I Aften fejres Jul. Overalt i den ganske Verden, hvor Kristendommen har fundet Indpas, foregaar et mere udpræget Liv i Aften. Det er en almindelig Festaften for Store som Smaa, Ung og Gammel, Rig og Fattig, hedder det, og for saa vidt er der etableret en almindelig Lighed for Alle. Vi føres Alle gennem denne Tid: "Juleaften", vi ved Alle den passerer, men saa hører ogsaa det Fælles op.
Naar vi kunde aflægge et lille Besøg i hver julefestholdende Familje, hvor forskellige Billeder vilde vi da ikke saa at se? Blot indenfor vort Lands Grændser, blot et Besøg hos hver Stand.
Hos den smækfede Gaardejer med lidt rigeligt Hartkorn finder vi Gæsterne lejrede om et halvt, stegt Svin eller diverse Gæs, medens kradsende Rompunsch og Æbleskiver saa store som halve Sigtebrød falder af til Dessert; til Slutning et gemytligt Slag Kort, hvor den selvtillidsfulde og selvfølende Hartkornsmand, trods den store Andagt, han stemmede sig op til under den nys endte Salmesang, slaar i Bordet og søger at drikke Kollegaen paa Pelsen i den uforlignelige Kaffeknægt, der stadig køres op med.
Hos Husmanden har Mutter tilberedt Hvidkaal med Flæsk og sat en lille Flaske hos med et Par Snapse af den bekendte banlyste Drik, der Landet over nydes i Miljoner Potter, og som Ministrene er saa glade ved, fordi Brændevinsafgiften fylder saa godt i Statskassen. Fatter er nylig kommet hjem fra Tærskning hos Gaardmanden; han tager sit Overtøj af: "Islænderen", sætter sine Træsko til Tørre oppe paa Kisten ved Siden af sig selv, og nu sidder han der i sin Festdragt: Skjorteærmer og Hosesokker, fejrende den hellige Juleaften med sin Kone og sine Børn. Dessert har han ogsaa; han fik nemlig nogle Æbleskiver derhenne hos Gaardmanden; de pilles ud af Madtørklædet, han bar dem i, og glindsende fidtede, som de er, nydes de uden stødt Melis strøt paa med en sølvforgyldt Strøske. - Ja, saaledes er Husmandens Jul. Indersten holder ingen eller faar sig en Dram paa Kroen. Sognets Fattige sejrer Jul paa "Stolpegaarden" ved varmt Øl. Greverne, Baronerne, Provsterne i de lune Præstegaarde, og andre Embedsmænd har det naturligvis komfortabelt, leger Juleleg og Panteleg som i Hovedstadens højere og højeste Lag.
Og nu Boligerne. Inderstens snævre beklumrede Bagstue, hvis Gulv er en Brolægning mere benbrækkende end Nyboders Gader; og paa den anden Side Grevens lyse luftige Riddersal tavlbelagt paa Gul vet saa afslebet som et Kunstmøbel; hvilken Forskæl. --
Fra Landet aflægger vi en Visit i Byerne. Lad os se Hovedstadslivet en Juleaften.
Paa 1ste Sal brænder Lysekronen med de 24 Lys, foruden at et Juletræ paa ti Alens Højde pranger med talrige Vokskærter og en Vrimmel af Pakker med dyre Sager som Presenter til Børn og Forældre, Tanter og Onkler osv. Der er Guldstads og Sølvtøj, Silketøj og Flor og - 5 Kvarter Hvergan til et Forklæde til Pigen. Ved Bordet blev serveret med spækket Karpun. Fasaner eller et Par delikate Bagfjerdinger af et "Dyr". Flødesauce og russiske Grønærter gaar om med, og det Hele skylles ned med Rhinskvin eller Sauterne. Naturligvis er der en Hoben andre Rariteter paa Bordet, hvilket vi alle springe over lige fra det røgede Gaasebryst til Postejerne. Som Efterretter vanker Is og Kager med diverse Vine eller disse interessante Blandinger: Kardinal og Biskop.
Lad os forlade det "fine" Selskab, medens det synger Julesange til Fortepianoets Toner, og kravle op ad Bagtrappen til 5te Salskvisten henne i Smaagaden. Der sidder en Proletar med sin Familje. Han har intet Arbejde havt i de sidste seks Uger; de Ejendele han besidder, ejer de "billige" Laanekontorer, og i Stedet for at nyde Nytten af sine Ejendele maa han erlægge Laanekontorerne dyre Procenter, forbi de har dem i Besiddelse. Hans Sengested er plyndret til det Sidste, saa Talemaaden, "at komme fra Dynen og i Halmen" just ikke er en Talemaade hos ham, men den nøgne Virkelighed. Der er ingen Lys og Varme i den arbejdsløse Proletars Julestue; alt hans Lys er en sølle Petroleumslampe med et knækket Glas, og al hans Varme den Røg, som udvikler sig os nogle vaade Spaaner. Holder han da ikke Festmaaltid? Nej, i Gaar Lille-Juleaften eller i Dag Middag nød han sin eneste festlige Beværtning. Den offenlige og private Godgørenhed serverede. Paa Ladegaarden, Politistationerne eller andre "goddædige" Anstalter fik han, eller rettere hans Kone - ti Proletaren har dog trods sin Fattigdom lidt Stolthed, hos hans Kone derimod raader mest Kærligheden til Børnene - anvist Julemad: Sød Suppe kogt paa Øl Eddike, et Stykke halvstegt Flæskesteg med fire Kartofler, saaledes er i Reglen Portionen. Der gives vel hist og her Variationer, men Risengrøden, Julegrøden, er dog ved at gaa af Mode, fordi - man, Anretterne, altid kom til at svidde den.
Hvor er dette Billede trist; men hver, som, har set en arbejdsløs Proletars Kvist Vaaning en Midvinter-Aften. han vil finde i det naturtro.
Vi vil ikke skildre "den bedre Klasses", det er Mellemstandens Juleaften; den Flotte gives ofte der, fordi man vil være "fin", dog Flotheden faar ofte sit kedelige Tilbageslag, naar Aarsafviklingerne løber ud i Januar.
Julen er fælles for Alle, men hvor umaadelige Forskælle gør sig ikke gældende mellem de Enkeltes Kaar og Stilling. Kaster man denne Aften er Tanke-Blik ud gennem Samfundets Perspektiv, hvilket grufuld forvirret Billede ruller da ikke op, et Billede, der har en virkelig Virkelighed bag ved sig, og en Virkelighed af følende Væsner som vi selv. Kun Billedet ser vi, men nu al denne Smærte, al dette lidende Liv, som gemmes i de Fattiges og Forladtes Bryst, ses ikke. Hvilken Floskel, hvilken Tomhed dette Ønste "Glædelig Jul," nej hjælp til Alle og Enhver, bring et "lykkeligt Samfund"!
(Social-Demokraten 24. december 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar