Markedet ved Hørmested. (Efterskrift til Politivennen)

hedder det i "Frederiksh. Av.", endte paa en beklagelig Maade. Politimesteren havde truffet den vistnok meget rigtige og ved en Mængde trykte Placater bekendtgjorte Forholdsregel , at Udskjænkning, Beværtning og andet Udsalg paa Markedspladsen, skulde ophøre strax efter Solens Nedgang. Boutikerne og Udsalgene standsede i ordentlig Tid og Folk forføiede sig med Rolighed fra Markedet. Ogsaa ud af Kroens Skjænkestue begave Folk sig efter Opfordring; men derefter begyndte adskillige unge og urolige Personer udenfor at fordre at ville ind og at være utilfredse over, at dette negtedes dem, der allerede da havde nydt Mere end til Nødtørft. Uagtet Politiets Forbud og uagtet de assisterende Sognefogder vare stillede i Døren, søgte en Masse at trænge ind, hvilket kun ved Politiets Understøttelse af adskillige sindige Mænd, der vare tilstede, forhindredes. Adskillige Lovstridigheder og Uordener forefaldt, saasom voldsomt Angreb paa Politiet og Ødelæggelse af Vinduerne paa Kroen. Det er ikke Urostifternes Skyld, at ingen Ulykke skete, og, da Politimesteren, der var i Uniform, gjentagne Gange i Forveien høit og lydeligt betydede de Larmende i Kongens og Lovens Navn, at de maatte fjerne sig og at deres Opsætsighed mod de givne Bestemmelser var en Forbrydelse, mod hvilken de advaredes, idet de Fornuftige opfordredes til at gjøre Begyndelsen med at fjerne sig, er saaledes Mængdens Indtrængen mod Politiet saa meget fordømmeligere, som der ikke blev anvendt Slag eller anden Magt for at fjerne dem fra Huset, der af de Gjenstridige kunde paaskydes som Grund til Ophidselse. At Adskillige under Paatrængenheden paastode, at de vare Rejsende, havde glemt Cheniller osv. i Stuen, var naturligviis aldeles ingen Adkomst for dem til at indlades, saalænge Opløbet og Sammenstimlingen ei var forbi. En stor Deel af Urostifterne ere alt bekjendte, og det er at haabe, at ved de Undersøgelser, der ville blive anstillede, de øvrige ogsaa ville blive det, da det er i høi Grad i det Offentliges Interesse, at de blive afstraffede. Der gives desværre flere Exempler paa Uordener som de, der have fundet Sted; saaledes paa Hjallerup Marked i Dronninglund Sogn for nogle Maaneder siden, hvor Massen var opsætsig og begik Uordener af Vrede over, "at der ikke nu kunde faaes mere mere Brændeviin".

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. oktober 1853, 2. udgave).

Marked i Odense. (Efterskrift til Politivennen)

Odense, den 18de Juli

I Gaar Eftermiddags tog de saakaldte store St. Knuds Marked en Ende med alle sine Herligheder. Det særdeles smukke Veir havde den egentlige store Markedsdag lokket Mennesker nok til Byen. Paa Boder, lige fra de meest Glimrende til af det simpleste Indhold, var der heller ingen Mangel. Kræmmerne havde derfor de bedste Aspekter til at reise bort med tomme Telter; men - ogsaa her hørtes allevegne Henriks Klage i Komoedien: "ingen Penge!" De faa Skillinger, Menigmand havde tilovers, gik i Vaffelbagerskens Lomme; skiøndt det giorde et lille Skaar i hendes Glæde, at Brandvæsenet og Politiet med megen Føiee havde forbudt at bruge Ild i et Fielleskur midt paa det aabne Torv, fyldt med lutter let antændelige Ting. Men Vaflerne skulde og maatte smages og med Glæde gaves 8 skilling Stykket; thi det hollandske Navn de bare og Opvarterindernes underlige Dingeldangel af Hovedtøi var jo allene Pengene værd, skiøndt man neppe havde givet 2 Skilling for et bedre Slags, lavede af danske Hænder. Den sande Essents, som imidlertid skulde fremholde Vaffelboutiquen, var Punsch, Limonade og Liquerer, som da ogsaa gjorde "mangt et Hoved ør og Mangen't Hierte glad. De som maaskee aldrig nyde den Lykke at skue disse Vaffelfabriker kunne trøste sig med, at det er hverken mere eller mindre, end et Slags transportabelt Krohuus, eller paa godt dansk Narrestreger, der, ligesom de andre, Wiener-Kongressen, Gyngerne o.s.v. omsider reent ville nedbryde Ideen om Markeder, en almindelige Omsætning af Flids- og Kunst Produkter, og hielpe til at udbrede Raahed og Pøbelaand, hvorfor ogsaa Boutiken maatte fredes med Militairvagt, for at afværge Spektakler.

Dagen, 22. juli 1820.

Markedet i Odense i 1819. (Efterskrift til Politivennen)

Odense, den 15 Juli. Vort store Knuds Marked, som holdes i Dag, favoriseres af det skjønneste Veir, hviket og har lokket usædvanlig mange Besøgere hertil. Sælgernes Antal, ligefra de glimrende Galanterieboder ned til Snurrepiberie- og Skjænke-Bordene er overordentligt, men Omsætningen staaer ikke i Forhold til Tilskuernes  Mængde, og Man mærker overalt at det rene Væsen fattes. - Gyngemaskinen var først i Aftes opeist paa salig Graabrødrekirkes Tomte; men fik strax saa mange ubudne Gjæster, at Politiet og Militærvagt maatte tage den under Beskyttelse. Den optoges da igjen i Dag og henflyttedes fra offentlig Plads til Ridebanen i Provstegaarden, hvor den i Aften er i fuld Gang, og FOlk kappes om at give Penge for at faae en Svingom. Fattigkassen vilde vist være godt tjent med, om der blev hævet et Par Skilling af hver Person trax ved Intrædelsen. Hele Kunsten, om Man bør kalde det saa, ligner livagtig Spillet i en Hestemølle, naar Man forestiller sig anbragt 4 Træheste og 4 Kasser i Form af Kaner langs med Jorden, som pakkes fulde med Tilskuere, der betale for visse Omdreininger. - Her kan Man i Sandhed sige: at Lysten driver Værket. (Hempels Av.)

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 20. juli 1819)

St, Knuds Marked var dennegang meget brillant, baade af kostbare Varer og Mængden af Beskuende. Det bedste Marked gjorde det Narrerie med Carousel-Spillet, thi det var aldrig tomt for Lystdhavende. Den første Aften var imidlertid dog mindst heldig for Eieren, thi da han havde opstillet sit Spilleværk paa Graaebrødre Kirkegaard, erkjendte Gadedrengene snart, at det var passende Legetøi for dem, og i Hast gjorde de sig til Herrer af hele Mechinen, hele 6 paa hver Hest, vel 16 i hver Kane, og Resten dreide selv Machinen gratis, saa Eieren var aldeles tilovers, indtil Politie- og Militair-Vagt satte ham igjen i rolig Besiddelse, og for at nyde denne Roelighed fremdeles, flyttede han da sin Herlighed til et mere indelukt Sted, Ridebanen i Provstegaarden.

- I forrige Tider kom ogsaa Boghandlere fra Kjøbenhavn med store Ladninger Bøger til St. Knuds Marked i ODense, hvor de falholdt samme i St. Knuds Kirke- Gangen ved Siden af Choret, og lode uddele trykte Cataloger over de medhavende Bøger med Priserne ved; nu derimod komme Galanteriehandlere fra Kjøbenhavn med alskens Nips og Luxusvarer hvis Navne man den Tid neppe kjendte. Men da savnedes ikke Penge blandt Folk til at kjøbe det Nyttige og Fornødne for, som nu mangen een maae savne - saaledes kan Tiderne forandre sig i et halvt Seculum! Da var der Læselyst og grundige Videnskaber blandt Folk, nu har man Oplysningens Overfladelighed og Forfængelighed. (Iversens Av.)

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 24 Juli)

Slagelse, den 14de Juli. (Efterskrift til Politivennen)

Det i Slagelse den 7de d. M. afholdte Krammarked var sandsynligt et af de største Markeder, der længe har været holdt i nogen af Siellands Kiøbstæder, saavel med Hensyn til de Handlendes Antal, som de, der havde indfunden sig, enten som Kiøebere eller Tilskuere. Ikke mindre end 310 udenbys Handlende besøgte, ved denne Leilighed, denne Kiøbstad, og i disses Boutiker saaes alt, hvad der kunde være tillokkende, saavel for Øiet, som Ganen, til Exeempel: Juveler af flere hundrede Rigsbankdalers Værd, og Conditorier fra Hovedstaden, Fyen, Langeland og mange af Siellands Kiøbstæder.

De handlende skal have funden god Afsætning, ja, man paastaaer endog, at flere udsolgte ganske deres medbragte Varelager. De kostbareste og eleganteste Vare bleve fortrinligt søgte. Paa Postgaarden, hvis indvendige Locale, ved dens nye Eier, allerede er, og kan ventes end mere, forbedret og forskiønnet ved en passende Decorering og et meget skiønt Meublement, og hvor Beværtning og Opvartning, efter de Reisendes almindelige Omdømme, nu skal være meget god, var der en saadan Søgning, at Giæsterne næppe kunde rummes.

På tvende andre Steder i Byen, hvor der paa den Dag, med Politiets Tilladelse, gaves Dandseforlystelser, saaes, uagtet den brændende Hede, saa fulde Huus, i snevre Rum, fra Morgen til Aften, at Tilskuerne, fra Bænke og Borde, maatte tage la bateuse og Wienervalsen i Øiesyn.

En Hr. Bøchmann, der morede Publikum med sine og sin kloge Hests Tusindkonster, manglede ei heller Søgning.

Alt dette uagtet, gik alt med den mueligste Orden og Rolighed, og en beskiænket Person var et Særsyn, men om dette kan antages som et heldigt Symptom for Moralitetens Fremskridt, eller det bevirkedes derved, at Brændeviinsbrænderne til denne Dag hensigtsmæssig havde lempet Styrken af deres Spiritus efter Luftens Varmegrad, eller og Evnen ei har villet staae de Lysthavendes Villie bi, skal man lade være usagt.

Kun et Uheld indtraf, at et Barn paa 7 Aar blev ved Uforsigtighed overredet; Barnet er i god Bedring.

Den 8de, lidet over Middag, fandtes ei Spor tilbage af, at en saa stor Samling, Dagen tilforn havde giæstet Byeen, og en almindelig Tilfredshed hos Kiøbstadens Indvaanere, over, at en ikke ubetydelig Sum Penge derved var sat i Circulation, var den endelige og behagelige Følge af denne Folkeforsamling. (Slagelse Av.)

Dagen, 18. juli 1818.

Markedet i Slagelse var også året før (1817) tilsyneladende stort. Det fortalte Skilderie af Kjøbenhavn, juli 1817.