"Ordensstatslige Tilstande"! "ordnet Samfund"! Saaledes kaldes det "Bestaaende". Saaledes lyder Stikordene, som vore Modstandere til enhver Tid har ved Haanden, naar de skal bevise det nuværende Statssystems Fortræffelighed. i Modsætning til det, vi agter at indføre, og det er da os, der bliver fremstillet som dem, der "omstyrte", vil ruinere hele denne paradisiske Tilstand.
Naar man imidlertid vil se lidt nærmere efter, hvori denne "Orden" bestaar, saa finder man den mest storartede "Uorden", for at bruge en meget mild Betegnelse. Svindlerier en gros, Vekselforfalskninger, storartede Banktyverier, Mordforsøg i Form af Rottingslag og Cellefængsler, Tilfredsstillelse af Spillelidenskaberne ved Lotterier, Sædelighedsforbrydelser udøvet af Professorer og Præster, - saadanne Ting er det "Ordensmændene" har Patent paa at udøve og forsvare.
Blandt "Ordenspartiets" tilladte og beskyttede Institutioner er der en Art. som vi særlig skal beskæftige os med idag, det er de ved Politiets specielle Omsorg eksisterende Danseboder. Der raabes saa meget paa Demoralisationen blandt Tjenestepigerne, den offenlige Prostitutions Tiltagen osv., nuvel, der er Arnestedet for dette, der er de Steder, hvor Uddannelsen til offenlige Fruentimmer finder Sted, der nedlægges Spiren tit alle Udskejelser, som Ungdommen af begge Køn gør sig skyldig i.
Alle I Dydsdragoner, som sukker over de unge Pigers Uanstændighed, alle I Provstinder og Etatsraadsfruer med Eders "praktiske Tjenestepigeskoler" og lignende Palliativmidler, og alle I Husmødre, der jamrer over Eders Tjenestepigers Daarlighed, her har I rig Lejlighed og grundet Anledning til at udøve Eders filantropiske Bestræbelser, hvis det ellers er Eders Alvor at udrette Noget. Ja, det kan sandelig være paa Tide, at der bliver rengjort i disse Augiasstalde, det kunde være paa Tide, at Autoriteterne, som ellers til enhver Tid er paa Færde, hvor der ikke er Brug for dem, til en Forandring en Gang søgte at gøre lidt Gavn og henvendte deres Opmærksomhed paa Tilstanden af samtlige Københavns og Forstæders Danseboder. Naar disse Forhold, som der eksisterer, kom lidt mere for Dagslyset, er det rimeligt nok, at der var adskillige Ting, der faldt ind under diverse Straffelovsparagrafers Omraade.
Man læser under Tiden, at en eller anden Bladneger eller Prins har aflagt Besøg paa Hospitaler, Galehuse, Fattighuse eller lignende Steder, og der bliver da aflagt detaillerede Beretninger herom i Reptiliebladene og naturligvis stødt i Trompet over vedkommende Institutions fortræffelige Indretning osv., ja selv fra Hunde-Internatet var der forleden en af "D.-Telgr."s Negere, der "begik" en lang Beretning om Hundenes "Gøen og Laden", men fra saadanne Fordærvelsesanstalter som Danseboderne, der fremkommer ingen Oplysninger, og det var derfor heldigt, hvis vore Anker her kunde bevirke, at En eller Anden vilde overbevise sig om, hvor berettiget vor Paastand er, naar vi fordrer disse Anstalter ophævede og forbudte hurtigst muligt.
De Træk, der er fælles for dem alle, er i Øvrigt lette at opdage. Raa Slagsmaal saavel mellem Mænd som Kvinder er en af de mest yndede Beskæftigelser ved Siden af den ædle Dansesport, (der i Parentes bemærket bliver udøvet paa en saadan Maade, at en Bournonville vilde græde salte Taarer ved Synet af den Art "Benpoesi"), enhver Dansebod har derfor ogsaa en privilegeret "Udsmider". Drukkenskaben staar paa et meget højt Udviklingstrin, og det ikke mindst for Kvindernes Vedkommende: de frækkeste, mest lascive Ord og Talemaader vinder det største Bifald. Anstændig og pæn Opførsel hos Deltagerne er Noget, som øjeblikkelig bliver Genstand for "Grin". Alt dette er imidlertid kun Smaating, der viser sig for den mest overfladiske Betragter. Men en Smule Eftertanke vil lære En mere. Det er saaledes en Kendsgerning, at det aldeles overvejende Flertal af faldne Kvinder er blevet ødelagte ved Dansebodslivet. Efter Alt, hvad man der kan se og høre, er det en Umulighed for nogen Kvinde at besøge disse Steder uden at hendes moralske og sædelige Begreber bliver aldeles nedbrudte. I de allerfleste Tilfælde er det en Umulighed for hende at løsrive sig fra de Tillokkelser, der for svage Karakterer findes den Slags Fornøjelser, som dyrkes paa disse Steder, og kan hun ikke det, da ve hende! - i Længden bliver Prostitutionen hendes Lod, hvortil hun da bliver besørget ved Politiets velvillige Bistand eller rettere Tvang. Hvis et "ordnet Samfund" ikke skulde have den Pligt, at gøre Sit til, ved Ophævelsen af disse Lastens Huler, at bevare en meget stor Del af sine Medlemmer fra Fordærvelse, da kan det ikke nytte i nogen som helst andre Anliggender at vaase om Samfundets Pligter til at skride ind.
I Samklang med, hvad Danseboder indirekte afgiver til Prostitutionen, staar den Mængde Skuffetyverier og lignende "tiltrækkende" Maader at tilvejebringe Penge paa, som i de senere Aar synes at have vundet udelt Anerkendelse hos en stor Del unge Mennesker. Det er temmelig indlysende, at hvis der ikke eksisterede Steder, hvor Pengene kan saa en saa udstrakt Anvendelse i fordærvelige og tillokkende Anliggender, som paa Danseboderne, hvor den "flotte" Optræden aldrig undlader at gøre sin Virkning, er der ikke Spor af Rimelighed for, at disse Folk var bleven Tyveknægte og Udskud af Samfundet for deres Levetid, (saaledes er jo Konsekvenserne under de nuværende Tilstande), naar de ikke var kommet ind paa denne Skraaplan, der drager saa mange og slemme Følger efter sig.
Vi gad høre, paa hvilken Maade de, der tillader og beskytter Dansebodernes Virksomhed, vil bevise Nytten og Nødvendigheden af samme. Galt er det, naar det ordnede Samfunds Forsvarere skal klare dem over for de mange og grundede Angreb, der fremkommer mod Prostitutionen som Statsinstitution, naar de skal bevise sammes gavnlige Virksomhed, men værre vilde det blive, naar de skulde forsvare Berettigelsen af bestaaende Opklækningsanstalter for Prostitutionens Ofre, ti Meningen er vel ikke at opretholde dem for at sikre hine "frisk" Tilførsel: hvis saa er, da sig det endelig, vi ved da, hvad vi har at rette os efter.
Uagtet alle Danseboderne i København omtrent er af en og samme Surdejg, er der dog en, som særlig fortjener at nævnes, en hvor "Trangen og Frækhed, af Lasten baaret i Dynddaab holdes; hvor Skændsel staar Brud med ormædte Blomster i Haare .."
Det er næmlig det saakaldte "Colosæum", populært: "Klodsen", paa Værnedamsvej. Man gaa blot derind en Gang, man betragte disse Scener og Optrin, der foregaar, i al deres afskrækkende Hæslighed, alle disse Fysionomier, som Skænselen og Lasten har paatrykt sit umiskendelige Stempel, betragte disse unge Piger, der vel næppe har naaet Konfirmationsalderen, ravende beruset frem langs Væggene, udstødende Eder og Forbandelser, og man har da sandelig et Indblik i, hvad der kan tillades opretholdt under vore "moralske" Samfundsforhold, og man vil maaske kunne forstaa, at vi Socialister hurtigst muligt vilde kuldkaste denne og lignende Ordensforanstaltninger, hvis Afgørelsen i Øjeblikket laa i vor Haand.
Det Ovenanførte maa nu vistnok være tilstrækkelig til, at man kan danne sig en Mening om denne Sag. Vi kan formodenlig ikke vente Andet, end at vore Ønsker bliver "en Røst i Ørkenen" hos dem, der har den afgørende Stemme og hvis Indtægter, der muligvis vilde blive Skaar i ved Ophævelsen, men det afholder os ikke fra, ved given Lejlighed at fremdrage Fakta, der nok tilsidst skal tvinge Avtoriteterne til at undersøge disse Forhold. Foreløbig kan vi kun i Humanitetens, Moralens og Menneskelighedens Navn nedlægge en bestemt og energisk Protest imod, at der i det nuværende Samfund bestaar Anstalter, hvis Virksomhed har til Resultat, at fordærve Samfundsmedlemmernes Moralitet og Sædelighedsbegreber i Bund og Grund.
Observator.
(Social-Demokraten 29. juni 1876).
I 1822 omdannede chokoladefabrikant R. T. Kehlet sin ejendom "Rosenlund" på Værnedamsvej til en forlystelseshave. Th. Overskou og A. L. Arnesen skrev i 1836 folkekomedien "Capriosa" hvor en af akterne foregår her. Efter Tivolis åbning i 1843 gik det stærkt tilbage for stedet, og det blev omdannet til danseboden Colosseum. Det lukkede i 1881.
