Den offentlige Børneforsorg i Aalborg i Billeder og Tekst. (Efterskrift til Politivennen)

 

Frk. Thorup, omgivet af Smaabørnene i den fælles Opholdsstue.

Mod Julen er de fleste Forældres Tanker vendt mod at glæde deres Bøm i Hjemmet, og vi antager, at det derfor ogsaa vil glæde vore Læsere at vide, hvorledes der i Aalborg tænkes paa de Børn, der vokser op uden at kende Lykken ved omsorgsfulde Forældres Kærlighed.

6 Smaabørn i den fælles Løbestol.

Aalborg er førende blandt Danmarks Byer med Hensyn til offentlig Børneforsorg. Ingen Steder ser man saa mange Børnehjem, og vi har ogsaa Indtrykket af, at Børneves daglige Forplejning er paa Højde med dem bedste, der gives i Tiden.

Vi skal da i vort Julenumer fortælle lidt om vore Børnehjem og begynder med vort sidste og største Hjem. "Haraldslund", der kan staa som Mønster for sit Formaal. Som bekendt skænkede afdøde Fabrikant Har. Jensen Bygningerne med omliggende Parker til Aalborg Kommune, og i Tilgift fulgte en kontant Kapital paa 20,000 Kr. Renterne heraf Mal anvendes til Skatter og aarlig Vedligeholdelse af Ejendommen. 

Aalborg Byraad fandt at den smukkeste Maade at forvalte Haven paa var at indrette Ejendommen til Børnehjem, og til dette Øjemed blev de nødvendige Ombygninger og Forandringer, saasom Installation og Centralvarme, foretaget. Paa Hjemmet er der Plads til 64 Børn, hvoraf 24 spæde og Resten fra 2 Aar og opefter.

Fra de mindstes Sovestue.

Siden Hjemmet toges i Brug i Oktober 1916 har der været ialt 565 Børn. De fleste af dem er forældreløse, og naar de har været her nogle Aar, kommer de som Regel videre til Hjemmene for de større Børn.

Hjemmet Kæledægge, den lille Negerdreng Tom.

Det sker vel ogsaa, at en Mo'r eller Fa r ved Giftermaal eller paa anden Maade faar Evne til at tage sit Barn hjem igen, og i saa Fald véd de, de faar dem tilbage i en god Forfatning fra "Haraldslund".

Aalborg Børnehjem.

Større Børn modtages i Almindelighed ikke paa "Haraldslund", og netop nu er det indskærpet, at der bør skiftes hurtigere, saaledes at Børnene, saaanart de vokser lidt til, kommer paa andre Hjem.

Ogsaa paa anden Maade gør Hjemmet dog god Nytte. Under en Husmoders Sygdom kan hendes Børn midlertidigt anbringes paa "Haraldslund", og vi tillægger denne Reform umaadelig stor Værdi.

Bestyrerinden Frk. Mogenstrup med en Flok af de mindste Børn.

En Moder hviler aldrig, selv ikke naar hun er syg og ligger paa Hospital. Saa tænker hun paa de smaa derhjemme, og kun, hvis hun véd, at disse er i Sikkerhed, faar hun den fornødne Ro til selv at blive rask. "Haraldslund" er ikke altid helt optaget af faste Pensionærer - heller ikke for Tiden. Man kunde næppe gøre noget bedre ved den til enhver Tid overflødige Plads end saaledes anvende den til Aflastning af sygt og forpinte Hus mødre.

I mange Tilfælde aflaster man ogsaa Fattigvæsenet ved at fungere som Optagelseshjem. "Haraldslund"s Bestyrelse er Aalborg Byraads Forsørgelsesudvalg, og den daglige Ledelse har siden Hjemmets Oprettelse været forestaaet af Frk. Thorup, som uomtvisteligt er i Besiddelse af gode Evner til den Gerning. Alle, der gæster Hjemmet, udtaler sin Glæde over, hvad de har set. Børnene er ikke alene velplejede i enhver Henseende, men de er velopdragne, frimodige og frejdige. Ikke mindst det sidste turde være det bedste Bevis paa, at de er i gode Hænder. 

Aalborg Børnehjem. 

Ude paa Ny Kastetvej ligger Sophus Raaens Stiftelse Aalborg Børnehjem. Det fik sin Grundfond 1904 ved den første Børnehjælpsdag i Aalborg og begyndte sin Virksomhed som Vuggestue og Plejehjem i Slotsgade. I 1911 skænkede Sophus Raaen en Villa paa Ny Kastelvej til Brug for Hjemmet, og i 1916 udvidedes med en Tilbygning og en stor Have. Der er for Tiden 26 Børn paa Hjemmet, og det er en anerkendelsesværdig Gerning, som Bestyrerinden, Frk. Mogenstrup, udfører med sin lille Stab af Assistenter. Midlerne er ikke alt for store. Staten giver et aarligt Tilskud af et Par Hundrede Kr. pr. Barn, og i Betaling ydes 80 Kr. om Maaneden pr. Barn. Saa tjenes der lidt ved Ugebladet "Hjemmet", som giver Procenter af de Blade, der bestilles hos Enkefru Raaen til Omdeling i Aalborg, og endvidere udgives hvert Aar til Jul et lille Blad.

Men det bliver altsammen ikke til ret meget, saa der maa arbejdes af Personalet for at holde Gang i det. Alligevel ser der godt ud, hvilket nedenstaaende Billede giver et udmærket Indtryk af.

-   -   -

Paa Hjemmet er baade Spædbørn og noget større Børn. Indtil Sophus Raaens Død dækkede han hvert Aar det eventuelle Underskud, der blev ved Driften, og hans Enke vil ogsaa gøre dette i Fremtiden, saaledes at det kan fortsætte som hidtil. 

Bestyrelsen for Hjemmet bestaar af Overretssagfører Hasselbalch, der er Formand efter Sophus Raaens Død, og endvidere af Amtslæge Malling, Fru Malermester Lassen og Fru Telegrafbestyrer Maltus samt Enkefru Raaen. Frk. Mogenstrup har været Leder af Hjemmet i 10 Aar, og hun gaar op i sin Gerning med en Kærlighed og Ansvarsfølelse, der er al Ære værd.

Aalborg Drengehjem.

Ude paa Annebergvej ligger det store smukke Drengehjem. Det er i sin Tid væsentligst oprettet for P. C. Gandrup og Hustrus Legat og Jacob Niels Kjellerups Legat. Det første er paa 47,565 Kr. 58 øre og det sidste paa 30,450 Kr. 50 Øre. Desuden ejer Hjemmet: Rest af privat indsamlede Penge 1000 Kr., Arvelod i fhv. Købmand M. Sørensens Bo 5000 Kr., Landstingsmand Jørgen Berthelsens Legat 10,000 Kr. 

Aalborg Drengehjem.

Af sidstnævnte Legat skal den aarlige Rente anvendes til Understøttelse for en eller to Drenge, der sættes i Lære.

Hjemmet faar et Statstilskud paa 6500 Kr. aarlig og 4000 Kr. fra Aalborg Kommune samt 100 Kr. fra Dansk Børnehjemsforening. Virksomheden begyndte 1907, og Hr. Olaf Toftegaard har siden været Foretander. I ham og hans Hustru har Drengene fundet et Par fortræffelige og forstaaende Plejeforældre. Mange er de Drenge, som i Aarenes Løb er udgaaet fra Hjemmet, og at de har vundet et Værn derude, derom vidner den Kendsgerning, at de langt op i den voksne Alder vedbliver at holde Forbindelsen vedlige med Forstanderens og hans Hustru.

Hr. Toftegaard karakteriserer nærmest sin Virksomhed saaledes: Det er strengt, men det er herligt. I Virkeligheden var de fleste af Pengene, for hvilke Hjemmet startedes, beregnet til noget andet. Proprietær Niels Vinde Kjellerup, Visborggaard, havde i 1888 skænket 2000 Rigsdaler til en Slags fri Arbejdsanstalt i Aalborg, men da Tiden var løbet fra den Slags Institutioner, vedtog Byraadet i Stedet at anvende Pengene, der i Aarenes Løb var vokset til em Sum af 55,000 Kr., til et Drengehjem. 

Et Hold af tidligere Elever med Forstanderparret.

Ved Værgeraadslovens Gennemførelse var der bleven Trang til et saadant og foruden et kontant Tilskud vedtog Byraadet at skænke en Grund til Hjemmet. Efter Forslaget skulde der være bygget et stort Fælleshjem for baade Drenge og Piget med Økonomibygning i Midten. Pigehjemmet i Ladegaardsgade skulde saa nedlægges, men saaledes blev det ikke. Endnu drives de to Hjem hver for sig, ganske vist under samme Bestyrelse. Denne bestaar for Tiden af Stiftsprovst Barsøe Formand, Sparekassedirektør A. E. Als samt Byraadsmedlemmerne Ed. P. Olesen, Fru K. Jensen og Amtslæge Malling. Der er paa Hjemmet Plads til 30 Drenge, men i Øjeblikket er der kun 27.

Pigehjemmet I Ladegaardsgade. 

Denne Institution er en Søster til Dregehjemmet. De drives efter samme System og som nævnt af samme Bestyrelse, og det er ogsaa større Piger, der opholder sig her indtil Konfirmationsalderen.

Pigehjemmet i Ladegaardsgade.

Hjemmet ejer: Fru Caroline Schmidts Gave Kr. 5,000,00, Lars Amundsens Legat Kr. 14,273,10, Lars Holms Legat Kr. 10,109,65, Kobbersmed Hvilsoms Legat Kr. I,000,00, Arbejderforeningens Gave Kr. 50,00, Gave fra Købmand H. Lunds Enke Kr. 500,00, Frøknerne Langelands Gave Kr. 20,000,00, Slagtermester P. L. Haagensens Gave Kr. 0,306,65, Godsejer C. Brun og Hustrus Gave paa oprindelig Kr. 20,000,00, nu Kr. 11,454,15. 

Endvidere ejer Hjemmet P. C. Gandrup og Hustrus Legat Kr. 5,236,99. 

Renten heraf anvendes til Fripladser. 

Pigehjemmet erholder for Tiden følgende Tilskud: Fra Staten Kr. 5,700.00, fra Aalborg Kommune Kr. 4,000,00. Der er Plads til 25 Piger paa Hjemmet, og dets Bestyrerinde er Fru Marie Schultz.

Bestyrerinden og Børnene udenfor Hjemmets Bygning. 

Det er ikke den mindst vanskelige Gerning at være Bestyrerinde paa et Hjem for store Piger, men Hospitalsinspektør Olesen, som er Tilsynsførende med Hjemmet, udtaler, at man i den nuværende Bestyrerinde har fundet en udmærket Kvinde, som med megen Opofrelse tager sig af Børnene. Pigerne skal ikke blot have et Hjem her, indtil de er konfirmerede. Ogsaa efter den Tid - naar de er kommet ud i Pladser trindt omkring - skulde de gerne blive ved at føle sig knyttet til Hjemmet og komme til Bestyrerinden med deres Fortrolighed, Sorger og Glæder, saaledes som halvvoksne Piger kommer til deres egen Moder. Det er ingen lille Opgave, her ligger i at vejlede disse Piger, men Eksempler viser, at det glædeligvis lykkes i mange, forhaabentligt i de fleste Tilfælde.

Bestyrerinden og Børnene udenfor Hjemmets Bygning.

Naturligvis er Hjemmet som de øvrige indrettet med fælles Opholdsstue, gode Soveværelser - hver har selvfølgelig sin egen Seng, og Pigerne bliver fra smaa af vænnet til at hjælpe lidt til ved Husgerning og Vedligeholdelse af deres eget Tøj.

Inspektør Olesen er en meget interesseret og udmærket Tilsynsførende. 

Hermed har vi omtalt Børneforsorgen i Aalborg By. Endnu kunde vi nævne, at der i Hasseris er yderligere to Børnehjem, nemlig "Teodorsminde", der i sin Tid stiftedes af Enkefru Ree. Her er Plads til 20 Børn, og Optagelseshjemmet i Hasseris, med Plads til 40 Børn og tilhørende Skole. Bygningen er i sin Tid skænket af Sophus Raaen, men ejes nu af Kristelig Forening for vildfarne Børns Frelse.

Vi tror hermed at have dokumenteret vore Ord i Indledningen til denne Artikel. Aalborg har Ret

til at kalde sig førende med Hensyn til offentlig Forsorg for de hjælpeløse smaa. Dette er en Ære for saavel Grundlæggerne som Aalborg By. Den nulevende og kommende Slægter vil forhaabentligt vide at hævde og yderligere udvikle de smukke Traditioner.

(Nordjyllands Social-Demokrat, 24. december 1923).

Harald Jensen (1837-1914) var kendt for sin akvavit. Han "praktiserede" også som "sårlæge" (nogen ville måske kalde naturlæge eller endda kvaksalver) ved hjælp af salver. Nedenstående fotoserie om Haraldslund stammer fra en artikel i Aalborg Amtstidende, 14. januar 1934:

Nogle af Plejeafdelingens mindste spiser til Middag og sidder og gisner om, hvad den næste Ret er i Dag.

Der er altid Rift om Legebordet og Gyngen i Døråbningen.

Hvad mon det er, der faar denne lille Pige til at spærre Øjnene saa forundret op? Skulde det være Fotografens "mystiske" Apparat?

Spædbørnsafdelingens mindste er endnu for smaa til at interesseret sig synderligt for, hvad der foregaar omkring dem af usædvanligt. Har en af dem en Rangle, er det den, der skænkes størst Opmærksomhed.

I slutningen af 1950'erne I 1950'erne var Haraldslund nedslidt og trængte hårdt til ombygning. I den anledning var byrådet på besøg, og Ny Tid (Aalborg) bragte den 6. oktober 1955 et foto fra besøget. Fra venstre plejemor frk. Anne Gårdbo, byrådsmedlemmerne kommunelærer Henry Jensen, grosserer Laurits C. Jensen, kontrollør Marius Andersen og socialudvalgets formand fru Ella Christensen.

Marius Andersen (1924-1997) var blevet valgt ind i byrådet 1954, og sad fra 1970 som en populær borgmester for kommunen, indtil han 1981 blev involveret i "Aalborg-skandalen" hvor han efterfølgende blev idømt 6 måneders ubetinget fængsel. 

I slutningen af 1950'erne diskuterede man at indrette Haraldslund til ungdomsgård. I april 1964 flyttede institutionen til det tidligere pigehjem, Steenstrupsvej 1, Aalborg. Huset blev i stedet nedrevet i 1967 og en svømmehal bygget i den have som i sin tid omgav brændevinsbrænder Harald Jensens villa ved Kastetvej. Forinden havde bygningen i 1966 lagt lokaler til midlertidige udstillinger fx om tyvernes glade Ålborg, og tobakkens historie i Aalborg.

Foto af Haraldslund fra Ny Tid (Aalborg), 11. september 1961. 

Bragt i den overbevisning at fotoet er et fotografisk billede - ophavsrettens §70, stk 2 med beskyttelsestid på 50 år, altså udløbet i 2011. 

Aalborg Drengehjem lå som nævnt på Annebjergvej 71, og åbnede 26. juni 1907 for forældreløse drenge, samt drenge hvis forældre ikke magtede at passe den. Opdragelsen byggede på disciplin. I 1965 fik også piger lov til at flytte ind, og drengehjemmet skiftede navn til Søskendehjemmet Vesterlund. I dag er der to institutioner, familieinstitutionen "Toppen" med plads til 6 familier, og "Vesterlund".

Syerskerne i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Frk. Andrea Nielsen fra København kommer til Aalborg.

Der mangler en kraftig offentlig Mening om mange vigtige Spørgsmaal her hjemme. Selv godmodige Mennesker gaar ret ligegyldigt forbi en blodig Uret, naar blot denne Uret er bleven tilstrækkelig gammel, og hvad der er værre: De forurettede føler i enkelte Tilfælde deres triste Kamp som noget selvfølgeligt og uafvendeligt.

I denne dumpe graa Sløvhedsfølelse har Arbejderbevægelsen dog gjort et mægtigt Indhug, saa en kendelig bevidst Stræben næsten overalt gør sig gældende for at hæve Kaarene.

Her i Byen er der i saa Henseende sket en Revolution i de senere Aar, særligt for Arbejdsmændenes, de daarligst lønnede Arbejderes Vedkommende.

Men langt under dem staar endnu 4-500 Arbejdersker, som det maa være en Æressag for Socialdemokratiet at hjælpe til bedre Kaar.

Den offentlige Mening, der - heldigvis siger vi - medynksfuldt fæster sig ved Synet af en herreløs Hund eller en Hest, der faar Pisk, har til Dato ikke fæstet sig tilstrækkeligt ved den Kendsgærning, at flittige Kvinder, trods al Samvittighedsfuldhed, sulter, undergraves i fysisk Henseende og behandles vilkaarligt af deres Principaler - de Principaler, der dog tjener gode Penge paa Kvindernes Frembringelser.

Det er paa Tide, at der sker en Forandring heri, og heldigvis synes dette ogsaa at være gaaet op for disse Kvinder.

I det sidste Aar har kvindelig Fremskridtsforening, der heldigvis her i Byen ledes og opretholdes af Arbejderkvinder, bestræbt sig for at faa oprettet Fagforeninger i saa mange Fag som muligt, og om det end er gaaet langsomt, saa er det lykkeligvis gaaet sikkert fremad.

I den allerseneste Tid har Bestræbelserne gaaet i Retning af at faa organiseret Syerskerne, og ikke faa har sluttet sig til Bevægelsen. I de nærmeste Dage vil denne imidlertid saa yderligere Fart, idet Syerskerne i København, der nylig har tilendebragt en Lønkamp paa den mest glimrende Maade, har besluttet at yde deres Søstre i Provinserne en hjælpende Haand. Deres Leder under Strejken

Frk. Andrea Nielsen,

vil nemlig, paa Foranstaltning af de bestaaende Organisationer, holde en Række Møder i alle de større Provinsbyer, for at yde Syerskerne Vejledning med Hensyn til deres Organisation, og hun vil da ogsaa komme til Aalborg. Antagelig kan den unge energiske Dame ventes hertil umiddelbart efter Paaske, og det er da en afgjort Sag, at alle Partifæller her i Byen vil være hende behjælpelig med at faa Syerskerne organiseret.

Vi opfordrer imidlertid allerede nu de Kvinder, der ernærer sig ved Syning, ligegyldigt af hvilken Art, til at melde sig til den nydannede Organisation af Syersker, saaledes at der kan være et Grundlag at arbejde paa, naar Frk Nielsen kommer hertil. De Partifæller, som har paarørende blandt Syerskerne, beder vi indtrængende om at søge at paavirke disse, saaledes at de slutter sig sammen.

De trænger i højeste Grad dertil.

Vi skal senere, paa Grundlag af de Oplysninger, vi sidder inde med, om tale de usle Lønningssorhold, som gælder her i Byen for de kvindelige Arbejdere.

For i Dag kun endnu en Gang en Opfordring til Meningsfæller om at hjælpe til med at faa deres kvindelige paarørende til at organisere sig. Indmeldelse i de bestaaende Organisationer kan ske hos Fru Hansen, Kristiansgade 5, Kælderen.

(Nordjyllands Arbejderblad 24. marts 1899).

Syerskerne i Aalborg

Som i Gaar omtalt har de smukke Resultater, de kvindelige Arbejdere i København, navnlig Syerskerne, har opnaaet i indeværende Aar, bevirket, at der her i Byen er opstaaet Ønsker om at faa Syerskerne organiseret.

Skal dette ske paa en tilfredsstillende Maade, er det imidlertid nødvendigt, at ogsaa vi Mænd, der selv er organiseret, hjælper til ved at formaa vore Hustruer og Døtre til at indtræde i deres Organisationer.

Naar man taler om Syerskernes slette Stilling her i Byen, hører man ofte Folk sige: "ja, men de maa jo ha det ret godt, de ser jo alle saa pæne ud i Tøjet "

Denne Indvending er meget overfladisk. Klæderne er nemlig kun det ydre, og særlig Syerskerne kan i Reglen med forholdsvis smaa Midler "nette" sig paa Klædernes Omraade. Men hvad Folk ikke ser, det er de mange "Middagsmaaltider", bestaaende af tynd Kaffe og Margarinebrød, Sulteriet i Byens Kroge, oppe paa de fattige Kvistkamre, hvor Arbejderskerne bor parvis

Dette ser Offentligheden ikke; men ikke desmindre er disse Forhold en Kendsgerning. De Syersker, der bor hjemme, har det i Reglen bedre - paa deres Forældres Bekostning.

Men underligt er det, at disse Forældre vil sætte sig imod, at deres Døtre indmelder sig i Fagforeningen, der netop har til Formaal at forbedre disse daarlige Forhold.

De ældre burde være de unges Vejledere og opmuntre dem til dette, og i i Stedet for ser vi enkelte lægge sig hindrende i Vejen for deres Døtres Deltagelse i Fagforeningsbevægelsen.

Dette er Synd, thi navnlig de unge Piger vil netop igennem en Fagforening faa et baade økonomisk og moralsk Støttepunkt, der vil være dem til Gavn hele Livet igennem, ikke at tale om den Støtte det vil være for hele vor Bevægelse, at de fremtidige Børneopdragersker har gennemgaaet den Fagforeningsskole, der har vist alle os andre Vejen.

For vor egen, vore Børns og vort Partis Skyld beder vi da vore Partifæller om, hver i sin Kreds, at virke for Tilslutning til de kvindelige Fagforeninger i Aalborg. Nærmere Underretning om disse faas hos Fru Hansen, Kristiansgade 6, Kælderen.

(Nordjyllands Arbejderblad 25. marts 1899).

Ved mødet den 10. april 1899 var der 32 nye indmeldelser.

Tobaksavl i Danmark. (Efterskrift til Politivennen)

 Aalborg, den 1ste September

- - -

- Man har tidligere her ved Byen gjort Forsøg med Tobaksavl, men dengang kun i det Mindre og af en Enkelt. Iaar derimod have begge de herværende Tobaksfabricanter formaaet flere Avlsbrugere til at lægge sig efter Dyrkningen af Tobak, og uagtet den mindre heldige Sommer synes denne dog at være lykket ret godt. Som Exempel herpaa kan anføres, at der for nogle Dage siden, ved den første Høst eller Afknækning af Blade, af en Avlsbruger alene blev leveret imellem 4- og 5000 Pd. i raae Blade. Til disses Veiring eller Tørring er der af Tobaksfabr. Fr. Obel jun. tæt østen for Byen opført en aaben Bygning, hvor Mange finde Beskjæftigelse ved at trække de afplukkede Blade paa Snore, som da ophænges i Bygningen. Det er at haabe, at Dyrkningen af Tobak her ved Byen dennegang vil blive af længere Varighed og naae en større Fuldkommenhed end tidligere, hvilket er saa meget rimeligere, naar man veed, at der for hvert Pund af den indførte Tobak nu betales en Toldafgift af ikke mindre end ca. 7 sk., saa der altsaa finder en ganske anseelig Besparelse Sted ved Anvendelsen af den her dyrkede Tobak.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. september 1865).

C. W. Obel havde en tobaksfabrik i Aalborg 1787-1971, Klostertorvet. Desuden fandtes Cohen og Kjær 1825-1885, Bispensgade 2-4. Frederik Christian Obel (1832-1913) var efterkommer til Winther Obel som lagde navn til fabrikken.

Tobaksavl i Danmark. Da Prisen paa Tobakker siden den amerikanske Krig er stegen omtrent til det Dobbelte, og Tolden her for Øieblikket er over det Firedobbelte af den tidligere, maa det vistnok undre Enhver, at vore Landmænd ikke forsøge sig i Tobaksavlen. Taler man til En og Anden derom, faaer man sædvanlig det Svar, at Jordbunden her ikke egner sig dertil; men dette er neppe Tilfældet, thi i Skaane, hvor Jordbunden paa ingen Maade er bedre end her, avles der en betydelig Mængde Tobak og paa de Steder, hvor den passes og pleies med den fornødne Omhu, en meget god Tobak. Ved Fredericia dyrkedes tidligere af den derværende reformeerte Menighed en stor Mængde Tobak, men denne Avling er i de senere Aaringer taget betydelig af. Paa de Marker omkring Byen, hvor man tidligere plantede Tobak, seer man nu Korn, uagtet det er en kjendt Sag, at Tobaksdyrkningen lønner sig udmærket. Rundt om i Holland og i Tydskland dyrkes Tobak med stor Fordeel, ja, der er i Tydskland, især i Pfalz, hele Landstrækninger, hvor Befolkningen ene og alene lever af Tobaksdyrkningen. Ifølge "Aalborg Stiftstidende" have Tobaksfabrikanterne i Aalborg iaar formaaet nogle Landmænd til at lægge sig efter Tobaksdyrkningen, hvilket skal være lykkedes saa godt, at en Enkelt af dem skal have høstet 4-5000 Pd. raae Blade, der nu ville blive lagte til Svedning og Tørring i et af Tobaksfabrikant Obel oprettet Etablissement tæt udenfor Aalborg. For at imidlertid Tobakken skal opnaae saa stor Godhed, som vor Jordbund og Klima tillade, saa den dyrkes med Kjendskab og stor Omhu. Især er det nødvendigt, at den dyrkes i større Partier, at Svedningen foregaaer paa selve Stedet, og at der indrettes de nødvendige Tørrehuse. Grunden til, at den svenske Tobak ikke er saa god, ligger ene og alene deri, at den dyrkes af mindre Ejendomsbesiddere, som bringe den paa Torvet som anden Sæd, og først saa underkastes den af Fabrikanterne den fornødne Behandling. Det glæder os derfor at erfare, at en Mand, der er kyndig i Faget, til Vinter agter at forsøge Dannelsen af et Aktieselskab for Dyrkning af Tobak hertillands.

(Folkets Avis - København 14. september 1865)

Tobaksavl. Fra Horsens skrives den 26de September i Byens Av.: Den høie Told paa Tobak, der nu omtrent er det Fiirdobbelte af den tidligere, har bevirket, at man paa flere Steder, hvor Tobak ikke før er bleven dyrket, nu har lagt sig derefter. Dette har saaledes været Tilfældet i Aalborg, hvorfra det fremhæves i Bladene, at en Enkelt har høstet 4-5000 Pd. raa Tobak. Dette er imidlertid for Intet at regne mod hvad der iaar er avlet her ved Horsens, hvor Tobakken lykkes særdeles godt, og hvor Tobaksavlen har været dreven i umindelige Tider af den herværende bekjendte Tobaksfabrik, der i mange Aar har drevet sine Forretninger under Firma "Bønnelyckes Enkes Tobaksfabrik". Denne har iaar avlet c. 566,666 Pd. raa Tobak eller i tørret Tilstand c. 40,000 Pd., og desuden er der af Andre ligeledes paa Byens Marker avlet et lignende Qvantum. Rigtignok har Tobakken ingensinde været dyrket her ved Byen i et saadant Omfang som iaar, men dog har i adskillige Aar ogsaa Andre, end netop selve Tobaksfabriken, lagt sig derefter, da det lønner sig ganske godt.

(Sjællands-Posten (Ringsted) 28. september 1865).

1869 blev der dyrket tobak ved Middelfart (Vejlby sogn). I 1872 havde toldvæsnet fået øjne for tobaksavlen, og ønskede en produktionsafgift for indenlandsk tobaksavl og roesukkerproduktion, bajersk øl m.m. 

I Horsens var Mads Bønnelycke startet 1793 som tobaksspinder. Efter 1843 hvor Hagemann havde købt fabrikken og kørt den i sænk 1848, blev den overtaget af lokale borgere under navnet M. Bønnelyckes Tobaksfabrik. I 1868 likviderede M. Bønnelyckes Tobaksfabrik der blev overtaget og fortsat af tobaksfabrikant C. Anderskou. under andre navne fortsatte fabrikken til 1894.

Tobaksdyrkningen i Danmark. Ifølge Oplysninger, der ere blevne indhentede af Finantsministeriet, var der i 1860 i Odense, Svendborg, Vejle og Aarhus Amter beplantet med Tobak et Areal af omtrent 261 Tdr. Land, som gav et Udbytte af henimod 400,000 Pd. Heraf falder den langt overvejende Del paa Fredericia og dennes Bymarker, idet der af hele det nævnte Areal kommer ca. 154 Tdr. Land med et Udbytte af ca. 250,000 Pd, paa denne Del af Landet. Derefter fandt den største Dyrkning Sted i Veilby Sogn i Odense Amt (ca. 58 Tdr. Land med et Udbytte af 70,000 Pr.) og paa Horsens Bymark, hvor ca. 90 Tdr. Land vare beplantede med Tobak og gav et Udbytte af ca. 54,000 Pd. Forøvrigt fandt Tobaksavl væsenlig kun Sted forsøgsvis eller til eget Brug paa Smaalodder, nærmest af Husmænd. Den Tobak, der dyrkes i Kjøbenhavn, er næsten udelukkende brasiliansk og brandenborgsk, og Prisen paa den har varieret fra 7 Rd. 48 sk til 10 Rd. pr. 100 Pd. Hvad det kvantitative Udbytte af Tobaksavlen i det nævnte Aar angaaer (i Gjennemsnit 1,520 Pd. pr. Td. Land), svarer det omtrent til Gjennemsnitsudbyttet i Baden og i Egnen omkring Magdeburg, men det maa herved bemærkes, al den hertillands dyrkede Tobak er af en overordenlig simpel Beskaffenhed, der staaer ikke lidt under de paa de nævnte Steder dyrkede Sorter cg langt under de simplere Sorter hollandsk Tobak, hvilket synes at have væsenlig Betydning med Hensyn til Udbyttemængden. Ved Forsøg, der ere blevne anstillede i 9 Aar paa Landbohøjskolen med Dyrkning af finere Tobak, har Udbyttet saaledes ikke været lidt ringere end Gjennemsnitsudbyttet af den simple Tobak paa de øvrige Steder her i Landet (kun ca. 1200 Pd. pr. Td. L.) Hvor ringe Beskaffenheden af den her almindelig dyrkede Tobak maa være, sees bedst, naar man sammenligner Prisen paa den 7 Rd 48 sk pr. 100 Pd.) med Tolden paa fremmed Tobak, som udgjør 7 Rd. 28 Sk. pr. 100 Pd., og den anvendes derfor ogsaa kun til de simpleste Sorter Røgtobak og Cigarer. Af det Anførte vil det fremgaa, at Tobaksdyrkningen ikke kan siges at have nogen stor Betydning hertillands for Øjeblikket - hele det i 1809 avlede Kvantum Tobak udgjorde kun ca. 7 pCt. af den i dette Aar her i Landet brugte Tobak - , og om den overhovedet nogensinde vil faa del, er vistnok meget tvivlsomt, da de finere og kostbarere Tobakssorter neppe ville kunne trives i vort Klima, men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at denne Anvendelse af Jorden, der selv under de nuværende Forhold giver et ingenlunde daarligt Udbytte (Bruttoindtægten pr. Td. Land udgjorde saaledes i 1869 ca. 150 Rd.). egner sig særdeles godt for Smaalodder, der kunne underkastes en meget omhyggelig Behandling, og det vilde derfor næppe være rigtigt at forbyde Tobaksavl her i Landet og samtidig forhøje Tobakstolden, som man har gjort i England, hvorimod det selvfølgelig vilde være rigtigere at beskatte denne Produktion, paa hvilken der ellers vilde blive sat en altfor stor Præmie.

(Thisted Amtsavis 4. juni 1872).

Skat og Indqvartering. Jylland. Reumert. 12te til 15de Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge den wienske "Generalcorr" er det østerrigske Hovedqvarteer flyttet fra Kolding til Horsens, "fordi K. var et ubehageligt, næsten utaaleligt Opholdssted for de tydske Tropper, medens Horsens er en venlig og, af Jyder al være, endog forekommende By. Flytningen udlægges ogsaa som et Tegn paa, at man ikke vil forlade Jylland, før Freden er endelig sluttet overeensstenmmende med Østerrigs og Preussens [præliminairstridigej Ønsker "

Ribe, den 7de Octbr. Den i Fredags og følgende Tage hertil ankomne storre Troppestyrke utgjør 5 Compagnier af Regimentet "Grossherzog v. Hessen". Der er for Øieblikket ialt indqvarteret c. 36 Officierer og 1300 Menige samt c. 70 deels Officiers- deels Trainheste; i Fardrup og Seem Sogne samt i Luftrup er der indqvarteret 3 Officierer og c. 176 Mand samt 269 Hefte. (Ribe Av.)

Varde, den 7de Octbr. Ogsaa her i Byen har man maattet tye til Landet for at skaffe Sengeklæder til den store Inkqvarlning, og saadanne ere ogsaa indkomne fra Landet til Udleie. Den daglige Leie for en Sengs Klæder er ansat til 2 Skilling. (Byens Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 12. oktober 1864).

Ringkjøbing, den 9de October. Her arbeides af al Kraft for at træffe de fornødne Forberedelser til Modtagelsen af de bebudede fjendtlige Tropper: i Toften bagved Gjæstgivergaarden opføres saaledes 2 Staldbygninger, hver med en Længde af 210 Fod. Man antager, at den ene allerede vil blive reist imorgen. Desuden er man ifærd med at skaffe en stor Mængde Sengesteder, Madresser m. ,. færdige (Ringk. Av.)

Holstebro, den 11te Oktober. Den i forrige Nr. anmeldte Styrke, vel omtrent 1400 Md. preussisk Infanteri, ankom hertil i Søndags og Mandags, og er vor lille By for øieblikket belagt med en stærk fjendtlig Indqvartering, der ikke vil kunne bæres ret længe. (Byens Av.)

Aalborg, den 12te October. I middagsstunden indtraf hertil fra Vendsyssel 3 Compagnier af det 10de Regiment. Den herværende preussiske Styrke er saaledes nu bragt op til omtrent 3000 Mand, hvorved det formeentlig foreløbigt vil forblive. (Ab. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 13. oktober 1864).

Skive. Igaar ankom hertil 2 Batailloner preussisk Infanteri, nemlig en Bataillon af 10de og en Bataillon af 52de Regiment, som bleve indqvarterede her. Denne i Forhold til Byens Størrelse (16-1800 Indvaanere) særdeles store Indqvartering (12-1400 Mand) har man kun med megen besvær og Ulempe kunnet skaffe Plads til; saaledes har man med stor Udgift for Communen maattet indrette til Caserner forskjellige større Lokaler, saasom Borgerskolen, Raadstuesalen, klubben "Foreningens" Leilighed etc., og endda er den Indvaanerne paalagte Indqvvarteringsbyrde særdeles trykkende for disse.

(Skive Avis 13. oktober 1864).

Fra Apenrade meldes til Hamborg: Ved Afstemningen om Skolesproget stemte 454 for tydsk og 252 for dansk Sprog. (S. Bl.)

Fra Staden Slesvig lyde atter Klager over et forøget Indqvarteringstryk og tiltagende Næringsløshed. Tillige hersker der en ondartet Halssyge ("Rachencroup"), som allerede har krævet flere Offre blandt Børnene.

- - -

I Fredericia er man, efter Byens Av., nu standset med at optage Bomber, Kugler, Granater og Kardætsker i Havnen. Der findes vel megen Ammunition i Bandet endnu, men da den ligger spredt, skal det ikke kunne betale sig at fortsætte Arbeidet med Optagelsen. I det Hele er der optaget 8- a 10,000 Centner af de forskjellige Slags Projectiler. Størsteparten deraf er sendt til Rendsborg ad Søveien.

- - -

Efter s. Bl. har Gen. Gablenz tilladt, at idetmindste et Compagnie af den i Mandags til Silkeborg ventede østerrigste Bataillon forlægges til de nærmest derved liggende Landsbyer, da Byen ikke vilde være istand til at indgvartere en faa stor Troppestyrke paa den anordnede Maade. Gen. Falken stein har tilladt, at den af Preusserne mellem Aarhuus og Silkeborg anlagte Telegraph indtil videre maa forblive til Afbenyttelse for Private, som hidtil; kun stal der istedetfor den preussiske ansættes en østerrigsk Telegraphist som Bestyrer af Samme.

I Holstebro have de preussiske Tropper, efter Byens Avis, gjort følgende Reqvisitioner, at levere hver fjerde Dag: 2100 Pd. Kjød, 1050 Pd. saltet Flæsk, 350 Pd. røget Flæsk, 470 Pd. RiiS, 350 Pd. Gryn, 470 Pd. Ærter, 2800 Pd. Kartofler, 280 Pd. Salt, 190 Pd. brændt Caffe, 10,500 Pd. Brød, 440 Potter Brændeviin, 4500 Pd. Havre, 1200 Pd. Hø og 2400 Pd. Halm. 

- - - 

Aalborg, den 11de October.

De herfra til Nibe bestemte 2 Compagnier af 50de Regiment erholdt igaar Contraordre og forblive her. Det i Nørresundby siden i Onsdags indqvarterede Compagnie af 10de Regiment er idag kommet herover og til imorgen er endnu anmeldt hertil 2 Compagnier af den i Vendsyssel varende Styrke af samme Regiment, som dog, paa 100 Mand nær , - ville blive indqvarterede paa de udenfor Byen liggende større Gaarde, Rordal, Sohngaardsholm o. fl. 

Østeraagade i Aalborg set sydfra. Efter fotografi af H. Tønnies. Illustreret Tidende 23. oktober 1864. Billedet viser Jens Bangs Stenhus.

- En Skrivelse fra Aalborg i Dbl. paakalder, at Regjeringen til det Yderste opfylder sin Pligt imod Jylland og gjør Alt, hvad der staaer i dens Magt, for at lette os Byrden saa meget som muligt. "Vel veed jeg nok, at det ikke er Meget, som den for Øieblikket directe kan gjøre for os, men idetmindste kunde den da først og fremmest undlade at gjøre sit til at forøge Byrden". "Der er nemlig, efter hvad jeg har bragt i Erfaring, kommet Ordre fra Regjeringen til Amtstuerne her om at opkræve Skatten for dette Aars første Halvdeel, det vil sige Skatten fra 1ste October 1863 til 1ste April 1864, hvilken forfalder til endelig Betaling den 1ste Juli, og vi kunne vente Skatten opkrævet her i næste Maaned. Dersom det ikke var berettet mig fra aldeles paalidelig Kilde, vilde umuligt Nogen have kunnet faae mig eller nogen Anden til at anlaae, at Regjeringen kan være saa aldeles ubekjendt med de Forhold, hvorunder vi leve her" osv. "Ved Regjeringen da ikke, at det er et heelt umuligt Forlangende, som den her har stillet til Jylland? Efter at Fjenden nu over i et halvt Aar har levet paa vor Bekostning" osv., efter at vi tre Gange have betalt Skat til ham, og efter at vi endelig ved hans Udførselsforbud have mistet alle vore Erhvervskilter, skulle vi endnu betale ½ Aars Skat og sende vore sidste Penge til Kjøbenhavn, for at vi igjen kunne blive (udtømte), naar vi ikke see os istand til at opfylde de Fordringer, som Fjenden vedbliver at stille til os, og til hvis Opfyldelse der dagligt behøves mange Penge! Der er blevet sagt til Forsvar for denne fortvivlede Bestemmelse, at det jo er en gammel Skat, som allerede er paaløben, inden Fjenden kom herind i Landet, og at det saaledes er i sin Orden, at den opkræves, inden den bliver alt for gammel og derved kunde gaae tabt, ligesom man ogsaa har anført, at det er Regjeringens velvise Beslutning, muligt at bruge det derved indkomne Beløb eller endeel af det til at betale vore maanedlige Skatter til Preusserne med; men ere de saa reent forblindede i Kjøbenhavn og saa aldeles uvidende om vor fuldstændige Pengenød, at man kan troe, at vi have Penge til at betale ½ Aars Skat med nu? Det er kun med den alleryderste Nød, at vi faae den maanedlige Skat til Preusserne betalt, og saa skulle vi endnu kunne betale paa eengang for ½ Aar. Jeg gad derfor ogsaa see, om den danske Regjering tør vove at give sine Embedsmand Ordre til at foretage Udpantning hos een eneste Mand, som ikke seer sig istand til at betale denne Skat. Der forestaaer om kort Tid vore Landeiendomsbesiddere og jo ogsaa mange af os Andre to store Udbetalinger, den 1ste Novbr. til Folkelønninger og den 11te Decbr. til Renter af vore indestaaende Kapitaler, og det er denne Gang for Mange dobbelt Rente, det vil sige for et heelt Aar. Om nu end maaskee de Fleste ville see sig istand til at kunne præstere deres Folkelønninger, endskjøndt det sidste Forbud imod Smørs Udførsel vil kuldkaste mange i saa Henseende opstillede Beregninger og Forhaabninger, er det dog aldeles afgjort, at det for den langt overvejende Fleerhed vil blive aldeles umuligt at skaffe de tilstrækkelige kontanter tilveje til deres Renters Betaling, dersom der ikke inden Terminen sørges for, at vi faae fra Regjeringen, hvad vi have billigt Krav paa. Det har derfor saa meget meer overrasket og forbitret os, at Regjeringen kan tænke paa at fordre Penge af os, som vi saa sikkert havde haabet og ventet, at det var Meningen med Opfordringen til at opgive, hvad Jylland havdc præsteret til Fjenden til 1ste August, at vi strax skulle have Godtgjørelse for idetmindste Størsteparten af det Præsterede. Der kan naturligvis ikke være Tale om, at vi under de nuv. finansielle Forhold ville gjøre Fordring paa at faae hele den os tilkommende Erstatning udbetalt paa eengang, men lod os blot saae Halvparten eller endnu Mindre, dersom saa Meget ikke haves paa rede Haand og kan undværes til os, og lad den minutieuse Vurdering og Beregning af hvert enkelt Erstatningskrav beroe til et belejligere Tidspunct. For os er det kun om at gjøre at blive hjulpne noget strax, naar Opgjørelserne ere komne ind til Regjeringen, og man saaledes der har kunnet faae et Overblik over, hvad Erstatningen vil andrage for hele Provindsen, og hvilken forboldsmæssig Deel der deraf vil være at udbetale til os."

I samme Brev hedder det: "Foruden den enorme Bekostning, som det har været for Byen at præstere Sengeleilighed med tilh. Sengeklæder til en Besætning paa 3400 Md. - saaledes har en af vore Handlende haft en Udgift af 250 - Rd. til Tæpper og Lagener til sin Indqvartering vil det, saasnart Vinteren rigtig begynder, blive en stræng Byrde for Mange at skaffe det fornødne Ildebrændsel tilveie (til deres Indqvartering)"; "i det Hele er jeg bange for, at Præstationen af Lys og Varme vil blive den, der vil komme til at tynge haardest paa Mange. Det har derfor ogsaa været under Overvejelse i Forpleiningscommissioncn, om man ikke gjorde rettest i at sætte Ration paa disse 2 Præstationer og uddele det Fornødne til Værterne fra Magazinerne, men man er dog igjen kommen bort her, fra i Betragtning af, at det vil forvolde mindst Udgift for det Hele, naar man overlader det til hver Ovarteersvært at see at præstere begge Dele, medens man saa maa hjælpe paa den Enkelte, som ikke seer sig istand dertil."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. oktober 1864).

Fra Slesvig By lyde Klager over et forøget Indqvarteringstryk og tiltagende Næringsløshed. Tillige hersker der en ondartet Halssyge, som allerede har krævet flere Offre blandt Børnene.

- - - 

En ondartet Halssyge, der grasserer paa Morsø, har i de to sidste Maaneder alene i Seierslev Sogn bortreven henved 30 Børn, hvoraf 6 bleve begravede paa een Dag. (Morsø Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 15. oktober 1864).

En skarp Strid. Uagtet den lille By Holstebro er belagt med en stor Indkvartering, nemlig 1400 Preussere, gaaer Striden mellem Beboerne indbyrdes ufortrødent for sig. Den angaaer Befolkningens Holdning under Fjendens sidste Nærværelse og vil neppe blive uden Indflydelse paa Byens nuværende Tilstand. I en Mængde Artikler leverer Byens Avis et Billede af Bevægelsen i den gode Stad, og som et Exempel paa, hvor varmt det gaaer til, meddeles følgende Inserat fra Byens Sognepræst, Hr. Pastor Reumert: "I det sidste Nr. af "Holstebro Av." har en Anonym tilladt sig, vel ikke at nævne mit Navn, men dog saaledes at henpege paa mig og min Stilling, at jeg - uanseet hans tølperagtige Skrivemaade - har meent med et Par Ord at burde imødegaae ham. Naar han saaledes vil have Folk til at troe, at jeg har bivaanet de østerrigske Officerers Fest for deres Keiser, at jeg har indført fjendlige Officerer i danske Familier, da erklærer jeg kort og godt alt dette for Løgn, og som bekjendt er den, der farer med Løgn, en Løgner. Med Hensyn til hans Paastand om mit selskabelige Samliv med fjendlige Officerer, da er det Ord "Samliv" jo af en meget relativ Betydning. Omstændighederne og Forholdene have ganske naturligt ført det med sig, at jeg nu og da er bleven tiltalt af og har maattet tiltale En og Anden af de fjendlige Officerer, men iøvrigt veed jeg mig fri for at have staaet i nogensomhelst nærmere Forhold til Nogen af dem; tvertimod, jeg kunde, om fornødent var, med Lethed bevise, at jeg ingenlunde var dem en persona grata. Forresten har jeg ikke isinde at lade mig bestemme af Nogen, og allermindst af den anonyme Schofelist, i Valget af hvem jeg skal omgaaes og hvem ikke. Hvad angaaer Artiklens i øvrige Indhold om Asener, Spark og Hyl, Drengestreger og Vittigheder, da er det mig ligegyldigt, om vedkommende Indsender paa mig anvender endeel Matrosudtryk og Skjældsord, paa hvilke han synes at have overflødig Rigdom. Med Hensyn til hans Ordsprog, da kunde jeg passende svare med det bekjendte Ord om Studen; men det vil jeg ikke; derimod skal jeg med Hensyn til hans Yttring om at gjøre en alvorlig Sag latterlig bemærke, at man jo ogsaa stundom kan forsøge paa at gjøre en latterlig Sag alvorlig, hvorved Sagen selv som oftest bliver hvad den er, og den, der gjør Forsøget, næsten altid bliver, hvad han nødig l være: - en Nar. - - Holstebro den 6te Oktbr. 1864. A. Reumert."

Hr. Pastor Reumert har derpaa erholdt et Svar, hvori Forf. kommerl følgende Resultat: "Hr Pastoren maa være en Dobbeltgænger, nemlig en Mand, der med et bevidst Jeg synlig kan være et Sted, medens han med et ubevidst Jeg liegesaa synlig bevæger sig et andet Sted, og det kan saaledes in casu være Tilfældet, at De personlig med Deres ubevidste Jeg kan have foretaget de paapegede Handlinger, medens De ligesaa personlig med Deres bevidste Jeg maaskee i Deres Studerekammer bad for stakkels! Danmark. Indsenderen vil ikke paastaae, at Hr. Pastoren har den anførte Egenskab; men troer Hr. Pastoren, at det kan være Tilfældet - umuligt er det jo ikke - , og at De altsaa qva Dobbeltgænger kan have været ved hiin Fest etc, tvivler Indsenderen ikke om, at de som sand Gentleman vil gjøre Dem det til Pligt at tilbagekalde de flere mindre smukke Titler, hvormed de i utilregnelig Uvidenhed om, hvad De har foretaget Dem, har troet at burde regalere Indsenderen af denne og de flere Artikler om nogle Holstebroeres Optræden mod Fjenden, forbi De troede disse Artikler retlede mod Dem, hvorved De vil forskaane Indsenderen for at blive sat i den ubehagelige Nødvendighed, at maatte føre Dem ind paa et andet Territorium end Avisens, hvor Loven vil vide at lære Dem mores, hvis De ogsaa der fluide lade Naturen gaae over Optugtelsen.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 15. oktober 1864).

Alexander Balthazar Carl Reumert (1818-1877) - dengang adjunkt ved Aalborg Katedralskole - var blevet sognepræst i Holstebro og Maabjerg i 1857. I maj 1861 havde han undertegnet et brev til kongen om at lade Slesvig være en uadskillelig del af Danmark. Han var medlem af borgerrepræsentationen og sad her indtil 1876. Da de allierede maj 1864 tog gidsler i Holstebro pga. manglende rekvisitioner, undlod de at tage pastor Reumert da han dengang var den eneste præst på stedet. Også byfogden Olsen undgik dette da han efter sigende viste sig umåde imødekommende overfor fjenden. 

Skriverierne fortsatte, og den 26. og 31. oktober 1864 kunne Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende berette at der var tale om kancelliråd, by- og herredsskriver Kühnell som havde skrevet anonymt mod pastor Reumert. Den 6. november 1864 blev der indgået et forlig mellem Kühnel og Reumert hvori de begge tilbagekaldte deres udtalelser. Der resterede dog stadig uvished om pastor Reumert havde eller ikke havde  deltaget i de østrigske officerers fest for deres kejser, hvor han havde indført en fjendtlig officer i en dansk familie.

De østrigske officerer gjorde et stort arbejde for at indsmigre sig hos Holstebros indbyggere. Det lykkedes enkelte steder, fx for løjtnant Medritzer der hos amtsforvalter Møller blev forlovet med dennes adoptivdatter Otilia. Parret skal have vakt forargelse når de gik gennem byens gader.

Pastor Reumert tog venligt imod de østrigske officerer hvem han efter sigende skal have skaffet adgang til fornemme familier.  Året efter, i august 1865 blussede sagen op igen. Reumert vakte opsigt i hele landet, da han i Holstebro Kirke holdt brudetalen på tysk for det forelskede og forlovede par. Efter bønnen (på tysk) forlod Kühnel og frue kirken, efterfulgt af en halv snes andre af byens fornemste folk.  Herefter holdt Reumert prædiken på tysk. Byskriver og Kancelliraad Kühnel skrev i Holstebro Avis en artikel om usømmelig imødekommenhed mod fjenden med adresse til Pastor Reumert. 

Reumert forsvarede sig med at han ikke kunne holde en tale hvor kun den ene part forstod det. Og da sagen om hans tyskervenlighed blussede op igen, forsvarede han sig med at han havde gjort hvad han kunne for at holde fattige mennesker skadesløse, noget som også et læserbrev fra Holstebro bakkede op om. Kultusministeriet eller Ribes biskop tildelte senere pastor Reumert en næse.

Han var efter ansøgning om forflyttelse blevet præst for Sorterup og Ottestrup. Han døde 1877. Han var far til skuespilleren og forfatteren, Elith Reumert, der var far til Poul Reumert. 

(Se Emmerik Reymert: Slægten Reumert. Munksgaard 1948 og Adolph Andersen: "Holstebro under fremmed herredømme" (1964))

Pferderequisition österreichischer Liechtenstein-Husaren auf der Insel Mors im Liimfjord. llustrirte Kriegs-Berichte aus Schleswig-Holstein: Gedenkblätter an den ...

Jylland 15de September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Skive. Det forleden Dag hertil Byen ankomne preussiske Militair forlod atter Byen igaar Morges og marscherede ad Viborg til.

- Igaar vendte Eieren af Østergaad, Rigsraad Brinck-Seidelin tilbage hertil, efter i Viborg at have udstaaet den ham paa Grund af Skattenægtelse af det preussiske Militairgouvernement idømte 3 Dages Fængselsstraf.

(Skive Avis 15. september 1864).

Gejstligheden i Slesvig. Ifølge Angivelse i Kirkekalender for Hertugdømmet Slesvig vare af de 228 den 1ste November 1863 der fungerende Præster 118 fødte i Sønderjylland, 26 i Nørrejylland, 57 paa Øeerne, 1 paa Island, 1 paa Færøerne, 21 i Holsten og 4 i Tydskland. Af disse samtlige Præster have 106 taget Examen ved Kjøbenhavns Universitet, 122 paa Gottorp, i Glückstadt og i Flensborg. Siden første Februar ere af disse enten dragne bort eller ogsaa afskedigede af Civilbestyrelsen: Slesvigs Biskop, i Aabenraa Provsti 5, i Ejderstedt Provsti 2 (fødte i Hertugdømmerne) i Flensborg Provsti 28, i Gottorp Provsti 11 (deriblandt 1 fra Hertugdømmerne), i Haderslev Provsti 10 (deriblandt 1 paa Gottorp examineret), i Hütten Provsti 1, i Provstierne Husum og Bredsted 4, i Sønderborg Provsti 7, i Tønder Provsti 14; tilsammen 83.

(Ribe Stifts-Tidende 15. september 1864).

Forberedelser til de tydske Troppers Tilbagemarsch. (AH. Av ) I Søndags vare Amtmændene fra fem østjydske Amter kaldte til Aarhuus til en Forhandling med Militair-Gouvernementet, hvorved man traf en Overeenskomst med dette om, at de paa forskjellige Steder værende, under den preussiske Kommandantur umiddelbart liggende Reservemagasiners Beholdning overgaaer til Amterne, imod at disse paatage sig at levere c. 97,000 Mundportioner og c. 25,000 Rationer, naar de fremmede Tropper foretage deres Tilbagemarsch, paa de Steder, som disse forlange, Den paatagne Leverance vil udgjøre ikke betydeligt mindre end Beholdningen i Magasinerne, hvorimod den tilsvarende Fordeel for Tropperne ligger i at have de anordnede Portioner til Disposition til Udlevering, hvor de gjøres fornødne. Efter Forlydende skulle de preussiske øverste Autoriteter have udtalt sig som om de sikkert antage, at Troppernes Udmarsch var nærforestaaende. - Efter Forhandlingerne vare d'Hrr, Amtmænd indbudne til Diner hos Hs. Exe, General v. Falckenstein, hvilken Indbydelse imidlertid kun Hr, Kammerherre Bretton fra Viborg saae sig istand til at efterkomme.

- De tydske Troppers Route, naar Tilbagemarschen skal foregaae, er bestemt saaledes, at Hovedstyrken marscherer over Randers, Haldum, Skanderborg, Horsens, Veile, Kolding, og kun de Afdelinger, som komme fra Viborg samt fra Grenaa Ebeltoft-Halvøen, ville passere over Aarhuus, for ved Skanderborg at slutte sig til Hovedrouten.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 15. september 1864).

Ifølge "Nordsl. Tid." ere følgende Mænd fra Haderslev Vesteramt arresterede for Deelagtighed i Bestræbelser for at bevare Nordslesvigs Forbindelse med Danmark (som Tilhængere af Foreningen "Holger Danske"): Capellan Grove Rasmussen fra Gram, Skolelærer Holm fra Gram, Billum fra Kastrup, Petersen fra Gabel, Skolelærer Paulsen fra Skrydstrup, Hansen fra Øslerlinnet, Hansen fra Læk, Lykke fra Stenderup, Bjerrum fra Rustrup, Sørensen fra Fohl, Lund fra Brandsgaard, From fra Eudrupskov, Schmidt fra Thiset cg Snedker Kruse fra Skrydstrup. 

Antallet af de fordrevne slesvigske Embedsmænd angives til 650. Om holsteenske heri ere indbefattede, vides ikke. (A. Av.)

I Mandags Morges forlode de forhenværende Præster ved den frie danske Menighed i Flensborg Byen, for at begive sig til Kiøbenhavn. Forinden deres Afreise havde saavel Pastor Graae som Pastor Munk modtaget mangfoldige Beviser paa den Agtelse og Hengivenhed, som de havde erhvervet sig i deres Menighed. Saaledes havde en Deputation af Menigheden overrakt Pastor Graae Tegningen til en meget smuk Sølvbordopsats, med Tilføjende, at hans Afskedigelse var kommen Menigheden saa uventet, at man ikke havde saaet Tid til at faae selve Bordopsatsen færdig, saa meget mindre som det forekom Deputationen passende, at Gaven forfærdigedes i Flensborg. - Pastor Munk erholdt fra den danske Borgerskole et smukt forarbejdet Drikkehorn, i hvilket der var indgravet et Løfte om snart at see den afholdte Lærer vende tilbage til sin Virksomhed. Ved Dampskibets Afgang havde der paa Skibsbroen, Quaien og i mangfoldige Baade i Havnen samlet sig en talrig Skare af Danske, som vilde bringe deres Sjælesørger det sidste Levvel. Da Dampskibet afsejlede, viftedes der med Lommetørklæder, og gjentagne Hurraraab viste de forbavsede Preussere paa de omliggende Krigsskibe, at Danskheden endnu havde talrige Repræsentanter i Slesvigs Hovedstad.

- - -

Aalborg. 14de Septbr. - Idag afrejste paa reqvirerede Vogne den sidste Afdeling af de herværende preussiske Tropper tilligemed Feltpostcontoiret og Telegraphstationen. Denne sidste fjendtlige Besættelse har varet siden 9de Juli, og uagtet Troppernes Forhold i det Hele taget har været ganske upaaklageligt, er Glæden over at være bleven dem qvit, forhaabentlig for stedse, dog almindelig. De i Magasinerne værende Beholdninger medtoges. (A. St.-Td.)

Randers , 9de Septbr. - For første Gang i de sidste 4 Uger foretoges her idag en Troppedislocation, idet 2 af de Compagnier, der laae indqvarterede her, droge til de omliggende Landsbyer, hvorimod 4 Compagnier, der have ligget i Egnen, foreløbig skulle forblive her. Ligeledes ere omtrent 300 Rekruter ankomne for at erstatte den afgaaede Reserve, der oversteeg de Nyankomnes Antal med omtrent 300, da samtlige her i Jylland liggende Regimenter kun skulle bestaae af den almindelige Fredsstyrke, 802 Mand i hver Bataillon.- Omendskjøndt man i Regelen ikke kan klage over de herliggende Troppers Opførsel, saa har der dog igaar en halv Miil herfra tildraget sig en af de uhyggelige Scener, hvoraf vi her i Omegnen allerede iforveien have oplevet enkelte. En Soldat vilde fra en Landmands Mark borttage et Neg Havre, men blev af Eieren forhindret heri. Der udvidede sig en lille Kamp om Byttet, der gik saa vidt, at Soldaten trak sit Sidegevær og saarede Landmanden i Armen og Haanden. Flere Soldater kom til, efterat Landmanden, tiltrods for sine Saar, havde kastet Soldaten til Jorden. Anmeldelse skete strax til Hauptmanden, der sad ved Middagsbordet i en nærliggende By, men strap begav sig til Stedet, hvor Gjerningen var begaaet, og lod Ugjerningsmanden arrestere, hvorhos han lovede ham, at han nok skulde saae en saadan Straf, at han herefter tabte Lysten til at drage Sabel mod værgeløse Folk. (Folk. Av.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 15. september 1864)

Fra Randers skrives i Fredags til "Fks. Av.": For første Gang i de sidste 4 Uger foretoges her idag en Troppedislocation, idet 2 af de Kompagnier, der laae indqvarterede her, droge til de omliggende Landsbyer, hvorimod 4 Compagnier, der have ligget i Egnen, foreløbigt skulle forblive her. Ligeledes ere omtr. 300 Rekrutter ankomne for at erstatte den afgaaede Reserve, der oversteg de Nyankomnes Antal med omtrent 300, da samtlige her i Jylland liggende Regimenter kun skulle bestaae af den almindelige Fredsstyrke, 802 Mand i hver Bataillon. Paa mange Steder har Landbefolkningen havt god Gavn af Soldaterne, da disse paa Grund af den store Folkemangel, der hersker, have hjulpet dygtigt med ved Høsten, med hvilken det desværre for Øieblikket ikke seer godt ud, da vi nu omtrent have havt 5 Dages næsten uafbrudt Regnvejr. Bygget og navnlig Hveden er paa mange Steder uhøstet, af Rug og Havre er næsten Alt i Huus. - En spansk og en fransk Officeer, Begge unge Mennesker, ankom i Løverdags til Veile; formodentligt ville de nok lidt længere nordpaa, for at see noget af det øvrige Jylland. - Omendskjøndt man i Regelen ikke kan klage over de herliggende Troppers Opførsel, saa har der dog igaar en halv Miil herfra tildraget sig en af de uhyggelige Scener, hvoraf vi her i Omegnen allerede iforveien have oplevet enkelte. En Soldat vilde fra en Landmands Mark borttage et Neg Havre, men blev af Eieren forhindret heri. Der udviklede sig en lille Kamp om Byttet, der gik saa vidt, at Soldaten trak sit Sidegevær og saarede Landmanden i Armen og Haanden. Flere Soldater kom til, efter at Landmanden tiltrods for sine Saar havde kastet Soldaten til Jorden. Anmeldelse skeele strax til Hauptmanden, der sad ved Middagsbordet i en nærliggende By, men strax begav sig til Stedet, hvor Gjerningen var begaaet, og lod Ugjerningsmanten fængsle , hvorhos han lovede ham, at han nok skulde faae en saadan Straf, at han herefter tabte Lysten til at drage Sabel imod værgeløse Folk. De øvrige Soldater vare meget opbragte over deres Kammerats Adfærd, men vare komne for silde til at forhindre den.

- - -

- Det preussiske Militairgouvernement for Jylland har nu bestemt, at de i Lemvig Havn henliggende beslaglagte Skibe, henved 40 i Tallet, skulle føres her til Aalborg. Aarsagen hertil, mener Nykj. Av., er sandsynligviis den, at Fjenden nu har indseet Umuligheden af at føre Fartøierne ud af Aggercanal paa Grund af den lave Vandstand. Da Skibene, der for endeel

ere smaa og kun benyttes til Fjordfart, ere Eiernes eneste Erhverv, indgave disse for nogen Tid siden en Ansøgning til den fjendtlige Overcommando om at maatte benytte Fartøierne paa Fjorden, imod at vedk. Communer garanterede deres Tilstedeværelse, naar denne fordredes. Denne Ansøgning blev afslaaet og deelte saaledes Skjæbne med den tidligere omtalte ana. Ophævelsen af Forbudet imod Udførselen af tørret Havre Skibseierne gjorde ved Andragendets Indgivelse Vedk. opmærksomme paa, at Fartøierne vare udsatte for at bedærves af Soorm ved i længere Tid at henligge i Lemvig Havn og som Beviis for denne Paastands Rigtighed medsendtes et Stykke Træ, som i nogen Tid havde ligget der og som derved var aldeles ødelagt. Muligt kan denne Oplysning ogsaa være Grunden til den nu tagne Bestemmelse om Fartøiernes Transport til Aalborg.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. september 1864).

Søndergade i Horsens. Illustreret Tidende 7. juli 1861.

Jylland og Slesvig 13de August 1864. (Efterskrift til Politivennen)

I "Folkets Avis" læses "Uddrag af et Brev fra Randers af 26de Juli", hvori det bl. A. hedder: "Vi have i denne Tid Besøg af endeel tydske Damer, som besøge deres herværende Mand og Fædre; vor Commandants Kone er ogsaa deriblandt. Der er ogsaa kommet flere barmhjertige Søstre hertil. Jeg (Brevskriveren) har talt med et Par af disse Damer; den Ene, der var meget ung og smuk, var fra Trier. Ved en dansk Soldats Liigbegængelse idag var der en stor Masse Preussere tilstede. Del er mærkeligt at see den Hurtighed, hvormed de lade. Endskjøndt de skjøde paa Commando, affyrede de 3 Salver i løbet af 45 Sekunder; enhver Salve lod som eet Skud. Tretten danske Soldater fulgte Liget. - Igaar var vor constituerede Politimester nærved at blive arresteret ved en Ildebrand i et Malerværksted, ved hvis Slukning Preusserne ydede fortrinlig Hjælp. - Hvorledes Folk kunne gaae fra den ene Yderlighed til den anden, derpaa havdes i disse Dage et Exempel, som det var ærgerligt nok at være Vidne til, nemlig en Hesteauction, som afgav en fuldstændig Modsætning til den bekjendte Affaire af samme Slags fra forrige Vaabenhvile, som giorde endeel Opsigt. Dengang var der ikke en Eneste, som vilde byde; men de 7 Krikker, som Preusserne nu solgte, reves man formeligt om. En udmagret lang Hest blev betalt med 70 preussiske Dalere, foruden Omkostninger, og omtrent samme Priis blev der givet for de andre Dyr, der alle næppe vare Halvdelen værd. Preusserne loe selv ad den Kjøbelyst, som var kommen over Folk, og fortalte at de i Preussen ikke kunde have faaet det Halve for Hestene. I Ridehuset stode paa samme Tid opstaldede c. 150 udmærkede Heste herfra Omegnen og en videre Kreds."

Aalborg, den 9de August. Idag er der stor Glæde her i Byen, forsaavidt det forøvrigt er muligt at glæde sig i denne Tid og under de Forhold, vi her leve under; men idetmindste seer man da idag et nogenlunde tilfreds Udtryk i de ellers saa mørke Ansigter. Vi have nemlig idag kort efter Middag faaet Dampskibet "Aalborg" hertil, medbringende c. 50 permitterede Soldater og endeel Varer, tilligemed Underretning om, at Samfærslen er given fri, og at vi imorgen kunne vente "Dania" og iovermorgen "Fylla". Saavel vi som Preusserne vare aldeles uvidende om, at Communicationen var aaben igjen, og det kan nok være, at Preusserne gjorde store Øine, da de saae Dampskibet komme herop ad Fjorden og uden videre lægge til ved Broen. Kort efter dets Ankomst kom derfor ogsaa General Flies, Major Krug v. Rieda, Pladscommandanten og flere andre Officierer ned til Havnen og forlangte Skibets Fører i Tale; denne var imidlertid gaaet fraborde, men dels Medrheder og Expediteur var med det fra Kjøbenhavn, og da han havde foreviist Generalen "Berlingske Tidende" fra igaar med Meddelelsen om Communicationens Aabning, gjorde han ingen videre Indsigelser, men sagde blot, at han maatte telegraphere til Randers og forespørge, om det forholdt sig saaledes; samtidig blev Generalen underrettet om, at Skibet vil gaae op ad Fjorden imorgen. Hele Eftermiddagen var Skibet oversvømmet af Preussere, som besaae og befølte det paa alle Kanter, og desuden fik en Artikel ombord, som deres tydske Maver, til stor Sorg og Bedrøvelse for dem, i længere Tid have savnet, nemlig baiersk Øl, hvilket de nød i store Qvantiteter, skjøndt det strax gik op til en høi Priis, da Vedkommende bemærkede, al Afsætningen var saa rivende. Desuden erkyndigede Mange af Preusserne sig meget nøiaglig om Prisen for en Tour med Skibet til Kjøbenhavn og tilbage igjen, og da de havde hørt, at den var saa billig, yttrede de, at de vilde søge om Urlaub", for at tage derover i el Par Dage; det kan saaledes være meget rimeligt, at Kjøbenhavn i den nærmeste Tid kan faae preussiske Uniformer at see; kunne de imod Vaabenstilstandsbetingelserne som Tropper forblive flere Dage i Hjørring og Frederikshavn, ville de jo saa meget snarere som private Mænd, om end i Uniform, kunne tage til Kjøbenhavn, og i saa Henseende have vi idag seet her, hvad de kunne og ville foretage sig, idet 4 østerrigske Officierer idag ere komne hertil og strax afreiste til Skagen; kunne de reise dertil i Uniform nu, maae de ogsaa kunne tage til Kjøbenhavn. - Idag er Vendsyssel aldeles befriet for Preusserne, og der er ikke en Mand mere Nord for Fjorden; Færgevæsenet har derfor ogsaa i Eftermiddag faaet sine Baade udleverede med Undtagelse af een, som nok skal befinde sig i Horsens, og man kan nu igjen komme over til Sundby med danske Folk.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 13. august 1864).

Skandaler i Vendsyssel. I et Brev fra Vendsyssel til "Dbl." hedder det: Vi have her havt mange smaa, men Gud ske Lov kun tvende grundige, kolossale Skandaler, den ene af den bedrøveligt, den anden af et yderst latterligt Præg. Skandalernes tungeste og bitreste Dag var Sommermarkedsdagen i Hjørring. I Fredens blide Dage er dette Marked et sandt Folkestævne for Vendelboerne - selv Tjenestefolk forbeholde sig Frihed til at besøge dette Marked, naar de fæste sig bort, og mange Akkorder og Handeler afsluttes paa dette. Hvad Egeskov Marked paa Fyen og Rødby Marked paa Lolland i deres Velmagts Dage vare for disse Øer, det er Hjørring Sommermarked endnu i al sin Herlighed for Vendsyssel. Man burde nu tro, at Tidernes Trængsel skulde have forhindret, at et Marked under saadanne Omstændigheder kom istand, og ganske vist var ogsaa Sælgernes Tal saagodtsom Intet, men her viste det sig grangivelig, at det ikke saa meget er for Handelens Skyld, at Godtfolk komme til Marked; thi om endog det var kun halvt besøgt imod andre sædvanlige Markeder, saa var det smukke Kjøn dog saaledes repræsenteret, at man saa tydske Soldater med en Pige under hver Arm, og kort sagt enhver tydsk Kriger, som fra Mysunde, Sankelmark, Dybbøl og Als havde sendt deres dødbringende Kugler og dræbende Staal i deres Brødres og Kjæresters, i ethvert Tilfælde i saa mangen brav dansk Soldats Hjerte, kunde der gjøre sig Udvalg iblandt Landets Døtre, der med den største Redebonhed kom dem imøde, medens Fædre og Husbonder trakterede Soldaterne, indtil flere af dem maatte forlade Kjærlighedens Fane. "Hvad skadede det," sagde siden efter en Bonde, "at Soldaterne fjasede med Tøsene - det Eneste skulde være, om det skulde blive til Tab for Kommunerne ad Aare - for saa var det rigtignok ilde". Til Ære for Øernes Landbefolkning er det min Overbevisning, at Sligt aldrig var blevet tilladt f. Ex. paa Lolland, og da man ikke har hørt Mage til Sligt fra de Egne af Jylland, som Tydskerne i saa lang Tid have besat (?), saa vil denne Kjendsgjerning baade for Nu- og Eftertiden vidne om den dybe sædelige Fordærvelse, hvortil den i fordums Dage saa ædle, kraftige og selvstændige Vendelbo er nedsunken. - Den anden Skandale, som Brevskriveren derefter omtaler, er Nedtagelsen af Dannebrogsflagene i Hjørring paa Øvrighedens Befaling, efterat Fjenden havde forladt Byen.

(Ribe Stifts-Tidende 13. august 1864).

I anledning af de udskejelser mod dansksindede der fandt sted ved fredsfesten i Flensborg, blev myndighederne pålagt at tage de mest afgørende foranstaltninger mod sådanne optrædener.

Aus Anlass der bei der Friedensfeier in Flensburg vorgefallenen Excesse gegen Dänischgesinnte sind die Behörden angewiesen worden, gegen solche Auftritte auf das Entschiedenste einzuschriten.

(Bayerische Zeitung, 13. august 1864).

Fra Aabenraa meddeler "Fyens Stst" Følgende af et Brev, dateret den 24de Juli. Jeg forbauses i Sandhed over, at vi endnu ere her; men nu bliver det vel ogsaa snart, ja meget snart, til Alvor med at vi skulle forlade Huus og Hjem og vandre i Landflygtighed. Tilstanden her er piinlig; den ene efter den anden af vore Venner og Bekjendte gaaer bort, og det har noget saa uendelig Veemodigt ved sig at see det ene lykkelige, gode Hjem bryde op efter det andet, og saa vide, at man selv staaer for Tour, og hvor man end vender sig i det elskede Fædreland, saa er Ulykken lige stor for Alle. Monrad er ubegribelig; hvorfor tog han dog ikke den Fred, som blev os budt i London? Alle Halls Synder blive til Intet ligeoverfor dette ene Misgreb. Alle haabede dog, at han havde et sikkert Tilsagn om Hjælp, men nu saae jeg forleden i en tydsk Avis (de danske maae vi ikke faae, de blive brændte), at han har oplyst i Rigsraadet, at han "haabede" paa England. Ja, vort Diplomati og vore Feltherrer kunne vist godt stilles ved Siden af hinanden, de ere lige store! Gud give dog, at Nordslesvig kunde reddes for Danmark; men derom er der vel, som Sagerne nu staae, kun lidet eller intet Haab; men det vil være af uberegnelig Nytte for Fremtiden som et Værn for, at Jylland ikke strax fortydskes. Den 4de August, Du kan troe, at Tirsdagen den 2den August var her i Byen for alle os Danske en Dag, som fuldtvel kan sættes ved Siden af alle de sørgelige Mærkedage, dette Aar har at fremvise. Det er den bittre Forskjel paa at være her og i Kongeriget, at der er dog Sorgen fælles for Eder Alle, medens man her skal pines med at see en Hob fordetmeste Vildfremmede hovere og larme, naar det gaaer os meest sørgeligt. Her var Fakkeltog, indslaaede Ruder, Folketalere osv. Hovedkvarteret er her; en forløben Sachser tag sig den Frihed, udenfor Prinds Friedrich Carls Vinduer at henvende en Tale til ham og hans herlige Armee, hvorover de fornemme Preussere vare i høieste Grad indignerede, Wühlerne vilde ogsaa have holdt en Fredsprædiken paa Søndag i Kirken, men da de ansøgte derom, fik de til Svar, at vi vare langt fra Freden - og det er da ogsaa vort Haab, i det Mindste fra den Fred, som Slesvigholstenerne juble over, Det er et stort Savn, at vi ere saa aldeles udelukkede fra ethvert Samkvem med Jylland; vi see aldrig en dansk Avis; kun den, der har prøvet at leve under saadanne Forhold kan danne sig en Forestilling om det Piinlige derved. Du kan ikke tænke Dig det Smertelige i at see Forældre og Børn, Sødskende og Venner adskilte ja i den Grad, at de ikke kunne taale at see hinanden, det skjærer mig mange Gange i Hjertet at høre unge Mennesker (thi Ungdommen er dansk af Hjerte og Tale) omtale derets allernærmeste som noget "Pak", og dog er det alligevel en Tilfredsstillelse.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 13. august 1864)

Robert Thomas Landells (1833-1877): Zwischen Flensburg und Apenrade. 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Hjørring, den 6te August. (B. A.) Efter en 3 Dages fjendtlig Okkupation, der for den første Dag og Nat udgjorde en Styrke af ca. 1000 Mand og for den øvrige Tid af ca. 450 af det 50de schlesiske Infanteriregiment, er Byen imorges pludselig igjen forladt af de høist uvelkomne Gjæster; - de gik, men "efterlode deres Rygte;" dette er, naar man drager en Sammenligning med vore sidste Hjemsøgere (af det 52de Reg.) ingenlunde til disses Fordeel. Vel kunne vi anføre Exempler paa, at der hist er stjaalet et Lagen, der et Dynevaar og der et Haandklæde; men saadanne Smaarapserier, der indskrænke sig til "Fornødenheder", bør regnes Soldaterne mindre til Last end de hovmodige Seirherregebærder, hvormed Pluraliteten af dem optraadte ligeoverfor deres Værter. Kvartererne bleve de fleste Steder erklærede for "Svinehullet" og der blev i uforskammet Tone gjort Fordring paa Dyner og Lagner; nogle Steder tog man sig i denne Henseende selv tilrette ved at plyndre Beboernes Senge. Ogsaa med Hensyn til Forpleiningen blev der af Mange - der fandtes oasaa hæderlige Undtagelser - stillet uforskammede Fordringer og der paafulgte idelige Klager til Officererne, som i Regelen dog ikke altid - gave Soldaterne Medhold. Den strenge Disciplin, der havde udmærket det 52de Regiment sporede man ikke synderligt til her og dens Mangel lagde sig maaskee tydeligst for Dagen, da imorges 3 Efternølere kom luskende ud af Byen en Tid efter at de Øvrige vare afmarscherede; men maaskee regner man netop denne Afdeling af "den herlige Armee" det tilgode, at det var den, der nylig bag sikkert Hegn nedslod vore Brødre ved Lundby. Officererne opførte sig naturligviis som dannede Seirherrer i deres Kvarterer, men udenfor krævede  Reglen sin Undtagelse; thi "Røveri er Røveri" om man saa længe nok kalder det "Rekvisition". Vi sigte her til, at der af den øverstbefalende, da Kommunalbestyrelsen ikke godvillig havde villet føiet sig, blev røvet hos en Manufakturhandler 240 Alen Lærred, 20 Alen grønt og 20 Alen blaat Klæde, samt hos en Kjøbmand 200 Pd. Jern.

(Thisted Amtsavis 13. august 1864).