Da det rigtige Juleskib kom. (Efterskrift til Politivennen).

 

"Frederik den VIII" bugseres ind, medens Folkeskarerne paa Kajen venter. - De Hjemvendte vinker den første Hilsen ind til Byen.

Naar der i Gaar Middag var mødt hen mod 20.000 Mennesker op i Frihavnen for at byde Aarets "rigtige" Juleskib - den sidste Amerikadamper før Jul - Velkommen, var det ikke, fordi de alle havde Paarørende med Skibet, men fordi det efterhaanden er gaaet op for Københavnerne, at det er lidt af en Oplevelse at overvære dette Skibs Ankomst Det er et københavnsk Folkelivsbillede af en egen, hjertevarm Stemning, - Skibet med Juletræet i Mastetoppen. Skibsorkestrets Julesange og Fædrelandsmelodier, de Hjemvendendes og Modtagerens Glæde danner tilsammen et Billede, der uvilkaarligt griber, river med og bider sig fast i Mindet. Det kan ikke beskrives, det skal ses, og i Gaar blev det altsaa set af en mægtig Folkeskare med selve Kronprinsen i Spidsen. Han var den første til at gaa om Bord, og de ca. 600 Passagerer tog dette som en fin Opmærksomhed, en lille ekstra Oplevelse, straks ved Ankomsten. Det var hovedsagelig jævne Folk, Farmere fra de forskellige Stater, der i Gaar kom hjem for at holde Jul i "det gamle Land".

(Aftenbladet (København) 20. december 1926).

Julepakkerne sendes afsted. (Efterskrift til Politivennen).

Julepakkerne indlades ved Central Postgaarden.

Hvilke uanede Herligheder rummer ikke Togenes Pakvogne i disse Dage! Hvor megen Glæde vil disse Vognes Indhold ikke sprede, naar Julelysene tændes Onsdag Aften. Hovedstaden er det Kildevæld, hvorfra Gaverne strømmer ud over hele Landet, og det er vel nok i Bevidstheden herom, at den overvældende Travlhed, der nu hersker Døgnet igennem nede paa Godsbaneterrænet ved Centralpostgaarden, tages med godt Humør af Personalet, der maa slide i det som Ingen anden Tid paa Aaret. Og alt Banernes Godsvognsmateriel er i Brug. Selv de fornemme Kølevogne, over hvis Benyttelse der ellers vaages med den største Omhyggelighed, maa gaa i Julens Tjeneste som almindelige Pakvogne.

Og naturligvis! Alle Hensyn maa vige, naar det gælder at faa Julegaverne ud i rette Tid.

(Aftenbladet (København) 20. december 1924).

Foto fra Aftenbladet (København) 22. december 1924 som viser hvordan pakker fra provinsen ankommer til København og postvæsnet må indkalde flyttevogne til hjælp.

Juleaften på hundekirkegården. (Efterskrift til Politivennen)

 København 27. december.

Blandt de ejendommeligheder der rummes i storstaden København, findes også en hundekirkegård, og den er oven i købet ikke den mindst interessante. Den er anlagt af en entreprenant gartner i et hjørne af Garnisons Kirkegård lige over for Holmens Kirkegård, og på dette lille stykke jord sover op imod 300 små hundesjæle den sidste lange søvn. Jordstykket koster for hver hund første gang 5 kr. og derefter årlig 1 kr. Og er end selve kirkegården uanselig og lidet soigneret, er de fleste af gravene til gengæld så meget mere velholdte.

Man ser om næsten alle gravene stakitter eller plantehegn, og på mange af dem fortæller stene med inskription i få ord et helt lille stykke menneskehistorie. Man forstår af indskrifterne at de som nu hviler her, en gang for mange mennesker var en god og trofast ven, for adskillige vel endog den eneste. Det er da heller ikke mere end rimeligt, at de efterladte har sat dem et mindesmærke og at de hygger og værner om det.

På alle årets søndage kan man se mest ældre folk og da navnlig kvinder sysle herude og lægge friske blomster på deres små venners grave.

Men særlig viser dette sig juleaften.

På denne årets og livets lyseste og venligste aften ser man alt tidligt på dagen et livligt rykind på hundenes kirkegård. På næsten alle grave lægges grankviste, grankranse og blomster, og man ser mange enlige kvinder stå længe og stirre på den lille grav.

Få alen borte pulserer livet og de elektriske sporvognes klemten fortæller om tidens travlhed.

Men herinde er der stille. Og de tilstedeværende mennesker lader tankerne dvæle ved de små sjæle derned, mens de gentagende læser inskriptionerne:

"Farvel lille Bob".

"Lille trofaste Cora".

"New Foundlænderen fra Stormgade".

"Her hviler min bedste ven".

"Min egen Snip", osv. osv.

Man kan måske mene at det hele er lidt naivt, enkelte vil vel endog finde denne hundekærlighed latterlig, men alligevel er der noget vist rørende og glædeligt i at se at det ikke blot er dyrene som er trofaste, men at der endnu også er mennesker som er det. Ganske vist - en og anden lille grav stikker jo lidt grelt af ved sin tarvelighed mod at den omgivende hygge. Men derfor er det jo heller ikke sikkert at de er glemte. Når der ikke juleaften også kom nye kranse på deres grave, var måske af en gyldig grund. 

Måske havde deres hersker eller herskerinde selv fået forfald og slumrer nu få alen borte fra dem i den samme moderlige jord.

(Viborg Stifts-Tidende, 28. december 1905)

Syerskerne. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskerne.

Travlhed til Julen.

Julen stunder til. I ethvert Hjem, hvor der nogenlunde er Raad, købes der Tøj til Børnene og Tøj til de voksne. Og Tøjet skal syes. Rundt paa Byens Systuer er der Travlhed med Naal og Traad, med Saks og Pressejern. Fra tidlig Morgen til længe, længe efter almindelig Fyraften lyder Symaskinens evindelige Snurren; den fine Frues Julestads skal være færdig til Brug Julemorgen. Tænk hvilken Ulykke, om det ikke skete, om huit skulde komme til at benytte en as de to Snese Kjoler, hun allerede har. Verden gik til Grunde. Og den mindre velhavendes Børn skal have det ny Tøj paa hen til Bedstefa'r og Bedstemo'r, det skal være færdig til Jul.

Og Systuernes Ihændehavere gnider sig Hænderne; det giver Penge i Kassen.

Men oppe paa Systuerne sidder Arbejdets Trækdyr, de, som fylder Arbejdskøbernes Skuffe. For dem betyder Juletravlheden ikke en forøget Indtægt, kun forøget Arbejde, længere Tid at sidde bøjet over Maskinen, større Anstrængelse af de trætte Øjne, kortere Tid til Hvile og Søvn, om Adspredelse er der end ikke Tale.

Men Lønnen. Ja, tal saa sagte om Løn for Syerskerne. 3-4-5 og, naar det gaar rigtig højt, 6 Kr. for 6 Dages og halve Nætters usund og triviel Arbejde, hvor man da ikke tager hele Søndagen med. Saaledes ser Lønnen ud, den Løn, der tvinger de unge Piger til enten at lige Forældrene til Byrde eller - sulte.

Kan nu Arbejdslederne i denne Branche ikke betale en ordentlig Løn ?

Absolut jo. Det er maaske en af de mest lukrative Forretninger, der kan startes med en lille Driftskapital. Men her viser sig det Særsyn, at de Forretninger, som betaler Arbejdet daarligst, er samtidig de dyreste for Kunderne, Arbejdskøberens Fortjeneste og Arbejderens Løn staar i dette, som i saa mange andre Tilfælde i omvendt Forhold til det betalende Publikums Udgifter.

Der maa ske en Forandring. Fordringen om, at ethvert arbejdsvilligt og arbejdsdygtigt Menneske skal kunne leve af Arbejdets Udbytte, maa og skal gennemføres ogsaa for Syerskernes Vedkommende. Og vel er det ubestridelig Syerskerne selv, der gennem Organisation og Agitation skal stille deres Krav, men vi andre kan i al Fald hjælpe dem med at lade vor Tøj sy i de Forretninger, hvor der betales en nogenlunde Arbejdsløn.

Lad dette være vor Julegave til de flinke Syersker.

(Fredericia Social-Demokrat 30. november 1899).

I slutningen af 1899 dannedes i København Syerskernes Forbund i Danmark som omfattede Konfektionsarbejdernes Fagforening, Linnedsyernes Fagforening, Korsetsyernes Fagforening og Paraplysyernes Fagforening.

Schmücke dein Heim. (Efterskrift til Politivennen).

Julen er i Anmarsch - men Julen er ikke længer, hvad den var i gamle Dage.

Langt ude paa Landet maaske, hvor Menneskene endnu er hyggelige, fordi de intet har, der kan erstatte Hyggeligheden, hvor de er gode fordi de ikke har nogen Fristelse til at være onde, hvor de saa gærne samles til Fest, fordi Dagen i Dag gaar ensformig og stille som Dagen i Gaar, som Dagen imorgen - - dér er der vel endnu Klang i Juleklokkerne, dér slagtes der og brygges, koges og bages - dér sidder man lunt og rart i Julefred ved Julegrød, sender Tanker og Mad til til sine nødlidende Medmennesker, danser om Træet, kører til Kirke - alt imens Sneen ligger kold og køn over Markerne og Juløstjærnen blinker og alle Børnene komme hjem fra hvor i Verden, de er henne.

Men her i København har vi en anden Jul.

De store, lysende Butiksruder, der nedstirrer hverandre tværs over Gaden, der er som graadige Øjne, hvormed Købmændene blinker bønligt til Sværmen, der langsomt driver forbi. Aldrig har noget Pigebarn koketteret, som Købmændene koketterer ved Jul. De er nødte dertil - for bliver de ikke gifte til Jul, saa bliver de det aldrig.

I København er Julen en Kamp - en Kamp for Livet. Nat efter Nat Slid og Slæb med Opstillinger og Arrangements. Dag efter Dag lige til Midnat Tjenstvillighed, Forbindtlighed og Smil og Buk og "Gudbevares" og "Tusind Tak", til Munden gaar af Led.

*

Julen er i Anmarsch. Om kort Tid begynder Strømmen, der driver Butikerne forbi, at tyknes og tættes. Saa vilde jeg gærne bede de Godtfolk, der glider over Asfalten og kigger paa Silke og Guld og Fløjl og Narrestreger - at se i Vejret, omtrent, dér, hvor Winkel og Magnusson har deres Kunsthandel

Den eneste virkelige Kunsthandel, vi har herhjemme, - den eneste, som ikke eksisterer i Kraft af en Afdeling for Galanterivarer.

Alle Mennesker skal jo have noget paa deres Vægge. Naar Bønderne ikke kan hitte paa andet, køber de 8 Skillings Fotografirammer og hænger dem op over Kommoden - uden Billeder i, blot med de blaa, røde, hvide Karduspapirer. Der er ikke en Familje saa fattig, den har jo hængende paa sin Væg et Fotografi af en Soldat, et Kontrafej af Prinsesse Alexandra - en tysk koloreret Fremstilling af Jesus paa Korset - eller af et i okkergule Luer brændende Hjærte - eller af noget andet noget, som ikke har det bitterste med Kunst at skaffe.

Det usleste Værtshus har usle Olietryk paa sine Vægge.

De tyske illustrerede Blade indeholder hver Søndag en Annonce, der er overskrevet "Schmücke dein Heim!" Annoncens øvrige Indhold er ikke tiltalende. Men Opfordringen er ikke andet, end hvert Menneskes naturlige Tanke.

Og hvorfor saa ikke smykke sit Hjem med noget, der duer? Det er ikke dyrere end det daarlige Kram. Hvert Menneske, der overhovedet vil anvende noget paa sine Vægge, kan overkomme en og anden Gengivelse af et Kunstværk, i vore Dage, da Reproduktionskunsten har gjort saa uhyre Fremskridt.

Winkel og Magnussen fortjener mange og frugtbringende Besøg i den tilstundene Juletid, da det Menneske er det fattigste der ikke har nogen at give til. Deres store Lager er forsynet med alt, hvad et Hjærte kan begære. Danske Kunstneres Billeder, gamle og ny, en storartet Samling Fotografier efter Mesterværkerne i Evropas fornemste Gallerier, prægtige Raderinger, Kobberstik, Fotogravurer, Masser af Skulptur - dyrt og billigt og som det billigste en fuldkommen nydelig Række Gengivelser af Mestrene - 50 Øre for hvert Billede i Cabinetsformat.

Winkel og Magnussen fortjener Støtte fremfor nogen, fordi de sidder inde med vor eneste virkelige Kunsthandel. Det er ikke Smaating, hvad de maa indforskrive af udenlandske Sager, og deres Betydning for dansk Kunst giver sig selv.

Maatte nu disse Linjer bidrage til, at Asfalten bar en og anden og mange fler op ad de brede Trapper og ind i Kunsthandelens store Lokaler, dem man skal have svært ved at rive sig løs fra uden at tage et Billede med sig.

"Scmücke dein Heim".

Simplex

(København 6. november 1890).

Annonce for Winkel og Magnussen, København 31. december 1890.

Peter Elfelt: Højbroplads 3-9. Winkel & Rasmussen midt i fotoet. Kbhbilleder. Public Domain. 

Jul 1867. (Efterskrift til Politivennen)

Julebespisning paa Fattiggaarden. Ligesom i de sidste Aar ville d'Hrr. Politiassistenter Thalbitzer og Rantzau, som det sees af nedenstaaende Opfordring, atter iaar ved frivillige Bidrag søge at berede de mange Trængende paa Fattiggaarden en glad Dag i Julehelligdagene ved at forskaffe dem et Maaltid god varm Mad. Den Beredvillighed, hvormed d'Hrr. Politiassistenters Opfordringer tidligere ere blevne efterkomne, lader haabe, at deres smukke Formaal ogsaa iaar vil blive opfyldt ved Kjøbenhavns mange Velgjøreres Bistand. Bidrag modtages paa nærværende Blads Kontorer, Østergade 32 og Store Kongensgade 24.

(Dags-Telegraphen (København) 11. december 1867)

Juletidende

Som særdeles passende til Julegaver for halvvoxne Børn kunne vi anbefale endel hos Papirhandler A. Levy udkomne Modellerkartons, hvoraf vi skulle fremhæve Kapellet i Dyrehaven, Rundetaarn og Trinitatis Kirke, samt Frue Kirke (i to Plader). Sammensætningen af disse Kartons yder, som bekjendt, Børn en underholdende og passende Beskæftigelse, hvorhos de sammensatte Bygningsmodeller, naar Arbejdet er godt udført, ere ret nette. Frue Kirke er indrettet saaledes, at Vinduerne udskæres, og der altsaa skaffes Lys i den, hvorfor del Indvendige ogsaa er ligesaa omhyggelig udarbejdet som det Udvendige.

"Bestyrelsen for Børnenes Haandgjerningsskole" har ved Ritmester Clausson-Kaas udgivet Hos Chr. Steen & Søn meget vel udførte Modellerkartons af en Herregaard med Landsby i 6 Blade, hvorved der bydes Elever, som have nogen Øvelse i dette Slags Arbejde, en meget underholdende, om end noget kompliceret Beskæftigelse.

Saavel hos Chr. Steen Le Søn som hos A. Levy er der udkommet Blade med Tegninger til at sammensætte til koniske Lygter til Juletræet. Begge Blade ere net udførte med passende Tegninger af komiske Figurer; den Sidstnævntes blive mulig noget billigere paa Grund af, at der er Materiale til flere Lygter paa hvert Blad.

(Dags-Telegraphen (København) 17. december 1867)

Juletidende.

Fotograffirmaet Budtz Møller & Komp. har til Juletiden arrangeret en Udstilling af fotografiske Arbeider, blandt hvilke neppe Nogen forgæves vil søge efter en passende Julegave, da Udstillingen indeholder saavel billige som dyrere Sager. Blandt den betydelige Mængde Fotografier af bekjendte Personligheder, som her er samlet, vil sikkert Enhver sinde et eller andet, som han kan ønske at eie, og hertil kommer endnu et rigt Udvalg af forskjellige til fotografiske Sager henhørende Artikler, saasom Albums, Stereoskopkasser o. s. v. Af de fotografiske Aibeider fortjene særlig at fremhæves de udkomne Rækker af "Danske Mindesmærker" nemlig Rosenborg Slot i 12 Blade med Text, kjøbenhavnske Slotte i 24 Blade, ligeledes med Text, den første Række af Thorvaldsens mythologiske Arbeider i 12 Hefter (24 Blade), net udstyrede og med dansk-fransk Text. Thorvaldsens kristelige Arbeider ere begyndte at udkomme i en ny Suite, hvoraf 1ste Hefte indeholder "Christus" og "Daabens Engel", som sædvanlig i fortrinlig Udførelse, med dansk og fransk Text. Af denne Suite kunne allerede nu erholdes særskilt "Apostlene" i stort Format saavelsom i det almindelige Format, hvori nu de vigtigste af Thorvaldsens Arbeider haves komplet i omtrent 150 Blade. Disse forskjellige store og smukt udførte Fotografier af berømte Kunstværker kunne erholdes i Samlinger paa 12 eller 24 Stykker, og lignende Samlinger ere arrangerede af Portræter.

Til Juletiden er den hos D'Hrr. Michaelsen & Tillge udkommende Samling af "Danske Billeder" bleven forøget med flere nye Blade , indeholdende Nationaldragter og Paaklædninger, Skodsborg, Indsejlingen til Øresund, Frederiksberg Slot samt Fredensborg Slot. Disse Billedark, der faaes saavel sorte som kolorerede, staa i Henseende til Udførelsen saameget over de indførte, navnlig de tydske billige Billeder, at det vilde være ønskeligt, om et af dem maatte blive foretrukket som Julegave fremfor et nok saa stort Antal af disse.

(Dags-Telegraphen (København) 18. december 1867)

Juletidende.

'Naar man i disse Dage fra den paa Gaden herskende Kulde af 9-12 Grader træder ind i kgl. Hof -Blomsterhandler G. W. Knipschildts Efterfølgers Etablissement i Frederiksberggade 5, er Modsætningen unegtelig slaaende paa Grund af den i dette herskende Blomsterduft og Farvepragt. Medens Sne og Is bedække Jorden i et høst Lag, frydes Øiet her ved prægtige blomstrende Kamelier, ved en kolossal Buket af Syrener og de deiligste Roser, ved Orangetræer med ualmindelig stor Frugt, ved Buketter af de kostbarest og sjeldneste Blomster, ved Verbunder af betydelig Størrelse, kort sagt, ved en Mængde af saavel billige som kostbare blomstrende Potteplanter. Den skjønne og for Aarstiden sjeldne Udstilling er foranstaltet med megen Smag, og Virkningen deraf forhøies yderligere ved en rig Anvendelse af Speilglas samt stærk Belysning om Aftenen.

(Dags-Telegraphen (København) 23. december 1867).

Høibroplads paa Juleaften. Tegnet af B. Olsen. Illustreret Tidende 29. december 1867, nr 431. 

Julebazaren. (Efterskrift til Politivennen)

 Indenlandske Efterretninger.

Kjøbenhavn. d. 6te August.

Julebazaren. I den udkomne Qvartalsberetning fra Industriforeningen finder man en meget udførlig Beretning angaaende den af foreningen foranstaltede sidste Julebazar. Vi forbigaae Alt hvad Comiteen angrer med Hensyn til Vanskelighederne af at finde et passende Locale, fordi vi allerede i sin Tid have gjort vore Læsere bekjendte med Forhandlingerne desangaaende.

Bazaren stod aaben i 30 Dage, og i den Tid afhændedes .... 41,688 Billetter,

hvilket Antal overstiger langt det Antal Billetter, der blev solgt ved de foregaaende Bazarer. Følgende Oversigt vil nærmere vise dette.

I Aaret 1841 - solgtes 15,913 Billetter,
     -     1842 -     -        18,059     - 
     -     1843 -     -        33,676     -

Sammenligner man derimod Salget af de udstillede Gjenstande, saa finder man, at trods det større Antal Besøgende i A. 1844, var Afsætningen dog langt ringere end i de foregaaende Aaringer. 

Aaret 1841 var Afsætningen 10,505 Rbd.
   -     1342   -          -             11,406   -
   -     1343   -          -             22,525   -
   -     1844   -          -         kun 9820   -

Det var altsaa det med Udsalget forbundne Lotteri, der har lokket saa mange Besøgende til Bazaren, men ikke Interessen for den indenlandske Industri. De udstillede Gjenstande vare eiheller af den Beskaffenhed og af det Omfang, at Bazaren kunde vente sig mange Kjøbere. Beløbet af Afsætningen i de 30 Dage, Bazaren stod aaben, var altsaa ei mere end 9820 Rbd. (omtrent 300 Rbd. dagligen, incl. Lotteri-Præmier), medens Udgifterne udgjorde 7636 Rbd. og deraf for Gevinster 3400. Vi tillade os at tilføie Comiteens Bemærkninger i Slutningen af dens Beretninger:

"Efter at Julebazarer nu have været afholdte i 4 Aar, og den sidste har givet et i store Henseender mindre tilfredsstillende Resultat, end de foregaaende, maa Comiteen sluttelig udtale nogle Bemærkninger om Bazarsagen i Almindelighed. Den danske Haandværker staaer unegteligt paa et anseeligt Udviklingstrin og gjør aarligt betydeligt Fremskridt; men det, hvorved han i Almindelighed udmærker sig, er ved at gjøre godt og solidt Arbeide til et bestemt nyttigt Øiemeed, medens han i Frembringelser af Smags- og Luxussager uden sikker Brugsbestemmelse med brillant varierende Idre, som kunde være skikkede til alleslags Julepresenter, endnu staaer tilbage for mange udenlandske Producenter; og dog er det netop denne sidste Slags Varer, hvormed en Julebazar skal være forsynet, og det er egenligt kun dem, som Kjøberne søge der, medens et godt Sortiment af solidt, smukt og nyttigt Arbeide af saadan Art, som vore Industrielle ere fuldkomment vel istand til at levere, vil være fuldkomment paa sit rette Sted i en staaende Bazar, som holdes aaben hele Aaret igjennem. Heri troer Comiteen at Hovedaarsagen til, at Salget paa Julebazaren i det sidste Aar har været mindre godt end i de første, og at den i Publicums Øine har tabt sin Betydning som Udsalgssted og mere besøges af andre Grunde end for at kjøbe, fornemmelig er at søge, skjøndt den Omstændighed, at der er aabnet en lignende Bazar paa Børsen, hvilken dog i og for sig synes at være af meget ringe Betydning for den indenlandske Industri, muligt ikke er uden Indflydelse i denne Henseende. Idet Comiteen saaledes troer, at de danske Industriprodukter mere egne sig for en staaende end for en Julebazar, og at det fornemmelig er den første, hvortil den trænger, troer den, efter den Erfaring, som nu er indsamlet, at burde henstille til Repræsentantskabet, om det ikke maatte være hensigtsmæssigt at concentrere Foreningens kræfter paa at bringe en saadan staaende Bazar istand, og derimod, idetmindste foreløbigen, at lade Julebazarsagen hvile, thi den troer, at man, ved at bringe de danske Industriprodukter tilsalg under Forhold, hvorunder de maae fremtræde mindre fordeelagtigt , end de under andre ville gjøre det, let skader dem i Publicums Øine og muligt mere standser end fremmer den almindelige staaende Bazars Oprettelse.

"Skulde Repræsentantskabet ikke gaae ind paa denne Anskuelse, men formene, - at man atter til næste Juul bør søge at oprette en Julebazar, da skulde vi, paa Grund af den Erfaring , som vi have indsamlet, meget anbefale, at Beslutningen herom saa snart som muligt fattedes, og at der da strax udnævntes en Comitee til at forberede Sagen; thi det er at forudsee, at en Saadan vil have store Vanskeligheder at overvinde, for at skaffe et passende Locale, og vil behøve lang Tid, for at ordne det i den Henseende Fornødne.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. august 1845, 2. udgave).

Se også denne blogs indslag om de allerførste julebazarer.

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. november 1845. Teksten under billedet lyder: Man tillader sig at henvende det ærede Publicums Opmærksomhed paa, at Børs-Bazaren fra Tirsdagen den 4de November og indtil videre vil blive oplyst fra Kl. 4 til 9 Aften, og at samtlige 40 Udsalgssteder til den Tid ville være forsynede med et smukt og godt Udvalg til billige og bestemte Priser.

Julebazarer. (Efterskrift til Politivennen)

Industriforeningens julebazarer blev forløberen til Østergadebutikkernes juleudstillinger. Den blev afholdt første gang i 1841 i Gothersgade ridehus - med juletræ. 

Hotel d'Angleterre som det nok har set ud dengang julebazaren fandt sted der. Foto med ukendt ophav og årstal. Public Domain, Københavns Museum.

Året efter på Hotel d'Angleterre og så på Kongens Nytorv i 1843/44. Den blev omtalt i Kjøbenhavnsposten, 8. november 1843:

Man er allerede stærkt ifærd med Opførelsen af den omtalte Træbygning paa Kongens Nytorv til en Julebazar. Den kommer til at staae i Retning med Gothersgaden mellem "Hesten" og den Side af Torvet, der begrændses af Kongensgade og Bredgade, hvor den indtager en Deel af Torvet, der ellers saagodtsom slet ikke befærdes, saa at den altsaa i det høieste kun med Hensyn til Udsigten kan være generende. Om derimod ikke de Bestræbelser, der ligge til Grund for denne og lignende Planer til at forskaffe Udsalgssteder et mer og meer tiltrækkende Udvortes, ere genrende for Mange, og lede til en unyttige eller vel endog skadelig Concurrence, hvorved ofte en altfor betydelig Deel af den nødvendige Drifts-Capital anvendes til Boutikernes Udsmykkelse, er et andet Spørgsmaal, som endnu ikke synes tilstrækkeligt overveiet hos os.

Kongens Nytorv mellem Store Kongensgade (venstre) og Bredgade (højre). Angivelsen af træbygningens størrelse kan ganske enkelt ikke passe. Omregnet i meter bliver det 250 gange 31 meter. Da Kongens Nytorv er højst 150 meter mellem de to gader. Og selv vinkelret på ville den fylde helt ned forbi det Kongelige Teater.

Bygningen blev beskrevet i Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende, 23. oktober 1843:

Tømmermester Hüttmann har tilbudt sig at forfærdige den Bygning, som til Industriforeningens Julebazar skal opføres paa Kongens Nytorv mellem store Kongensgade og Bredgade. Denne Bygning, som forbliver Hr. Hüttmanns Eiendom, men af ham bortleies til Industriforeningen for 3000 () for den til Bazaren bestemte Tid, bliver bygget i meget grandieus Stiil, 400 Alen lang og 50 Alen bred, og vil blive decoreret paa en høist elegant Maade. I Leie skal betales af Boutikeierne 5 () for hver Qvadratalen paa den ene Side og 21 () paa den anden Side, uden at der iøvrigt erlægges nogen Afgift af det Solgte. Det Overskud, som ved Leien og Udsalget af Entrébilletterne, der betales med en Mark, hvoraf 8 () godtgjøres, maatte indkomme, skal senere fordeles mellem Leierne af Boutikerne. Disse, hvis Antal er meget stort, ere næsten alle bortleiede, og skal der alene af Modehandlere og Modehandlerinder have meldt sig over 30. Hr. Hüttmann agter til næstkommende Sommer at benytte Bazarbygningen, der er transportabel og hvis Opførelse skal koste henved 10,000 (), som en Dandse- og Concertsal i Tivoli, hvor en saadan sikkert vil være velkommen  (**). 

Opførelsen skete tilsyneladende som efterbevilling, for sagen blev behandlet ved borgerrepræsentanternes møde den 2. november 1843, hvor det fremgik at Commiteen for Industriforeningens Julebazar havde ansøgt om tilladelsen, med åbent fra 8. december til 8. januar. Man anførte dog at tilladelsen til at opføre træbygninger på byens pladser kun blev givet undtagelsesvis, og mod en "recognition" på 200 Rbd. Dette blev kommenteret i Politivennen 1454, 10. november 1843, samt i Politivennen nr. 1455, 17. november 1843, s. 738-740. I Politivennen nr. 1456, 24. november 1843 luftedes bange anelser for hvad bazaren ville medføre af negative ting.

Af annonce i Berlingske den 14. december 1843 fik man et indtryk af hvad der blev udbudt:

Bazar

Mit Udsalg i Industriforeningens Julebazar paa Kongens Nytorv er blevet forsynet fra den Kgl. danske Porcellains-Fabrik med et stort Assortiment brillante gulddecorerede og malede Vaser, Kopper og mange forskjellige mindre Gjenstande, Biscuit-Figurer og Basrelief med og uden Guld, modellerede efter Thorvaldsens Originaler, og fra Hr. Feilbergs Voxlys-Fabrik med couleurte Julelys, Voxstabler og hvide Bordlys, samt fra Hr. Holmblads Fabrik med Stearin-Lys. Tillige forefindes et Parti af mine bekjendte fine og ordinaire Cigarer. Alt udsælges til billige og bestemte Fabrikspriser, og har jeg den Ære at anbefale det som passende Jule- og Nytaards-Presenter.

R. Rømer.

I Politivennen nr. 1460, 22. december 1843 blev bazaren beskrevet efter åbningen,og Rømer blev også nævnt. I Fyens Stifts kongelig ene ... den 27. januar 1844 kunne man læse om bazaren:

Paa den kbhnske Julebazar skal der med Hensyn til den Qvæstion, som undertiden fandt Sted imellem de Handlende og Bazarcomiteen, om hvad der maatte betragtes som indenlandsk eller ikkeindenlandske Industriegjenstande og Varer, undertiden være opstaaet ret morsomme Conflicter. Saaledes solgte en Gartner Poppegøier. Disse, meente Comiteen, kunde ikke betragtes som indenlandske Varer, hvilket Gartneren dog modsagde med den Paastand, at de vare komne fra de danskvestindiske Besiddelser. Hertil replicerede et Medlem af Comiteen, at dette intet Beviis var, da Poppegøierne jo gjerne kunde være tilfløjne fra et fremmed Sted til hine Besiddelser, men Gartneren nedslog alle Betænkeligheder med det slaaende Argument, at alle Poppegøierne talte Dansk, hvorefter der ikke anvendtes Noget mod deres Salg. - En anden Conflict med Hensyn til samme Qvæstion var af forskjellig Natur. En fremmed Diplomat kjøbte en Blomsterbouquet af en smuk Boutiksjomfru, og da han betalte den meget spendabel med 5 Rbd., fik han et Kys i Tilgift. Et af Comiteens Medlemmer udtalte sig paa en kraftig Maade mod dette Salg, men Boutiksjomfruen paastod sin Ret, idet hun anførte som Grund, at saavel Bouquetten som Kysset var indenlandsk Industri.

Det efterfølgende år blev julebazaren afholdt i Industriforeningens lokaler på Østergade, og i de lejede lokaler i auktionsholder Salchows lejlighed på 1. sal. Grunden til det var klager fra de omkringboende beboere, ifølge Berlingske den 29. november 1844:

Imod Bazarbygningens Opførelse paa Kongens Nytorv ligesom ifjor, har der reist sig Hindringer, idet Beboerne paa Torvet have beklaget sig over at Bygningen betog dem Udsigten. Comiteen have derfor, foruden den nævnte Plads, ogsaa i sit Andragende om Tilladelse til Opførelsen af en Bazar, foreslaaet Høibroplads langs Sandkisten fra Høibro til Hotel Royal eller, hvis der skulde være noget til Hinder herfor, St. Annæplads. Med Hensyn til Høibroplads gjorde sig den samme Grund gjeldende derimod, som paa Kongens Nytorv, og desuden er Pladsen ved Hotellet for snæver og kan iøvrigt ikke undværes til de Torvebesøgendes Brug. Hvad nu den tredie Plads angaaer, mod hvis Afbenyttelse der intet fandtes at erindre, saa antog Comiteen ikke den Deel af samme, der blev den anviist, nemlig imellem Amaliegaden og Vandet, bag ved Slagterboden, for hensigtsmæssig, og man maatte derfor til at see sig om andetsteds. Man ansøgte nu Hs. Maj. Kongen om Tilladelse til at opføre Bygningen i Kongens Have, ved Enden af Gothersgade og med Indgang ad den derværende Jernport, men Tilladelsen indløb saa silde, at Vedkommende, der havde paataget sig Bygningens Opførelse, paa Grund af Tidens Korthed saae sig nødsaget til at træde tilbage. Da Udsigten saaledes var Comiteen berøvet til i Aar at faae en Bygning opført til Julebazar, søgte den at faae et passende Locale tilleie, men deels er der, som bekjendt, stor Mangel paa rummelige Localer her i Staden, deels vare Fordringerne paa det eneste Sted, der kunde have været benyttet, saa store, at man ikke fandt det tilraadeligt at indlade sig derpaa. Ogsaa med Hensyn til Brøndsalen i Gothersgade, der tidligere har været overladt til dette Brug, frembød der sig i Aar Vanskeligheder, som ikke lod sig overvinde. Comiteen valgte derfor den eneste Udvei, der endu stod aaben, nemlig at afbenytte Industriforeningens Locale i Forbindelse med den under samme værende Etage, som Leieren har overladt Comiteen imod en moderat Godtgjørelse.

Østergade 30. Bygningen er nedrevet. Jeg mener det må være her Industriforeningens lokaler lå.

Industriforeningens lokaler lå Østergade 63, og julebazaren var på 1. og s. sal. Dvs på hjørnet af Kristen Bernikows Gade og Østergade. Bygningen eksisterer ikke længere. Den var åben lørdag den december, med åbningstider 12 middag til 10 afren på hverdage, kl. 4 til 10 eftermiddag på søn- og helligdage. Det var forbudt at spise, drikke og ryge i lokalerne. Tilstrømningen blev bedre end nogensinde, ifølge Kjøbenhavnsposten den 28. december 1844:

Industriforeningens Julebazar synes iaar at have bedre Fremgang end noget af de foregaaende Aar, idet den allerede har været besøgt af omtrent 23,000 Personer *). Denne stærke Conflux maa uden Tvivl fornemmeligt tilskrives den Iver at forene et Juletræ med Adgangen til at besøge Bazaren, saa at man nu i Stedet for som de forrige Aar at erholde godtgjort Halvdelen af Betalingen for Entreen i det, man kjøbte, faaer Ret til at forsøge sin Lykke med at trække en Gevinst paa Juletræet. At der herved er skaffet en stærkere Freqvents af Besøgende, synes afgjort; Spørgsmaalet bliver derfor kun, om de Udsælgende ere ligesaa tilfreds med denne Foranstaltning, og dette er, efter hvad der er blevet os sagt, Tilfældet, idet Afsætningen i det Hele har været meget god. Det er iøvrigt en Selvfølge, at den iaar anvendte Lotteri-Indretning har det samme Særkjende som alle lignende Lykkespil, at den, der vinder noget klækkeligt, er fornøiet, medens de Tabende blive utilfredse, hvortil rigtignok kommer, at der for at blive rigtig fornøiet udfordres den dobbelte Lykke: at vinde og at vinde det, man ellers vilde have kjøbt sig. 

*) I Aaret 1841 var der omtrent 16,000 Besøgende, i 1842 omtrent 18,000 og i Aaret 1843, da Localet var i en dertil paa Kongens Nytorv opført Bygning, omtrent 34,000 Besøgende.

Ideen bredte sig hurtigt til Østergade og dernæst hele Strøget. Og i 1845 til det øvrige land, ifølge Fyens Stifts Kongelig ... den 11. november 1845:

Odense. Ligesom Man her i Byen har paatænkt en Julebazar for Kunstnere og Haandværkere, saaledes seer Man den samme Idee optaget i flere andre Byer udenfor Hovedstaden. I Nestved er allerede alle Bazar-Boutikkerne optagne; i Jylland blev den samme Entreprise i Fjor gjennemført med Held paa flere Steder. Her i Odense er til Dato indtegnet 16 Deeltagere, og den ene Etage er saaledes besat; derimod er endnu det bedste Lokale tilbage i 3die Etage, som er et Rum, der udeelt gaaer over hele Bygningen, og vil under det af Gaard-Eieren paatænkte Arrangement blive det smukkeste og meest indbringende. Vi troe at burde henlede vore dygtige Kunstneres og Haandværkeres Opmærksomhed paa Sagen, idet vi formene at Ideen kan svare Regning, og at den, udført, vil bidrage til at vise Industriens Standpunkt i et gunstigt og fortjent Lys.

Julebazaren i Odense blev afholdt i "Gaarden No. 577 paa Odense Store Torv" med 16 butikker, åbent 4 eftermiddag til 9 aften. 

Jule- og Nytaarsbazaren. (Efterskrift til Politivennen)

- Imorgen Kl. 10 Formiddag aabner Industriforeningen i Gothersgadens Brøndsal (Indgangen nærmest Excercerhuset) den Jule- og Nytaars-Bazar , som vi tidligere have omtalt i dette Blad. Den Tanke, at oprette en saadan foreløbig Bazar paa den Aarstid, da gammel Vedtægt medfører, at en forholdsvis overordenlig stor Mængde især af visse Slags Varer finde Afsætning , for saaledes at give saavel Publikum som de eventuelle Entrepreneurer af den paatænkte vedvarende Bazar Sands og Interesse for Gjenstanden, saa vel som for i visse Henseender at samle nogle foreløbige Erfaringer, er vistnok meget heldig, og man maa høiligen beklage, at den er opstaaet saa sildigt, at Committeen trods den største og mest vedholdende Anstrengelse ikke har kunnet blive færdig saa tidligt, som den ønskede, og at derfor Isenkræmmernes Udstillinger af mest udenlandske Industriproducter ere blevne aabnede tidligere end denne Udstilling, der ligeover for hine optræder som Repræsentant for den indenlandske Industri. Ved at sammenligne dem indbyrdes, vil det vistnok vise sig, at man i Bazaren vil savne adskillige Gjenstande, som man endnu ikke har lært at gjøre hertillands saa smukke og saa billige som i Udlandet, eller som formedelst tilfældige Aarsager ikke ere blevne indsendte til den, men paa den anden Side vil man her faae at see en saadan Masse af de mest forskjelligartede Gjenstande udførte saa godt, som man vel kan have seet dem paa de ugenlige Industriudstillinger, men som man skælden seer dem i Boutikerne, og saa billigt, som man overhovedet kan faae dem, at det vil være lettere at gjøre et almindeligt Udvalg, naar man har i Sinde at kjøbe en Julegave, men ikke er enig med sig selv om, hvad man skal vælge. Det talrige Besøg, som har fundet Sted ved de tidligere Industriudstillinger, borger os for, at Bazaren ogsaa vil tælle mange Gjæster, saa meget mere, som Totalindtrykket af Bazaren vil være uden al Sammenligning smukkere, især om Aftenen, dels paa Grund af Localets Beskaffenhed, som tillader med eet Blik at overskue det hele, imedens Varerne ved de egenlige Udstillinger have været fordelte i flere store og mindre Sale, dels ogsaa formedelst det Liv, som hele Udsalget bringer med sig. Adgangen til Bazaren, som er aaben indtil videre hver Dag fra Kl. 10 Formiddag til Kl. 10 Aften, koster 1 Mk. for Personen, men deraf godtgjøres 8 sk, naar man kjøber en eller anden Gjenstand Bazaren. Dels for at skaffe en behageligere Temperatur tilveie, dels ogsaa for at fordrive den baade for de Besøgende og for adskillige Slags Varer saa ubehagelige Fugtighed, bliver Localet opvarmet hele Døgnet igjennem.

(Fædrelandet 17. december 1841).

- Kjøbenhavns Borgerrepræsentanters Møde den 9de Decb. 1841. Under 9de April f. A. blev der allernaadigst tilstaaet den Mercantile Industriforening Privilegium paa at oprettede en Bazar her i Staden til Forhandling af alle Arter indenlandske Industrifrembringelfer, med Fritagelse for at svare Næringsskat i et Aar fra dens Aabning, samt Fritagelsen for Brugen af stemplet Papir, ved alle i Anledning af Bazaren og den dermed i Forbindelse satte Creditkasse for Haandværkere foretagende Transactioner. Vanskeligheden i at finde et passende Locale, og de Forhandlinger, som kort efter Privilegiets Meddelelse indlededes imellem den Mercantile Industriforening og et andet Selskab med samme Hovedøiemed, nemlig Industriforeningen, og som fra Begyndelsen af dette Aar have ledet til en Sammensmeltning af begge Selskaber under Navn af "Industriforeningen", have foraarsaget, at Privilegiet hidtil ikke er blevet benyttet. Bestyrelsen for det sidstnævnte Selskab har nu søgt at fremme denne Sag dels ved at beslutte sig til i denne Maaned at aabne en Prøvebazar, dels ved, da der var opstaaet nogen Tvivl om, hvorvidt det ovennævnte Privilegium kan benyttes af det forenede Selskab, under 15de f. M. at ansøge Hs. Maj. Kongen om, at Privilegiet i et og alt maa overdrages til Industriforeningen. Under 14de f. M. har derhos Bestyrelsen for Haandværkerforeningen og samtlige Oldermand for Laugene her i Staden allerunderdanigst andraget paa, at nogle nærmere Bestemmelser maae vorde fastsatte med Hensyn til den Tilladelse til at oprette en Bazar, som er given den rnercantile Industriforening. Det anføres i dette Andragende, at Oprettelsen af en Bazar mulig er bleven Kongen forestillet som et almindeligt Ønske af hele Haandvarksstanden, men at dette ingenlunde er Tilfældet, da kun nogle faa Haandværksmestere have været vidende om, at nogle Mand udenfor Haandværkstanden af Iver for Industriens Fremme have søgt om Tilladelse til Oprettelsen. De Udtryk, hvori Tilladelsen er meddelt, kunne efter Andragernes Formening letteligen blive fortolkede derhen, at der under Navnet Bazar kunde oprettes en stor Boutiqve, hvorfra man ansaae sig berettiget til at forhandle alle mulige Haandværksarbeider, saavel fra hele Danmark som fra Hertugdømmerne, men i saa Fald vil Kjøbenhavns Haandværksstand see sin fuldkomne Ruin imøde, da det vil være umuligt for den at udholde Concurrencen med Kjøbstædernes og Landsbyernes Haandværkere, eftersom baade Levnetsmidler og Huusleilighed, Folkeløn og alle Fornødenheder ere langt dyrere her i Staden end andetsteds i Riget - og Haandværkerne ville med Hensyn til Afsætningen og Fortjenesten paa deres Arbeider blive aldeles afhængige af de Mænd, ved hvis Penge Bazaren oprettes. Som Følge heraf og overbeviste om, at det ikke er HS. Majestæts Villie, at en saa pludselig Omvæltning af de hidtil bestaaende borgerligt Forhold skal iværksættes, og at Kjøbstædernes og Landsbyernes Haandværkere skulle ophjelpes paa de kjøbenhavnske Haandværkeres Bekostning, ansøge disse om, at den den Mercantile Industriforening givne Tilladelse til at oprette en Bazar og til deri at udsælge alle Arter indenlandske Industrifrembringelser maa gives en nærmere Fortolkning, navnlig at der derfra kun maa falholdes sjeldne og ualmindelige Konstflidsfrembringelser eller saadanne Arbeider, som hidtil ikke ere blevne forfærdigede her i Landet, men at derimod ingen af de Haandværksarbeider, paa hvis Forfærdigelse Kjøbenhavns Haandværkere ere meddelte Borgerskab, maae være Gjenstand for Forhandling i den paatænkte Bazar, uden forsaavidt de ere forfærdigede af Haandværkere og Fabrikanter, der i den ene Egenskab, nemlig som Fabrikanter, have vundet Borgerskab i Kjøbenhavn og i den anden Egenskab, nemlig som Haandværkere, have vundet baade Borger- cg Mesterret ligeledes i Kjøbenhavn. Begge de heromhandlede Ansøgninger ere af det kgl. Generaltoldkammer og Commercecollegium blevne sendte til det kgl. danske Cancellies Betænkning, og sidstnævnte Collegium har igjen forlangt Magistratens og Borgerrepræsentanternes Yttringer i denne Anledning meddelte, med Tilføiende allerede at have tilskrevet Generaltoldkammeret, at der ikke findes nogen Betænkelighed ved, at den den Mercantile Industriforening forundte Tilladelse meddeles Industriforeningen med Hensyn til den Prøvebazar, som den ønsker at aabne i denne Maaned. Efterat Sagen saaledes har været forhandlet i Repræsentantforsamlingen, er derom afgaaet følgende Skrivelse til Magistraten: "Ved Tilbagesende!sen af den Repræsentantskabet under 3die d. M. tilstillede Gjenpart af en Ansøgning fra Industriforeningen her i Staden om at overdrages den Tilladelse til Oprettelsen af en Bazar, som ved allerh. Resolution af 9de April f. A. blev meddelt den rnercantile Industriforening, undlade vi ikke at yttre, at der efter vor Formening intet kan vare til Hinder for det Ansøgtes Bevilligelse. Vi finde derhos ingen Anledning til at anbefale det i Forbindelse med fornævnte Ansøgning og i Gjenpart tilstillede og herved tilbagefølgende Andragende fra Haandværkerforeningen og samtlige Oldermand for Haandværkslaugene her i Staden, om at nogle nærmere Bestemmelser maae blive fastsatte med Hensyn til den Tilladelse til at oprette en Bazar, som er given den mercantile Industriforening. Dette Andragende gaaer nemlig ud fra den urigtige Forudsætning, at det i Almindelighed skulde være forbudet til Kjøbenhavn at indføre og der at falholde Haandværksarbeider eller andre Industrifrembringelser, tilvirkede udenfor Kjøbenhavn. Men da det allerede ifølge den bestaaende Lovgivning er de Handlende i Hovedstaden tilladt at forskaffe sig de Haandværks- og Industrivarer, som de ere berettigede til at falholde, ved at forskrive disse fra de til deres Forfærdigelse berettigede Handværkere i Rigets andre Kjøbstæder og privilegerede Fabrikanter baade i Kjøbstæderne og paa Landet, samt fra Hertugdømmerne og imod fornøden Toldberigtigelse fra Udlandet , og da de privilegerede Fabrikanter paa Landet i Nærheden af Kjøbenhavn ligeledes ere berettigede til her i Staden at have Udsalgssted for deres Fabricater, skjønnes det ikke, at Haandværkslaugene her i Staden kunne have nogen Grund til at modsatte sig Oprettelsen af en Bazar, fordi det ogsaa tillades Haandværkerne i Kjøbstæderne og privilegerede Fabrikanter at benytte den. Bazaren vil i det Væsenlige ikke faae større Rettigheder, end andre til Handel med Haandværks- og Industrifrembringelser berettigede Handlende her i Staden, og kun derved adskille sig fra disses Udsalgssteder ved der i den vil kunne paa eet Sted findes Varer, som man ellers maa søge hos forskjellige Handlende. Oprettelsen af en Bazar, endogsaa i den hele Udstrækning, som er hjemlet ved den den mercantile Industriforening i sin Tid meddelte Tilladelse, synes desuden ikke at kunne andet, end have gavnlige Virkninger for Haandværkerne her i Staden, da der ligefuldt derved aabnes dem en udvidet Leilighed til at faae deres Arbeider stillede til Skue og afsætte, og de vistnok baade paa Grund af deres Arbejders større Fuldkommenhed og fordi de ere frie for Transportomkostninger, ville være i Stand til at drage langt større Nytte af Bazaren, end Haandværkerne og Fabrikanterne udenfor Kjøbenhavn. Hvis endelig Haandværkerne her i Staden skulde nære nogen Frygt for, at enten Landsbyhaandværkere eller Personer i og udenfor Kjøbenhavn, der ere uberettigede til at forfærdige Haandværksarbeider, skulde igjennem Bazaren finde Lejlighed til at afsætte deres Arbeider her i Staden, da maa en saadan Frygt ansees for ugrundet, thi Lovgivningen forbyder under Straf saadant uberettiget Næringsbrug, og det er derfor en Selvfølge, at det ikke kan blive lovligt derved, at det tillades i Bazaren at falholde alle indenlandske Industriftembringelser, om end ikke nogen udtrykkelig Bestemmelse derom skulde være bleven tilføjet ved Tilladelsens Meddelelse. Ligesom det ikke er at antage, at Bazarens Bestyrelse vil i denne Henseende give nogen Anledning til Klage, saaledes vil Haandværksstanden ogsaa kunne sikkre sig imod saadanne Indgreb i dens Rettigheder ved de Midler, som i Følge Lovgivningen ellers staae til dens Raadighed. Ovenstaaende Erklæring afgiver Repræsentantskabet med 25 Stemmer imod 1.

(Fædrelandet 18. december 1841. Uddrag).

- Bazaren, som for Tiden er det Sted. der udover mest Tiltrækningskraft paa det kjøbenhavnske Publikum, skylder, næstefter den merkantile Industriforenings Virksomhed, en kgl. Resolution af 9de April 1840 sin Existents. En kgl. Resolution vilde imidlertid ikke have været tilstrækkelig til frivillig at paabegynde et saa vidtløftigt og bekosteligt Foretagende, selv om det ikke havde den Omstændighed imod sig, at det var noget Nyt hertillands, og det varede derfor meget længe, inden Bazaren kom istand. I denne Mellemtid forenede det fornævnte Selskab sig med Industriforeningen, og antog dennes Navn, og man ansaae det derfor fornødent at erholde Approbation paa, at den det gamle Selskab meddeelte Tilladelse ogsaa maatte gjælde for den nye Forening. Omtrent samtidigt dermed reiste Bestyrelsen af Haandværkerforeningen sig i Forbindelse med samtlige Oldermand for Laugene her i Staden og androge paa, at nogle nærmere Bestemmelser maatte være fastsatte med Hensyn til den Tilladelse til at oprette en Bazar, som er given den mercantile Industriforening. Det anførtes nemlig, at Oprettelsen af en Bazar muligt er bleven forestillet Kongen som et almindeligt Ønske af hele Haandværksstanden, men at dette ingenlunde er Tilfældet, idet det kun er nogle faa Haandværksmestere, der have været vidende om, at nogle Mand udenfor Haandværksstanden af Iver for Industriens Fremme have ansøgt om Tilladelse til Oprettelsen. Tilladelsen kunde letteligt blive fortolket som om der kunde oprettes en stor Boutique, hvorfra alle mulige Haandværksarbeider fra hele Landet kunde forhandles, hvorved Kjøbenhavns Haandværksstand gik sin Ruin imøde, fordi de ikke kunde udholde Concurrencen, og at Haandværkerne bleve altfor afhængige af de Mand, for hvis Penge Bazaren oprettedes. De androge derfor om, at Tilladelsen maatte gives en nærmere Fortolkning, navnligen at derfra kun maa falholdes sjeldne og ualmindelige Konstflidsfrembringelser eller saadanne Arbeider, som hidtil ikke ere blevne forfærdigede her i Landet, men at derimod ingen af de Haandværksarbeider, paa hvis Forfærdigelse Kjøbenhavns Haandværkere ere meddeelte Borgerret, maae være Gjenstand for Forhandling i den paatænkte Bazar, uden forsaavidt de ere forfærdigede af Haandværkere og Fabrikantere i Kjøbenhavn. Da dette Andragende kom til Borgerrepræsentanterne, for at erholde deres Betænkning derover, vare disse af en aldeles modsat Mening af Haandværksforeningen. Det bemærkes, at dennes Andragende gaaer ud fra den urigtige Forudsætning, at det i Almindelighed skulde være forbudet til Kjøbenhavn at indføre og der at falholde Haandværksarbeider eller andre Industrifrembringelser, tilvirkede udenfor Kjøbenhavn. Men da dette ifølge den bestaaende Lovgivning er tilladt, forudsat at Arbejderne ere forfærdigede af dertil berettigede Haandværkere eller af de privilegerede Fabrikanter paa Landet i Nærheden af Kjøbenhavn, saa have Haandværkerne ingen Grund til Klage over Oprettelsen af en Bazar. Da Bazaren derhos ikke vil faae større Rettigheder end andre til Handel med Haandværks- og Industrifrembringelser berettigede Handlende her i Etaten, kan en Bazar kun have gavnlige Virkninger for Haandværksstanden i Kjøbenhavn, der altid har det Forspring for Haandværkere udenfor Hovedstaden, at de ere frie for de Transportomkostninger, som disse maae bare for at faae deres Varer udstillede. At Uberettigede skulde sende Arbeider til Bazaren, forhindres ved den bestaaende Lovgivning, som Haandværkerne kunne betjene sig af til deres Rettigheders Beskyttelse. Da Borgerrepræsentanterne saaledes havde med 25 Stemmer imod 1 erklæret sig imod Haandværksforeningens Andragende, indsaae denne vel, at der ad denne Vei intet Resultat var at erholde i dens formeentlige Faveur, og den har derfor valgt den fornuftigere cg hensigtsmæssigere Vei at underkaste Sagen en fuldstændig Discussion, i hvilken Anledning der igaar Aftes har været afholdt en Generalforsamling industriforeningen, hvor ogsaa Haandværkerforeningen var indbuden til al uddebattere Sagen. Under disse Debatter, om og hvorvidt Bazaren vil ruinere eller netop ophjelpe Haandværksstanden i Kjøbenhavn, har den faaet den offenlige Mening for sig. - I den smuk, oplyste Brøndsal ere omtrent 30 Næringsdrivendes Udsalgssteder arrangerede med megen Smag og Orden, og et overordenligt talrigt Publikum strømmer hele Dagen, men i Særdeleshed om Aftenen, til for at see de smukt udstillede Varer, der ved deres idelige Afvexling give et godt Beviis paa. at Afsætningen er god. Det er en Selvfølge, at man ikke bør bedømme Freqventsen i den vordende Bazar efter den Tilstrømning, som Prøvebazaren har i denne til de der udstillede Varers Afsætning allermest belejlige Tid; men naar engang en Bazar har vundet den offenlige Mening for sig, - og det antage vi allerede at være skeet - saa vil det neppe mangle, at de i samme Interesserede ville høste rigelige Frugter af en Indretning, der ikke mindre er i det producerende end i det consumerende Publikums Interesse. Vi skulle ikke her forsøge at fremhæve, hvilke Udsalgssteder der tage sig bedst ud eller ere bedst forsynede og smagfuldest arrangerede - thi Alt er saa smukt og tilfredsstillende, at det intet lader tilbage at ønske, naar man tager Forholdene og den korte Tid til Arrangementet i Betragtning. Vi skulle kun ønske, at den Modstand, der har viist sig imod en saa gavnlig Indretning, maa tabe sig, og at Erfaringen snart maa lære, at de indgroede Fordomme her Intet have at støtte sig til, fra hvilken Side man end betragter dem.

(Kjøbenhavnsposten 22. december 1841)

Kjøbenhavn den 27de December 1832. (Efterskrift til Politivennen)

- Julen har iaar, som sædvanligt, bragt noget mere Aand og Liv i vor Hovedstads intet mindre end aandfulde og livlige Selskabelighed. Medens Conversationen almindeligere dreier sig om den Skjemt og Humor, der har rørt sig i enkelte af vore Klubbers og Selskabers Julefeste, i dramatiske Spil og Parodier, Farcer, Rundsange og Toaster, er den i de snævrere Cirkler ikke mindre travlt sysselsat med de forskjellige Familie-Lystigheder, Juletræer med og udenmaleriske Decorationer, Juleklapper (her nyindført efter vor Naboes gamle Skik), dramatiserede Ord, allegoriske Tableau'er etc., som de fleste Steder have afløst vore gamle Julelege. Vel holdes disse sidste endnu hist og her i Hævd, deels af Folk, der stadigen følge det gamle Rituale, og, med en yngre Digter, sige:"Naar der ei meer er Udsigt til saa Meget som at hænge, Saa vil jeg ikke her for alle Verdens Penge!" deels af Reformere, der, uden at høre til de Radicale, holde fast ved Aanden, skjøndt ikke ved Bogstaven; men Tiden er dog ogsaa i denne Henseende paa nogle Aar skreden mægtigt fremad, og Julelystigheden, der i forrige Tider bevægede sig, som i en Cirkel, omkring den arvede Vedtægt, er nu ogsaa kommen under den vægelsindede Modes Herredømme. 

(Kjøbenhavnsposten, 27. december 1832)

Det Store Julebord. (Efterskrift til Politivennen)

Hvor Byens Damer trække paa Parade,
Hvor Cavalerer smukt gaae op og ned,
(Det er det eneste, man om den veed)
I Kortheed sagt - paa Østergade,
Gik jeg i Aftes just min stille Gang;
Fra Nabo-Husene saa lysteligt det klang;
Hist legede man Juul, her sprang man lidt omkring,
Der sad man om et Bord og gjorde Ingenting.
En Frøken-Mø,Der løb i Frø,
Fortalte og bagtalte hist i Canapeen,
I det hun også nippede til Theen.
Paa begge Gadens Sider man hæsligt gjorde Vind;
Det blæste mig om Frakke, Hat og Kind.
Da til min Qvide
Kom mig imøde, altsaa mod min tredie Side,
En lille Herre,
Der ogsaa gjorde Vind, desværre!
I samme Nu - (betænk det dog, min Læser!)
Det ogsaa stærkt fra Kongens Nytorv Blæser.
Som Choribanter
Men Vindene anfaldt fra disse fire Kanter,
Og før jeg kunde raabe dem et: stop!
De klemte mig, saa jeg gik op
I lige Linie igjennem Luften;
Men, Gud skee Lov, jeg dog beholdt Fornuften!
Hvor Kjøbenhavn saae ud! hvor den var broget,
Og hvor der var en Snak om Ingenting og Noget.
Men stedse fløi jeg opad; jeg følte Febergys;
Smukt tændtes Nattens Stjerner som klare Julelys,
Og Himlen selv var Træet, og vores halve Jord,
Med Sneens hvide Dække, stod, som et Julebord.
Ja Tinsoldater, Spilleværker, Byer og Regenter,
Med mere, stod paa Bordet, som Presenter,
Og høit i Himlem sad de Engle smaae,
Og saae derpaa;
Thi see, det maatte de, men ikke røre,
Da Jordens Børn jo er' saa grumme skjøre!
Jeg saae da ogsaa på min Seilads,
Den hele brogede Julestads.
- Hist var to lærde Mænd i Klammerie,
Om Cicero har meent at quæ hvor han skrev qui,
Om han i sine Buxer brugte Spænde,
(Thi det er vigtigt slige Ting at kjende);
Der blev en blodig Kamp blanddt disse to Athlether.
Hist støbte man i Former smaae Poeter,
Ja Kogebøger, Polemiker, alt med Politur,
Man lærte: "Kunst er mere end Natur."
- Her stod en Helgen af Gips og Kridt,
Af Øiet vendte han fromt det Hvide,
De kan os baade slaae og slagte;
Vel kan de kun gjøre vort Legem Vee,
Ei Aanden - men den vil jo Ingen see!
- Hist klippede tre - det var en Gru,
Et Rige, som var det et Kort, itu;
Den største af disse smaae Krabater,
Rask knækkede sine Tinsoldater,
Men altfor stærke var ham nogen,
Og derfor smed han dem hen i Krogen.
Guds Engle græd - jeg skjændte saa smaat,
Thi Legetøiet var dog for godt.
Det Syn mig slog - - jeg faldt da ned,
Og saa - ja intet meer jeg veed;
Ved Frihedsstøtten jeg stakkel laae,
Men over Danmark stod Himlen blaa.

(Kjøbenhavnsposten, 7. januar 1832)

Brand i Juletræ. (Efterskrift til Politivennen)

Hos en Dame i Kbhvn. hændte Juleaften det Uheld, at et lille Voxlys faldt af Juletræet, medens Familien var i Spisestuen, og tændte Ild i det prægtige Brüsseler-Teppe. Da Lugten udbredte sig i Værelserne, opdagedes det just som Luen truede med at angribe Meublerne. Skaden vurderes til 500 Rbd.

(Den Kongelig privilegerede Viborger Samler, 7. januar 1829)

Dagen og Politivennen afhændes, jul og bønder

Under 5te Jan d. A. er det allernaadigst tilladt afgangne Lieutenant Seidelins Enke, Frederikke Vincentine Ratenburg, at afhænde, det hende forundte Privilegium at udgive Bladene Dagen og Politievennen til Bogtrykkersvendene Peter og Johan Nicolay Rostock.

Under samme Dato er det allernaadigst bevilget Brødrene P. og J. Rostock at nedsætte sig som Bogtrykkere i Kiøbenhavn, udgive Bladene Dagen og Politievennen og iøvrigt fortsætte Enkefru Seidelins hidtil drevne Officin, til Beqvemmelighed hos Brug for dem, som sig deraf ville betiene.

De sædvanlige Juleforlystelser har ogsaa i Aar fundet Sted. Baller i Kiøbstæderne, Giilder og Lystigheder paa Landet Afvexlede imod hinanden.

Med Sandhed gielder det paa Landet, at for 20 Aar siden var flere Fattige og Arme end nu, men ogsaa mindre Sædelighed og Flid. Nu findes faa blandt Almuen at svire og sværme, og findes der en saadan, bliver dog en stor Deel foragt hans Lod. Mere Selvagt føler Bonden for sig, og naar man undtager de som idelig søge Hovedstaden og ofte paa Hiemreisen ligge beskiænkede i Vognen saa træffer man meget sielden en af hine fordums Dages Bønder, der beskienket blev ved at kiøre baade paa Kryds og paa Tvers paa Landeveien, at den Reisende enten maatte slaaes med dem eller lade sig sinke til nærmeste Kroe.

Dagen 8. januar 1813.

Jule-Bazarens Mærkeligheder.

Ved at indtræde i denne bygning, imponerer det store, udstrakte rum den indtrædende, dog fængsles ikke øjet af noget særdeles skønt. For loftet er kun simpelt overstrøget, og til dels fuld af fugtighedsskjolde, og docereringerne på sidevæggene er yderst simpelt, i denne henseende tåler bazaren ingen sammenligning med den ringeste bygning i Københavns Tivoli. Hvad imidlertid de fremstillede genstande angår, så kan det ikke andet end glæde enhver dansk mand at se den mængde frembringelser af dansk industri og kunst. En guldsmedebutik afløser en modehandlers, denne igen en drejers, denne atter en possementsmagers, og således bestandigt den ene butik den anden. Man finder naturligvis der alt sammentrængt hvad man finder adspredt i Københavns gader. Skulle vi nævne hvad vi finder anbefalelsesværdigt her, så må vi først nævnebutiksjomfruerne som egentlig er sjælen i hele den herværende handel. De trækker ligesom magneten jernet den unge mandlige verden herind, der også sværmer om dem, som bien om blomsterne. Visselig har bazaren disse personer at talle for en del af sin indtægt. Her står en kavaler og købslår med en smuk modehandlerske om en damesilkehat eller en dukke for hvilken han egentlig ingen brug har, for han er løs og ledig, men modehandlerskens smukke øjne har tiltrukket ham, og handelen går for sig. Her står en officer ved en konditorbutik og fylder maven med brændte mandler, drikker en snaps af en med likør fyldt sukkersvane og konverserer den knipske konditorske.

Betragter vi de udstillede varer, så mener vi at burde nævne hr. Caspersens udsalgssted som det skønneste i hele bazaren. Det store basin med springvandet og guldfisken gør en ypperlig virkning, omgivet af de skønne blomster og træer. Hr. Rømers porcelænshandel interesserede os også meget med hensyn til det skønne danske porcelæn, der må overbevise den vantroende at vort fabrik her formår at levere lige så skønne sager som Frankrigs porcelænsfabrikker. Man vil måske indvende at prisen også er højere, men denne er virkelig ubetydelig højere så enhver patriotisk sindet mand ikke bør betænke sig på at give 8 skilling eller 1 mark mere for dansk end for et fransk fabrikat. Butikker med skønt drejerarbejde, alabast og terra cola, broderisager, guldsmede osv. udmærker sig ligeledes med deres udstillede varer.

Vi vil i det følgende nummer omtale disse genstande mere vidtløftigt.

(Politivennen nr. 1460, Fredag den 22 December 1843, side 815-817)

Redacteurens Anmærkning.

N. Rømer havde ifølge vejviseren butik i Store Kongensgade 243, hjørnet af Dronningens Tværgade. Her solgte han udover porcelæn tilsyneladende også hollandsk melange og cigarer.

Om Bazarbygnignen paa Byens smukkeste Torv.

Siden vor sidste indrykkelse er bazaren dygtig avanceret. Vi passerer den vej daglig i vore forretninger og hører med glæde folks ytringer om denne bazar som gør et så højst ubehageligt indtryk. Den meste grund til klage har unægtelig ejere og lejere på strøget fra Store Kongensgade til Thotts Palæ. Der hvor den russiske minister bor, ender bygningen, og han generes ikke. Ejendommen på det nævnte strøg er dyre på grund af beliggenheden, udsigten som en nu egenmægtig er betaget lejerne som bor der i dyre domme, har man på en diktatorisk måde berøvet dem, og dem der holder butik på den række, vil sikkert føle et alvorligt pengetab da synet er berøvet deres butikker. - At ikke en af den samlede kommunalforfatning udtalte et kraftigt nej er ubegribeligt. - På skydebanen lød det ret smukt, men der gjaldt det ikke - blot hen i vejret.

Flere blade har forlangt og med grund at alt fremmed arbejde tilbagevises. Vi ønsker det, men tvivler derpå, er endog bygmesteren en tysker. Skulle fremmed arbejde vise sig i drejerarbejde, ure, parfumerier, hatte, modesager, jernkram, guldsmedearbejde osv. da håber vi det snart rygtes og folk følgelig bliver derfra, gør deres indkøb hos danske folk, eller oppebier tiden som muligvis vil bringe en bazar i København for udenlandsk arbejde. - Vi beklager mængden af vore driftige fattigere håndværksfolk som dette bazarvæsen vil bringe en sørgelig vinter.

(Politivennen nr. 1456, Fredag den 24 November 1843, side 748-750)

Mere om Bazaren paa Kongens Nytorv.

Der er vist ingen stad i Danmark hvor borgerne eller kommunen ville tåle sådan bazar på et offentligt torv til vanære for torvet og beboerne. Man ved en mand med butik i staden, en butik på Børsen, en butik i Tivoli, og måske nu en butik på Kongens Nytorv. Det er altså 4 butikker. Når nu denne mand med familie kan leve af den ene butiks handel, og lægge fordelen af de 3 andre på kistebunden, er det da ikke til at ruinere sine medborgere. Men det er skik og brug i Danmark at den der har brød, bydes brød, og man siger altid den driftige mand skal have alle de privilegier som mange kunne leve af med familie. Vi vil blot nævne: Adressekontorets ejere, bagerne med deres sukkerbrød tilligemed groft rugbrød. Der findes en brygger med 2 bryggerier i 22 gader og et brændevinsbrænderi, og mens han bygger store brændevins- og bryggergårde, går vel en 7 til 800eje- og lejebryggere og brændevinsbrændere til tiggerstaven, til stor sorg både for ejere og sidste panthavere som ofte har set deres prioriteter flyde under rendestensbrættet, eller med andre ord: tabt deres kapital.

Man måtte i alt fald ønske at der i den store fjællehytte eller bazar på Kongens Nytorv blev holdt streng opsigt at der ikke blev solgt andet end danske fabrikationer. Nu er vi gudskelov kommet så vidt at vi ikke behøver udenlandske varer til spise og drikke eller til at klæde os i, og vi mangler kun ligesom englænderne at have stolthed af landets egne produkter. Når en engelsk herre kommer ind i en klædebutik og vil have klæde til en frakke, spørger han straks om engelsk klæde, og finder han ikke det engelske stempel derpå, køber han det ikke. Nu har vi fået et mådeholdsselskab for stærke drikke, men lad os få godt indenlandske klæde med, det er lige så nyttigt som det andet.

Efter forlydende koster opbygningen af bazaren på Kongens Nytorv 2.600 rigsbankdaler som kunne have været sparet dersom den var blevet indrettet i brøndsalen i Gothersgade. Beklageligt er det når vi ser hen til at det tømmer og de brædder der bliver ødelagt, og når vi ved at det lille Sjælland bruger om året så mange ladninger finsk grantømmer og tysk brænde, foruden pommersk og svensk, foruden alt det stenkul som vi kommer i kakkelovnene, og dog har vi flere tusinde tørvemoser i Danmark foruden en del skove. Jeg skal en anden gang berøre, hvorledes man i andre lande har det med ud- og indførsel.

Et medlem af Mådeholdsforeningen.

(Politivennen nr. 1455, Fredag den 17 November 1843, side 738-740)

Om Bazaren paa Kongens Nytorv.

I Adresseavisen i mandags forrige uge stod et stykke til Københavns Kommunalbestyrelse hvis hensigt var at tiltrække sig dens opmærksomhed om den tiltænkte bazar ikke kunne blive opsat på Kongens Nytorv. Dette stykke har fundet stor medhold idenfor de 36 mænds forsamlingsstuer, og synd er det også for torvets beboere, for byens skønhed, for de tilrejsende og for enhver der har sans og smag. - Hvad brolægningen vil lide om den end repareres der hvor bygningens fundament nedrammes, vil erfaringen vise. Men let er det at forudse at kørevejen mere og mere indskrænkes og den smukke og kostbare brolægning går for tiden til grunde. Dog derfor har man også forlangt 200 rigsbankdaler i godtgørelse! Og til hvad nytte er denne bazar- har man ikke endnu indset at hverken Tivoli-bazaren eller Børs-bazaren vil holde sig - den vil ruinere utallige små håndværkere som har deres udsalg hjemme. Mange butikker, kostvart indrettede, vil syne sammen og til hvad nytte - blot til fordel for enkelte. Vi håber at Danmarks største kommune ved denne tilladelse dog har reserveret at det er danske frembringelser der udstilles, og ikke fremmed guldsmedearbejde, drejerarbejde, parfumerede cigarer - eller alt med fremmed etikette, urmagernes komposition ikke at forglemme, og således i mangfoldige gene. Det er sikkert dårlig industri at overtrække en paraply hvortil skelettet kommer fra udlandet, således også at sætte ure sammen hvoraf sågar skiven med dansk indskrift forskrives. Toldvæsnets bøger kan udvise en del.

Urigtig bliver altid at indrømme sådant et foretagende til fordel for nogle, og så at sige give dem for det meste frit lokale som andre må betale i dyre domme.

Man skulle tro at den erfaring man havde høstet ved at overlade Carstensen 14 tønder and af byens jorder til Tivoli for intet havde henledt de ansvarliges opmærksomhed på det tilsyneladende uretfærdige imod det almindelige heri - 400 Tivoliaktier var lønnen, for det i bladene omtalte af ham leverede materiale var vel ikke blevet indbragt til mange skilling om salg havde fundet sted.

Det havde været bedre om hele den samlede magistrat in corpore havde bedt hans majestæt om snarest mulig at befale anlagt en byen værdig bro til landingen ved Toldboden, for at hovedstaden ikke skal stå tilbage for andre byer, ja så at sige til skam.

Men lystrejsende iberegnet i følgende sommer var vel 100.000 mennesker i året bundet at stige ned i kaptajn Eskildsens usle både som i mørke endnu mere er utålelige, og i regnvejr ikke byder mindste skjul.

(Politivennen nr. 1454, Fredag den 10 November 1843, side 715-717)

En meget uhyggelig, og tildeels meget farlig Skik, som alvorlig og paa det strængeste burde forbydes, formedelst dens skadelige Følger.

Det har fra Arilds tid været skik overalt i Danmark at helligholde enhver jule- eller nytårsaften ved alt for fulde pokaler, dvs. med svir og sværm. Det har som oftest den sørgelige følge at selv folk som man dels på grund af deres stilling i livet ville kunne forsværge som en umulighed at de således kunne være i stand til at forglemme sig selv i den grad at de i stedet for at opføre sig som fornuftige mænd, opfører sig som ufornuftige børn ved at tage del i det mest  naragtige og tøjlesløse forlystelser. 

Man hørte således sidste nytårsaften efter at en del af disse lystige eller rettere kåde personer havde nydt deres aftensmåltid i flere af byens gader, ligesom også udenfor portene, hele tiden knald af gamle lerkar, jydepotter osv som man fandt fornøjelse i at kaste mod stue- og kælderdøre, porte og vinduesskodder. Og fra adskillige haver hørtes gevær- og pistolskud, ligesom også adskillige af disse herrer havde fundet det for godt at lægge et papir fyldt med knaldhætter i dørfalse, på trappestene, i gange osv. Det kunne let have haft de værste følger. Man sætter fx at en kvinde der er i velsignede omstændigheder, en aldrende eller svagelig person, kommer uforvarende til at træde på sådanne knaldsager eller ved at lukke en dør til, kommer til at aftrykke dem, bliver så bestyrtet over det uformodede knald at det får et slagtilfælde, krampetilfælde eller falder og slår sig til skamme. Hvem erstatter vel et sådant menneskes lemmer og helbred? 

Og nu geværskuddene. Hvor let kan det ikke hænde sig at et sådant skud kan, da det jo for det meste løsnes i mulm og mørke, træffer et mennesker, og om just ikke skamskænder ham, så dog ødelægger øjnene eller forvolder alteration hos dem hvis legemskonstruktion eller nerver er svage. Indsenderen erindrer sig at for en del år siden, da han boede i København, blev et menneske på en nytårsaften dog uden at deltage i disse narrestreger, så heftig såret af et nytårsskud at han straks på grund af sårets farlighed måtte bringes til hospitalet. Uagtet dette uvæsen er forbudt under mulkt, drives det dog i den grad at man skulle tro at de som forårsager denne uorden, slet ikke kendte til dette vist nok gavnlige forbud. Det ville derfor vist nok være ønskeligt om politiet på ny lod dette forbud indskærpe, og at der nogle dage før hver nytårsdag blev opslået plakater om det.

(Politivennen nr. 1411. Løverdagen, den 14de Januar 1843. Side 24-26)