Bogtrykker-Jubilæum.
Kongelig Hofbogtrykker Fr. Bagge kan idag fejre 25 Aars-Dagen for sit Bogtrykkeris Grundlæggelse.
Den 1ste April 1884 begyndte Fr. Bagge et lille Trykkeri i St. Kongensgade, hvor han selv personlig sammen med et meget faatalligt Personale var med i alt Arbejde. I Tidens Løb har dette udviklet sig til den nuværende store Virksomhed, der indtager en ledende Plads mellem vore Trykkerier, vel kendt, baade i den lillerære Verden og inden for Faget.
En stor Del af vore moderne Forfattere er bleven "sat" i Bagges Bogtrykkeri i den bekendte Gaard, Gothersgade 14, hvortil Trykkeriet for 15 Aar siden flyttedes fra Frederiksholms Kanal, og Fr. Bagge har altid hørt til de ledende med Hensyn til at indføre tekniske Fremskridt i Faget, ligesom han selv er en meget dygtig Udøver, han havde saaledes personlig trykt alt det Illustrations- og Værktryk, som paa Udstillingen 1888 fik Sølvmedaille tildelt.
Fr- Bagge, der er Svoger til Etatsraad Hegel og altid har staaet i nær Forbindelse med Gyldendalske Forlag, er ikke alene kendt af Offentligheden som Bogtrykker. Hans sportslige Interesser og navnlig hans Interesse for Automobilsporten, har ligeledes bragt ham i Berøring med en Mængde Mennesker, og han har vundet sig Venner allevegne, baade ved sin altid tjenstvillige Elskværdighed og den Friskhed, der præger hans Personlighed. Han er Medlem af Bestyrelsen for Danmarks Bogtrykkerforening.
Jubilæumsdagen idag fik det smukkeste Forløb.
Personalet i Bogtrykkeriet havde arrangeret en overmande stilfuld Udsmykning af Bygningen i Gothersgade.
Direktørens eget Kontor var et Hav af Blomster.
Der var bl. a. Blomster fra "Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag" og Kjøbenhavns Boglrykkerforening. Fra private Venner havde Jubilaren modlaget et Gutenbergskrivetøj. Ved en lille Festlighed paa Trykkeriet overrakte det overordnede Personale Bogtrykkeren en Vase i kjøbenhavnsk Porcelæn.
Hele Dagen igennem var der paa Kontoret et livligt Rykind af Mennesker, der paa en eller anden Mande staar Bogtrykker Bagge nær og nu kom for personlig at overbringe ham deres Gratulation og gode Ønsker for de kommende Dage.
Som en Afslutning paa Festdagen har Jubilaren indbildt et talrigt Selskab af Venner og Bekendte til en Sammenkomst iaften i sit Hjem.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 1. april 1909).
Efter oprettelsen af "Forenede Danske Motorejere" var Bagge med blandt en delegation til justitsminister Høgsbro om lempeligere vilkår for bilkørsel, bl.a. på hele Strandvejen og bivejene i Gentofte-Ordrup-Hellerup kommune. De havde afholdt en afstemning efter hvilken kun 5 % skal have været imod fri bilkørsel i kommunen.
I marts 1910 døde Bagges datter, kun 16 år gammel, kun få dage før deres sølvbryllup der af den grund blev aflyst.
Ved oberst Roosevelts besøg i København maj 1910 var flere af de kendte bilister mødt op med deres luksusvogne for at stille dem til rådighed. De blev i dem kørt fra Amalienborg til Frederiksborg Slot. Man kørte også til Helsingør hvorfra selskabet blev sejlet til København.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar