I forrige års særdeles hede sommer lod mange husejere og andre beboere hver morgen stænkes med vand på gade og fortov, ifølge politiets ønske og opfordring. Men i år søger man at dæmpe støvet på en anden måde. Forleden morgen gik indsenderen gennem Store Grønnegade og blev der, ligesom i flere gader, opmærksom på et svineri som næppe kan være værre i Lissabon, når man undtager ådslerne af dyr som også opfylder gaderne der. Hele Store Grønnegade og en del af Lille Grønnegade var bedækket med sammenfejede møddinger. Gødske af bøndernes og andre heste, og hvad der var det værste, man havde overalt opskuffet mudderet af rendestenene og dermed overøst gaden, uden tvivl for at dæmpe støvet, i stedet for at gøre sig den ringe ulejlighed at tage et par spande vand og stænke over gaden med hånden, hvis man ikke havde en vandkande med sprøjtetud. Den afskyelige stank som dette væmmelige mudder udbreder, er utåleligt, fordi det er sammensat af alle slags uhumskheder fra vaskerenderne, og rådnende substanser som frembringes ved de omboendes håndteringer.
Da ondartede sygdomme hersker og pludselig bortrykker mennesker, håber man at vort omhyggelige politi vil forbyde dette uvæsen, og pålægge opsigtsbetjentene nøje at påse at man ikke stænker væmmeligt dynd på gaderne i stedet for rent vand, og således bidrager til at svangre luften med pestagtige uddunstninger af samme art som den afskyelige stank på hele slotspladsen fra inddæmningen ved brobygningen der både er højst ubehagelig og skadelig.
(Politivennen nr. 864, Løverdagen den 21de Julii 1832, s. 483-484.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar