50 år på Carlsberg.
Den 1. februar 1872 begyndte en lille 11-årig dreng, Emil Helfelt sin arbejdskamp for brødet. Han fik ansættelse på bryggeriet "Alliance" som sorterede under Carlsberg. Og den dag i dag passer han sin dont derude hvor han altså nu kan fejre 50 års jubilæum.
Vi sidder i jubilarens hyggelige stue i Falkoneralle 27 og beder ham fortælle "Aftenbladets" læsere lidt om tiden der svandt. Helfelt er altså kun 61 år gammel, hvad der jo må siges at være en sjældenhed for en mand som har 50 års arbejdsvirksomhed bag. Han er i fuld åndelig vigør og fortæller både interessant og morsomt om forholdene på bryggeriet, da den gamle kaptajn og brygger Jacobsen endnu stod i spidsen for virksomheden.
- Min mor var en fattig enke som også boede herude i Falkoneralle. Det var derfor nødvendigt at jeg, så snart jeg overhovedet kunne gøre nytte, måtte tage plads for at hjælp til med at holde hjem,et oppe.
Jeg purk som ansættelse på bryggeriet "Alliance" der hørte ind under Carlsberg og der har jeg altså siden arbejdet. Da jeg begyndte, lå bryggeriet næsten på den frie mark. Der fandtes kun bøndergårde rundt omkring. Det var altså helt ude på landet.
- Så De har kendt den gamle kaptajn og brygger Jacobsen?
- Ja, ja. Han kom skam daglig i bryggeriet og havde et øje på hver finger. Men det generede os ikke, for vi vidste han mente det vel. Ikke for det. Han kunne godt skælde ud, når det ikke gik som han ville have det. Men så var han på den anden side heller ikke bange for at rose os, hvis han syntes vi havde fortjent det. Og det gav jo balance i forholdet. Vi kendte ham, og han kendte os - allesammen. I alt var vi jo højst et par hundrede mand derude.
Arbejdet faldt heller ikke så fabriksmæssigt som nu til dags.
Jeg ved ikke hvad De mener om at vi fik sangbøger udleverede - det var de danske skytteforeninger sangbog. Og når der så skulle gang i bryggeriet, stemte vi alle sammen i med en sang, og De kan tro, det livede op. Det kunne jo ikke tænkes nu.
Nå, årene gik., Bryggeriet voksede og voksede. Arbejdsstyrken fulgte med i samme forhold, og derved kom chef og arbejder jo hinanden mere på afstand. Den gamle bryggers søn, Carl Jacobsen så vi nok daglig på bryggeriet. Men allerede på det tidspunkt var der jo gået "fabrik" i virksomheden, så den ikke mere kunne overvåges af en enkelt mand. Naturligvis var det en torn i øjet da bryggeriarbejderne dannede fagforening. Det var såmænd ikke fordi vi havde grund til utilfredshed, men det var nu tidens løsen.
Nu er vi jo mange tusind mand derude. Og jeg har set foretagendet vokse fra en forholdsvis ringe begyndelse til det det nu er. Da den store aftapningshal blev indviet, tappede jeg den første flaske øl. Den hal betød jo en ny mærkepæl i bryggeriets historie.
(Aftenbladet (København), 1. februar 1922).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar