Hertz' Bogtrykkeri. (Efterskrift til Politivennen)

Student (Sylvester) Hertz (1790-1854) fik i 1828 kongelig bevilling til at anlægge et bogtrykkeri i Vejle og udgive en avertissementstidende. Herefter etablerede han et trykkeri i Søndergade 13-15 i Vejle og udgav her Vejles første avis, Weile Amts Kongelig priviligerede Avis og Avertissementstidende - Vejle Amts Avis. Avisen tryktes i starten på en håndpresse af træ. Kæmpede med økonomiske vanskeligheder og efterlod ved sin død i 1854 en avis for nedadgående. Avisen blev ført videre af enken Cecilie Hertz og dernæst sønnen Vilhelm.

Annonce i Kolding Folkeblad 4. september 1911 da trykkeriet lå i Sct. Pederstræde 19. Ejendommen blev købt i 1909 og husede indtil da St. Peders Gæstehjem som i en årrække havde haft underskud. Hjemmet havde eksisteret i 25 år ikke mindst for "de farende svende". Hver nat overnattede op til 100 mennesker.. 

Især fra 1895 kom der for alvor gang i forretningen. Poul Hertz solgte i 1905 avisen i Vejle og flyttede trykkeriet til hovedstaden. Han lancerede i 1911 bladet "Verden og Vi". I 1918 solgte han bladet. I stedet udviklede han sit „Hertz Karthothek“ med specielle kartotekskort og kartoteksskabe, hvilket var helt nyt på den tid. Allerede tidligt i virksomhedens historie var der ført kartotek over ansatte i virksomheden, og man kan stadig få disse kort med de gamle bemærkninger at se. På et af kortene står der for eksempel "Ikke flittig. Heller ikke dygtig. Snakker meget" eller en af de mere dramatiske fra 1944 "Fratraadt p.gr. af Sabotagen. Flink men snakkesalig." Poul Hertz døde i 1939 og enken Ellen Hertz videreførte virksomheden.

Den 7. maj 1944 blev af Hertz' bogtrykkeri, Snorresgade 22, København, sprængt hvorved der skete skade for 186.918 kr. Det var formentlig Peter-gruppen med bl.a. Brøndum, Bothildsen Nielsen, Wagner og Jesse som havde planlagt at sprænge trykkeriet i luften. Dette blev nævnt i straffesagen mod Karl Rudolf Werner Best, Karl Constantin Albert Julius v. Hanneken, Günther Friedrich Wilhelm Ludvig Pancke og Otto Richard Bovensiepen (chef for det tyske sikkerhedspoliti). Sidstnævnte var i tiden fra den 10. januar 1944 til den 21. april 1945, som den for den til bekæmpelse af den danske sabotage m. v. iværksatte tyske antisabotage ansvarlige, at have givet ordre til eller sanktioneret de af den til udførelsen af antisabotagen indsatte S.S. „Sonderkommando“, der lededes af de ikke under sagen tiltalte tyske statsborgere Otto Schwerdt og Horst Issel, og hvis medlemmer var dels tyske og dels danske statsborgere, begåede drab, drabsforsøg, brandstiftelser, sprængninger og forsøg herpå.

Snorresgade 22. Tidligere Hertz Bogtrykkergården. Nu Mogens Dahl Koncertsal. Bygningerne er fra mellem 1901 og 1919, nogle af de første industribygninger i området bygget på gammel havbund (Islands Brygge). Bygningerne rummede bl.a. viceværtbolig og stald. De blev senere brugt til garager, billakeringsfirmaet "Johns Autolakering", bilværksted "Amarkansk Auto". I 2014 blev bygningerne restaureret tilbage til deres oprindelige udseende af arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda. 

Ellen Hertz oprettede et aktieselskab i 1972, hvis aktier blev anbragt i Ellen og Poul Hertz’ fond. Efter Ellen Hertz' død i 1976 blev prokurist Carl Henning Bentsen direktør.

Frederik August Vilhelm Bagge (8: 1910-1912). (Efterskrift til Politivennen)

Juni 1910 tog Bagge på automobiludflugt til Paris sammen med forlagsdirektør Ernst Bojesen, kammersanger Helge Nissen og fabrikant Rothenborg. 

Flyvningerne ved Rheims. Den bekendte Hof-Bogtrykker Fr. Bagge har sammen med et Par Venner, hvoriblandt Kammersanger Helge Nissen, i Auto ræret en Tur til Flyvningen paa Betheny Sletten ved Rheims.

Fr. Bagge, der er en af vore mest ivrige Automobilister. skildrer overfor "Politiken" sine Indtryk af Stævnet saaledes:

Tænk Dem en kæmpemæssig Grønsværsflade, fem kilometer i Omkres, der afmærkes af 4 høie Taarne, I den ene Udkant store pragtfulde Tribuner, foran hvilke en Sadelplads, hvor Tusinder promenerer. I Forbindelse med Tribunerne Restaurationer med Udsigt over den herlige Fælled. Ved Siden af Tribunerne 70 - 80 Hangarer, midt paa Grønsværsstaden et Taarn, hvor Dommerkomitéen har Stade, og oppe i Luften 20-30 med store hvide Numre forsynede Maskiner, nogle et Tusind Meter oppe, andre i sagte Fart ½ Alen over Græsset, en sydende og kogende Fuglesværm bestraalet af stærk Sol. Entréen er 20 Franks, men da dette Syn udfoldede sig for os, snappede vi efter Vejret og syntes, at aldrig havde vi anvendt Penge saa godt.

Særlig saa det glimrende ud, naar Flyverne gik brat ned fra en Højde af 1000 Meter. Man havde Indtrykket af en Bil, der kom susende fra Himlen med Næsen nedad. Først naar Maskinen var nogle faa Alen over Jorden, vendtes Rorene, og Planet hoppede over Grønsværet let som en Fugl. I et saadantd Øjeblik udløste der sig fra Tribunerne en Begejstring, der steg til Rus.

(Aalborg Amtstidende 14. juli 1910).

Bagge lagde i oktober 1910 bil til at køre Book Washington rundt i København, i øvrigt sammen med Elna Munch.

50 Aar

Hofbogtrykker Frederik Bagge

Hofbogtrykker Frederik Bagge bliver i dag 50 Aar. En smuk Alder, og dog vil man, naar man ser Hr. Bagge, tro, han er noget yngre. Alle Københavnere kender Hr. Bagge. Og de faa, der ikke har set ham personlig, har i hvert Fald foran i utallige Bøger set hans Navn: Trykt hos Hofbogtrykker Fr. Bagge.

Om Hofbogtrykkeren ikke er kendt for andet, saa er han kendt for sin Avtomobil. Han var en af de første, der kørte gennem Københavns Gader i Avtomobil. Og hvilken Opsigt rakte det ikke!

Det er slet ikke saa længe siden, og selv ganske unge Mennesker kan endnu huske de Dage, da Hr. Bagges Selvejeravtomobil fik os alle til at standse og vende os om.

Og hvor fjerne synes hine Tider alligevel ikke at være, nu da vi ikke er langt fra at vende os forbavsede om efter en Karet eller Droske med Heste for - eller en Køddroske, som man siger. Nu da Avtomobiler farer gennem alle Gader, og vi ikke kunde tænke os at bruge Kødhestekraft, forstaar vi ikke ret, at det ikke er mere end 6-8 Aar siden, at Hofbogtrykker Bagge med et Slag gjorde sit Navn berømt ved at køre i en almindelig Avtomobil, da alle Byens Betjente med vredladne Ansigter saa efter den første Avtomobilist og tog Noterbogen frem, da Hr. Bagge hvert Øjeblik mødte i den offentlige Politiret, og Assessorerne dikterede ham store Bøder for ureglementeret Kørsel og Hundeoverkørsler.

Og den Avtomobil, Hr. Bagge den Gang kørte i, vilde rimeligvis nu vække vor allerstørste Medynk med sin hvæsende forkølede Motor og sit uartikulerede Truthorn. Det var nemlig en af de gamle Vogne, som nu anses for saa klodsede, at de end ikke kan bruges til Drosker. Hvis man saa Hr. Bagges Avtomobil fra den Gang, vilde man vende sig om efter det og sige: Hvad er det dog for et forældet Køretøj det dér. Stakkels Mand!

Saadan skrider Udviklingen langsomt frem. Nu kan Hofbogtrykkeren i Avtomobil med Lysekrone i Loftet og Telefon til Chaufføren og en lille Bordklap og indlagt Varme. Og vi vender os knap om efter den paa Gaden. Men desværre ogsaa kun knap. Thi større er vi dog ikke endnu, end at en Avtomobil uden Taksamotor vækker vor Nysgerrighed og i vore Øjne giver sin Ejermand et Skær af Glans og Rigdom.

Ja, og større er vi heller ikke, end at vi i et af Nordens største Blade kan skrive saa meget om en Mand, fordi han har en Vogn uden Heste. Men vi trøster os - om tyve Aar sidder vores kære Søn maaske og skriver ligesaa meget om en Mand, fordi han har en Vogn med Heste.

Iøvrigt er Hofbogtrykker Bagge jo en saa anset og afholdt Mand, at man kunde skrive meget andet smukt om ham, men vi har valgt hans Avtomobil, fordi den er saa kendt af alle.

Jules.

(Riget (København) 2. marts 1911).

Da Tidsskrift for Hesteavl gik ind.

Man vil sikkert erindre, at der i en længere Aarrække har eksisteret et Blad ved Navn "Tidskrift for Hesteavl". En skønne Dag hørte det imidlertid pludselig op med at udkomme, uden at Abonnenterne havde faaet den fjerneste Meddelelse derom.

Bag ved denne mærkelige Afslutning paa Bladets Tilværelse ligger en bitter Strid mellem Udgiverne og deres Bogtrykker, Hr. Fr. Bagge, og netop i disse Dage er Striden paa ny blusset op, idet Hr. Bagge t et Dagblad beskylder Modparten for ikke at ville betale Tidsskriftets Giæld til ham.

Vi har under en Samtale med den kendte Dyrlæge Svend Larsen, der har været blandt Tidskriftets ledende Mænd, faaet følgende Fremstilling af den ejendommelige Sag:

"Bogtrykker Bagge er den eneste Mand, der har tjent ved Udgivelsen af "Tidsskrift for Hesteavl". Ritmester Schwartz-Nielsen var Redaktør. og han har, lige saa vel som de øvrige Interessenter, kun haft Tab. Til sidst besluttede vi at høre op, og i det sidste Nummer, vi lod gaa i Trykken, skrev Ritmester Schwartz-Nielsen en Artikel, hvori han bebudede Bladets Standsning. Men saa skete der det, at Ritmesteren straks efter Afleveringen af Manuskriptet tog ud at rejse, - og Bogtrykker Bagge benyttede da Lejligheden til - slet ikke at udsende Nummeret!

Som Grund for sin ejendommelige Optræden angav han, at Intessentskabet i Forvejen skyldte ham et saa stort Beløb, at han ikke havde Lyst til at give Kredit længer!

Han havde nogle Penge til gode - dog ikke saa mange, som hans Regning lød paa, - og der var ikke eet Menneske, der havde tænkt paa at snyde ham. Forhandlinger med ham nyttede imidlertid ikke; og han anlagde derfor Sag ved Underretten. Den Sag tabte han, eftersom Retten erklærede, at han havde sit Tilgodehavende hos Interessentskabet som saadant, men da dette var opløst, var der intet at faa. Efter denne Afgørelse tilbød vi at betale ham et passende Beløb til fuld Afgørelse, men han stillede sig sige saa stejlt som før. Sagen gik derpaa til Overretten, og først da han tabte ogsaa der, foreslog han os at forhandle. Nu er vi imidlertid bleven ked af Historien og overlader ham frit at angribe os, som han vil; vi stoler paa, at ingen vil kaste Skygge hverken paa Ritmester Schwartz-Rielsens eller mit Navn; og nu faar han ingen Penge, før han giver os en Undskyldning for sin Opførsel!"

(Roskilde Dagblad 27. juni 1911).

Politiken havde i efteråret 1911 lavet en afstemning om hvem der var den mest kendte københavner. Brygger Jacobsen var nr. 1, skarpt forfulgt af kong Frederik. Bagge var også med, men fik under 300 stemmer og langt uden for top 20.

Injuriesager.

Hof- og Stadsretten har paakendt en Sag der var anlagt af Hofbogtrykker imod Bogtrykker Ejnar Levison i følgende Anledning: I Decbr. 1911 udsendte Citanten til Medlemmerne af Københavns Bogtrykkerforening, Dansk Provinsbogtrykkerforening og Organisationen af Bladudgivere i Provinserne et Cirkulære, hvori han fremsatte forskellige Beklagelser i Anledning af, at Bogtrykker Levison var bleven valgt ind i Bestyrelsen for "Københavns Bogtrykkerforening", og bl. a. udtalte, at det var "den samme Hr. Levison, der fornylig havde den uheldige Affære ved den kollegiale Æresret, hvor han indklagede en Kollega for Ukollegialitet, og hvor Dommen kom til at lyde paa Frifindelse af den indklagede, medens Klageren, altsaa Hr. Levison, selv blev stemplet som ukollegial i sin Optræden."

I forskellige Artikler i Bogtrykkerbladet udtalte Bogtrykker Levison derefter bl. a.: "at den kgl. Hofbogtrykker ikke har anset det for at være under sin Værdighed at udsende den af moralske Grunde - som det foregives i Cirkulæret - fremkomne Redegørelse foruden til Bogtrykkere - hvor det udelukkende hører hjemme - ogsaa til nogle af mine Kunder og til mine private Omgangsfæller, denne karakteriserer jeg som unfair og Fuldstændighedens Skyld oplyse, at det kun har baadet Hr. Bagge lidet, idet flere af Adressaterne har udtalt, at slig Optræden var sjofel og stemplede sin Mand". Skønt Bagge benægtede at have udsendt Cirkulæret til andre end Bogtrykkere, fastholdt Levison sin Paastand og udtalte: "Hr. kgl. Hofbogtrykker Fr. Bagge, Ridder af Dannebroge, har herved stemplet sig selv som en fejg og lav Karakter, der ikke en Gang gør staa ved de ufine Midler, han anvender i en Kamp, der meget veel kunde være ført, som det sømmer sig for Gentlemen."

Disse og forskellige andre Udtalelser paastod Bagge mortificerede som fornærmelige og sig tilkendt Erstatning og Sagens Omkostninger. Da det ikke var bevist, at han havde udsendt Cirkulæret til andre end Medlemmerne af de ovennævnte Foreninger, og da Levisons Udtalelser heller ikke kunde anses som berettiget Retorsion, blev Fornærmelserne mortificerede og Levison ikendt en Bøde paa 100 Kr., subsidiært simpelt Fængsel i 10 Dage, samt tilpligtet at betale Sagens Omkostninger med 80 Kr.

(Nationaltidende 17. juni 1912).

Den 10. juni 1914 nedbrændte Bagges villa i Rahbeks Alle. Branden skyldes at Bagges søn sammen med skuespiller Peter Nielsen 15 årige søn havde eksperimenteret med en film og noget magnesium. 

Frederik August Vilhelm Bagge (7: 25 Aars Jubilæum). (Efterskrift til Politivennen)

 Bogtrykker-Jubilæum.

Kongelig Hofbogtrykker Fr. Bagge kan idag fejre 25 Aars-Dagen for sit Bogtrykkeris Grundlæggelse. 

Den 1ste April 1884 begyndte Fr. Bagge et lille Trykkeri i St. Kongensgade, hvor han selv personlig sammen med et meget faatalligt Personale var med i alt Arbejde. I Tidens Løb har dette udviklet sig til den nuværende store Virksomhed, der indtager en ledende Plads mellem vore Trykkerier, vel kendt, baade i den lillerære Verden og inden for Faget.

En stor Del af vore moderne Forfattere er bleven "sat" i Bagges Bogtrykkeri i den bekendte Gaard, Gothersgade 14, hvortil Trykkeriet for 15 Aar siden flyttedes fra Frederiksholms Kanal, og Fr. Bagge har altid hørt til de ledende med Hensyn til at indføre tekniske Fremskridt i Faget, ligesom han selv er en meget dygtig Udøver, han havde saaledes personlig trykt alt det Illustrations- og Værktryk, som paa Udstillingen 1888 fik Sølvmedaille tildelt.

Fr- Bagge, der er Svoger til Etatsraad Hegel og altid har staaet i nær Forbindelse med Gyldendalske Forlag, er ikke alene kendt af Offentligheden som Bogtrykker. Hans sportslige Interesser og navnlig hans Interesse for Automobilsporten, har ligeledes bragt ham i Berøring med en Mængde Mennesker, og han har vundet sig Venner allevegne, baade ved sin altid tjenstvillige Elskværdighed og den Friskhed, der præger hans Personlighed. Han er Medlem af Bestyrelsen for Danmarks Bogtrykkerforening.

Jubilæumsdagen idag fik det smukkeste Forløb.

Personalet i Bogtrykkeriet havde arrangeret en overmande stilfuld Udsmykning af Bygningen i Gothersgade.

Direktørens eget Kontor var et Hav af Blomster.

Der var bl. a. Blomster fra "Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag" og Kjøbenhavns Boglrykkerforening. Fra private Venner havde Jubilaren modlaget et Gutenbergskrivetøj. Ved en lille Festlighed paa Trykkeriet overrakte det overordnede Personale Bogtrykkeren en Vase i kjøbenhavnsk Porcelæn.

Hele Dagen igennem var der paa Kontoret et livligt Rykind af Mennesker, der paa en eller anden Mande staar Bogtrykker Bagge nær og nu kom for personlig at overbringe ham deres Gratulation og gode Ønsker for de kommende Dage.

Som en Afslutning paa Festdagen har Jubilaren indbildt et talrigt Selskab af Venner og Bekendte til en Sammenkomst iaften i sit Hjem.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 1. april 1909).

Efter oprettelsen af "Forenede Danske Motorejere" var Bagge med blandt en delegation til justitsminister Høgsbro om lempeligere vilkår for bilkørsel, bl.a. på hele Strandvejen og bivejene i Gentofte-Ordrup-Hellerup kommune. De havde afholdt en afstemning efter hvilken kun 5 % skal have været imod fri bilkørsel i kommunen. 

Fotograf Carl Ernst Hannuss: Gothersgade 14, 1942. Bemærk skiltet over porten for Fr. Bagges Hofbogtrykkeri. Kbhbilleder. Se også bygningen fra den anden side samme sted. Bygningen er nedrevet. Public Domain.

I marts 1910 døde Bagges datter, kun 16 år gammel, kun få dage før deres sølvbryllup der af den grund blev aflyst.

Ved oberst Roosevelts besøg i København maj 1910 var flere af de kendte bilister mødt op med deres luksusvogne for at stille dem til rådighed. De blev i dem kørt fra Amalienborg til Frederiksborg Slot. Man kørte også til Helsingør hvorfra selskabet blev sejlet til København.

Frederik August Vilhelm Bagge (5: Strejken 1908). (Efterskrift til Politivennen)

 En Konflikt i Fr. Bagges Hof-Bogtrykkeri.

Bogtrykkerforeningens Formand udtaler sig om Konflikten.

Hele Personalet i Fr. Bagges Hof-Bogtrykkeri, 40-50 mandlige Sættere og Trykkere og kvindelige Hjælpearbejdere har i Forgaars Aftes forladt deres Pladser. Sagen er indberettet til Københavns Bogtrykkerforcning.

Vi har forhørt os hos denne Forenings Formand, Bogtrykker Langkjær, om de nærmere Omstændigheder ved Konflikten.

"Der er blot det i Vejen," siger Hr. Langkjær, "at Personalet forlangte Lokalerne hvidtede og hovedrengjorte Store Bededag, medens Firmaet ikke saa sig i Stand ttl at lade dette Arbejde foretage før i næstkommende Uge.

Personalet fremsatte i Februar Maaned et Ønske om forskellige Ændringer og Forbedringer af Lokalerne, og Firmaet stillede sig velvilligt hertil. Det er efterhaanden blevet ordnet Stykke for Stykke, og tilbage stod nu kun Hvidtning og en almindelig Rengøring. For otte Dage siden forlangte Personalet, at dette Arbejde skulde gaa for sig Store Bededag. Det kunde ikke lade sig gøre, men man lovede, at alt skulde være i Orden inden Pinse, og Firmaet har nu truffet saadanne Dispositioner, at Arbejdet kan udføres Kristi Himmelfartsdag og den efterfølgende Søndag. Men det vilde Personalet ikke vente paa. Fredag i forrige Uge afgav alle Folkene skriftlig Opsigelse.

Firmaet henvendte sig lil Bogtrykkerforeningen, og jeg sendte saa Typografforbundet en Skrivelse, hvori jeg gjorde gældende, at en saadan Optræden var i Strid med vore Overenskomster og iøvrigt udbad mig en Fremstilling af Sagen, hvis man mente at have noget at beklage sig over.

Paa denne Skrivelse er der ikke indledet noget Svar. Men Store Bededags Aften forlod samtlige 46-50 mandlige og kvindelige Arbejdere deres Pladser. Efter Arbejdsnedlæggelserne hos Egmont H. Petersen og Axelholm fik vi under Hovedorganisationernes Medvirkning affattet nogle Regler for Behandlingen af faglig Strid, til Udelukkelse af saadanne pludselige Arbejdsstandsninger i Fremtiden. Ifølge disse Regler skal i paakommende Tilfælde først Mæglingsmænd træde til. Hvis de ikke faar Sagen bragt i Orden, tager de to Organisationers Forretningsudvalg Affære, og lykkes det heller ikke dem at faa Sagen bilagt, bliver der Tale om Voldgift eller en Arbejdsstandsning. Paa Trods af disse Regler har vi nu Konflikten gaaende. Og Konfliktens Basis er altsaa denne, at personalet vll have Lokalerne hvidtede Store Bededag, medens Firmaet ikke ser sig i Stand dertil før Kristi Himmelfartsdag. Det er længe siden, at vi har havt en saa enkelt Konflikt"

Bogtrykker Langkjær meddeler os endvidere at Repræsentanter for Typografforbundet Lørdag Formiddag skal forhandle med Bogtrykkerforeningen om en Anden Sag. Der vil da blive Lejlighed til ogsaa at drøfte Konflikten i Bagges Bogtrykkeri.

(Nationaltidende 16. maj 1908).

Om lørdagen gik personalet igen i arbejde.

Under en typografstrejke i slutningen af 1898 var han et af de 5 medlemmer i "Foreningen af danske Bogtrykkere" som accepterede typografernes oprindelige fordringer, hvorfor hele foreningen accepterede dette og endte striden.

Under bogbinderstrejken i januar-februar 1899 var Fr. Bagges Bogtrykkeri en af de første til at underskrive overenskomsten. Aktieselskabet Fr. Bagges Bogtrykkeri overtog omkring 1902 O. C. Olsen & Ko's Trykkeri.

"Læseforeninger", "Sutter" og saadan noget. (Efterskrift til Politivennen)

Bladenes Referater af Højesterets Domme læses sikkert med Interesse af mange og kan jævnlig være vejledende for Folks Retssans.

Det kan dog ikke være andet, end at Medlidenheden jævnlig vækkes for en og anden Stymper, der dømmes efter Lovens Strenghed, og at man sender en venlig Sidetanke til den Underretsdommer, der lod male med store Bogstaver over sin Kontordør: Summum jus summa injuria. Paa den anden Side kan det gøre godt helt ind i ens Marv, naar Højesteret foretager en ordentlig Afklapsning af en af disse slimede Existenser, som Samfundet er befængt med, og som kun en forbigaaende Uforsigtighed bringer over paa den Side af Stregen, hvor Lovens Haand kan faa Tag i ham.

Som nu for nylig. En jydsk Herredsfoged havde grebet ind overfor en af de saakaldte "Ungdomsforeninger" - andre Steder kaldes de "Læseforeninger" eller "Sutter" eller med andre Kælenavne. En Mand, der selvfølgelig ingen Udskænkningsret havde, var Foreningens Vært. Den havde Love med Bestemmelser om Kontingent, Bestyrelse, Formaal, (Foredrag, Sangøvelser!) Lukketid o. s. v. Heldigvis overholdtes Lovene i dette Tilfælde aldeles ikke; derfor kunne det lykkes at faa fat i Trafikken, som bestod i Kortspil og Drikkeri Nat efter Nat, ofte endende med Slagsmaal. Betalte man 25 Øre i Entre, kunne enhver blive Medlem, og Sognets Ungdom og de ældre Fyldebøtter med sad og drev Nat efter Nat i "Værten"s Stuer, ødte deres Penge og Helbred og blev en Fortvivlelse for Forældre og Hustruer.

Saa tog Herredsfogeden fat, saa snart der kunde tages fat, og mulkterede "Foreningsværten" med 300 Kr. Overreten sagde 200, men Højesteret atter 300 Kr. Disse Ungdoms- eller Læseforeninger er formodentlig en Fordærvelse for mange ogsaa her i Hovedstaden; men de er det i ethvert Tilfælde ganske aabenlyst for en Mængde Egne ude i Landet.

Lad os engang se, hvordan en saadan Læseforening bliver til. En eller anden Høker f. Ex, der har en Stue ved Siden af Butikken, og hvis Finanser trænger til at stives af, foreslaar en Dag sine jævnlige Kunder i Bagbutikken, at de skal se at faa deres Sammenkomster ind under lovlige Former. Ellers bliver de bare en Dag "huggede". De faste Kunder faar nogle ligesindede med, og en Dag holder Læseforeningen for Snaverby og Omegn konstituerende Generalforsamling. En naiv Sjæl er kommen med i Laget. Han vil endelig vide, hvilke Bøger man skal have, og hvad for Blade man skal holde, og hans utrættelige Nyfigenhed paa disse Omraader er en Stund ved at gøre Forsamlingen ganske forlegen. Men endelig reiser Jens Slagter sig ærgerlig med et : "Aa Sludder, Peter, la' nu være mæ aa skave Dig! Du ve' sgu godt, a vi ska'nte læse i andet end som i Holmblads Salmebov, aa a vi bare ska' ha' vos et Sted, hvor vi ka' sidde ganske ugenert aa ta' vores Kaffepunser!"

Og saa stiftes Læseforeningen.

Man har skaffet sig Lovene fra en anden Læseforening i Nærheden, og er man meget forsigtig, lader man en Sagfører se dem igennem.

Kort Tid efter er Læseforeningen i fuld Gang. Der er Bestyrelse, Aarskontingent (man er liberal, og tager det ved given lejlighed ikke saa nøje), Generalforsamlingsbestemmelser, o. s. v. Høkeren vælges til "Vært". Hans Stue forsynes med nogle flere Stole og en Reol, hvori et Par gamle Aargange af "Illustreret Familiejournal", nogle lasede Avisfeuilletoner og muligvis en Salmebog, som der alligevel ikke er Brug for der i Huset; og Værten lægger daglig sin private Avis frem paa Bordet.

Saaledes faar en Høker, der ellers ikke vilde kunne faa Næringsbevis som Beværter, Ret til at holde Beværtning uden Afgifter, uden Politikentrol, saa længe Lovene overholdes blot nogenlunde, og - med anden kvindelig Betjening end egen Hustru og egne Døtre! Der spiIles og drikkes. Værten bliver federe, Hjemmene fattigere. Demokratlisering breder sig. Der er fuldt af Cykler fra Omegnen udenfor Høkerens Dør. Kroen, der ligger en halv fjerdingvej borte, holder aabent over Lukketid, fordi Høkeren har aabent hele Natten. Brugsforeningen i Nabobyen, der har Ret til Udskænkning til Medlemmerne, kan heller ikke mere Iukke Kl. 10. Og Egnens andre Høkere eller Handlende eller Købmænd, hvad de nu kaldes, faar, ofte modstræbende, deres Bagstue lavet om til Smugkro. Thi naar deres Kunder kommer ind og forlanger Brændevin eller Cognac eller bajersk Øl til Nydelse paa Stedet, tænker de paa deres vanskelige Status og paa konkurrenten, Høkeren med Læseforeningen, og saa - værs'go og gaa ind i Bagstuen!

Ja, saadan gaar det. Det vrimler med latente Smugkroer ude i Landbefolkningen, og de fleste - for der er vel Undtagelser - af "Læseforeningerne" er de værste. Og saa er det saa fortvivlet vanskeligt at komme dem til Livs. Store Dele af Befolkningen kan være forbitrede nok paa dem; men alligevel - kommer Herredsfogden og vil have Oplysninger, gør man sig tvær. Og det værste er, at det er Grundloven selv, man har at kæmpe imod. Det er i Læ af dens Bestemmelser om Forsamlingsfriheden, at alle disse Smugkroer trives.

Hvordan mon Ædruelighedskommissionen i Grunden vil stille sig overfor alt dette? Mon den vil gøre gældende at Grundlovens Indskrænkning af Borgeres Ret til at samle sig eller danne Foreninger til kun at gælde, naar de er ubevæbnede, ogsaa maa gælde, naar det er de skarpe Drikkes tveæggede Sværd, man sidder og bekæmper hinanden med? Eller - Spøg til Side - vil den, da Forsamlingsretten nu allerede er begrænset af dette: "ubevæbnede", søge ved en Grundlovstilføjelse at faa den begrænset ogsaa overfor Misbrug af Udskænkningsretten?

Hvorom alting er - det har været disse Liniers Maal at pege paa en Kræftskade paa Samfundslegemet (svagere Udtryk kan ikke bruges), som alle gode Kræfter maa enes om at se at faa bekæmpet.

Obs.

(Nationaltidende 12. juni 1906).

Næringslovens §61 blev ved en Højesteretsdom af 30. marts 1885 fortolket således at beværtning kunne drives overalt på landet når blot det blev iagttaget at man kalder sig "sluttet selskab" og hver deltager betalte et årligt kontingent at 25 øre.

Fra en helt anden boldgade: Kvindelig Læseforening på hjørnet af Gammel Mønt og Kristen Bernikowsgade. Foreningen eksisterede 1872-1962. På artiklernes tid havde foreningen et par tusind medlemmer, og havde et udlånstal der oversteg Det Kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket - tilsammen.Lars Peter Elfelt (1866-1931): Kvindelig Læseforening, interiør, cafe. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

"Læseforeninger" m. m.

En Indsender, der har Autoritet og Erfaring paa det Omraade, gør os opmærksom paa, at det Ikke er saa vanskeligt at komme "Læseforeningerne" og de andre Smugkroer til Livs, som det efter vor Artikel forleden skulle synes at være. Det kommer blot an paa, hvilken Energi og Interesse de stedlige Retsbetjente sætter ind paa at faa disse skadelige Indretninger, om hvis Existens de naturligvis ved god Besked for deres Jurisdiktions Vedkommende, bragt ud af Verden. Det gælder om at faa konstateret, at "Læseforeningerne" er et Skalkeskjul for ulovlig Beværternæring, og dette vil i mange Tilfælde ikke være svært.

Som bekendt hænder det ret jævnligt, at Gæstgivere dømmes for Overtrædelse af Næringsloven, fordi de driver Beværtning med Udskænkning af Brændevin og benytter Gæstgiverbevillingen som et Skærmbrædt. Paa samme Maade vil det i ni af ti Tilfælde kunne konstateres, at en "Læseforening" ikke har sit Formaal i den Læsning, i Foredragene, Sangøvelserne o. s. v. der findes omtalt i dens Lov, men slet og ret er en Omgaaen af Næringsloven, en Smugkro. Det hele afhænger af, om Retsbetjentene virkelig vil prøve at være de gode Elementer i Befolkningen til Støtte i disse Sager, sætte alle de personlige Hensyn, ved hvilke netop saadanne Sager under de snævrere Forhold ude paa Landet ofte lider ilde, til Side, og navnlig sørge for at holde deres Sognefogeder ordentlig til IIden.

Indsenderen gør opmærksom paa, hvorledes flere Retsbetjente - han nævner særlig en enkelt midt inde i Jylland - , har sat stor Energi ind paa at faa renset deres Jurisdiktioner for de falske "Læseforeninger" og for Smugkroerne og, trods adskillige Kampe til at begynde med, har vundet Befolkningens Taknemmelighed. Men der er langt frem endnu.

Obs. 

(Nationaltidende 19. juni 1906).

Citatet ”Summum jus, summa injuria” kan oversættes til ”Den højeste ret, den største uretfærdighed.” Det er også titlen på et maleri fra 1886 af maleren Erik Henningsen. Billedet forestiller en kvinde, der har dræbt sit barn og begravet det. Forfatteren til artiklen kan muligvis hentyde til det.

En herredsfoged i Maribo idømte i slutningen af 1860'erne medlemmer af en læseforening bøder fordi den blev misbrugt til kortspil og svir. Endvidere pålagde han foreningen at holde lukket fra kl. 22. Foreningen klagede til justitsministeriet som gav foreningen ret i at herredsfogden ikke havde lovhjemmel at lukke på det tidspunkt. Og pålagde herredsfogden at gribe ind når beviser forelå om ulovlig hasardspil mm. Med jævne mellemrum dukkede sådanne sager op i pressen:

En moderne Smugkro

Højesteret  (---)  tog () fat paa en af de Smugkroer, der er ved at opstaa rundt omkring i Landet, og som i Ly af Foreningsloven unddrager sig den Kontrol, som andre Beværtninger er underkastede.

Foreningsvært N. P. Andersen af Bramminge var tiltalt for at have overtraadt Næringslovene. Han var ved Esbjerg Politiret og Viborg Overret idømt 300 Kr. i Bøde for femte Gang at have begaaet ulovligt Næringsbrug og ulovlig Brændevinsudskænkning. For Højesteret var Hr. Salomon Aktor, Hr. Asmussen Defensor.

Aktor gav en Fremstilling af den Læseforening, for hvilken Hr. Andersen havde været Vært. Foreningens Formaal var, hed det i Lovene, at rejse et Foreningshus og oprette et Bibliotek, men ved Siden heraf skulde Medlemmerne, og hvem disse medførte i Lokalerne, kunne faa Drikkevarer "efter Behag og Evne". Dette sidste Punkt blev snart Foreningens egentlige Formaal. Det aarlige Kontingent, som var sat til 50 Øre, opkrævedes aldrig, det eneste, der af Medlemmerne blev betalt, var 25 Øre i Indskud. Disse Penge modtog Andersen, og han skulde aflægge Regnskab for dem, men gjorde det aldrig. I Foreningens Love hed det, at Værten skulde vælges paa en særlig Generalforsamling, men en saadan fandt aldrig Sted, og det betragtedes ganske som givet, at Andersen var selvskreven Vært. Foreningen var, siger Aktor, med andre Ord blot det Skærmbræt, bag hvilket Tiltalte skjulte sit ulovlige Næringsbrug, og den var, som Formanden paa Foranledning havde erklæret, stiftet paa Andersen Initiativ. Hr. Salomon paastod den indankede Dom stadfæstet eller skærpet.

Defensor, Hr. Asmussen, mindede om, at Andersen, da han overtog Stillingen som Vært, udtrykkelig havde forbeholdt sig, at Lovene blev af en saadan Art, at han ikke kunde komme i Strid med Næringsloven; heller ikke fandt Defensor, at Foreningens Love kunde aabne nogen Vej til Brud paa Næringsloven. Man kunde ikke med Rette hævde, at Foreningen ikke havde arbejdet paa sine mere ideelle Formaal, men kun havde virket som Beværtning! det havde den ganske simpelt ikke haft Tid til, da den kun havde virket som Beværtning i tre Maaneder, fra Oktober til Januar. Af samme Grund var det ogsaa let forklarligt, at man ikke havde opkrævet Kontingent eller aflagt Regnskab ! det var noget, der kunde være sket i den nærmeste Fremtid, og man var saa smaat begyndt at tænke paa det.

Defensor henstillede derfor, om man virkelig med Sikkerhed kunde sige, at Næringsloven her var overtraadt, i andre Tilfælde, hvor slige Sager havde været for Højesteret, havde Forretningen altid haft længere Tid til at vise sin sande Karakter. Han indstillede derfor Tiltalte til Frifindelse.

Men Højesteret stadfæstede den indankede Dom.

(Middelfart Venstreblad. Vestfyns Avis 5. oktober 1901).

I Ove Pedersen: "Et sogn og dets lærer" om lærer Iver Kristensen Holmgaard som var lærer i Ørre 1869-1913, nævnes at Holmgaards forgænger i embedet holdt smugkro for landsbyens beboere både før og efter kirketjenesten. Mens præsten kun passede det nødvendige som han skulle passe. Holmgaard selv fik i 1914 et mindesmærke i Ørre Kirkeby.

Literaten Martin Jørgensen 1849-1917. 2/6. (Efterskrift til Politivennen).

"En Forlægger". En Person, som har kaldt sig "Forlægger" og gjort sig berygtet ved en ret original Art Forretningsvirksomhed, er i disse Dage bleven arresteret. Den nævnte Mand som ogsaa har debuteret som "Forfatter", hedder Martin Jørgensen, og har særlig lagt sig efter ved Annoncer i Bladene at lokke godtroende Folk til at deponere større Pengesummer hos sig ved Løfte om at skaffe dem en "vellønnet" Plads.

Et Avertissement i "Berl. Tid." lokkede da ogsaa en Sømand O. til at deponere 400 Sk. hos Jørgensen, fristet af dennes lokkende Tilbud. Efter at have indbetalt denne Sum blev han antaget som Bud Hos J. Men da han efter et Par Dages Forløb fandt dennes "Forlagsforretning" mistænkelig, henvendte han sig til Politiet, som strax tog sig af Sagen og anholdt "Forlæggeren".

I Kontrakten mellem Jørgensen og O. var udtrykkelig stipuleret, at der ikke maatte disponeres over de deponerede Penge, men desuagtet havde J. samme Dag som Pengene var indbetalte, forbrugt omtrent Halvdelen til Indlæsning af pantsat Tøj og Lign.

Formodentlig vil J. nu - idetmindste for nogen Tid - blive gjort uskadelig. (Polit.)

(Samsø Avis 19. august 1887).

Annonce i Jyllandsposten den 4. maj 1887. "meget net og naturlig fortalt", skrev Politiken. "et behageligt indtryk ved sit indhold". Ifølge annoncen.

Konflikt paa Fjeldsøes Trykkeri. (Efterskrift til Politivennen)

Blokeringen af Ferd. Fjeldsøes Trykkeri.

Vi har modtaget følgende:

Den ærede Redaktion af "Social-Demokraten" bedes optage følgende Svar angaaende den i mit Bogtrykkeri erklærede "Blokade" :

Den ærede Formand for "Den typografiske Forening" har undladt at meddele den virkelige Grund til den hos mig i Dag indtraadte Arbejdsstandsning, og jeg skal som en Følge deraf bemærke nedenstaaende, for at redegøre Sagen som den faktisk er. Jeg kan nemlig ikke antage, at Ziteningen i den paaberaabte § 19 er saaledes, at en Principal skal taale Uforskammetheder og Uartigheder i sit Lokale, og jeg mener at maatte være berettiget til at bortfjærne Arbejdere, som ikke opføre sig paa en Maade, der er forenelig med almindelig Dannelse.

Efter at have faaet tilladelse til at fjerne sig 2 Timer ud over den almindelige Arbejdstid (midt paa Dagen), indfandt de sig først paa Arbejdsstedet Kl. 6-7 og dette skete paa en Maade, som nydte Drikkevarer afføder. Der faldt da imellem dem adskillige haanende Ord, rettede imod mig, og det blev udtalt saa højt og ihærdigt, at jeg kunde høre det ind i min Privatlejlighed. Der faldt da følgende Ord, som kan bevidnes:

- - - "Den Frikadelle sk.... vi paa" - - - "i Morgen giver han en Bajer og beder os om Forladelse" - - - "han tør jo ikke engang komme herind" - - og tillode de dem yderligere at banke paa Døren ind til min Lejlighed paa en Maade, som var temmelig eftertrykkelig.

Da Faktoren i mit Bogtrykkeri. Hr. Rasmussen, indfandt sig i mit Værksted Kl. 4-5, meddelte jeg ham, at jeg ikke vilde taale, at mit Arbejde forsømtes ud over den engang bevilgede Tid - han kom nemlig som Udsending og fortalte, at de paa Grund af en "løftet Stemning" ikke kunde arbejde mere den Dag - og da Faktoren lod til at sympatisere med sine Kammerater, fik han en Opsigelse straks tilligemed de Andre.

Ganske vist blev der tilbudt, at Arbejderne vilde komme, hvis der blev sendt Bud efter dem, men dette fandt jeg mig ikke beføjet til, da jeg jo desuden maatte antage, efter Faktorens Udtalelse, at disse ikke vare i Stand til at gøre deres Pligt, og jeg til Overflod heller ikke kun antage, al Meningen med § 19 er den, at man skal sende Bud paa Værtshuset efter sine Arbejdere.

At Arbejderne altsaa har benyttet min Indrømmelse af en 2 Timer forkortet Arbejdsdag til at blive borte hele Resten af Dagen, kan jeg ikke indse, er nogen Grund til at "blokere" mit Bogtrykkeri, og jeg anser den derfor for at være fuldstændig uhjemlet og uberettiget.

Havde de Herrer kommet til mig paa en sømmelig og dannet Maade, var det Hele gaaet i Orden igen; men jeg tror ikke, at Tarifbestemmelsen § 19 kan forstaas saaledes, at jeg skal vente 8 Dage med at fjærne Folk fra min Forretning, naar de handle paa den ovenfor nævnte Maade.

Kobenhavn, den 7de Febr. I886.

Ferd. Fjeidsøes Bogtrykkeri.

(O. Fjeldsøe.)

* * *

Hr. O. Fjeldsøe vilde have gjort klogest i at beholde sit Svar paa min korrekte Fremstilling af den i hans Bogtrykkeri udbrudte Konflikt hos sig selv, thi det var med velberaad Hu, at jeg vilde forskaane Offenligheden for Ting som absolut hører indenfor "Værkstedet"s fire Vægge. For saa vidt Gangen i "Begivenhederne" havde været saaledes som Hr. Fjeldsøe skildrer den, kunde der endda have været nogen Mening i den Optræden, han har udvist overfor sit Personale - men Sagen forholder sig i Virkeligheden saaledes, at det ene og alene maa tilskrives hans egen Hidsighed, naar Fødseldagsgildet fik en saa tragisk Afslutning, som sket er. Den kordiale Tone, som Personalet efter Hr. Fjeldsøes Paastand skal have anslaaet overfor ham - for øvrigt efter at det havde faaet sin øjeblikkelige Afskedigelse - er det ikke min Sag at forsvare, men jeg antager, at den har sin Grund i den paa Trykkeriet herskende kordiale Skik, hvorefter Arbejderne inviteres snart paa en Bajer, snart paa et Glas Vin, og for saa vidt hans Lytten bag Dørene ikke har bedraget ham i at opfange enkelte Ord og Sætninger, kunde han vel have givet sig tilfreds med den Undskyldning, der Dagen efter gjordes ham fra Personalets Side for at bilægge Striden. Hvorfor tillod Hr. Fjeldsø overhovedet Personalet, at blive 2 Timer længere til Middag? Som erfaren Mand burde han dog vide, at en længere Tids Nydelse af Spirituosa svækker Arbejdslysten, og for saa vidt handlede hans Faktor ganske fornuftigt i, efter eget Initiativ, at ville udvirke Friheden for Personalet til ogsaa at gælde Resten af Dagen. Men i Stedet for paa denne Anmodning at svare: "Nej. det vil jeg ikke tillade!' overfuses Faktoren af Hr. Fjeldsøe med Udtalelser: "De er naturligvis fuld"! og vi [] De straks afskedige dem!", og ovenpaa en saadan Medfart skal Arbejderne saa komme til ham "paa en sømmelig og dannet Maade"!

Naar var Styrelse har blokeret hans trykkeri, saa har den været fuldberettiget dertil, thi selv om Personalet havde brugt "Uforskammetheder og Uartigheder" imod Principalen (hvortil jeg maa tillade mig at sætte et stort Spørgsmaalstegn), saa er der alligevel intet Steds, i Tarifen Tale om, at et Personale kan afskediges øjeblikkeligt, hvorimod Principalen i Følge Tarifens § 18 er berettiget til at mulktere Arbejderne med 49 Øre for hver forsømt Arbejdstime. Dette kunde Hr. Fjeldsøe have gjort, uden at en eneste af hans Arbejder havde vægret sig ved at betale denne Mulkt.

Rud. Bøhm.

f. T. Formand for "Den typografiske Forening".

(Social-Demokraten 10. februar 1886)

Konflikten fortsatte ifølge strejkemeddelelser i Social-Demokraten ind i august 1886. Den sidste strejkemelding i bladet var den 12. august 1886. Om udfaldet af strejken bragte aviserne ikke noget.

Rudolf Bøhm/Böhm (1853-1920) var redaktør på Typograf-Tidende udgivet af Dansk typografisk Forening. Han var født i nærheden af Leipzig - dengang centrum for forlags- og trykkerivirksomhed i Tyskland. Han blev udlært1872. Efter en række ansættelser i Tyskland måtte han i 1875 flygte til Danmark efter at politiet havde udstedt en arrestordre for en strejke i Kiel. I Danmark arbejdede han i Thieles bogtrykkeri. Han blev først sekretær, senere (1879) bestyrelsesmedlem i "Typografisk Forening" og 1883 formand. I 1884 forhandlede Böhm sig til en overenskomst med "Foreningen af danske bogtrykkere" med forbedrede arbejdsbetingelser og tariffer for typograferne. 

1887 mistede Bøhm sit arbejde og da han herefter var blacklistet hos arbejdsgiverne, startede han eget trykkeri i et pigekammer i Ole Suhrsgade, i 1890 flyttede det til Rømersgade 23 hvor det var i 47 år, bl. a. fik det opgaver fra Socialdemokratiet som han havde været medlem af siden 1872. Han døde den 10. marts 1920 og blev begravet på Assistenskirkegård i København. Den tyske præst Lampe hold ligprædikenen hvor han takkede Bøhm fra danske og tyske kammerater.

Ferd. Fjeldsøes Bogtrykkeri blev grundlagt 1857. Det blev drevet i forbindelse med en boghandel hvor bl.a Theodor Gandrup (1819-1875) var medejer. I 1880erne var adressen Kattesundet 12. 1900-tallet: Studiestræde 31? Trykkeriet trykte bl. a. Højesteretstidende som udkom på forlaget Gyldendal

Ad Ruten ved Juletid. (Efterskrift til Politivennen)

Alle baade store og smaa kjender Aagesen og Olsens store Vindu paa Kjøbmagergade 16.

Hver Jul samler der sig udenfor der en beundrende Skare af Børn, der med Henrykkelse betragter de udstiIlede Herligheder Men det er kun en Brøkdel, som er stillet til Skue i Vinduet. Gaa kun derop, og De skal se, at jeg ikke overdriver. Forretningens Specialitet er kærlig Legetøj; men deraf findes der da ogsaa en saadan Mængde Variationer, at enhvers Smag vil kunne blive tilfredsstillet. Forældre vil der finde Ting, hvormed de ikke alene kan udvikle Børnenes Anlæg, men ogsaa give dem noget til at fordrive de ledige Timer, som særlig i Ferierne er saa slemme at faa Ende paa. Er det saaledes en Dreng, som har Anlæg for Tegning, og hvad dermed naar i Forbindelse, man vil glæde, vil man hos Aagesen og Olsen finde et stort og rigt Udvalg af Klodser og Træstykker til at bygge med. Man maa nu dog ikke tro, at det et disse grimme umalede Klodser, som vi husker fra vor Barndom. Nej paa dette Omraade har man ogsaa gjort Fremskridt. Nu bygges der kun med elegant forarbejdede og fint malede Klodser: alt hvad man kan ønske sig. Slotte, Kirker, almindelige Huse osv. Gaar Drengens Smag derimod i militær Retning, vil han fuldtud ogsaa kunne faa den tilfredsstillet. Der findes Tinsoldater i alle Vaabenarter: Fodfolk, Rytteri, Artilleri, og selv Ingeniørerne er nu komne med, tilligemed alt, hvad der hører til deres Virksomhed, selv et Brokompagni haves paa Lager. Er man ikke tilfreds med Soldaterne alene, men tillige vil have Fæstninger og Forter, saa efterspurgte i vore Dage, - ja saa har Forretningen saa mange paa Lager, at der er nok til at befæste de største Spiseborde med, selv om alle Pladser tages til Hjælp. Foruden Forsyninger kan man faa Lejre med Tilbehør, Rytterstalde med hele Besætninger af Heste og Rekvisiter og alle i saa mønsterværdig Orden, at selv den strængeste Ritmester ikke kunde finde noget at klage over. Gendarmerne er endnu ikke støbte i Tin, men dersom de skulde vise sig saa standhaftige, at de kan holde ud Foraaret over, kommer de nok med til næste Jul.

Er den unge Borger en vordende Sportsmand, vil han ogsaa kunne faa sine Ønsker opfyldte. Kaproningsbaade med Mandskab og Uhrværker - for ellers kan der ikke roes - Lystkuttere, Dampbaade, skydeapparater, Væddeløbsstalde med de fortrinligste Væddeløbsheste, samt Travere med de tilhørende Vogne, kort sagt alt Sporten vedrørende kan der vælges imellem. For Boldtspillere vil jeg særlig henlede Opmærksomheden paa nogle ny Gummiboldte, overtrukne med Filt, der med et elegant Udseende forbinder en forbavsende Evne til at springe i Vejret - Vil den unge Mand have sit eget Tivoli, er der heller ikke noget i Vejen derfor. Hos Aagesen og Olsen kan han faa en Ringbane, Dampkaruseller, Gynger, Cirkus, Menagerier. Theater, altsaa omtrent alt; men en Miniature. - Af særlige Specialiteter for Drenge skal der endnu kun nævne, en Del forskjellige Spil, saasom: Jockey-Billard, Bicycle-Spil og Væddeløbsspil, samt en Globus til at skille ad i Lag. For hvert Lag man tager af, viser der sig en af Verdensdelene og vender man denne om, findes vedkommende Verdensdels Plante- og Dyreliv fremstillet.

Ikke mindre righoldigt er det Udvalg, som passer for Smaapiger. For de huslige findes der Komfurer, der er saaledes indrettede, at der virkelig kan koges paa dem, Møblementer, hvoraf særlig bør fremhævet Buffetterne, der er forsynede med alt nødvendigt af Glas og Porcellæn, samt nogle fine smaa Kurve med et fuldstændigt Frokoststed. Af Dukker haves der ikke alene en Mangfoldighed, men ogsaa en Mængde forskjellige Sager, som vedrører deres Paaklædning.

Før jeg forlader dette Børnenes Eldorado, skal jeg endnu kun bemærke, at der ogsaa her findes smukke ting i cuivre poli samt et morsomt Udvalg af Attraper.

* * *

Lidt borte fra Ruten, dog ikke langt borte, findes der en Forretning, som for Resten er godt kjendt og ikke mindst for sin Specialitet: Barnevognene fra Hillerød Savværk. Alle kjender disse lette, men stærke Vogne, som særlig ved Sommertid grasserer i vore offenlige Anlæg og Haver. Og vær vis paa, at en saadan Vogn vil være en kærkommen Gave for alle Børn. Spørg dem blot derom. Og man behøver ikke at have megen Ulejlighed for at faa fat i disse. Gaa ind til O. Brønnum & Ko's. bekjendte Forretning i Hotel "Kongen af Danmark" og De vil der se et rigt Udvalg. Kan være, at De ogsaa paa anden Maade ikke vil fortryde Deres Gang derned, thi i Brønnums Udstyrs forretning vil der utvivlsomt findes mange Julegaver, som maaske mere er til Savn end blot til Fornøjelse, men som ikke desto mindre vil være ligesaa velkomne. 

* * *

En Gjenstand, der vil blive modtagen med aabne Arme, og som tillige har den store Fordel, at Børnene derigjennem ogsaa vil kunne more de voxne - ja jeg kjender saamænd flere Mennesker, der har traadt deres Børnesko for Aar tilbage, som selv uden Børnene som Mellemled har moret sig kostelig dermed - er Souffløren. Paa Kjøbmagergade Nr 39 i et Udhængsskab ses der en tro Kopi af det kgl. Theater: Tæppet er oppe, og Scenen aabner i disse Dage Udsigten til en virkningsfuld, gammel Riddersal. Skabet repræsenterer "Souffløren", et Værk, der udkommer paa Litograf Alfred Jakobsens Forlag - og indeholder en Række Dukkekomedier med tilhørende Dekorationer, Dukker og andre nødvendige Gjenstande. Medens Børnene tidligere har maattet lade sig nøie med et sammentrukket, hiemmelavet Theater og nogle, i Reglen yderst plumpt udførte, tyske Theaterdekorationer, foreligger her et komplet dansk Apparat. Med hvert Hæfte af "Souffløren" medfølger nemlig tre Ark Dekorationer og Dukker, der, hvad Udførelse angaar, staar uendelig høit over de tarvelige tyske Billedark, der hidtil har gjort sit til at fordærve Børnenes Smag, da mange af dem er ikke langt fra at være virkeligt stemningsfulde Malerier, Kunstværker i det smaa. Æmnerne til Dekorationerne er enten tagne fra de Stykker, der i Øjeblikket gjør mest Lykke paa Hovedstadens Theatre, eller ogsaa forestiller de Prospekter fra vort eget Lands forskjellige Egne, hvad der yderligere giver dem en speciel Værdi. Jeg skal faaledes blot nævne en ypperlig dansk Skov, baade i Sommer- og Vinterdragt, Egnen omkring Furesøen, Sundet ved Kronborg, Eremitagen og - noget af det bedste - en Gade fra Holbergs Tid - hvilken Lækkerbidsken for theaterbegejstrede Børn!

Juleudstillinger

Intet Vindue i Kjøbenhavn er vistnok bedre kjendt end Bog- og Galanterihandler Larsen & Jørgensens, Amagertorv 4, hvor man altid kan se et stort Publikum betragte de mange forskiellige Artikler, som Vinduet bugner af, ligefra smaa Bagateller til større Pragtstykker. Næsten altid vidner Udstillingen ogsaa om en god Smag, skiønt naturligvis mangt, som Moden dikterer maa tages med.

Larsen & Jørgensen (Amagertorv 4 ved Købmagergade). Kunst- og Galanterihandel, Papirkonfektion, Lædervarer. Etableret 1806 og siden 1875 paa dette Sted. Gammel, kendt. særlig mod Julen søgt Forretning for Specialiteter i Julegaver. (1890-1920). Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Og kommer man saa indenfor, finder man i et smukt monteret Lokale en endnu større Mangfoldighed, end Vinduet byder paa, udstillet paa en overskuelig, for Publikum meget bekvem Maade. Her er al ny Literatur, her er Børne- og Billedbøger for enhver Alder, heraf særlig de, som Firmaet selv i Forening med Thanings Appel hvert Aar udsender, tiltrækker sig Opmærksomheden. Endvidere findes Kobberstik, Fotografier i smagfulde Indfatninger, Brevpapirer, alle mulige Nyheder til Pynt og Nytte for Skrivebord, Sybord og Etagerer og i det hele taget alt hvad nyt Wien, Berlin og Paris har ydet til denne Sæson af Galanterivarer, og "Iast not least" Firmaets egne tre Nyheder, nemlig: Et Miniaturbillard til Brug som Cigarskrin eller Korthus. Det lille Stykke, som er lavet her i Byen af Hr. Westemarin efter en Model, indkjøbt paa Udstillingen i Antwerpen, viser, at vi ogsaa paa dette Omraade har Folk, der kan optage Konkurrencen med Udlandet, idet det danske Fabrikat staar lige saa højt som, om ikke over, det udenlandske, og dertil er Prisen lav, nemlig kun 2 Kr. 50 Øre.

Den anden Nyhed er et morsomt Spil, kaldet Mekanisk Bicycle-Sport. Benyttelsen af denne Øieblikkets mest moderne Sport til et Spil maa sikkert siges at være et heldigt Valg, og naar Spillet tilmed som dette kan more Selskaber af forskjellig Alder. Det er ikke et af de sædvanlige Foreningsspil med indviklede, til Dels uforstaaelige Spilleregler, men med en simpel og holdbar Mekanisme. Prisen er meget lav, og Spillet vil vistnok vinde stor Udbredelse. Den sidste Nyhed er en Snemand som Pennevisker. En fix lille Gjenstand.

---

Parfumerie du Nord, St. Kjøbmagergade 22, Hjørnet af Silkegade. Dag og Aften maa man standse udenfor denne Forretnings Vinduer for at betragte de elegante og smagfulde Blomster og Planter, der er opstillede her. I Parfurmerie du Nord findes navnlig et Udvalg af saa naturtro og skuffende eftergjorte Plante som vi ingen Sinde tidligere har set. Man lægger særlig Mærke til et nyt og smukt Udvalg af Begonier, højstammede Roser og Fuchsier, Dracenaer og Palmer; desuden findes Jardiniéres i elegante Former og saa skuffende fyldte, at man uvilkaarlig fristes til at stikke sin Næse i Kurvene. Man forbavses ved at opdage, at de dufter som frisk afskaarne Syrener.

Hemmeligheden er, at de er parfumerede med Forretningens ny Juleparfume "Syren-Duft", der i Friskhed og Vellugt vil søge sin Lige. Afskaarne Roser af Arter som "Marechal Niel", "Gloire de Dijon", "Perle des Jardins", "Louise Odiscer" findes i Hundredtal. "Espriten" i det hele er Prisbilligheden forenet med Elegancen. Foruden ovennævnte Herligheder findes elegante Udvalg af bøhmiske og franske Krystalsager, franske, tyske, engelske og selvfabrikerede Parfumer og Sæber, elegante Toiletartikler, smukke og morsomme Juleattrapper.

Et Besøg i Parfumerie du Nord vil være til Nytte og Fornøjelse for enhver Julegavesøgende.

(Morgenbladet (København) 10. december 1885).

Kommunens Folkebibliotheker. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse har ved Oprettelsen af Folkebibliotheker og Læsestuer gjort et Skridt, der fortjener den højeste Paaskjønnelse og Anerkjendelse. Den Begyndelse, som her er gjort, vil tilvisse i Tidens Løb blive af stor Betydning for Udbredelsen af Kundskaber, Oplysning og god Smag i Samfundets brede Lag.

For den ubetydelige Pris af femten Øre om Maaneden har enhver uformuende Mand eller Kvinde her Lejlighed til stadigt at skaffe sig god Lekture, den bedste Læsning, vor Literatur overhovedet formaar at byde.

Efter Opfordring af "Morgenbladets" Redaktion har jeg besøgt to af de nye Bibliotheker, paa Kristianshavn (Overgaden oven Vandet, 38, 1. Sal) og paa Østerbros Østerbrogade 28, 1. Sal, Indgang i Gaarden), og har begge Steder mødt den største Venlighed og Forekommenhed En anden af "Morgenbladets" Medarbejdere har besøgt et tredje af de nye Folkebiblioteker, paa Hauserplads 9, 1. Sal. og der ligeledes mødt den største Venlighed. Og vi bar haft Lejlighed til at se, hvorledes Bibliotekarerne og Inspektørerne paa Læsestuen med samme Venlighed kommer de laanende og besøgende i Møde og hjælper dem til Rette.

I Begyndelsen vil det vel jævnligt  hænde, at Folk glemmer at tage Legitimations Bevis med, naar de første Gang henvende sig paa et af disse Bibliotheker Der fordres selvfølgeligt Sikkerhed for, at hver Laaner virkelig er den, han siger sig at være, og virkeligt bor, hvor han angiver at bo. Et Lærebrev, en Skudsmaalsbog, en Lejekontrakt eller lignende Dokument er tilstrækkeligt. Vi gjøre opmærksom paa dette, fordi vi har haft Lejlighed til at se og høre, at Folk ofte ikke har lagt Mærke til denne Bestemmelse og derfor volde sig selv den Ulejlighed at maatte gaa to Gange.

Hver Laaner faar en Billet, der omhyggeligt maa bevares og medtages, hver Gang enten Bibliotheket eller Læsesalen benyttes. Paa Bagsiden af denne Billet kvitterer Bibliothekaren for de femten Øre, der erlægges hver Maaned. For et Katalog betales ti Øre; efter dette opgiver man da Numeret paa den Bog, man ønsker, og faar den saa udleveret, hvis den ikke allerede er udlaant. Hver Bog har man Lov til at beholde indtil 14 Dage.

* * *

Af Katalogerne ses, at ethvert af disse Bibliotheker ejer det bedste af vor nationale Skjøn-Literatur, samtlige Skriftet af H. C Andersen, Jens Baggesen, V. Bergsøe, Carl Berhard, St. St. Blicher, Holger Drachmann, H. F. Ewald, Karl Giellerup, M. Goldschmidt, Fru Gyllemburg, J. L. Heiberg, H. Hertz, E. Hostrup, B. S. Ingemann, J. P. Jacobsen, Thomas Lange, Poul Møller, Fr. Paludan-Müller, S. Schandorph, C. A. Thyregod, Chr Winther, A. Ohlenschläger, Bjørnsterne Biørnson, K. Elster, Henr. Ibsen, Alexander Kielland, Jonas Lie og Fru Thoresen. samt adskilligt af E. Bøgh, Joh. Ewald, N. F. S. Grundtvig, L. Holberg, C. Hauch, Henr. Pontoppidan og flere. Af fremmed Skjønliteratur findes det meste af, hvad der er oversat paa Dansk, Arbeider af Fru Edgren, Topelius, Rydberg, Auerbach, Ebers, Franzos, Paul Heyse, G Keller, Spielhagen, Fr. Reuter, Bulwer, Byron, Cooper, Dickens, George Eliot, Bret Harte, Marryat, Walter Scott, Shakespeare, Thackeray, Mark Twain, Cherbuliez, Victor Hugo, Merimé, Moliére, George Sand, J. Verne, Leo Tolstoy, Turgénjev, Jokai, Homers Iliade og Odyssé etc. Endvidere forskjellige Samlinger af Æventyr, Folkesagn og Folkesange.

Dernæst indeholder hvert Bibliotek en Samling af letfattelige Fremstillinger af forskjellige videnskaber, Historie i verdenshistorie, enkelte Landes eller Personers Historie, Sagaer, Literatur og Kunsthistorie, Kirkehistorie etc ), Geografi og Ethnografi - Beskrivelser af Lande og Folkefærd. Sæder og Skikke, Naturvidenskab, Nationaløkonomi, Sundhedslære etc.

* * *

Den nævnte Bestand af Bøger findes i samtlige Folkebibliotheker. Nogle store Bøger, navnlig adskillige illustrerede Værker, findes til Afbenyttelse paa de to Læsestuer (paa Kristianshavn og Nørrebro). Der vil stadigt blive anskaffet nye Bøger, og ved Anskaffelsen vil Bestyrelsen, saa vidt muligt, tage Hensyn til de læsendes Ønsker. Ved at gjennemblade Katalogerne faar man overhovedet det Indtryk, at man ved Valget af Bøgerne har bestræbt sig for at være upartisk.

I de faa Dage, Folkebibliothekerne har været aabne, har allerede mange benyttet Lejligheden til at laane Bøger, og Antallet af laanende vil rimeligvis snart mægtigt forøges, naar det først bliver almindeligt bekjendt, at slige Institutioner existerer. Endnu er der kun forholdsvis meget faa, der kjender deres Existens.

De eneste, der er udelukkede fra Benyttelsen af disse Folkebibliotheker, er Folk, der selv er velhavende nok til at kunne kjøbe sig de Bøger, de vil læse. Enhver uformuende Mand eller Kvinde er velkommen som læsende. Blandt dem, der allerede har meldt sig, findes der ogsaa, som sig bør og bør, Folk af alle Slags forskjellige Stillinger, mindre Handlende, Værtshusholdere, Politibetjente, Studenter, Arbejdsmænd og deres Hustruer, Lærlinge, Syersker, Kasserersker, Kontorister, Sporvognskonduktører, Vognmænd, Haandværkere af mange Fag, Lærere og Lærerinder etc., etc. Det er netop, som det skal være.

I mange af Udlandets større Byer har man allerede lange haft lignende Institutioner, men her er det næsten altid Læsestuerne eller Læsesalene (thi de er tidt meget store), der spiller Hovedrollen, medens Udlaanet pa Bibliothekerne ved Siden heraf næsten bliver en Bisag. Saaledes vil det sandsynligvis ogsaa gaa herhjemme. Læsestuerne vil blive Hovedsagen, saa snart det ret gaar op for Folk, hvilket uskatterligt Gode det er, der her bydes dem.

Hvor mange er der ikke, navnlig Enlige Personer af begge Kjøn, som, naar deres Dagværk er endt, næppe ved, hvor de skal gjøre af sig selv! Der er ikke noget særligt tillokkende ved efter Dagens Anstrængelser at trække sig tilbage til et uhyggeligt lille Hummer og sidde ene dér og kukkelure. De fleste trænger til noget mere, men hvor bydes det dem - for en billig Penge at sige eller saa godt som gratis? Dette Savn er det, Læsestuerne skal afhjælpe. De staar aabne fra 7 til 10 hver Aften, undtagen Onsdag (om Søndagen fra 5 til 10) og giver enhver, der har Billet eller Kort til et af Bibliothekerne, fri Adgang til at tilbringe Aftenen med Læsning i et hyggeligt Lokale i andres Selskab.

Der er endnu kun oprettet to saadanne Læsestuer, den ene paa Kristianshavn, (Overgaden oven Vandet 38, 1. Sal) og den anden paa Nørrebro (Bangertsgade 7, over Gaarden, 1. Sal), men enhver, der har løst Kort til et af andre fire Folkebibliotheker, har ogsaa Adgang til disse to Lokaler mod Forevisning af dette Kort.

Der findes ikke fotoer fra de omtalte biblioteker. Dette foto fra kredsbiblioteket på Nørrebro (læsesalen) i Griffenfeltsgade kan måske give et indtryk.

Læselokalet paa Kristianshavn har jeg haft Lejlighed til at gjøre mig bekjendt med og skal derfor omtale det nærmere. Det bestaar af to rummelige Stuer, hvoraf der maa ryges i den ene. I den anden er Tobaksrygning forbudt. Paa Væggene har man meget hensigtsmæssigt anbragt en Del store Landkort. I hvert af de to Værelser staar et langt Bord, hvorpaa findes et .lagt forskjellige nyttige Haandbøger (Vejviseren, en Brev- og Formularbog, Atlasser etc ) samt et Antal Ugeblade og Tidsskrifter. Dagblade findes her ikke. Der er for Øjeblikket kun Plads til 25 Personer, men skulde der komme flere - og det vil der forhaabenligt snart komme - saa kan Bordene forlænges, saa der vil blive Plads for det dobbelte Antal, og et mindre Værelse haves desforuden i Reserve.

Paa Bordene findes fremlagte: "Nutiden", "Illustreret Tidende", "Nordstjernen", "Illustreret Familie-Journal", "Husvennen", "Dyrevennen , "Højskolebladet", "Historisk Arkiv", "Historisk Maanedskrift", "Vor Ungdom", "Tilskueren", "Tidsskrift for Kunstindustri", "Nationaløkonomisk Tidsskrift" og endnu et Par Tidsskrifter af religiøst Indhold, samt en Del indbundne Aargange af "Ude og Hjemme".

Desforuden kan man læse i Bibliothekets andre Bøger i disse Stuer, saa meget man lyster. Adskillige illustrerede Værker maa man kun her læse; de kunne ikke faas til Laans udenfor Bibliothekets Lokale.

For de unge Haandværkeres - og da ogsaa for andre, - Skyld er det specielt glædeligt at se "Tidsskrift for Kunstinduftri" i Læsestuerne. Med Tiden vil Bogsamlingen forhaabenlig forøget med en længere Række Værker om Kunst og Kunstindustri, til Udvikling af Skjønhedssands og god Smag. Bøger med Billeder sér Folk overhovedet gjerne, og Billederne lokker dem til at læse den oplivende Text; inden de sér sig ret for, lærer de paa denne Maade en hel Del. Det var ønskeligt, om man kunde faa Raad til at anskaffe til Benyttelse paa Læsestuerne Bøger som Lübkes "Kunsthistorie ", Falkes "Kunstindustriens Historie", "Tegninger af ældre nordisk Arkitektur", de illustrerede Beskrivelser af forskiellige Lande "Spanien, Italien, Schweitz, Ægypten etc.), Daaes og Drolsums Illustrerede Verdenshistorie, P. Hansens Illustrerede Literaturhistorie, og lignende Værker. Godt vilde det ogsaa være, om Væggene kunde blive smykkede med et Antal smukke Braunske Fotografier efter de bedste existerende Kunstværker. Men alt sligt kommer nok med Tiden, naar Interessen for saadanne Læsestuer bliver almindelig, baade blandt Folk, der skal have Gavn af dem og blandt Folk, der have Glæde af at ophjælpe almennyttige Foretagender.

* * *

Saasnart som det viser sig, at Folk i større Antal benytter de to alt oprettede Læsestuer, vil der blive oprettet lignende Læsestuer ogsaa ved de andre Bibliotheker. Saavel Læsestuer som Bibliotheker er imidlertid kun tilgængelige for Folk, der bor paa Byen Kjøbenhavns Grund. De tilstødende Kommuner maa indrette sig lignende Institutioner selv. Men dette vil forhaabenlig snart ske. Og ønskeligt vilde det være, om man hele Landet over i denne Henseende vilde følge Hovedstadens Exempel.

Saavel Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, som enhver, der ved Gaver eller paa anden Maade har bidraget til Folkebibliotekernes og Læsestuernes Oprettelse, har Krav paa den varmeste Taknemmeligbed hos hele Stadens Befolkning for, hvad de der har udrettet, og specielt fortjener de Anerkjendelse fra deres Side, der ved hvad Oplysning er værd og hvad Kundskaber og god Smag har at betyde.

L. L.

(Morgenbladet (København) 13. november 1885).

Bibliotekerne blev nummeret (1-7). De første 4 som er nævnt i artiklel var Bibliotek 2: (Rigensgade 1, 1. sal 1885-1888) der hurtigt blev for lille, Bibliotek 3: Christianshavn (Overgaden oven Vandet 38, 1. sal. 1885-1892), Bibliotek 6: Østerbro (Østerbrogade 28, 1. sal fra gården. 1885-1899) og Bibliotek 5: Nørrebro (Bangertsgade 7, over gården 1. sal 1885-1892)

Senere kom der flere til: Bibliotek 1 (Hauser Plads nr. 9, 1. sal - 6 værelser, 1890- . Bibliotek 1 og 2 blev senere slået sammen), Bibliotek 4 (Gasværkvej 11, st.. 5 vær. 1885-1886. Oprindelig en folkebogsamling startet i 1874), Bibliotek 7 (Nørrebrogade 212 1888-1893).

Ved indlemmelsen af Valby, Brønshøj og Sundby i København blev disse biblioteker en del af Københavns Kommunes biblioteksvæsen. Endelig Rådhusbiblioteket 1896-2015.

Se Redacteurens Prezi om Københavns Bibliotekers historie.