Holmens Bro. (Efterskrift til Politivennen)

Igaar aabnedes den Nye Holmens Broe for Passage. Som bekjendt har dens Bygning optaget omtrent halvtredie Aar. En Forandring i den oprindelige Plan (hvorefter Broen skulde have havt en mere lige Direction), saavelsom den ugunstige, sumpige Grund skulle have bidraget ikke ubetydeligt til at forsinke dette Arbeide, der er udført med en smagfuld Simpelhed og Soliditet, der gjør Constructeuren, Hr. Havnebygmester og Vandbygningsconstructeur Kolby, megen Ære. Broen er opført af hugne Granitstene med støbte Jernbuer- I Tirsdags behagede det H. M. Kongen at passere den aabnede Broe paa den første Jagt, som gik derigjennem. Efter gammel Skik erholdt Kudsken paa den første Vogn, som igaar kjørte over Broen, en Doceur af den tilstedeværende Conducteur.

(Kjøbenhavnsposten, den 27. september 1834)

Det var ikke i Tirsdags, men i Onsdags, at Hs. Maj. Kongen, efter endt Statsraad, behagede at tage Broen i Øiesyn; H. M. passerede ikke selv paa den første Jagt igjennem Broen; men saae den blive aabnet og det første Skib at passere igjennem den; hvornæst det behagede H. M. med sin adjudant at stige til Vogns og kjøre over Broen." 

(Kjøbenhavnsposten den 29. september 1834. Uddrag)

Den nuværende Holmens Bro er fra 1954, og afløste Vilhelms Dahlerups, anlagt 1878.

Holmens Broe. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn, den 23de Juni.

Ved den Ombygning, som nu foretages med Holmens Bro, havde det været paatænkt, ligesom det ved Høibroes Ombygning var Tilfældet, vexelviis kuns at dæmme for Canalens halve Brede, saa at Strømmen kunde have frit Løb igiennem den anden Halvdeel; men da dette ikte var muligt, formedelst Canalens mere indskrænkede Brede ved Holmensbro, og formedelst den derværende stærke Strøm, som vilde have undergravet Afdæmningen, var det nødvendigt, at opføre Dæmninger over hele Canalen. Man havde desuden historisk Vished for, at dette ligeledes havde været Tilfældet ved Broens sidste Ombygning omtrent for 100 Aar siden. Da imidlertid de ubehagelige Uddunstninger, som i Almindelighed spores om Sommeren ved denne Canal, især ved Gammelstrand, iaar vare usædvanligen stærke, maatte man formode, at de tildeels hidrørte fra denne Spærring af det sædvanlige Vandløb. Man har derfor allerede i et Par Dage arbeidet paa, strax at gennembryde Dæmningerne, for øieblikkeligen at forskaffe Vandet Afløb, hvorefter en Rende (det eneste hensigtsmæssige Aflednings-Middel, som uden Risiko for Arbeidet kunde anvendes) vil blive anbragt fra den ene Dæmning til den anden. Ved denne Rende, der vil blive af sex Fods Brede, og anlægges i Højde med Dæmningerne, som ere beregnede paa den høieste Vandstand, men saaledes, at dens Bund er to Fod under daglig Vandlinie, vil Strømningen i Canalen vorde vedligeholdt og saaledes de Ubehageligheder, som stillestaaende Vand kan medføre, formodentligen vorde forebyggede. - Fra Politiets og Havnevæsenets Side vare allerede tidligere adskillige hensigtsvarende Foranstaltninger trufne. Saaledes var Forbudet imod, fra Skibene, Fiskertorvet og ellers fra Canalens Omgivelser, at udkaste døde Fisk, Ureenligheder o. s. v. paa det strængeste blevet indskjærpet. Slamkisterne renses hyppigere end sædvanligt, og tvende Mand ere hele Dagen igjennem sysselsatte med, i en Pram at optage de døde Fisk og andre ildelugtende Ting, som maatte findes flydende i Canalen. Ved disse Foranstaltninger, der alle skulle iværkssættes saa hurtigt som muligt, tør man vente de stedfindende Ubehageligheder aldeles hævede.

(Dagen 23. juni 1832)

Slet Passage ved Holmens-Interimsbro.

Indsenderens daglige passage fra Christianshavn over Holmens Interimsbro har gjort ham opmærksom på en for alle passerende ved sidst nævnte bro særdeles ubehagelig omstændighed, at indgang til broen fra slotspladsen er så omspærret med urenlighed at man kun med stor møje og ikke uden at blive særdeles snavset formår at passere dette sted. At dette ikke er anderledes, et meget naturligt, da al passage og færdsel fra og til Christianshavn i almindelighed går forbi her, og den for nogle år siden begyndte brolægning af slotspladsen (det er just ikke så let at indse hvorfor), kun nåede til denne bro. Dersom ærede vedkommende ville godhedsfuldt tage i betragtning at en plads som Christiansborg Slots burde fremfor andre steder i København være i proper stand - da den i modsat fald står i ubehagelig disharmoni med det prægtige slot - så ville det vist findes hensigtssvarende om en makadamisering eller endog blot opfyldning kunne finde sted her indtil den egentlige bro blev færdig da derved både passagen såvel som pladsen ville vinde i renlighed.

x x .....

(Politivennen nr. 934, Løverdagen, den 23de November, 1833. Side 787-788)  

Portugisisk Svineri i Danmarks Hovedstad.

I forrige års særdeles hede sommer lod mange husejere og andre beboere hver morgen stænkes med vand på gade og fortov, ifølge politiets ønske og opfordring. Men i år søger man at dæmpe støvet på en anden måde. Forleden morgen gik indsenderen gennem Store Grønnegade og blev der, ligesom i flere gader, opmærksom på et svineri som næppe kan være værre i Lissabon, når man undtager ådslerne af dyr som også opfylder gaderne der. Hele Store Grønnegade og en del af Lille Grønnegade var bedækket med sammenfejede møddinger. Gødske af bøndernes og andre heste, og hvad der var det værste, man havde overalt opskuffet mudderet af rendestenene og dermed overøst gaden, uden tvivl for at dæmpe støvet, i stedet for at gøre sig den ringe ulejlighed at tage et par spande vand og stænke over gaden med hånden, hvis man ikke havde en vandkande med sprøjtetud. Den afskyelige stank som dette væmmelige mudder udbreder, er utåleligt, fordi det er sammensat af alle slags uhumskheder fra vaskerenderne, og rådnende substanser som frembringes ved de omboendes håndteringer.

Da ondartede sygdomme hersker og pludselig bortrykker mennesker, håber man at vort omhyggelige politi vil forbyde dette uvæsen, og pålægge opsigtsbetjentene nøje at påse at man ikke stænker væmmeligt dynd på gaderne i stedet for rent vand, og således bidrager til at svangre luften med pestagtige uddunstninger af samme art som den afskyelige stank på hele slotspladsen fra inddæmningen ved brobygningen der både er højst ubehagelig og skadelig.

(Politivennen  nr. 864, Løverdagen den 21de Julii 1832, s. 483-484.)

Om den ved Holmens Bro afdæmmede Kanal.

Da kolera i fjor nærmede sig, så man adskillige offentlige foranstaltninger truffet til at hindre dens indtrængen heri landet. Fra de respektive autoriteter udgik opfordringer til at vogte sig for at give denne farlige sygdom lejlighed til udbrud, og fra Sundhedskollegiet udstedtes anvisninger til hvorledes man bedst vogtede sig. Alle disse opfordringer og anvisninger gik i det væsentligste ud på at den højst mulige huslige renlighed var nødvendig, og at det især kom an på at vedligeholde en sund og ren luft i værelserne. Indsenderen er ingenlunde af de mennesker der er frygtsomme for denne sygdom, og finder det derfor meget rimeligt at der nu da er blevet mere fortrolig med sygdommen og dens behandling, ikke så ængstelig træffes foranstaltninger mod sygdommens indtrængen, uagtet den atter står for døren, og han tror også at hvis denne ulykkelige sygdom skulle angribe København, den da ikke ville finde synderlig næring her, hvor den elendighed mellem de lavere klasser der andre steder har tjent til dens udbredelse, vel ikke hersker i samme grad, og hvor folk i almindelighed fører et ordentligt liv. Men hvorfor et offentligt arbejde just nu på denne farlige tid skal udføres på en måde der går så lige stik imod opfordringerne til den rene lufts vedligeholdelse, og hvorved man ligesom synes at ville lokke kolera hertil, kan indsenderen ikke godt forstå. Den opdæmning af kanalen som for tiden finder sted i anledning af Holmens Bros ombygning, synes at være en indbydelse til koleraen til at besøge os, hvis det er sandt hvad der står i disse anvisninger, og hvad så mange steder fra berettes, at usund og uren luft befordrer dens udbrud og udbredelse.

Den korte tid kanalen har været opdæmmet, har været tilstrækkelig til at bevirke en afskyelig stank der trænger ind i de langs med kanalen liggende huse, og vist nok gør det umuligt der at vedligeholde en sund og ren luft. At dette vil blive værre jo længere vandet hindres i sit løb, og især når varmen rigtig indfinder sig, forstås let, og stanken vil vel stige til en grad der selv uden mindste hensyn til kolera, kunne være farlig for helbredet for ikke at tale om det ubehagelige derved. Det er vel nødvendigt at Holmens Bro ombygges, og at dette sker i sommer. Vel også at opdæmningen sker, men alle beboerne ved kanalen, og hele byen synes a have et rimeligt krav på at denne ombygning ikke skal fremkalde sygdomme, eller om de indfinder sig, befordrer deres udbredelse. Det er vel derfor intet ubeskedent forlangende at der måtte træffes en foranstaltning hvorved broen er under bygning, hvilket arbejde tilsyneladende vil vare en rum tid. 

[Artiklens forfatter foreslår dernæst forskellige løsninger: Gravning af en kanal over slotspladsen o. lign.]

(Politivennen nr. 860, Løverdagen den 23de Juni 1832, s. 418-422. Forkortet) .

Redacteurens Anmærkning.

Der var dog allerede sørget for at skaffe kanalen gennemløb, hvilket fremgik af Dagen nr. 149, 23. juni 1832.

Forslag til Sikkerhed mod Livsfare.

Ved Holmens Bro mod Slotspladsen er bolværket så lavt at flere mennesker er forulykkede ved i mørke at gå ud i kanalen idet de har troet at gå over broen, hvilket sidste er forklaret af enkelte som har været så heldige at få øjeblikkelig hjælp. At denne livkostende fejltagelse også let kan finde sted, vil enhver kunne overbevise sig om ved fra slotspladsen at passere nævnte bro om aftenen, da lygterne på den anden side af kanalen synes at betegne stedet for overgangen, og skibsmasterne i mørke og tåge let kan antages for at være de opstående pæle ved broen. Har man nu storm, stærk regn eller snefog imod sig, og man derfor går ned nedbøjet hoved, vil ulykken meget let være sket.

Stadens høje ansvarshavende har også med sædvanlig omhu for indbyggernes sikkerhed nærmest ved broen ladet et rækværk opsætte lands med det lave bolværk, samt ladet det derværende slæbested indrettes således at nedgangen kan spærres, og dette fortjener virkelig påskønnelse. Men - man tilgiver indsenderen der ved et der på stedet forrige lørdag morgen indtruffet ulykkestilfælde er foranlediget til at fremsætte dette spørgsmål - er der også tilstrækkeligt sørget for at denne spærring altid sker? Sagen er af så stor vigtighed at man burde have den højst mulige vished herfor. Og skulle det in praxi være brugeligt at denne spærring overdrages besætningen på de fartøjer der ligger ved sæbestedet, da synes det dog virkelig som øvrighedens formål - at sikre medborgerne for at miste livet på en meget sørgelig måde, der bliver endnu sørgeligere ved de altid på rede hånd værende rygtesmedes virksomhed, hvorved næsten altid uforskyldt vanærende mistanke kastes på en sådan forulykket - ikke ganske er opnået. For næppe kan man således vente den herved så nødvendige nøjagtighed iagttaget selv om det under det allerstørste ansvar der dog kun lidt vil gavne den døde, var pålagt vedkommende tilsynsmand at våge herover. For ikke at tale om at det daglige tilsyn såvel tidligt som sent ville blive meget byrdefuldt.

Indsenderen holder derfor for pligt at foreslå til højere, modnere overvejelse om det ikke måtte anses hensigtspassende at nævnte slæbested - og måske flere andre - som har et ordentligt forsvarligt lukke med lås, måtte såvel åbnes som lukkes til visse bestemte tider, og at dette måtte ske ved vagtmandskab fra nærmeste - her slotsholms - vagt hvor nøglen kunne opbevares? Sagens vigtighed for enhver medborger medfører at den ringe ulejlighed ved udførelsen af det her foreslåede efter indsenderens mening aldeles ikke bør komme i betragtning.

(Politivennen nr. 779, Løverdagen den 4de December 1830, s. 792-795) 

Bøn ved Holmensbro.

I går aftes, torsdag den 6. november kl. 7.30 ville anmelderen der kom fra kanalen og havde et barn ved hånden, passere Holmens Bro. Men idet han kom midt på broen, kom en vogn ham i møde, og da han ville vige til side for denne, havde han styrtet i kanalen hvis ikke han til lykke havde grebet fat på en afsats hvorved han blev hængende mens barnet råbte om hjælp. Ved dagen efter at tage stedet i nøjere betragtning, har han erfaret at den krog hvorved gelænderet holdes fast, ikke var påsat. Om denne mangel hidrører fra en skødesløshed hos dem der har opsyn med broen, eller om krogen af kåde drenge var aftaget, vides ikke. Imidlertid tror man det pligt at gøre opmærksom på det, og at bede at der måtte anskaffes en lås for nævnte krog, og at denne om aftenen når vedkommende forlader broen, måtte påsættes til betryggelse for de broen passerendes liv og lemmer.

(Politivennen nr. 671, Løverdagen den 8de November 1828, s. 758-759)

Tvende skrøbelige Bolværker

Man kan af menneskekærlighed ikke undlade at gøre høje ansvarlige opmærksom på at udenfor gården nr. 159 i Overgaden neden Vandet på Christianshavn i stedet for et forsvarligt bolværk som af den høje havnekommission er befalet, kun er ruiner af det forrige tilbage. Og disse er nu så svækkede at man næsten hele vejen kan se derigennem ned i kanalen. At sådanne huller er meget farlige, vil vist ingen modsige. For de er så store at et barn på 4 til 6 år kan plumpe derigennem, og da her desværre løber så mange små børn fra morgen til aften, så synes det en velgerning at stedet blev behørigt istandsat. Man vil ikke engang tale om opmudringsvæsenet, som lider stort tab ved sådanne gennemsigtige bolværker, da der hele tiden fra fortovet falder sand og jord ned, hvilket igen med stor bekostning må opmudres.

Endvidere er mellem Holmens Bro og Højbro på Slotspladsens side et bolværk ikke alene i yderst mådelige omstændigheder, men det mangler endog nogle og tredive fod af gelænderet, hvilket kan have meget skadelige følger. Den meget agtede og ærede havnekommission der altid har gjort sig fortjent ved dens vedkommende arbejder, håber man vil gunstigst forunde berørte steder et øjekast.

(Politivennen nr. 337. Løverdagen den 15de Juni 1822, s. 5442-5443).

Så vidt jeg kan regne ud, må det være omtrent her bolværket var lemfældigt. Nr 29 kan lige anes til venstre i billedet. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2017). 

Redacteurens Anmærkning

Overgaden neden Vandet 159, 1859 til nr. 29. På dens grund blev 1933 opført nye boliger. Matriklen blev i 1931 henlagt til matrikel 96 sammen med en mængde andre matrikler og fra 1932 overgået til offentlig gade. 

Et par særdeles skidne Steder.

Nu da der gøres så meget for gadernes renlighed i byen, synes det kun af mangel på opmærksomhed at to steder der netop på grund af den hyppige passagem længst holder sig snavsede efter indtruffen tøvejr eller regn, aldeles ikke eller yderst sjældent rengøres. Det ene er det stykke fortov rundt omkring hovedvagtens jernstakit på Kongens Nytorv hvor dagligdags flere tusinde mennesker vader i snavs og det andet er overgangen fra Holmens Bro til Børsen og kancellibygningen over slotspladsen. Ved enkelte slavers daglige arbejde ville begge eller i det mindste det første sted, uden byrde for det offentlige såre let kunne fejes når vedkommende ville værdige dette sin opmærksomhed.

(Politivennen nr. 273. Løverdagen den 24de Marts 1821, s. 4397).

Et Par Tanker paa Slotspladsen.

(Efter indsendt)

Hvad der er sagt i Politivennen nr. 515 om Knippelsbro, har bragt en der daglig går over Slotspladsen, Holmens Bro i erindring. Hvor længe vil den udholde den utrolig stærke færdsel over samme? Højbro er nu i en ypperlig stand, men den bruges, i forhold til andre broer, af grunde som straks falder i øjnene, meget lidt.

Da det med slottets bygning går langsommere end der i begyndelsen var grund til at formode, var det da ikke ønskeligt at der af slotspladsen snart blev udlagt et stykke til en kørevej, foruden vejen for de gående? Alene amagernes kørsel i hver uge er ikke ubetydelig.

København den 14. marts 1808.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8286-8287)

Om Havnepladser

I slutningen af denne sommer og i efteråret har man tydeligt sporet den største mangel her i havnen på bryggepladser for de ankomne fartøjer. Det er en gammel sag, som før har været fremsat. Man har foreslået at gøre plads andetsteds i byens vande til skibe, hertil især en velegnet plads i det store ubrugte vandstykke for enden af garnisonspladsen. Det kunne ikke alene uden at skade, men endog pryde pladsen, at forlænge den højere op omtrent til Amaliegade. Her kunne 30 til 40 fartøjer få plads. Når Christianshavns kanal uddybedes og snurrebroen forandredes til vindebro, vilde også her et lignende antal kunne lægge til. Når det blev forbudt at lægge sten på Slotspladsen ved bolværket og når pramlaugets sandkister ikke optog så store strækninger, så kunne en snes fartøjer mere ligge mellem Højbro og Holmens Bro. Det kan ikke være rigtigt, at disse sandkister både hindrer skibene og fratager de smukkeste pladser deres udsyn. Noget af det her foreslåede synes nødvendigt at måtte gøres. Det er fortrædeligt og bekosteligt ophold for de søfarende og deres redere, hvis de som nu skal nødes til at ligge 4 til 5 ved siden af hinanden, og byens folk kan dels ikke finde, dels ikke uden bøje komme til de bagest liggende. Det er sket for flere end en af indsenderens bekendte, at de ikke har kunnet finde skippere de dog vidste lå i havnen, da de havde fået brev med dem. Efter lang forgæves søgning måtte de altså opgive håbet og miste det fragtgods og de viktualier som de havde fået tilsendt.

Man håber at Magistraten, havnekommissionen og andre som det vedkommer, og som kunne udrette noget, vil gøre alt muligt for at afhjælpe et så skrigende onde.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 241, 4. december 1802, s. 3847-3849)

Ligegyldighed med Kunstens Værker.

Holmens Bro der som alle vindebroer af den art har et stygt udseende, blev fra gamle tider af forskønnet så meget det lod sig gøre ved fire stenstatuer af vildmænd som vel er groft, men dog smagfuldt arbejde og altid i en stad som ikke har overflødighed af billedhuggerprydelser, kan lade sig se. Men dette er i de seneste tider gjort ganske umuligt for de stakkels vildmænd, da der foran enhver og kun omtrent et korter fra næsen af ham, er opsat en hæslig lygtepæl som ganske skæmmer synet af ham og det uden nødvendighed da den ved at stå lidt længere fra støtterne, eller mere til siden, ikke ville gør mindre tjeneste end nu.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 155, 11 April 1801, s. 2473)

Bøn til den Skipper, som ligger nærmest oven for Holmensbro.

Jeg ynker inderlig Ders velædelheds lidelser der må leve i den forpestede dunstkreds som broen daglig udsender. Og jeg kan ikke andet end gøre Dem et forslag, eller om De vil, en bøn der i det mindste om dagen vil gøre Deres tilstand tålelig: Hav den godhed at lade Deres mandskab hver morgen så længe De ligger her, med en halv snes pøser vand afspøle broen! "Men det tilkommer jo ikke mig", vil De sige. Jeg svarer det påligger Dem ikke, men dersom De har sanser, så ville disse vist sige at det tilkommer Dem for Deres eget helbreds skyld, og vi københavnere ville velsigne Dem derfor. Og flere købere ville komme til Dem, som nu forjages af stank.

Den som skriver dette, er en mand der ikke uden den yderste væmmelse går over Holmensbro eller som den burde hedde Drækbroen. Han forundrer sig over at det svineri som finder sted der, kan tåles. For fra kongen til daglejeren må enhver som går over denne tilsølede bro, og som har øje og næse, tilstå at broens forfatning er en skændsel for en velbestyret stad. Han opfordrer enhver der har rejst til at erklære om der noget andet sted findes mage til en så æklende svinskhed på en offentlig bro, og til den ligegyldighed hvormed det tåles. Han har før offentligt et par gange skrevet derom, så at tingen ikke er ubekendt. Da imidlertid alt håb nu er forsvundet, til at se nogen forbedring iværksat fra deres side hvis pligt det var, tager han sin tilflugt til Deres velædelhed.

Vil De nu ikke hjæpe, så får det at bero indtil en Ramdohr eller anden tysker der efter et frugtløst befordringstog til det forjættede land, søger en lille regres hos en eller anden tysk forlægger ved atter at moreTyskland med karikaturer af vores latterligheder. Der vil man måske læse:

"Nichts ist lächerlicher, als einen aufgeblähten Däne, voll von der nun so stark eingerissenen affectivten Berachtung von allem was Deutsch ist, und von den Gedanken, wie glücklich, wie reich, wie schön sein elendes, armes, hässliches Dänemark, wie unvergleichligt und anmuthig seine sehr mittelmässige und gewiss sehr unsaubere Hauptstadt sey, mitten auf der Schandbühne dieser Stadt, der sogenannten Holmensbrücke zu begegnen. Da steht er mit seinem albernen Stolze, wie das Thier aif seinem Misthaufen! Meine Leser belieben sich eine Brücke vorzustellen, die von Morgen bis Mittag mit dem scheuslichsten von allem Unrath zollenhoch überladen ist. Aber nicht allein die Oberfläche, sondern alles, Balustrade, Pfeiler, Balanciers sin über und über besudelt. Und diese Brücke ist nicht etwa eine kleine unbedeutende Brücke in einer abgelegenen Gegend der Stadt, nein! es ist die zweite Hauptbrücke des grossen Kristiansburgs, eine Brücke mitten in der Stadt, die alles was mächtig, reich, schön und gesmackvoll, Könige, Prinzen, Prinzessinnen, Ministern, Millionaire, Magistratspersonen tagtäglig passiren müssen. Des mittags ist zwar der Koth von den vielen werthen Füssen weggetragen, aber der Stanck dauert noch weil die Aussenseite der Brücke nichts durch den Gang gewonnen hat.

Wie unsauber die Nazion ist, wird man beurtheilenkönnen, wenn man diese Brücke aufziehen, und dann die Hafenleute im fingerdicken Unrath hineingreiffen oder sogar auf die besudelten Balanciers herausgehen schaut, und wie phlegmatisch der Däne zugleich ist, nimmt sich davon ab, dass ich verschiedene vorgebens gefraft have: wem es denn eigentlich zukäme, dieses Unwesen zu steuern, der Hafenkommission, dem Magistrat, der Policey, oder wem sonsten? Kurz, der Schlendrian ist der Abgott der Dänen! u.s.w., u.s.w."

Et sådant maleri, i en Beschreibung Reise, Journal eller Durchflüge, vil måske gøre hvad anmelderen ikke kan. Det er også i denne henseende han har sat det her på tysk efter evne, for at stille det i øjnene på en sådan galdesyg tysker hvis han muligt kunne få i sinde at kigge i et dansk blad.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 120. 9 August 1800, s 1912-1916)

Forslag mod Renovations Svineri ved Holmensbro.

Man har så tit klaget over den ubehagelige lugt der er på Holmens Bro indtil midt op på dagen, og som kommer af at natvognene enten ikke er tilbørligt tætte, eller for fulde, og kører for stærkt over broen. Kunne dette ikke, i det mindste for en del, ophæves af magistraten når denne ville beordre fejekællinger at feje broen og langs med kanalen tidlig om morgenen så snart natvognene er ophørt med at køre, og derpå straks at lade de sammenfejede hobe bortkøre? For skulle de "som vi desværre dagligt ser" blive liggende, og et par time vente på vognene, udføres de igen af de passerede vogne. Nej, der måtte fejes og det sammenfejede bortkøres forinden passagen blev for stærk.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 35, s. 555-556. [Estimeret dato: 22. december 1798])