12.1911. Dorothea Marstrand 16.9,1859-19.10.1939. Anna Marstrand 14.7.1878-19.10.1959. Axel Troels-Smith 7.8.1912-24.5.1994. Elsebeth Troels-Smith. Oberstløjtnant T.F. P. Troels Smith 1871-1948. Ellen Troels Smith, f. Marstrand 1882-1967. Vinhandler Erik Troels-Smith 1912-1970. Foto Erik Nicolaisen Høy (2019).

Et Carlsberg-Jubilæum. (Efterskrift til Politivennen)

Carlsbergøllet er i Dag 60 Aar gammelt.

I Dag for 60 Aar siden bryggede J. G. Jacobsen det første undergærede Øl til Forhandling fra Carlsberg.

Den lille Kobberkedel, hvori han forinden havde foretaget sine mange og omhyggelige Prøvebrygninger, staar nu udstillet ude i Hovedkontorbygningens nederste Buegang.

Hvilken mægtig Udvikling der er foregaaet i de forløbne 60 Aar, afgiver denne Kobberkedel og dens Omgivelser et imponerende Vidnesbyrd om. Thi i Hallen udenfor Buegangen. hvor Kedlen staar, snurrer Bryggeriernes Aftapningsmaskineri ustandselig rundt og tapper op propper over 100 Millioner Ølflasker om Aaret.

Til alle Verdens Hjørner sendes Carlsbergs Ølsorter - baade det tykke og det tynde, det skattepligtige og det skattefrie - og bringer rene om dansk Industris høje Standpunkt.

J. C. Jacobsens Bolig paa Gl. Carlsberg.

Bryggeriernes Grundlægger, Dr. J. C. Jacobsens Portrætmedaillon vil fra i Dag findes ved Foden af alle Ølflaskerne, idet man har aftrykt saavel Aversen som Reversen af den Medaille, Bryggeriernes Overdirektør, Dr. Carl Jacobsen, har ladet præge til Minde om den første Bajerskkølbrygning 10de November 1847 og om den nu fjorgamle Sammenslutning 1ste Oktober 1906 af de to Bryggeriers, Gamle og Ny Carlsbergs, Ledelse.

Vi tillader os paa Jubilæumsdagen at bringe et Billede af den afdøde Stormands Bolig paa Gamle Carlsberg, i hvis hyggelige Stuer han har undfanget og udformet sin stolte Idé om at ofre Hovedparten af sit Livs Arbejde paa dansk Videnskabs Alter.

Jubilæet i Dag er Institutionens og ikke nogen Persons Jubilæum, men det er ved enhver Omtale af Carlsberg umuligt andet, end at man maa standse ved Mindet om denne hedengangne Brygger, især da Bryggeriernes nuværende Overleder baade indadtil og udadtil betræder de fædrene Spor.

Dr. Carl Jacobsen har i et Billedhæfte, der omsendes til alle Bryggeriernes Forbindelser i Ind- og Udland, sat sit Navn bag sin Faders under dennes Arbeidsmotto: En Mønsterproduktion uden Hensyn til øjeblikkelig Fordel, for at Ølbryggeriet her i Landet kan holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt.

Men Carl Jacobsen har forlængst anbragt sit Navn i det samme ophøjede Felt, hvori hans Faders staar præget, naar det gælder Virksomheden udadtil.

Hvis man et Øjeblik tænkte sig, at disse to Jacobsen'ers Ofre for Videnskab og for Kunst om føje Tid skulde ophøre, og Midlerne fremtidig i vendte fra Carlsberg fonden tilbage til den Jacobsenske Familielomme - hvor vilde da vort Folk ikke føle et smerteligt Savn.

Dette Tankeexperiment belyser allerbedst de to Mænds fædrelandske Arbejde. Fattige vilde Kaarene have været for Videnskabens og Kunstens Dyrkere herhjemme, om ikke Carlsbergbryggeriernes Ledere havde sat sig de store folkelige Maal som Resultat af deres smukke faglige Bestræbelser.

Derfor mærkes ogsaa et Carlsberg-Jubitæum paa en stærkere Maade ude i Befolkningen, end noget andet dansk Forretningsjubilæum vil formaa. Held og Hæder for Carisbergbryggerierne! Saadant er det Jubilæumsønske, som i Dag - udtrykkelig eller stiltiende - sendes ud til Carlsberg fra store Kredse af vort Folk.

(Dannebrog (København) 10. november 1907)

Søren Anton van der Aa Kühle (1849 – 1906). (Efterskrift til Politivennen)

Fotograf P. M. Marius Christensen (1874-1907): Søren Anton van der Aa Kühle (1849-1906) bryggeridirektør. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Søren Anton van der Aa Kühle (1849 – 1906). Officer, brygmester og direktør for Gamle Carlsberg, bror til F. E. van der Aa Kühle. Udlært i brygning hos Carl Wiibroe i Helsingør. Gift med dennes datter Johanne Emilie Wiibroe (1851-1933) i 1875. Kühle bestyrede Bryggeriet Rabeshave i 7 år. 1. april 1879 ansat på Gamle Carlsberg, det følgende år udpeget af J.C. Jacobsen til efterfølger. Kühle byggede i 1885 sammen med Emil Chr. Hansen et apparat til produktion af ren gær i stor målestok. Efter Jacobsens død 1887 overtog Kühle ledelsen, fra 1901 som overdirektør, og arbejdede i nær forbindelse med bryggeriets nye ejer, Carlsbergfondet. 11 af Københavns 16 bryggerier stiftede 1891 A/S De forenede Bryggerier, bl.a. med Tietgen, Tuborgs Philip Heymann og direktør Kühle. Kühle forhandlede sig med andre bryggerier til samarbejdsaftalen med De forenede Bryggerier af 1903. I 1903 flyttede han og familien ind i villa Solbakken i Valby. Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Villa Solbakken på Gamle Carlsberg Vej 21. Bygget af Carlsbergfondet i 1903 til Carlsbergs direktør. Foto Erik Nicolaisen Høy

Direktør Kühle's Jordefærd.

I Gaar jordfæstedes Direktør, Captajn van der Aa Kühle fra Jesuskirken i Valby. Han fik, hvad man kalder en stor Begravelse. Gulv og Pulpiturer i den smukke Kirke var fyldt til sidste Plads, og det saas paa forsamlingen, at Direktør Kühle havde færdedes baade blandt Høje og Lave og efterladt sig et godt Navn blandt alle.

Kirken var smykket med Blomster og Kranse i Overflod. Foran Alteret stod Kisten, dækket af hvide Liljer og Kalaer og paa Siderne omhængt med hvide Rosenkranse. Over Sideskibenes Søiler løb paa begge Sider en Guirlande af Kranse med røde og hvide Baand, sendt til den Afdøde. Foran hvert Stolestade stod Klynger af Potteplanter i Blomst og ved Indgangen var stillet mægtige Laurbærtræer.

Ved Siden af Kisten stod Gamle og Ny Carlsbergs Bannere, nede mod indgangen andre Bannere fra foreninger, der havde været knyttede til Direktør Kühles virksomhed.

I Forsamlingen saas Deputationer fra Carlsbergfondets Bestyrelse, Bryggerforeningen. Centralforeningen af Beværtere i Danmark, Brygmesterforeningen, Beværterkorporationen, Opvarter- og Tjenerforeningen m. fl. Desuden et stort Antal af Carlsberg mandlige og kvindelige Funktionærer.

Af enkelte Mand kunde nævnes: Direktør Carl Jacobsen, Gehejmekonferensraad Ricard, Stiftsprovst Paulli, Professor Edv. Holm. Direktør Harald Bing, Hofsadelmager Lauritz Petersen, Direktør Dessau, Borgerrepræsentant, Restavratør R. Andersen.

Pastor Ussing holdt Talen. Gaaende ud fra Bibelens Ord: "Al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem, der ikke er forandring eller Skygge af Omskiftelser," sagde han om Direktør Kühle, at han havde været en saadan Guds Gave for sine Nærmeste saa vel som for alle, der havde lært ham at kende.

Han var en Mand i Verden, og han var en Mand i sit Hjerte. Derfor var der over hans Væsen Bestemthed og Myndighed, der altid bragte Orden med sig, og derfor kunde han bære det, der knuger og tynger Sindet. Han var en Mand, som ejede den stille Styrke.

Der blev vist ham Tillid, og han var paalidelig at finde en Plads, han kunde fylde, og som nu vanskelig kan tænkes at skulle undvære ham. Men de, der kendte ham, vidste, at han ogsaa var en aandelig bevæget Mand, hans Hjerte var helt med i Tidens Bevægelser. Et rigt Liv levede han i Stilhed, talte ikke gerne derom; hans Hjerte var en af Guds gode Gaver, det kendte ikke til Omskiflelse, søgte og kæmpede kun ærligt og modigt for at naa til Sandheden. Hans sidste tunge Tid var det skønneste Vidnesbyrd derom.

Medens Orgelet spillede og Lyset fra Kirkens talrige Gasblus mødtes med Dagskæret gennem den aabne Kirkeport, bares Kisten ud af Funktionærerne ved Carlsberg.

En stor Del af forsamlingen fulgte Ligvognen ad Valby Langgade, Carlsbergvej og Jærnbanebroen til Vestre Kirkegaard. Regnen øste ned, og den lange Flagalle, der var rejst paa Carlsbergvej og langs Kirkegaarden, truede med at blæse omkuld.

Inde paa Kirkegaarden bares saa Kisten i ned i den grandækkede og blomstersmykkede Grav. Pastor Ussing forrettede Jordpaakastelsen, og den Afdøde Hustru og Børn og Tyende lagde de sidste Blomster paa hans Kiste.

(København 20. april 1906).

Kühles gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Bryggeriarbejder Peter Jensen. (Efterskrift til Politivennen).

En bryggeriarbejder

ved navn Peter Jensen har 2. påskedag tidligt på eftermiddagen hængt sig i sit hjem, Enghavevej nr. 20, 4. sal. Hans hustru var gået i besøg hos en søster, men kom tilfældig hjem og fandt da et brev fra ham liggende på bordet. I brevet meddelte den kun 40-årige mand hende at han ikke kunne udholde at leve længere og bad hende om tilgivelse, fordi han tog sig af dage. "Gå ikke selv op på pulterkammeret" stod der nederst i brevet. Den ulykkelige kvinde ilede straks op på pulterkammeret og fandt ganske rigtigt her manden hængende. Han var endnu varm og ved nogle naboers hjælp blev han straks skåret ned. Men han havde nylig udåndet.

Peter Jensen havde i den senere tid forsømt sit arbejde på Tvedes Bryggeri, hvor han ellers i 16 år havde arbejdet støt og dygtigt. Der var nu kommet ham et rygte for øre om at han skulle afskediges, og det havde gjort ham i den grad fortvivlet at han besluttede at dø. Hans hustru sidder tilbage med en dreng på hen ad 7 år og venter snart sin nedkomst, så hendes forhold er højst sørgelige.

(Social-Demokraten, 6. april 1904).

Bryggeriarbejder Peter Jensens begravelse.

Vi har modtaget følgende skrivelse:

Hr. redaktør!

Den i Deres ærede blad tidligere omtale bryggeriarbejder P. Chr. Jensen, Enghavevej 20, der i 16 år har arbejdet på Tvedes Bryggeri, og som aflivede sig 1. påskedag da han uden grund frygtede for at blive afskediget, blev i dag fredag kl. 11:30 begravet fra nordre kapel på Vestre Kirkegård.

Pastor Rasmussen fra St. Johannes Stiftelsen besørgede jordpåkastelsen og omtalte i sympatiske ord den afdøde der i en så lang årrække havde virket i bryggeriets tjeneste og var almindelig afholdt blandt sine kammerater.

Højtideligheden gjorde et dybt indtryk på det store følge, blandt hvilke bemærkedes bryggeriarbejderne der var mødt med fane.

Som omtalt bekostede bryggeriets direktion begravelsen. Det hermed forbundne arrangement var lagt i min hånd, og jeg fik frie hænder til at ordne alt det nødvendige, således at begravelsen kunne få et smukt præg.

Det er da meget beklageligt at der ved et fejlgreb fra kvartermesteren på St. Johannes Stiftelsen skete et skår i højtideligheden. Jeg havde nemlig aftalt med kvartermesteren at han skulle ordne begravelsen, levere jord, kiste, sange, orgel og lys osv. og jeg betalte hans regning der beløb sig til 85 kr.

Men da følget indfandt sig i kapellet og begravelsen skulle foregå, var der hverken orgel eller lys. Den tilstedeværende kapelfunktionær erklærede at han ikke havde modtaget nogen ordre i den retning. Situationen var et øjeblik noget trykket, eftersom jeg til min chef samt til bryggeriets arbejdere og den afdødes familie havde meddelt at kapellet ville blive oplyst samt at der ville blive musiceret på orglet. Efter noget parlamenteren opnåede vi at få kandelabrer ved kisten, men orglet måtte vi undvære, skønt der blev musiceret i et sidekapel ved en anden begravelse.

Jeg har selvfølgelig klaget til St. Johannes Stiftelsen, og kvartermesteren har undskyldt sig med at der fra hans side er sket en fejltagelse. Han har givet ordre til at der ved en helt anden begravelse skulle være orgel og lys, og denne begravelse fik altså et helt uventet præg, ligesom forbavselsen hos dette følge sikkert har været ikke så ringe, eftersom der slet ikke var bestilt et sådant arrangement.

Kvartermesteren har ganske vist tilbagebetalt beløbet og udtalt sin beklagelse. Men af hensyn til bryggeriet og den afdødes kammerater og efterladte har jeg anset det for rigtigt at fremkomme med denne redegørelse for det pinlige optrin, for hvilket jeg står uden skyld.

København den 8. april 1904

Lars Hansen

Bryggeriarbejder,

Lundbyesgade 8. st.

(Social-Demokraten, 6. april 1904, 2. udgave).

Frederik Heyman (1849-1900). Carl Isac Heyman (1855-1929). (Efterskrift til Politivennen)

Bajerskøl Bryggeriet "Svanholm" blev grundlagt i 1853 af vekselerer Isaac Wulff Heyman og hans far Wulff Philip Heyman.  Bryggeriet lå i området mellem Vesterbrogade / Stenosgade / Gl.Kongevej og den nu nedlagte Danmarksgade i et oprindeligt maskinhørspinderi fra 1840, adresserne Vodroffsvej 6, 13 og 15, nær ved Rosenåen (Kolera-åen i folkemunde). På KBHbilleder findes en snes fotoer som alle er underlagt copyright.

Fred. Riise: Bryggeriet Svanholm, set fra gården i retning mod Gammel Kongevej. Bryggeriet blev nedrevet 1904-05. Det høje tårn er jernstøber P. Andersens vandtårn ved dennes maskinfabrik i nr. 66. Kbhbilleder. Public domain.

Bryggeriet var ejet af Isaac frem til 1874, hvor han blev en del af Bryggeriet Rahbeks Allé's stab og havde egen produktion der, som på den tid ligeledes lå på Vesterbrogade. I 1884 overtog sønnen Frederik Heyman bryggeriet. 

Forrige Uge blev paa gamle Kongevei ved Bryggeriet Svanholm aabnet en bayersk Øl-Pavillon, der vinder kjøbenhavnernes almindelige Bifald. Localet udmærker sig især ved sin Høide og er meget smagfuldt udstyret. Architect Eckersberg, Maler Børentzen og Billedhugger Strambo have været beskjæftigede med Arbeidet. Øllet, man deer faaer at drikke, har det Fortrin, at Samme stadig kommer fra Bryggeriets Lagerkjælder, der ligger ved Siden af Pavillonen, og er saaledes altid koldt; i Særdeleshed udmærker sig et hertillands endnu ikjendt Øl, saakaldet "Bockbier", der er noget stærkere end det alm. bayerske Øl, men har tillige en fortræffelig Smag. Ei alene Herrer,m men ogsaa Damer gjæste hyppigt denne Pavillon aldeles ugenert, ganske som paa bayersk Maneer. (B. Td.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 2. august 1854).

Annonce i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 14. juni 1856.

Kjøbenhavnernes Yndlingssted, den baierske Ølhalle ved Bryggeriet Svanholm paa gamle Kongevei, aabnedes i Søndags, og hvis man tør antage, at Sommerbesøget i denne Ølhalle vil komme til at staae i Forhold til, hvad det var paa denne Dag, saa vil Svanholms Bryggeri vistnok have vanskelighed nok ved at skaffe det tilstrækkelige qvantum Øl til at stille de Besøgendes Tørst, ikke at tale om at man vil blive nødt til at anlægge en lille Damp-Pølsemaskine for at tilveiebringe det Antal Knackwurst, der nu synes at spille en ligesaa betydelig Rolle som det baierske Øl.

(Folkets Avis - København 1. maj 1860).

Atter en Vareforfalskning. Paa Bryggeriet Svanholm ved Kjøbenhavn har man i denne Tid maattet foretage en betydelig Reparation ved en Lagerkjælder, som var bleven ødelagt derved, at Vandet fra den overliggende Iisbeholder sivede igjennem Muur- og Træværket. Ved nærmere Undersøgelse er det bleven oplyst, at Asfaltbelægningen, hvormed Iisbeholderen var forsynet til Beskyttelse mod Vandets Gjennemtrængen ikke bestod af Asfalt, hvorfor den var bleven solgt og betalt, men derimod var tillavet af SteenkuIstjære, hvilket Materiale som bekjendt er høist upaalideligt, fordi det revner og sprækker ved Temperaturforandringer. Da det ved en i Kjøbenhavn foretagen Undersøgelse af en stor Deel Asfaltbelægninger saavel ved offenlige som ved private Belægninger endvidere er blevet godtgjort, at disse ikke indeholde Spor af Asfalt, men ligeledes ere tillavede af SteenkuIstjære, som leverer et asfaltlignende Produkt til en langt billigere Priis, og hvorved der altsaa tjenes betydeligt, medens Staten eller andre Forbrugere dog derved skuffes paa Soliditetens Bekostning, skulle vi, siger "Rgtd", ikke undlade at henlede de offenlige Autoriteters og navnlig Statsrevisorernes Opmærksomhed paa dette Bedrageri, der har været drevet upaatalt i meget lang Tid tilbage, og tilstrækkelig forklarer den herskende Mistillid mod Asfalt, medens delte fortrinlige Materiale i sin ægte Tilstand i andre Lande nyder en udstrakt Anvendelse.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 27. december 1865).

Vinterbillede fra Vesterbrogade, tegnet af Otto Bache. Illustreret Tidende nr. 281. 12. februar 1865.

- Paa Bryggeriet "Svanholm" indtraf der iforgaars Efterm. det Uheld, at den store Kjelder, hvori Malten opbevares, løb fuld af Vand, og at et meget stort Parti Malt derved tildeels blev ødelagt. Som bekjendt bliver det Stykke af Rosenaaen, der løber langs Jernstøberiet "Svanholms" Grendse, i denne Tid forlagt til Naboeindommen "St. Jørgenslund", i hvis Have der er muret en stor Cloak. Da Muurverket er saa nyt, nærede den vedkommende Techniker Betenkelighed ved at lade Vandet faae Løb gjennem denne Cloak. Det i Torsdags indtraadte stærke Tøveir satte imidlertid en saa rivende Strøm ind i den gamle Aa, at Vandet steeg op til Aabredderne, og de underjordiske Afløb, der fra de tilstødende Bygninger munde ud i Aaen, fyldtes. Følgen heraf var blandt Andet den omhandlede Beskadigelse af den lagrede Malt. Rimeligviis vil der blive krævet Erstatning af Frederiksberg Commune for det herved opstaaede Tab. (Dgt.)

(Aarhuus Stifts-Tidende 9. januar 1872).

I juli 1884 døde etatsråd Heyman og efterlod sig en formue på ca. 4 millioner kroner. Dog ikke iberegnet hans tre faste ejendomme hvoraf Bryggeriet Svanholm var det ene. 

I slutningen af 1884 indrettede bryggeriet en lille tunnel under dæmningen "Svineryggen" over en grund på den østlige side af Vodroffsvej og jernbaneskinner over vejen for at transportere is fra Sankt Jørgenssø til bryggeriet. I starten af 1885 nedsatte flere bryggerier, Tuborg og Bryggeriet Svanholm prisen på øl. I vinteren 1890 berettedes om at isen var 8½ tomme tyk. Isen blev hugget med økser, foregik før mørkets frembrud og samlede en talrig skare tilskuere. I januar 1896 omkom to personer der havde bevæget sig ud på isen og faldt i den rende som var fremkommet ved isningen til bryggeriet. I februar 1897 døde en vognmandskusk da han blev kørt over af en af isvognene så hans underliv blev knust.

Fest for Arbeiderne paa Bryggeriet Svanholm. Afvigte Lordag Aften havde Eieren af Bryggerier Svanholm Frederik Heymann foranstaltet en større Fest for samtlige Bryggeriets Arbeidere og Funktionærer med deres Hustruer og Børn (ialt 140 Personer). Festen afholdes i Seekamps Lokale, hvor Hr Heyman modtog Gjæsterne, for hvem der var arrangeret et Kæmpe-Juletræ, foruden at en hver af Deltagerne fik passende Foræringer. Der dansedes herefter, forevistes Skyggebilleder, og ved Fællesspisningen, der fandt Sted i Glassalen, hilste Hr. Heyman paany paa de Tilstedeværende, der senere i Sang og Tale bragte ham deres Tak. ligesom de faldne Udtalelser vidnede ikke alene om Arbeidernes Taknemlighed men tillige om deres velvillige Sindelag og gode Forhold til Eieren. Hver af Deltagerne fandt ved sin Kouvert et lille Festemblem og fik yderligere et Nr. til en Bortlodning, der fandt Sted efter Bordets Slutning, og ved hvilken Gevinsten var en lille Sparekassebog. Derpaa tog Dansen igjen sin Begyndelse og fortsattes til henad Morgenstunden med stort Liv, men tillige i den smukkeste Orden og Stemning.

(Dags-Telegraphen (København) 24. december 1884).

Ved en strejke hos Frederiksberg Sporvejsselskab i maj 1886 ankom grosserer Heymann fra Bryggeriet Svanholm og tilsagde de strejkende at ville givet alt det øl de havde brug for under arbejdsnedlæggelsen. Sporvognsfunktionærerne vandt strejken. Svanholm hørte til de billige bryggerier, idet en halv bajer kostede 6 øre. Ny Carlsberg 7 øre, Gamle Carlsberg 8 øre, Alliance 9 øre. 

Bannerindvielse. Paa Bryggeriet Svanholm fandt der igaar en lille Høitidelighed Sted, ved hvilken et nyt Banner med tilhørende Faner, anskaffede ved i længere Tid sammensparede Bidrag fra samtlige Bryggeriets Arbeidere og Funktionærer, blev afsløret og indviet. Det anselige Banner, der er af blaa Silke, bærer Bryggeriets Varemærke og Indskriften "Bryggeriet Svanholms Arbeidere 1887", og Bagsiden dannes af et Dannebrogsflag i Silke. I hele Personalets Nærværelse overraktes Banneret af en Deputation af Arbeidere med Sang og Musik til Bryggeriets Eier, Hr. Frederik Heyman, der med nogle Ord ledsagede Afsløringen og Indvielsen. Der fandt derefter en lille Kollation Sted, og den glade Stemning vidnede tilstrækkelig om det gode Forhold mellem Arbeiderne og deres Chef.

(Dags-Telegraphen (København) 23. maj 1887).

120,000 halve Bajere. I Følge Kontrakt med Festkomiteen, der forestod Arragementet af Socialdemokraternes Grundlovssest paa Fælleden, var det overdraget Bryggeriet "Svanholm at levere alt Øllet, der konsumeredes, mod at Bryggeriet afholdt Udgifterne ved Opsætteisen og Nedtagningen af 3 Danseestrader paa Festpladsen.

Der blev i Alt konsumeret ca. 120,000 halve Bajere fra Fad, foruden hvad der blev drukket af Øl paa Flaske.

Det blev dog ikke "Svanholm", der udelukkende kom til at levere Øllet, idet Vogne med Øl, udsendte fra to mindre Bryggerier, sneg sig ind paa Pladsen og solgte Bajerskøl under Foregivende af, at det var Hvidtøl, de kjørte med. Først Kl. blev disse Vogne paa Bryggeriet "Svanholm"s bestemte Forlangende bortviste af Politiet.

Der vil blive anlagt Sag mod de to Bryggerier, idet "Svanholm" vil søge at tvinge dem til at betale Skadeserstatning.

(Folketidenden - Ringsted 9. juni 1887).

I Nærheden af Duvalrestaurationen, bag denne ind imod Tivoli, lader Bryggeriet "Svanholm" opføre en Udstilling, der er mere aparte end egentlig Smuk.

(Nationaltidende 29. april 1888)

Foran Tuborgs vældige Flaske har Bryggeriet Svanholm nu næsten fuldført Opstillingen af en stor Pavillon med tre Taarne, der fra Øverst til Nederst ere beklædte med Ølflasker, Bunde, Halse og andre Bestanddele af saadanne. Der gaar vel ialt en Snes Tusind Flasker med hertil, og alene for de to Sidetaarnes Vedkommende er der medgaaet 705 Flasker og Dele af disse.

(Dagbladet (København) 2. maj 1888).

I 1888 havde Carl Jacobsen skrevet et brev til Lollandsposten vedr. nogle rygter om ham, og beskyldte en "venskabeligsindet kollega" for at stå bag. Dette fik den 14. juli 1888 samtlige bajerskøl-konkurrenter til at indsende en opfordring til Carl Jacobsen om at oplyse hvem det var. Blandt underskriverne var bl.a. Kühle som havde overtaget ledelsen af Gamle Carlsberg efter Carl Jacobsens far, I. C. Jacobsen, Tuborgs Philip Heyman og Svanholms Frederik Heyman. Tvisten mellem far og søn er beskrevet andetsteds på denne blog.

I slutningen af 1890 og januar 1891 var der forhandlinger om sammenslutning af nogle bryggerier. I marts samme år solgte Frederik Heyman bryggeriet Svanholm og ejendommen Vodrofsvej 6 til "De forenede Bryggerier" for 650.000 kr. I de efterfølgende år annonceredes endnu efter personale til bryggeriet. 

Den 11. juni 1894 skrev Frederik Heyman, Bryggeriet Svanholm, en klage i Dannebrog (København) 13. juni 1894 over et højt auktionssalær for nogle solgte bøger.

Dannebrog (København) 15. august 1895 meddelte at driftsbestyrer Fr. Heyman, Bryggeriet Svanholm var taget på rekreationsrejse til badestedet Ostende.

I oktober 1899 meddelte De forenede Bryggerier at de planlagde at nedlægge bryggeriet Svanholm i en nær fremtid. Den 19. juni samme år (1899) døde Frederik Heyman. Hans bogsamling af bl.a. Holberglitteratur blev testamenteret til Sorø Akademi. Resten blev solgt ved auktion. Efter overgangen til de Forenede Bryggerier indstilledes brygningen. 1900 overførtes Frederik Heymans mineralvandsfabrik Extra til Tuborg sammen med nogle andre virksomheder der fandtes på Svanholm. Resten blev lagt ind under Kroneøl-bryggeriet. I 1903 blev grundene solgt til bebyggelse.  

Hans Christian Harald Tegner (1853-1932): Frederik Heymann Ex Libris. 1895. Svanerne må vel hentyde til bryggeriets navn. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Det malt der tilvirkedes på Svanholm, produceredes herefter på Trekroner. I marts 1901 annoncerede De forenede Bryggerier med udlejning af lokaler fra de nedlagte bryggerier Aldersro, Svanholm, Rabeshave og Frederiksberg. Bygningerne blev nedrevet 1903/1904. I området blev Prinsesse Maries Alle anlagt. Det nye byggeri blev opført af "De forenede Byggeselskaber" som var omdannet af Valdemar Nielsens Byggeforretning. Med en aktiekapital på 2½ mill. kroner var det største af sin slags på det tidspunkt. Det opførte derudover "Jørgensborg" (Vesterbrogade), St. Thomas, Søfryd, m.m.

Brødrene brygger Frederik Heyman (1849-1900) og Carl Isac Heyman (1855-1929). Gravsten på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Ved folketællingen 1885 ses han at være ugift, Gammel Kongevej 68. Han har en husholderske Nanna Malmqvist (52 år). Foto Erik Nicolaisen Høy.