Anmodning og Forslag til dHrr. Conditore og Trakteurer udenfor Porten.

Flere konditorer og traktører har foranstaltet at der i de pavilloner og traktørsteder der tilhører dem udenfor stadens porte og i de haver der ligger op til disse, nu og da på enkelte af disse steder endog dagligt høres harmonimusik. Ofte i forbindelse med en eller flere omrejsende sangeres stemmer. I hvor meget end de omtalte herrer derved har gjort sig fortjent til publikums påskønnelse, fordi vandreren der higer efter hvile og vederkvægelse hos dem finder endog så mere end han ventede - føde ikke alene for legemet, men også for ånden og hjertet - så tillader indsenderen af dette sig dog at fremsætte det ønske at de omtalte musici og sangere måtte blive godtgjort deres umage på en kunsten hvis repræsentanter disse personer på de ovenfor nævnte steder skulle være, mere værdig og for publikum mindre ubehagelig måde. 

Man anmoder derfor de herrer konditorer og traktører om for fremtiden at afskaffe den uskik at det personale der musicerer hos dem, går omkring med tallerken hos de tilstedeværende gæster der skønt det hedder sig at være frivilligt, dog for at undgå opsigt og at give anledning til andre ubehageligheder, mange gange nødtvungent må gribe i lommen og bidrage til at fylde tallerkenen for at kunne være uforstyrret den øvrige tid af de få øjeblikke der tilbringes på sådanne steder.

Langt bedre ville det uden tvivl være om betalingen for de varer der sælges på sådanne steder, forhøjedes med nogle få skilling over de sædvanlige priser for derved at tilvejebringe et passende lønningsfond for det fornødne musikpersonale. Herved ville sikkert alle parter vinde.

Publikum kunne i forstyrret ro og mag frit for alt besværligt overhæng, overlade sig til den nydelse som sind og legeme kræver. Musikpersonalet ville kunne gøre regning på en mere fast indtægt der nu ikke længere kom til at bero på ofre af en tilsyneladende eller virkelig godgørenhed, og det ville derved anspores til med fordoblet flid at stræbe efter publikums bifald. Og de herrer konditorer og traktører ville derved erhverve sig publikums forøgede yndest.

(Politivennen nr. 1128, Løverdagen, den 12te August 1837. Side 501-502)

Jomfruerne L. Swabe og D. Mejer var blandt de som underholdt med sang og musik på Vesterbro, her Rosenlund. Adresseavisen, 1. august 1837.

En slem Gade paa Vesterbro.

Den lille gade mellem Vesterbros hovedgade og Gammel Kongevej er i en mådelig forfatning, og som oftest i en slem skiden tilstand, men hvad der er endnu værre er, at den endog er farlig at passere. For brolægningen over den under vejen løbende å hviler på noget gammelt tømmer der er meget råddent så a ridende eller kørende er udsat for at falde igennem. Da hans majestæt og andre høje personer undertiden passerer denne vej fra eller til Frederiksberg, håber man at der sørges for at denne mangel snart afhjælpes.

(Politivennen nr. 904, Løverdagen den 27de April 1833, s. 310) 

Uorden paa gammel Kongevei.

Ved at passere Gammel Kongevej har indsenderen heraf adskillige gange været øjenvidne til en uorden som hersker hos en på samme vej boende smed på hjørnet af Gammel Kongevej og det lille stræde som løber til Vesterbro. Han udstiller nemlig på vejen en del såvel nye som gamle vogne, og spærrer ikke alene derved en del af vejen, men tillige er der ved den megen støjen, hamren og filen på disse vogne, flere såvel ridende som kørende der har haft megen ulejlighed med at få deres heste fordi, ja endog familier har været i stor angst for at komme til skade som også meget let kan ske. Da nu nævnte smed skal have en temmelig stor gårdsplads, og man ikke tror det er ham så lidt som nogen anden tilladt at spærre vejen, så var det at ønske at dette ved høje ansvarshavendes medvirken måtte blive forandret, såvel som også at den store port hos samme smed ikke måtte stå så vidt åben da der fra hans værksted kommer mange ildgnister der ligeledes kunne forårsage flere ubehageligheder.

(Politivennen nr. 801, Løverdagen den 7de Mai 1831, s. 323-324)

Svar paa det, som synes underligt.

Jeg ynder ikke at være deltager i nogen handling eller handel der ikke ligefrem fører redeligheds stempel. Jeg finder det derfor passende i anledning af det i Politivennen nr. 6944 indrykkede stykke angående chokoladeudsalget i Pilestræde nr. 98 at gøre almenheden opmærksom på følgende:

1. Der er i København kun en chokoladefabrikant ved navn Kehlet, og denne er undertegnede Reimer Timotheus Kehlet. Mit udsalg er på hjørnet af Gothersgade og Store Grønnegade nr. 343 i stuen til højre, og min fabrik på gården Rosenlund ved Værnedamsvej.
2. Jeg R. T. Kehlet hverken har, har haft eller vil nogensinde have mindste andel i chokoladeudsalget i Pilestræde nr. 98 i stuen. Da flere har stået i den formening at det var mit udsalg, så berigtiges det herved. Hvorimod jeg skylder de mange der såvel i Gothersgade som på Rosenlund forrige sommer beærede mig med deres besøg, megen tak med forsikring om at jeg altid ved redelig og rimelig adfærd vil stræbe at vinde mine medmenneskers tillid.

Ærbødigst
R. T. Kehlet
Kongelig privilegeret chokoladefabrikant.

(Politivennen nr. 696, Løverdagen den 2den Maj 1829, s. 285-286) 

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er svar på en artikel i nr. 694, 18. april 1829.

Bøn paa Værnedamsveien.

Varnedamsvej er i en så slet tilstand at den er meget slem at befare i regnvejr. Grøfterne på venstre hånd fra Frederiksberg Alle står fulde af mudder og grønslimet vand som giver en afskyelig lugt, og er desuden farlige for børn såvel som voksne der i mørke passerer denne vej. Rendestenen på den anden side er ikke meget bedre. Da denne vej benyttes meget af spadserende som ikke skøtter om at passere den stinkende Vetserbros skarpstenede fortove, så var det at ønske at den endnu i sommer må få en nødvendig forbedring.

(Politivennen nr. 504. Løverdagen den 27de August 1825, s. 9971)

Vejen til Frederiksberg ad Vesterbroe

(Indsendt)

Skønt det falder fremmede svært at rose noget dansk, har jeg dog hørt adskillige tilstå at turen fra Københavns Vesterport til Frederiksberg på meget få steder ville finde sin lige. Vel at mærke hvis alleen og dens behageligheder nåede lige til de fra glaciet anlagte to sidealleer. Denne så naturlige anmærkning vil formodentlig de fleste gående have grund til at anføre, især vores så tyndsålede damer, for længe siden og måske hver gang, i det mindste på hjemvejen. 

Turen fra Københavns Vesterport til Frederiksberg finder på meget få steder sin lige, vel at mærke hvis alleen og dens behageligheder nåede lige til de fra glaciet anlagte to sidealleer. (H. G. F. Holm. Formentlig o. 1830). Landskabet præges af landsteder som Rolighed og Godthåb - som findes den dag i dag, nu pakket ind af storbyen.

Vel kan enhver som vil undgå Vesterbros små toppede fortovssten og de så ubehagelige op- og nedgange uden for hver af dens mange slagter og andre porte ved at gå Værnedamsvej og Gl. Kongevej. Men det fødderne kunne vinde ved det, tabes dobbelt ved at få både øjne og klæder fordærvet af den uhyre støv som kørende og ridende Jacober bestandigt opjager der og som gement af mangel på træk ligesom bliver stående på sidstnævnte vej. Det var derfor ønskeligt om et lignende fortov som det der nu haves i Kronprinsessegade langs med haven, jo før desto bedre måtte anlægges på begge sider af ovennævnte til alle tider så stærkt passerede bro.

(Politivennen nr. 21, Løverdagen den 25 maj 1816, s.  313-314)

Redacteurens Anmærkning

Over 10 år senere er der åbenbart stadig ikke gjort noget ved det, hvis man skal tro artiklen
"Vejen over Vesterfælled og Enghaven." Politivennen nr. 772, lørdag den 16. oktober 1830, s 661-663

Om Vejene til Frederiksberg

(Efter indsendt)

For spadserende til og Frederiksberg er det en bekvemmelighed at kunne undgå den stinkende og trættende Vesterbro ved at benytte sig af Gammel Kongevej. Men for derfra at komme til Alleen, må man passere et stykke vej, som er belagt med spidse og slet nedstampede sten. Vel er ved siden af dette stykke til dels en smal, og som oftest smudsig jordvej, men denne benyttes hele tiden af vogne, så de gående må tage til takke med stenvejen, hvilket kuskene finder så slet, at de gerne vil skåne deres heste for den. 

Anmelderen tror at der med ubetydelige bekostning kunne gøres en bekvemmere passage både for kørende og gående. Måske det også var at håbe, at vedkommende ville lade denne hovedstadens betydeligste spadseregang forskønne ved over Trommesalen at lade anlægge en sådan alle for fodgængere, som der allerede er fra porten til accisseboden, og på Gammel Kongevej, hvor måske pladsen ikke tillod at afsondre vej for gående, at plante træer som engang med tiden kunne give skygge.

(Politivennen nr. 383, 24.august 1805, side 6089-6091)

Nutidens mennesker vil have meget svært  ved at genkende beskrivelsen fra artiklen. Her et kig ned ad Vesterbrogade mod Rådhuspladsen, se tårnet i baggrunden, som markerer hvad der på Politivennens tid var Vesterport. Vejen er i den grad blevet mere fremkommelig ... eller hvad?

Redacteurens Anmærkning

På et kort fra Stadsarkivets base fra 1741 kan man se at Gammel Kongevej og Frederiksberg er forbundet ved Værnedamsvej. Det er formentlig denne vej som er omtalt i artiklen. Om Gammel Kongevej skrev Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 60, 9. maj 1807, spalte 953.