Anders A. Pindstofte (1859-1924). (Efterskrift til Politivennen)

På Vestre Kirkegårds lapidarium (se nedenfor) ligger en væltet gravsten noget skjult i buskadset. Det er Anders A. og Henriette Pindstofte. Pindstofte havde lokaler på Tuborg Bryggeri i Hellerup. Tuborg meddelte den juni 1904 at alt øl fra bryggeriet ville blive pasteuriseret af Anders A. Pindstoftes pasteuriseringsapparat.

I maj 1907 opkøbte fabrikant Pindstofte af aktieselskabet De forenede Bryggerier et areal på 20.000 kvadratalen ved bryggeriet Trekroner.

En dansk Opfinder

I Dag fylder et af vore maskinelle Genier, Opfinderen, Maskinfabrikant And. A. Pindstofte 50 Aar, og samtidig indvier han sin store nye Fabrik paa Trekronergade i Valby.

Hr. Pindstofte har i alt udtaget 300 Patenter i næsten alle civiliserede Lande, i Danmark alene ca. 90. Rundt om i Ølbryggerierne Verden over - naturligvis ogsaa i vore store hjemlige Bryggerier - staar Aftapnings-, Pasteuriserings-, Skylle- og Proppemaskiner, mærkede "Pindstofte, Danmark".

And. A. Pindstofte.

Fabrikant Pindstofte kunde altsaa paa Grund af sit Arbejde med Rette rose sig af at høre til dem, der bærer Danmark; men han skal nok vogte sig for at antyde noget i denne Retning, eftersom han altid har hørt og stedse vil hore til "de stille i Landet. End ikke nogen som helst offentlig Anerkendelse har han villet modtage paa denne sit Livs Mærkedag. Derimod gav han Nytaarsaften en Fest for sine Arbejdere og deres Hustruer i Søpavillonen, og i Aften har han samlet en stor Kreds nf sine Venner paa Skydebanen.

J. N.

(Dannebrog (København) 2. januar  1909).

Den 22. april 1913 sølvbryllup på Skydebanen.

Pindstofte var pioner indenfor aftapningsmaskiner. Sammen med Emil Henius (1868-) skabtes en betydelig dansk industri som Henius indførte over hele verden, startende med Tuborg, Tyskland m.v. Eksporten blev dog standset af 1. verdenskrig.

Anders Pindstofte

Den langt ud over Landets Grænser kendte Industrimand og Opfinder, Maskinfabrikant Anders A. Pindstofte er i Torsdags afgaaet ved Døden paa Frederiksberg Hospital efter et Par Maaneders Sygdom. Det var oprindelig Sukkersyge, der angreb den virksomme og kraftige Mand; hertil stødte senere Tuberkulose, som nu har lagt ham i Graven i en Alder af kun 65 Aar.

Hermed er, skriver "Berl. Tid., afbrudt en i mange Maader ejendommelig og ret enestaaende Livsbane. Anders A. Pindstofte, der var Gaardmandssøn fra Fyn, kom som ung Mekaniker til København, udrustet med en sjælden Energi og en Rigdom af Ideer, som han ivrede efter at faa realiseret. I 1885 begyndte han, 26 Aar gammel, et lille Værksted i København og snart udgik derfra en Række sindrige og snildt konstruerede Maskiner, der med den mægtigt voksende Industri som Virkefelt efterhaanden blev uundværlige. Det var særlig Bryggerimaskiner, han kastede sig over, den eue Opfindelse fulgte her efter den anden, navnlig for Aftapning-, Rense- og Skyllemaskiner, og efterhaanden naaede han til at aftage op mod 600 Patenter, dels her hjemme og dels i Udlandet og i oversøiske Lande. Og med Patenterne fulgte Salget af Maskinerne efterhaanden over hele Jordkloden.

Fabrikant Pindstolte regnes at være den Mand, som har udtaget de fleste Patenter i Lande, hvor Patenter beskyttes, og fan danske Mænd har paa en mere effektiv Maade bidraget til, at gøre Danmarks industrielle Navn kendt over hele Jorden. For nogle Aar siden overgik Fabriken i Trekronersgade til Aktieselskab med fabrikant Pindstofte som dens Hovedleder.

Fabrikant Pindstofte var 1 det hole en særpræget og ejendommelig Personlighed, som stedse fulgte sine egne Ideer og gik sine egne Veje, Han var en myndig Chef, der som faa var Inde i Sagerne og krævede Lydighed og Respekt, men lian var ogsaa i sjælden Grad modtagelig for den Tanke, at enhver, der arbejdede eller virkede for ham, skulle sikres saa gode Vilkaar som muligt og være delagtig i Forretningens Fremgang. Til Støtte herfor stiftede han bl. a. Anders P. Pindstiftes og Hustrus Sølvbryllupslegat til Fordel for Arbejdere og Funktionærer. Legatet, der praktiseres paa en ganske særlig Maade, raader nu over en stor Kapital, uafhængig af Fabriken.

(Vejle Amts Folkeblad 30. august 1924).

Maskinfabrikant Anders A. Pindstofte f. 2. januar 1859, d. 28. august 1924. Henriette Pindstofte. f. 18. marts 1865, d. 13. december 1938. Anders Pindstofte blev bisat i krematoriet 4. september 1924. Samtlige arbejdere og funktionærer var til stede. Desuden var til stede: P. O. Pedersen, Polyteknisk Læreanstalt, professor Hannover og direktør Viggo C. Eberth, samt repræsentanter fra alle de store bryggerier. Han havde ikke ønsket at der blev talt over ham ved bisættelsen, og pastor Dahl (Frederiksberg Kirke) udbragte derfor kun en tak til den afdøde. Gravsten på lapidariet, Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I midten af 1930'erne var Niels Jørgen Oluf Jensen Ebbedal direktør for en række forskellige maskinfabrikker. Han tog bl.a. patent på en ny produktionsteknologi til at lave gyldne kraver til guldøl. Guldøllen var blevet opfundet af fabrikant Otto Johannes Bruun i starten af 1930’erne. Ebbedal havde 16 patenter, de fleste af dem var på maskiner til øltapning. Det er dog måske hans ansatte der har stået for produktudviklingen, mens Ebbedal har fået sit navn på patentet.

Ebbedal giftede sig ind i Pindstofte-familien, og overtog med årene ledelsen af svigerfamiliens to maskinfabrikker: Dan og Pindstofte. I starten af 2. Verdenskrig meldte Ebbedal sig ind i nazistpartiet for en periode. Fabrikkerne gik i gang med at producere krigsvigtige varer, bla. til det tyske luftvåben. Han var i juni 1943 involveret i forhandlingerne om salget af Høveltegård til tyskerne som bl. a. brugte den som skole for Schalburgkorpset der omdøbte ejendommen til C. F. Schalburgs Hus. For sabotageangrebet på Pindstofte fik Ebbedal en erstatning fra værnemagten og der blev stationeret tyske vagter foran fabrikkerne.

Efter krigen blev han af retslægen betegnet som “selvhævdende og herskersyg, brovtende og forfængelig, påtrængende og intrigant.” Ebbedal var “moralsk defekt, en Kæmpebluffer.” Den lægelige dom lød på at han var “ en konstitutionel psykopat af den hyperthyme type” egnet for Straf. Han fik fem års fængsel og en bøde på  ca. 10 mio. kr i 2019-værdi. I en anden sag måtte han tilbagebetale otte mio. kr. i 2019-værdi som han havde stjålet fra en fond, der skulle hjælpe arbejdere, der var kommet til skade på fabrikkerne.

Årtier efter Anders A. Pindstofte død blev Pindstofte Maskinfabrik en værnemagervirksomhed under 2. verdenskrig. Den fremstillede krigsvigtig produktion, oliepumper til fly m.v. for ca. 3½ mill. kroner, svarende til 47% af virksomhedens omsætning. Efter krigen fik virksomheden konfiskeret 236.232 kr, mens den tilbagebetalte 203.263. Der faldt domme på 4 års fængsel for kollaboration. En filial af maskinfabrikken var Motorfabrikken Dan, som solgte for 3½ mill kr. eller 83,2 % af virksomhedens omsætning.

I blev fabrikant O. Jensen Ebbedal, Vesterbrogade 40 C og direktør for Anders A. Pindstoftes Maskinfabrik Trekronergade 38, noteret i "Den blaa bog" i De frie Danske nr. 7, maj 1942. Den 26. marts 1943 (ifølge Frit Danmark nr. 2, maj1943) modtog en række firmaer der havde leverancer til tyskerne, en skrivelse fra fhv. folketingsmad Hartel. Heri plæderede han for bedre vilkår for de danske værnemagervirksomheder, bl. a. som følge af truslen fra sabotage. I den forbindelse nævntes fabrikant O. Jensen Ebbedal som beredvilligt havde stillet kontor til hans rådighed. I Frit Danmark juli 1943 nævnes fabrikken endnu engang som et af de mest fremtrædende værnemagerfirmaer.

Pindstoftes Maskinfabrik og Motorfabrikken Dan

Anders Pindstoftes Maskinfabrik A/S (Trekronersgade 38, Valby) og Motorfabrikken Dan A/S

(Bragesgade 10, København N.) idømtes den 21. oktober 1947 en bøde på 100.000 kr. Hertil kom konfiskation af virksomhedernes fortjeneste under besættelsen på henholdsvis 203.263 kr. og 238.536 kr. for de to virksomheder. De to virksomheders administrerende direktør Niels Jørgen Oluf Jensen, kaldet Ebbedal, der samtidig var formand for selskabernes bestyrelse og

hovedaktionær i selskaberne, idømtes en fængselsstraf på 5 år.

Pindstoftes Maskinfabrik A/S havde under besættelsen haft en tysk omsætning på 3.368.189 kr. De tyske leverancer udgjorde 47 pct. af den samlede omsætning. Leverancer for 1.483.404 kr. havde været krigsvigtigt materiel, nemlig oliepumper til flyvemaskiner. Den totale avance var 277.851 kr. hvoraf 239.698 kr. stammede fra det krigsvigtige materiel. Motorfabrikken Dan A/S havde en tysk omsætning på 3.491.292 kr. Fabrikkens avance var på 511.866 kr., hvoraf de 404.162 kr. stammede fra den direkte tyske afsætning. Tilsammen havde de to sammenknyttede virksomheder en avance på 789.718 kr.

Ebbedal anklagedes for i sin egenskab af direktør, formand for bestyrelsen og aktionær i A/S

Pindstoftes Maskinfabrik og i Motorfabrikken Dan A/S at have vist et i høj grad anstødeligt

initiativ for at opnå tyske ordrer. For at få ordrer påberåbte han sig en tyskvenlig indstilling og

tilsidesatte de krav, der blev opstillet af danske myndigheder og institutioner med hensyn til

værnemagtsarbejder. Bl.a. undlod han at indsende efterkalkulationer for selskabets

værnemagtsordrer til myndighederne. Han anklagedes endvidere for på groft illoyal måde at have modarbejdet danske myndigheder gennem klager til tyskerne over, at danske myndigheder og navngivne embedsmænd modarbejdede tyske interesser. Han opnåede hermed større tildelingeraf kul, koks, olie eller elektricitet, træ, værktøjsmaskiner og jern m.v. Han søgte via tyskerne at få frigivet beløb, som var spærret af danske myndigheder på grund af hans vægring ved at indsende de påbudte efterkalkulationer. Den tiltalte søgte at opnå bedre økonomiske betingelser for værnemagtsarbejde hos tyskerne og indledte forhandlinger om beskyttelsesforanstaltninger mod sabotage m.v., hvorefter tyske soldater overtog sabotagevagten på motorfabrikken ”Dan”.

Fabrikken A/S Pindstofte blev delvis ødelagt ved sabotage den 17. januar 1944. Ebbedal

anklagedes for efter sabotagen at have indledt forhandlinger med tyske myndigheder for at få en særlig godtgørelse, idet selskabet ikke fra dansk side kunne opnå erstatning for driftstab. Disse forhandlinger medførte, at selskabet uden om Danmarks Nationalbank og i kontanter fra

Dagmarhus fik udbetalt et beløb på 100.000 kr. Endelig havde Ebbedal begået underslæb over for Anders A. Pindstoftes og Hustrus Fond.

Ebbedal havde oprindelig været ansat ved forstvæsenet. I 1926 kom han kom i forbindelse med A/S Pindstofte og blev i 1927 forlovet med frk. Pindstofte. I 1935 overtog han ledelsen af

fabrikken. Han meldte sig i 1940-1941 ind i DNSAP, men udmeldte sig efter ¾ år. Han havde

støttet Schalburgkorpset økonomisk, givet penge til korpsets kammeratskabsaftener og givet

økonomisk hjælp til tyske flygtninge i Danmark.

Få dage efter den 9. april 1940, da Pindstofte og Dan beskæftigede ca. 150 mand i en produktion, der for 80 pct.s vedkommende gik til eksport, var det blevet besluttet, at man ville beskæftige ca. 20-30 mand til fabrikation for tyskerne og besatte områder. Ebbedal stillede herefter ” med glæde” sine fabrikker til rådighed for produktion af krigsvigtige fabrikata til Værnemagten. Fabrikken blev opsøgt af værnemagtsofficerer fra Wehrwirtschaftsstab med ordrer om at levere værktøj og pumper til flyvemaskiner, hvilket efterfulgtes af omfattende tyske leverancer. Ebbedal gav udtryk for en positiv indstilling over for Det Tredje Rige. Han havde i 1934 hindret, at fabrikken var blevet overført til England, og han havde med en times varsel sørget for at afskedige de engelskvenlige funktionærer, der havde arbejdet for disse planer.

For så vidt angik de omtalt efterkalkulationer var det hans opfattelse, at dette spørgsmål burde

tages op til retlig afgørelse efter krigen, når regnskabet kunne gøres op. Han udtalte endvidere, at den krigsvigtige produktion ikke kunne betale sig, og at han havde søgt at få den afviklet. Han udvirkede, at fabrikkerne efter sabotagen blev bevogtet af tyske soldater. Repræsentanter for virksomheden havde deltaget i et møde den 6. december 1942 med henblik på at oprette en sammenslutning af firmaer, der direkte eller indirekte arbejdede for tyskerne. Formålet var at sondere stemningen for eventuelt at få dannet en front mod Odel ”og de myndigheder, der arbejdede på en sådan måde, at adskillige industridrivende var ved at tabe lysten til at fortsætte fabrikationen til Tyskland”. Retten fandt det godtgjort, at Ebbedal havde ønsket selv at blive formand for en sådan sammenslutning vendt mod danske myndigheder. Nazisten Aksel Hertel var blevet ansat af Ebbedal til at udføre det politiske arbejde vendt mod de danske myndigheder og til at varetage forbindelsen til de tyske myndigheder. Ebbedal og de to virksomheder faldt herved klart ind under værnemagerlovenes strengeste bestemmelser. Ebbedal idømtes fængsel i 5 år.

(Birgit Nüchel Thomsen: Værnemagerne. Danmarks bidrag til den tyske krigsøkonomi under den tyske besættelse - i europæisk perspektiv. 2009).

Firmaet Elfelt: Anders A. Pindstoftes Maskinfabrik i Trekronergade (1936). Ved sabotagen i 1944 var det størstedelen af den midterste del af fabrikken der blev sprængt i luften. Kbhbilleder. CC-BY.

Fabrikken i Trekronergade blev helt nedrevet og en anden fabrik opført på stedet (Lundbeck).

Strejke paa Carlsberg. (Efterskrift til Politivennen).

Fra ølstrejken 1924:

Der er Øl i Byen til flere Uger.

Alt tyder paa at Strejken skal blive langvarig. Den omfatter 4.600 Mand,

Morgensituation fra Tuborg. De opmagasinerede Vogne

Da B. T. i Lørdags meddelte, at Bryggeristrejken vilde komme Mandag, kom det i høj Grad overraskende for det almindelige Publikum. Kun de færreste havde troet paa en omfattende Strejke i dette Foraar.

Ikke destomindre er Strejken en Kendsgerning idag, og 4600 Mand er blevne ledige ved denne store Arbejdsnedlæggelse.

Strejken omfatter de fleste store Bryggerier i København og Provinsen, undtagen "Hafnia" og saadanne Provinsbryggerier som Ringsted, Sønderborg og Tønder.

Dog er en Del større Hovedstadsbryggerier som "Hafnia", Glostrup, Vanløse og Husum udenfor Strejken, medens De forenede Bryggerier i Følge Samarbejdet med "Tuborg" ogsaa er indbefattet i Strejken.

Endelig er der en Kreds af Sodavandsfabrikanter med en særlig Organisation, som staar udenfor Strejken.

Ogsaa Krystalisværket paa Frederiksberg har indstillet Driften men der er sikret Hospitalerne Is til flere Uger, og det almindelige Publikum kan jo nok undvære Is lige i de første Dage.

Bliver Strejken langvarig?

Paa Fagforeningskontoret erklærer man, at man gør Regning paa, at det bliver en langvarig Konflikt. Man har selv Midler til at understøtte de 4600 Mand, som Strejken omfatter, i mindst 3 Maaneder og desuden har man Gensidighedsoverenskomet med Sveriges Bryggerifagforbund. Der er idag begyndt paa Strejkekontrolmøderne og der er udstillet Strejkevagter ved alle Bryggerier.

løvrigt mener man, at Strejkevagterne faar det let, thi man gaar ud fra, at Bryggerierne ikke vil udlevere Øl til Forretningerne, selv om disse vil afhente det selv. Kun Hospitaleme menes at ville faa udleveret Øl. og det vil de Strejkende ikke modsætte sig.

Et Kig ind i den standsede Virksomheds Mineralvandsafdeling.

Bryggeriernes Stilling.

Paa Carlsberg bekræfter man, at der ikke vil blive udleveret Øl til Folk, som selv vil hente det. Kun Hospitalerne kan hente deres Forsyning selv.

Hvorvidt Konflikten kan blive langvarig, har man ikke nogen Mening om, men Parterne er jo ret langt fra hinanden.

Bryggerierne har tilbudt en Lønforhøjelse paa 3 Kr. om Ugen, men Arbejderne forlangte oprindelig mindst 10 Kr. ud over denne Forhøjelse.

Forligsmanden vil ikke gribe ind foreløbig.

I Forligsmandsinstitutionen erklærer man at man ikke agter at gribe ind foreløbig. Det forkastede Forslag var ganske vist ikke et egentligt Mæglingsforslag, men et Resultat af Forhandlinger mellem Parterne selv ved Forligsmandens Medvirkning, men da Forslaget er forkastet med saa stor Majoritet, mener Forligsmændene ikke, at det kan nytte at stille et egentligt Mæglingsforslag i dette Øjeblik.

Hvornaar bliver Ølmanglen følelig?

Der er delte Meninger om, hvorlænge Restauratorernes og de Handlendes Iagre kan strække til. Nogle Restauratorer erklærer at have Øl nok til flere Uger, medens de Handlende hævder, at de kun har til en halv Snes Dage.

Paa Carlsberg erklærer man, der ikke er udleveret til saa særlig mange Dage forud.

Der har i den sidste Tid været et dagligt Forbrug af ca. 1½ Mill. Flasker om Dagen af Carlsberg, og stort mere har Carlsberg Bryggerierne ikke kunnet præstere.

E. n,

(B. T. 5. maj 1924)

Den tavse By

Øverst: Gamle Carlsbergs Bryggerier. Nederst: Ny Carlsbergs tomme Ølvogne.

Carlsberg Bryggerierne danner en By for sig i den store By, men nu ligger denne lille By tavs og død, medens den store By lever og larmer rundt om den.

Strejken har standset Livet paa Carlsberg og paa de andre Bryggerier. Deres Skorstene ryger ikke, de varme Dampe vælder ikke ud fra Bygningerne. Øllet flyder ikke fra den ene Bygning til den anden, Fadene fyldes ikke, Aftapningsmaskinerne er stumme, og i Gaarde, paa Pladser og i Garager staar Vogne og Automobiler tomme og urørlige, medens Hestene faar en uvant Ferie.

Og for hver Bajer, der drikkes ude i Byen, nærmer den Stund sig mere og mere, da en halv Bajer ikke kan vejes op med Guld.

Hvis ikke Parterne forinden faar sig talt til Rette.

Foreløbig er Udsigterne dertil lig Nul.

(Aftenbladet 7. maj 1924).

Ølstrejkens Afslutning.

I Dag er der taget fat med fuld Kraft for at forsyne Byen med Øl

Øverst: Kuskene møder op ved Kontrolporten. - I Midten: Arbejdssøgende ved Kontoret. - Nederst: Det første Hold Vogne parat til at køre ud.

Ikke mindre end 63 af de 100 Deltagere i Bryggeriforbundets Kongres udtalte sig i Gaar om Folketingsmand Andreasens Mæglingsforslag, saa man forstaar, at Mødet, der, som meddelt, begyndte Kl. 11. ikke kunde afsluttes før Kl. 5. Resultatet af Afstemningen blev, at Forslaget vedtoges med alle Stemmer mod 3. Saa snart Resultatet forelaa, blev der afsendt Meddelelse fil Bryggeriforeningen, hvis Forhandlingsudvalg, der jo var forsynet med Mandat til at slutte Forlig straks accepterede Mæglingsforslaget. Hermed var Strejken altsaa forbi, og det vedtoges at Arbejdet straks fra Dags Morgen skulde genoptages i fuld Udstrækning. Ølstrejken varede altsaa i 30 Dage, hvilket ganske sikkert var de 25 for mange.

Den nu afsluttede Overenskomst gælder for 2 Aar, nemlig til 1. Maj 1926. Arbejderne faar straks 1 Kr mere om Ugen i Minimalløn - de havde her i Byen før Strejken 62 Kr. 18 Øre - fra 1 Mai 1925 forhøjes Ugelønnen yderligere med 1 Kr. Til Gengæld faar Arbejderne i Fremtiden kun Ret til 5 Bajere pr. Dag i Stedet for de 6, de tidligere maatte faa.

Naturligvis er der til Morgen sat fuld Kraft paa for saa hurtigt som muligt at skaffe den tørstende By den saa længselsfuldt ventede Læskedrik.

De første morgentimer paa Carlsberg

Da Portene til Carlsberg-Bryggerierne i Morges ved 5-Tiden var slaaet op, varede det ikke mange Minutter, før Livet derinde paa det mægtige Terræn pulserede paa fuld Kraft.

Og Humøret var højt overalt. Man mærkede tydeligt Glæden hos de mange Menesker over igen al kunne komme til at tage fat. Det eneste Sted, hvor der herskede Alvor, var blandt mange Hundrede Arbejdssøgende, der straks strømmede til, men for hvis Hænder der endnu ikke var Brug.

Ude paa Pladsen traf vi Arbejdsinspektør Jensen, der øjensynlig var lige saa glad som Arbejderne over Kampens Afslutning

- Hvorledes vi! De nu forsyne den tørstende By? spurgte vi.

- Naturligvis faar Restauratørne Første-Grøden. Den bestaar i Hektoliter Fad-Øl, der køres ud i Morgen. Opad Dagen følger der mere efter. Øl har vi selvfølgelig nok af, men det er jo ikke tappet. Men nu er der 800 Kvinder i Gang med det Arbejde, og jeg tænker der kommer et lignende Antal il! od paa Formiddagen.

Vi kører hele Dagen i Dag og i Morgen med, saa at Restaurationerne kan være forsynede til Søndagens Rykind. Derimod maa Byens Handlende vente til Mandag Morgen, for vi kan ikke have Flaskeøl nok til Disposition. Men saa er vi ogsaa over det værste.

- - -

Oppe ved Depoterne begyndte Vognene at køre frem. De staldkande Heste var næsten ikke til at styre efter den tre Uger lange Ferie. Vogn paa Vogn fik læsset Smaatønderne paa og strøg af Sted ud gennem Gitterportene.

Livet pulserede atter.

(Aftenbladet (København) 31. maj 1924).

Den gamle Bryggeriarbejder fortæller. (Efterskrift til Politivennen)

50 år på Carlsberg.

Emil Helfelt

Den 1. februar 1872 begyndte en lille 11-årig dreng, Emil Helfelt sin arbejdskamp for brødet. Han fik ansættelse på bryggeriet "Alliance" som sorterede under Carlsberg. Og den dag i dag passer han sin dont derude hvor han altså nu kan fejre 50 års jubilæum.

Vi sidder i jubilarens hyggelige stue i Falkoneralle 27 og beder ham fortælle "Aftenbladets" læsere lidt om tiden der svandt. Helfelt er altså kun 61 år gammel, hvad der jo må siges at være en sjældenhed for en mand som har 50 års arbejdsvirksomhed bag. Han er i fuld åndelig vigør og fortæller både interessant og morsomt om forholdene på bryggeriet, da den gamle kaptajn og brygger Jacobsen endnu stod i spidsen for virksomheden.

- Min mor var en fattig enke som også boede herude i Falkoneralle. Det var derfor nødvendigt at jeg, så snart jeg overhovedet kunne gøre nytte, måtte tage plads for at hjælp til med at holde hjem,et oppe.

Jeg purk som ansættelse på bryggeriet "Alliance" der hørte ind under Carlsberg og der har jeg altså siden arbejdet. Da jeg begyndte, lå bryggeriet næsten på den frie mark. Der fandtes kun bøndergårde rundt omkring. Det var altså helt ude på landet.

- Så De har kendt den gamle kaptajn og brygger Jacobsen?

- Ja, ja. Han kom skam daglig i bryggeriet og havde et øje på hver finger. Men det generede os ikke, for vi vidste han mente det vel. Ikke for det. Han kunne godt skælde ud, når det ikke gik som han ville have det. Men så var han på den anden side heller ikke bange for at rose os, hvis han syntes vi havde fortjent det. Og det gav jo balance i forholdet. Vi kendte ham, og han kendte os - allesammen. I alt var vi jo højst et par hundrede mand derude.

Arbejdet faldt heller ikke så fabriksmæssigt som nu til dags.

Jeg ved ikke hvad De mener om at vi fik sangbøger udleverede - det var de danske skytteforeninger sangbog. Og når der så skulle gang i bryggeriet, stemte vi alle sammen i med en sang, og De kan tro, det livede op. Det kunne jo ikke tænkes nu.

Nå, årene gik., Bryggeriet voksede og voksede. Arbejdsstyrken fulgte med i samme forhold, og derved kom chef og arbejder jo hinanden mere på afstand. Den gamle bryggers søn, Carl Jacobsen så vi nok daglig på bryggeriet. Men allerede på det tidspunkt var der jo gået "fabrik" i virksomheden, så den ikke mere kunne overvåges af en enkelt mand. Naturligvis var det en torn i øjet da bryggeriarbejderne dannede fagforening. Det var såmænd ikke fordi vi havde grund til utilfredshed, men det var nu tidens løsen.

Nu er vi jo mange tusind mand derude. Og jeg har set foretagendet vokse fra en forholdsvis ringe begyndelse til det det nu er. Da den store aftapningshal blev indviet, tappede jeg den første flaske øl. Den hal betød jo en ny mærkepæl i bryggeriets historie.

(Aftenbladet (København), 1. februar 1922).

Bryggeriarbejderne. (Efterskrift til Politivennen)

 Bryggeriarbejdernes Fagforening holder 25 Aars Jubilæum

Det Festskrift, Bryggeriarbejdernes Organisation har udgivet i Anledning af sit 25 Aars Jubilæum, indledes med et Kapitel om "ølbrygningen og "Knægtene" i gamle Dage". Oplysningerne om Øllet viser, at den brune Drik har været kendt hos Oldtidens orientalske Folkeslag. Men det blev dog Middelalderens tyske Munke, som satte den rette Smag paa Øllet og gjorde den flanderske Konge Gambrinus, hvem Æren for Tilvirkningen oprindelig skyldtes, til Helgen.

I Norden har Øllet ogsaa været tidlig kendt, men blev ofte tilsat giftige Urter, som bidrog til at slaa Drikkeren i Gulvet. Senere lærte man at fremstille en bedre Kvalitet og tilsatte Øllet baade Honning og Malt. Alligevel var Øllet saa stærkt, at Bønder, der kom til Byen i Lenstiden, kunde blive fuldstændig vilde, naar de havde kigget for dybt i Kruset Det hed om det specielle jyske Øl, at den "Viborg Skald gaar gennem Bugen som et Sværd, rumler i Maven, hvorefter Vommen giver Lyd".

Tysk Øl var i lange Tider det danske langt overlegent og importeredes navnlig fra Byer som Rostock og Lübeck. Det hjalp dansk Øl noget, da der oprettedes saakaldte Bryggergaarde, der blev Monopol for Datidens Kapitalister, medens Bryggerknægtene regerede paa selve Gaarden. Disse "Knægte" var meget selvbevidste Folk. De klædte sig i solide Skindpelse med store, støbte Sølvknapper, lodden Hue og blaat Forklæde. De betjente ogsaa Kunderne ved at bringe Øllet i Byen.

Carl Hansen.

Bryggerlavets Magt blev efterhaanden saa stærk, at Lavet i 1805 ophævedes, og samtidig faldt Gaardenes Monopol. Ølbrygningen blev borgerlig Næring under Konkurrence.

Det blev en af Bryggerknægtene, Christen Jacobsen, som førte Ølbrygningen ind paa nye Baner ved Anvendelsen af ny Metoder. Han begyndte Virksomheden i Brolæggerstræde 5, og herfra gik dansk Ølbrygning frem til en saa anset Stilling, at udenlandsk Konkurrence saa godt som helt fortrængtes. Christen Jacobsen var Stamfader til den Jacobsen'ske Slægt, hvis Fane vajer over Gamle og Ny Carlsberg. Dansk Ølbrygning er en stor national Industri i vore Dage. I 1914 produceredes paa samtlige Landets Bryggerier ialt 1,036,682 Hektoliter skattepligtigt Øl og 1,500,447 Hektoliter skattefrit Øl. 

Bryggerifagets Arbejdere for Fegforenlngstiden.

Mens de før nævnte Bryggerknægte havde en forholdsvis gunstig Stilling, gjorde den storindustrielle Periode hurtig sine Folk til afhængige Lønarbejdere. Afhængigheden tilvejebragtes bl. a. ved Systemet med Arbejderboliger, Pensionering etc., der stavnsbandt Arbejderen. Fundatsen for GI. Carlsberg Pensionskasse indeholdt b. a. den Bestemmelse, at Arbejderen skulde have været 10 Aar i Bryggeriets stadige Tjeneste for at blive indskrevet i Pensionskassen. Men udtraadte nogen af Bryggeriets Tjeneste af andre Grunde end Alder og Svagelighed, fordeltes Summen - 100 Kr. for hvert Aar, han havde tjent - til de øvrige indskrevne Pensionssummer, saafremt Forholdene talte derfor.

Havde en Arbejder altsaa holdt ud i Bryggeriets Tjeneste, hvor Arbejdstiden den Gang var umenneskelig lang, stadigt gennem 30 Aar, kunde han naa at have godt 5700 Kr. paa sin Konto. Og dette kunde endda helt forspildes, dersom han ikke undlod enhver Opposition imod hensynsløse Funktionærer og holdt sig i Gunst hos Bryggeriets Ejer, som var Kassens Bestyrer.

Hele Faget beherskedes af saadanne Forhold, og paa de mindre Bryggerier, hvor den Slags betingede Løfter ikke forelaa, herskede der slette Løn- og Arbejdsvilkaar. Det var ganske almindeligt, at Arbejderne maatte opholde sig paa eller ved Bryggerierne fra Klokken 5 a 6 Morgen til Klokken 10 a 11 Aften. Især ramtes Maltgørerne af dette System. De var oftest - næsten som Tyende - bundne til at være ved Haanden paa enhver Tid af Døgnet. Paa et enkelt Bryggeri tilbragte de saa at sige hele deres Liv indenfor Virksomhedens Mure, logerede, spiste og sov der de faa Timer, de ikke var i Arbejde. Familjeliv kendte de ikke noget til, og det betingedes ved deres Ansættelse, at de ikke maatte gifte sig uden Bryggerlejerens Tilladelse.

Flere Bryggerier brugte den Fremgangsmaade at holde en Stab af Arbejdere paa fast Ophold udenfor Fabrikens Porte, hvor saa Formanden kaldte de ivrigste og føjeligste ind til Tjeneste Døgnet rundt, ganske efter Forgodtbefindende.

Og selv om der ved en Del Bryggerier var knyttet "Goder" til Arbejdet, betød Ordningen under Kapitalismens Eneherredømme kun Stavnsbaand for Arbejderne. Men i Midten af Halvfemserne kom Oprøret. "Arbejdsmændenes Forbund for København og Omegn" begyndte en Agitation med det Formaal at organisere Bryggeriarbejderne. Det opnaaedes allerede i 1896 at hidføre en forandring af Arbejdsforholdene paa "Tuborg", men Begyndelsen var svag, og Bryggeriarbejdernes Flertal stod endnu vaklende overfor Organisationstanken.

Men endelig - den 14. Januar 1897 - samledes en lille Kreds energiske Mænd til et Møde paa "Sortedamslund" og dannede en lille Organisation, som fik Navnet "Bryggeriarbejderforeningen". Intet Navn nævnes i Forbindelse med dette Møde, men Foreningen gik jævnt fremad. Man véd dog fuldtud, at det var Carl Hansen fra "Tuborg" Bryggeriarbejdernes Fagforenings første Formand og Forbundets Leder, som var SjæIen i Agitationen. Ham skylder Bryggeriarbejderne stor Erkendtlighed for hans Energi og Arbejdsevne. I de første Dage vandt han navnlig Berømmelse ved at "erobre" et Møde, som var indvarslet for Arbejderne paa GI. Carlsberg og Ny Carlsberg. Det var beregnet paa at skulle slaa et vældigt Slag mod Organisationen, men det gik helt modsat. Carl Hansen naaede ukontrolleret ind til Mødet i Bryggerihallen. Man begyndte med Raabet "Smid ham ud!" Men han fik dog Ordet for at forsvare Fagforeningen, og Resultatet blev, at Flertallet af Mødedeltagerne sluttede sig til Organisationen.

Beretningen giver udførlig Besked om Agitationen i den følgende Tid. Det gik fremad med stærke Skridt, og de gamle, patriarkalske Forhold paa Fabrikerne fik et eftertrykkeligt Grundskud. Efter den første Maaneds Agitation talte Fagforeningen kun 400 Medlemmer, men den gik stærkt frem og opnaaede flere Forbedringer af Arbejdernes Kaar. En Række Provinsbyer havde ogaaa faaet Organisationer, og ved en Kongres i København i "Folkets Hus" paa Jagtvej dannedes i April 1898 Bryggeriarbejdernes Forbund. 

Emil Hansen

Fra 1899 kunde Organisationen vove de kraftigste Tag for bedre Forhold, Kamp mod Kontrakter og Fundatser, og der indførtes Hjælp mod Arbejdsløshed. Aaret sluttede med en god Lønkampagne.

Arbejdernes Held hidførte Oprettelse af en Arbejdsgiverorganisation, hvilket dog ikke formørkede Arbejdernes gode Humør. Ved Indgangen til det ny Aarhundrede var alt endnu roligt, og i 1902 købte Organisationen Aktier i Arbejdernes Bryggeri "Stjernen". I denne Epoke organiseredes ogsaa de paa Bryggerierne ansatte Kvinder.

Den først virkelige Konflikt i Faget fandt Sted i Krigsperioden, i Maj 1918, da en Arbejder blev afskediget fra Carlsberg Aftapningsanstalt. Den endtes til Ugunst for Organisationen, som iøvrigt havde advaret mod Strejke. Den lille Forpostfægtning afløstes af en Løn- og Dyrtid-Bevægelse, som skaffede Arbejderne visse Fordele.

I de senere Aaringer har Bryggeriarbejderne sat Kraft ind paa Gennemførelsen af 8 Timers Dagen, og her lagde "Stjernen" selvsagt for.

Den største Konflikt i Faget fandt Sted saa sent som i 1919 og drejede sig om et Dyrtidstillæg paa 60 Kr. pr. Maaned. Kravet mødte Modstand. Arbejderne stod stejlt paa deres Standpunkt og havde vedtaget Strejke, trods Ledelsens Mostand. Ved Redaktør Oscar Jørgensens Mellemkomst lykkedes det at naa til et Forlig, der vedtoges ved et Møde i Helsingør, og der opnaaedes et ekstra Dyrtidstillæg af 18 Kr. pr. Uge til alle mandlige Arbejdere over 20 Aar, medens unge Mennesker skulde have et Tillæg af 2 Kr. pr. Arbejdsdag.

Af Fagets Historie kan endelig noteres, at 8 Timersdagen blev gennemført fra 1. Novbr. 1919. Det var en stolt Sejr for Organisationen. Dens Ledelse, der har Føling med Tidens store Tanker, har fortsat i Fremskridtets Aand ved Fremsættelse af Socialiseringsforslaget, Bryggeridriften demokratiseret; men denne Sag har hidtil ikke vundet Forstaaelse hos Bryggeriejerne.

Bryggeriarbejdernes Organisation kan med Stolthed se tilbage paa de forløbne 25 Aar. Den omfatter nu alle Fagets Arbejdere og har en fremskudt Plads i den danske Arbejderbevægelse.

(Social-Demokraten 13. januar 1922).

Den første som indmeldte sig i Bryggeriarbejdernes Forbund på Carlsberg, var Christian Hansen, Mysundegade 13, 4. sal. Han kunne i 1914 fejre 25-års jubilæum på Carlsberg.

Udsigten over bryggeriet Stjernen på Dronning Olgas Vej (nr. 70). Foto fra Klokken 5 (København) 9. november 1922 i anledning af 20. regnskabsår. Bryggeriet startede den 8. april 1902 og blev ledet af Sigvald Olsen, dernæst G. Chr. Olsen. I 1920'erne og 1930'erne var Stjernen Danmarks 3. største bryggeri. Efter 2. verdenskrig lå markedsandelen på 10% og herefter gik det støt tilbage til 2% i begyndelsen af 1960'erne, hvorefter det lukkede i 1964. Bygningerne er nedrevet.

Bryggeriarbejder Peter Jensen. (Efterskrift til Politivennen).

En bryggeriarbejder

ved navn Peter Jensen har 2. påskedag tidligt på eftermiddagen hængt sig i sit hjem, Enghavevej nr. 20, 4. sal. Hans hustru var gået i besøg hos en søster, men kom tilfældig hjem og fandt da et brev fra ham liggende på bordet. I brevet meddelte den kun 40-årige mand hende at han ikke kunne udholde at leve længere og bad hende om tilgivelse, fordi han tog sig af dage. "Gå ikke selv op på pulterkammeret" stod der nederst i brevet. Den ulykkelige kvinde ilede straks op på pulterkammeret og fandt ganske rigtigt her manden hængende. Han var endnu varm og ved nogle naboers hjælp blev han straks skåret ned. Men han havde nylig udåndet.

Peter Jensen havde i den senere tid forsømt sit arbejde på Tvedes Bryggeri, hvor han ellers i 16 år havde arbejdet støt og dygtigt. Der var nu kommet ham et rygte for øre om at han skulle afskediges, og det havde gjort ham i den grad fortvivlet at han besluttede at dø. Hans hustru sidder tilbage med en dreng på hen ad 7 år og venter snart sin nedkomst, så hendes forhold er højst sørgelige.

(Social-Demokraten, 6. april 1904).

Bryggeriarbejder Peter Jensens begravelse.

Vi har modtaget følgende skrivelse:

Hr. redaktør!

Den i Deres ærede blad tidligere omtale bryggeriarbejder P. Chr. Jensen, Enghavevej 20, der i 16 år har arbejdet på Tvedes Bryggeri, og som aflivede sig 1. påskedag da han uden grund frygtede for at blive afskediget, blev i dag fredag kl. 11:30 begravet fra nordre kapel på Vestre Kirkegård.

Pastor Rasmussen fra St. Johannes Stiftelsen besørgede jordpåkastelsen og omtalte i sympatiske ord den afdøde der i en så lang årrække havde virket i bryggeriets tjeneste og var almindelig afholdt blandt sine kammerater.

Højtideligheden gjorde et dybt indtryk på det store følge, blandt hvilke bemærkedes bryggeriarbejderne der var mødt med fane.

Som omtalt bekostede bryggeriets direktion begravelsen. Det hermed forbundne arrangement var lagt i min hånd, og jeg fik frie hænder til at ordne alt det nødvendige, således at begravelsen kunne få et smukt præg.

Det er da meget beklageligt at der ved et fejlgreb fra kvartermesteren på St. Johannes Stiftelsen skete et skår i højtideligheden. Jeg havde nemlig aftalt med kvartermesteren at han skulle ordne begravelsen, levere jord, kiste, sange, orgel og lys osv. og jeg betalte hans regning der beløb sig til 85 kr.

Men da følget indfandt sig i kapellet og begravelsen skulle foregå, var der hverken orgel eller lys. Den tilstedeværende kapelfunktionær erklærede at han ikke havde modtaget nogen ordre i den retning. Situationen var et øjeblik noget trykket, eftersom jeg til min chef samt til bryggeriets arbejdere og den afdødes familie havde meddelt at kapellet ville blive oplyst samt at der ville blive musiceret på orglet. Efter noget parlamenteren opnåede vi at få kandelabrer ved kisten, men orglet måtte vi undvære, skønt der blev musiceret i et sidekapel ved en anden begravelse.

Jeg har selvfølgelig klaget til St. Johannes Stiftelsen, og kvartermesteren har undskyldt sig med at der fra hans side er sket en fejltagelse. Han har givet ordre til at der ved en helt anden begravelse skulle være orgel og lys, og denne begravelse fik altså et helt uventet præg, ligesom forbavselsen hos dette følge sikkert har været ikke så ringe, eftersom der slet ikke var bestilt et sådant arrangement.

Kvartermesteren har ganske vist tilbagebetalt beløbet og udtalt sin beklagelse. Men af hensyn til bryggeriet og den afdødes kammerater og efterladte har jeg anset det for rigtigt at fremkomme med denne redegørelse for det pinlige optrin, for hvilket jeg står uden skyld.

København den 8. april 1904

Lars Hansen

Bryggeriarbejder,

Lundbyesgade 8. st.

(Social-Demokraten, 6. april 1904, 2. udgave).

Frederik Heyman (1849-1900). Carl Isac Heyman (1855-1929). (Efterskrift til Politivennen)

Bajerskøl Bryggeriet "Svanholm" blev grundlagt i 1853 af vekselerer Isaac Wulff Heyman og hans far Wulff Philip Heyman.  Bryggeriet lå i området mellem Vesterbrogade / Stenosgade / Gl.Kongevej og den nu nedlagte Danmarksgade i et oprindeligt maskinhørspinderi fra 1840, adresserne Vodroffsvej 6, 13 og 15, nær ved Rosenåen (Kolera-åen i folkemunde). På KBHbilleder findes en snes fotoer som alle er underlagt copyright.

Fred. Riise: Bryggeriet Svanholm, set fra gården i retning mod Gammel Kongevej. Bryggeriet blev nedrevet 1904-05. Det høje tårn er jernstøber P. Andersens vandtårn ved dennes maskinfabrik i nr. 66. Kbhbilleder. Public domain.

Bryggeriet var ejet af Isaac frem til 1874, hvor han blev en del af Bryggeriet Rahbeks Allé's stab og havde egen produktion der, som på den tid ligeledes lå på Vesterbrogade. I 1884 overtog sønnen Frederik Heyman bryggeriet. 

Forrige Uge blev paa gamle Kongevei ved Bryggeriet Svanholm aabnet en bayersk Øl-Pavillon, der vinder kjøbenhavnernes almindelige Bifald. Localet udmærker sig især ved sin Høide og er meget smagfuldt udstyret. Architect Eckersberg, Maler Børentzen og Billedhugger Strambo have været beskjæftigede med Arbeidet. Øllet, man deer faaer at drikke, har det Fortrin, at Samme stadig kommer fra Bryggeriets Lagerkjælder, der ligger ved Siden af Pavillonen, og er saaledes altid koldt; i Særdeleshed udmærker sig et hertillands endnu ikjendt Øl, saakaldet "Bockbier", der er noget stærkere end det alm. bayerske Øl, men har tillige en fortræffelig Smag. Ei alene Herrer,m men ogsaa Damer gjæste hyppigt denne Pavillon aldeles ugenert, ganske som paa bayersk Maneer. (B. Td.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 2. august 1854).

Annonce i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 14. juni 1856.

Kjøbenhavnernes Yndlingssted, den baierske Ølhalle ved Bryggeriet Svanholm paa gamle Kongevei, aabnedes i Søndags, og hvis man tør antage, at Sommerbesøget i denne Ølhalle vil komme til at staae i Forhold til, hvad det var paa denne Dag, saa vil Svanholms Bryggeri vistnok have vanskelighed nok ved at skaffe det tilstrækkelige qvantum Øl til at stille de Besøgendes Tørst, ikke at tale om at man vil blive nødt til at anlægge en lille Damp-Pølsemaskine for at tilveiebringe det Antal Knackwurst, der nu synes at spille en ligesaa betydelig Rolle som det baierske Øl.

(Folkets Avis - København 1. maj 1860).

Atter en Vareforfalskning. Paa Bryggeriet Svanholm ved Kjøbenhavn har man i denne Tid maattet foretage en betydelig Reparation ved en Lagerkjælder, som var bleven ødelagt derved, at Vandet fra den overliggende Iisbeholder sivede igjennem Muur- og Træværket. Ved nærmere Undersøgelse er det bleven oplyst, at Asfaltbelægningen, hvormed Iisbeholderen var forsynet til Beskyttelse mod Vandets Gjennemtrængen ikke bestod af Asfalt, hvorfor den var bleven solgt og betalt, men derimod var tillavet af SteenkuIstjære, hvilket Materiale som bekjendt er høist upaalideligt, fordi det revner og sprækker ved Temperaturforandringer. Da det ved en i Kjøbenhavn foretagen Undersøgelse af en stor Deel Asfaltbelægninger saavel ved offenlige som ved private Belægninger endvidere er blevet godtgjort, at disse ikke indeholde Spor af Asfalt, men ligeledes ere tillavede af SteenkuIstjære, som leverer et asfaltlignende Produkt til en langt billigere Priis, og hvorved der altsaa tjenes betydeligt, medens Staten eller andre Forbrugere dog derved skuffes paa Soliditetens Bekostning, skulle vi, siger "Rgtd", ikke undlade at henlede de offenlige Autoriteters og navnlig Statsrevisorernes Opmærksomhed paa dette Bedrageri, der har været drevet upaatalt i meget lang Tid tilbage, og tilstrækkelig forklarer den herskende Mistillid mod Asfalt, medens delte fortrinlige Materiale i sin ægte Tilstand i andre Lande nyder en udstrakt Anvendelse.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 27. december 1865).

Vinterbillede fra Vesterbrogade, tegnet af Otto Bache. Illustreret Tidende nr. 281. 12. februar 1865.

- Paa Bryggeriet "Svanholm" indtraf der iforgaars Efterm. det Uheld, at den store Kjelder, hvori Malten opbevares, løb fuld af Vand, og at et meget stort Parti Malt derved tildeels blev ødelagt. Som bekjendt bliver det Stykke af Rosenaaen, der løber langs Jernstøberiet "Svanholms" Grendse, i denne Tid forlagt til Naboeindommen "St. Jørgenslund", i hvis Have der er muret en stor Cloak. Da Muurverket er saa nyt, nærede den vedkommende Techniker Betenkelighed ved at lade Vandet faae Løb gjennem denne Cloak. Det i Torsdags indtraadte stærke Tøveir satte imidlertid en saa rivende Strøm ind i den gamle Aa, at Vandet steeg op til Aabredderne, og de underjordiske Afløb, der fra de tilstødende Bygninger munde ud i Aaen, fyldtes. Følgen heraf var blandt Andet den omhandlede Beskadigelse af den lagrede Malt. Rimeligviis vil der blive krævet Erstatning af Frederiksberg Commune for det herved opstaaede Tab. (Dgt.)

(Aarhuus Stifts-Tidende 9. januar 1872).

I juli 1884 døde etatsråd Heyman og efterlod sig en formue på ca. 4 millioner kroner. Dog ikke iberegnet hans tre faste ejendomme hvoraf Bryggeriet Svanholm var det ene. 

I slutningen af 1884 indrettede bryggeriet en lille tunnel under dæmningen "Svineryggen" over en grund på den østlige side af Vodroffsvej og jernbaneskinner over vejen for at transportere is fra Sankt Jørgenssø til bryggeriet. I starten af 1885 nedsatte flere bryggerier, Tuborg og Bryggeriet Svanholm prisen på øl. I vinteren 1890 berettedes om at isen var 8½ tomme tyk. Isen blev hugget med økser, foregik før mørkets frembrud og samlede en talrig skare tilskuere. I januar 1896 omkom to personer der havde bevæget sig ud på isen og faldt i den rende som var fremkommet ved isningen til bryggeriet. I februar 1897 døde en vognmandskusk da han blev kørt over af en af isvognene så hans underliv blev knust.

Fest for Arbeiderne paa Bryggeriet Svanholm. Afvigte Lordag Aften havde Eieren af Bryggerier Svanholm Frederik Heymann foranstaltet en større Fest for samtlige Bryggeriets Arbeidere og Funktionærer med deres Hustruer og Børn (ialt 140 Personer). Festen afholdes i Seekamps Lokale, hvor Hr Heyman modtog Gjæsterne, for hvem der var arrangeret et Kæmpe-Juletræ, foruden at en hver af Deltagerne fik passende Foræringer. Der dansedes herefter, forevistes Skyggebilleder, og ved Fællesspisningen, der fandt Sted i Glassalen, hilste Hr. Heyman paany paa de Tilstedeværende, der senere i Sang og Tale bragte ham deres Tak. ligesom de faldne Udtalelser vidnede ikke alene om Arbeidernes Taknemlighed men tillige om deres velvillige Sindelag og gode Forhold til Eieren. Hver af Deltagerne fandt ved sin Kouvert et lille Festemblem og fik yderligere et Nr. til en Bortlodning, der fandt Sted efter Bordets Slutning, og ved hvilken Gevinsten var en lille Sparekassebog. Derpaa tog Dansen igjen sin Begyndelse og fortsattes til henad Morgenstunden med stort Liv, men tillige i den smukkeste Orden og Stemning.

(Dags-Telegraphen (København) 24. december 1884).

Ved en strejke hos Frederiksberg Sporvejsselskab i maj 1886 ankom grosserer Heymann fra Bryggeriet Svanholm og tilsagde de strejkende at ville givet alt det øl de havde brug for under arbejdsnedlæggelsen. Sporvognsfunktionærerne vandt strejken. Svanholm hørte til de billige bryggerier, idet en halv bajer kostede 6 øre. Ny Carlsberg 7 øre, Gamle Carlsberg 8 øre, Alliance 9 øre. 

Bannerindvielse. Paa Bryggeriet Svanholm fandt der igaar en lille Høitidelighed Sted, ved hvilken et nyt Banner med tilhørende Faner, anskaffede ved i længere Tid sammensparede Bidrag fra samtlige Bryggeriets Arbeidere og Funktionærer, blev afsløret og indviet. Det anselige Banner, der er af blaa Silke, bærer Bryggeriets Varemærke og Indskriften "Bryggeriet Svanholms Arbeidere 1887", og Bagsiden dannes af et Dannebrogsflag i Silke. I hele Personalets Nærværelse overraktes Banneret af en Deputation af Arbeidere med Sang og Musik til Bryggeriets Eier, Hr. Frederik Heyman, der med nogle Ord ledsagede Afsløringen og Indvielsen. Der fandt derefter en lille Kollation Sted, og den glade Stemning vidnede tilstrækkelig om det gode Forhold mellem Arbeiderne og deres Chef.

(Dags-Telegraphen (København) 23. maj 1887).

120,000 halve Bajere. I Følge Kontrakt med Festkomiteen, der forestod Arragementet af Socialdemokraternes Grundlovssest paa Fælleden, var det overdraget Bryggeriet "Svanholm at levere alt Øllet, der konsumeredes, mod at Bryggeriet afholdt Udgifterne ved Opsætteisen og Nedtagningen af 3 Danseestrader paa Festpladsen.

Der blev i Alt konsumeret ca. 120,000 halve Bajere fra Fad, foruden hvad der blev drukket af Øl paa Flaske.

Det blev dog ikke "Svanholm", der udelukkende kom til at levere Øllet, idet Vogne med Øl, udsendte fra to mindre Bryggerier, sneg sig ind paa Pladsen og solgte Bajerskøl under Foregivende af, at det var Hvidtøl, de kjørte med. Først Kl. blev disse Vogne paa Bryggeriet "Svanholm"s bestemte Forlangende bortviste af Politiet.

Der vil blive anlagt Sag mod de to Bryggerier, idet "Svanholm" vil søge at tvinge dem til at betale Skadeserstatning.

(Folketidenden - Ringsted 9. juni 1887).

I Nærheden af Duvalrestaurationen, bag denne ind imod Tivoli, lader Bryggeriet "Svanholm" opføre en Udstilling, der er mere aparte end egentlig Smuk.

(Nationaltidende 29. april 1888)

Foran Tuborgs vældige Flaske har Bryggeriet Svanholm nu næsten fuldført Opstillingen af en stor Pavillon med tre Taarne, der fra Øverst til Nederst ere beklædte med Ølflasker, Bunde, Halse og andre Bestanddele af saadanne. Der gaar vel ialt en Snes Tusind Flasker med hertil, og alene for de to Sidetaarnes Vedkommende er der medgaaet 705 Flasker og Dele af disse.

(Dagbladet (København) 2. maj 1888).

I 1888 havde Carl Jacobsen skrevet et brev til Lollandsposten vedr. nogle rygter om ham, og beskyldte en "venskabeligsindet kollega" for at stå bag. Dette fik den 14. juli 1888 samtlige bajerskøl-konkurrenter til at indsende en opfordring til Carl Jacobsen om at oplyse hvem det var. Blandt underskriverne var bl.a. Kühle som havde overtaget ledelsen af Gamle Carlsberg efter Carl Jacobsens far, I. C. Jacobsen, Tuborgs Philip Heyman og Svanholms Frederik Heyman. Tvisten mellem far og søn er beskrevet andetsteds på denne blog.

I slutningen af 1890 og januar 1891 var der forhandlinger om sammenslutning af nogle bryggerier. I marts samme år solgte Frederik Heyman bryggeriet Svanholm og ejendommen Vodrofsvej 6 til "De forenede Bryggerier" for 650.000 kr. I de efterfølgende år annonceredes endnu efter personale til bryggeriet. 

Den 11. juni 1894 skrev Frederik Heyman, Bryggeriet Svanholm, en klage i Dannebrog (København) 13. juni 1894 over et højt auktionssalær for nogle solgte bøger.

Dannebrog (København) 15. august 1895 meddelte at driftsbestyrer Fr. Heyman, Bryggeriet Svanholm var taget på rekreationsrejse til badestedet Ostende.

I oktober 1899 meddelte De forenede Bryggerier at de planlagde at nedlægge bryggeriet Svanholm i en nær fremtid. Den 19. juni samme år (1899) døde Frederik Heyman. Hans bogsamling af bl.a. Holberglitteratur blev testamenteret til Sorø Akademi. Resten blev solgt ved auktion. Efter overgangen til de Forenede Bryggerier indstilledes brygningen. 1900 overførtes Frederik Heymans mineralvandsfabrik Extra til Tuborg sammen med nogle andre virksomheder der fandtes på Svanholm. Resten blev lagt ind under Kroneøl-bryggeriet. I 1903 blev grundene solgt til bebyggelse.  

Hans Christian Harald Tegner (1853-1932): Frederik Heymann Ex Libris. 1895. Svanerne må vel hentyde til bryggeriets navn. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Det malt der tilvirkedes på Svanholm, produceredes herefter på Trekroner. I marts 1901 annoncerede De forenede Bryggerier med udlejning af lokaler fra de nedlagte bryggerier Aldersro, Svanholm, Rabeshave og Frederiksberg. Bygningerne blev nedrevet 1903/1904. I området blev Prinsesse Maries Alle anlagt. Det nye byggeri blev opført af "De forenede Byggeselskaber" som var omdannet af Valdemar Nielsens Byggeforretning. Med en aktiekapital på 2½ mill. kroner var det største af sin slags på det tidspunkt. Det opførte derudover "Jørgensborg" (Vesterbrogade), St. Thomas, Søfryd, m.m.

Brødrene brygger Frederik Heyman (1849-1900) og Carl Isac Heyman (1855-1929). Gravsten på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Ved folketællingen 1885 ses han at være ugift, Gammel Kongevej 68. Han har en husholderske Nanna Malmqvist (52 år). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Bryggeriet "Trekroner", Valby. (Efterskrift til Politivennen)

 Indbydelse til tegning

af

Aktier og Obligationer

i aktieselskabet

"Bryggeriet Trekroner".

Under ovenstående navn er der stillet et aktieselskab med det formål at drive produktion af overgæret øl.

Aktieselskabets bryggeri vil blive anlagt i Valby hvor selskabet har sikret sig et areal af 5 tdr. land. Dets anlæg og indretning vil ske under tilsyn af herr. bryggeriinspektør C. I. W. I. Lüders, der som direktør vil forestå ledelsen af bryggeriets drift.

Bryggeriet vil blive anlagt efter de nyeste og bedste principper hvorved på den ene side vil vindes garanti for fremstillingen af godt og ensartet produkt og på den anden side opnås fordelene ved en rationel økonomisk drift.

Det forventes at driften vikl kunne påbegyndes i sommeren 1899. Aktieselskabets driftsår løber fra 1. oktober til 30. september. Det første driftsår vil omfatte tiden fra driftens påbegyndelse til 30. september 1900.

Til anlægsomkostniger og driftskapital vil udkræves kr. 900.000 hvoraf kr. 300.000 tilvejebringes ved et partialobligationslån, kr. 600.000 ved udstedelse af aktier. Partialobligationslånet der forrentes med 5 pct. p. a. sikres ved 1. prioritets panteret i aktieselskabets faste ejendom med materiel og driftsinventar, hvis samlede anskaffelsessum vil andrage ca. kr. 800.000.

For lånet udstedes en hovedobligation med tilhørende 300 stk. partialobligationer a kr. 1.000 forsynede med halvårlige rentekupons pr. 2. januar og 1. juli, første kupon pr. 1. juli 1899.

Hovedobligationen deponeres i Nationalbanken der i samme vil blive stillet som repræsentant for partialobligationerne. Fra og med året 1905 amortiseres lånet ved udtrækning til indfrielse af partialobligationer til et beløb af mindst kr. 15.000 årlig.

Af partialobligationslånet er fast overtaget kr. 100.000, af aktierne kr. 150.000, resten

Kr. 200.000 partialobligationer

og kr. 450.000 aktier

udbydes til tegning.

Tegningen sker ved d'herrer J. S. Salomonsen & Co. der er bemyndigede til på aktieselskabets vegne at modtage og kvittere for de indbetalte beløb, for hvilke der udstedes interimsbeviser som i sin tid vil blive ombyttede henholdsvis med obligationer og aktier. Selskabets love henligger til eftersyn på tegningsstedet.

København den 15. juni 1898.

Bestyrelsen for aktieselskabet "Bryggeriet Trekroner"
Alfred Benzon, apoteker og fabrikejer.
F. E. v. d. Aa Kúhle, fabrikant, bestyrelsens formand.
L. Zeuthen, overretssagfører.

_____

I henhold til foranstående indbydelse modtager vi tegning af

a) kr. 450.000 aktier i aktieselskabet

"Bryggeriet Trekroner"

i stykker på kr. 2.000 og kr. 500 til pari kurs, at betale med

25 pct. ved tegningen,
25 pct. den 1. oktober d. å.
25 pct. den 2. januar 1899
25 pct. den 1. april 1899

Af de indbetalte beløb godtgøres en rente af 5 pct. p. a. fra indbetalingsdagen til 1. april 18989, hvilken rentegodtgørelse reguleres ved indbetalingen af den sidste rate.

b) Kr. 200.000 5% 1. prioritets partialobligationer

i aktieselskabet "Bryggeriet Trekroner"

i stykker på kr. 1000 til pari kurs, at erlægge enten kontant ved tegningen eller med

50 pct. ved tegningen
50 pct. den 2. januar 1899.

af de indbetalte beløb godtgøres en rente af 5 pct. p.a. fra indbetalingsdagen til 1. januar 1899, hvilekn rentegodtgørelse reguleres ved de originale obligationers udlevering.

Udebliver nogen indbetaling - enten på aktier eller på obligationer - mere end 8 dage efter de fastsatte terminer, er selskabet berettiget til at betragte den som ikke rettidig præsteret.

Tegningen foregår på vort kontor, Amagertorv nr. 7, 1. sal:

Onsdag den 22. juni og
torsdag den 23. juni.

I tiden fra 10-2 og sluttes når de fremlagte beløb er tegnede, dog forbeholdes eventuel reduktion.

D. u. s. 

J. S. Salomonsen & Co.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. juni 1898. Også publiceret i en lang række andre dagblade)

I en  artikel om "Aktiemæthed" der blev bragt i flere aviser, nævnes bryggeriet som et af flere eksempler:

Og endnu mere slående er det at i aktieselskabet "Bryggeriet Trekroner" - der syntes at måtte have de bedste chancer og under hvis indbydelse til tegning en Kühles navn figurerede (en omstændighed der kunne tyde på en vis forbindelse med Gamle Carlsberg) i dette foretagende er der faktisk kun tegnet for ca. 40.000 kr. aktioner af de udbudte 450.000 kr.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 20. juni 1898)

Et nyt bryggeri

Et helt nyt brygger er i sin vorden ude i Valby. Bryggeriet får navnet "Trekroner" og skal ledes af en broder til direktør Kühle på Gl. Carlsberg samt fhv. overinspektør ved "De forenede Bryggerier" hr. Lüders.

Det betydelige anlæg er allerede godt fremskredet og skal efter bestemmelsen stå færdigt til foråret.

Som specialitet vil man kaste sig over krone-øllet. Ved siden deraf er der tale om et stort pilsnerbryggeri.

(Dannebrog (København), 28 september 1898).

Frederik Emil van der Aa Kühle (1852-1902) var fabrikant og 1901-1902 medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Hans langt mere kendte bror var Søren Anton van der Aa Kühle (1849-1906) var brygmester og direktør for Gamle Carlsberg, udpeget af J. C. Jacobsen som sin efterfølger. Dette skete i 1887, fra 1901 som overdirektør. Fra 1903 boede han på villa Solbakken i Valby og er begravet på Vestre Kirkegård. 

Firma-Anmeldelse

I henhold til lov 1. marts 1889 om handelsregistre mm. bekendtgøres herved at jeg under d.d. har modtaget anmeldelse om at et aktieselskab under firma "Bryggeriet Trekroner Aktieselskab" driver fabrikationsvirksomhed med hjemsted i Valby, Hvidovre sogn. Bestyrelsen af aktieselskabet, hvis vedtægter er af 18. juni 1898, består af fabrikant F. E: van der Aa Kühle af Valby, bestyrelsens formand, fabriksejer og apoteker Alfred Benzon, R. af København, samt overretssagfører L. Zeuthen af København. Ret til at tegne selskabets firma har to medlemmer af bestyrelsen i forening. Aktiekapitalen, der er fuldt indbetalt, udgør 600.000 kr. i aktier på 2.000 og 500 kr. lydende på ihændehaveren. Bekendtgørelse til medlemmerne skal ske i den til optagelse af offentlige bekendtgørelser i København autoriserede avis.

Københavns amts søndre birk, den 17. maj 1899.

Høst.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. maj 1899). 

De forenede Bryggerier

Den i morgen forestående generalforsamling bliver formentlig meget livlig idet omtrent halvtredje mill. kr. i aktier vides at ville blive repræsentererede, hvorfor lokalet er forlagt til Koncertpalæet.

Hele den gamle bestyrelsen siges at ville nedlægge mandaterne, og en ny mindre bestyrelse antages at ville blive valgt, bestående af nogle medlemmer af den ældre bestyrelse samt af nye mænd, blandt hvilke apoteker Alfr. Benzon og lektor Johannsen nævnes. 

Efter forlydende agtes flere ejendomme med nedlagt bryggerier bortsolgte (således Svanholm og Kongens Bryghus samt mulig en eller et par til), mens hvidtølsbryggeriet "Trekroner" som er af ny og fortrinlig indretning, påtænkes købt.

Man venter endvidere forslag til lovændringer om ansættelse af en eller flere driftsdirektører, og på Børsen i går antoges direktør Dessau på Tuborg samt direktør for bryggeriet "Trekroner" i Valby, Kühle, eventuelt at have de bedste chancer.

(Dagens Nyheder, 18. maj 1899).

Bryggeriet Trekroners bygning i Valby i 2019, Trekronergade 26. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I København skal det i forgårs være kommet til tumulter. Herom melder et telegram: På bryggeriet "Trekroner" i København hvis metier står udenfor arbejdsgiverforeningen, blev i tirsdags nogle af arbejderne overfaldet af de udelukkede. Arbejderne der fredelig gik fra deres gerning, blev gennembankede på det frygteligste.

(Dannevirke, 1. juni 1899).

Aktieselskabet

De forenede Bryggerier

I henhold til lovenes § 11 indkaldes herved en ekstraordinær generalforsamling til tirsdag den 20. juni d. å. kl. 3:30 efterm. i Koncerpalæet, Bredgade 28, med følgende dagsorden:

1. Forslag fra en kreds af aktionærer om køb af bryggeriet "Trekroner"
2. Forslag til og ændringer derunder bemyndigelse for bestyrelsen til at udvide aktiekapitalen og forøge obligationslånene.
3. Valg af bestyrelse.

Adgangskort til generalforsamlingen fås mod legitimation af egenskaben som aktionær på den i lovenes § 15 foreskrevne måde fra den 12. til den 17. juni, begge dage inklusive, daglig kl. 10-2 på aktieselskabets hovedkontor, Vestergade 18.

København den 6. juni 1899.

Bestyrelsen for aktieselskabet
"De forenede Bryggerier"

Aktieselskabet

Bryggeriet "Trekroner"

I henhold til aktieselskabets loves § 8 indkaldes herved til overordentlig generalforsamling til tirsdag den 20. juni d. å. kl. 12 form. i Hotel "Dagmar", Vestre Boulevard 12, med følgende

Dagsorden: 

Forslag om eventuel opløsning af aktieselskabet i henhold ti lovenes § 32.

Stemmesedler udleveres mod legitimation af stemmeret på vekselerfirmaet J. S. Salomonsen & Co.'s kontor, Amagertorv nr. 7, 1. sal, fra 12. til 17. juni inklusive, daglig kl. 10-2

Københavns den 6. juni 1899

Bestyrelsen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 6. juni 1899).

De forenede Bryggerier.

Generalforsamlingen på tirsdag.

Skal Bryggeriet "Trekroner" købes og etatsråd Fritsche genvælges?

Der er al udsigt til, at den nye, ekstraordinære generalforsamling, der på tirsdag skal afholdes i "De forenede Bryggerier", vil blive ikke mindre bevæget end den, der fandt sted den 19. april, og på hvilken den gamle bestyrelse til sin egen overraskelse hentede sig et mistillidsvotum så eklatant som vel sjældent nogen bestyrelse i et aktieselskab har fået.

---

Hvad angaar købet af bryggeriet "Trekroner", er der meget delte meninger blandt aktionærerne. Det nye bryggeri er endnu ikke færdigt; det har altså ingen kundekreds, og ingen mo'ers sjæl kan vide, af hvad værdi eller betydning det kan være for "De forenede Bryggerier" at erhverve dette aktiv, der i det højeste kan betragtes som en fremtidsmulighed. "Trekroner" skal udelukkende være et hvidtølsbryggeri. "De forenede Bryggerier" har imidlertid allerede et sådant der ganske tilfredsstiller deres nuværende afsætning på dette område, men det er næppe heller ønsket om at udvide hvidtølsproduktionen, der har fremkaldt tanken om at erhverve "Trekroner. Det forlydende har vistnok ret som siger, at købet af "Trekroner" er det offer, der skal bringes visse vrede guder for at få gennemført en forhøjelse af ølprisen. Forklaringen hertil skal være den, at hr. Kühle, der sammen med apoteker Alfr. Benzon og overretssagfører Zeuthen o. fl. danner det endnu ufærdige bryggeris tilkommende bestyrelse, er en bror til GI. Carlsbergs chef, kaptajn van d. Aa Kühle, med hvem etatsråd Haurowitz ikke stod på en sådan fod, at der mellem dem kunne føres nogen forhandling om en prisforhøjelse til delvis dækning af ølskatten.

Så vidt vi har kunnet erfare, er man fra oppositionens side absolut ikke begejstret for købet af "Trekroner", men det anses dog ikke for umuligt, at man af de ovenfor anførte grunde i sidste instans akcepterer denne ordning.

Hvad man derimod decideret misbilliger, er dette, at "Trekroner"-spørgsmaalet opføres som nr. 1 på generalforsamlingens dagsorden, at det med andre ord bliver under den gamle bestyrelses Ægide, at dette vigtige - måske heldige, måske skæbnesvangre - skridt gøres, På dagsordenen er spørgsmålet opført som et forslag fra "en kreds at aktionærer". Man siger - vi véd ikke, med hvor megen ret - at den gamle bestyrelse eller i alt fald enkelte af dens medlemmer har været virksomme ved de underhandlinger, der i den sidste tid er førte for at få ordnet denne sag. Og her overfor er det at det fra oppositionens side gøres gældende, at hverken den gamle bestyrelse eller "en kreds af aktionærer" er i stand til at føre så vigtige forhandlinger på aktieselskabets vegne på fuldt betryggende måde. Man forlanger - og vi synes: med god ret - at dette arbejde og dette ansvar burde man have ladet ligge til den nye bestyrelse, der skal vælges på tirsdag, og efter sikkert forlydende vil de samme Herrer, der den 19. maj var oppositionens ordførere: Direktør Slomann, ingeniør Johannsen, ingeniør Zahrtmaan o. fl., stille forslag om. at hele "Trekroner"-spørgsmålet henvises til afgørelse af den nye bestyrelse.

Hvem der skal danne »De forenede Bryggeriers" nye ledelse, er det andet store spørgsmål, som i disse dage med meget stor iver drøftes af de interesserede parter.

(Artiklen fortsætter med at analysere valget til bestyrelsen, med navne)

- Hvem hr. Lassen er, véd vi ikke, ud over det, at han skal være en broder til plantageejer Lassen og netop i disse dage er vendt hjem fra Sumatra. Brygger J. Tvede har megen sympati for sig blandt aktionærerne af oppositionen; han tog som bekendt, afstand fra sine kolleger i den gamle bestyrelse, da disse vedtog at bevilge etatsraad Haurowitz 12.500 kr. om året for resten af hans funktionstid. D'hrr. Alfr. Benzon og Zeuthen er jo to meget udmærkede mænd, som fra den side naturlig er taget med som repræsentanter for det forventede nye aktiv "Trekroner".

---

(Dannebrog (København), 15. juni 1899. Dannebrog havde endvidere et interview den 17. juni 1899 i anledning af generalforsamlingen med bankdirektør Heide, som var en af de største aktionærer i "De forenede Bryggerier").

En aktionær indrykkede et læserbrev i flere aviser (se fx København 18. juni 1899), hvori han angav at årsagen til at de interessenter i "Trekroner" gerne ville slippe af med bryggeriet ved at sælge det. 

Bryggeriet "Trekoner" vedtog på generalforsamlingen  20. juni 1899 at bemyndige bestyrelsen til at overdrage samtlige aktiver og passiver til "De forenede Bryggerier". Herefter blev aktieselskabet opløst. Grunden var at forudsætningen for at danne selskabet var at vinde på den krig som dengang var mellem bryggerierne. Da den nu var forbi og ingen udsigt var til at den ville bryde ud igen, var et salg nødvendigt for at slippe for tab, bortset fra det som fulgte af lockouten. (Se fx Nationaltidende, 20. juni 1899).

De forenede Bryggerier køber Bryggeriet Trekroner.

Oppositionen stemmes ned.

I Gaar Eftermiddags holdt "De forenede Bryggerier" endelig sin saa længe bebudede Generalforsamling, og det viste sig straks, at skønt Oppositionens Mænd var mødt ganske mandstærk op, havde de store Kuponklippere denne Gang vidst at gardere sig. 

De mødte med Bankdirektør Heide i Spidsen, og Heide gav Enhver, som ikke vilde være med til at købe "Bryggeriet Trekroner", Attest for at være en Klodrian.

Ester at det ved Afstemningen havde vist sig, at Oppositionen kun mønstrede 5,521 Stemmer, medens Heide mødte med 22,042 Stemmer, tabte d'Hrr. helt Modet og gik saa vidt, at de endog opgav at sætte en eller to Mand ind i Bestyrelsen. En Ting havde de Folk lært, og det var, at de vel en enkelt Gang kunde komme i Flertal, men det var kun, naar Kapitalisterne havde lidt groft Arbejde, der helst skulde udføres af andre.

Efter at Højesteretssagfører Shaw var valgt til Dirigent, tog man straks fat paa Kampen. Fra en Kreds af Aktionærer var der stillet Forslag om at købe Valby Bryggeriet "Trekroner", og de havde taget Højesteretssagfører P. G. C. Jensen med som Ordfører.

P. G. C. Jensen anbefalede at købe Bryggeriet "Trekroner" for en Sum af 900,000 Kroner. Ved at købe dette udmærket indrettede og godt byggede Bryggeri vilde man gøre en god Forretning og undgaa en skarp Konkurrence. (Hm ! Hm!)

Direktør Slomann maatte beundre den Snildhed, hvormed den gamle Bestyrelse havde forstaaet at forplumre Situationen. Der fik Bestyrelsen et rent Mistillidsvotum, men nu lader det til, at Købet af Trekroner skal bevirke en Kovending. Jeg vil advare imod dette Køb. Der er vist ikke en Gang Vand nok derude.

Direktør Larsen (Privatbanken) var ikke glad for den sidste Generalforsamling. Han troede, at en Mængde Aktionærer havde misforstaaet Situationen og stemt galt. (Munterhed.) Taleren anbefalede Købet af Trekroner baade som privat Aktionær og som Leder af Bryggeriets Bank.

Slomann: At købe sine Konkurrenter ud, er det værste, man kan tænke sig, thi derved opmuntrer man dem. Ved man, at De forenede Bryggerier køber ethvert Bryggeri, da er det jo en sikker Vej at tjene Penge.

Direktør Kühle erklærede, at der var rigeligt Vand ved Valby-Bryggeriet.

Ingeniør Zahrtmann: Man borer endnu efter Vand ved Valby, og man kan lige saa godt risikere at bore Vand bort, som faa det.

Etatsraad Fritsche: Situationen har været vanskelig for os, men vi ved, at vi med Trekroner vilde faa en sideordnet Konkurrence, medens vort Øl nu er bedre end vore Konkurrenters. Køber vi Trekroner, faar vi en bedre Pris i Stedet for Konkurrencetab.

- Ingeniør Johansen: Forslaget om dette Køb burde være ledet af en Bestyrelse, der havde Aktionærernes Tillid. Skal Købet nu lægges i den nye Bestyrelses Haand, saa lad det endelig ikke blive de samme Mænd, som nu sidder i Trekroners Bestyrelse. Ikke sandt! Vi er jo ked af, at Køber og Sælger eer en og samme Person. (Bifald.)

Alfred Christensen anbefalede at tale rent ud af Posen. Nu siger man, at Bestyrelsen slet intet har havt med dette Salg at gere; men allerede paa sidste Generalforsamling blev der forelagt Forslag om Udvidelse af Aktiekapital og Prioritetsgæld, og Enhver ved, at disse Penge skulde bruges til Køb af Trekroner. (Hør!)

Direktør Heide: Det er en klog Gærning at købe "Trekroner", og gør De det ikke, er De ukloge, Lad os købe den billige Grund i Valby og sælge De forenede Bryggeriers dyre Grunde i København.

Alfred Christensen: Lad os ikke bryde os om, hvad Hr. Heide siger (Munterhed).

Der skrides nu til Afstemning om en Ændring, der er stillet af Ingeniør Johansen og gaar ud paa, at Bestyrelsen kun skal købe "Trekroner" i det Tilfælde, at den finder det forsvarligt. Forslaget forkastes med 22,042 stemmer imod 5521.

Endelig vedtoges det at købe "Trekroner" for 900,000 Kr. Heraf betales 300,000 Kr. med Partialobligationer og Resten i De forenede Bryggeriers Aktier.

Et meget udførligt Forslag til Forandring af Selskabets Statuter vedtoges uden Afstemning. Ligeledes valgtes uden Afstemning hele den foreslaaede Bestyrelse : Grosserer Fritsche, Direktør Jørgen Tvede. Administrator Lassen, Apoteker Alfred Benzon, Direktør Kühle og Overretssagfører Zeuthen

(Social-Demokraten 21. juni 1899.)

Se fx også Adresseavisen, 21. juni 1899 og udførligt referat i Dagbladet (København), 21. juni 1899. Pga lockout blev fuldførelsen af byggeriet forsinket. Maltgøreriet kom dog i gang i løbet af januar 1900.

I juni 1914 udbød De Forenede Bryggerier "Trekroner" til salg. I marts 1915 blev det købt af aktieselskabet Ballins Sønner som indrettede det til garveri.