Overtrædelse af Bygningsloven. (Efterskrift til Politivennen)

Under en af Criminalretten paakjendt Sag tiltaltes 3 Personer, nemlig en Frøken som Eierinde af en Eiendom i Fiolstræde, en Hørkræmmer som Leier og en Snedkermester som den, der havde udført en Deel af det Arbeide, der var Gjenstand for Paatale. Det godtgjortes under Sagen, at Hørkræmmeren, efter erhvervet Tilladelse fra Eierinden, i Slutningen af forrige Aar havde, for at forstørre en af ham som Vognremise afbenyttet, i nærmere Afstand end 15 Alen fra anden Mands Grund beliggende, Træbygning, ved den tiltalte Snedkermester havde ladet anbringe i Eiendommens Gaard et Bræddetag af c. 3½ Alens Længde og 2 Alens Brede, der med Bagsiden var skudt ind imellem to paa fornævnte Træbygning fastslaaede Lister, hvoraf den ene dog under Sagens Drift blev fjernet, og blev ophængt i 2 Jernkroge, samt befæstet med tvende Kroge og Hasper til en Liste, der var fastslaaet paa Muren til Naboejendommen, hvorved det allerede under en Fierdedeel af  Eiendommenf Areal indskrænkede Gaardsrum blev yderligere formindsket, samt at Hørkræmmeren, uden derom at underrette Eierinden, der heller ikke ad anden Vei havde faaet nærmere Kundskab om Forholdet, i det sidste Aarstid havde benyttet et ældre Brændselsrum i Eiendommens Gaard til Hestestald og til den Ende sammesteds ophængt en løs Krybbe paa tvende i Muren indslaaede Kroge, uden at der om nogen af de nævnte Foranstaltninger var skeet nogen Anmeldelse til vedkommende Bygningsautoritet. Hvad den uanmeldte Anbringelse af det førommeldte Bræddetag angik, skjønnede Retten, at der herved var begaaet en Overtrædelse af Bygningsloven for Staden Kjøbenhavn af 20de November 1871 §§ 34, 36 og 77, samt Lov om Forandring i bemeldte Bygningslov af 15de Mai 1875 § 2a, eftersom der, baade henseet til bemeldte Lovbestemmelsers Ord og Grund ikke kunde tillægges den Omstændighed nogen Betydning i modsat Retning, at Bræddetaget var anbragt løst og derfor strax kunde nedtages, og hvad den ligeledes uanmeldte Indretning af Brændselsskuret til Hestestald angik, da forelaa der her en Overtrædelse af førstnævnte Lovs § 77 og sidstnævnte Lovs § 3, idet det ikke kunde bevirke nogen Forandring i denne Henseende, at de trufne Foranstaltninger, efter hvad der ved Sagens Paadømmelse maatte gaaes ud fra, indskrænkede sig til Anbringelse af fornævnte Krybbe, ligesaalidt som Forholdet skjønnedes at falde udenfor de citerede Lovbestemmelsers Omraade, fordi Skuret ikke stadigt, men hovedsagelig kun af og til nogle Timer af Dagen skulde være bleven benyttet til Opstaldning af Hørkræmmerens Hest. Som Følge af Foranstaende bleve de Tiltalte ansete saaledes: Eierinden, med Hensyn til, at hun havde undladt at anmelde Anbringelsen af Bræddetaget, efter Bygningslovens § 82, Snedkermesteren som den, hvem efter demetdte Lovs § 83 Ansvaret for selve Anbringelsen af taget paahvilede, efter denne Paragraph, og Hørkræmmeren, der efter de foreliggende Omstændigheder udelukkende kom til at svare for de med Hensyn til Skurets Indretning til Hestestald begaaede Lovstridigheder, efter begge de nævnte Paragrapher, og fandtes den Bøde, som derefter hver især havde forskyldt til Communens Kasse, at kunne fastsættes for Eierinden til 20 Kr. og for hver af de to Andre til 60 Kr. Førstnævnte Tiltalte paalagdes derhos under en daglig Tvangsmulct af 4Kr. til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse inden 14 Dage fra Dommens Forkyndelse at ryddeliggiøre Eiendommen for det førommeldte Bræddetag og at borttage den i det tidligere nævnte Skur anbragte Krybbe. Sagens Omkostninger paalagdes hver af de Tiltalte med en Tredtedeel.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. januar 1880).