I 1857 købte bageren Troels Caspar Daniel Marstrand Vodroff Mølle på Vodroffsvej 25. Da den brændte i 1865, opførte han på en del af grunden sammen med brændevinsbrænder og grosserer Jens Lund "Marstrands Dampmølle", og senere hvidølsbryggeriet (senere A/S Marstrands Bryggerier og Krone-Øl-Bryggeriet). Firmaet gik under navnet "Troels Marstrand", og bryggeriet blev ledet af kaptajn Ingwersen indtil 1873, hvor Troels Marstrands søn Otto Marstrand, overtog ledelsen. Han begyndte at producere bajersk øl 1874, og bryggeriet blev snart et af de største i København.
I 1882 begyndte bryggeriet som det første at sælge kunstis i almindeligt salg (krystalis). I 1884 opkøbte bryggeriet Aldersro og bryggerier blev overdraget til det i den anledning stiftede "Aktieselskabet Marstrands Bryggerier". Den første bestyrelse bestod af etatsråd og formand Fritsche, overretssagfører N. G. Mygind, M. R. Rubow, Jens Lund og Otto Marstrand.
Annonce for en "Flügelpumpen" som ifølge denne skulle være brugt i Marstrands Bryggeri. (Fra Allgemeine Zeitschrift für Bierbrauerei und Malzfabrikation. nr. 22, 1882.
Selskabet forsøgte uden synderlig markedssucces at lancere en ny type lys øl, Wienerøl. Otto Marstrand var formodet Venstre-mand, i modsætning til "Højre"-bryggerierne Carlsberg og Tuborg, hvilket smittede af på forbrugerne - mange (påvirket af det voksend Social-Demokratiet) ville ikke købe Tietgens "Højre"-øl:
Kjøbenhavn, den 2den Januar 1885. Af de industrielle Foretagender, som er opstaaede her i Landet i Løbet af det sidste Par Decennier, har ingen i den Grad slaaet an som Bajerskøl-Bryggerierne. Vore største Kapitalister have jo erhvervet sig deres Formuer ved at brygge bajersk Øl, og det er derfor intet Under, at deres Held har fristet adskillige til at forsøge sig i lignende Retning. Hidindtil er Forsøget lykkedes for de fleste; saa vidt man ved, er de fleste Bajerskøl-Bryggerier - og deres Tal er jo allerede ikke saa ringe - rentable Foretagender. Den eneste, som paa dette Felt har været absolut uheldig, er mærkværdig nok Etatsraad Tietgen. Hans store Planer med Tuborg Fabriker - der skulde være et Bryggert i stor Stil, ikke blot for den indenlandske Konsum, men ogsaa for en betydelig Udførsel, og ikke blot dette, men tillige Fabrik for Tilvirkning af alt, hvad der behøvedes i Øl-Industrien - navnlig Bouteiller - og til Forædling af Biprodukterne - denne Plan blev til intet. Hvad enten Fejlen nu laa i, at Anlæget var for kostbart, eller den indsatte Direktion mindre dygtig, eller Virksomheden for stor anlagt, nok er det, Tietgen trak sig ud af Foretagendet. Fabrikerne bestaa vel endnu, men den nuværende Bestyrelse har ikke mindre end den foregaaende haft store Vanskeligheder at kæmpe med; den har nu baseret Forretningen paa et mere beskedent Grundlag, og der er Udsigt til, at den herefter vil faa en roligere Tilværelse - lidt Bryderi med Socialdemokraterne, der paa Grund af Arbejderforholdene ved Fabriken have et Horn i Siden paa Direktør Ph. W. Heymann - fraregnet. - I de sidste Dage har et nyt Foretagende i Branchen hendraget Opmærksomheden paa sig, nemlig Bryggeriet ved Vodroffvej, der nu drives under ét med Aldersro Bryggeri under Navnet "Marstrands Bryggerier". - Vodroffvejs Bryggeri var oprindelig Dampmølle - velbekjendt af enhver, der blot en Gang har set de store, solide, røde Fabriksbygninger - og den ejedes da af Grosserer Jens Lund. Denne er en selvgjort Mand. Han hører til dem, der fra fattig Karl har arbejdet sig op til en betydelig social Stilling. Fra Magasinkarl er han avanceret til selv at blive Korngrosserer og derefter Storfabrikant. At han er en dygtig og resolut Mand, kan skjønnes alene deraf, at han, saa snart der viste sig Stagnation i Møllebedriften, hurtig omdannede en Del af sin store Mølle til Bryggeri og med Kraft kastede sig over denne ny virksomhed. Foretagendet er dog nu sagtens bleven ham for stort til at bæres paa eget Ansvar; thi fra Maj i Fjor er det gaaet over til et Aktieselskab, og Jens Lund er fra at være Eneejer bleven Direktør, en Myndighed, han deler med sin Svoger, Brygmester Otto Marstrand. Kontrollen føres af et Forretningsudvalg med Grosserer H. Fritzsche som Formand. Aldersro er senere bleven tilkjøbt, og den bogførte værdi af Selskabets Aktiver er derefter noget over 3½ Mill. Kr. Aktiekapitalen er 1,800,000 Kr., og Størsteparten af Aktierne er endnu paa J. Lunds Hænder; han er saaledes faktisk endnu den, der har den afgjørende Myndighed. Den første Kampagne er særdeles lovende for det ny Selskabs Fremtid. I de otte Maaneder, hvori det har bestaaet, er der produceret og solgt 70,000 Tdr. Øl og formalet 9½ Mill. Pd. Mel, og der er tjent 277,120 Kr., deraf 246,169 Kr. ved Bryggeriet og 27,000 Kr. ved Møllen. Ved Siden af at afskrive temmelig betydelige Beløb paa Inventarium og Beholdninger, kunde Selskabet efter denne Begyndelse henlægge over 18,000 til et Reservefond, 12.686 Kr. til et Understøttelsesfond for Selskabets Funktionærer og Arbejdere og dog byde Aktionærerne et Udbytte af 10 pCt. p. a. Det er intet Under, at Bestyrelsen efter en saadan Begyndelse er bleven fortrøstningsfuld og har besluttet en Udvidelse af Virksomheden. Den paatænker fra i Aar at konkurrere med Tuborg i Fabrikattonen af Pilsner-Øl og vil optage Fabrikationen af en ny Ølsort, kaldet "russisk Taffeløl."
(Lolland-Falsters Folketidende 5. januar 1885)
Otto Marstrand var også involveret i travsport:
Et Selskab til Travsportens Fremme er nylig dannet i Kjøbenhavn efter Indbydelse af d'Hrr. Brygger I. Tvede, Dyrlæge, Baron O. Eggers, Brygger Otto Marstrand og Propr. Frd. Breit. De udtale i Indbydelsen bl. a., at Afholdelsen af Kapløb i Trav har vist sig som en mægtig Løfteftand til Fremme af Landhesteavlen, hvad Exemplet i flere Lande udviser. Travsportens Evne til at indvirke paa Frembringelsen af gode, kraftige Kjøreheste er især iøjnefaldende der, hvor Hesteracen er svært bygget. Travsportens Indflydelse paa dette Omraade staar ved Siden af Væddeløbenes Indvirkning paa Kavallerihestens Forbedring i de Egne, hvor Hesteracen er let. Travsporten antages ligeledes at vilde kunne trives her i Landet og gavne dets Hesteavl ved at bidrage til Frembringelsen af gode, kraftige Kjøreheste, som man i de senere Aar hyppig har maattet hente fra Udlandet. Foreningen vil fremme sit Formaal ved Travløb om Præmier, dels for Heste hjemmehørende i Danmark, dels for Heste fra andre Lande, og ved at virke hen til eventuelt at støtte Oprettelsen af Baner til Afholdelse af Travløb paa forskjellige Steder i Danmark og forøvrigt ved alle Midler, som erkjendes for virksomme til Travsportens Fremme. Til Anlæg af den første Travbane i Danmark er allerede af et Interessentskab kjøbt et Terræn i Kjøbenhavns umiddelbars Nærhed, hvor der tænkes anlagt en Bane af henimod en engelsk Mils Længde til Travkjørsel, i en langstrakt Oval af ca. 120 Alen som mindste Diameter, hvor der agtes afholdt Travløb en a to Gange maanedlig om Sommeren. Udenfor denne anlægges en Ridebane til daglig Ridning af Selskabets Medlemmer. Det aarlige Medlemsbidrag er ansat til 10 Kr. Foreningen konstituerede sig forleden og valgte, foruden Indbyderne, til Bestyrelse d.Hrr. Konsul Broberg og Oliemøller Carl Petersen jun.
(Skive Folkeblad 29. juni 1885)
Travbanen lå på et lejet areal ved Lundehussøen på den østre del af det der nu er Lyngbymotorvejen nord for Ryparken Station. Det første løb på kulslaggebanen var den 6. september 1885. Otto Marstrand satsede imidlertid på racerne Frederiksborg og Knabstrup, mens Tvede mere var til de hurtigst tænkbare heste uanset race. Uenigheden førte til et brud i 1890 mellem de to. Tvede stiftede herefter den 10. april 1891 sammen med andre Det Danske Travselskab. Året efter kunne Charlottenlund Travbane afholde første løb. Kjøbenhavns Travbane fortsatte året ud, men Marstrand emigrerede samme år.
En Eksekutionsforretning i Cirkus
I Søndags Aftes kl. 12 blev der hos Restavratøren i Cirkus ved Kongens Foged og paa Rekvisition af en Prokurator som Repræsentant for Fordringshaveren - en bekendt større Ølbrygger her i Byen - foretaget en Eksekution, der havde et noget brutalt Præg, og som har vakt en Del Opsigt blandt dem, der kender Sagen.
Efter at Restauratoren havde gjort Regnskabet op med sine Tjenere og havde faaet ca. 1100 Kr. i Kassen som Dagens Indtægt, mødte en Fogedassistent med 2 Vidner samt Prokuratoren og lagde Beslag paa alt, hvad der fandtes af Penge, saaledes at der ikke blev en Øre tilbage.
Det var naturligvis en ubehagelig Overraskelse for Restauratøren paa den Tid af Døgnet at modtage et saadant Besøg, der var en ligefrem Overrumpling, men da den Slags Forretninger nu en Gang er juridisk berettigede, naar Fogden giver sit Samtykke, er der intet at indvende mod denne Side af Sagen. Derimod ser den lidt anderledes ud, hvad Fordringshaveren angaar. Som vi har erfaret, forholder Sagen sig i al Korthed saaledes: Den nuværende Restavratør i Cirkus, der er en stræbsom og hæderlig Mand, overtog Forretningen sidste Vinter paa Betingelser, der hidtil har givet ham ikke saa faa Vanskeligheder at kæmpe med. Han paatog sig, foruden en Del andre Forpligtelser, at udrede til Forgængeren en Sum af 6000 Kr., hvoraf 3000 betaltes kontant, medens Resten skulde fra Juni Termin betales i ugentlige Afdrag, der ogsaa hidtil var erlagt punktlig. Ved sidste Indbetaling kom Afdraget én Dag for sent, og dette var Grunden til Fogedforretningen. Fordringen paa Restauratøren var af Vedkommende bleven transporteret til Ølbryggeren, der straks og paa ovennævnte Maade benyttede sig af den ene Dags Forsinkelse til at tage hele Søndagens Indtægt ved Hjælp af Kongens Foged. Skønt det som sagt var en ubehagelig Overraskelse har det dog ikke havt videre Følger for Restavratøren, der ved Hjælp fra anden Mand, som blev oprørt over den brutale Fremgangsmaade, fremdeles er i Stand til at klare sine Forpligtelser.
(Social-Demokraten 10. september 1887).
Eksekutionsforretningen i Cirkus.
Vi har modtaget følgende:
Hr. Redaktør!
I Anledning af Deres Artikel i Dag om en Eksekutionsforretning i Cirkus vil jeg bede Dem give Plads for følgende Bemærkninger, der nærmere vil oplyse, hvorledes det forholder sig med Sagen.
Den 1ste Januar overtog jeg Restavrationen i Cirkus paa det Vilkaar, at jeg skulde betale den Gæld, som den forrige Restauratør havde stiftet, samt endvidere til ham udrede en Afstaaelsessum af 6000 Kr., hvoraf de 3000 betaltes kontant. De andre 3000 Kr. skulde have været udbetalt i Juni Termin, men grundet paa Forholdene var det mig umuligt at betale den hele Sum paa en Gang. Ved frivilligt Forlig blev Sagen derpaa ordnet saaledes, at jeg ugenlig (hver Mandag) skulde betale 100 Kr. Der var imidlertid, som Skik og Brug er, tilstaaet mig 2 Løbedage, saaledes at Pengene kunde betales om Onsdagen, og jeg har hidtil sørget for, at Afdragene er bleven betalt regelmæssigt.
Da mit Bud Onsdagen den 31te Avgust om Eftermiddagen henvendte sig til Prokurator Pagh som Inkassator for at betale Afdraget, var Kontoret lukket, og da jeg Torsdag Formiddag sendte Pengene til Hr. Pagh, blev der ganske vist givet mig Kvittering for dem, men under Reservation. Da jeg ikke kunde tænke mig, at der skulde gøres et saadant Skridt imod mig som det i Søndags foretagne, fordi jeg ikke kunde faa afleveret mit Afdrag, inden den lovlige Tid var udløben, vil Enhver kunne forstaa den Harme, som greb mig, efter at Fogedforretningen var udført. Jeg har hidtil betalt regelmæssigt, hvad jeg skulde, og det forekommer mig mildest talt at være en mindre smuk Optræden af et Bryggeri som Marstrands - thi det er Hr. Otto Marstrand, der har ladet Eksekutionsforretningcn foretage, efter at han paa cn eller anden Maade er kommen i Besiddelse af Fordringen paa mig. Hr. Marstrand er ganske vist ikke Øl-Leverandør til Cirkus, men man tør vel ikke forudsætte, at det skulde være Grunden til hans noble Handlemaade.
Dette er i korte Træk Sagens Historie, som jeg kun har skreven for yderligere at supplere "Social-Demokraten"s iøvrigt korrekte Meddelelse, da den for mig ubehagelige Affære nu en Gang er bragt frem for Offenligheden. Jeg er dog slet ikke utilfreds med, at dette er sket. Publikum vil nu selv kunne dømme om, hvorledes Hr. Marstrands Handlemaade mod mig skal vurderes.
Cirkus-Restaurationen, den 10de September 1887.
Th. Christensen.
(Social-Demokraten 11. september 1887).
Eksekutionsforretningen i Cirkus.
Vi har modtaget følgende :
Til
"Social-Demokraten"s Redaktion.
I Anledning af de Artikler, der under Overskriften "En Eksekutionsforretning i Cirkus" findes optagne i "Social-Demokraten" for i Lørdags og Søndags, tillader jeg miq at udbede mig Plads for følgende Bemærkninger:
Den paagældende Eksekutionsforretning, der er foranstaltet af mig, er ikke som i Artiklerne anført, foretaget for Marstrands Bryggerier; disse har ganske vist paa et tidligere tidspunkt haft nogen Interesse i, at den paagældende Fordring blev betalt, hvilket er Grunden til at Forliget angaaende samme ogsaa lod paa Bryggerierne som Kreditor, hvorimod det Restbeløb, som Fordringen andrager, er Bryggeriene uvedkommende. Men skulde der i det hele taget være noget ved denne Eksekutionsforretnings Foretagelse, der trænger til farligt Forsvar, da er det formentlig indlysende, at Ansvaret herfor alene maa paahvile mig, idet Fordringen selvfølgelig fra det tidspunkt af, da den overdroges mig til Inkassation (i Slutningen af Juni Maaned d. A.) er min Raadighed undergivet: og at jeg ikke efter de forhaandenværende Forhold har gjort andet ved Forretningens Foretagelse end der ligefrem er min Pligt som Inkassator, det er jeg vis paa, at enhver, der kender Forholdene - altsaa ogsaa Hr. Restavratør Th. Christensen selv - vil være enig med mig i.
Endnu kan jeg ikke tilbageholde den Bemærkning, at jeg finder det temmelig mærkeligt for Hr. Christensens Vedkommende, at han, naar han har navngivet Hr. Direktør Otto Marstrand i den ene Henseende, ikke ogsaa har anført, at Hr. Marstrand var den Mand, der ved at forskaffe ham henstand med Betalingen af Restgælden, har hjulpet ham ud over de Vanskeligheder, han ved Eksekutionsforretningens Foretagelse var geraadet i.
København den 14. Septbr. 1887.
* * *
Hvis Hr. Otto Marstrand og andre, som nyder den Lykke at have Hr. Pagh til Sagfører, faar deres Handlinger forsvarede lige saa godt som sket er ovenfor med Hensyn til Eksekutionsforretningen i Cirkus, kan de sige at være vel rejste. Vi mener nemlig, at Hr. Marstrand vilde være bedre tjent med, at Hr. Paghs "Forsvar" ikke havde set Dagens Lys, eftersom det kun i et og alt bekræfter Rigtigheden af Hr. Christensens og vor Fremstilling, hvad selve den brutale Eksekution angaar, og dernæst nøder os til at imødegaa et Par Paastande, hvor ubehageligt det end kan være for Hr. Marstrand - og for os. Naar Hr. P. skriver, at han under de forhaandenværende Forhold ikke har gjort andet end hvad der var hans Pligt som Inkassator, det vil sige, paa en Maade som sket er i Cirkus, at gøre Eksekution hos en Mand Kl. 12 om Natten til Trods for, at han hidtil har svaret sine Afdrag til bestemt Tid, og derpaa tilføjer, at enhver, der kender Forholdene - selv Hr. Christensen - vil være enig med ham deri, saa tyder det paa, at Hr. P. enten er meget naiv eller ogsaa noget andet. Vi kan aldeles bestemt forsikre ham, at ikke en af de mange, der kender Eksekutionshistorien, har haft et anerkendende Ord tilovers for Hr. Marstrand og hans Prokurator, denne Sag vedrørende - tvært imod!
Naar endvidere Hr. P. i Begyndelsen af sin Skrivelse søger at dække over Hr. Marstrand ved at fortælle, at Forretningen ikke er foretaget for hans Regning, og i Slutningen fremhæver, at Hr. M. forskaffede Christensen Henstand med Betalingen af Restgælden - hvad Hr P vel vil have forstaaet saaledes, at det er hos anden Mand Rk. udvirkede rette - , da ved han meget godt, at begge Dele er urigtige. Beviset herfor ligger i, at Hr, Marstrand med sit Navns Underskrift har forpligtet sig til ikke at lade gøre yderligere Eksekution hos Christensen saa længe Afdragene - der for Fremtiden er nedsat til det halve - betales regelmæssig hver Uge. Dette Dokument er udfærdiget af Hr. Pagh.
Hermed er vi forhaabenlig færdige med Hr P Hans Skrivelse taler i alt øvrigt saa tilstrækkeligt for sig selv, at flere Kommentarer er overflødige.
Red.
(Social-Demokraten 16. september 1887).
Efter successen i selskabets første tre år, begyndte det at gå tilbage. Heller ikke det i 1888 "wienerøl" ændrede på den udvikling. I begyndelsen af 1888 var fhv. købmand på St. Thomas Jens Svendsen indtrådt i ledelsen som direktør og forblev som sådan ved siden af Troels Marstrand indtil 1891. Bryggeriet på Vodroffsvej blev herefter i en periode drevet under navnet "Krone-øl Bryggeriet".
I 1891 måtte bryggeriet lade sig opsluge af De forenede Bryggerier. Det fik senere navnet Kroneølbryggeriet. Otto Marstrand udvandrede (1889 eller 1891) med familie til Vancouver og anlagde et bryggeri der i partnerskab med Charles Gottfried Doering (af saxisk oprindelse) som havde grundlagt Vancouver Brewery i 1889. De blev partnere under navnet Doering & Marstrand Brewing Co. Foretagendet blev en forrygende succes og eksporterede øl til Kina, Japan og Australien. I 1902 fusionerede de med Red Cross Brewery under navnet Vancouver Breweries Limited. Bryggeriet producerede bl.a. den populære Cascade Ale "the beer without peer". Succesen fortsatte og 9 år senere dannede de British Columbia Breweries Limited med Charles Doering som præsident for konsortiet.
Han besøgte Danmark i 1904, og i 1906 blev han konsul og bosatte sig på Frederiksberg.
Emil Stæhr (1827-1912): Vodroffsvej, Marstrands Bryggeri, det senere Kongens Bryghus. Bygningen tegnet af arkitekt Hans Christian Henning Wolff. (1828-1880). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. De tidligste bygninger var opført af murermester og arkitekt J.W. Frohne. Wolffs bygninger var opført i mursten i vekselende røde/gule sten og med dekorative elementer, der var inspireret af M.G. Bindesbøll i nationalromantisk stil.
Dødsfald.
Brygger Otto Marstrand.
En kendt Københavner, Konsul Otto Marstrand er igaar afgaaet ved Døden, 63 Aar gammel.
Otto Marstrand lærte Bryggeriet i Tyskland og blev straks efter sin Hjemkomst Leder af Marstrands Bryggerier paa Vodroffvej, et stort Foretagende, som han yderligere drev i Vejret. Da "De forenede Bryggerier" i 1891 dannes, og Marstrands Bryggerier optoges deri, rejste Otto Marstrand med Familie til Britisk Columbia, og i Vancouver startede han et Bryggeri. Ved et energisk Arbejde blev det i Løbet af faa Aar en meget omfattende og indbringende Forretning, og da Marstrand for 5-6 Aar siden vendte tilbage til Danmark, var det som en meget velstaaende Mand.
I Vancouver var han alle Danskes trofaste Støtte. Han hjalp dem paa alle Maader og var utrættelig til at skaffe dem Arbejde, dels paa det Marstrandske Bryggeri, dels andre Steder; aldrig lod han nogen gaa fra sig, uden at han paa en eller anden Maade havde hjulpet. Paa Anmodning af samtlige Danske i Vancouver blev Otto Marstrand udnævnt til dansk Konsul dér i Byen.
Efter hans Tilbagekomst her til Landet var det vistnok hans Mening paa ny at tage fat, men et daarligt Helbred - den Hjertelidelse, der nu har hidført hans Død - tvang ham til at opgive alle Fremtidsplaner af den Art. Han plejede saa sine private Interesser, blandt hvilke Travsporten var en af de væsentligste. Han var Medstifter at Firsernes Travforening, var en Tid Formand og havde i tidligere Aar en fortræffelig Stald.
Konsul Marstrand var Søn af Dampmøller M., der var en Broder til Maleren Marstrand, og han var saaledes Fætter til Borgmester M. Han efterlader sig Hustru, to Døtre og to Sønner; hans Hustru er Datter af den bekendte Grosserer Jens Lund, der tidligere ejede "Smidstrupgaard", og Døtrene er gifte med Kaptajn Troels Smith og Ingeniør Jørgensen.
(Riget (København) 28. december 1911)
Jordefærd.
Idag begravedes fra Frederiksberg Kirke Brygger Otto Marstrand.
Ved Kisten stod opplantet De Forenede Bryggeriers Arbejderes og Funktionærers Faner. Der var sendt signerede Kranse fra Bryggerforeningen, Forenede Bryggerier, Carlsberg Bryggerier, Kroneølbryggeriet, Ølhandlerforeningen af 1875, Foreningen Lunds og Marstrands Minde, Det danske Travselskab, Foreningen af Hesteejere i det danske Travselskab, Selskabet for Køre- og Ridehesteavlens Fremme o. fl.
I det meget store Følge bemærkedes bl. a. Borgmester Marstrand, Højesteretssagfører Møldrup, Direktør Freiliv, Direktør Andersen, Carlsberg, Direktør Benny Dessau, Generalkonsul Ingwersen, Arkitekterne Marstrand, Glæsel og Klint, Dr. Edgar Madsen, Overretssagfører Axel Bang, Overretssagfører Falk-Jensen, Professor Otto Haslund, Grosserer S. N. Meyer, Fabrikant Ewers, Bogtrykker Martius Truelsen og kgl. Dyrlæge Gautier.
Efter Salmen "Han, som har hjulpet hidindtil", talte Stiftsprovst Hoffmeyer. Han skildrede Marstrand som den, der havde sil Liv og sit Hjerte i Arbejdet, som havde sat alle Evner ind paa at løse sine Opgaver, og som, rastløs og flittig, havde arbejdet i trofast Virke. Tillige som en Mand, der havde haft sin Glæde i atd hjælpe andre. Stiftsprovsten sluttede med en Bøn.
Efter Salmen "Lyksalig, lyksalig" bares Kisten ud af Kirken til Tonerne af "Dejlig er Jorden".
Jordfæstelsen fandt sted paa Vestre Kirkegaard.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 30. december 1911)
Hvad angik bryggeriet på Vodroffsvej betød bryggerisamarbejdet at hvert bryggeri opdyrkede sit speciale. Bryggeriet på Vodroffsvej blev fra 1923 til "K.B. Bryggeriet på Vodroffsvej". Bryggeriet blev nedlagt i 1968. I 1969 fusionerede De forenede Bryggerier og Carlsberg, og som led i en rationalisering blev bygningerne på Vodroffsvej solgt til boligselskabet VIBO, der ønskede at opføre almene boliger på grunden og nedrive bryggeriet som allerede dengang blev betragtet som en af Danmarks mest originale industribygninger. Nedrivningsplanerne blev støttet af borgmester Arne Stæhr Johansen. På trods af protester fra bl.a. Akademisk Arkitektforening der arrangerede et fakkeltog, blev anlægget nedrevet 1976 til fordel for en boligbebyggelse.
Otto og Dorothea Marstrands familiegravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.
