Skive Avis har hidtil været Hr. Folketingsmand H. P. Hansens trofaste og ærbødige Tjener i Bømehjemssagen. Imidlertid har Folketingsmandens Sladderhistorier gjort Avisen saa betænkelig, at Bladet i sin Bekymring for Privatlivets Fred advarer mod en Fortsættelse. Skive Avis insinuerer, at Folkebladet har været ond og bidende og - ikke ganske ærlig! Det eneste Eksempel, der nævnes, er vort Brug af Ordet Rotting i Stedet for Spanskrør. Avisen mener, at "Rotting" gør dybere Indtryk ved sin ilde Klang!
Vi ved ikke, hvorpaa Avisen grunder denne Antagelse. Avisen skulde prøve at slaa op i Meyers Vareleksikon Side 817 Der staar: Rotting, se Spanskrør. Læs videre Side 893: Spanskrør, Rotting, er de slanke Stængler af forskellige Arter af Palmeslægten Calamus, navnlig Calamus Rotang" osv.
Eller slaa efter i Hagerups Leksikon Side 251 under Calamus og læs: "I Europa kender vi Stænglerne af Calamus Rotang ... under Navn af Spanskrør".
Rotting er altsaa Spanskrørets rigtige Navn, og dette har formodentligt været en medvirkende Grund til. at P. Sabroe i sine Taler paa Rigsdagen sagde Rotting i Stedet for Forvanskningen: Spanskrør.
Nej, vilde man bruge Skræmmeord, laa "Kat" meget nærmere. "Kat" har en ilde Klang. "Kat" er Pisken med de ni Snerter! Havde vi brugt et saadant Ord, var der Grund til Protest. Vi forstaar iøvrigt slet ikke. at det kan fornærme noget eneste Menneske, at vi noterer den ubestridelige Kendsgerning, at Calamus Rotang er forbudt som Straffemiddel før Barnets 7 Aar.
Hvordan kan det genere Folketingsmand H. P. Hansen? Hvad ondt er der i, at fremhæve denne Bestemmelse i Statens officielle Pryglereglement?
Der blev slet ikke brugt Rotting paa Børnehjemmet. Vi har aldrig skrevet, at "Frk. Guilliam straffede Børnene med Rotting. Hun brugte en Græsart af Slægten Bambusa.
Vi ved ikke, om Børnehjemmet anskaffede Tonkinrør eller Perlebambus, men det kan Bestyrelsen vel nærmere forklare.
Tonkinrør har i Følge Meyers Leksikon lange Led, store indvendige Hulrum og oftest smaa Knuder.
Perlebambus er meget tykvægget med et smalt Hulrum og oftest med store Knuder, sejg og meget elastisk!
r.
(Skive Folkeblad 15. december 1922)
H. P. Hansens Skandaleproces.
I "Skive Soc. Dem." for 19. Decbr. d. A. findes et Referat fra Mødet i Hobro angaaende Sabroes Børnehjem. I Følge dette Referat udtalte Folketingsmand H. P. Hansen:
"Der er en Slyngel som rent ud har insinueret, at jeg dækkede over Forstanderinden, fordi jeg stod i Forhold til hende. Jeg har maattet anlægge Sag mod Fyren, og han skal nok blive klapse af. Jeg har ikke dækket Forstanderinden eller forsvaret hende. Men jeg har forsvaret Bestyrelsens Vedtagelse om under Hensyntagen til, at hun havde ogsaa gode Egenskaber, at beholde hende i Pladsen. Paa den Maade har jeg dækket hende. Det samme har Skive Byraad og Pressen i Skive gjort."
- Det er sikkert den i Citatet bebudede Skandaleproces, som i Dag indlededes ved Retten i Skive. Thi af Stævningen mod Anders Thomsen, Rødding, fremgaar det, at H. P. Hansen har andet og mere at kære over end Udtrykket "Flab". I Stævningen paastaas det, at Anders Thomsen har insinueret noget om et Kærlighedsforhold.
Det viste sig ved Mødets Begyndelse, at H. P. Hansen ønskede Sagen behandlet for lukkede Døre! Som Sagsøger kunde han naturligvis ikke forlange sligt.
Det er formodentlig heller ikke sket af Hensyn til den sagsøgte. Dommeren syntes da heller ikke at være meget villig til at fravige Princippet om Offentlighed. Men efter nogen Forhandling afsagde Dommeren dog en Kendelse, der lukkede Tilhørerne ude, idet Hr. Thomsens Sagfører indvilgede deri. Kendelsen skete i Medfør af Retsplejelovens Par. 29, der siger, at Retten undtagelsesvis kan bestemme, at Forhandlingen skal foregaa for lukkede Dør naar den offentlige Forhandling vilde "tilføje nogen en ufornøden Krænkelse."
Det maa da være af Hensyn hertil, at H. P. Hansen forlangte Dørene lukkede.
Hvad nu selve Klagen angaar, har vi telefonisk spurgt Anders Thomsen, om han virkelig har udtalt sig, som af Sagsøgeren anført. Anders Thomsen svarer benægtende. Han har Ikke sagt, at der bestod et KærIighedsforhold mellem H. P. Hansen og Frøken Guilliam.
Derimod har han sagt, at der bestod et sært intimt Forhold mellem de to Mennesker, hvilket han fortrøstei sig til at kunne bevise og begrunde. Den øvrige Tilsætning har Sladderen besørget. Da vi spurgte Anders Thomsen, hvem der har angivet ham, svarer han, at det véd han ikke bestemt, men der var en fedladen yngre Herre tilstede, en Mand med store runde Briller, som vistnok var noget ved "Skive Venstreblad". Denne Herre hat muligvis opfattet Samtalen forkert, men han vil naturligvis nu faa Leilighed til at møde som Vidne i Sagen.
Anders Thomsen har forøvrigt under Overvejelse at anlægge Kontrasag mod H. P. Hansen, fordi han i Hobro har kaldt ham en Slyngel.
- Af Retsmødets offentlige Del refererer vi:
Dommeren gennemgik Stævningen. Red. H P. Hansen, der var mødt, udtalte Ønske om at lade Sagen udgaa til Behandling for lukkede Døre, men Dommeren mente ikke, der forelaa nogen væsentlig Grund hertil. Tilsyneladende var H. P. Hansen tilfreds hermed og Anders Thomsens Sagfører O. R. S. Borch Jacobsens Fuldmægtig lod derefter tilføre Protokollen et længere udførlig Svar paa Stævningens Klagepunkter. (Da Dørene paa et senere Tidspunkt af Sagen blev lukkede, skal vi ikke offentliggøre noget Referat af dette Svar paa Grundlag af Retsmødet).
H. P. Hansen førte nu en lavmælet Konference med sin Sagfører, Fuldmægtigen hos Siboni, der derefter paany overfor Dommeren rejste Spørgsmaalet om at faa Dørene lukkede under Henvisning til Retsplejelovens Bestemmelse om, at i borgerlige Sager kan Dørene lukkes, naar nogen kan tilføjes en unødig Krænkelse ved at Forhandlingen foregaar for aabne Døre.
Dommeren: Hvem skulde det være, der unødig krænkes ved denne Sag?
H. P, Hansen: Mig! - for Eksempel. Og min Familie!
Dommeren: Nej, De har begyndt Sagen og maa derfor tage dens Følger. Vi har aldrig tidligere behandlet en borgerlig Sag for lukkede Døre.
H. P. Hansen: Hvis man ikke havde en skandalelysten Presse her i Byen, saa kunde det jo være ligegyldigt.
Dommeren: Aah! Det har man jo allevegne, Hr. H. P. Hansen! Ikke sandt?
Den eneste, der kan være Tale om at tage det Hensyn til er Frk. Guilliam.
H. P. Hansen: Ja, lad det saa være af Hensyn til hende!
Dommeren: Hvad siger Modparten?
Anders Thomsens Sagfører: Ja, naar H P. Hansen saa gerne vil have Dørene lukkede, saa skal vi ikke sætte os imod det, men jeg forstaar ikke hvorfor. Det er vel ikke saadant, at H. P. Hansen vil favorisere sit eget Blad Ved at kunne bringe Referaterne deri?
H. P. Hansen: Nej!
Dommeren afsagde derefter en Kendelse, hvorved Sagen udgik til Behandling for lukkede Døre, idet Modparten ikke havde noget derimod!
Folketingsmand H. P. Hansen, der selv har været med til at gennemføre Offentlighedens Princip i vor Retspleje, har nu været den første, der ved Skive Ret har begæret Offentligheden udelukket i en civil Sag.
(Skive Folkeblad 23. december 1922)
Demokraten (Århus) 18. december 1922 refererede et stort møde i teatersalen i Hobro indkaldt af H. P Hansen om Hermansens angreb på ham. Her fik han opbakning og Hermansen en ublid behandling. H. P. Hansen indrømmede at han ikke billigede alle afstraffelserne, men det kom også frem at han anså afstraffelser for helt i sin orden overfor den 4-årige fordi han spiste ekskrementer. Og det kom det frem at afstraffelsen af Willy var sket fordi H. P. Hansen havde sagt, at hvis Willy blev grebet på fersk gerning i kønslige udskejelser, skulle hun give ham en ordentlig endefuld. Dette synspunkt fandt tilsyneladende stor tilslutning i forsamlingen.
Demokraten (Århus) 29. december 1922 refererede et besøg på børnehjemmet hvor tre husmænd var blevet vist rundt af H. P. Hansen. Hertil kom der nogle kommentarer:
P. Hermansen. Klejtrup, faar en Advarsel.
Husmændene ønsker ikke hans uvederhæftige Angreb.
Man vil endnu fra Husmændenes Sendemandsmøde mindes P. Hermansens voldsomme Angreb paa Folketingsmand H. P. Hansen og hans Forhold til "Sabroes Børnehjem" i Skive.
Tre Medlemmer af Skanderborg Husmandskreds' Bestyrelse har af egen Drift taget sig for at undersøge Forholdene, og disse tre Mæml, d'Hrr. Jens Chr. Skouborg, Bjertrup, A. Anchersen Kaihøj, Tulstrup, og Søren Jørgensen, Skanderborg Mark, udtaler i en offentlig Redegørelse over deres Undersøgelser, "at naar man ved Selvsyn har søgt at faa Klarhed over Forholdene, set og læst Forhørsakterne, da maa man sige, at de afkræfter Hermansen Beretning i allerhøjeste Grad." Og Husmændene giver Hr. Hermansen følgende alvorlige Paamindelse:
"En anden Gang, naar De griber en Sag an, søg da først ved Selvsyn og personlig Henvendelse paa Stedet at faa de virkelige Forhold konstateret, og nøjes ikke med dette eller hint Stykke Papir eller hvad denne eller hin véd at fortælle; thi da kommer man saa nemt paa Vildspor og kommer udenfor Sandhedens Rammer .... Men De har maaske ment, at en saadan Blomst, Sagen angaaende "P. Sabroes Børnehjem", kunde pynte op i Deres noget ufyldestgørende Beretning, ellers havde De nok tiet, som De havde lovet".
(Aarhus Amtstidende 30. december 1922).
F. Hermansens Arbejdsmetode.
"Aarhus Amtst." meddeler at tre Medlemmer af Skanderborg Husnandskreds Bestyrelse har undersøgt Forholdene paa Sabroes Børnehjem i Skive, ng at de derefter har givet Møller P. Hermansen en Irettesættelse, der navnlig bebrejder ham, at han ikke personligt har undersøgt Forholdene paa P Sabroes Børnehjem.
Denne Bebrejdelse er ikke helt uden Berettigelse, men saa tilføjer de tre Husmænd en ganske mærkelig Sætning, der vistnok indeslutter den egentlige Kærne i deres Aktion, " ... ellers havde De nok tiet som De havde lovet", skriver Husmændene henvendt til P. Hermansen Altsaa: Kameraderiets ukrænkelige Love er brudt! Husmændenes Børneværn er bare en maskeret Indretning, der i Virkeligheden er bestemt til at tjene det socialistiske Parti. Vi har længe givet Agt paa dette Forhold, som synes os ganske uværdigt for Husmændene. "Børnenes og de forurettedes Værn" i Jylland arbejder ikke selvstændigt, men staar faktisk under Socialdemokratiet Overhøjhed.
Det ses bl. a. deraf, at P. Hermansen først spørger Partiet, hvad der skal gøres ved Klagen fra Rødding, inden Sagen fremmes eller undersøges.
Det ses endvidere deraf, at Sagen indankes for Partiets Hovedbestyrelse. For det tredie ses det nu af de tre Husmænds Udbrud til P. Hermansen: "De havde lovet at tie"!
Hvem var det Løfte givet til? Til Partiet!
Saaledes er det politiske Kameraderi sat i System for Husmændenes Penge.
Det er ikke Sagen, men personlige Hensyn, som tilsidst bliver afgørende for, om Børnemishandlinger bliver offentligt afslørede af dette Børneværn. Er de skyldige politiske Modstandere, saa falder Hammeren straks til Slag, - men er det en Partifælle, en Kammerat i Striden, saa kræves der Tavshed!
Mon Husmandsforeningerne virkelig vil lægge Navn til saadan Korruption?
r.
(Skive Folkeblad 30. december 1922).
De to første bestyrerinder blev afskediget på grund af deres behandling af børnene, der ikke var i Sabroes ånd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar