Voldsom Kritik over Forholdene paa Sabroes Børnehjem
Forstanderinden afskediget.
Socialdemokraten, Møller P. Hermansen, Klejstrup, har paa de jyske Husmænds Sendemandsmøde i Aarhus, rettet en skarp Kritik over Forholdene paa Sabroes Børnehjem ved Skive.
Det er Forstanderinden, Frk Guillaume og Hjemmets Formand, Folketingsmand H. P. Hansen, Kritiken er rettet mod.
Hvad Forstanderinden. Frk. Guillaume angaar, skal hun paa forskellige Maader have mishandlet Børnene baade med Prygl og ved at overhælde dem med koldt Vand
Kritiken af Folketingsmandens Forhold til Hjemmet bestaar deri, at han for det første skal have forsagt at tilsløre Forholdene. og dernæst have givet Frk. Guillaume Ordre til, saafremt en 5 Aars Dreng, der var lidt vanskelig, atter forsaa sig, da at give ham en saadan Omgang Klø med et Spanskrør, at han ikke i den første Uge derefter kunde sidde paa en Stol.
Desuden var Forstanderinden Morfinist og havde to Gange været indlagt paa Sindssygeanstalt.
Formaalet med Meller Hermansens Kritik af Forholdene var at faa Folketingsmand H. P. Hansen afsat som Formand for Hjemmets Bestyrelse, hvori bl. a Læge Arnold Møller og Enkefru Thyra Sabroe.
Forstanderinden Frk Guillaume er forøvrigt allerede afsat, og - efter hvad Dr. Arnold Møller oplyser, uden nogensomhelst Medvirkning udefra efter en Bestemmelse taget af Hjemmets Bestyrelse.
Angaaende Angrebet paa Folketingsmand H. P Hansen, udtaler Dr. Arnold Møller for øvrigt, at disse er den rene Daarskab.
(Folkets Avis - København 16. november 1922)
Et stærkt Angreb paa Sabroes Børnehjem,
En Forstanderindes uheldige Optræden.
Paa de jyske Husmænds Sendemandsmøde i Gaar i Aarhus stod Møller Hermansen frem og rettede et meget stærkt Angreb paa Ledelsen af Sabroes Børnehjem i Skive, idet han paastod, at Forstanderinden, Frk. Guillaume, havde mishandlet en Del af Hjemmets 27 Børn med Prygl og Stokkeslag og have anvendt en Straf, der bestod i at klæde Børnene nøgne og overhælde dem med koldt Vand.
Hermansen fortsatte med at oplyse, at Forstanderinden nu var fjærnet, men han krævede ogsaa, at Formanden, Folketingsmand H. P. Hansen, Mariager, blev fjærnet.
Vor Hovedstadskorrespondent har henvendt sig til H. P. Hansen og denne har givet en Række Oplysninger, hvorat Iremgaar, at Bestyrelsen, der bestaar af Enkefru Thyra Sabroe og Læge Arnold Møller, valgte af Indsamlingskomiteen, samt Sparekassedirektør Siboni og Sadelmager Gerese i Skive, der ligesom Hansen er valgte af Skive Byraad, har holdt et Møde den 22. Oktober for at behandle en fremkommen Klage. Efter Anmodning deltog Formanden for det stedlige Værgeraad, Dommer Hastrup, i Mødet, og han foretog en Afhøring saavel af Forstanderinden som af en ung Pige, det har tjent paa Hjemmet fra Maj til Oktober i Aar, og som havde fortalt, at Forholdene var uheldige.
Bestyrelsesmødet endte med, at man alvorligt misbilligede Forstanderindens Optræden, og i et Byraadsmøde den næste Dag blev der under den samlede Presses Nærværelse gjort udførligt Rede for Sagen.
H. P. Hansen fortsætter med at sige:
Ved Indvielsen i sin Tid udtalte jeg, at Arbejderpartiet herefter staar Vagt om dette Børnehjem, og det var derfor naturligt, at ogsaa Arbejderpartiets Forretningsudvalg i Skive fik Lejlighed til at udtale sig. Dette skete i et Møde den 28. Oktober, og her fremsattes Ønsket om, at Forstanderinden traadte tilbage for Fredens Skyld og for at Tilliden til Hjemmet kunde befæstes. Formanden for den kommunale Tjenestemandsorganisation udtalte, at han havde bragt i Erfaring, at Forstanderinden selv agtede at søge sin Afsked. Dette bekræftede sig; hun indgav sin Afskedsbegæring og er fratraadt.
Naar Hermansen siger, at jeg har nægtet at træde tilbage som Formand for Hjemmets Bestyrelse, da kender jeg absolut intet hertil. Fra Bestyrelsens, Byraadets eller Arbejderpartiels Side foreligger der hverken Ønsker eller Krav i saa Henseende, og det er vel nok de mest kompetente med Hensyn til dette Spørgsmaal.
Fra alle Sider har man fremhævet den afgaaende Forstanderinde som en Kvinde, der med Hensyn til Orden. Kærlighed og Flid ragede højt op over de allerfleste. Det er mit Indtryk, at hun, der er 44 Aar, har været overbebyrdet med Arbejde, og derfor er bleven angrebet af Nervøsitet. De paaklagede Forhold, der selvfølgelig er utilstedelige, tyder derpaa.
Hvad iøvrigt angaar Hermansens Angreb og Krav om at faa Formanden fjærnet hævder Hansen, at det næppe skyldes rent ædle Motiver, og han føjer til at have haft Sammenstød med Hermansen paa helt andre Omraader tidligere.
Læge Arnold Møller bekræfter i Dag overfor "København", at Forholdet har været spændt mellem de to Mænd. Hr. Møller betegner iøvrigt Hermansens Anklage mod H. P. Hansen som Daarskab.
(Vestsjællands Social-Demokrat (Slagelse) 16. november 1922)
Hermansens Angreb.
Det voldsomme Angreb, som Møller Hermansen førte frem i Aarhus i Gaar, kom ikke uventet. Hermansen er paa en Maade P. Sabroes Arvtager, og det var til ham, Socialdemokraterne i Rødding henvendte sig, da de ikke fandt Ørenlyd for deres Klager ved Henvendelse til Partifælle H. P. Hansen i Skive.
Møller Hermansens Fremstilling af Sagen er ikke helt korrekt. Han gør sig skyldig i adskillige Overdrivelser, hvilket synes ufornødent, thi de paaklagede Forhold er i sig selv graverende nok, selv om man lægger Frøken Guilliams egen Forklaring til Grund. Naar alt kommer til alt, er det dog hende, der kan give den paalideligste Oplysning. Frøken Guilliam har overfor Dommerfuldmægtig Hastrup erkendt følgende:
Punkt 1: "Drengen Willy, 5 Aar gl., havde en Gang i Sommer svinet tit paa W. C. Han havde taget en lille Pige med derind og trukket Benklæderne af hende. Frøkenen straffede ham ved at tildele ham 2 a 3 Slag med en ganske tynd, ca. 1 Alen lang Bambusstok. Han kom ikke af Benklæderne. Der var Striber paa Bagen efter Slagene!"
- I Klagen staar der, at Frøkenen trak Drengen af Benklæderne og slog ham med ½ Tomme tyk Spanskrør ned ad Bagen og Benene, saalænge hun orkede og med al sin Kraft.
- Da 2 Mænd fra Rødding klagede til H. P. Hansen over denne Mishandling svarede Folketingsmanden :
"Jeg har givet Ordre til, at hvis Willy igen forser sig paa samme Maade, at Forstanderinden da trækker ham af Bukserne og prygler ham med et Spanskrør eller et Ris, saaledes at han ikke kan sidde paa Enden de første 8 Dage efter, men lægges i Seng, til han kommer sig!"
løvrigt udtalte H. P. Hansen, at Drengen er abnorm!
- Overfor Byraadet har H. P. Hansen imidlertid forklaret følgende :
Det var os ikke klart om Drengens Unoder stammede fra slet Selskab i københavnske Baggaarde eller fra sygelig Perversitet. I første Tilfælde maatte en god Dragt Prygl være probat, men i sidste Fald bliver det vel nødvendigt at sende Drengen til en Abnormanstalt!
Heraf ses det, at Børnehjemmets nærmeste Tilsyn ikke absolut forkaster Prygl som Straf. Dette maa selvfølgeligt tages i Betragtning ved en retfærdig Bedømmelse af Bestyrerindens Adfærd.
Petrea Jørgensen forklarer, at hun opholdt sig paa Tørrepladsen, da Willy blev straffet. Derfra saa hun, at Frøkenen slog Drengen. Hun har kun set det denne ene Gang.
Pigen Frøken Anna forklarer, at hun saa 7 a 8 røde Striber paa Willys Laar, da ham kom i Seng om Aftenen.
Punkt 2: I Klagen anføres, at da den 3-aarige Ruth ikke vilde spise Kærnevælling, trak Frøkenen hende af Benklæderne og slog hende, alt hvad hun kunde. Derpaa lagde Frøkenen Barnet paa Køkkenbordet og slog hende flere Gange med knyttet Haand i Hovedet. Tilsidst kom hun op i Badekarret, hvor hun fik koldt Vand ned over sig.
- Ved Afhøringen benægtede Frøkenen at have slaaet Ruth. Barnet var snavset af Maden og kom derfor i Badekarret, men hun fik tempereret Vand over sig.
Petrea Jørgensen forklarer, at Anna har fortalt hende det, selv saa hun det ikke.
Anna vidner, at Ruth var meget stædig, meget ofte gjorde hun Modstand mod at spise. En Dag Ruth ikke vilde spise slog Frøkenen hende, saa hendes Næse sprang op at bløde.
Punkt 3: Klagen beretter: "En Dag, da det mindste Hold Børn, der er 5 a 6 Aar, ikke efter Frøkenens Mening hurtig nok blev færdig med at spise, tog hun et Kosteskaft og svang det, saa det susede i Luften og slog med af sin Kraft med dette Børnene i Ansigtet, særlig over Munden, saa Blodet flød ud af Munden paa flere af Børnene."
Frøkenen benægter bestemt at have gjort dette. Hun har kun spøgende truet Børnene med et Kosteskaft.
- Petrea Jørgensen vidner: "Hun har en Gang i September Maaned d. A. set Frøkenen tage et Kosteskaft og med dette støde efter Børnene. Hun ramte ogsaa et Par paa Munden, saaledes at Læberne var ophovnede."
Paa Mødet i Aarhus berettede Møller Hermansen:
"Den unge Pige (d. e. Petrea Jørgensen) føler sig forurettet ved i Bladene at se en Erklæring om, at Klagen kun er delvis berettiget. Hun skriver i et Brev til os forleden, at hun føler sig beskæmmet. Hun hævder, at hvert eneste Klagepunkt er sandt, og hun kan ikke tie stille. Bestyrerinden sled tre Spanskrør op paa Børnene i den Tid (5 Maaneder) Pigen var paa Hjemmet."
- Nærværende Punkt beviser dog tydeligt nok, at Klagen kun delvis er berettiget. Thi selve Klagerinden har jo ikke kunnet fastholde den drastiske Skildring i Klagen. Det er den Slags famøse Overdrivelser, der gør det lidt vanskeligt at fæste fuld Tillid til Klagens øvrige Indhold.
Iøvrigt er ingen Overdrivelser i denne Sag nødvendige. Bestyrerindens egne Indrømmelser er tilstrækkelige.
- Der er 8 Klagepunkter. Vi antager at de tre, som vi har anført, giver et fuldgyldigt Billede af Forholdene.
- Møller Hermansen anførte i sin Tale, at H. P. Hansen overfor Skive Byraad har forklaret, at Mishandlingerne navnlig er forekomne i September Maaned. Hermansen erklærede, at han var bekendt med, at Mishandlingerne havde fundet Sted i et betydeligt længere Tidsrum. Hertil ønsker vi at bemærke følgende :
a) Petrea Jørgensen har i Afhøringen erklæret, at de fleste af de Begivenheder hun har omtalt, og som findes omhandlet i Klagen, har fundet Sted i Løbet af September Maaned.
b) Fru Henrichsen Aarø, som tjente paa Hjemmet hele Aaret 1920, udtaler ved Afhøringen, at hun aldrig lagde Mærke til at Frøkenen var ond ved Børnene. Hun har aldrig set Frøkenen bruge Spanskrør. Heller ikke at Børnene kom i koldt Bad!
c) Petrea Jørgensen forklarer, at de smaa Børn holdt af Frøkenen, og om disses Behandling kan hun intet ufordelagtigt sige.
d) Anna, som har tjent paa Hjemmet i 1 ½ Aar, udtaler, at hun syntes Frøkenen slog for ofte, men "hun har sjældent selv set det, da hun oftest var i Køkkenet!"
- Efter samtlige de foreliggende Oplysninger kan man danne sig følgende Billede: Saalænge Børnetallet var ringe, gik alt godt. Efterhaanden som Børnetallet vokser, faar Bestyrerinden mindre Tid at ofre paa hvert enkelt Barn, og deraf opstaar Vanskelighederne ; thi skal Pryglestraf undgaas, maa andre Midler træde i Stedet, og det er allesammen Midler, der kræver baade Tid og Taalmodighed! Knap Tid og stigende Nervøsitet har da faaet Bestyrerinden til stedse hyppigere at ty til "den hurtige Retsforfølgning". Der synes saaledes at være adskilligt, der taler til Undskyldning for Frøken Guilliam eller i det mindste til Forklaring af den uheldige Udvikling, som det tog med Børnehjemmets Ledelse.
- - -
Nu bagefter oplyses det, at Frk. G. har haft en mindre heldig Løbebane før hun kom til Skive. Hun har i sin Tid været lidende af Tuberkulose, og været indlagt paa Nerveklinik osv. Nu er det til ingen Nytte at rippe op i Frøkenens Forhistorie, men hendes Konstitution har altsaa ikke været stærk. Dette maa vel ogsaa tjene til hendes Forsvar. Hun spændte sig selv altfor haardt for, hun stillede store Krav til sig selv, saa brast det for hende, og saa tyede hun til de Straffemetoder, som ikke hører hjemme paa et moderne Børnehjem. H. P. Hansen har vistnok Ret, naar han siger, at Ledelsen af vore Børnehjem er et Spørgsmaal om Penge! Ja, havde man givet Frøken Guilliam mere Medhjælp, saa var det vel ikke gaaet saa galt. Selv forlangte hun det mindst mulige. Hendes Fordringer var meget beskedne. Hun satte en Ære i, at Driften blev økonomisk forsvarlig. Alligevel skinnede baade Børn og Hjem af Properhed. Og H. P. Hansen styrkede hende i Sparsommeligheden Kommunens Byrder af Hjemmet maatte nødigt blive for store.
- Frøken G. har nu mistet sin Plads. Hun er straffet haardt, fordi hun overvurderede sine egne Kræfter. Men hun et ikke ene om Ansvaret. Sabroe-Børnehjemsbestyrelsen deler Ansvaret med hende. Baade Formanden og den øvrige Bestyrelse. Det er ikke rigtigt at vælte hele Ansvaret over paa Formanden H. P. Hansen alene. Hvis Bestyrelsen ellers har Forstand paa Ledelsen af Børnehjem, var det dens Pligt, at give Hjemmet det fornødne Personale. 27 Børn, hvoraf "mange er meget vanskelige", som det hedder i Afhøringen, er det ikke Legeværk for en Kvinde at være Plejemoder for. Det burde Bestyrelsen have forstaaet. Det er ingen Sukces hverken for Dr. Møller eller for Fru Sabroe, hvad her er passeret. Vi tror at en Bestyrelse af jævne Skiveborgere kunde have gjort det bedre. Disse fremmede Mennesker kan jo alligevel ikke magte Tilsynet med Sabroes Børnehjem i Skive.
- Det er bemærkelsesværdigt, at det der til syvende og sidst gør Stillingen uholdbar for Frk. Guilliam slet ikke er hendes Ledelse af Sabroes Børnehjem, men hendes Fortid. Hun har fra den første Dag været ukvalificeret til Pladsen. Men hele Sabroe-Bestyrelsen omgærdede hende med Roser og indestod for hendes Duelighed. Hvordan er det gaaet til? Har Bestyrelsen ikke vidst Besked? Saa sent som den 22. Oktober 1922 nøjes Bestyrelsen med at tildele hende en Irettesættelse, men indstiller samtidig til Byraadet, at "Børnehjemmets Drift fortsættes med den samme Forstanderinde som hidtil, idet vi mener at have tilstrækkelige Kauteler for, at det i Fremtiden vil gaa, saaledes som det bør gaa". Saadan lyder Protokoltilførslen efter at alle Petrea Jørgensens Klager var bleven undersøgte.
Denne Indstilling tog Byraadet dog ikke til Følge. Det blev forlangt, at der straks skulde ansættes en uddannet Medhjælper som Plejemoder for de større Børn. H. P. Hansen lovede at dette Krav skulde blive imødekommet. Det er en dyb Svaghed i Børnehjemmets Ledelse, at den staar splittet i sit Syn paa Straffemetoderne.
Medens H. P. Hansen forsvarer Anvendelse af Riset, forkastes Pryglestraf af Thyra Sabroe. Hun brød højtideligt Bambusrøret itu i Børnenes Nærværelse og sagde til Frk. Guilliam: "Paa Sabroes Børnehjem maa der ikke prygles!" Nej, det stemmer jo ikke med SSbroes Tankegang at bruge legemlig Revselse. Hvor vilde han ikke have tordnet og buldret mod H. P. Hansen, om han var bleven Vidne til disse Optrin.
Men saadanne Spørgsmaal burde Børnehjemsbestyrelsen haft paa det klare før Driften begyndte.
Nu staar der to hinanden stik modstridende Anskuelser og kæmper om Overtaget i Bestyrelsen for Børnehjemmet.
- For et Par Maaneder siden besøgte jeg Børnehjemmet sammen med Formanden. Vi gik rundt i alle Stuer og Rum baade oppe og nede. Det var pænt og propert allevegne. De større Børn legede paa Pladsen og de mindre var sysselsat i Stuerne. Alle saa sunde og velfornøjede ud. Jeg bemærkede ikke et eneste sky Blik, hvor Bestyrerinden kom frem.
Og Formanden H. P. Hansen var øjensynligt Børnenes gode Ven.
Den bøse Herre fra Vælgermøderne var fuldstændig strøget af ham. Jeg tænkte, at hernede paa Hjemmet kom vist den rigtige H. P. Hansen frem.
Her havde H. P. Hansen et lille Kongerige, hvor han regerede enevældigt.
Man spurgte mig, om jeg havde noget at kritisere. Jeg svarede: "Ja, det Stueur dér er gaaet i Staal" Det var det eneste, jeg kunde finde.
Den sidste Maaneds Begivenheder har kørt hele Hjemmet fast. Det er nødvendigt at begynde forfra med en Overvejelse af Principperne for Hjemmets Drift. Vi maa have fuld Klarhed over Fejlene for at kunne faa dem afhjulpet. Der behøves ingen Rabalder, ingen Overdrivelse, men en rolig bedømmelse, der afstemmer Tingene i det rette Forhold. Ellers kører Hjemmet fast igen! Uret gaar i staa!
r
(Skive Folkeblad 16. november 1922
Sabroes Børnehjem.
Bestyrelsen har ikke magtet Opgaven.
Ved en Indsamling, som blev foretaget efter Folketingsmand P. Sabroes Død for at skabe et Minde om hans Arbejde for ulykkeligt stillede Børn, indkom et Beløb paa ca. 38,000 Kr.
Disse Penge kaldes Sabroe-Fonden.Til at varetage Anvendelsen af Sabroe-Fonden blev valgt en Komité bestaaende af Læge Arnold Møller, Borgmester Viggo Christensen, fhv. Folketingsmand Marott, Enkefru Camilla Nielsen og Enkefru Thyra Sabroe! Skive Byraads Møde den 22. Januar 1917 vedtoges det med Tak at modtage Sabroefonden til Opførelse af et Børnehjem i Skive. Hjemmet skulde være til højst 25 Børn, og Omkostningerne ved Driften skulde Kommunen betale.
Hjemmet kom til at koste mellem 70 og 80 Tusind Kr.
I Driftsaaret 1921-22 var der et Underskud paa 3485 Kr., hvoraf dog 3100 Kr. forventes refunderet af Statskassen. 24 Børn regnes for fuld Belægning, men i Sommer har der været 27 Børn paa Hjemmet. Forstanderindens Løn i Driftsaaret var 1133 Kr. Der er opført Løn til to Piger, - den ene faar 40 og den anden faar 60 Kr. om Maaneden. Børnenes Forplejning (Kost) har i Driftsaaret medført en Udgift af 74 Øre pr. Barn pr. Dag, hvilket vidner om god Økonomi.
Børnehjemmets Vedtægt.
Skive Byraad har godkendt følgende Regler for Børnehjemmets Bestyrelse :
a) Bestyrelsen bestaar af 2 Medlemmer valgt af Sabroe-Komiteen og 3 Medlemmer valgt af Skive Byraad. Denne Bestyrelse vælger Formand og Næstformand. Disse to danner et Forretningsudvalg, som forestaar den daglige Ledelse af Børnehjemmet. Regnskabet føres af Kommunekontoret.
- Sabroe-Komiteen har valgt Læge Arnold Møller og Fru Thyra Sabroe, og Byraadets Repræsentanter er for Tiden H. P. Hansen (Formand), Siboni (Næstformand) og Geneser.
Da Geneser blev valgt tog H. P. Hansen Ordet og indprentede ham nøje, at han intet havde med den daglige Ledelse at gøre. Denne sorterede udelukkende under Forretningsudvalget.
b) Bestyrelsen holder ordinært et Møde om Anret! Her forelægges Regnskab og Overslag. Endvidere afholdes Møde, naar 2 af Bestyrelsens Medlemmer begærer det.
c) Forstanderinden antages af Byraadet efter den samlede Bestyrelses Indstilling. Tyende og anden Medhjælp antages af Forretningsudvalget.
d) Naar de nulevende Medlemmer af Sabroe-Komiteen ikke mere lever eller frivilligt udtræder af Komiteen, gaar den hele Ledelse over til Skive Byraad.
Da Pladsen blev besat.
Den 22. November 1919 holdt Bestyrelsen Møde i Skive. Der var indkommet en Del Ansøgninger om Pladsen som Forstanderinde paa Børnehjemmet. Tre af Ansøgerne havde Dagen forud præsenteret sig for Læge Arnold Møller, Fru Camilla Nielsen og H. P. Hansen. De tre Damer blev udspurgt om deres Forhold og KvaIifikationer, Lønfordringer m. m. De tre Bestyrelsesmedlemmer blev enige om at indstille Frøken Guilliam til Pladsen. Hun havde særdeles fine Anbefalinger og var 40 Aar gl.
Frøken G. var den Gang ansat paa Sindssygeanstalten ved Sorø.
Efter de Oplysninger, som nu foreligger om Frøkenens Fortid, forbløffes man en Smule over de fine Anbefalinger. Er saadanne Skrivelser da slet intet værd! Nej, det er de ikke! Mange Anbefalinger har det paa samme Maade, som den berømte Erklæring angaaende Landmandsbanken. Der staar maaske ikke et eneste usandt Ord i hele Løgnedokumentet, - naar det læses rigtigt! Men Godtfolk læser, som de har Forstand til! De mindre kloge bliver snydt. Det vilde maaske ikke være af Vejen at tage disse Anbefalinger frem paany for at se, hvad der ikke staar i dem!
I næste Omgang vil Skive Byraad sikkert ikke lade sig nøje med Bestyrelsens Indstilling. Tilliden til den gamle Bestyrelse har faaet et slemt Grundskud.
Brydninger i Socialdemokratiet
Saavidt vides har Møller Hermansen ikke foretaget nogen selvstændig Undersøgelse af Forboldene paa Sabroes Børnehjem. Derimod gav han straks Hr. Stauning Underretning. Hans Klage gik Partivejen! Det var Hr. Stauning, der foranledigede Bestyrelsesmødet i Skive den 22. Oktbr. Læge Arnold Møller bekræfter det i sine Udtalelser til Bladene.
- Endnu saa sent som 10. September d. A. skrev Forretningsudvalget (H. P. Hansen og Siboni) i en Indberetning til Byraadet :
"Børnehjemmet nyder, efter Forretningsudvalgets Opfattelse, et godt Omdømme mellem Byens Befolkning, hvilket de Gaver, Hjemmet modtager, viser, og Forstanderinden har tilfulde opfyldt de Forventninger, Bestyrelsen nærede til hende ved hendes Ansættelse"!
Naar Udvalget havde denne Opfattelse, er det forklarligt, at H P. Hansen afviste den Klage, som indløb nogle Uger senere. H. P. Hansen har som bekendt sin egen Maade at afvise Folk paa. Det gaar med Tju og Bang!
For Byens Folk, der kender H. P., er det jo lige fedt, men Partifællerne i Rødding forstod desværre ikke Spøg.
Møller Jørgensen blev ligefrem fornærmet, da H P. kaldte hans Datter "en beskidt Tøs". Oversat paa dansk betyder det: "den rare Pige"!
Den rare Petrea havde imidlertid nøjere Kendskab til Børnehjemmet end hele Sabroe-Komiteen og Byraadet tilsammen. Og da H. P. Hansen ikke vilde høre paa hende, blev Sagen altsaa sendt til Hr. Stauning med Møller Hermansen som Mellemmand. Saa blev H. P. stævnet for Tribunalet. Stauning vilde jo vide, om Hermansens Klage var rigtig.
Her erklærede H. P., at det var Fabel og Digt altsammen, hvad der stod i Klagen. Imidlertid blev han dog nødt til at sammenkalde Bestyrelsen. Resultatet af Undersøgelsen er kendt. Men efter Byraadsmødet den 1. Oktober blev der Uro i Partiet. Arbejderpartiets Fællesudvalg indkaldte til Møde paa Royal den 28. Oktober. Man anmodede H. P. Hansen om at møde og gøre nærmere Rede for Sammenhængen. Det lykkedes ikke H. P. at besværge Stormen. Partiet krævede et Offer. Man gik dog ikke i Rette med de egentlige ansvarlige. I saadan en Tid springer man helst over, hvor Gærdet er lavest.
I Stedet for at vende Harmen mod den uduelige Bestyrelse eller mod det forkerte System, krævede Mødet Forstanderindens Hoved paa et Fad. Partimødet fastholdt sin forudfattede Mening og brød sig ikke om Bestyrelsens Indstilling.
H. P. Hansen har offentligt meddelt, at Politibetjent Poulsen i Partimødet paatog sig at skaffe en Opsigelse fra Forstanderinden. Dagen efter bad Frk. Guiliam ganske rigtigt om Lov til at fratræde sin Stilling den 1. November. H. P. Hansen modtog Opsigelsen, men bad hende om at blive i Pladsen, indtil Bestyrelsen fandt en anden Forstanderinde og i det mindste til 1. December. Dette lovede hun. Imidlertid var der bleven Uro om Sagen i København. Statens Tilsynsførende med Børnehjemmene Hr. Eskesen begærede af H. P. Hansen, at Frøkenen skulde fjernes uden Ophold. Ikke en Gang til 1. December vilde man taale hende. Og hun faar aldrig mere Plads paa noget Børnehjem.
Derimod har vi ikke hørt noget om, at den ansvarlige Ledelse for Børnehjemmet tænker paa at forsvinde. De synes maaske allesammen, at de har gjort deres Sager godt!
Baade Arnold Møller og Thyra Sabroe har udtalt sig til Københavnerpressen. Herom henviser vi til Artikler andet Steds i Bladet.
r.
(Skive Folkeblad 17. november 1922
Hvad der glemmes.
Ved Indvielsen af Sabroes Børnehjem d. 29. August 1920 sagde H. P. Hansen følgende Ord, som desværre ikke blev til Virkelighed:
Det er Sabroes uvisnelige Hæder at han førte Børnesagen ind i et nyt Leje, saaledes at Offentligheden fik Kontrol med Landets Børnehjem.
Vi har faaet nok af de "selvejende Børnehjem", som slaas med Fattigdom, og som har en Bestyrelse til at holde Kritik og Kontrol paa Afstand.
Vore Børnehjem skal ligge i det klare Dagslys, og de skal staa under Borgernes Beskyttelse.
Dette Børnehjem ejes af Skive Kommune og I Borgere i Skive skal vaage over dets Fred!
I skal værge det mod al den Sladder, Mistænkeliggørelse og Ondskab, der kan komme, fordi der er nogle der tror, at det er galt fat, fordi de hører et Barn græde!
Vaag over, at onde Mennesker ikke skal skade dette Hjem!
(Skive Folkeblad 17. november 1922
Sabroes Børnehjem
Fra Formanden for Socialdemokratiets Rigsdagsgruppe er udsendt følgende:
Da det af de i de seneste Dage fremkomne Bladmeddelelser angaaende visse Forhold paa Kabnoes Børnehjem i Skive fremgaar, at Socialdemokratiets Rigsdagsgruppe har beskæftiget sig med denne Sag, og da den nu føres frem i den offentlige Forhandling, finder jeg Anledning til at fremsætte følgende Oplysninger:
I Slutningen af Oktober Maaned, vistnok den 19., modtog jeg en Henvendelse fra Møller P. Hermansen, Klejtrup, der er Leder af en Forening under Navn: Børnenes og de forurettedes Værn i Jylland. Hermansen overgav mig en Skrivelse indeholdende en Række Klager over Forstanderinden paa Sabroes Børnehjem og bad mig om ved Rigsdagsgruppens Medvirkning at tilvejebringe en Undersøgelse og en Ordning, der kunde forhindre Fortsættelsen af de paa klagede Overgreb overfor de paa Hjemmet anbragte Bom.
Hermansen tilføjede, at naar han kom til mig, var det fordi Børnehjems-Bestyrelsens Formand var Medlem af vor Rigsdagsgruppe, og han ønskede, ligesom i Sager overfor enkelte Personer, at hidføre en mindelig Ordning uden Offentlighedens Indblanding. I Tillid til, at dette var Meningen, lovede jeg at foranledige Sagen behandlet.
Jeg samlede straks Rigsdagsgruppens Bestyrelse til Møde den 20. Oktober og forelagde Sagen for denne. Vi optog derefter en Forhandling med Folketingsmand H. P. Hansen. Skive, som straks tilbød at forelægge Sagen for Børnehjemmets Bestyrelse og ved denne at faa en Undersøgelse iværksat.
Bestyrelsen sammenkaldtes til Møde i Skive den 22. Oktober, og efter dette Møde modtog jeg en Redegørelse, hvoraf fremgaar:
1. at Klagerne over Forstanderindens heftige Fremfærd overfor Børnene i væsentlig Grad havde deres Rigtighed,
2. at Bestyrelsen havde truffet Foranstaltninger for at hindre Gentagelse af Prygleri og anden urimelig Afstraffelse,
3. at Klagen, Forhørene og Bestyrelsens Afgørelse var forelagt Skive Byraad.
4. at Sagen i sin Helhed ogsaa var fremstillet for Repræsentanter for Dagspressen i Skive.
5. at Byraadet og Pressens Repræsentanter havde bifaldet de trufne Afgørelser, og
6. at Pressen i enslydende Artikler havde givet Udtryk for den Opfattelse, at der hermed var tilvejebragt en tilfredsstillende, betryggende Ordning for Fremtiden.
Bestyrelsens Redegørelse, som straks tilstilledes Møller P. Hermansen, var underskrevet af Læge Arnold Møller, Fru Thyra Sabroe, Sadelmagermester A. Geneser og Redaktør H. P. Hanøen, medens det meddeltes, at Bestyrelsens femte Medlem, Sparekassedirektør Siboni, var bortrejst, du Undersøgelsen fandt Sted
Umiddelbart efter Undersøgelsen er Forstanderinden fratraadt Stillingen, og dermed synes al Frygt for fortsatte uheldige Forhold formentlig ubegrundet.
Desuagtet modtog jeg en ny Skrivelse fra P. Hermansen, dateret 4. November, hvori Sagen paany omtaltes med Tilføjelse af nye Erindringer om Forstanderindens uheldige Adfærd, og hvori det forlanges, at Børnehjems-Bestyrelsens Formand skal tvinges til at forlade denne Stilling.
I Skrivelsen udtrykker Møller I Hermansen sig paa følgende Maade:
Tirsdag den 21 November
"Kan eller vil han (H. P. Hansen) ikke dette (afgaa), ser vi os nødsaget til at bruge og benytte de Midler og Materialer, som vi er i Besiddelse af, for at naa vort Maal.
For alle Parters Skyld og for at slaa saa lidt i Stykker som muligt vil vi helst, at det kan ske ad Mindelighedens Vej."
Jeg forelagde ogsaa denne Skrivelse for Gruppens Bestyrelse, efter min Hjemkomst fra en Rejse, og det besluttedes at indhente visse Oplysninger og selvfølgelig at tage en Konference med H. P. Hansen.
Inden man paa den Maade var naaet til at afslutte Behandlingen, fremdrog P. Hermansen Sagen overfor Offentligheden, og bragte dermed Forhandlingen til Afslutning for Rigsdagsgruppens Vedkommende.
Der er sluttelig tilstillet P. Hermansen følgende Skrivelse:
"Deres nye Skrivelse af 4 November d. A. angaaende Sabroes Børnehjem i Skive har jeg forelagt Bestyrelsen for den socialdemokratiske Rigsdagsgruppe og i Forventning om, at Sagen fremdeles, som De skriver, skulde søges ordnet ad Mindelighedens Vei, besluttedes det at indhente visse Oplysninger i Sagen.
Forinden vi naaede til Ende med Arbejdet, fremdrog De imidlertid Sagen for Offentligheden, og dermed er Forudsætningerne for vor videre Medvirkning brudt."
Hermed mener Socialdemokratiets Rigsdagsgruppe at have udrettet hvad der er muligt i den her omtalte Sag.
København, den 18. November
1922
Th. Stauning
(Kolding Social-Demokrat 21. november 1922).
Hovedpersonerne.
Det er desværre Sædvane, at hver Gang der opstaar en Affære, søger Hovedpersonerne at dænge hinanden til. Saaledes ogsaa i den foreliggende Børnehjemsaffære. Der er det ejendommelige ved denne Sag, at alle Hovedpersonerne er Socialdemokrater. Men desuagtet er det grumme smaat med Broderskabet. H. P. Hansen føler sig evigt forvisset om af Partifælle Hermansen er en elendig Stræber, der egentlig burde feje td Side som Nonkombattant.
Denne Opfattelse har H. P. tilsyneladende ogsaa bibragt Læge Arnold Møller, som rask væk slynger Sigtelsen ud til Pressen.
Hr. Arnold Møller ser ud til at være en meget godtroende Herre. Har var jo ogsaa med til at indstille Frk Guilliam til Forstanderinde paa Sabroes Børnehjem. Af dette Fejlgreb flyder den hele Rabalder. Frk. Guilliam havde ganske vist adskillige gode Egenskaber, men hun har aldrig været kvalificeret til Pladsen i Skive.
Det skulde Læge Arnold Møller betænke, inden han tilsmudser den Mand, der har reddet Sabroes Plejebørn fra yderligere Mishandlinger.
Hvad er det forøvrigt, man bebrejder Møller Hermansen?
At han har svinget i Politik?
I 1918 var han radikal Valgmand til Landstingsvalget.
To Aar efter mødte han som socialistisk Valgmand.
Den Mand, som kan gøre det Kunststykke, maa i Sandhed nyde en sjælden Tillid i sin Hjemstavn. Thi at blive Valgmand er jo ikke noget man kan tvinge igennem. Det er en udpræget Tillidspost. Saa er der det, at Hermansen en Gang har haft et Sammenstød med H. P. Hansen paa et Vælgermøde. Aah det er der flere, der har! For den Sags Skyld kan Møller Hermansen saamænd være en meget habil Person.
Endelig er Partifællerne misfornøjede med, at Hermansen har afsløret Skandalerne i Skive. Vi gad i Grunden vide, hvordan det kunde undgaas, naar man betænker, at Manden som Formand for "Børnenes Værn" skulde aflægge Beretning paa Sendemandsmødet.
Vilde man maaske forlange, at Hermansen af Partihensyn skulde dække H. P. Hansen? Er det noget saadant man ventede?
"Børnenes Værn" skulde dysse Sagerne ned, naar Socialdemokrater har Ansvaret for Mishandlingerne.
"Børnenes Værn" skulde blot være en Slags Svøbe for konservativ Børnehjemsbestyrelser! Er det der Slags Tanker, Læge Arnold Møller hylder?
- Nej det eneste, man med Rette kan bebrejde Møller Hermansen er den kedelige Omstændighed, at han ikke aldeles nøje har holdt sig til de oplyste Kendsgerninger.
Han har forstørret Skandalen!
Her maa det erindres, at der ikke er konstateret een eneste juridisk Lovovertrædelse paa Sabroes Børnehjem. H. P. Hansen har Loven paa sin Side, naar han dikterer Prygl og anden legemlig Revselse.
Det er efter Loven fuldkommen tilladeligt. Den hele Skandale bestaar deri, at disse Straffe, som Peter Sabroe tordnede imod, anvendes paa det Børnehjem, der bærer hans Navn.
Om disse Forhold skriver "Middelf. Vbl.":
"Livets Ironi kan være bitter. Som nu med Affæren paa Sabroes Børnehjem. Husker man mon endnu Peter Sabroe? Hvorledes han revsede Børnehjemsforstanderne og det ofte uden SkaanseI og uden Hensyntagen, men - vi tror det - altid ud af et varmt Hjerte for Børnene.
Og nu er der altsaa en alvorlig Mishandlingsaffære paa selve det Børnehjem, der bærer Sabroes Navn.
Naa - det kan naturligvis ske! Men hvad ser man saa? At Social-Demokraten i København, efter at Mishandlingerne ved de jyske Husmænds Energi er lagt blot, giver sig til at dække over Sagen. Bladet kalder det ikke for "Mishandlinger", men "uheldige Forhold", og det lader Bestyrelsens Formand, H. P. Hansen, udtale, at det hele ikke er saa slemt - ihvorvel det maa indrømmes, at de omtalte Straffemetoder har været anvendt, samt at Forstanderinden er afskediget!!
H. P. Hansen er socialdemokratisk Folketingsmand. Han er den angrebne Part i Sagen - Partiorganet dækker ham - -
Kommer vi virkelig aldrig videre i dette Land end til at lade de snævreste Partiinteresser gaa foran alle andre Hensyn, selv hvor det gælder det, der staar vort Hjerte nærmest, de smaa Børns Sag?"
Hermed kommer vi til den tredie Hovedperson i Tragedien: H. P. Hansen.
Det der gør H. P. Hansens Stilling svag i denne Sag er ikke hans Mening om Pryglenes Nytte. Thi den Anskuelse deler han med tusind andre Mennesker.
Den kan godt forenes med et godt Hjertelag for Børnene og adskillige andre Dyder, som H. P. er i Besiddelse af. Men H. P. Hansen glemte, at det ikke var hans eget Børnehjem, han ledede. Det var Sabroes Børnehjem. Og saa satte han sine egne Metoder i Stedet for Peter Sabroes. Han lukkede dernæst Tilsynet ude. Han ledede saa at sige Børnehjemmet aldeles paa egen Haand.
Han troede selv at det gik udmærket.
Og da Partifællerne fra Rødding sagde ham, at der blev pryglet lidt for rigeligt paa Sabroes Børnehjem, saa viste han dem bort med knubbede Ord. Denne Forseelse har H. P. Hansen selv beklaget i et undskyldende Brev til Petrea Jørgensens Fader. Men Omvendelsen kom for sent.
Den blev tvunget frem af Omstændighedernes Magt. Sabroebestyrelsen har overhovedet ikke gjort noget siden 22. Oktober, som den ikke var tvunget til at gøre. Først blev den tvunget af Byraadet til at give Frk. Guilliam en uddannet Medhjælper.
Dernæst blev den tvunget af Partimødet den 28. Oktober til at give Frøkenen Rejsepas. Endelig blev den tvunget af Statens Tilsynsførende til at lade Forstanderinden rejse fra Børnehjemmet straks. Det er bevidst Usandhed, naar Bladet "København" lader Læge Arnold Møller sige noget andet. Om Usandheden saa ligger hos Lægen eller hos Bladet tør vi ikke sige, men splittergal er Fremstilingen. Og Læge Arnold Møller bør berigtige den. r.
(Skive Folkeblad 20. november 1922)
