“Jarl” på 115½ registertons blev bygget i Helsingør 1885. Det blev omtalt 17. december 1885 i Fyens Stiftstidende:
Helsingør den 15de December. Det paa det herværende Jernskibs- og Maskinværksted byggede Dampskib "Jarl" skal en af de første Dage foretage sin Prøvefart herfra Værftet; det skal føres af Kaptajn Davidsen og vil fra næste Uges Begyndelse overtage Farten paa Bornholm i Stedet for det dertil tidligere benyttede Dampskib "Erna".
"Jarl" kom til at sejle mellem Nexø, Svaneke, Gudhjem, Allinge, Hasle og København fortrinsvis med gods som smør og kreaturer. Men også med passagerer, fx til Blanchs Badehotel som lå på Galgebakken over Sænebugten ved Hammershus. Det eksisterede 1887-1977. Så afbrændte Civilforsvaret det af for at Dansk Folkeferie kunne opføre en ferieby.
Tirsdag den 4. marts 1890 kl. 23:30 sejlede “Jarl” fra Allinge med 14 passagerer og 13 besætningsmedlemmer, samt en last af bl. a. svin med kurs mod København. Efter midnat blev der heftigt snevejr. Derefter forsvandt skibet med mand og mus.
En Søulykke.
Der synes desværre ikke længere at kunne være Tvivl om, at der er sket en i vore Farvande sjælden Søulykke.
Dampskibet "Jarl" maa efter alle foreliggende Omstændigheder antages Natten mellem Tirsdag og Onsdag at være forulykket med Besætning, Passagerer og Ladning; at Skibet skulde drive om med Bræk paa Maskinen, er desværre vist kun et vagt Haab, man ingen Tillid kan fæste til.
* * *
Oplysninger om Katastrofen.
Fra Rønne telegraferes i Gaar til R. B.: Til "Jarl" har man endnu intet hørt. Fiskere fra Tein har fundet 19 Svin, 2 Laxekasser og en Del Sildekasser ½ Mil nordvest for Hammeren. "Jarl" havde 14 Passagerer om Bord.
* * *
Dampskibet "Elisabeth", som passerede Allinge omtrent samtidig med "Jarl"s Afgang derfra, antages at kunne give Oplysninger. Dampskibet "Erna", der tilhører samme Rhederi som "Jarl", vilde i Gaar gaa ud fra Nexø for at eftersøge "Jarl". Destoværre vil dette Forsøg næppe give noget gunstigt Resultat, idet der fra Dampskibet "Elisabeth", som igaar Eftermiddags ankom hertil fra Danzig, af den vagthavende Officer berettes, at "Elisabeth" Tirsdag Nat Kl. 12 under en yderst haard sydvestlig Storm ud for Hammeren passeredes af en fra Allinge kommende Damper, som maa antages at have været "Jarl", og som gik nærmest inde mod Land. Omtrent Kl. 1 observeredes pludselig forude en rød Lanterne, der atter pludselig forsvandt. Kort efter drev imod "Elisabeth" vistnok et Par Hundrede Kasser og andet Gods. "Elisabeth" fortsatte til Kl. 4, men observerede ellers intet. Maatte da paa Grund af det haarde Vejr vende og søge tilbage under Bornholm.
* * *
Dampskibet "Jarl"s Skæbne er stadig uafgjort. Til Ritz. Bur meldes Listen over Passagererne:
Fra Nexø: Margrethe Karoline Hansen. Andreas Dahl, Julius Kofod.
Fra Svaneke: Frøken Sofie Ipsen, Søren Peter Olsen. Frøken Mathilde Rasmussen. Hr. Preitz, Hr. Madsen, Styrmand Brix fra Ibsker, Albert Petersen fra Svaneke.
Fru Gudhjem: ingen.
Fra Allinge: Bødker Holm.
Fra Hasle: Kjøbmand Kløcker, fhv. Byfogedfuldmægtig Nielsen, Frøken Clausen.
Besætningen bestod af Kaptejn Davidsen, Maskinmester Emanuel Dam, Styrmand Karl Andreas Hansen, Fyrbøder Hans P. Holm, Fyrbøder Carl August Frederiksen. Matroserne Jens Chr. Hansen. Andr. Peter Holm, Niels Lorentzen, Julius Petersen. Endvidere Jfr. Emma Olsen og Restavratrice Fru Larsen. En Kok ubekjendt.
* * *
I Gaar er intet Drivgods fundet, og "Jarl"s Skæbne har vakt stor Bekymring over hele Øen. Dampskibet "Erna" er udsendt for at søge efter det.
* * *
Et Telegram fra Nexø til Fritsche & Ko. melder svigende Fortegnelse over "Jarl "s Besætning og Passagerer.
Disse er:
Besætning: Kaptejn Davidsen. Styrmand E. A. Hansen, Maskinmester E. S. Dam. Fyrbøder P. H. Holm. Matroser: J. E. Holm. A. P. Holm. R. Lorentsen. Julius Petersen. Kok Diemar. Alle Familiefædre. Sidstnævnte fra Kjøbenhavn. De andre fra Rexø. Fyrbøder C. A. Frederiksen, ugift. Gilleleje. Jomfru Emma Olsen Restavratrice. Mdm. Larsen, født Gothardt.
Passagerer: Nexø: Andreas Dahl, Julius Kofoed. Margrethe Pouline Hansen. Alle unge Mennesker.
Svaneke: Frøken Sofie Ipsen, Sømand Peter Olson af Ibsker, Freitz af Holbæk, Madsen, Landmand ved Roskilde, styrmand Brix af Ibsker, styrmand Albert Petersen. Frøken Mathilde Rasmussen, begge af Svaneke.
Allinge: Bødker Holm af Allinge, Kjøbmand Kløcker af Hasle og forhenværende Fuldmægtig Nielsen af Kjøbenhavn.
(Listen blev i senere artikler korrigeret for mindre fejl).
Kaptejn Davidsen,
"Jarl"s Fører.
Kjækkere Sømand, bravere Menneske, end Kapr. Davidsen var, skal der ledes efter. Alle, der kjendte ham, holdt af ham. Man kunde ikke andet. Hvem der én Gang havde sejlet med ham og lagt Mærke til hans Færd, glemte ikke denne Type paa en Sømand, denne tæt byggede, djærve Skikkelse med det aabne, ærlige Ansigt, det blonde Fuldskæg og de milde blaa Øjne med det viljestærke Ildtryk.
Han var som skabt til at betræde Kommandobroen paa et Skibsdæk. Og saa var han saa god, høflig og venlig mod alle. Ingen glemte han, fra den ringeste til den største af sit Skibsmandskab.
Og, naar de stakkels Dækspassagerer, der ikke havde Raad til at betale en 1ste Klasses Billet til den lune Kahyt med de gode Køjer, sad og frøs - ja saa skulde han nok sørge for, at de fik et Tæppe over sig eller en lun Krog at ligge i, hvis han ikke, hvad ofte hændte i haardt Vejr, lod dem saa en Plads i Spisekahytten eller Salonen.
Men Davidsen var forvoven.
Selv om Pinden peb i hver en Tovende, og Stormen piskede det sprøjtende Skum over hans Skib, der krængede og duvede mellem de haarde Krapsøer i Hammervandet, saa sejlede han alligevel. Naar Rønne-Dampskibenes Førere - hvem ingen, som kjender dem, vil sige et nedsættende Ord om - ikke turde vove sig ud, saa har det hændt flere Gange, at Davidsen stak i Søen.
Næppe har nogen i vore indre danske Farvande haft vanskeligere Sejlads end han. At løbe ind i Svaneke, Gudhjem og Allinge Havne, der er sprængte i Klippen, hvor han skulde vogte sig for Skær ved de smalle, bugtede Indløb med det grunde Vand og han har vist mangen en Gang skrabet Bunden blank paa "Jarl" og hugget mod Klippen - det var ingen Spøg i uroligt Vejr. Og dog har det altid gaaet godt.
Naar en Mand har Evner og Kræfter til at udfylde sin Plads, som Davidsen havde, og han altid har Lykken med sig, saa ligger det saa nær at undervurdere Faren. Og Davidsen har sikkert ikke i Tirsdags Nat haft Anelse om Faren og den vaade Grav, han fandt sig paa over 30 Favne Vand, før det var for silde.
"Jarl", som i 1885 var bygget i Helsingør, var et 1ste Klasses Staalskib, 133 Fod langt. 21½ Fod bredt og 115½ Netto Reg. Tons med 108 Hestes Kraft, stak 6-7 Fod og lastet godt 8-9 Fod dybt. Det var jo bygget til at kunne anløbe de grunde, østbornholmske Havne. Men det havde en forholdsvis høj Overbygning og var derved noget rankt, saa man kan godt forstaa, det kan være kæntret ved at vende ude i den oprørte Sø. "Jarl" havde efter Forlydende en levende Dækslast af over 100 Svin og en 30-40 Kreaturer. Naar i en saadan Storm Skibet faar Bredsiden til Luvart, en Braadsø over sig, saa Svin og Kreaturer, hvis Fortøjninger brister, rutscher mod Læsiden, saa kan Skibet være drejet rundt og gaaet til Bunds i et Øjeblik. "Jarl" plejede man at have assureret, Ladningen derimod ikke.
At saa mange Menneskeliv gaar tabt i vore indre Farvande, er Gudskelov en Sjældenhed. Det kan derfor ikke andet end berøre alle pinligt, naar en slig Søulykke træder os saa nær ind paa Livet. Men paa Bornholm er der Folkesorg. Paa en lille Ø som denne, hvor man i saa stor Udstrækning kjender hinanden, føles sligt saa haardt.
Men ogsaa de mange Bornholmerrejsende vil savne deres kjære Kaptejn Davidsen.
Hans Minde i Ære!
En Bornholmer
(Morgenbladet (København) 8. marts 1890).
Kaptajn Mathias Hermann Koefod Davidsen (1841-1890) havde sejlet ruten i 13 år (før med "Erna"). Ifølge Kjøge Avis skal han have udtalt at "Der skal aldrig komme nogen Storm, som er saa stærk, at den skal kunne forhindre mig i at gaa ud!" Og stak ofte ud selv om andre erfarne kaptajner foretrak at forblive i havn i stormvejr. I “København”, 8. marts 1890 blev han beskrevet som “en djærv og sluttet sømandsskikkelse med mørkebrunt Fuldskæg og smukke blaa Øjne. Han var kendt som en forvoven Sejler og som en ægte Ulk af den gamle Skole.” Besætningen var ligeledes erfarne folk.
Allinge Havn. Her lagde "Jarl" til for sidste gang i 1890, og stævnede ud igen. Der har ikke været meget plads til skibet i havnen. Foto Erik Nicolaisen Høy.
“Elisabeth” var stærkt overiset og holdt sig gående op mod søen uden mulighed for at vende. Først kl. 6 kunne skibet vende tilbage mod Allinge. Her så man ingen grund til at rapportere det hændte, da man antog at “Jarl” enten var gået tilbage til Allinge, eller fortsat rejsen.
Et par timer senere stødte “Louise” ind i en del vraggods, ligesom fiskere fra Tejn dagen efter fandt 17 druknede svin, kasser med fersk laks og røget sild mm. drivende i søen 3 mil nordøst for Hammeren" (Folketidenden - Ringsted, 7. marts 1890). Fredag den 7. marts tilbød Tietgen ifølge at udseende et eller flere dampskibe til at eftersøge “Jarl”, men da var dampskibet “Erna” allerede udsendt fra Nexø. I den kommende tid fandt man vraggods så langt væk som Øland en skibsåre og i Simrishamn en redningsbøje fra “Jarl”.
Søforhør blev afholdt i Sø- og Handelsretten, lørdag den 8. marts hvor “Elisabeths” besætning afgav søforklaring.
"Jarl"s Forlis
Sent iaftes kom en Udskrift af Søforklaringen os i Hænde. Vi meddele nedenstaaende et kort Uddrag.
- For Retten mødte Skibsmæglerfirmaet Schiøtt & Hochbrandt ved Skibsmægler Willer, der begjærede Forklaring modtaget af Besætningen paa Dampskibet "Elisabeth" af Kjøbenhavn. Ligeledes var mødt Grosserer Fritsche som Forretningsfører for det østbornholmske Dampskibsselskab og Hr. Barfoed for det kgl. octr. Søassuranceselskab.
Kaptainen paa "Elisabeth", Martin Frantzen, afgav først Forklaring. Han forklarede bl. A., at "Elisabeth" den 4. d. M. om Aftenen omtrent Kl. 11 a 11½ var passeret Allinge, og at han der har set en Damper forlade denne Bys Havn. Denne Damper, der løb stærkere end "Elisabeth", passerede dette Skib, idet den holdt sig noget nærmere inde under Hammeren.
Kl. 12 tog 2. Styrmand Vagten. Kaptainen blev paa Kommandobroen indtil Kl. 1, da han begav sig ned i Bestikluaf'et. Resten af, hvad han meddeler om den fremmede Damper, man har set, er derfor kun Referat af Styrmandens Udtalelser, samt Beretning om, at han vendte med sit Skib Kl. 6 Morgen og gik tilbage til Allinge Rhed uden at se noget, der kunde tyde paa, at en Søulykke havde fundet Sted.
Anden Styrmand Carl Martin Groth Petersen forklarede, at det Kl. 12, da han overtog Vagten, var haard Storm af Sydvest med meget høi Sø. Del var sigtbart Veir og maanelyst. Da han kom paa Dækket, saaes forude i ikke stor Afstand en lille Damper, som tydeligt kunde ses med blotte Øine. Indtil Kl. 12½ kunde Styrmanden se Damperen, men saa kunde han ikke se den, indtil Kl. 1, hvorimod Røgen fra Skorstenen dog var synlig. Strax før Kl. 1 fik Styrmanden Damperens Toplanterne og røde Lanterne at se, han er sikker paa, at disse Lanterner tilhørte samme Damper, som han i lang Tid havde set. Lanternerne vare imidlertid kun synlige i knap et Minut, og Styrmanden saae derefter ikke mere til den omhandlede Damper. Han antog, at Damperen havde faaet en Sø over sig og derfor var bleven lagt op mod vinden, og derved havde dreiet noget mere til Bagbord. En Dreining til Styrbord havde atter skjult Lanternerne.
Omtrent 20 Minuter efter gik "Elisabeth" igjennem en stor Mængde Kasser, der laa tæt ved hverandre i Vandet. Styrmanden saae ikke Andet flyde paa vandet, og hørte heller ikke Raab eller Skrig eller Noget, der kunde tyde paa, at en Søulykke havde fundet Sted. Han antog, at de Kasser, han observerede, vare tomme Kasser, som Damperen havde havt paa sit Overdæk, og som var skyllede over Bord, idet Skibet havde faaet en Sø over sig. Styrmanden meldte ikke Noget) om det Passerede til Kaptainen, men gik først ned til ham i Bestiklukafet Kl. 2, for at melde, at "Elisabeth" havde faaet en Sø over sig, og at Noget var blevet slaaet løst. Til Kaptainen fortalte han da ogsaa, hvad han havde set, og om de mange Kasser Skibet havde passeret.
Da "Elisabeth" passerede Kasserne var det i en Afstand af ca. 3/4 Mil fra Hammerhus Fyr.
Saavidt Styrmandens Forklaring.
Desuden afhørtes Matros Chr. Lisbjerg Poulsen og Jungmand Thorvald Lauritz Peter Larsen, hvis Forklaringer i alt Væsentligt stemmer overens med Styrmandens. Særligt ere Alle enige om, at de, da den store Masse Pakkasser observeredes, vare af den Formening, at de hidrørte fra den omtalte lille Damper der havde faaet dem skyllet over Bord af en Sø. At der var hændet en større Søulykke, faldt Ingen af dem ind. Ligeledes er der heller ikke Nogen af det Vagthold, som var paa Dækket paa det omhandlede Tidspunkt, der har hørt noget somhelst Nødraab.
Ingen af dem har paa det nævnte Tidspunkt set nogen anden Damper end den, hvor om Talen hele Tiden har været.
(Dagens Nyheder 9. marts 1890).
Styrmanden udtalte at: “Sætte Baade ud fra det lille Fartøj i saadan et Herrens Vejr! De vilde straks være bleven fyldte med Vand eller knuste mod Damperens Sider”.
Kysten ved Hammeren, Nordbornholm, her ved Blåskinsdalen. Utilgængelig, selv hvis man skulle lykkes med at redde sig i land. Og fyldt med farlige klipper. Men kaptajn Davidsen var en erfaren sømand så han har helt sikkert styret langt uden om alle de undersøiske farer. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Skibet blev sidst set kl. 2 af et andet dampskib “Louise” ovenfor Hammeren. Men besætningen på “Elisabeth” afgav flest vidnesbyrd. Skibets førstestyrmand udtalte til bladet “København” lørdag 8. marts 1890 (først senere bliver han klar over hvad han har set, og sender meddelelse til Bornholm den 10. marts):
“Det var et forrygende Vejr; Søen gik højt; der blæste en orkan. Skibets Officerer var i Tvivl om hvorvidt man kunde forcere Sejladsen i det haarde Vejr, eller om man burde søge ind under Bornholm for at ride Stormen af …” Her så man så en damper svinge ud fra Allinge: “Den fremmede Damper holdt sig nærmere til Land end “Elisabeth”, og i nogen Tid fulgtes Skibene jævnsides ad. Omtrent ved Ettiden bemærkede da “Elisabeths” anden Styrmand den Skiften med Lanterner ombord paa “Jarl”, der er omtalt i Fritsches Beretning. Kort efter forsvandt Lanterne ganske, “Jarl” blev borte i Uvejrstykningen og Mørket”.
“København” og "Dagens Nyheder" antydede en konkurrence mellem det øst- og vestbornholmske Dampskibsselskab. Bornholmerne ville ikke kendes ved andre dampskibsselskaber end deres eget. Det ene rederi i Rønne med skibene "Hejmdal", "Hjalmar", "Scandia" og "Thor", det andet og nyere rederi i Nexø for Østbornholm med "Jarl" og "Erna". "Scandia" blev under stormen liggende i Rønne.
"Jarl"s Forlis
Det større Kjendskab til bornholmske Forhold "Dagens Nyheder" har frem for sine kjøbenhavnske Kolleger, har bevirket, at vore Udtalelser om "Jarl"s Forlis og de Omstændigheder, der staa i Forbindelse med Ulykke, have vakt ikke ringe Opsigt paa Bornholm.
Vi har modtaget flere Breve, hvori er blevet udtalt en Tak for den korrekte Fremstilling særligt hvad "Kapseiladsen" (dette Ord bruges i et af Brevene) mellem det østbornholmske og Vestbornholmske Dampskibsselskab angaaer.
Naturligvis ere de i Sagen Interesserede ikke slet saa tilfredse med vor Kritik.
En journalistisk Skiftning, der "Bornholms Dagblad", og som udgaaer Nexø, har i Torsdags taget Affære for Østbornholmerne, men det er rigtignok sket paa en saadan Maade, at alle, der har haft Noget med "Jarl"s Rhederi at gjøre, maa sande det gamle Ord: "Gud fri os for vore Venner." - Ja hvis Skjældsord var Argumenter, saa var det en anden Sag.
Kun paa et Punkt skal vi anholde det lille Blad. Det paastaaer, at vi har sagt, at der paa Bornholm hersker Uvillie mod den til Fordel for de ved "Jarl"s Forlis Efterladte paabegyndte Indsamling. Denne Paastand er med et mildt Ord Usandhed. Vor Udtalelse gik ud paa at man undrede sig over, at "Jarl"s Rhederi ikke paa Øen havde stillet sig i Spidsen for Indsamlingen - og det var sandt. Som man vil se af nedenstaaende Brev fra Rhederiet, er dette nu forandret; den 11. ds. er der fra Rhedere og Aktionærere udstedt Opfordring til Indsamling.
Fra Rhederiet har vi som sagt modtaget nedenstaaende Brev, hvilket vi ikke har villet nægte Optagelse, da det er af Interesse, at den sørgelige Begivenhed belyses fra alle Sider.
Dog maa vi fastholde vor oprindelige Fremstilling af Sagen undtagen paa et Punkt. Vi ere nemlig blevne gjorte opmærksomme paa, at den Gang - sidste eller maaske forrige Sommer - Kaptain Davidsen med "Jarl" anløb Hasle Havn i Storm, fordi Signal til at anløbe Havnen var heist, var det ham, der i tre Dage ikke kunde slippe ud af Havnen igjen paa Grund af Stormen; det var altsaa ikke som feilagtig anført Rønneskibet.
Hermed give vi Rhederne Ordet.
Nexø, den 13. Marts 1890.
Hr. Redaktør!
Den sørgelige og gribende Ulykke, der har ramt Dampskibet "Jarl", har rakt Bevægelse og Deltagelse over det hele Land. Intet Under, at dette giver sig tilkjende gjennem Bladene, og at man søger efter Aarsagen til Ulykken. Ogsaa Deres ærede Blad har indhentet Oplysninger herom og meddelt disse i Nr. 66 og 69; men vi maa beklage, at Deres Kilde har givet urigtige Meddelelser i flere Punkter. Vi tillade os derfor herved at bede Dem optage følgende til Berigtigelse, for at ikke de Vedkommende skulle komme til at staa i en falsk Belysning.
I Nr. 66 meddeler De saaledes, at Ladningen bestod af "Kreaturer samt Fragtgods, nærmest anbragt paa Dækket" og "at Lasten var forholdsvis tom". Hvis dette forholdt sig saaledes, vilde det været urigtigt at gaa tilsøes med Skibets men Kapt. Davidsen var for dygtig en Sømand til ikke at sørge for en forsvarlig Lastning. Skibets Ladning bestod af:
Centner
Sæd, Smør og Diverse ............. 800
Stenballast ................................ 300
Kul ............................................ 330
I alt i Lasten ........................... 1430
Mellemdækslast
105 Svin a 185 Pd. ................... 194
11 voxne Kreaturer a 800 Pd ..... 88
22 Kalve a 250 Pd ..................... 55
I alt paa Mellemdækket ............ 337
Paa Overdækket slagtede Svin og Kalkuner samt tomt Gods af Vægt ca. 84 Centner. Ladningen var altsaa netop en passende og god Last at seile paa.
I Nr. 69 anføres, at Konkurrencen mellem de to paa Bornholm værende Dampskibsselskaber har været "mere en skarp", og som Bevis herpaa meddeles, paa samme Tid som Rønne Damperen blev liggende i 3 Dage i Havnen paa Grund Storm, maatte Kaptainen paa det østbornholmske Skib under en forrygende pastands Storm paa Kjøbmændenes Forlangende derom gaa ind i Hasle Havn ifølge en Ordre, trods Kaptainen ansaa det for farligt.
Denne Meddelelse kaster Skygge over Rhederiet og Kaptainen.
Sandheden er, at Kaptainerne ingen "Ordre" have, men handle fuldkommen frit. Det er og var dygtige Mænd, hvem Rhederiet med fuld Tillid har overdraget, selv at tage Bestemmelse efter eget bedste Skjøn, angaaende Seiladsen og Havnens Anløb, derfor ingen anden Ordre have at følge deres egen. Men hvad Exemplet angaar, er det baade Usandhed, at Hasle under saadanne Forhold er anløbet, og Usandhed, at noget af Postskibene i sidste Sommer er blevet liggende i 3 Dage i Havnen paa Grund af Storm.
Forøvrigt hænder det ikke sjældent, at Østlandets Baade udgaa og udføre deres Tur til Kjøbenhavn med haard vestlig Storm, samtidig med at Rønneskibene blive liggende, af den Grund, at Østlandets Skibe kunne begynde deres Reise fra en Havn, der ligger i Læ, f. Ex. Allinge paa Østkysten af Bornholm, medens Rønneskibene kun udgaa fra Rønne, hvor Stormen er lige paa Havneindløbet.
At Stormen Natten mellem den 4. og 5. ds, ikke har været saa voldsom haard og ikke haardere end, at almindelige Fragtdampere kunde holde det gaaende imod den, fremgaar jo tydeligt deraf, at Dampskibet "Elisabeth" fortsatte sin Reise i 4 a 5 Timer imod Stormen, efter at Ulykken var overgaaet "Jarl"; og det, at de østbornholmske Dampskibe af og til kunne afgaa og udføre deres Reise til Kjøbenhavn, medens Rønneskibene paa Grund af Veirforholdene maa blive liggende, har ingenlunde sin Grund i den saakaldte usunde Konkurrence, men foruden de forberørte Havneforhold, ogsaa sin Grund deri, at de førstnævnte Skibe ere byggede med fuld Overbygning, for netop i haardt Veir at kunne beskytte de levende Kreaturer, Svin, Kalve, Faar m. m., som hver Reise overføres, medens af Rønneskibene kun det ene, "Thor", er indrettet derpaa. Det vil let ses, at et Skib, der er fuldt overbygget, kan uden Vanskelighed udføre sin Tur, selv da, naar et Skib, der ikke er forsynet med Overdæk, maa blive liggende.
At Deres Meddeler allerede den 10. ds. kunde fortælle, at det har vakt Misstemning paa Bornholm, at ikke det østbornholmske Selskab var gaaet i Spidsen med et Klækkeligt Bidrag, er ogsaa forunderligt; thi først igaar, den 11., udsendtes Opfordringen til privat Indsamling her paa Bornholm.
Saa vidt vi have erfaret, er der netop den største Medfølelse over hele Bornholm, som har givet sig tilkjende paa mangfoldig Maade, og endogsaa mange Aktionærer af Rønneselskabet Høve, den "skarpe" Konkurrence uagtet, velvilligen og af selv sluttet sig til Opfordringen om Indsamling. Vel har Selskabet som saadant ikke stillet sig i Spidsen for denne private Indsamling, men derimod har Bestyrelsens medlemmer og de større Aktionærer som private Mænd gjort det, og med en Bidragstegning for hver især, som efter Forholdene maa anses "klækkelig". Vi tro, at det netop saaledes er den rette Maade at henvende sig til den private Godgjørenhed paa, og det skulde gjøre os meget ondt, om Deres ærede Blad skulde kølne den store MedføleleIse, som hidtil har givet sig tilkjende med Hensyn til at hjælpe de Forulykkedes trængende Efterladte.
Hermann Munck, Kjøbmand, Vicekonsul i Nexø. P. Berg, Kjøbmand, O. E. Sonne, Granitbrud- og Stenværkseier
(Dagens Nyheder 17. marts 1890).
Læs mere på Nexø Museums hjemmeside.
Bl. a. Nationaltidende 10. marts 1890 og Kjøge Avis 8. marts 1890 beskæftigede sig med passagerne. Fx købmand Kløcker fra Hasle som havde et kontantbeløb på 35.000 kr på sig bestemt til regninger og indkøb i København. Og også at et selskab på 16 unge mennesker fra Bodils Sogn i sidste øjeblik ombestemte sig og tog over Rønne i stedet for at sejle med “Jarl”. Aviserne skrev at skibet ikke kunne forblive i havnen da det begyndte at slå mod bunden. I Dagens Nyheder den 10. april 1890 var en ondartet spøg, nemlig et falsk brev af kaptajn Davidsen.
På Bornholm blev alle forlystelser, såsom baller, fester, bazarer og lignende udsat eller opgivet, og “længe vil det vare, ja vel aldrig ske, saa længe den nuværende Slægt lever, at Bornholmerne, der alle som een føle med den danske Sømand, glemme den skete sørgelige Katastrofe” (Nationaltidende, 10 marts 1890).
Det østbornholmske Dampskibsselskab opkaldte en passagerdamper efter kaptajnen, “M. Davidsen”. Dette skib led næsten samme skæbne ved en stranding i maj 1901. Som “Jarl” i nærheden af Allinge. Skibet huggede sig fast mellem to klipper. Dog blev både kaptajn Hansen og passagerer reddet. Men skibet sprang læk. Det lykkedes at bjerge skibet, om end i stærkt beskadiget tilstand. Det blev 1919 solgt som ruteskib i Island, og omdøbt til Sudurland. Fra 1936 anvendt som bolig for arbejdere på en sildeoliefabrik i Djúpavig på Island.
Bornholms Social-Demokrat 9. november 1915 noterede ved en voldsom storm at “fortsat Sejlads tvers af Søerne kunde have ført til en Gentagelse af “Davidsen”-Katastrofen”.
Forfatteren Vilhelm Bergsøe (1835-1911) blev inspireret af begivenheden til i 1893 at skrive novellen "Da Jarl gik under", gengivet i “Julefortællinger”. I alt væsentlig en samtale mellem den fiktive kaptajn Lykke som kommer til Allinge for at hyre kaptajn Davidsen som styrmand. Uddrag blev bragt i adskillige aviser. Hvor megen realisme der er i fortællingen, melder historien ikke om. Et par udpluk fra novellen:
"Nede ved havnen, der som et firkantet bassin er sprængt ud i granittens hårde bund, herskede et vist røre. Det var tirsdag aften: man ventede Jarl fra Neksø, og i en lille by er et lille skibs ankomst en stor begivenhed som nok formår at samle en snes mennesker på molen. Og så mange var der omtrent: lastdragere, passagerer og så den evindelige flok af dem, der skulle sige farvel, og dem, som ville se andre rejse. Det var jævne, dagligdags folk: landbrugere, handelsrejsende, sømænd - turisternes strøm var endnu ikke væltet ind over øen. Dertil var man for tidligt i våren; man skrev den fjerde marts, og først med pinsesolen kommer de fremmede dragende ..."
... "Han drev langsomt op ad Allinges små, slet oplyste gader, kom forbi kirken og vedblev at gå lige fremad. Der var så stille her, syntes han, så indeklemt - han måtte op på højderne for at trække luft. Men da han nåede derop, slog stormen ham i møde med ustandselig kraft. Støv og granitgrus føg ham i ansigtet; han måtte vende om og ned ad bakken igen. Han søgte tilbage til hotellet. I gæstestuen sad et par prangere og spillede sjavs; i de andre stuer blev der drukket toddy og pratet politik."
Specifikt om tirsdag den 4. marts 1890 skrev Bergsøe:
"Mørket faldt tættere og tættere, men ude på søen, langt ude, tændtes den ene lanterne efter den anden, tegn på, at vejret var hårdt, og at mangen en sejler ønskede at ride stormen af derude i læ under kysten, frem for at vove sig ud i Hammer-vandets urolige bølger."
Bergsøe forestillede sig skibet således:
Dækket var allerede stærkt belemret med laksekasser, sildekurve, ost i stabler og smør i fjerdinger. Det lignede næsten et flyttedagslæs. Forude lød grynten af svin, blandet med gennemtrængende hyl, og over hele dækket lå en atmosfære af svinesnavs, røgede sild og gammel ost, som var alt andet end appetitlig.
Forliset blev på 25 årsdagen mindet i Bornholms Tidende, 5. marts 1915.
Et formodet vrag af "Jarl" blev fundet af dykkerne Lars Philipsen og Jesper Munk, ifølge TV Bornholm 7. januar 2014 (serien "I Østersøens Dyb" 2018). De fandt rester kufferter, og kreaturknogler samt årstallet 1885. Dykkerne fandt derimod ikke noget ror, kun de to bøsninger fra kølen, men ingen roraksel. Deres teori er derfor at det faldt af og at skibet herefter var overladt til stormens gøren og laden. Det kan være blevet slået løs ved grundstødningerne (der blev kun tjekket for læk), og da roret for alvor skulle stå sin prøve i stormvejret, faldt det af. Skibet var prisgivet uanset hvor gode søfolkene så end måtte være.
En medhjælper hos ekspeditøren i Allinge Emil Bohn blev afgivet 24 år efter forliset. Han skal være den sidste der talte med kaptajn Davidsen: "Jarl" var så bekvemt lastet for sejlads, som tænkes kunne. Med en stor del tilhugget granit og smørforsyning fra hele Østbornholm i bunden. Den var ikke overlastet med kreaturer og svin. Så der var tilsyneladende ikke den store bekymring da det under aften blæste det op til storm:
"kl. ca. 11 kastedes los, var vandet faldet yderligere, så skibet hængte lidt fast med hælen både ved kajen og senere ved udsejlingen, hvilket dog efter Emil Bohns opfattelse var uden betydning. Ved at bakke meget langsomt ud forbi BLAK og holde lidt for længe i agtertrossen, strøg skibet imod, så det lagde sig lidt udover, men da skæret på det sted er rundt og stærkt bevokset med tang, kan der ikke være tale om at dette har bevirket nogen skade, som det så ofte er påstået."
Det sidste hentydede til fremsatte mistanker om at "årsagen var sikkert den, at grundstødningen i Gudhjem må bære skylden, da skibet har fået en skade i bunden, og i det smulte vand fra Gudhjem til Allinge har lækagen ikke kunnet konstateres." "Jarl" fortsatte til Allinge, da alle andre havne var blevet lukket. På grund af lavvande begyndte skibet at hugge mod klippebunden af Gudhjem Havn. Og muligvis havde skibet taget skade af det.
I udsendelsen påstås at hændelsen modsat Titanic "dårlig (blev) omtalt i datidens aviser". Det står dog noget i modsætning til antallet og omfanget af ovenfor bragte artikler, samt de øvrige adskillige opfølgende artikler i samme aviser, samt stort set alle lokalaviser landet over i så forskellige aviser som Skive Avis, Frederiksborg Amt Avis, Viborg Stifts-Tidende, Jyllandsposten, Nationaltidende, Vendsyssel Tidende, Horsens Adresseavis, Korsør Tidende, Folketidenden og Kjøbenhavns Børs-Tidende. At det nedtonedes efter ca. en uge hænger vel sammen med at det hurtigt blev klart at skibet var gået ned med mand og mus - modsat Titanic hvor aviserne kunne berette om de overlevendes skildringer.
.jpg)
