Den finske skonnert "Sulo" lå ved Christiansgade i København i juli 1811. Den 18. juli ankom en måske, måske ikke beruset matros ved halv tolv tiden. En tid senere opstod der tumult, og kaptajnen trak en revolver og dræbte matrosen med et skud i brystet. Matrosen blev bragt til Kommunehospitalet. Kaptajnen meldte det passerede til politiet. De nærmere omstændigheder omkring drabet - var det nødværge, skødesløshed eller brutalitet? - diskuteredes efterfølgende i aviserne. Et dramatiserende element var at de alle var fra Finland.
Dramaet i Havnen
Kaptajnen Søderlund anholdt
En af kaptajnens forretningsforbindelser udtaler sig om sagen
I går eftermiddags Klokken 3 kom den finske kaptajn Søderlund i grundlovsforhør hos assessor Møller.
Forhøret varede kun ganske kort og endte med, at kaptajnen sattes under anholdelse. Det ser således sort nok ud for den finske kaptajn. Skonnerten "Sulo" skulle efter bestemmelsen afsejle i dag, men det bliver der selvfølgelig ikke noget af, idet der nu skal afholdes nye forhør, ved hvilke hele besætningen skal afgive forklaring.
Hvad der ikke vanskeliggør sagen mindst, er at hele skonnertens besætning er ravfinsk. kaptajnen kan en smule svensk og styrmanden en bagatel engelsk, men ellers kan den øvrige besætning ikke et ord andet end deres modersmål, og det er ikke engang højfinsk, men rigtigt uforfalsket bondemål, og det er mindst lige så vanskelig at forslas for almindelige mennesker som fx Zulu-kaffersproget. Ved de nye forhør i sagen vil man søge at klare skærene ved hjælp af tolk, antagelig Fru Molthesen, og så kan det endda være tvivlsomt, om man når noget resultat.
En samtale med en af kaptajnens forretningsforbindelser.
På vor jagt gennem byen for at finde en mand, der kan tale finsk dialekt, og eventuelt agere tolk for os ved en samtale med skonnertens besætning lykkes det os at træffe skibets herværende forretningsforbindelse. Det er firmaet Jul F. Schierbecks Efterfølger i Amaliegade
Da vi bringer den sørgelige affære på bane, afbryder en af firmaets chefer os:
"Ja, det er en forfærdelig sørgelig sag. Styrmand Laiwonen har lige været her nede og han var også umådelig pinlig berørt af optrinnet i nat
Da vi fortæller at styrmandens forklaring er gået kaptajnen så stærkt imod, vækker det formelig sensation.
- Hvad for noget, det er ganske umuligt. Politiassistenten eller hvem det nu er der har talt med ham, må ganske have misforstået ham. Kaptajn Søderlund kan nok klare sig en smule på svensk, men styrmanden kan kun et par gloser og så lidt engelsk, og det er derfor al sandsynlighed for at han ikke har kunnet udtrykke sig tilstrækkeligt tydeligt og at hans forklaring derfor er blevet misforstået.
Hvorledes er deres personlige opfattelse af kaptajnen.
- Han er et aldeles prægtigt ungt menneske, påpasselig, rolig og absolut ikke rå eller brutal på nogen måde. Der er ingen tvivl om at han har handlet i nødværge. Hvis De kendte noget til finske søfolk, ville De også indrømme at de er de mest vanselige mennesker på jorden at omgås. De kan være skikkelige nok, når de er ædru, men så snart de smager spiritus, bliver de aldeles vilde og ustyrlige. Men der er sikker heller ingen tvivl om at når sagens tråde udredes, vil det vise sig at kaptajn Søderlund er aldeles uden skyld i det sørgelige optrin der er så meget mere trist for ham, da skibet skulle være sejlet i morgen, men nu selvfølgelig bliver nødt til at ligge her nogen tid endnu.
Som man ser er det meget sympatiske udtalelser om den anholdte kaptajn. Nu vil forhørene jo vise hvem der har ret, og om styrmanden virkelig er blevet misforstået i det første forhør, hvilket man jo næsten fristes til at tro efter de udtalelser han er fremkommet med hos firmaet Schierbecks efterfølger.
Obduktionen
af den dræbte matros' lig finder sted i formiddag klokken 11 på Johannes Stiftelse af retslægen i overværelse af politiassistent Hejberg.
(Aftenbladet (København), 19. juli 1911).
Drabet på "Sulo"
Dansk Klassejustits.
Den finske kaptajn tiltales ikke, men får lov at sejle.
Straks da budskabet kom om, at kaptajn Søderlund havde dræbt en af sine matroter om bord på skibet "Sulo", hed det, at kaptajnen havde handlet i nødværge. Herimod har der senere været rejst indsigelse.
To finner har henvendt sig på "Social-Demotraten"s kontor og givet følgende forklaring:
Hr. redaktør!
I anledning af den grufulde begivenhed på skonnerten "Sulo" har vi henvendt os til vore landsmænd, matroserne Oscar Johanson, Ejnar Johanson og A. Salvkangas, der overfor os giver følgende forklaring af den blodige begivenhed:
Mandag aften klokken ca. 10:30 kom Wuorela om bord i "Sulo" og bad første styrmand om lov til at gå i land endnu en gang, da han skulle besørge noget.
Han var ikke særlig beruset. Styrmanden nægtede ham yderligere landlov og henviste ham til kaptajnen. Derefter gik Wuorela til kaptajn Søderlund og bad om landlov, men kaptajnen nægtede ham det.
Wuorela gik nu ind i folkelukafet og sad der ca. ½ time, hvorefter han påny gik hen til kaptajnens kahyt.
Her bankede han på kahytsdøren og trådte derefter et par skridt tilbage.
Kaptajnen åbnede døren, og matroserne hørte nu Wuorela sige noget til kaptajnen, men de kunne ikke rigtig høre, hvad det var, han sagde. Wuorela havde tidligere klaget over skibets usle kost, og vidnerne antog, at det var en bemærkning om denne kost, Wuorela var fremkommet med.
Der var ikke gået stort mere end et minut under alt dette.
Så lød et skud. Kaptajnen havde trukket sin revolver frem og fyret den af mod dækket.
Straks efter fyrede han endnu et skud af, og Wuorela styrtede dødelig såret om på dækket.
Vidnerne, de tre matroser, bemærker med bestemthed:
1) at Wuorela ikke trængte ind på kaptajnen, og
2) at kaptajn Søderlund affyrede den dødbringende kugle mod matrosen, da denne befandt sig i en afstand fra kaptajnen af ca. ½ favn.
Om noget overfald eller brydekamp kan der således ikke være tale.
Det forekommer os, der har fået denne forklaring enslydende fra 3 landsmænd, som var til stede - den ene på dækket og de to oppe på kajen - at disse udtalelser må bevirke, at kriminalretten tager sagen op til fornyet undersøgelse og navnlig sørger for, at de tre her nævnte øjenvidner bliver betryggende afhørte af en autoriseret tolk.
For rigtigheden heraf indestår:
Autti Pantanen,
Sankelmarksgade 18, 2.
Abel Juvonen
St. Annagade 55, st.
I aftes modtog vi følgende opsigtsvækkende telegram :
Der er i går truffet den afgørelse i sagen mod kaptajn Søderlund på "Sulo", at der ikke vil blive rejst tiltale mod ham, da drabet anses at være følgen af et vådeskud. Kaptajnen har derefter fået tilladelse til at afsejle.
De fleste vil være i tvivl om, hvis den finske sømand under en Ordstrid med sin kaptajn havde trukket en revolver, og ved en "fejltagelse" var kommet til at rette mordvåbenet mod sin foresatte og "uden at tænke på det" havde trykket på aftrækkeren, så der var faldet et skud eller to, og en kugle havde gjort ende på kaptajnens liv, at retten da ville have sagt: Det er et vådeskud, du skal for rettens tiltale fri at være, og du kan uantastet sejle hvorhen, det monne dig behage. Nej, retten ville sikkert have sagt:
Vi kan ikke overbevise dig om, at de med vilje har fyret på kaptajnen, men så meget er en kendsgerning: Du har på uforsvarlig måde trukket en revolver frem og ved uagtsom handlemåde forvoldt denne mands død, og derfor skal du lide din straf til skræk og advarsel for andre.
Men det var ikke en matros, der skød sin kaptajn. Tværtimod, det var skibets fører, der tog sin revolver frem og hensynsløst eller skødesløst - man kan kalde det hvad man vil - skød en af sine undergivne ned.
Den drabsmand skal være fri for tiltale.
Således handler dansk retsvæsen i det Herrens år 1911.
Hvornår kommer vi dog så vidt i det lille Danmark at der bliver lighed for loven?
(Kolding Social-Demokrat, 25. juli 1911).
Sidste akt af dramaet i Kristiansgade
Den dræbte matros begraves på Vestre Kirkegård.
I går middags blev den finske matros Woaarela som kaptajn Søderlund på "Sulo" dræbte ved et revolverskud, begravet på Vestre Kirkegård. Til stede var hele besætningen fra"Sulo" med kaptajnen i spidsen, endvidere nogle medlemmer af den herværende finske koloni og repræsentanter for sømændenes organisation. Pastor Rannow talte kort i Kommunehospitalets kapel samt forrettede her jordpåkastelsen, og derpå besørgede kaptajn og mandskab kisten ud op kirkegården - ingen præst fulgte. Ved graven bragte sekretæren for sømandsforbundet den afdøde en hilsen fra danske kolleger. Skræder Jutti Boutanen, Sankelmarksgade 18, talte også. Han angreb kaptajn Søderlund stærkt og sagde bl.a. at dette drama forhåbentlig ville få ham til at omgås revolveren noget mere varsomt. Derefter takkede fru Alexandra Heikkila, Vingårdsstræde 22, for den deltagelse der fra dansk side var vist den finske matros, og endelig sagde kapt. Søderlund et par afskedsord til matrosen.
Da han have sluttet, sprang en ældre, finsk kvinde ind på ham og spyttede på ham idet hun skreg: Morder, morder!.
Vort billede viser mandskabet fra "Sulo" i færd med at sænke kisten i graven. Den mand der vender ryggen til og er mærket med et X, er kaptajn Søderlund. Fanebæreren er oppositionens fører i sømandsorganisationen, den revolutionære Buksbom, der i søndags ved fælledmødet forlangt at kaptajn Søderlund skulle bøde for drabet med sit liv.
(Folkets Avis, 26. juli 1911).
"En sästa hälsning från kaptenen!"
København, tirsdag.
Den stakkels finske matros Woaarela der i dag for 8 dage siden blev dræbt i en rus af kaptajn Sjølund om bord på skonnerten "Sulo" blev i dag under stor deltagelse begravet fra Kommunehospitalets ligkapel i Bartholinsgade.
Allerede en halv time forinden var den ellers tomme plads bag Andreaskirken fyldt af mennesker som ønskede at overvære den unge finnes sidste færd, deriblandt Sømandsforbundets bestyrelse med rød fane som paraderede ved kisten. På den fremmede matros' fine egetræskiste var der lagt en del smukke kranse med signerede bånd, deriblandt fra rederiet, besætningen og Sømændenes Forbund. På egetræskisten lå en krans hvis farvelord var af en ejendommelig gribende karakter. Der stod kun: "En sästa hälsning frän kaptenen!" Altså den sidste hilsning fra den mand der kom til at dræbe matrosen.
Kort forinden højtideligheden skulle finde sted, kom kaptajnen selv sammen med en repræsentant fra rederiet. Kaptajnen - en lille, spinkel brunet mand - var øjensynlig meget nedtrykt, og efter at have taget plads ved siden af kisten, sad han og stirrede uafbrudt på den, stum for sine omgivelser, men det var som om hans øjne forsøgte at trænge igennem egetræet til den dræbte ungersvende - som om han så inderlig ønskede at kalde ham til live igen.
Efter ham kom skibets besætning, nogle djærve folk med vejrbidt hudfarve. De gik hele tiden med øjnene i jorden, tæt i hælene på hinanden, stive og pudsede og med forsigtige bevægelser som om de var bange for at støde nogen. Tavse tog de plads ved kisten, og skønt de sikkert ikke forstod ret meget af hvad præsten sagde, var de dog ret bevægede og sad hele tiden og pillede nervøst ved det spraglede halstørklæde eller lod huen vandre fra den ene hånd til den anden.
Efter at have sunget "Dejlig er Jorden (!)" - en salme der netop ved denne lejlighed måtte virke med bidende ironi, trådte hospitalets præst, pastor Rannow frem og holdt en jævn tale og bad til sidst en kort bøn for den døde matros' gamle forældre og for kaptajnen. Efter at sømændenes røde fane var sænket 3 gange over kisten til farvel, tog finske og danske sømænd fat i kisten og bar den ud til rustvognen der førte den finske matros ud på Vestre Kirekgård hvor hans grav er langt fra den fædrene jord.
I aften sejler "Sulo" hjem til Suomis land med kaptajnen, mod hvem der ikke skal rejses tiltale.
(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 26. juli 1911).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar