Den offentlige Børneforsorg i Aalborg i Billeder og Tekst. (Efterskrift til Politivennen)

 

Frk. Thorup, omgivet af Smaabørnene i den fælles Opholdsstue.

Mod Julen er de fleste Forældres Tanker vendt mod at glæde deres Bøm i Hjemmet, og vi antager, at det derfor ogsaa vil glæde vore Læsere at vide, hvorledes der i Aalborg tænkes paa de Børn, der vokser op uden at kende Lykken ved omsorgsfulde Forældres Kærlighed.

6 Smaabørn i den fælles Løbestol.

Aalborg er førende blandt Danmarks Byer med Hensyn til offentlig Børneforsorg. Ingen Steder ser man saa mange Børnehjem, og vi har ogsaa Indtrykket af, at Børneves daglige Forplejning er paa Højde med dem bedste, der gives i Tiden.

Vi skal da i vort Julenumer fortælle lidt om vore Børnehjem og begynder med vort sidste og største Hjem. "Haraldslund", der kan staa som Mønster for sit Formaal. Som bekendt skænkede afdøde Fabrikant Har. Jensen Bygningerne med omliggende Parker til Aalborg Kommune, og i Tilgift fulgte en kontant Kapital paa 20,000 Kr. Renterne heraf Mal anvendes til Skatter og aarlig Vedligeholdelse af Ejendommen. 

Aalborg Byraad fandt at den smukkeste Maade at forvalte Haven paa var at indrette Ejendommen til Børnehjem, og til dette Øjemed blev de nødvendige Ombygninger og Forandringer, saasom Installation og Centralvarme, foretaget. Paa Hjemmet er der Plads til 64 Børn, hvoraf 24 spæde og Resten fra 2 Aar og opefter.

Fra de mindstes Sovestue.

Siden Hjemmet toges i Brug i Oktober 1916 har der været ialt 565 Børn. De fleste af dem er forældreløse, og naar de har været her nogle Aar, kommer de som Regel videre til Hjemmene for de større Børn.

Hjemmet Kæledægge, den lille Negerdreng Tom.

Det sker vel ogsaa, at en Mo'r eller Fa r ved Giftermaal eller paa anden Maade faar Evne til at tage sit Barn hjem igen, og i saa Fald véd de, de faar dem tilbage i en god Forfatning fra "Haraldslund".

Aalborg Børnehjem.

Større Børn modtages i Almindelighed ikke paa "Haraldslund", og netop nu er det indskærpet, at der bør skiftes hurtigere, saaledes at Børnene, saaanart de vokser lidt til, kommer paa andre Hjem.

Ogsaa paa anden Maade gør Hjemmet dog god Nytte. Under en Husmoders Sygdom kan hendes Børn midlertidigt anbringes paa "Haraldslund", og vi tillægger denne Reform umaadelig stor Værdi.

Bestyrerinden Frk. Mogenstrup med en Flok af de mindste Børn.

En Moder hviler aldrig, selv ikke naar hun er syg og ligger paa Hospital. Saa tænker hun paa de smaa derhjemme, og kun, hvis hun véd, at disse er i Sikkerhed, faar hun den fornødne Ro til selv at blive rask. "Haraldslund" er ikke altid helt optaget af faste Pensionærer - heller ikke for Tiden. Man kunde næppe gøre noget bedre ved den til enhver Tid overflødige Plads end saaledes anvende den til Aflastning af sygt og forpinte Hus mødre.

I mange Tilfælde aflaster man ogsaa Fattigvæsenet ved at fungere som Optagelseshjem. "Haraldslund"s Bestyrelse er Aalborg Byraads Forsørgelsesudvalg, og den daglige Ledelse har siden Hjemmets Oprettelse været forestaaet af Frk. Thorup, som uomtvisteligt er i Besiddelse af gode Evner til den Gerning. Alle, der gæster Hjemmet, udtaler sin Glæde over, hvad de har set. Børnene er ikke alene velplejede i enhver Henseende, men de er velopdragne, frimodige og frejdige. Ikke mindst det sidste turde være det bedste Bevis paa, at de er i gode Hænder. 

Aalborg Børnehjem. 

Ude paa Ny Kastetvej ligger Sophus Raaens Stiftelse Aalborg Børnehjem. Det fik sin Grundfond 1904 ved den første Børnehjælpsdag i Aalborg og begyndte sin Virksomhed som Vuggestue og Plejehjem i Slotsgade. I 1911 skænkede Sophus Raaen en Villa paa Ny Kastelvej til Brug for Hjemmet, og i 1916 udvidedes med en Tilbygning og en stor Have. Der er for Tiden 26 Børn paa Hjemmet, og det er en anerkendelsesværdig Gerning, som Bestyrerinden, Frk. Mogenstrup, udfører med sin lille Stab af Assistenter. Midlerne er ikke alt for store. Staten giver et aarligt Tilskud af et Par Hundrede Kr. pr. Barn, og i Betaling ydes 80 Kr. om Maaneden pr. Barn. Saa tjenes der lidt ved Ugebladet "Hjemmet", som giver Procenter af de Blade, der bestilles hos Enkefru Raaen til Omdeling i Aalborg, og endvidere udgives hvert Aar til Jul et lille Blad.

Men det bliver altsammen ikke til ret meget, saa der maa arbejdes af Personalet for at holde Gang i det. Alligevel ser der godt ud, hvilket nedenstaaende Billede giver et udmærket Indtryk af.

-   -   -

Paa Hjemmet er baade Spædbørn og noget større Børn. Indtil Sophus Raaens Død dækkede han hvert Aar det eventuelle Underskud, der blev ved Driften, og hans Enke vil ogsaa gøre dette i Fremtiden, saaledes at det kan fortsætte som hidtil. 

Bestyrelsen for Hjemmet bestaar af Overretssagfører Hasselbalch, der er Formand efter Sophus Raaens Død, og endvidere af Amtslæge Malling, Fru Malermester Lassen og Fru Telegrafbestyrer Maltus samt Enkefru Raaen. Frk. Mogenstrup har været Leder af Hjemmet i 10 Aar, og hun gaar op i sin Gerning med en Kærlighed og Ansvarsfølelse, der er al Ære værd.

Aalborg Drengehjem.

Ude paa Annebergvej ligger det store smukke Drengehjem. Det er i sin Tid væsentligst oprettet for P. C. Gandrup og Hustrus Legat og Jacob Niels Kjellerups Legat. Det første er paa 47,565 Kr. 58 øre og det sidste paa 30,450 Kr. 50 Øre. Desuden ejer Hjemmet: Rest af privat indsamlede Penge 1000 Kr., Arvelod i fhv. Købmand M. Sørensens Bo 5000 Kr., Landstingsmand Jørgen Berthelsens Legat 10,000 Kr. 

Aalborg Drengehjem.

Af sidstnævnte Legat skal den aarlige Rente anvendes til Understøttelse for en eller to Drenge, der sættes i Lære.

Hjemmet faar et Statstilskud paa 6500 Kr. aarlig og 4000 Kr. fra Aalborg Kommune samt 100 Kr. fra Dansk Børnehjemsforening. Virksomheden begyndte 1907, og Hr. Olaf Toftegaard har siden været Foretander. I ham og hans Hustru har Drengene fundet et Par fortræffelige og forstaaende Plejeforældre. Mange er de Drenge, som i Aarenes Løb er udgaaet fra Hjemmet, og at de har vundet et Værn derude, derom vidner den Kendsgerning, at de langt op i den voksne Alder vedbliver at holde Forbindelsen vedlige med Forstanderens og hans Hustru.

Hr. Toftegaard karakteriserer nærmest sin Virksomhed saaledes: Det er strengt, men det er herligt. I Virkeligheden var de fleste af Pengene, for hvilke Hjemmet startedes, beregnet til noget andet. Proprietær Niels Vinde Kjellerup, Visborggaard, havde i 1888 skænket 2000 Rigsdaler til en Slags fri Arbejdsanstalt i Aalborg, men da Tiden var løbet fra den Slags Institutioner, vedtog Byraadet i Stedet at anvende Pengene, der i Aarenes Løb var vokset til em Sum af 55,000 Kr., til et Drengehjem. 

Et Hold af tidligere Elever med Forstanderparret.

Ved Værgeraadslovens Gennemførelse var der bleven Trang til et saadant og foruden et kontant Tilskud vedtog Byraadet at skænke en Grund til Hjemmet. Efter Forslaget skulde der være bygget et stort Fælleshjem for baade Drenge og Piget med Økonomibygning i Midten. Pigehjemmet i Ladegaardsgade skulde saa nedlægges, men saaledes blev det ikke. Endnu drives de to Hjem hver for sig, ganske vist under samme Bestyrelse. Denne bestaar for Tiden af Stiftsprovst Barsøe Formand, Sparekassedirektør A. E. Als samt Byraadsmedlemmerne Ed. P. Olesen, Fru K. Jensen og Amtslæge Malling. Der er paa Hjemmet Plads til 30 Drenge, men i Øjeblikket er der kun 27.

Pigehjemmet I Ladegaardsgade. 

Denne Institution er en Søster til Dregehjemmet. De drives efter samme System og som nævnt af samme Bestyrelse, og det er ogsaa større Piger, der opholder sig her indtil Konfirmationsalderen.

Pigehjemmet i Ladegaardsgade.

Hjemmet ejer: Fru Caroline Schmidts Gave Kr. 5,000,00, Lars Amundsens Legat Kr. 14,273,10, Lars Holms Legat Kr. 10,109,65, Kobbersmed Hvilsoms Legat Kr. I,000,00, Arbejderforeningens Gave Kr. 50,00, Gave fra Købmand H. Lunds Enke Kr. 500,00, Frøknerne Langelands Gave Kr. 20,000,00, Slagtermester P. L. Haagensens Gave Kr. 0,306,65, Godsejer C. Brun og Hustrus Gave paa oprindelig Kr. 20,000,00, nu Kr. 11,454,15. 

Endvidere ejer Hjemmet P. C. Gandrup og Hustrus Legat Kr. 5,236,99. 

Renten heraf anvendes til Fripladser. 

Pigehjemmet erholder for Tiden følgende Tilskud: Fra Staten Kr. 5,700.00, fra Aalborg Kommune Kr. 4,000,00. Der er Plads til 25 Piger paa Hjemmet, og dets Bestyrerinde er Fru Marie Schultz.

Bestyrerinden og Børnene udenfor Hjemmets Bygning. 

Det er ikke den mindst vanskelige Gerning at være Bestyrerinde paa et Hjem for store Piger, men Hospitalsinspektør Olesen, som er Tilsynsførende med Hjemmet, udtaler, at man i den nuværende Bestyrerinde har fundet en udmærket Kvinde, som med megen Opofrelse tager sig af Børnene. Pigerne skal ikke blot have et Hjem her, indtil de er konfirmerede. Ogsaa efter den Tid - naar de er kommet ud i Pladser trindt omkring - skulde de gerne blive ved at føle sig knyttet til Hjemmet og komme til Bestyrerinden med deres Fortrolighed, Sorger og Glæder, saaledes som halvvoksne Piger kommer til deres egen Moder. Det er ingen lille Opgave, her ligger i at vejlede disse Piger, men Eksempler viser, at det glædeligvis lykkes i mange, forhaabentligt i de fleste Tilfælde.

Bestyrerinden og Børnene udenfor Hjemmets Bygning.

Naturligvis er Hjemmet som de øvrige indrettet med fælles Opholdsstue, gode Soveværelser - hver har selvfølgelig sin egen Seng, og Pigerne bliver fra smaa af vænnet til at hjælpe lidt til ved Husgerning og Vedligeholdelse af deres eget Tøj.

Inspektør Olesen er en meget interesseret og udmærket Tilsynsførende. 

Hermed har vi omtalt Børneforsorgen i Aalborg By. Endnu kunde vi nævne, at der i Hasseris er yderligere to Børnehjem, nemlig "Teodorsminde", der i sin Tid stiftedes af Enkefru Ree. Her er Plads til 20 Børn, og Optagelseshjemmet i Hasseris, med Plads til 40 Børn og tilhørende Skole. Bygningen er i sin Tid skænket af Sophus Raaen, men ejes nu af Kristelig Forening for vildfarne Børns Frelse.

Vi tror hermed at have dokumenteret vore Ord i Indledningen til denne Artikel. Aalborg har Ret

til at kalde sig førende med Hensyn til offentlig Forsorg for de hjælpeløse smaa. Dette er en Ære for saavel Grundlæggerne som Aalborg By. Den nulevende og kommende Slægter vil forhaabentligt vide at hævde og yderligere udvikle de smukke Traditioner.

(Nordjyllands Social-Demokrat, 24. december 1923).

Harald Jensen (1837-1914) var kendt for sin akvavit. Han "praktiserede" også som "sårlæge" (nogen ville måske kalde naturlæge eller endda kvaksalver) ved hjælp af salver. Nedenstående fotoserie om Haraldslund stammer fra en artikel i Aalborg Amtstidende, 14. januar 1934:

Nogle af Plejeafdelingens mindste spiser til Middag og sidder og gisner om, hvad den næste Ret er i Dag.

Der er altid Rift om Legebordet og Gyngen i Døråbningen.

Hvad mon det er, der faar denne lille Pige til at spærre Øjnene saa forundret op? Skulde det være Fotografens "mystiske" Apparat?

Spædbørnsafdelingens mindste er endnu for smaa til at interesseret sig synderligt for, hvad der foregaar omkring dem af usædvanligt. Har en af dem en Rangle, er det den, der skænkes størst Opmærksomhed.

I slutningen af 1950'erne I 1950'erne var Haraldslund nedslidt og trængte hårdt til ombygning. I den anledning var byrådet på besøg, og Ny Tid (Aalborg) bragte den 6. oktober 1955 et foto fra besøget. Fra venstre plejemor frk. Anne Gårdbo, byrådsmedlemmerne kommunelærer Henry Jensen, grosserer Laurits C. Jensen, kontrollør Marius Andersen og socialudvalgets formand fru Ella Christensen.

Marius Andersen (1924-1997) var blevet valgt ind i byrådet 1954, og sad fra 1970 som en populær borgmester for kommunen, indtil han 1981 blev involveret i "Aalborg-skandalen" hvor han efterfølgende blev idømt 6 måneders ubetinget fængsel. 

I slutningen af 1950'erne diskuterede man at indrette Haraldslund til ungdomsgård. I april 1964 flyttede institutionen til det tidligere pigehjem, Steenstrupsvej 1, Aalborg. Huset blev i stedet nedrevet i 1967 og en svømmehal bygget i den have som i sin tid omgav brændevinsbrænder Harald Jensens villa ved Kastetvej. Forinden havde bygningen i 1966 lagt lokaler til midlertidige udstillinger fx om tyvernes glade Ålborg, og tobakkens historie i Aalborg.

Foto af Haraldslund fra Ny Tid (Aalborg), 11. september 1961. 

Bragt i den overbevisning at fotoet er et fotografisk billede - ophavsrettens §70, stk 2 med beskyttelsestid på 50 år, altså udløbet i 2011. 

Aalborg Drengehjem lå som nævnt på Annebjergvej 71, og åbnede 26. juni 1907 for forældreløse drenge, samt drenge hvis forældre ikke magtede at passe den. Opdragelsen byggede på disciplin. I 1965 fik også piger lov til at flytte ind, og drengehjemmet skiftede navn til Søskendehjemmet Vesterlund. I dag er der to institutioner, familieinstitutionen "Toppen" med plads til 6 familier, og "Vesterlund".

Syerskerne i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Frk. Andrea Nielsen fra København kommer til Aalborg.

Der mangler en kraftig offentlig Mening om mange vigtige Spørgsmaal her hjemme. Selv godmodige Mennesker gaar ret ligegyldigt forbi en blodig Uret, naar blot denne Uret er bleven tilstrækkelig gammel, og hvad der er værre: De forurettede føler i enkelte Tilfælde deres triste Kamp som noget selvfølgeligt og uafvendeligt.

I denne dumpe graa Sløvhedsfølelse har Arbejderbevægelsen dog gjort et mægtigt Indhug, saa en kendelig bevidst Stræben næsten overalt gør sig gældende for at hæve Kaarene.

Her i Byen er der i saa Henseende sket en Revolution i de senere Aar, særligt for Arbejdsmændenes, de daarligst lønnede Arbejderes Vedkommende.

Men langt under dem staar endnu 4-500 Arbejdersker, som det maa være en Æressag for Socialdemokratiet at hjælpe til bedre Kaar.

Den offentlige Mening, der - heldigvis siger vi - medynksfuldt fæster sig ved Synet af en herreløs Hund eller en Hest, der faar Pisk, har til Dato ikke fæstet sig tilstrækkeligt ved den Kendsgærning, at flittige Kvinder, trods al Samvittighedsfuldhed, sulter, undergraves i fysisk Henseende og behandles vilkaarligt af deres Principaler - de Principaler, der dog tjener gode Penge paa Kvindernes Frembringelser.

Det er paa Tide, at der sker en Forandring heri, og heldigvis synes dette ogsaa at være gaaet op for disse Kvinder.

I det sidste Aar har kvindelig Fremskridtsforening, der heldigvis her i Byen ledes og opretholdes af Arbejderkvinder, bestræbt sig for at faa oprettet Fagforeninger i saa mange Fag som muligt, og om det end er gaaet langsomt, saa er det lykkeligvis gaaet sikkert fremad.

I den allerseneste Tid har Bestræbelserne gaaet i Retning af at faa organiseret Syerskerne, og ikke faa har sluttet sig til Bevægelsen. I de nærmeste Dage vil denne imidlertid saa yderligere Fart, idet Syerskerne i København, der nylig har tilendebragt en Lønkamp paa den mest glimrende Maade, har besluttet at yde deres Søstre i Provinserne en hjælpende Haand. Deres Leder under Strejken

Frk. Andrea Nielsen,

vil nemlig, paa Foranstaltning af de bestaaende Organisationer, holde en Række Møder i alle de større Provinsbyer, for at yde Syerskerne Vejledning med Hensyn til deres Organisation, og hun vil da ogsaa komme til Aalborg. Antagelig kan den unge energiske Dame ventes hertil umiddelbart efter Paaske, og det er da en afgjort Sag, at alle Partifæller her i Byen vil være hende behjælpelig med at faa Syerskerne organiseret.

Vi opfordrer imidlertid allerede nu de Kvinder, der ernærer sig ved Syning, ligegyldigt af hvilken Art, til at melde sig til den nydannede Organisation af Syersker, saaledes at der kan være et Grundlag at arbejde paa, naar Frk Nielsen kommer hertil. De Partifæller, som har paarørende blandt Syerskerne, beder vi indtrængende om at søge at paavirke disse, saaledes at de slutter sig sammen.

De trænger i højeste Grad dertil.

Vi skal senere, paa Grundlag af de Oplysninger, vi sidder inde med, om tale de usle Lønningssorhold, som gælder her i Byen for de kvindelige Arbejdere.

For i Dag kun endnu en Gang en Opfordring til Meningsfæller om at hjælpe til med at faa deres kvindelige paarørende til at organisere sig. Indmeldelse i de bestaaende Organisationer kan ske hos Fru Hansen, Kristiansgade 5, Kælderen.

(Nordjyllands Arbejderblad 24. marts 1899).

Syerskerne i Aalborg

Som i Gaar omtalt har de smukke Resultater, de kvindelige Arbejdere i København, navnlig Syerskerne, har opnaaet i indeværende Aar, bevirket, at der her i Byen er opstaaet Ønsker om at faa Syerskerne organiseret.

Skal dette ske paa en tilfredsstillende Maade, er det imidlertid nødvendigt, at ogsaa vi Mænd, der selv er organiseret, hjælper til ved at formaa vore Hustruer og Døtre til at indtræde i deres Organisationer.

Naar man taler om Syerskernes slette Stilling her i Byen, hører man ofte Folk sige: "ja, men de maa jo ha det ret godt, de ser jo alle saa pæne ud i Tøjet "

Denne Indvending er meget overfladisk. Klæderne er nemlig kun det ydre, og særlig Syerskerne kan i Reglen med forholdsvis smaa Midler "nette" sig paa Klædernes Omraade. Men hvad Folk ikke ser, det er de mange "Middagsmaaltider", bestaaende af tynd Kaffe og Margarinebrød, Sulteriet i Byens Kroge, oppe paa de fattige Kvistkamre, hvor Arbejderskerne bor parvis

Dette ser Offentligheden ikke; men ikke desmindre er disse Forhold en Kendsgerning. De Syersker, der bor hjemme, har det i Reglen bedre - paa deres Forældres Bekostning.

Men underligt er det, at disse Forældre vil sætte sig imod, at deres Døtre indmelder sig i Fagforeningen, der netop har til Formaal at forbedre disse daarlige Forhold.

De ældre burde være de unges Vejledere og opmuntre dem til dette, og i i Stedet for ser vi enkelte lægge sig hindrende i Vejen for deres Døtres Deltagelse i Fagforeningsbevægelsen.

Dette er Synd, thi navnlig de unge Piger vil netop igennem en Fagforening faa et baade økonomisk og moralsk Støttepunkt, der vil være dem til Gavn hele Livet igennem, ikke at tale om den Støtte det vil være for hele vor Bevægelse, at de fremtidige Børneopdragersker har gennemgaaet den Fagforeningsskole, der har vist alle os andre Vejen.

For vor egen, vore Børns og vort Partis Skyld beder vi da vore Partifæller om, hver i sin Kreds, at virke for Tilslutning til de kvindelige Fagforeninger i Aalborg. Nærmere Underretning om disse faas hos Fru Hansen, Kristiansgade 6, Kælderen.

(Nordjyllands Arbejderblad 25. marts 1899).

Ved mødet den 10. april 1899 var der 32 nye indmeldelser.

Kvindemøder. (Efterskrift til Politivennen).

Aalborg, den 20de Februar. Socialdemokraterne Johansens og Zimmermanns Arbeidermøde i "Eliaslyst" iaftes overværedes af ca. 130 Mand og 40 Qvinder (hvoraf nogle med smaa Børn paa Armen). Zimmermann begyndte med at udtale sig om Qvindens Stilling i Samsundet, som han fandt meget sørgelig. Før Jesu Fødsel var Qvindens Stilling vel endnu sørgeligere; det var imidlertid endeel af Christus Mission at føre Qvinden tilbage paa hendes tidligere Standpunct i Samfundet, men det stod i den Henseende endnu meget tilbage. Han tænkte her kun paa den fattige Arbeider-Qvinde. Lige saa vel som Socialdemokraterne ønskede fri og fælleds Underviisning for Mændene, saaledes ønskede de det ogsaa for den fattige Qvinde. Nogle meente det var nok, at en Arbeider-Kone kunde sye, strikke og lave Mad, men "det er Løgn"; jo mere hun har lært, jo bedre kan hun støtte sin Familie. Betragt engang den fattige Mands Datter og see, hvilke Veie, der aabne sig for hende; hun kan enten blive Tjenestepige, Syejomfru, Fabrikarbeiderske eller hvad han ikke vilde nævne; de tre første ere vel hæderlige Stillinger, men der klæber følelige Mangler ved dem. Taleren fandt det saaledes urigtigt at Tjenestepigerne nu skulde have Anbefaling og fæstes for en bestemt Tid; de skulde, "ligesom Haandværkssvendene", kunne "ophøre med Arbeidet strax, naar de vare kjede af at tjene deres Herskab længere", uden at de behøvede nogen Anbefaling for at søge ny Tjeneste; der burde naturligviis ogsaa for dem indføres "Normalarbeidstid"; deres Fritid (3-4 Timer hver 14de Dag) var meget for lille og var ofte Grunden til at de anvendte den til at søge Dandsekneiper, hvilket i almindelighed blev den første Aarsag til deres tidlige eller senere Fald. Fabrikarbejderskens Stilling er endnu værre, thi hun maa for en ugentlig Løn af 12 a 14 Mk. eller høist 3 Rd. arbeide strengt i daarlige Localer og som Følge deraf inden lang Tid tilsætte sit Helbred fordi hun tjener en Principal, hvis Valgsprog er "Alt for Guldet og Intet for Mennesket", derfor burde Staten her træde til og paasee at "saadanne Slyngler af Storborgere skaffede ordentlige Localer og gave dem en anstændig Løn for deres Arbeide. Syjomfruen skulde jo for at tjene 10-11 Mk. om Ugen gaae lidt finere klædt end de Andre, thi ellers fik "Storborgerfruen" Rynker paa Næsen, imedens Frøknerne kneise med Nakken, naar Jomfruen ikke er fin nok. - Hvorledes gik det dem endelig, naar de bleve gifte. Naar Kjærligheden var kjølnet, indtræder der ofte Splid og Spectakel; men saa kunne de jo skilles, svarer man; ja, men det bliver jo erklæret for Scandale at løse det Baand, som er bundet i Kirken. Derfor ville Socialdemokraterne ogsaa ved Indførelsen af det borgerlige Ægteskab have "Kontrakt oprettet" imellem Ægtefolkene; blive de saa kjede af hinanden, kan Kontrakten jo ophæves og hver gaae sin Vei og søge ny og mere tilfredsstillende Forbindelse. Hvad der ogsaa har stor Indflydelse paa Qvindens ulykkelige Stilling er, at "Storborgerne" lønne Manden saa slet, at han ikke kan føde sin Familie, og derfor maa Konen, medens Manden er "Slave" i Fabrikken, forlade Hjemmet og overlade Børnene til sig selv for at vadske for "Storborgeren", skure hans Gulve og Trappe; hendes Løn for saadanne 16-17 Timers Arbeide og Forsømmelse er høist 3 Mk. og "en meget let Føde". Spørger man imidlertid om hvorledes det kan blive anderledes, da vil han svare: "Gjør Skrue ligesom Mændene, I have den Fordeel fremfor Mændene, at "Storborgerne" ikke saaledes kunne skrive til Sverrig eller Tydskland efter Vadskerkoner som efter Arbeidere". I Kjøbenhavn, Aarhuus og Horsens er der qvindelige Foreninger, hvoriblandt man finder mange dygtige Medlemmer. Ligesom i America burde Qvinden ogsaa her have Adgang til at blive Læge, da hun, paa Grund af at hun har "bedre Hjerte" end Manden, særligt vilde være skikket hertil. Lægerne tage nemlig som oftest mere Hensyn til Patientens Penge end til hans Helbred - men der gives naturligviis hæderlige Undtagelser. Qvinden burde efter Zimmermanns Mening ogsaa have lige politiske Rettigheder med Manden, t. Ex. "have Sæde i Rigsdagen", da der iblandt dem findes mange som ere klogere og dygtigere end nogle af dem, som nu "sidde og sove" derovre, og da Qvinden jo er vant til at arbeide for halv Betaling, vilde det jo være stor Fordeel for Landet kun at give 9 Mk. istedetfor som nu 3 Rd. Den, der forførte en Qvinde skulde, da det selvfølgeligt var en "Storborger", sendes til Vridsløselille eller Viborg Tugthuus. *) - Johansen søgte derefter at vise, hvorledes Grundlovens forskjellige §§, navnlig § 74, § 87 og § 89, kunde dreies efter Pengeposerne og vilkaarlige Embedsmand. Han vilde bevise, hvorledes den verdslige Ret ikke beskyttede de Fattige, men derimod tillod den Rige at benytte Loven imod den Fattige. Han anførte her, at 2 Herremand i Jylland havde ansøgt Regjeringen om "selv at maatte straffe deres Folk" - hvilket naturligviis blev dem nægtet. - Efter at Zimmermann derpaa havde udbragt et Leve for Qvinden og Johansen et for de fængslede Førere, hævedes Mødet, under hvilket Talerne jævnligt bleve opmuntrede ved Mændenes Bravoraab og Qvindernes Latterudbrud.

*) Man fik i det Hele det Indtryk af Taleren, at han maaskee mener det meget godt med den Deel af Samfundet, hvis Sag han søgte at føre frem , men at han aabenbart er meget upraktisk med Hensyn til de Midler, han tilraader bragte i Anvendelse til Forbedring af deres Stilling, ligesom han lader til at ville have en heel anden Katechismus i Moral for "Storborgerne" end for Almuen. Talerens Inconseqvents er meer end naiv, thi naar han vil have Ægteskabet oprettet paa Contract med saa og saa lang Opsigelse, re det da ikke saa grueligt galt, at der oprettes lignende Forpligtelser imellem Arbeider og Arbeidsgivere, hvor jo Enhver kan stille sine Betingelser. Overhovedet maa det fastholdes, at saadanne Foredrag, der kun fremstille Sagernes ene Side, gjøre større Skade end Gavn, fordi de skjule meer end de belyse og derved bidrage til at udbrede et heelt forkeert Syn paa Livet og Forholdene.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. februar 1874).

Kvindens Rettigheder. Foreningen "Broderbaandet" afholdt et godt besøgt Diskussionsmøde i Lørdags Aftes. Som Dirigent valgtes A. Pedersen. Der forelaa en Drøftelse og Vedtagelse af nogle Paragrafer i Foreningens nye Love, som formentlig maatte forudskikkes, før Lovene i deres Helhed foreligger. L. Toucher hævdede med Hensyn til Kvinders Adgang til Foreningen, at disse burde udelukkes fra Stemmeret og fra Deltagelse i Diskussion om politiske Emner ved Møderne. Som Motiv anførtes Kvindens Umodenhed i saa Henseende og Mandenes Utilbøjelighed til at betragte Kvindens Virksomhed som berettiget udenfor de rent kvindelige Spørgsmaal. Lynnell talte for Lovparagrafen, saaledes som den var affattet af L. Toucher, men bebudede en mulig Dannelse af en Kvindeforening som Afdeling af "Broderbaandet". Hertz maatte bestemt modsatte sig nogensomhelst Indskrænkning i Kvindens Ligeberettigelse for Foreningens Vedkommende. Stiftelsen af en ny kvindelig Afdeling af Broderbaandet kunde han mulig nok tiltræde, naar L. Touchers Lovparagraf blev vedtaget. Sadelmager Hansen maatte støtte den sidste Taler. Ifølge Lovparagrafen kan unge kvindelige og mandlige Personer mellem 14 og 18 Aars Alderen optages i Foreningen uden Stemmeret eller Diskussionsret, det kunde forsvares, men at stille voksne Kvinder omtrent paa samme Trin, var uforsvarligt. Mod Touchers Paastand, at Mændene fortrinsvis tog Alt for gode Varer, hvad en Kvinde udtalte, især naar hun var ung og smuk, anførte Taleren, at det var en Kendsgerning, at en fortrinlig Tale af en Mand applauderes i samme Grad som en lignende af en Kvinde. Møller mindede om at overholde Formaalet om en Bygnings Rejsning i Forgrunden samt at danne Foreningen saaledes, at dens Virksomhed faldt sammen med Centralkomiteens, saa vel som at vare varsom med Fastsættelsen af Lønninger. Martinus Larsen rnaatte modsatte sig Touchers Lovparagraf og havde Kvindens Rettigheder i Foreningen. Winther maatte fastholde en antagelig Løn for en Leders Virksomhed, og med Hensyn til Kvinden, da havde hun ingen Stemmeret overfor Landets Repræsentation; som Følge deraf vilde f. Eks. et Andragende fra Foreningen til Rigsdagen, forstærket med kvindelige Stemmer, ikke have noget Værd. Endvidere tvivlede han om Muligheden af en nyttig Diskussion, naar Kvinder talte med om Alt, saasom en Mand vægrede sig ved at modsige en Kvinde. Hørdum talte for Lønningers Nødvendighed og maatte stemme for Touchers Lovparagraf med Udsigt til en Forandring længer hen i Tiden. Hertz havde ikke Noget imod en rimelig Løn for Foreningens Funktionærer og bifaldt Paragrafen om den Stilling, som unge Mennesker mellem 14 og 18 Aar kan indtage i Foreningen, men maatte fremdeles havde Kvindens fulde Ligeberettigelse. I "Internationale" var der nægtet Kvinden Ret til at repræsenteres ved sin Sektionsformandinde paa Repræsentanternes Møder og i den senere Tid var den samme Ret nægtet hende, idet en kvindelig Afdeling as Strejkekassen ikke maatte repræsenteres ved de derhenhørende Generalforsamlinger. At der var nægtet Kvinden Stemmeret overfor Landets Repræsentation, var Arbejderne gennemgaaende enig om at fordømme; derfor var det aabenbar Inkonsekens at nægte hende den samme Ret i nærværende mindre Forening. Taleren henviste til Modstanden mod Bondens Ligeberettigelse og til den Kamp, der i 3 Aar førtes i Amerika om Negrenes og de Farvedes Emancipation. Modstandernes eller de Konservatives Feltraab var bestandig i alle disse Forhold: "De er ikke modne." Hørdum maatte indrømme meget af den sidste Talers Bevisførelse, men maatte dog henstille det til en senere Tid. Kvindens Stemmeret i Landets Anliggender kunde han dog ikke Andet end billige. Toucher maatte fastholde sine Principer om Kvindens Stilling; han frygtede, det kunde hænde, at en Kvinde, ved udstrakte Rettigheder kunde bane sig Vej til Formandsposten i Foreningen. Taleren mente, at Foreningen kunde sende Repræsentanter til Centralbestyrelsen. Borgerinde Wolff hævdede Kvindens Rettigheder og hendes Krav paa at deltage i offenlige Anliggender, der ligger Kvinderne ligesaa meget paa Hjerte som Mændene. Hun haabede paa en snarlig og enstemmig Imødekommen og Bistand fra Arbejdernes Side. Ved den derpaa foretagne Afstemning forkastedes Hertz's Ændringsforslag med en Majoritet af 15 Stemmer, saaledes at Foreningens Lovparagraf staar ved Magt.

Den næste Sag paa Dagsordenen om Forholdet mellem Værdige og Uværdige blandt de trængende Arbejdere i Henhold til Dr. Winthers Adresse, blev udsat til et andet Møde paa Grund af den fremrykkede Tid. Efter nogen Debat vedtoges det at fejre Harald Brix's Fødselsdag, og til at varetage det Fornødne valgtes en Komite, bestaaende af 3 Mænd og 2 Kvinder, nemlig Jeppesen, Lynnell, Larsen, Jomfr. Wolff og Md. Hansen. Salen var fyldt af Foreningens Medlemmer og Ihukommelsen af vore Førere udeblev ikke.

(Socialisten 25. februar 1874).

Den socialdemokratiske Forening Broderbåndet blev stiftet omkring årsskiftet 1873-74 som en politisk forening uden målsætning for det faglige arbejde. I dens korte levetid fik den ingen større betydning, ideerne levede videre i Socialdemokratisk Samfund fra 1875.

H. P. Springborgs Træskjæreri i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Yderst paa Vesterbro, ligeoverfor Lystanlæget "Frederikskilde", ligger der - skriver "Aalb. Stifts-Tid." - en Række temmelig uanseelige Bygninger (tidligere sædvanligt benævnt "de ydre Huse"), der alle paa een Undtagelse nær ere eenetages og saa at sige danne en Overgang imellem Land og By, idet de ere lige saa lave og indskrænkede som almindelige Bønderhuse. men dog ved en vis ydre Politur vise, at de gjøre Fordring paa Kjøbstadrang. Den Fred og Ro, som er eiendommelig for Landet, hvilede ogsaa, indtil for omtrent halvandet Aars Tid siden, over denne venlige Deel af Byen; men den snart allesteds nærværende Industri fandt da ogsaa Vei hertil og forstyrrede den idylliske Ro, som hidtil havde hersket her, idet der bag ved et af disse uanseelige Huse begyndte at udfolde sig en Virksomhed, der nu efter ovennævnte Tids Forløb ved dristig og kyndig Ledelse er naaet op til en saa respektabel Høide, at den i sin Slags vistnok er en af de største og fuldstændigste her i Landet. Man skulde ikke troe, at der bag et saa ubetydeligt Ydre herskede en saa rastløs Stræben og omfattende Drift, som her finder Sted; men man maa, som bekjendt, ikke skue Hunden paa Haarene eller Nødden paa Skallen. Naar man træder ind i Gaarden, møder Øiet store Stabler af forarbejdet og uforarbeidet Træ og fra Bagbygningen horer man uden Standsning Lyden af Saugen, Huggen, Hamren osv. osv. Efter at være kommet ind i den egentlige Fabrik bedøves man formeligt af den Larm, som hersker her, men lidt efter lidt vænnes Øret til den uvante stærke Lyd og man begynder at kunne orientere sig. Overalt seer man Drivremme og Maskiner, enhver Plads er benyttet og overalt farer det frem og tilbage, op og ned, som om det vidste, at der endnu ligger mange Bestillinger (Ordrer, som det hedder i Handelssproget) og vente. Her ligger en af Skovens tidligere Matadorer (en vældig Egestamme) paa en solid Vogn, der paa Skinner forer den henimod den rappe Saug, der skjærer den igjennem paa Længden, som om den havde været af Smør; hist skjæres Mahogni-, Ceder- og Nøddetræ til Bordplader og Bordbeen, til Stolebeen, Stolerygge, Cigarkassetræ, kort sagt til Alt, hvad man ønsker. Ved Siden heraf skjæres der Tagspaan, med hvilken Fabrikation del Meste af Skjæreriet er beskjæftiget og man har endog maattet nægte at modtage forskjellige større Ordrer paa dette nu saa efterspurgte Fabrikat; her staaer en Mand og skjærer paa et uendeligt Saugblad, det vil sige et Blad, der som et Baand løber imellem tvende Hjul, Bunde til det saa meget yndede Fodtøj, Trætøfler. Han har i flere Aar været beskjæftiget med at skjære saadanne, men det har ikke altid gaaet lige hurtigt; thi tidligere kunde han med al Anstrængelse kun skjære ca. 10 Par om Dagen, men siden han har faaet Maskine, skjærer han med Lethed 100. Vi have forøvrigt havt Leilighed til at sammenligne disse Bunde med nogle af norsk Fabrikat, der ere dyrere, men hvorpaa saa at sige kun det halve Arbeide er udført, imedens de her fabrikerede naar de forlade Maskinen omtrent ere færdige til at slaae Læder paa. Syv Sauge af den forskjelligste Form og Konstruktion, alle fra Hüttemeier i Kjobenhavn, ere i stadig Beskjæftigelse her og paa kort Tid forvandles en af vore Skoves største Stammer til utallige Smaastykker, ja til Svovlstikker, om man ønsker det. Nu skulde man troe, at Dampmaskinen, der er paa 8 Hestes Kraft, havde Nok at bestille med det nævnte; men nei, den maa gjøre mere Gavn. Først maa dens Damp igjennem Varmerør gaae op til Loftsrummet, hvor der findes et temmelig betydeligt Lager af alle Slags Træ, samt til endnu et lille Værksted, hvor der snart skal opstilles en Saug, som allerede er ankommet; derpaa gaaer den ud i en stor Beholder, som staaer i Baggaarden og hvori Tagspaanerne blive imprægnerede med en Opløsning af Kobbervitriol, men som ogsaa bliver benyttet til at presse Safterne ud af det vaade Træ, for at dette hurtigere kan tørres, hvilket ellers vilde medtage 1-2 Aar. Denne Baggaard tilligemed en tilstødende Plads er ogsaa aldeles optaget af Træ, som venter paa at komme under Saugene. Forøvrigt skal Etablissementets Eier, Hr. Springborg, have store Vanskeligheder ved at skaffe tilstrækkeligt Træ, hvilket endog maa kjøbes paa Roden for at kunne tilfredsstille alle de Ordrer, som strømme ind fra hele Landet, fra Kjøbenhavn, Odense, Aarhuus, Randers osv. osv. Store Mahogniblokke samt Nøddetræ forskrives fra Hamborg og skjæres ud i de forskjelligste Former; saaledes kan f. Ex. en Snedker nu gaae herhen og kjøbe Alt, hvad der hører til de forskjellige Sorter Meubler, omtrent for samme Priis, hvortil han kjøber det i Planker, og har derefter selv kun at sammenføie og pudse det af. Træskjæreriet staaer i nøie Forbindelse med Hr. Springborgs Træhandel paa Gammeltorv; dennes Udseende er ogsaa simpel: men naar man seer sig lidt omkring derinde, seer det ene Pakkammer efter det andet fyldt med Varer, der efterhaanden skulle spredes over hele Danmark, ja endog til Norge, Østerrig og England, faaer man det bedste Begreb om den Mands Dristighed og Virksomhed der er den ledende Tanke i dette Etablissement. som i meget kort Tid har taget et saa betydeligt Opsving, at det er blevet nødvendigt, snarest at give det en yderligere Udvidelse.

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 24. maj 1870)

Damptrækskjæreri, -Høvleri og Kehleri. Efter at have completteret min Fabrik med flere nye Maskiner af bedste Construction, seer jeg mig istand til at udføre alt til Faget Henhørende, saadom Skjæring, Høvling, Pløining og Kehling af Gerichter, Fodlister osv. osv. hurtigt og billigt. H. P. Springborg. Annonce i Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. november 1873.

H. P. Springborgs Trævarefabrik A/S på Vesterbro i Aalborg blev grundlagt 1868 af H. P. Springborg (1831-1910). Virksomheden startede med 2 afdelinger, en handelsafdeling, hvis hovedafsætning lå i finerer og oversøiske træsorter, samt en fabrikationsafdeling hvis produktion bestod af almindelige trævarer. Fabrikken havde oversøiske ubearbejdet og i skåren stand (finér)træsorter. Efter nogle udvidelser beskæftigede den ca. 50 mand. Den begyndte fabrikation af cigarkasser, fjederklemmer m. m, medens fabrikationen af almindelige trævarer nedlagdes lidt efter lidt, samt trædele til håndværks- og landbrugsredskaber. I 1900 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab med en aktiekapital på 260.000 kr. ledet af stifterens 3 sønner (S. P. Springborg, M. Springborg og H. P. Springborg) samt svigersøn, fabrikant Ernst Petersen, Hjørring. I slutningen af 30erne oprettedes en afdeling for fremstilling af piber.  Selskabet beskæftigede da 150-200 personer.

Borgervæbningen og Gadetumult i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Aalborg skrives i Gaars-Nr. af "Aalbp.": Vi havde her igaar Aftes et afskyeligt Spektakel med Opløb og Slagsmaal mellem menige Soldater og Byens Lære- og Gadedrenge. Den nærmeste Anledning hertil var, at det ved Borgercorpsets Indrykning i Byen i Fredags Aftes var kommet til Sammenstød i Trængslen mellem nogle menige Soldater og nogle Læredrenge, hvorved der mellem disse faldt Skjældsord og tillige ubehagelige Haandgribeligheder. Det skulde nu hævnes fra begge Sider igaar Aftes efter Borgercorpsets Parade, og begge Parter mødte mandsstærke paa Exerceerpladsen, hvorfra de først deeltoge i Folkeforlystelsen at drage med Corpset gjennem Gaderne. Da dette var traadt af paa Vestergade, strømmede Modstanderne i store Skarer op paa Allegade, hvor de strax spærrede al Passage i den nærmest tilstødende Deel af Gaden. En Tidlang gik det her med Hujen og Piben fra Drengenes Side, engang imellem afbrudt af et lille Slagsmaal hist og her, dog altid efter Angreb fra Drengene. Politiet kom nu tilstede; men Fuldmægtigen, som ingen Assistance havde hos sig, blev strax overvældet og kastet til Jorden, hvorved han endog fik et, dog kun ubetydeligt Knivstik i Skulderen. Der kom derefter endelig et Par Patrouiller tilstede, som efterhaanden fik Masserne splittede ad; men endnu en Timestid, efter at Spektaklen var begyndt, kunde en enkelt Soldat ikke gaae paa Gaden, uden at blive omringet af Drengene, som han enten maatte flygte for eller indlade sig i Slagsmaal med, for at slippe løs, forsaavidt han ikke var saa heldig at faae Assistance fra voxne civile Folk.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 25. august 1869)

Optøier. Aalborg, den 24de Aug. (Abvst.) Vi havde her igaar Aftes et afskyeligt Spektakel med Opløb og Slagsmaal mellem menige Soldater og Byens Lære- og Gadedrenge. Den nærmeste Anledning hertil var, at det ved Borgerkorpsets Indrykning i Byen i Fredags Aftes var kommet til Sammenstød i Trængslen mellem nogle menige Soldater og nogle Læredrenge, hvorved der mellem disse faldt Skjældsord og tillige ubehagelige Haandgribeligheder. Det skulde nu hævnes fra begge Sider igaar Aftes efter Borgerkorpsets Parade, og begge Parter mødte mandstærke paa Exercerpladsen, hvorfra de først deltoge i Folkeforlystelsen at drage med Korpset gjennem Gaderne. Da dette var traadt af paa Vestergade, strømmede Modstanderne i store Skarer op paa Allgade, hvor de strax spærrede al Passage i den nærmest tilstødende Del af Gaden. En Tidlang gik det her med Hujen og Piben fra Drengenes Side, engang imellem afbrudt af et lille Slagsmaal hist og her, dog altid efter Angreb fra Drengene; Politiet kom nu tilstede, men Fuldmægtigen, som ingen Assistance havde hos sig, blev strax overvældet og kastet til Jorden, hvorved han endog fik et, dog kun ubetydeligt Knivstik i Skulderen; der kom derefter endelig et Par Patrouiller tilstede, som efterhaanden fik Masserne splittede at, men endnu 1 Times Tid efterat Spektaklet var begyndt, kunde en enkelt Soldat ikke gaae paa Gaden uden at blive omringet af Drengene, som han enten maatte flygte for eller indlade sig i Slagsmaal med for at slippe løs, forsaavidt han ikke var saa heldig at faae Assistance fra voxne civile Folk. Det Hele var et Høist uhyggeligt Optrin, og det kunde dog saa let have været undgaaet, dersom en eller anden Befalingsmand, som var Vidne til Opløbet, strax havde faaet Militæret til at gaae hver til Sit. Hvad dog uden stort Besvær maatte kunne have været opnaaet. Hovedaarsagen, skulle vi indrømme, maa søges hos den uvorne Gadeungdom, som vi plages med heri Byen fremfor alle andre Steder.

(Thisted Amtsavis 26. august 1869).

Udsigt fra Østeraagade i Aalborg. Tegnet af E. Schwanenflügel. Illustreret Tidende 566, 1870.

Aalborg, den 27de August.

Der er nu ogsaa for Aalborgs Vedkommende Udsigt til en tidsvarende Ophævelse af Borgervæbningen. Medens i Horsens og Aarhuus Byraadet have taget Initiativet i denne Sag, er her Justitsministeriet kommet Randet i Forkjøbet, idet det under 18de ds. har tilskrevet Stiftamtet saaledes: "Efter at det ved Lov om Værnepligt af 6te Marts d. A. § 47 er blevet fastsat, at Tjeneste i Kjøbstædernes Borgervæbninger eller Politiecorps - med de midlertidige Undtagelser, der indeholdes i § 3 - ikke kan affordres Nogen, der hører til Forstærkningen, kan Ministeriet ikke ansee det for rigtigt, at de endnu i enkelte af de større Kjøbstæder bestaaende Borgervæbninger opretholdes, og Ministeriet er derfor sindet at nedlægge allerunderd. Forestilling om Ophævelse af Borgervæbningerne i Odense, Aalborg, Randers, Aarhuus og Horsens - dog saaledes, at der i Forbindelse med disse Kjøbstæders Brandcorps af det ældre i Linien og Forstærkningen udtjente Mandskab oprettes mindre Politieafdelinger samt en Ophævelse af de i disse Kjøbstæder værende Borgervæbningsfond som saadanne og deres Henlæggelse under Brandfonden" osv.

- Forinden Ministeriet foretager Videre i anførte Henseende har det imidlertid villet give vedkommende Byraad Leilighed til at yttre sig i Sagen, som saaledes nu forelægger til Erklæring her. Det kan vel ikke være Tvivl underkastet, at ogsaa Aalborg Byraad vil afgive et Votum, der kan fremme den hurtigst mulige Afskaffelse af en Institution, der er lige saa byrdefuld for dens Medlemmer som den er uden al Betydning i militair Henseende, medens Politiet efter den tilsigtede nye Ordnings Ikrafttræden vil faae en Medhjælp, der ikke alene i Ildebrandstilfælde, men ogsaa ved mange andre Lejligheder vil kunne bidrage til Opretholdelse af Orden, som det - hvor som her, Politiets Mandskab er yderst utilstrækkeligt, men Politiet iøvrigt, trods alle hadefulde Angreb, er lige saa godt som i de fleste andre Provindsbyer - i mange Tilfælde er umuligt at tilvejebringe uden Assistance af respectable Indvaanere, som langt lettere finde Gehør ligeoverfor Spektakelmagere end Militairpatrouiller, - der sædvanligt kun irritere Stemningen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. august 1869)

Gadeptøierne i Aalborg. "Aalborgposten" har fra Politifuldmægtig Johnsen modtaget en skrivelse i Anledning af sin Meddelelse om Optøierne. Det hedder bl. A. i denne Skrivelse: "Jeg blev ikke nogensinde denne Aften "overvældet og kastet til Jorden"; derimod er holdt jeg en enkelt Gang, da jeg ved et opstaaende Slagsmaal rev de stridende Parter fra hinanden, et Par mindre blide Skub af nogle haandfaste Jenser som ilede en Kammerat til Hjælp. Det af Avisen berørte Knivstik opdagede jeg først imorges ved at set en lille Rift i min Frakke, og jeg veed kun at have omtalt det i Spøg, da jeg hørte, at det Rygte gik her i Byen, at jeg var baaren blødende bort fra Valpladsen. Det forholder sig neppe rigtigt, at endnu en Times Tid, efterat Spektaklerne vare begyndte, kunde en enkelt Soldat ikke gaae paa Gaden uden at blive overfalden af Drengene. Da det var lykkedes Politiet omtrent ½ Time, efterat Borgervæbningen var aftraadt, ved Hjælp af Militairpatrouiller at jage de sammenflokkede Soldater adsplittede, patrouilleredc det i længere Tid i de Gader, hvor Optøierne havde været, uden at blive Vidne til noget saadant Overfald. Nogle halvvoxne Drenge samlede sig vel udenfor Dramatiken paa Algaden, men da en enkelt af dem var bleven anholdt, fulgte hele Sværmen i nogen Frastand med ned til Arresthuset, hvor den, da Ingen havde Lyst til at gjøre Kammeraten Følgeskab, hurtigt skiltes ad".

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. august 1869)

Ordningen for købstædernes vedkommende blev ophævet i 1873, i København dog først i 1909. Omfattet var borgere som havde ret til at drive borgerlig næring, dvs. ikke tjenestefolk og håndværkersvende.

Byrådet i Aalborg behandlede den 30 august 1869 en skrivelse fra justitsministeriet om en udtalelse om borgervæbningens ophævelse, og udvalget udtalte at det anså ophævelsen for tidssvarende og særdeles hensigtsmæssige. Erklæringen blev tiltrådt af overbrandinspektøren og tiltrådt med akklamation af byrådet.

Efter en studie af Bern. Middelboe: Parti af Østeraagade i Aalborg. Illustreret Tidende nr. 552, 1870.

Dyre Begravelsesgilder. (Efterskrift til Politivennen)

Fattigbyrden voxer paa de fleste Steder her i Landet i en saa foruroligende Grad, at det vistnok er paa høie Tid for ramme Alvor at tænke over Midlerne til dens Lettelse eller ialtfald at forhindre dens videre Stigning. Sogne-Sparekasser i Forbindelse med Sygekasser ere prøvede og ufejlbarligt f hensigtsmæssige Midler til Vækkelse af Sparsommelighedssandsen hos Tyende- og Arbeiderklassen og det maae ansees for en sand Velgjerning, ogsaa fra Sædelighedens og Moralitetens Standpunkt, om de kunde vinde meer almindelig Udbredelse og blive frugtbringende Gjemmesteder for de mange Smaasummer, som letsindigt bortødsles i Kipper og Krohuse, ved Flaske og Kort. - I Erkjendelsen af det Gavnlige i Oprettelsen af nævnte Kasser, have flere agtede Mænd i Gunderup Pastorat ved Aalborg, if. "Aalb. Av.", sluttet sig sammen for at fremme et saadant Foretagende, have forfattet Love til Drøftelse ved en Generalforsamling af Kommunens Beboere, som agtes snarest sammenkaldte. -  Iligemaade have samme Mænd, grundet paa Samstemning hos flere af Kommunens Beboere indbudt til en Forening, hvor den saa lidet tidssvarende Skik, eller rettere Uskik: at holde store Begravelsesgilder, agtes hævet. At det strider imod Sømmelighed og Velanstændighed, at Sørgehusene efter den Afdødes Jordfæstelse fyldes med Gjæster, der ofte flere Dage i Rad tilbringe Tiden med overdaadige Nydelser, Kortspil eller deslige, vil Enhver, som ikke er hildet i Fordomme, indsee. Ogsaa af Hensyn til de Udgifler, der ere fornødne med disse saakaldte "hæderlige Begravelser", burde disse banlyses; thi det er vel ikke uden Exempel i vore Dage, hvad Holberg i sin Tid skrev, at "mangen en Enke ofrer saa Meget paa at give sin afdøde Mand en hæderlig Begravelse, at hun ikke har Noget tilbage at føre et hæderligt Levnet for." 

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 12. april 1869).

Tobaksavl i Danmark. (Efterskrift til Politivennen)

 Aalborg, den 1ste September

- - -

- Man har tidligere her ved Byen gjort Forsøg med Tobaksavl, men dengang kun i det Mindre og af en Enkelt. Iaar derimod have begge de herværende Tobaksfabricanter formaaet flere Avlsbrugere til at lægge sig efter Dyrkningen af Tobak, og uagtet den mindre heldige Sommer synes denne dog at være lykket ret godt. Som Exempel herpaa kan anføres, at der for nogle Dage siden, ved den første Høst eller Afknækning af Blade, af en Avlsbruger alene blev leveret imellem 4- og 5000 Pd. i raae Blade. Til disses Veiring eller Tørring er der af Tobaksfabr. Fr. Obel jun. tæt østen for Byen opført en aaben Bygning, hvor Mange finde Beskjæftigelse ved at trække de afplukkede Blade paa Snore, som da ophænges i Bygningen. Det er at haabe, at Dyrkningen af Tobak her ved Byen dennegang vil blive af længere Varighed og naae en større Fuldkommenhed end tidligere, hvilket er saa meget rimeligere, naar man veed, at der for hvert Pund af den indførte Tobak nu betales en Toldafgift af ikke mindre end ca. 7 sk., saa der altsaa finder en ganske anseelig Besparelse Sted ved Anvendelsen af den her dyrkede Tobak.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. september 1865).

C. W. Obel havde en tobaksfabrik i Aalborg 1787-1971, Klostertorvet. Desuden fandtes Cohen og Kjær 1825-1885, Bispensgade 2-4. Frederik Christian Obel (1832-1913) var efterkommer til Winther Obel som lagde navn til fabrikken.

Tobaksavl i Danmark. Da Prisen paa Tobakker siden den amerikanske Krig er stegen omtrent til det Dobbelte, og Tolden her for Øieblikket er over det Firedobbelte af den tidligere, maa det vistnok undre Enhver, at vore Landmænd ikke forsøge sig i Tobaksavlen. Taler man til En og Anden derom, faaer man sædvanlig det Svar, at Jordbunden her ikke egner sig dertil; men dette er neppe Tilfældet, thi i Skaane, hvor Jordbunden paa ingen Maade er bedre end her, avles der en betydelig Mængde Tobak og paa de Steder, hvor den passes og pleies med den fornødne Omhu, en meget god Tobak. Ved Fredericia dyrkedes tidligere af den derværende reformeerte Menighed en stor Mængde Tobak, men denne Avling er i de senere Aaringer taget betydelig af. Paa de Marker omkring Byen, hvor man tidligere plantede Tobak, seer man nu Korn, uagtet det er en kjendt Sag, at Tobaksdyrkningen lønner sig udmærket. Rundt om i Holland og i Tydskland dyrkes Tobak med stor Fordeel, ja, der er i Tydskland, især i Pfalz, hele Landstrækninger, hvor Befolkningen ene og alene lever af Tobaksdyrkningen. Ifølge "Aalborg Stiftstidende" have Tobaksfabrikanterne i Aalborg iaar formaaet nogle Landmænd til at lægge sig efter Tobaksdyrkningen, hvilket skal være lykkedes saa godt, at en Enkelt af dem skal have høstet 4-5000 Pd. raae Blade, der nu ville blive lagte til Svedning og Tørring i et af Tobaksfabrikant Obel oprettet Etablissement tæt udenfor Aalborg. For at imidlertid Tobakken skal opnaae saa stor Godhed, som vor Jordbund og Klima tillade, saa den dyrkes med Kjendskab og stor Omhu. Især er det nødvendigt, at den dyrkes i større Partier, at Svedningen foregaaer paa selve Stedet, og at der indrettes de nødvendige Tørrehuse. Grunden til, at den svenske Tobak ikke er saa god, ligger ene og alene deri, at den dyrkes af mindre Ejendomsbesiddere, som bringe den paa Torvet som anden Sæd, og først saa underkastes den af Fabrikanterne den fornødne Behandling. Det glæder os derfor at erfare, at en Mand, der er kyndig i Faget, til Vinter agter at forsøge Dannelsen af et Aktieselskab for Dyrkning af Tobak hertillands.

(Folkets Avis - København 14. september 1865)

Tobaksavl. Fra Horsens skrives den 26de September i Byens Av.: Den høie Told paa Tobak, der nu omtrent er det Fiirdobbelte af den tidligere, har bevirket, at man paa flere Steder, hvor Tobak ikke før er bleven dyrket, nu har lagt sig derefter. Dette har saaledes været Tilfældet i Aalborg, hvorfra det fremhæves i Bladene, at en Enkelt har høstet 4-5000 Pd. raa Tobak. Dette er imidlertid for Intet at regne mod hvad der iaar er avlet her ved Horsens, hvor Tobakken lykkes særdeles godt, og hvor Tobaksavlen har været dreven i umindelige Tider af den herværende bekjendte Tobaksfabrik, der i mange Aar har drevet sine Forretninger under Firma "Bønnelyckes Enkes Tobaksfabrik". Denne har iaar avlet c. 566,666 Pd. raa Tobak eller i tørret Tilstand c. 40,000 Pd., og desuden er der af Andre ligeledes paa Byens Marker avlet et lignende Qvantum. Rigtignok har Tobakken ingensinde været dyrket her ved Byen i et saadant Omfang som iaar, men dog har i adskillige Aar ogsaa Andre, end netop selve Tobaksfabriken, lagt sig derefter, da det lønner sig ganske godt.

(Sjællands-Posten (Ringsted) 28. september 1865).

1869 blev der dyrket tobak ved Middelfart (Vejlby sogn). I 1872 havde toldvæsnet fået øjne for tobaksavlen, og ønskede en produktionsafgift for indenlandsk tobaksavl og roesukkerproduktion, bajersk øl m.m. 

I Horsens var Mads Bønnelycke startet 1793 som tobaksspinder. Efter 1843 hvor Hagemann havde købt fabrikken og kørt den i sænk 1848, blev den overtaget af lokale borgere under navnet M. Bønnelyckes Tobaksfabrik. I 1868 likviderede M. Bønnelyckes Tobaksfabrik der blev overtaget og fortsat af tobaksfabrikant C. Anderskou. under andre navne fortsatte fabrikken til 1894.

Tobaksdyrkningen i Danmark. Ifølge Oplysninger, der ere blevne indhentede af Finantsministeriet, var der i 1860 i Odense, Svendborg, Vejle og Aarhus Amter beplantet med Tobak et Areal af omtrent 261 Tdr. Land, som gav et Udbytte af henimod 400,000 Pd. Heraf falder den langt overvejende Del paa Fredericia og dennes Bymarker, idet der af hele det nævnte Areal kommer ca. 154 Tdr. Land med et Udbytte af ca. 250,000 Pd, paa denne Del af Landet. Derefter fandt den største Dyrkning Sted i Veilby Sogn i Odense Amt (ca. 58 Tdr. Land med et Udbytte af 70,000 Pr.) og paa Horsens Bymark, hvor ca. 90 Tdr. Land vare beplantede med Tobak og gav et Udbytte af ca. 54,000 Pd. Forøvrigt fandt Tobaksavl væsenlig kun Sted forsøgsvis eller til eget Brug paa Smaalodder, nærmest af Husmænd. Den Tobak, der dyrkes i Kjøbenhavn, er næsten udelukkende brasiliansk og brandenborgsk, og Prisen paa den har varieret fra 7 Rd. 48 sk til 10 Rd. pr. 100 Pd. Hvad det kvantitative Udbytte af Tobaksavlen i det nævnte Aar angaaer (i Gjennemsnit 1,520 Pd. pr. Td. Land), svarer det omtrent til Gjennemsnitsudbyttet i Baden og i Egnen omkring Magdeburg, men det maa herved bemærkes, al den hertillands dyrkede Tobak er af en overordenlig simpel Beskaffenhed, der staaer ikke lidt under de paa de nævnte Steder dyrkede Sorter cg langt under de simplere Sorter hollandsk Tobak, hvilket synes at have væsenlig Betydning med Hensyn til Udbyttemængden. Ved Forsøg, der ere blevne anstillede i 9 Aar paa Landbohøjskolen med Dyrkning af finere Tobak, har Udbyttet saaledes ikke været lidt ringere end Gjennemsnitsudbyttet af den simple Tobak paa de øvrige Steder her i Landet (kun ca. 1200 Pd. pr. Td. L.) Hvor ringe Beskaffenheden af den her almindelig dyrkede Tobak maa være, sees bedst, naar man sammenligner Prisen paa den 7 Rd 48 sk pr. 100 Pd.) med Tolden paa fremmed Tobak, som udgjør 7 Rd. 28 Sk. pr. 100 Pd., og den anvendes derfor ogsaa kun til de simpleste Sorter Røgtobak og Cigarer. Af det Anførte vil det fremgaa, at Tobaksdyrkningen ikke kan siges at have nogen stor Betydning hertillands for Øjeblikket - hele det i 1809 avlede Kvantum Tobak udgjorde kun ca. 7 pCt. af den i dette Aar her i Landet brugte Tobak - , og om den overhovedet nogensinde vil faa del, er vistnok meget tvivlsomt, da de finere og kostbarere Tobakssorter neppe ville kunne trives i vort Klima, men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at denne Anvendelse af Jorden, der selv under de nuværende Forhold giver et ingenlunde daarligt Udbytte (Bruttoindtægten pr. Td. Land udgjorde saaledes i 1869 ca. 150 Rd.). egner sig særdeles godt for Smaalodder, der kunne underkastes en meget omhyggelig Behandling, og det vilde derfor næppe være rigtigt at forbyde Tobaksavl her i Landet og samtidig forhøje Tobakstolden, som man har gjort i England, hvorimod det selvfølgelig vilde være rigtigere at beskatte denne Produktion, paa hvilken der ellers vilde blive sat en altfor stor Præmie.

(Thisted Amtsavis 4. juni 1872).

Skat og Indqvartering. Jylland. Reumert. 12te til 15de Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge den wienske "Generalcorr" er det østerrigske Hovedqvarteer flyttet fra Kolding til Horsens, "fordi K. var et ubehageligt, næsten utaaleligt Opholdssted for de tydske Tropper, medens Horsens er en venlig og, af Jyder al være, endog forekommende By. Flytningen udlægges ogsaa som et Tegn paa, at man ikke vil forlade Jylland, før Freden er endelig sluttet overeensstenmmende med Østerrigs og Preussens [præliminairstridigej Ønsker "

Ribe, den 7de Octbr. Den i Fredags og følgende Tage hertil ankomne storre Troppestyrke utgjør 5 Compagnier af Regimentet "Grossherzog v. Hessen". Der er for Øieblikket ialt indqvarteret c. 36 Officierer og 1300 Menige samt c. 70 deels Officiers- deels Trainheste; i Fardrup og Seem Sogne samt i Luftrup er der indqvarteret 3 Officierer og c. 176 Mand samt 269 Hefte. (Ribe Av.)

Varde, den 7de Octbr. Ogsaa her i Byen har man maattet tye til Landet for at skaffe Sengeklæder til den store Inkqvarlning, og saadanne ere ogsaa indkomne fra Landet til Udleie. Den daglige Leie for en Sengs Klæder er ansat til 2 Skilling. (Byens Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 12. oktober 1864).

Ringkjøbing, den 9de October. Her arbeides af al Kraft for at træffe de fornødne Forberedelser til Modtagelsen af de bebudede fjendtlige Tropper: i Toften bagved Gjæstgivergaarden opføres saaledes 2 Staldbygninger, hver med en Længde af 210 Fod. Man antager, at den ene allerede vil blive reist imorgen. Desuden er man ifærd med at skaffe en stor Mængde Sengesteder, Madresser m. ,. færdige (Ringk. Av.)

Holstebro, den 11te Oktober. Den i forrige Nr. anmeldte Styrke, vel omtrent 1400 Md. preussisk Infanteri, ankom hertil i Søndags og Mandags, og er vor lille By for øieblikket belagt med en stærk fjendtlig Indqvartering, der ikke vil kunne bæres ret længe. (Byens Av.)

Aalborg, den 12te October. I middagsstunden indtraf hertil fra Vendsyssel 3 Compagnier af det 10de Regiment. Den herværende preussiske Styrke er saaledes nu bragt op til omtrent 3000 Mand, hvorved det formeentlig foreløbigt vil forblive. (Ab. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 13. oktober 1864).

Skive. Igaar ankom hertil 2 Batailloner preussisk Infanteri, nemlig en Bataillon af 10de og en Bataillon af 52de Regiment, som bleve indqvarterede her. Denne i Forhold til Byens Størrelse (16-1800 Indvaanere) særdeles store Indqvartering (12-1400 Mand) har man kun med megen besvær og Ulempe kunnet skaffe Plads til; saaledes har man med stor Udgift for Communen maattet indrette til Caserner forskjellige større Lokaler, saasom Borgerskolen, Raadstuesalen, klubben "Foreningens" Leilighed etc., og endda er den Indvaanerne paalagte Indqvvarteringsbyrde særdeles trykkende for disse.

(Skive Avis 13. oktober 1864).

Fra Apenrade meldes til Hamborg: Ved Afstemningen om Skolesproget stemte 454 for tydsk og 252 for dansk Sprog. (S. Bl.)

Fra Staden Slesvig lyde atter Klager over et forøget Indqvarteringstryk og tiltagende Næringsløshed. Tillige hersker der en ondartet Halssyge ("Rachencroup"), som allerede har krævet flere Offre blandt Børnene.

- - -

I Fredericia er man, efter Byens Av., nu standset med at optage Bomber, Kugler, Granater og Kardætsker i Havnen. Der findes vel megen Ammunition i Bandet endnu, men da den ligger spredt, skal det ikke kunne betale sig at fortsætte Arbeidet med Optagelsen. I det Hele er der optaget 8- a 10,000 Centner af de forskjellige Slags Projectiler. Størsteparten deraf er sendt til Rendsborg ad Søveien.

- - -

Efter s. Bl. har Gen. Gablenz tilladt, at idetmindste et Compagnie af den i Mandags til Silkeborg ventede østerrigste Bataillon forlægges til de nærmest derved liggende Landsbyer, da Byen ikke vilde være istand til at indgvartere en faa stor Troppestyrke paa den anordnede Maade. Gen. Falken stein har tilladt, at den af Preusserne mellem Aarhuus og Silkeborg anlagte Telegraph indtil videre maa forblive til Afbenyttelse for Private, som hidtil; kun stal der istedetfor den preussiske ansættes en østerrigsk Telegraphist som Bestyrer af Samme.

I Holstebro have de preussiske Tropper, efter Byens Avis, gjort følgende Reqvisitioner, at levere hver fjerde Dag: 2100 Pd. Kjød, 1050 Pd. saltet Flæsk, 350 Pd. røget Flæsk, 470 Pd. RiiS, 350 Pd. Gryn, 470 Pd. Ærter, 2800 Pd. Kartofler, 280 Pd. Salt, 190 Pd. brændt Caffe, 10,500 Pd. Brød, 440 Potter Brændeviin, 4500 Pd. Havre, 1200 Pd. Hø og 2400 Pd. Halm. 

- - - 

Aalborg, den 11de October.

De herfra til Nibe bestemte 2 Compagnier af 50de Regiment erholdt igaar Contraordre og forblive her. Det i Nørresundby siden i Onsdags indqvarterede Compagnie af 10de Regiment er idag kommet herover og til imorgen er endnu anmeldt hertil 2 Compagnier af den i Vendsyssel varende Styrke af samme Regiment, som dog, paa 100 Mand nær , - ville blive indqvarterede paa de udenfor Byen liggende større Gaarde, Rordal, Sohngaardsholm o. fl. 

Østeraagade i Aalborg set sydfra. Efter fotografi af H. Tønnies. Illustreret Tidende 23. oktober 1864. Billedet viser Jens Bangs Stenhus.

- En Skrivelse fra Aalborg i Dbl. paakalder, at Regjeringen til det Yderste opfylder sin Pligt imod Jylland og gjør Alt, hvad der staaer i dens Magt, for at lette os Byrden saa meget som muligt. "Vel veed jeg nok, at det ikke er Meget, som den for Øieblikket directe kan gjøre for os, men idetmindste kunde den da først og fremmest undlade at gjøre sit til at forøge Byrden". "Der er nemlig, efter hvad jeg har bragt i Erfaring, kommet Ordre fra Regjeringen til Amtstuerne her om at opkræve Skatten for dette Aars første Halvdeel, det vil sige Skatten fra 1ste October 1863 til 1ste April 1864, hvilken forfalder til endelig Betaling den 1ste Juli, og vi kunne vente Skatten opkrævet her i næste Maaned. Dersom det ikke var berettet mig fra aldeles paalidelig Kilde, vilde umuligt Nogen have kunnet faae mig eller nogen Anden til at anlaae, at Regjeringen kan være saa aldeles ubekjendt med de Forhold, hvorunder vi leve her" osv. "Ved Regjeringen da ikke, at det er et heelt umuligt Forlangende, som den her har stillet til Jylland? Efter at Fjenden nu over i et halvt Aar har levet paa vor Bekostning" osv., efter at vi tre Gange have betalt Skat til ham, og efter at vi endelig ved hans Udførselsforbud have mistet alle vore Erhvervskilter, skulle vi endnu betale ½ Aars Skat og sende vore sidste Penge til Kjøbenhavn, for at vi igjen kunne blive (udtømte), naar vi ikke see os istand til at opfylde de Fordringer, som Fjenden vedbliver at stille til os, og til hvis Opfyldelse der dagligt behøves mange Penge! Der er blevet sagt til Forsvar for denne fortvivlede Bestemmelse, at det jo er en gammel Skat, som allerede er paaløben, inden Fjenden kom herind i Landet, og at det saaledes er i sin Orden, at den opkræves, inden den bliver alt for gammel og derved kunde gaae tabt, ligesom man ogsaa har anført, at det er Regjeringens velvise Beslutning, muligt at bruge det derved indkomne Beløb eller endeel af det til at betale vore maanedlige Skatter til Preusserne med; men ere de saa reent forblindede i Kjøbenhavn og saa aldeles uvidende om vor fuldstændige Pengenød, at man kan troe, at vi have Penge til at betale ½ Aars Skat med nu? Det er kun med den alleryderste Nød, at vi faae den maanedlige Skat til Preusserne betalt, og saa skulle vi endnu kunne betale paa eengang for ½ Aar. Jeg gad derfor ogsaa see, om den danske Regjering tør vove at give sine Embedsmand Ordre til at foretage Udpantning hos een eneste Mand, som ikke seer sig istand til at betale denne Skat. Der forestaaer om kort Tid vore Landeiendomsbesiddere og jo ogsaa mange af os Andre to store Udbetalinger, den 1ste Novbr. til Folkelønninger og den 11te Decbr. til Renter af vore indestaaende Kapitaler, og det er denne Gang for Mange dobbelt Rente, det vil sige for et heelt Aar. Om nu end maaskee de Fleste ville see sig istand til at kunne præstere deres Folkelønninger, endskjøndt det sidste Forbud imod Smørs Udførsel vil kuldkaste mange i saa Henseende opstillede Beregninger og Forhaabninger, er det dog aldeles afgjort, at det for den langt overvejende Fleerhed vil blive aldeles umuligt at skaffe de tilstrækkelige kontanter tilveje til deres Renters Betaling, dersom der ikke inden Terminen sørges for, at vi faae fra Regjeringen, hvad vi have billigt Krav paa. Det har derfor saa meget meer overrasket og forbitret os, at Regjeringen kan tænke paa at fordre Penge af os, som vi saa sikkert havde haabet og ventet, at det var Meningen med Opfordringen til at opgive, hvad Jylland havdc præsteret til Fjenden til 1ste August, at vi strax skulle have Godtgjørelse for idetmindste Størsteparten af det Præsterede. Der kan naturligvis ikke være Tale om, at vi under de nuv. finansielle Forhold ville gjøre Fordring paa at faae hele den os tilkommende Erstatning udbetalt paa eengang, men lod os blot saae Halvparten eller endnu Mindre, dersom saa Meget ikke haves paa rede Haand og kan undværes til os, og lad den minutieuse Vurdering og Beregning af hvert enkelt Erstatningskrav beroe til et belejligere Tidspunct. For os er det kun om at gjøre at blive hjulpne noget strax, naar Opgjørelserne ere komne ind til Regjeringen, og man saaledes der har kunnet faae et Overblik over, hvad Erstatningen vil andrage for hele Provindsen, og hvilken forboldsmæssig Deel der deraf vil være at udbetale til os."

I samme Brev hedder det: "Foruden den enorme Bekostning, som det har været for Byen at præstere Sengeleilighed med tilh. Sengeklæder til en Besætning paa 3400 Md. - saaledes har en af vore Handlende haft en Udgift af 250 - Rd. til Tæpper og Lagener til sin Indqvartering vil det, saasnart Vinteren rigtig begynder, blive en stræng Byrde for Mange at skaffe det fornødne Ildebrændsel tilveie (til deres Indqvartering)"; "i det Hele er jeg bange for, at Præstationen af Lys og Varme vil blive den, der vil komme til at tynge haardest paa Mange. Det har derfor ogsaa været under Overvejelse i Forpleiningscommissioncn, om man ikke gjorde rettest i at sætte Ration paa disse 2 Præstationer og uddele det Fornødne til Værterne fra Magazinerne, men man er dog igjen kommen bort her, fra i Betragtning af, at det vil forvolde mindst Udgift for det Hele, naar man overlader det til hver Ovarteersvært at see at præstere begge Dele, medens man saa maa hjælpe paa den Enkelte, som ikke seer sig istand dertil."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. oktober 1864).

Fra Slesvig By lyde Klager over et forøget Indqvarteringstryk og tiltagende Næringsløshed. Tillige hersker der en ondartet Halssyge, som allerede har krævet flere Offre blandt Børnene.

- - - 

En ondartet Halssyge, der grasserer paa Morsø, har i de to sidste Maaneder alene i Seierslev Sogn bortreven henved 30 Børn, hvoraf 6 bleve begravede paa een Dag. (Morsø Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 15. oktober 1864).

En skarp Strid. Uagtet den lille By Holstebro er belagt med en stor Indkvartering, nemlig 1400 Preussere, gaaer Striden mellem Beboerne indbyrdes ufortrødent for sig. Den angaaer Befolkningens Holdning under Fjendens sidste Nærværelse og vil neppe blive uden Indflydelse paa Byens nuværende Tilstand. I en Mængde Artikler leverer Byens Avis et Billede af Bevægelsen i den gode Stad, og som et Exempel paa, hvor varmt det gaaer til, meddeles følgende Inserat fra Byens Sognepræst, Hr. Pastor Reumert: "I det sidste Nr. af "Holstebro Av." har en Anonym tilladt sig, vel ikke at nævne mit Navn, men dog saaledes at henpege paa mig og min Stilling, at jeg - uanseet hans tølperagtige Skrivemaade - har meent med et Par Ord at burde imødegaae ham. Naar han saaledes vil have Folk til at troe, at jeg har bivaanet de østerrigske Officerers Fest for deres Keiser, at jeg har indført fjendlige Officerer i danske Familier, da erklærer jeg kort og godt alt dette for Løgn, og som bekjendt er den, der farer med Løgn, en Løgner. Med Hensyn til hans Paastand om mit selskabelige Samliv med fjendlige Officerer, da er det Ord "Samliv" jo af en meget relativ Betydning. Omstændighederne og Forholdene have ganske naturligt ført det med sig, at jeg nu og da er bleven tiltalt af og har maattet tiltale En og Anden af de fjendlige Officerer, men iøvrigt veed jeg mig fri for at have staaet i nogensomhelst nærmere Forhold til Nogen af dem; tvertimod, jeg kunde, om fornødent var, med Lethed bevise, at jeg ingenlunde var dem en persona grata. Forresten har jeg ikke isinde at lade mig bestemme af Nogen, og allermindst af den anonyme Schofelist, i Valget af hvem jeg skal omgaaes og hvem ikke. Hvad angaaer Artiklens i øvrige Indhold om Asener, Spark og Hyl, Drengestreger og Vittigheder, da er det mig ligegyldigt, om vedkommende Indsender paa mig anvender endeel Matrosudtryk og Skjældsord, paa hvilke han synes at have overflødig Rigdom. Med Hensyn til hans Ordsprog, da kunde jeg passende svare med det bekjendte Ord om Studen; men det vil jeg ikke; derimod skal jeg med Hensyn til hans Yttring om at gjøre en alvorlig Sag latterlig bemærke, at man jo ogsaa stundom kan forsøge paa at gjøre en latterlig Sag alvorlig, hvorved Sagen selv som oftest bliver hvad den er, og den, der gjør Forsøget, næsten altid bliver, hvad han nødig l være: - en Nar. - - Holstebro den 6te Oktbr. 1864. A. Reumert."

Hr. Pastor Reumert har derpaa erholdt et Svar, hvori Forf. kommerl følgende Resultat: "Hr Pastoren maa være en Dobbeltgænger, nemlig en Mand, der med et bevidst Jeg synlig kan være et Sted, medens han med et ubevidst Jeg liegesaa synlig bevæger sig et andet Sted, og det kan saaledes in casu være Tilfældet, at De personlig med Deres ubevidste Jeg kan have foretaget de paapegede Handlinger, medens De ligesaa personlig med Deres bevidste Jeg maaskee i Deres Studerekammer bad for stakkels! Danmark. Indsenderen vil ikke paastaae, at Hr. Pastoren har den anførte Egenskab; men troer Hr. Pastoren, at det kan være Tilfældet - umuligt er det jo ikke - , og at De altsaa qva Dobbeltgænger kan have været ved hiin Fest etc, tvivler Indsenderen ikke om, at de som sand Gentleman vil gjøre Dem det til Pligt at tilbagekalde de flere mindre smukke Titler, hvormed de i utilregnelig Uvidenhed om, hvad De har foretaget Dem, har troet at burde regalere Indsenderen af denne og de flere Artikler om nogle Holstebroeres Optræden mod Fjenden, forbi De troede disse Artikler retlede mod Dem, hvorved De vil forskaane Indsenderen for at blive sat i den ubehagelige Nødvendighed, at maatte føre Dem ind paa et andet Territorium end Avisens, hvor Loven vil vide at lære Dem mores, hvis De ogsaa der fluide lade Naturen gaae over Optugtelsen.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 15. oktober 1864).

Alexander Balthazar Carl Reumert (1818-1877) - dengang adjunkt ved Aalborg Katedralskole - var blevet sognepræst i Holstebro og Maabjerg i 1857. I maj 1861 havde han undertegnet et brev til kongen om at lade Slesvig være en uadskillelig del af Danmark. Han var medlem af borgerrepræsentationen og sad her indtil 1876. Da de allierede maj 1864 tog gidsler i Holstebro pga. manglende rekvisitioner, undlod de at tage pastor Reumert da han dengang var den eneste præst på stedet. Også byfogden Olsen undgik dette da han efter sigende viste sig umåde imødekommende overfor fjenden. 

Skriverierne fortsatte, og den 26. og 31. oktober 1864 kunne Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende berette at der var tale om kancelliråd, by- og herredsskriver Kühnell som havde skrevet anonymt mod pastor Reumert. Den 6. november 1864 blev der indgået et forlig mellem Kühnel og Reumert hvori de begge tilbagekaldte deres udtalelser. Der resterede dog stadig uvished om pastor Reumert havde eller ikke havde  deltaget i de østrigske officerers fest for deres kejser, hvor han havde indført en fjendtlig officer i en dansk familie.

De østrigske officerer gjorde et stort arbejde for at indsmigre sig hos Holstebros indbyggere. Det lykkedes enkelte steder, fx for løjtnant Medritzer der hos amtsforvalter Møller blev forlovet med dennes adoptivdatter Otilia. Parret skal have vakt forargelse når de gik gennem byens gader.

Pastor Reumert tog venligt imod de østrigske officerer hvem han efter sigende skal have skaffet adgang til fornemme familier.  Året efter, i august 1865 blussede sagen op igen. Reumert vakte opsigt i hele landet, da han i Holstebro Kirke holdt brudetalen på tysk for det forelskede og forlovede par. Efter bønnen (på tysk) forlod Kühnel og frue kirken, efterfulgt af en halv snes andre af byens fornemste folk.  Herefter holdt Reumert prædiken på tysk. Byskriver og Kancelliraad Kühnel skrev i Holstebro Avis en artikel om usømmelig imødekommenhed mod fjenden med adresse til Pastor Reumert. 

Reumert forsvarede sig med at han ikke kunne holde en tale hvor kun den ene part forstod det. Og da sagen om hans tyskervenlighed blussede op igen, forsvarede han sig med at han havde gjort hvad han kunne for at holde fattige mennesker skadesløse, noget som også et læserbrev fra Holstebro bakkede op om. Kultusministeriet eller Ribes biskop tildelte senere pastor Reumert en næse.

Han var efter ansøgning om forflyttelse blevet præst for Sorterup og Ottestrup. Han døde 1877. Han var far til skuespilleren og forfatteren, Elith Reumert, der var far til Poul Reumert. 

(Se Emmerik Reymert: Slægten Reumert. Munksgaard 1948 og Adolph Andersen: "Holstebro under fremmed herredømme" (1964))

Pferderequisition österreichischer Liechtenstein-Husaren auf der Insel Mors im Liimfjord. llustrirte Kriegs-Berichte aus Schleswig-Holstein: Gedenkblätter an den ...