Ifølge den wienske "Generalcorr" er det østerrigske Hovedqvarteer flyttet fra Kolding til Horsens, "fordi K. var et ubehageligt, næsten utaaleligt Opholdssted for de tydske Tropper, medens Horsens er en venlig og, af Jyder al være, endog forekommende By. Flytningen udlægges ogsaa som et Tegn paa, at man ikke vil forlade Jylland, før Freden er endelig sluttet overeensstenmmende med Østerrigs og Preussens [præliminairstridigej Ønsker "
Ribe, den 7de Octbr. Den i Fredags og følgende Tage hertil ankomne storre Troppestyrke utgjør 5 Compagnier af Regimentet "Grossherzog v. Hessen". Der er for Øieblikket ialt indqvarteret c. 36 Officierer og 1300 Menige samt c. 70 deels Officiers- deels Trainheste; i Fardrup og Seem Sogne samt i Luftrup er der indqvarteret 3 Officierer og c. 176 Mand samt 269 Hefte. (Ribe Av.)
Varde, den 7de Octbr. Ogsaa her i Byen har man maattet tye til Landet for at skaffe Sengeklæder til den store Inkqvarlning, og saadanne ere ogsaa indkomne fra Landet til Udleie. Den daglige Leie for en Sengs Klæder er ansat til 2 Skilling. (Byens Av.)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 12. oktober 1864).
Ringkjøbing, den 9de October. Her arbeides af al Kraft for at træffe de fornødne Forberedelser til Modtagelsen af de bebudede fjendtlige Tropper: i Toften bagved Gjæstgivergaarden opføres saaledes 2 Staldbygninger, hver med en Længde af 210 Fod. Man antager, at den ene allerede vil blive reist imorgen. Desuden er man ifærd med at skaffe en stor Mængde Sengesteder, Madresser m. ,. færdige (Ringk. Av.)
Holstebro, den 11te Oktober. Den i forrige Nr. anmeldte Styrke, vel omtrent 1400 Md. preussisk Infanteri, ankom hertil i Søndags og Mandags, og er vor lille By for øieblikket belagt med en stærk fjendtlig Indqvartering, der ikke vil kunne bæres ret længe. (Byens Av.)
Aalborg, den 12te October. I middagsstunden indtraf hertil fra Vendsyssel 3 Compagnier af det 10de Regiment. Den herværende preussiske Styrke er saaledes nu bragt op til omtrent 3000 Mand, hvorved det formeentlig foreløbigt vil forblive. (Ab. Av.)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 13. oktober 1864).
Skive. Igaar ankom hertil 2 Batailloner preussisk Infanteri, nemlig en Bataillon af 10de og en Bataillon af 52de Regiment, som bleve indqvarterede her. Denne i Forhold til Byens Størrelse (16-1800 Indvaanere) særdeles store Indqvartering (12-1400 Mand) har man kun med megen besvær og Ulempe kunnet skaffe Plads til; saaledes har man med stor Udgift for Communen maattet indrette til Caserner forskjellige større Lokaler, saasom Borgerskolen, Raadstuesalen, klubben "Foreningens" Leilighed etc., og endda er den Indvaanerne paalagte Indqvvarteringsbyrde særdeles trykkende for disse.
(Skive Avis 13. oktober 1864).
Fra Apenrade meldes til Hamborg: Ved Afstemningen om Skolesproget stemte 454 for tydsk og 252 for dansk Sprog. (S. Bl.)
Fra Staden Slesvig lyde atter Klager over et forøget Indqvarteringstryk og tiltagende Næringsløshed. Tillige hersker der en ondartet Halssyge ("Rachencroup"), som allerede har krævet flere Offre blandt Børnene.
- - -
I Fredericia er man, efter Byens Av., nu standset med at optage Bomber, Kugler, Granater og Kardætsker i Havnen. Der findes vel megen Ammunition i Bandet endnu, men da den ligger spredt, skal det ikke kunne betale sig at fortsætte Arbeidet med Optagelsen. I det Hele er der optaget 8- a 10,000 Centner af de forskjellige Slags Projectiler. Størsteparten deraf er sendt til Rendsborg ad Søveien.
- - -
Efter s. Bl. har Gen. Gablenz tilladt, at idetmindste et Compagnie af den i Mandags til Silkeborg ventede østerrigste Bataillon forlægges til de nærmest derved liggende Landsbyer, da Byen ikke vilde være istand til at indgvartere en faa stor Troppestyrke paa den anordnede Maade. Gen. Falken stein har tilladt, at den af Preusserne mellem Aarhuus og Silkeborg anlagte Telegraph indtil videre maa forblive til Afbenyttelse for Private, som hidtil; kun stal der istedetfor den preussiske ansættes en østerrigsk Telegraphist som Bestyrer af Samme.
I Holstebro have de preussiske Tropper, efter Byens Avis, gjort følgende Reqvisitioner, at levere hver fjerde Dag: 2100 Pd. Kjød, 1050 Pd. saltet Flæsk, 350 Pd. røget Flæsk, 470 Pd. RiiS, 350 Pd. Gryn, 470 Pd. Ærter, 2800 Pd. Kartofler, 280 Pd. Salt, 190 Pd. brændt Caffe, 10,500 Pd. Brød, 440 Potter Brændeviin, 4500 Pd. Havre, 1200 Pd. Hø og 2400 Pd. Halm.
- - -
Aalborg, den 11de October.
De herfra til Nibe bestemte 2 Compagnier af 50de Regiment erholdt igaar Contraordre og forblive her. Det i Nørresundby siden i Onsdags indqvarterede Compagnie af 10de Regiment er idag kommet herover og til imorgen er endnu anmeldt hertil 2 Compagnier af den i Vendsyssel varende Styrke af samme Regiment, som dog, paa 100 Mand nær , - ville blive indqvarterede paa de udenfor Byen liggende større Gaarde, Rordal, Sohngaardsholm o. fl.
Østeraagade i Aalborg set sydfra. Efter fotografi af H. Tønnies. Illustreret Tidende 23. oktober 1864. Billedet viser Jens Bangs Stenhus.
- En Skrivelse fra Aalborg i Dbl. paakalder, at Regjeringen til det Yderste opfylder sin Pligt imod Jylland og gjør Alt, hvad der staaer i dens Magt, for at lette os Byrden saa meget som muligt. "Vel veed jeg nok, at det ikke er Meget, som den for Øieblikket directe kan gjøre for os, men idetmindste kunde den da først og fremmest undlade at gjøre sit til at forøge Byrden". "Der er nemlig, efter hvad jeg har bragt i Erfaring, kommet Ordre fra Regjeringen til Amtstuerne her om at opkræve Skatten for dette Aars første Halvdeel, det vil sige Skatten fra 1ste October 1863 til 1ste April 1864, hvilken forfalder til endelig Betaling den 1ste Juli, og vi kunne vente Skatten opkrævet her i næste Maaned. Dersom det ikke var berettet mig fra aldeles paalidelig Kilde, vilde umuligt Nogen have kunnet faae mig eller nogen Anden til at anlaae, at Regjeringen kan være saa aldeles ubekjendt med de Forhold, hvorunder vi leve her" osv. "Ved Regjeringen da ikke, at det er et heelt umuligt Forlangende, som den her har stillet til Jylland? Efter at Fjenden nu over i et halvt Aar har levet paa vor Bekostning" osv., efter at vi tre Gange have betalt Skat til ham, og efter at vi endelig ved hans Udførselsforbud have mistet alle vore Erhvervskilter, skulle vi endnu betale ½ Aars Skat og sende vore sidste Penge til Kjøbenhavn, for at vi igjen kunne blive (udtømte), naar vi ikke see os istand til at opfylde de Fordringer, som Fjenden vedbliver at stille til os, og til hvis Opfyldelse der dagligt behøves mange Penge! Der er blevet sagt til Forsvar for denne fortvivlede Bestemmelse, at det jo er en gammel Skat, som allerede er paaløben, inden Fjenden kom herind i Landet, og at det saaledes er i sin Orden, at den opkræves, inden den bliver alt for gammel og derved kunde gaae tabt, ligesom man ogsaa har anført, at det er Regjeringens velvise Beslutning, muligt at bruge det derved indkomne Beløb eller endeel af det til at betale vore maanedlige Skatter til Preusserne med; men ere de saa reent forblindede i Kjøbenhavn og saa aldeles uvidende om vor fuldstændige Pengenød, at man kan troe, at vi have Penge til at betale ½ Aars Skat med nu? Det er kun med den alleryderste Nød, at vi faae den maanedlige Skat til Preusserne betalt, og saa skulle vi endnu kunne betale paa eengang for ½ Aar. Jeg gad derfor ogsaa see, om den danske Regjering tør vove at give sine Embedsmand Ordre til at foretage Udpantning hos een eneste Mand, som ikke seer sig istand til at betale denne Skat. Der forestaaer om kort Tid vore Landeiendomsbesiddere og jo ogsaa mange af os Andre to store Udbetalinger, den 1ste Novbr. til Folkelønninger og den 11te Decbr. til Renter af vore indestaaende Kapitaler, og det er denne Gang for Mange dobbelt Rente, det vil sige for et heelt Aar. Om nu end maaskee de Fleste ville see sig istand til at kunne præstere deres Folkelønninger, endskjøndt det sidste Forbud imod Smørs Udførsel vil kuldkaste mange i saa Henseende opstillede Beregninger og Forhaabninger, er det dog aldeles afgjort, at det for den langt overvejende Fleerhed vil blive aldeles umuligt at skaffe de tilstrækkelige kontanter tilveje til deres Renters Betaling, dersom der ikke inden Terminen sørges for, at vi faae fra Regjeringen, hvad vi have billigt Krav paa. Det har derfor saa meget meer overrasket og forbitret os, at Regjeringen kan tænke paa at fordre Penge af os, som vi saa sikkert havde haabet og ventet, at det var Meningen med Opfordringen til at opgive, hvad Jylland havdc præsteret til Fjenden til 1ste August, at vi strax skulle have Godtgjørelse for idetmindste Størsteparten af det Præsterede. Der kan naturligvis ikke være Tale om, at vi under de nuv. finansielle Forhold ville gjøre Fordring paa at faae hele den os tilkommende Erstatning udbetalt paa eengang, men lod os blot saae Halvparten eller endnu Mindre, dersom saa Meget ikke haves paa rede Haand og kan undværes til os, og lad den minutieuse Vurdering og Beregning af hvert enkelt Erstatningskrav beroe til et belejligere Tidspunct. For os er det kun om at gjøre at blive hjulpne noget strax, naar Opgjørelserne ere komne ind til Regjeringen, og man saaledes der har kunnet faae et Overblik over, hvad Erstatningen vil andrage for hele Provindsen, og hvilken forboldsmæssig Deel der deraf vil være at udbetale til os."
I samme Brev hedder det: "Foruden den enorme Bekostning, som det har været for Byen at præstere Sengeleilighed med tilh. Sengeklæder til en Besætning paa 3400 Md. - saaledes har en af vore Handlende haft en Udgift af 250 - Rd. til Tæpper og Lagener til sin Indqvartering vil det, saasnart Vinteren rigtig begynder, blive en stræng Byrde for Mange at skaffe det fornødne Ildebrændsel tilveie (til deres Indqvartering)"; "i det Hele er jeg bange for, at Præstationen af Lys og Varme vil blive den, der vil komme til at tynge haardest paa Mange. Det har derfor ogsaa været under Overvejelse i Forpleiningscommissioncn, om man ikke gjorde rettest i at sætte Ration paa disse 2 Præstationer og uddele det Fornødne til Værterne fra Magazinerne, men man er dog igjen kommen bort her, fra i Betragtning af, at det vil forvolde mindst Udgift for det Hele, naar man overlader det til hver Ovarteersvært at see at præstere begge Dele, medens man saa maa hjælpe paa den Enkelte, som ikke seer sig istand dertil."
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. oktober 1864).
Fra Slesvig By lyde Klager over et forøget Indqvarteringstryk og tiltagende Næringsløshed. Tillige hersker der en ondartet Halssyge, som allerede har krævet flere Offre blandt Børnene.
- - -
En ondartet Halssyge, der grasserer paa Morsø, har i de to sidste Maaneder alene i Seierslev Sogn bortreven henved 30 Børn, hvoraf 6 bleve begravede paa een Dag. (Morsø Av.)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 15. oktober 1864).
En skarp Strid. Uagtet den lille By Holstebro er belagt med en stor Indkvartering, nemlig 1400 Preussere, gaaer Striden mellem Beboerne indbyrdes ufortrødent for sig. Den angaaer Befolkningens Holdning under Fjendens sidste Nærværelse og vil neppe blive uden Indflydelse paa Byens nuværende Tilstand. I en Mængde Artikler leverer Byens Avis et Billede af Bevægelsen i den gode Stad, og som et Exempel paa, hvor varmt det gaaer til, meddeles følgende Inserat fra Byens Sognepræst, Hr. Pastor Reumert: "I det sidste Nr. af "Holstebro Av." har en Anonym tilladt sig, vel ikke at nævne mit Navn, men dog saaledes at henpege paa mig og min Stilling, at jeg - uanseet hans tølperagtige Skrivemaade - har meent med et Par Ord at burde imødegaae ham. Naar han saaledes vil have Folk til at troe, at jeg har bivaanet de østerrigske Officerers Fest for deres Keiser, at jeg har indført fjendlige Officerer i danske Familier, da erklærer jeg kort og godt alt dette for Løgn, og som bekjendt er den, der farer med Løgn, en Løgner. Med Hensyn til hans Paastand om mit selskabelige Samliv med fjendlige Officerer, da er det Ord "Samliv" jo af en meget relativ Betydning. Omstændighederne og Forholdene have ganske naturligt ført det med sig, at jeg nu og da er bleven tiltalt af og har maattet tiltale En og Anden af de fjendlige Officerer, men iøvrigt veed jeg mig fri for at have staaet i nogensomhelst nærmere Forhold til Nogen af dem; tvertimod, jeg kunde, om fornødent var, med Lethed bevise, at jeg ingenlunde var dem en persona grata. Forresten har jeg ikke isinde at lade mig bestemme af Nogen, og allermindst af den anonyme Schofelist, i Valget af hvem jeg skal omgaaes og hvem ikke. Hvad angaaer Artiklens i øvrige Indhold om Asener, Spark og Hyl, Drengestreger og Vittigheder, da er det mig ligegyldigt, om vedkommende Indsender paa mig anvender endeel Matrosudtryk og Skjældsord, paa hvilke han synes at have overflødig Rigdom. Med Hensyn til hans Ordsprog, da kunde jeg passende svare med det bekjendte Ord om Studen; men det vil jeg ikke; derimod skal jeg med Hensyn til hans Yttring om at gjøre en alvorlig Sag latterlig bemærke, at man jo ogsaa stundom kan forsøge paa at gjøre en latterlig Sag alvorlig, hvorved Sagen selv som oftest bliver hvad den er, og den, der gjør Forsøget, næsten altid bliver, hvad han nødig l være: - en Nar. - - Holstebro den 6te Oktbr. 1864. A. Reumert."
Hr. Pastor Reumert har derpaa erholdt et Svar, hvori Forf. kommerl følgende Resultat: "Hr Pastoren maa være en Dobbeltgænger, nemlig en Mand, der med et bevidst Jeg synlig kan være et Sted, medens han med et ubevidst Jeg liegesaa synlig bevæger sig et andet Sted, og det kan saaledes in casu være Tilfældet, at De personlig med Deres ubevidste Jeg kan have foretaget de paapegede Handlinger, medens De ligesaa personlig med Deres bevidste Jeg maaskee i Deres Studerekammer bad for stakkels! Danmark. Indsenderen vil ikke paastaae, at Hr. Pastoren har den anførte Egenskab; men troer Hr. Pastoren, at det kan være Tilfældet - umuligt er det jo ikke - , og at De altsaa qva Dobbeltgænger kan have været ved hiin Fest etc, tvivler Indsenderen ikke om, at de som sand Gentleman vil gjøre Dem det til Pligt at tilbagekalde de flere mindre smukke Titler, hvormed de i utilregnelig Uvidenhed om, hvad De har foretaget Dem, har troet at burde regalere Indsenderen af denne og de flere Artikler om nogle Holstebroeres Optræden mod Fjenden, forbi De troede disse Artikler retlede mod Dem, hvorved De vil forskaane Indsenderen for at blive sat i den ubehagelige Nødvendighed, at maatte føre Dem ind paa et andet Territorium end Avisens, hvor Loven vil vide at lære Dem mores, hvis De ogsaa der fluide lade Naturen gaae over Optugtelsen.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 15. oktober 1864).
Alexander Balthazar Carl Reumert (1818-1877) - dengang adjunkt ved Aalborg Katedralskole - var blevet sognepræst i Holstebro og Maabjerg i 1857. I maj 1861 havde han undertegnet et brev til kongen om at lade Slesvig være en uadskillelig del af Danmark. Han var medlem af borgerrepræsentationen og sad her indtil 1876. Da de allierede maj 1864 tog gidsler i Holstebro pga. manglende rekvisitioner, undlod de at tage pastor Reumert da han dengang var den eneste præst på stedet. Også byfogden Olsen undgik dette da han efter sigende viste sig umåde imødekommende overfor fjenden.
Skriverierne fortsatte, og den 26. og 31. oktober 1864 kunne Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende berette at der var tale om kancelliråd, by- og herredsskriver Kühnell som havde skrevet anonymt mod pastor Reumert. Den 6. november 1864 blev der indgået et forlig mellem Kühnel og Reumert hvori de begge tilbagekaldte deres udtalelser. Der resterede dog stadig uvished om pastor Reumert havde eller ikke havde deltaget i de østrigske officerers fest for deres kejser, hvor han havde indført en fjendtlig officer i en dansk familie.
De østrigske officerer gjorde et stort arbejde for at indsmigre sig hos Holstebros indbyggere. Det lykkedes enkelte steder, fx for løjtnant Medritzer der hos amtsforvalter Møller blev forlovet med dennes adoptivdatter Otilia. Parret skal have vakt forargelse når de gik gennem byens gader.
Pastor Reumert tog venligt imod de østrigske officerer hvem han efter sigende skal have skaffet adgang til fornemme familier. Året efter, i august 1865 blussede sagen op igen. Reumert vakte opsigt i hele landet, da han i Holstebro Kirke holdt brudetalen på tysk for det forelskede og forlovede par. Efter bønnen (på tysk) forlod Kühnel og frue kirken, efterfulgt af en halv snes andre af byens fornemste folk. Herefter holdt Reumert prædiken på tysk. Byskriver og Kancelliraad Kühnel skrev i Holstebro Avis en artikel om usømmelig imødekommenhed mod fjenden med adresse til Pastor Reumert.
Reumert forsvarede sig med at han ikke kunne holde en tale hvor kun den ene part forstod det. Og da sagen om hans tyskervenlighed blussede op igen, forsvarede han sig med at han havde gjort hvad han kunne for at holde fattige mennesker skadesløse, noget som også et læserbrev fra Holstebro bakkede op om. Kultusministeriet eller Ribes biskop tildelte senere pastor Reumert en næse.
Han var efter ansøgning om forflyttelse blevet præst for Sorterup og Ottestrup. Han døde 1877. Han var far til skuespilleren og forfatteren, Elith Reumert, der var far til Poul Reumert.
(Se Emmerik Reymert: Slægten Reumert. Munksgaard 1948 og Adolph Andersen: "Holstebro under fremmed herredømme" (1964))
Pferderequisition österreichischer Liechtenstein-Husaren auf der Insel Mors im Liimfjord. llustrirte Kriegs-Berichte aus Schleswig-Holstein: Gedenkblätter an den ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar