Tre Børn der lider Nød.
Omtrent nøgne i en grufuld iskold lejlighed.
De fjærnes fra det usle Hjem.
I Fredags Eftermiddag blev vi alarmeret i Anledning af 3 Børn, der led ondt.
Vi tog til den opgivne Adresse, Sverigsgade 2 C, 1. Sal, hvor der bor en Familie ved Navn Barnemann. Familien bestaar af Mand, Kone og 3 Børn.
Det Syn, der mødte os, da vi traadte ind i Lejligheden, var som en ond Drøm.
I en lille Stue, hvor Elendigheden raabte ud af hver en Krog, sad to smaa Piger paa henholdsvis 2 og 5 Aar. Begge havde de placeret sig ved Vindueskarmen. Den mindste af dem havde kun en Las om sit lille nøgne Legeme, hverken Uldtøje, Chemise eller Bukser, kun en Stump tyndslidt Kjole, og den 5-aarige Pige var ogsaa daarligt paaklædt, men hun udbrød dog - stolt over at være den lille Søster overlegen - at hun havde Chemise paa.
Værelset var iskoldt, og alt i det vidnede om Usselhed og Forsømthed, dog nej, ikke alt. I dette Værelse hvor der stod en pjaltet Seng - der skulde rumme alle Familiens fem Medlemmer - fandtes ogsaa et stort Fuglebur, indeholdende en halv snes Fugle, og disse syntes at vade i Føde.
Saaledes var der ikke sørget for de ulykkelige Børn. I Køkkenet og det lille Spisekammer, der var fyldt med uvaskede Køkkenremedier, fandtes ikke et eneste Stykke Brød eller anden Føde, som de til sig selv og Stuens Elendighed overladte Børn kunde spise.
Beboerne i Huset har jo nok i længere Tid lagt Mærke til, at disse Børn forsømtes; de er ofte set halvnøgne nede i Gaarden, og Forældrene syntes ganske ligegyldige overfor dem.
Faderen har ikke desto mindre for Tiden Arbejde paa Flydedokken, og Moderen er ansat i "Den hvide Flip", de tjener altsaa begge Penge, og saa mange Penge, at de ikke behøvede at lade deres Børn leve i denne Elendighed. Saa snart Forældrene imidlertid kommer hjem om Aftenen, forlader de kort efter Børnene igen, der altid er overladt til sig selv. Kun det ældste af Børnene, en skolepligtig Dreng, traf vi nogenlunde varmt paaklædt.
Først i Fredags blev Husets Beboere dog rigtig klar over, hvor galt det var.
Lidt over Middag strømmede der nemlig Vand ned i Lejligheden nedenunder.
Værtinden, Fru Olsen fra Sverigsgade 1 og Lygtetænder Schrøder tilkaldtes. De kom da op i Lejligheden, hvor Vandhanen stod aaben, saa der var Vand over Gulvet, og her saa de Børnene i den ovenfor omtalte Forfatning.
Lygtetænder Schrøder saa straks, at det var uforsvarligt, at smaa Børn skulde være i dette "Hjem", hvor de sad frysende sammenknunget, og han tog staks Affære og gav saavel os som Værgeraadet Meddelelse om Sagen, ligesom der sørgedes for Mad til Børnene.
Straks efter vort Besøg hos de smaa Børn tog vi hen til Medlem af Værgeraadet, Pastor Frantzen.
Præsten meddelte, at han havde Gaar havde været henne i Lejligheden hos de stakkels Born, og han udtalte, at det var det sørgeligste Hjem, han endnu havde set.
- Børnene maa fjærnes inden Aften! sagde vi og forespurgte, om Pastor Frantzen vilde sørge herfor?
Pastor Frantzen syntes meget forstaaende og erkendte at øjeblikkelig Hjælp var en Nødvendighed, han meddelte, at han allerede havde forsøgt at faa Forbindelse med Værgeraadsformanden, Assessor Meyer, men desværre forgæves. Ene var han ikke berettiget til at fjærne Børnene, men han mente inden Aften at faa talt med Formanden, og da vilde han absolut holde paa, at Børnene skulde fra Hjemmet med det samme
- - -
Sent Fredag Aften modlog vi den beroligende Meddelelse, at Børnene nu var fjærnede fra Hjemmet og anbragt paa Vodrofsvejs Optagelseshjem.
Det var temmelig sent paa Aftenen, Børnene fjærnededes, og Forældrene var da endnu ikke kommen hjem.
Sch.
(Social-Demokraten 31. januar 1915).
Værgeraads-Overgreb i Sverrigsgade.
3 Børn tages fra Forældrene, medens disse er paa Arbejde.
I Sverigsgade 1 C paa 1. Sal bor en Arbejdsmand Banemand med sin Hustru og sine 3 Børn.
De har en 2-Værelses Lejlighed med Køkken i de sma Huse, som ejes af Firmaet Berg & Busch, og Familien har trolig i de 5 Maaneder, de har boet i Ejendommen, erlagt deres Husleje paa 18 Kr. pr. Maaned.
Banemand, som før har haft en lille Forretning herinde i Byen, er "løs" Arbejder paa Flydedokken, hvor han saavel af sine Kammerater som af sine foresatte faar det allerbedste Lov.
Hustruen har i ca. 1 Aar haft Rengøringen i "Den hvide Flip", hvor man ogsaa sætter stor Pris paa hende.
Imidlertid har det i det sidste Aar været meget smaat for Familien, idet Arbejdet paa Flydedokken ikke har krævet saa mange ekstra Arbejdere som sædvanlig.
Banemand har derfor den meste Tid gaaet arbejdsløs, og meget af den lille Families Husgeraad er vandret paa Laanekontoret.
Ikke mindre end 46 Laanesedler blader vi igennem, medens vi aflægger et Besøg i Hjemmet, og det er selvfølgelig Smaabeløb, som staar paa den enkelte Seddel, ialt beløber det sig til ca. 160 Kr.
Alt er gaaet med for at skaffe det daglige Brød, som Familiens 3 smaa Børn aldrig har savnet.
Banemand nyder aldrig Spiritus, og naar han ikke har været paa Jagt efter Arbejde har han siddet derhjemme og lavet Legetøj til sine Børn, medens Konen har slidt og slæbt for at holde Hjemmet oppe, hvad der ogsaa er lykkedes for hende.
Værgeraadet fjerner brutalt Børnene fra Hjemmet.
Rikard, den ældste af Børnene, er lige ved 8 Aar og gaar i Sundholmsvejens Skole, hvor hans Lærer, Hr. Thormar, regner ham blandt sine flinkeste Elever.
De to andre Børn er Piger, hvoraf Viola er 6½ Aar og Iris er 3 Aar gl.
I Fredags var begge Forældrene imidlertid paa Arbejde, og de tre Børn, hvoraf de to dog er saa gamle, at de udmærket godt kan passe paa deres lille Søster, var ene hjemme.
Det har de været før, og det har altid gaaet godt.
Nu skete der imidlertid det, at Vandhanen i Køkkenet paa Grund af Frost gik i Stykker, og der løb en Del Vand ud paa Gulvet.
Det sivede igennem og ned til Beboerne underneden, som derpaa hentede Viceværtinden, Fru M. Olsen. Da hun kom ind i Lejligheden, laa den lille Viola og og tørrede Vandet op, og dette i Forbindelse med, at Sengene ikke var redte, fordi Moderen maatte saa tidligt hjemmefra, gjorde selvfølgelig, at der saa lidt uordentligt ud.
Hvorledes skal Fattigfolk vel kunne have det, naar alle Kræfter skal lægges i for at skaffe det daglige Brød?
Men Fru Olsen maa imidlertid være bleven meget forskrækket; thi nu blev Jord og Himmel sat i Bevægelse.
Pastor Frandsen blev hentet samt et Par Mennesker til, og Børnene blev, mir nix, dir nix, fjernet fra Hjemmet uden Forældrenes Vidende og Vilje!
Den Guds Mand, Hr. Pastor Frandsen, tænker ikke paa at hjælpe Forældrene til saadanne Kaar, at Hustruen kan være hjemme hos sine Børn, som forøvrigt aldrig har lidt nogen Nød
Han tænker ikke paa, at man dog vist skyldte Forældrene, som er arbejdssomme og flittige Mennesker, at tale med dem om deres Børns Skæbne.
Nej - Værgeraadet skal alarmeres - Børnenes skal fjernes fra Hjemmet, fra den Mor og Far, som de elsker over alt paa Jorden, og som i hver Time paa Dagen kun har deres Tanker rettet mod Børnene og disses Vel.
Hvilke Principper arbejder Værgeraadene efter?
De tre smaa Børn befinder sig nu paa Opholdshjemmet paa Vodroffsvej, og det vil sikkert - hvad enhver, som kender lidt til den Institution, som hedder Værgeraad, véd - falde svært at faa dem tilbage til Hjemmet igen.
Men man fristes uvilkaarligt til at spørge om de Principper, hvorefter Værgeraadet arbejder.
Vi erindrer nemlig en lille Dreng, som levede hjemme hos et Par fordrukne Forældre. De tvang ham til at tigge Penge, som de brugte til Brændevin.
De sloges og Skændtes, og ofte sad Drengen hele Natten ude paa Trappegangen.
Se, denne Dreng vilde Værgeraadet ikke tage sig af!
Først da Moderen i et Anfald af Delirium styrtede sig ud ud Vinduet og slog sig Ihjel, medens Faderen laa døddrukken inde i Lejligheden, først da traadte man til.
Men her, i det Tilfælde, vi i Dag holder frem, trænger man brutalt ind i et Hjem, hvor der ikke kan sættes nogen Plet paa hverken Far eller Mor - de er blot fattige og maa slide for at skaffe Brødet til Børnene - men trods det røver man Børnene og nægter ovenikøbet at sige Forældrene, hvor de er bragt hen.
Ja, forstaa Principperne, hvem der kan!
Black.
(Folkets Avis - København 2. februar 1915).
Værgeråds-Affæren i Sverrigsgade.
Skolen stiller sig paa "Folkets Avis'" Side og betegner Værgeraadets Adfærd som en uhørt Skandale.
"Folkets Avis"« Artikel i Gaar om Værgeraads-Affæren i Sverigsgade vakte den allerstørste Opsigt inden for Byens Arbejderkredse, den fattige Far og Mor, der efter dette staar retsløse, selv om de lægger alle Kræfter i for at frelse Hjem og Børn ud af den fortvivlede Kamp for det daglige Brød.
Men naar Forholdet er dette, da er Tidspunktet inde til en gennemgribende Revision af Værgeraads - Loven, at den ikke skal komme til st virke som en Svøbe mod de fattige Hjem.
- - -
I Løbet af Eftermiddagen i Gaar modtog vi en Mængde Tilkendegivelser af, at vor Artikel havde ramt rigtig. Det var fra Beboerne i Sverigsgade, det var fra medfølende Forældre rundt omkring i Byens forskellige Kvarterer, og det var pædagogisk interesserede Mænd og Kvinder, som alvor Fremstilling af Sagen havde set det uretfærdige i Pastor Frantzens og Værgeraadets optræden.
Skolen stiller sig paa Forældrenes Side.
Den Støtte i Affæren, som dog har glædet os meget, er imidlertid kommen fra den Skole, hvor den 8 aarige Rikard hidtil har gaaet som Elev.
Hans Lærer, Hr. Thormar, som vil være godt kendt fra sit store Arbejde i Feriekolonisagen, var en af de første, der søgte os.
- De skal have Tak, fordi De har taget denne Sag op til Behandling, siger Hr. Thormar, som har kendt Familien al den Tid, de har boet paa Amager.
Den Uretfærdighed, fortsætter Læreren, som er begaaet mod Banemand og hans Hustru ved at fjærne Børnene fra Hjemmet, er oprørende, og Begivenheden er hverken mere eller mindre end en uhørt Skandale.
Jeg har kendt Rikards Forældre, medens jeg har haft ham som Elev jeg har været i det lille Hjem flere Gange, og jeg har intet ufordelagtig at sige om nogen af dem.
Saavel Banemand som hans Hustru har ærlig stræbt for at holde Hjemmet oven Vande, og hver Gang, Jeg har besøgt dem, har Stuerne været pænt holdte, som det nu en Gang kan være i et Smaamandshjem, hvor baade Mand og Hustru maa stride for det daglige Bred.
At Pastor Frantzen og Lygtetænder Schrøder - to Mænd, som er særdeles godt kendt her paa Amager for deres mere eller mindre vellykkede Iver i Sager, de helst burde lade ligge - ikke har spurgt Skolen til Raads i denne Sag, ja, det synes jeg, kendetegner deres Adfærd tilstrækkelig.
Efter det indgaaende Kendskab, jeg som sagt har til Familien Banemand, kan jeg derfor ikke andet end stille mig paa "Folkets Avis'" Side i Kampen for at skaffe Forældrene deres Børn tilbage.
Præsten og den fattige Far og Mor.
Den Mand, som bar fejlet dybest i denne Sag, er uden Tvivl Pastor Frantzen.
- De skulde have givet Børnene noget at spise, Hr. Pastor, hvis De da ellers var sultne!
De skulde have lagt lidt Brændsel i Kakkelovnen, hvis Børnene frøs, hører De, Hr. Pastor !
De skulde have tænkt paa de fattige Forældres fortvivlede Kamp for Brødet og - have hjulpet dem! De skulde have tænkt paa deres eget lune Hjem, paa deres egne Børns Glæde for Far og Mor - og paa Grundlag heraf skulde De have skabt Glæde i det fattige Hjem.
Skynd Dem at gøre Fejlen god igen - giv denne Far og Mor deres Børn tilbage, hellere i dag end i morgen.
Black
(Folkets Avis - København 4. februar 1915).
Værgeraads-Affæren i Sverrigsgade.
Et Indlæg i Sagen af Kommunelærer Jørgen Thormar.
Hjemmet som Værgeraadet fandt fattigt og elendigt. Tilhøre ses Børnenes Legetøj, som Faderen selv lavede til dem. Billedet er taget Dagen efter at Værgeraadet tog Børnene.
Naar jeg i Løbet af de sidste Dage mange Gange er bleven spurgt om min Stilling til ovennævnte Sag, skal jeg i det følgende klarlægge mine Bevæggrunde til at stille mig paa Familien Banemands Side - og derved korrigere Udtalelser, der er tillagt mig.
Da jeg første Gang aamtalte med Banemand, fortalte han mig, at Børnene var taget fra ham af Værgeraadet. Samme Dags Eftermiddag (i Mandags) gik jeg da hen i hans Lejlighed for at danne mig et Skøn over, om det, der var bleven skrevet om Sagen, var helt paalideligt, - og om det kunde have været nødvendigt at benytte Værgeraadets skrappeste Bestemmelse: at fjerne Børnene straks.
Først maa jeg indskyde: Jeg er Lærer for Richard, den ældste Dreng. Han var klædt som de fleste, var velnæret, havde ikke bedt om at maatte spise paa Skolen, og jeg fandt megen Behag i Drengens aabne og ærlige Væsen. Han vilde gerne fortælle (uopfordret), hvad han havde derhjemme: Fugle - og Legetøj, som Faderen lavede osv. Det er som Privatmand, jeg kunde on«ke at støtte Banemands, særlig for Drengens Skyld. Paa Skolens Vegne optræder jeg ikke.
Da jeg kom i Banemands Lejlighed og besaa denne, fik jeg følgende Indtryk: I deres pæne Stue stod der et Spisestuemøblement til en Købspris af mellem 4 og 500 Kr. (Jeg kan bemærke hertil, at jeg før har boet hvor der var tarveligere møbleret). Vel, der var noget snavset paa Gulvet! Konen fortalte mig hertil, at hun ikke havde villet gøre rent, før jeg kom, saa at jeg kunde se, hvordan Lejligheden saa nd, da Eksekutionen skete. Hele Lejligheden saa jeg efter, og fandt den ikke saa slem, som jeg havde læst.
Ved Samtale med Forældrene fik jeg dette Indtryk:
Det er skikkelige, arbejdsomme Mennesker, der holdt af deres Barn, og som trolig hjalp hinanden med at holde sammen paa Hjemmet, og fast ved det, der stod paa Laanekontoret.
Ved at se det Legetøj, Banemand havde lavet til Børnene, ved at høre ham fortælle om deres fælles Kærlighed til Fuglene, de har, maatte jeg tro: Her er en Mand. der holder saa meget af sine Barn, at han vil gaa til Grunde, hvis han ikke faar sine Børn igen, og hvis det, man havde læst om ham, ikke mildnedes. Jeg lovede saa Forældrene at støtte dem, saa de - om muligt kunde faa Børnene Igen.
I Tirsdags læste jeg saa "Folkets Avis"s Artikel om Sagen, og da jeg med det Kendskab jeg da havde til Hjemmet fandt at Artiklen faktiske Oplysninger om Forholdene, i Hjemmet var rigtige, glædede jeg mig over at der ogsaa var andre, der kunde ønske, at Forældre fik deres Børn igen.
Derfor udtalte jeg overfor Bladet, at efter det Indtryk jeg havde af Forholdene, var Værgeraadet gaaet for skarpt frem, skønt det jo var i sin Ret dertil.
Jeg udtalte (som forud til Banemand), at den væsentligste Fejl, der kunde bebrejdes Banemands var, at de ikke havde sendt Børnene paa Asylet, og jeg holdt paa, at et Tilhold fra Værgeraadet burde være en Forløber for en Bortfjernelse som denne. Hvor ofte faar man ikke en Seddel med følgende Indhold: "... holdt jeg hjemme i Gaar, da han skulde passe sine smaa Søskende?" Børnene kunde vel nok have været anbragt et Sted, til Forældrene kom hjem, saa der kunde blive talt med dem først.
Hvordan de yngste Børn var klædt, og under hvilke Forhold de ellers fandtes, véd jeg kun paa anden Haand ; men trods alt, kunde jeg tænke mig langt værre Tilfalde, hvor jeg selv (hvis jeg blev spurgt) vilde fraraade at gaa for resolut frem.
Thi man maa huske paa, at det kan ødelægge lige saa ofte som gavne naar der fares for haardt frem.
Værgeraadet maa vel kunne taale Kritik som enhver anden Institution og jeg udtalte derfor over for Bladet i Tirsdags paa Grundlag af mit Kendskab til Richard og mit Besøg i Hjemmet, at jeg syntes, at naar Værgeraadet første Gang gjordes bekendt med Forhold i et Hjem som dette, saa burdo en Advarsel indtage første Plads i Aktionen. Hjalp den ikke, ja. saa vidste Forældrene hvad de kunde vente.
Pastor Frantzen og de Fattige.
Saa omtalte jeg overfor Bladet den Artikel, jeg havde læst andetsteds, og harmedes over dens Uretfærdighed, der maatte oprøre og skandalisere Banemand. Ligeledes omtalte jeg, at de Ord, jeg havde læst, Hr. Pastor Frantzen skulde have sagt ("at det var det sørgeligste Hjem, han havde set"), kunde jeg ikke forstaa, da jeg har været i flere Hjem, der var langt, sørgeligere. Dette var Indholdet af mine Ord til Pastorens citerede Udtalelser, og det er en Misforstaaelse. naar Bladet lader mig anbringe Pastoren som Parthaver i den Udtalelse, jeg brugte om Hr. Schrøder.
Mit hidtidige Kendskab til Værgeraadssager er dette: Naar et Barn blev anbragt af Værgeradet paa Optagelseshjemmet, var det en foreløbig Foranstaltning, til det - efter at Kendelsen var falden - anbragtes paa en Opdragelsesanstalt. Jeg tænkte mig, det vilde gaa ligesaa her.
I Dag er jeg til min Glæde af Værgeraadsmedlemmer bleven oplyst om, at en Bortfjernelse som denne kun er ret midlertidigt (en 14 Dages Tid), og at de havde skaffet Udvej for nogen Hjælp til Forældrene Denne Hjælp var desværre ikke saa stor som ønsket, saa hvis andre vil hjælpe lidt, vil "Folkets Avis" vel som jeg være villig til at modtage Bidrag.
Da "Folkets Avis" ogsaa læses meget i de Kredse, der har det som Banemands. er jeg glad ved at Bladet har villet omtale denne Sag, da andres Udsagn om denne ikke burde staa uimodsagt - og det kan ogsaa være en Advarsel til dem, der lader deres Børn alene.
Ærbødigst
Jørgen Thormar,
Kommunelærer,
Amager Fælledvej 27, 5/2 1915.
- - -
Det har været os en Glæde at bringe denne Artikel af Richards laerer. Hr. Jørgen Thormar, og idet vi atter punkterer, at Hovedansvaret for Affæren hviler tungest for ikke at sige udelukkende paa Pastor Frantzen, der endnu ikke offentligt har turdet forsvare sin Handling, skal vi tilføje, at "Folkets Avis" med Glæde modtager Bidrag til Understøttelse af den saa haardt ramte Familie.
(Folkets Avis - København 8. februar 1915).
Værgeraads-Affæren i Sverrigsgade.
Børnene bliver bragt tilbage til Hjemmet.
Samtale med Værgeraadsmedlem, Inspektør og Inkassator Anton Jensen.
Folkets Avis' Arbejde for at skaffe Familien Banemand den fortjente og retfærdige Oprejsning har vakt en offentlig Mening, som vi ikke kan tænke os, Værgeraadet mod Hr. Pastor Frantzen i Spidsen tør sidde overhørig.
Det glæder os derfor ogsaa i Dag at kunne meddele, i Overensstemmelse med lir. Kommunelærer Jørgen Thomsens Udtalelser i Gaar, at Børnene nu bliver bragt tilbage til Hjemmet i Løbet af ca. 14 Dage.
Denne Oplysning har vi fra det Værgeraadsmedlem, som sammen med Pastor Frantzen tog Børnene - fra Hjemmet hin Eftermiddag for nu ca 10 Dage siden, nemlig Forsikringsinspektør og Inkassator for Typograf-Foreningen, Hr. Anton Jensen.
- Det har aldrig været vor Mening, fortæller Hr. Jensen, at Børnene for bestandig skulde fjernes fra Hjemmet, og naar vi paa Fredag har haft Møde, vil Resultatet uden Tvivl blive det, at Forældrene faar dem tilbage i Løbet af ca. 14 Dage.
Vi maa nemlig først hjælpe Hjemmet lidt op, og det er der jo allerede gjort Skridt til.
(Folkets Avis - København 9. februar 1915).
Tre Børn lider Ned.
Da Børnene fjærnedes fra Sverigsgade 2.
Et uberettiget Overfald paa Værgeraadet.
Vi har modtaget følgende:
"Social-Demokraten" bragte den 31. Januar en Artikel "Tre Børn, der lider Nød", og der meddeltes i denne Artikel, hvorledes en af Bladets Medarbejdere havde fundet to smaa Piger, den ene omtrent nøgen, siddende frysende i en iskold Lejlighed i Sverigsgade, i hvilken der ikke fandtes den mindste Smule Mad.
Artiklen sluttede med en Meddelelse om, at Værgeraadet om Aftenen havde fjærnet Børnene fra det Hjem, hvor de blev saa forsømte.
Et Eftermiddagsblad har nu siden denne Begivenhed Dag efter Dag bragt Artikler om denne Affære, der er bleven pustet op til intet mindre end end en stor Værgeraadsskandale. Bladet fremstiller det som et Overgreb og skildrer de forsømmelige Forældre, Skibsværftarbejder Banemand og hans Kone, som de kærligste Væsner overfor deres Børn.
Overfor dette vil jeg gærne bemærke, at det - trods alle Eftermiddagsbladets mange Ord - ikke er afkræftet:
1) at Børnene var i en iskold Lejlighed;
2) at det ene af Børnene kun havde en tynd Klud over sit lille frysende Barnelegeme;
3) og at der ikke fandtes Spor af Mad i Huset.
Nu beder jeg imidlertid "Social-Demokraten" optage en lille Redegørelse fra mig, der føler Harmen over den Behandling, som det virkelig gode Værgeraad, som vi har i denne Kreds, bliver til Del i dette Tilfælde, og da jeg har boet i Lejligheden under Banemands, er jeg ret godt inde i de virkelige Forhold.
Og det er disse:
Mere forsømmelige Forældre skal man lede længe efter.
Hver Dag Kl. 7½ om Morgenen forlod de Hjemmet og vendte altid først tilbage henimod 8½ Aften, og ret jævnlig forlod de saa atter Lejligheden.
Børnene var altsaa overladt til sig selv, og det endda i et iskoldt Rum.
Banemands havde Brænde liggende paa Loftet, men deres Ligegyldighed for Børnene var saa stor, at de ikke lagde i Kakkelovnen.
Det er fremstillet i Eftermiddagshladet, som om der var Senge - men som "Social-Demokraten" har skrevet - var der kun én til Familiens 5 Medlemmer.
Børnene maatte ligge paa Gulvet.
Den ældste Dreng har selv overfor mig meddelt dette.
Og at Børnene gik omtrent nøgne, kan vel ingen bedre end jeg bevidne.
Den Aften, da Værgeraadet kom efter dem, blev de nemlig bragt ned i min Lejlighed, og man maatte da tage Faderens Ulster og Moderens Nederdel for at skjule deres Nøgenhed.
Og maa jeg i denne Forbindelse nævne, at i de sidste 4 Maaneder har Mand og Kone dog tilsammen tjent ca. 35 Kr. om Ugen, saa at der ingen Undskyldning er for, at de lod deres Børn være i den ynkva'rdign Tilstand.
Jeg har ønsket at fremkomme med disse Oplysninger, fordi det har harmet mig at se, hvorledes de Mænd, der vil tage sig af forsømte Børn, kan blive overfusede, og jeg vil - og jeg véd, jeg har mange, der ser paa Sagen som jeg - sige Værgeraadet saavel som "Social-Demokraten" Tak, fordi der blev grebet ind her.
S. Madsen,
Snedker,
Sverigsgade 2 C, St
(Social-Demokraten 14. februar 1915).
Værgeraads-Sagen fra Sverrigsgade.
Banemand har faaet sine Børn tilbage.
Man vil maaske endnu erindre den Værgeraads-Sag, som bragte frem for Offentligheden angaaende en Skibsværftsarbejder Banemands Børn fra Sverigsgade. Værgeraadet havde her med Pastor Frantzen i Spidsen begaaet et brutalt Overgreb, som vi tog kraftig til Genmæle imod, og det synes da ogsaa nu, at Overværgeraadet, af hvilket man ellers ikke kan vente ret meget, er gaaet med os, imod det lokale Værgeraads Afgørelse.
I Søndags har Ranemand og Hustru nemlig faaet deres Børn tilbage, og det skønt der fra forskellige Mennesker, baade inden og udenfor det lokale Værgeraad var gjort store Anstrengelser for at sværte Forældrene sorte og gøre dem til slette Mennesker.
De onde Anslag man imidlertid være prellet af, og selv en Overretsassessor Brun har ikke turdet lage Ansvaret for en fuldstændig Fjernelse af Børnene fra Hjemmet.
Black.
(Folkets Avis - København 17. marts 1915).
Tre Børn, der led Nød
En Værgeraadssag fra Amager.
En bidende Frostdag, sent i Januar, fandt vi 3 Børn omtrent nøgne i en grufuld iskold Lejlighed i Sverigsgade. Samme Aften tog Værgeraadet Affære, og Børnene, der var overladt ene til sig selv uden Klæder og Mad, blev samme Aften fjærnet og foreløbig anbragt paa Vodrofsvejs Optagelseshjem.
Et herværende Eftermiddagsblad Overfald paa Værgeraadsmedlemmerne Pastor Frantzen og Typograf Anton Jensen, og nu meddeler dette Blad, at Børnene er komne tilbage, da "Overværgeraadet er gaaet imod det lokale Værgeraads Afgørelse".
VI skal i den Anledning oplyse, at Overværgeraadet overhovedet ikke har haft noget som helst med denne Sag at gøre, idet Fjernelsen af Børnene var ganske administrativ. At Børnene i Søndags er komne tilbage til deres Forældre er rigtigt, men før dette er sket, er der rigtignok ogsaa skabt en Garanti for, at de vil blive passede, ligesom en Tilsynsværge vil tilse Hjemmet. Endvidere er der sket det, at Børnenes Tøj er bleven løst hjem - ikke ved den Indsamling, som Eftermiddagsbladet foranstaltede, idet den kun indbragte 2 Kr. - men ved Pastor Frantzens og Typograf Jensens Anstrængelser. De to Værgeraadsmedlemmer skaffede 70 Kr. til at indløse de nødvendige Beklædningsgenstande for.
Iøvrigt har Værgeraadet i denne Kreds i mange Tilfælde sørget for at faa Børnene tilbage i Hjemmene, når der vel og mærke var skabt et Grundlag for, at det kunde lade sig gøre.
Og den Advarsel, der ligger i en kortere Fjernelse af Børn fra et forsømmeligt Hjem, har da i mange Tilfælde ogsaa virket godt. Man maa haabe, at den ogsaa vil gøre det her.
(Social-Demokraten 23. marts 1915)
