Oversættelse af tysk notits:
Flensborg, 3. okt. Norddeutsche Zeitung beretter, at der i Gråsten var 70 stemmer for alternering i tysk og dansk som kirkesprog og til tysk skolesprog, 50 stemmer for kun dansk kirke- og skolesprog.
Flensburg, 3. Okt. Die Norddeutsche Zeitung meldet, dass sich in Gravenstein 70 Stimmen für Alternirung im Deutschen un Dänischen als Kirchensprache und für deutsche Schulsprache, 50 Stimmen für bloss dänische Kirchen- und Schulsprache ergeben haben.
(Bamberger Zeitung 5. oktober 1864)
"Kdln. Ztg." af 3die ds. udtaler sig om Forholdene i Nordslesvig paa følgende Maade: "Det er ikke længer muligt at nære nogen Tvivl om Nordslesvigernes Stemning. De tydske Agitatorers og Folketaleres Forsikkringer om, at hele Slesvig indtil Kongeaaen længes efter tydsk Herredømme, have viist sig at være en samvittighedsløs Løgn. "Jeg veed, at Nordslesvig er dansk!" Med disse Ord skal, efter hvad "Allg. Ztg." beretter, den preussiske Civilkommissair, Frih v. Zedlitz, have frabedt sig flere Adresser fra Nordslesvig som overflødige. Vi vide ikke, om han har brugt disse Ord, men angaaende selve Sagen kan der ikke være mindste Tvivl tilstede. Den sidste Tvivl maatte forsvinde, da det tydske Parti, som tidligere saa ofte og saa bittert har beklaget sig over Indskrænkninger i sin Ret til fri Meningsyttring, ikke har kunnet svare anderledes paa de danske Adresser fra Nordslesvig end med lidenskabelige Raab efter Hjælp og stadige Opfordringer til større Energi, hvorvel Adressens Undertegner allerede skareviis bleve kastede i Fængsel og forfulgte paa enhver Maade. Som Grund, hvorfor man i Nordslesvig ikke prøvede paa at faae en Modadresse igang, angav et slesvig-holsteensk Blad (hvis vi ikke feile "Flensb. Nordd. Z."), at det tydske Parti var altfor "adspredt". Rem acu tetigisti! Der gives et tydsk Parti i Nordslesvig, men det danner selv i Kjøbstæderne en Minoritet, og paa Landet er det aldeles forsvindende. Adskillige Tydske have været ærlige nok til at indrømme, at Nordslesvig var overveiende dansksindet, men de paastode tillige, at den slesvigske Partikularisme og Provincialfølelse var saa stærk hos Befolkningen, at den vilde foretrække at blive sammen med Sydslesvig og komme ind under tydsk Herredømme fremfor at deles og fraskilles; ogsaa denne Paastand har viist sig som en Skuffelse. Alle Adresser udtale sig i modsat Retning, og alle upartiske Efterretninger stadfæste denne Stemning." Bladet slutter med at fremhæve, at en varig Fred i det nordlige Europa ikke kan opretholdes uden ved Anerkjendelse af Nationalitetsprincipet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5.oktober 1864).
Rem acu tetigisti kan oversættes som: Ramte sømmet på hovedet.
Aabenraa, den 28de September. Vor By er, siden Hovedkvarteret har forladt samme, bleven meget stille, skjønt der endnu opholder sig her et anseligt Antal Officerer, Læger og Forpleiningsofficialer, saa staaer dette dog ingenlunde i Forhold til et Hovedkvarters i Sandhed brogede Liv. Den nu indtraadte roligere Tid henleder Beboernes Opmærksomhed atter paa egne eller Byens Anliggender, navnlig paa Skolevæsenet. Der er i denne Henseende endnu ikke gjort det Allermindste her. Alt i flere Maaneder have mange Børn slet ikke frekventeret nogen Skole. De hidtilværende Lærere ville ikke indlade sig paa nogen tydsk Undervisning, hvilket Ingen kan fortænke dem i. Men denne Tilstand kan ikke vedblive, der maa ske en Forandring i Tingene, hvis ikke den opvoxende Ungdom stal overgives til fuldstændig Lediggang.
(Ribe Stifts-Tidende 6. oktober 1864)
Skive. Den hidtil her i Byen liggende Bataillon af 118de preussiske regiment er idag afmarscheret til Holstebro. Uagtet den hidtilværende Indqvarteringsbyrde af en Bataillon har været særdeles trykkende for Indvaanerne, hedder det dog, at denne skal forøges til 2 Batailloner. Reqvisitionscommissionen har desaarsag yderligere maattet reqvirere Sengeklæder fra landet, da Beboerne ikke see sig istand til at fyldestgjøre de store Fordringer, som nu stilles.
(Skive Avis 8. oktober 1864).
I Colding vil foruden den Styrke, som allerede ligger der og hvis Størrelse Byens Av. ikke har faaet opgivet, endv. i disse Dage blive indqvarteret 77 Officerer, 2429 Mand og 649 Heste.
Varde vil, efter Byens Av., blive belagt med Regimentet Grossherzog v. Hessen "am Rhein'', der tidligere har ligget i Ringkjøbing, hvor der er anmeldt to Escadere Lichtensteinske Husarer Nr. 9.
Den i Horsens sidst anmeldte østerrigske Bataillon vil, efter Byens Av., nu blive indqvarteret i Landsbyerne syd for Byen. Foruden den tidligere anmeldte Styrke vil der endnu ankomme der til Egnen to Escadr. Cavallerie, som skal indqvarteres i Landsbyerne nord for Byen. En Stab skal ligge paa Steensballegaard. Fra Magazinet i Horsens vil der blive at forpleje mellem 5 og 6000 Mand. De preussiske Gardehusarer, der rykkede bort derfra i Løverdags, skulle ligge i Odder og Egnen deromkring. Endeel af Infanteriet gaaer til Grenaa og Ebeltoft. I Løverdags afmarscherede fra Aarhuus imod Nord (til Randers?) 3 Batailloner af 3die Garderegiment og igaar skulde afgaae 1 Bataillon af 4de Gardereg. samt 2det og 3die ridende Batteri. Derimod ventedes, efter Byens Av., igaar 3 Batailloner af Elisabethgarden, 2 Bat. af Augustagarden og 2 Gardebatterier. Som Følge af denne Forøgelse i den derværende Styrke har det viist sig nødvendigt at indrette til Indqvartering den nye Friskole, 1ste Etage i Latinskolen, Byens 2 Kaserner, "Sommerlyst" og flere andre Bygninger. Fra Viborg afgik i Løverdags en Bataillon til Holstebro, og igaar ventedes to Batailloner og et Batteri fra Randers og Silkeborg. Styrken i Viborg bliver saaledes 3 Batailloner Infanterie, 2 Escadroner Cavallerie og et Batteri.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 10. oktober 1864).
Sundhedstilstanden paa Morsø, saavel paa Landet som i Nykjøbing, har i den senere Tid viist sig betænkelig. Foruden den meget ondartede Halssyge, som Øen næsten hele Aaret har været befængt med og som angriber baade Børn og Voxne, ofte med et dødeligt Udfald, grasserer Typhus og andre Febertilfælde, ligesom og enkelte Koppetilfælde skal have viist sig. Ligeledes have flere i denne Tid været angrebne af Cholerine. Bliver det et koldt og fugtigt Efteraar, er det at befrygte, at Sygdommen ynderligere vil udvide sig. (Morsø Av.)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 10 oktober 1864).
"Berl. Tid. s" franske Revue for 5te yttrer sig ogsaa om det nyeste saa haarde Tryk paa Jylland. Den klager over, at de Allierede tvertimod Vaabenstilstandens § 3 holde der "en større Styrke, end den af reent militaire Hensyn nødvendige", og tvertimod samme § endog have besat Byer, som den 2den Aug. ikke vare befatte (Frederikshavn og Hjørring, hvoraf ren sidste dog, ifølge "Aalb. Stftst.", synes atter at være forladt, at Boerne ere blevne saa overfyldte med Indqvartering, at Rationerne ere forøgede, at Udførsel af de vigtigste Artikler er forbudt, at alle Øernes Blade paa 3 nær ikke maae komme til Jylland. Revnen tilføier: "Vi troe at vide, at vor Regjering er bleven levende bevæget ved disse Forholdsregler og har gjort Forestillinger derimod i Wien og Berlin. Disse yderlige Haardheder ere saa meget mere uforklarlige, som Jyllands Beboere aldrig have givet Militair-Autoriteterne nogen Grund til Klage eller Uro, og som det efter de uhyre Ofre. Fredspræliminairerne paalægge os, kunde synes, at vi havde Ret til at vente nogen Ædelmodighed fra de Allieredes Side, Skulde man troe et ministerielt preussisk Blad, ville de Allierede saaledes trykke os til at antage deres finantsielle Fordringer. Men vi bevare endnu en altfor god Mening om vore Modstanderes Billigheds- og Retfærdigheds - Følelser til at vi skulde antage dem istand til at tye til saadanne Midler, tilmed da vi ærligt have fundet os i alle de Betingelser, vi ere gaaede ind paa, og da vi kun modstaae Fordringer, som ere fremmede for Præliminairerne og for os vilde have de meest ødelæggende Følger" (om Statsactivernes Deling).
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 10. oktober 1864)
Flere tyske aviser berettede at stemningen i Holsten generelt var imod at blive annekteret af Preussen. Man ville i stedet hellere være selvstændige. Muligheder som "Triasgedanke" kom på banen, altså den ide blandt de tyske mellemstore stater at danne "et tredje Tyskland" mellem de to stormagter Østrig og Preussen. En holdning som fandt svigtende tilslutning i det øvrige tyske forbund hvor man mere og mere bøjede sig for Bismarck.
G. Christensen: Udsigt fra Kongebroskoven over Snoghøj til Fredericia. Illustreret Tidende, 238, 17. april 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Fra Slesvig. "Nordslesv. Ttd." bringer fra Haderslev følgende characteristiske Hjertesuk: Med Indretningen af vore Skoler har det desværre kun en daarlig Fremgang. Vl sigte hermed ikke til den latinske Skole, thi dens nye Underviisningsplan er jo allerede tidligere fastsat, og den smukke nye Bygning, en af de saa gode Ting, vi have at takke Kjøbenhavnerne for, der hidtil har været afbenyttet til Lasareth for de preussiske Tropper, er nu bleven rømmet og vil endnu i indeværende Maaned blive taget i Brug som Gymnasium. Del, vi sigte til, er Borger- og Landsbyskolerne, hvor til Dato endnu for Ungdommen farlige og ligefrem mod Landet fjendtligsindede danske Skolelærere uforstyrrede fortsætte deres Daniseringsværk, Personer, der endogsaa udstrække deres Renitent til deres nærmeste gejstlige Foresatte, saaledes at de, hvad tidligere stedse har været Tilfældet, nu ikke længere besøge Gudstjenesten for ikke at komme i mindste Berøring med vore nye slesvigske Præster.
(Skive Avis 10. oktober 1864)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar