Vejen til Frederiksberg ad Vesterbroe

(Indsendt)

Skønt det falder fremmede svært at rose noget dansk, har jeg dog hørt adskillige tilstå at turen fra Københavns Vesterport til Frederiksberg på meget få steder ville finde sin lige. Vel at mærke hvis alleen og dens behageligheder nåede lige til de fra glaciet anlagte to sidealleer. Denne så naturlige anmærkning vil formodentlig de fleste gående have grund til at anføre, især vores så tyndsålede damer, for længe siden og måske hver gang, i det mindste på hjemvejen. 

Turen fra Københavns Vesterport til Frederiksberg finder på meget få steder sin lige, vel at mærke hvis alleen og dens behageligheder nåede lige til de fra glaciet anlagte to sidealleer. (H. G. F. Holm. Formentlig o. 1830). Landskabet præges af landsteder som Rolighed og Godthåb - som findes den dag i dag, nu pakket ind af storbyen.

Vel kan enhver som vil undgå Vesterbros små toppede fortovssten og de så ubehagelige op- og nedgange uden for hver af dens mange slagter og andre porte ved at gå Værnedamsvej og Gl. Kongevej. Men det fødderne kunne vinde ved det, tabes dobbelt ved at få både øjne og klæder fordærvet af den uhyre støv som kørende og ridende Jacober bestandigt opjager der og som gement af mangel på træk ligesom bliver stående på sidstnævnte vej. Det var derfor ønskeligt om et lignende fortov som det der nu haves i Kronprinsessegade langs med haven, jo før desto bedre måtte anlægges på begge sider af ovennævnte til alle tider så stærkt passerede bro.

(Politivennen nr. 21, Løverdagen den 25 maj 1816, s.  313-314)

Redacteurens Anmærkning

Over 10 år senere er der åbenbart stadig ikke gjort noget ved det, hvis man skal tro artiklen
"Vejen over Vesterfælled og Enghaven." Politivennen nr. 772, lørdag den 16. oktober 1830, s 661-663