Kommunen sætter de Husvildes Formand paa Gaden. (Efterskrift til Politivennen)

En meget opstigtsvækkende Fogedforretning i Gaar.

Naar man "nedbryder Disciplinen"...

Røre foran Ejendommen, Sigerstedgade 4, under Ejnar Nielsens udsættelse i Gaar. To betjente holder Vagt ved Effekterne.

Der fandt i Gaar en meget opsigtvækkende Begivenhed Sted ude i Sigerstedgade, hvor en af Kommunens Husvildeafdelinger ligger. Husvildesammenslutningens Formand, Ejnar Nielsen, blev med sin Familie sat ud af den Lejlighed, han i den sidste Tid har maattet kalde sit Hjem. Han protesterede, men der hjalp naturligvis ingen kære Mor. En Lastbil holdt foran Gadedøren, og Familiens fattige Bohave blev bragt ud og læsset paa den.

Et meget pinligt Indtryk gjorde det, at se Fru Nielsen, der er baade svanger og alvorligt syg, blive baaret ud til en ventende Sygevogn.

Familien har iøvrigt allerede tre Børn.

I forholdsvis Ro.

Udsættelsen forløb under forholdsvis Ro. Det var jo ikke Kommunens Mening at overgive Familien til Gaden, hvor det jo er strengt forbudt at slaa Lejr. De fattige Mennesker skulde bare transporteres til en anden Husvildeafdeling

Hvad er Aarsagen?

En Udtalelse fra Magistratens 3. Afdeling. 

Om Aarsagen til Udsættelsen har Kontorchef P. E. Müller i Magistratens 3. Afdeling udtalt, at Husvildesammenslutningens Formand er "et af Afdelingens urolige Hoveder".

Grunden til, at han overføres, erklærede Kontorchefen, er, at han har arrangeret Husvildemøder i Gaarden til Sigerstedgade Nr. 4, uden først at anmode om Tilladelse dertil.

Den kvindelige Vicevært: Nielsen er en Urostifter!

Husvildeafdelingens Viceværtinde, Frk. Bentzen, med hvem vi til Morgen har haft en Samtale, slutter sig til Kontorchefens Udtalelser. 

Ogsaa hun mener, at det var nødvendigt at flytte Einer Nielsen, naar han uden Tilladelse holdt Husvildemøder i Ejendommens Gaard. Hun kalder Nielsen en "Urostifter". 

- Men er det da ikke meget rimeligt, at de Husvilde holder Møder og fremlægger deres Sag for Offentligheden? spørger vi.

 Jo - der er ingen Ting, vi hellere vil, end at de holder Møde. Men de Husvilde skriver under paa en Række Regler, og naar de ikkeholder dem, maa vi skride ind.

- Skal Overførelsen af Ejnar Nielsen til en anden Afdeling betragtes som en Straf?

- Straf - ? Nej. Vi kan bare ikke have ham i denne Afdeling. For Resten har han faaet et bedre Værelse, hvor han er kommet hen.

- Hans Kone var meget syg . . . 

- Hun var syg i Fjor, og da blev det sagt til hende, at hun burde undgaa at sætte flere Børn i Verden. Ved Flytningen i Gaar blev der paa alle Maader sørget for hende, f. Eks. blev hun tilset af en Sygeplejerske... Men De maa hellere henvende Dem til Borgmester Viggo Christensen, som jo er øverste Myndighed.

Samtale med Borgmester Viggo Christensen.

- Hvorfor han man flyttet Ejnar Nielsen? spørger vi derefter Borgmester Viggo Christensen.

- Ejner Nielsen er ikke rigtig egnet til at bo under de Forhold, svarer Borgmesteren. Men det er jo slet ikke usædvanligt, at vi flytter om paa de Husvilde.

- Er det en Disciplinærstraf, der er overgaaet Einer Nielsen?

- Straf er det ikke. Men vi kan jo ikke sætte Folk ud som de private Husejere kan ....

- Hvis Manden igen overtræder Husvildeafdelingens Regler - hvad vil man saa gøre ved ham?

- Det kan jeg virkelig ikke sige noget om paa nærværende Tidspunkt

- Han bliver vel ikke skilt fra sin Familie - f. Eks. sendt paa Sundholm?

- Nej! Nej!

- Er Ejner Nielsen et uroligt Hoved

- Jeg maa bede Dem undskylde mig. Jeg har travlt. Jeg staar lige og skal af Sted til et Møde.

Besøg hos Ejner Nielsen.

Vi træffer Einer Nielsen i Bergthorasgade 54 det saakaldte "Marokko", hvor han faaet et Værelse, der vel er større end det i Sigerstedgade men som ser alt andet end hyggeligt ud. Væggene er hullede, forrevne og snavsede.

- Det er ikke godt, naar der kommer Haandværkere, mens man er syg, siger Konen, som ligger til Sengs midt i Flyttevirvaret og ikke er i Stand til at bringe Værelset i Orden.

Ejnar Nielsen beklager sig over. at lian ikke har faaet nogen Motivering for at blive flyttet. 

Først tænkte han paa at protestere mod Flytningen, anmodede om to Dages Frist. Men Fogden kunde naturligvis ikke opsætte Sagen.

Det mærkeligste var, at Kommunen ikke havde opgivet ham et Sted at flytte hen. Men ved en HenvendeIse til Raadhuset fik han anvist Lejligheden i Bergthorasgade. Saa opgav han sin Protest.

- Jeg holdt ogsaa paa, at vi skulde give efter, siger hans Hustru. Der var jo Politivagt derude.

(Aftenbladet (København) 23. oktober 1929).

Tegning af Ejnar Nielsen, Nationaltidende 8. maj 1930. Ejnar Nielsen fortsatte arbejdet lidt endnu i Husvildesammenslutningen. Fx på et møde 21. november 1929 ved et møde hvor han fremviste lysbilleder fra husvildeafdelingerne, samt et pænt stykke ind i 1930. Efter et møde i Borups Højskole den 7. maj, hvor bl.a. Poul Henningsen optrådte og støttede Nielsens udtalelser, ser det imidlertid ud som om han forsvandt fra offentligheden. Artiklen fra oktober fortæller at hans kone var gravid - og må have født omkring det tidspunk. Og hendes bemærkning til sidst antyder måske heller ikke fuld opbakning bag hans aktiviteter.

Hjørnet af Sigerstedgade og Ingerslevgade. Nr. 4 ligger udenfor billedet til højre, længere nede ad Sigerstedgade mod Sønder Boulevard, og ligner de viste opgange.

Et Barn skændet og myrdet i København. (Efterskrift til Politivennen)

Dyrisk Forbrydelse paa Vesterbro i Nat. - Morderen er flygtet, men kendes og jages af Politiet.

København.

I Morges er der paa Vesterbro konstateret en Ugerning af den mest afskyelige Art, idet en otteaarig Pige er fundet skændet og myrdet.

Barnet, hvis Navn er Alice, havde af sine Forældre, Repræsentant Jensen og Hustru, Oehlenschlägergade 30, ved 4½ -Tiden i Gaar Eftermiddags faaet Lov til at gaa ned paa Gaden for at lege med nogle jævnaldrende Kammerater. Hun fik bestemt Paalæg om at komme op igen i god Tid, for man skulde spise til Aften, men Alice kom ikke.

Naturligvis blev Forældrene ængstelige og søgte efter hende paa alle tænkelige Steder, men forgæves, og man underrettede da Politiet. Et større Opbud af Betjente blev øjeblikkelig sat i Eftersøgning, men Resultatet var negativt.

Ud paa Natten blev ogsaa Opdagelsespolitiet underrettet, og den samlede Politistyrke foretog nu omfattende Afhøringer af Alices Legekammerater og Beboere i Gaden. Men først i Morges kom det for Dagen, at den forsvundne Pige var set i Mattæusgade sammen med en berygtet Mandsperson, der i Kvarteret gaar under Navnet "Røde Carl".

Saa snart denne Oplysning indløb paa Politigaarden, tog Opdagelsespolitiets Chef, Thune Jacobsen, sammen med flere Medlemmer af det flyvende Korps til "Røde Carl" s Bopæl i Mathæusgade 34, første Sal. Man brød Døren op og fandt i Lejligheden det savnede Barn som Lig, kvalt af et Stykke Sejlgarn og med tydelige Spor af en dyrisk Forbrydelse. Liget var laaset inde i et Klædeskab.

"Røde Carl" jages.

Opdagelsespolitiet konstaterede straks, at "Røde Carl" er identisk med en ofte straffet Voldsforbryder Carl Vilhelm Jørgensen, som boede i Lejligheden sammen med sin Moder. Denne var den foregaaende Dag rejst til Jylland, og "Røde Carl" har derfor kunnet udføre sin uhyggelige Gerning uforstyrret.

Politiet har udsendt Stikbreve af Forbryderen til alle Politicentraler i Provinsen og det nærmeste Udland, og det flyvende Korps er i fuld Aktivitet i Hovedstaden.

Endnu ved 11-Tiden i Formiddags var Forbryderen paa fri Fod, men Stikbrevene med hans Signalement dukkede allerede op paa Søjler og Plakattavler over hele Byen. Gerningsmanden beskrives som middelhøj, 27 Aar gammel, bredskuldret og rødhaaret.

Det er konstatere at Morderen har været hjemme i Morges.

Morderen melder sig selv.

Senere meddeles:

Kort efter Middag meldte den efterlyste Morder sig paa Politigaarden og tilstod sig skyldig i Forbrydelsen.

Han vil i Eftermiddag Kl. 3 blive fremstillet i Grundlovsforhør.

(Bornholms Social-Demokrat 23. september 1929).

I Herning Avis 23. september 1929 blev han beskrevet som "kendt i KVarteret som en Drivert, der nødigt vilde bestille noget. Han har, saavidt det vides, ikke været paa Forbryderbanen før ... Han har været gidt, men hans Hustru forlod ham efter kort Tids Forløb."

Retssagen fandt sted ved et nævningeting 4. februar 1930. Han erklærede sig skyldig, og blev idømt livsvarigt tugthus, hvilket Jørgensen var tilfreds med.

Vesterbros Husvilde. (Efterskrift til Politivennen)

Vesterbros Husvilde rører paa sig.

Et offentligt Møde i Aftes. - Klagerne fra "Karre 7"

Til højre en Flok legende Børn i Husvildekarreernes store graa Gaard. Til venstre Formanden for Sammenslutningen af Husvilde paa Vesterbro, Ejnar Nielsen.

I Aften Kl. 8 indbyder Beboerne af Kommunens Husvildeejendom paa Hjørnet af Ingerslevsgade, Knud Lavardsgade og Sigerstedsgade - den saakaldte  "Karré 7" - til et offentligt Møde i Folkets Hus paa Enghavevejen.

Der er nedsat et Udvalg, hvis Formand er Ejnar Nielsen, og paa Mødet vil man forebringe de Klager, som Beboerne i de paagældende Ejendomme mener er berettigede. Man finder Forholdene lidet sundhedsmæssige og hævder, at de endog ligefrem er et Arnested for Tuberkulose.

Man har til Mødet i Aften indbudt bl. a. Borgmester Viggo Christensen, som dog er forhindret fra at komme til Stede paa Grund af Borgerrepræsentationens Møde, Tuberkuloselægen Dr. med Kjer Petersen, Fru Thit Jensen og Inspektør Lutz Høppermann fra Sundholm.

En Samtale med Udvalgels Formand.

- Vi mener, at det skorter paa Interesse fra Kommunens Side for de hygiejniske Forhold lær i Husvildeafdelingen, siger Sammenslutningens Formand, Ejnar Nielsen, under en Samtale som vi en tidlig formiddagstime, samt Sekretæren, Snedker Poul Otto, og Kassereren, Elektriker Schuwundt. - Der bliver f. Eks. ikke gjort tilstrækkeligt for at isolere de tuberkulose Familier. Det sædvanlige er, at de deler Lejlighed med sunde Folk. og det har i flere Tilfælde haft til Følge, at Smitten har bredt sig i en uhyggelig Grad.

Helt mærkeligt forekommer det os, at Tilsynet med Husvildeafdelingerne ikke altid har sørget for at faa de tomme Lejligheder, som lige har været beboet af tuberkuløse Familier, desinficeret med det samme, men endog i enkelte Tilfælde ganske har forsømt Desinfektion.

Desuden mener vi, at Dr. Kier-Petersen, som har det sanitære Tilsyn, er ligesom bundet af Forsørgelsesvæsnet. Det forekommer os nemlig, at de Familier, der er i Sygekasse og bar en anden Læge, kommer under langt bedre forebyggende Foranstaltninger. end de Familier som er henvist til at gaa direkte til Forsørgelsesvæsnet.

Den store Børnedødelighed.

- Er der mange tuberkuløse Familier her ude? spørger vi.

- Sidste Aar døde her i Karreen 25 Børn af Tuberkulose og Meningitis. Saa kan De selv regne ud ...

(Aftenbladet 19. september 1929).

Kravet om bedre Boliger til de Fattige.

Paa de Husvildes Møde i Aftes blev Magistraten, Frk. Katrine Bentzon og Dr. Kjer-Petersen, kraftigt angrebet.

Dr. Kjer-Petersens Forsvarer Frk. Bentzon og sig selv. 

De Husvildes Møde i Folkets Hus paa Enghavevej i Aftes var stærkt besøgt og formede sig som en kraftig Protest mod Magistratens Stilling til Boligproblemet.

Man havde sendt Indbydelse til Borgmester Viggo Christensen, Inspektor Lütz Høppermann, Kommunelæge, Dr. med. Kjer-Petersen og Fru Thit Jensen - men kun Dr. Kjer-Petersen kom til Stede.

Formanden for det Udvalg, der havde indbudt til Mødet, gav en kraftig Skildring af Forholdene i Husvildekasernerne paa Vesterbro, og angreb i lidenskabelige Vendinger Magistratens 2. Afdeling og Kommunens Viceværtinde i Karréen Sigerstedgade-Knud Lavardsgade- Ingerslevgade, Frøken Katrine Bentzon. Han hæftede sig ved den Smittefare, der findes, hvor mange Mennesker er tæt hobet sammen, og paastod, at Magistraten og Dr. Kjer-Petersen gjorde alt for lidt for at skaffe ordentlige hygiejniske Betingelser i Husvildekasernerne. Frk. Bentzon krævede han fjernet. Hendes sociale Arbejde havde kun skadet de Husvilde, og hun havde gjort sig skyldig i visse Overgreb.

Er de Husvilde Ikke Mennesker?

Den næste Taler, Anker Kristensen, angreb især Inspektør Höppermann og Borgmester Christensen og sagde bl. a., at Forholdene i Husvildekasernerne gav det Indtryk, at de Husvilde ikke er Mennesker, men en Slags Dyr.

Tonen paa Mødet var hele Tiden ret voldsom. Men alle Talerne blev paahørt i Ro, ogsaa Dr. Kjer-Petersen, der forsvarede Frk. Bentzon og sig selv overfor de fremsatte Angreb. Han var af den Mening, at de Husvilde levede under nedværdigende Forhold, og at man burde arbejde paa, at hver Familie kunde faa sit eget Hjem. Men de Husvildes Sag kunde ikke gennemføres, hvis man ikke skilte sig af med de slette Elementer, og det var ikke altid de ydre Kaar, der bestemte Menneskenes Karakter. Med Hensyn til Faren for Tuberkulose, paastod Dr. Kjer-Petersen. at den var ikke større i Husvildeafdelingerne end andre Steder; og Paastanden om, at der sidste Aar var døde 25 Børn af Tuberkulose derude, var en agitatorisk Overdrivelse. Sandheden var, at der i Fjor kun havde været et eneste Dødsfald af Tuberkulose.

Mange Talere havde Ordet, og Mødet sluttede først sent.

Man vedtog tilsidst følgende.

Resolution:

- De Boligforhold, der bydes de fattige, der ikke kan eller ikke har kunnet betale den høje Husleje, maa nu bringes til Afslutning. Vi vil ikke fortsat være det Skærmbrat, bag hvilket Kommunen anbringer sin Overskudskapital i kommunalt kapitaliserede Boliginteresser.

Vi kræver:

1) Kommunen standser al Tilgang til Husvildeafdelingeme ved at betale Lejen for den, der paa Grund af Sygdom eller Arbejdsløshed ikke selv kan betale;

2) at Huslejerestancer for Husvilde ikke betragtes som Fattighjælp;

3) at Huslejerestancer, grundet paa Sygdom eller Arbejdsløshed ikke maa være nogen Hindring for at komme i Betragtning ved Ansøgning om Lejlighed;

4) at for hver en. der flytter fra Husvildeafdelingen, overtager den tilbageværende Familie hele Lejligheden.

(Aftenbladet 20. september 1929).

Husvildeboligerne lå i Sigerstedgade 4. De husvildes formand Ejnar Nielsen boede i selv her, men blev den 22. oktober sat ud og forflyttet til Bergthorasgade. 

Øverst fra venstre indlederen hr. Ejnar Nielsen og Anker Kristensen. Nederst fru Valente. Illustration fra artikel i Nationaltidende 20. september 1929 fra samme møde.

En del af "Karre 7": Hjørnet af Ingerslevgade og Sigerstedgade. Knud Lavardsgade kan lige anes yderst til venstre. Jeg ved ikke om det var hele karreen, eller kun den som er skjult på dette foto, ind mod Sønder Boulevard. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Tragedien i Hejlsgade . (Efterskridt til Politivennen)

Frygteligt Familiedrama i Hejlsgade i Nat.

En Fader søger Døden med sine tre Børn. - Børnene er døde, og Faderen kan næppe overleve. - Aarsagen er Fortvivlelse over Hustruens Død.

I Nat har der fundet et trist Familiedrama Sted i Ejendommen, Hejlsgade Nr. 1. 

En Mand og Fader har I Fortvivlelse over sin Hustrus Død besluttet sig til at berøve sig og sine Børn Livet. Og hans Forehavende har medført Døden for Børnene, medens han selv endnu i Nat, da disse Linjer skrives, er i Live.

En Dame, der bor i samme Ejendom, mærkede, at der strømmede Gas ind gennem Entrédøren til hendes Lejlighed, og hun stod straks op for at se, om det var fra hendes Køkken, at Gassen kom; men det viste sig, at det var fra hendes Nabos, Maskinarbejder Jacobsens Lejlighed.

Da hun vidste, at Jacobsen i de sidste Dage havde været meget fortvivlet over, at hans Hustru var afgaaet ved Døden, frygtede hun straks tor, at Manden I sin Fortvivlelse havde gjort en Ulykke paa sig selv og sine Børn.

Hun alarmerede derfor Politiet, som straks mødte med stor Udrykning, og Ambulancen blev tilkaldt, men den kom ikke i Anvendelse, da Politiet forinden standsede 2 Taxa-Vogne, som med det sædvanlige holde Flag hurtigt kørte til Kommunehospitalet med de gasforgiftede Mennesker.

Da Politiet kom ind i Lejligheden.

Da Politiet kom og sprængte Døren til Jacobsens Lejlighed, mødte der det et uhyggeligt Syn. I Sengene laa tre Børn tilsyneladende i den blideste Søvn. De var afklædt og kun iført Linned. I Værelset ved Siden af laa Jacobsen paaklædt men bevidstløs.

De fire Personer blev fordelt i de to Biler og kørt til Hospitalet. Her kunde man imidlertid kun konstatere, at de tre Børn, der er 16, 13 og 11 Aar gamle, var døde, medens Faderen er meget stærkt forgiftet og maaske Ikke kan leve. Det vil vel ogsaa være det bedste for ham, om han maa følge Hustru og Børn i Graven, da han ellers kan blive sat under Tiltale for Drab.

Inde i Lejligheden fandt Politiet en Gasslange, der var ført fra Køkkenet ttl Værelserne, hvor Børnene og Faderen laa. Der var derimod ikke gjort Forsag paa at lukke for Aabninger I Vinduer og Døre.

Motivet.

Da Lægerne paa Hospitalet havde konstateret Dødsfaldene, blev Politiets Mordkommission alarmeret. Men Kendsgerningerne talte, de tre Børn var døde - og Faderen tilsyneladende haabløs syg.

Det meste Materiale, der forelaa for Opdagerne, var et Brev, hvori Maskinarbejder Jacobsen

meddelte, at Motivet til hans fortvivlede Handling var Sorgen over Hustruens Død.

Mordkommissionen l Arbejde.

Da der foreligger et aabenbart Mord og Selvmordsforsøg, og da der Ikke kunde være Tale om at afhøre Hovedpersonen, blev to Opdagere sendt ud i Ejendommen for at søge nærmere Oplysning. Men de kunde ikke i Nat faa andet at vide end det, vi ovenfor har meddelt.

Den 16-aarlge Ingrid, den 13-aarlge Knud Ove og den 11-aarige Harry var døde, og den ca. 40 Aar gamle Fader var Døden nær.

Hvad det omtalte Brev indeholdt ud over Meddelelsen om, at Aarsagen til den fortvivlede Handling var Sorg over Hustruens Død, kunde man kun meddele Familien.

(Social-Demokraten 21. august 1929).

Huset i Hejlsgade, hvor Dramaet fandt Sted. Krydset viser, hvor Jacobsens Sovekammer er. Døren og Vinduerne er slaaet op for at faa Gaslugten ud. Foto fra Klokken 5, 21. august 1929.

Nielsen, der sprængte Døren til Jacobsens Lejlighed og saa, hvad der var sket. Foto fra Klokken 5, 21. august 1929.

Ejendommen i Heilsgade i København, hvor det rystende Gasdrama, der krævede tre Ofre, fandt Sted. Foroven ses Politiets Segl paa Døren. Foto fra Ærø Venstreblad, 22. august 1922.

Faderen døde to dage efter, den 22. august ved middagstid på hospitalet, efter kun kortvarigt at være ved bevidsthed

Ofrene fra Hejlsgade-Dramaet begraves

En Jordefærd af gribende Virkning.

De fire Kister bæres til Fællesgraven.

En tusindtallig Skare strømmede i Gaar ud til Vestre Kirkegaard, hvor Ofrene for det frygtelige Drama i Hejlsgade, Faderen, der tog sine tre Børn med sig i Døden, skulde sænkes i Graven ved Siden af Moderen der var gaaet forud.

Det store Kapel har vel aldrig været Ramme om en mere gribende Tragedie end denne. Her stod de fire hvide Kister, alle pyntet med en Guirlande af røde Roser, og foran sad de af Sorgen sønderknuste Slægtninge. Jacobsens gamle Forældre, stivnede i Fortvivlelse, hans Broder, Søster og Svigerinde samt andre Paarørende. Bag Kisterne stod to floromhyIlede Faner, Maskinarbejderforbundets og Sygekassens. 

Pastor Charles Nielsen fra Kristkirken havde faaet den uhyre vanskelige Opgave at tale ved Baarerne, og han løste Opgaven smukt. Jævnt og roligt , men saadan at det gik til Hjerterne, skildrede han det smukke Sammenhold mellem Forældrene gennem 17 Aar, Jacobsens Kamp for at holde Hjemmet oppe under Hustruens toaarige Sygeleje og hans fuldstændige Sammenbrud i Sorgen, da hun døde.

- Denne Mand, der elskede sine Børn saa højt, at han aldrig vilde have kunnet lagt Haand paa dem, havde desværre den altfor let tilgængelige Adgang til Gassen, der dræber uden Brutalitet - det var den store Ulykke.

Og derefter udtalte Præsten et Ønske, som alle vil være enige med ham i: Gud give, vore Teknikere kunde gøre det vanskeligere for Folk at aabne for Gassen! Talen sluttede med en Bøn; Forlad ham hans Skyld; han vidste ikke, hvad han gjorde.

Medens Rummet genlød af Hulken, sang man Salmen, der var sunget ved Moderens Baare, og hvis trykte Tekst havde ligget i den lille Iris Hænder, da man fandt hende død: "Jeg er træt og gaar til Ro ..."

Og saa blev de fire Kister baaret ud og sænket i Graven til Moderen. Da brast det for Slægtningene, Jacobsens Moder, Søster og Svigerinde sank bevidstløse sammen og maatte bringes ud til en Droske og køres hjem.

Men længe efter stod der i Hundredvis af Mennesker og stirrede paa Graven, der lukkedes over en Tragedie saa rystende, som vi heldigvis sjældent oplever den.

(Aftenbladet (København) 26.  august 1929)

To af Kisterne bæres til Graven. Foto fra Social-Demokraten 26. august 1929.

Liva Weels Plads. Heilsgade går ind til venstre, man kan se de lige numre. Bygningen med nr. 1 er yderst til venstre. Ud fra fotoet ovenfor virker det som om den lå på hjørnet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Byens alleryngste Gartnere. (Efterskrift til Politivennen)

 

Børnene fra "Saxoly" paa Havearbejde ude ved Enghavevej.

Lederen af Børnehaven "Saxoly", Saxogade 46 og 48, Fru Trojel - gift med den kendte Materialhandler paa Vesterbrogade - har haft Held til at faa realiseret en udmærket Ide, hvis Formaal er at skaffe Børnene det længst mulige Ophold i fri Luft og samtidig at beskæftige dem paa en saadan Maade, at de baade faar Motion og Fornøjelse af det. Paa et lille Stykke Jord ude ved Enghavevej i Nærheden af Banelegemet er der indrettet en lille Have, hvori de Smaa tilbringer nogle af Dagenes bedste Timer som Gartnere. De graver, skovler, kører Jord, lærer at plante Blomster, at luge og vande, og de er heraf saa optagne, at det volder dem ligefrem Sorg, naar de skal forlade Arbejdet og begive sig hjem til Saxogade.

Haven er indhegnet med Traadnet, og Laagen forsynet med Patentlaas, saa man ikke risikerer, at nogen løber ud og kommer til Skade i Vejens stærke Færdsel, og skulde en Regnbyge overfalde de flittige smaa Arbejdere, er der et skærmende Halvtag, hvorunder de kan søge Ly.

Inden Efteraaret vil de smaa Gartnere sikkert have hentet sig brune Kinder og klare Øjne i deres lille Friluftsparafis.

(Aftenbladet (København) 14. juni 1929).

Hovedstadens fremtidige Færdsels-Signaler. (Efterskrift til Politivennen).

 

Til venstre: Betjent Bøgholm-Larsen med den af ham konstruerede Handske med rødt Lys. I Midten: Den nye Signal-Lanterne, som skal ophænges over Krydsningsstederne. Til højre: Det Indre af Reguleringsskabet. Paa Bagsidens Trin har Færdselsbetjenten Plads ved Haandtager, hvormed Signalerne skiftes.

Antagelig paa Fredag vil Københavnerne, der passerer Frederiksborggade, før de naaer Søerne og begynder at spejde efter Marsvinet, faa noget andet at kigge paa, nemlig det første Færdselssignal af den nye Type, anbragt i Farimagsgade-Krydset, og som nu skal indføres ved alle de stærkt trafikerede Skæringspunkter.

I Gaar havde vi paa Politigaarden lejlighed til at bese den nye Konstruktion, til hvilken Magistraten har bevilget Pengene.

Som forleden omtalt, har Signalet, der anbringes i Kabel over Sporvejenes Ledningsnet, tre Lanterner, øverst den røde "Stop", i Midten det gule Varsel om Kørselsændringen og nederst det grønne "Kør".

Reguleringen sker fra et Skab opstillet inde paa Fortovskanten, og Betjenten faar Plads paa et en halv Meter højt Trin, saaledes at han har fuld Oversigt over Gaden.

For det Tilfælde, han maa forlade Posten, kan han ved blot at trykke paa en knap indstille Signalet til Selvbetjening, saa at Lyset skifter med et efter Trafikforholdene passende Mellemrum; den gule Varselslanterne kan saaledes f. Eks. stilles til at lyse fra 2 til 30 Sekunder.

Skabet rummer ogsaa Telefon med direkte Ledning til den nærmeste Politistation, som derved er i Stand til at underrette Betjenten om Numret paa stjaalne Vogne, som han da eventuelt kan stoppe, hvis de skulde komme forbi. Samtidig kan Posten naturligvis ogsaa tilkalde Assistance i Tilfælde af Ulykker o. I. Hele Signalkonstruktionen er dansk, bygget af Ingeniør Klein, der virkelig synes at have fundet en praktisk Løsning af det vanskelige Trafik-Problem.

Forøvrigt blev vi ved samme Lejlighed præsenteret for en fiks lille Opfindelse, udtænkt af Betjent, Cand. phil. Bøgholm-Larsen. Det drejer sig om et Par hvide Overtrækshandsker, der i Haandfladen bærer et rødt Lys. som dog først tændes, naar Haanden hæves over en bestemt Vinkel. Handskerne vil blive indført til Brug for Betjentene paa de Krydsningssteder, hvor der ikke findes Færdsels-Signaler.

(Aftenbladet 21. november 1928).

Omtalen af et marsvin i starten af artiklen hentyder til at nogen havde sluppet et marsvin ud i Søerne, hvor det tiltrak store mængder af nysgerrie.

I Morges toges det nye Færdsels-Signal i Brug.

Fra venstre: Den ophængte Lanterne. Til højre: Betjenten i Virksomhed ved Skabet paa Fortovskanten udfor Chr. Winthers Hus.

I Gaar Morges tog man fat paa Anbringelsen af det nye Færselsignal. Det er, som omtalt, Frederiksborggade-Farimaggade Krydset, der nyder Æren af at være det første Sted. hvor Nyordningen indføres

Arbejdet blev Dagen igennem fulgt  med den største Interesse af det forbipasserende Publikum, der navnlig var meget nysgerrigt efter at se, hvad der var inden i Reguleringsskabet.

Selve lanternen har man været nødsaget til at anbringe temmelig højt til Vejrs, nemlig over Sporvejens Ledningsnet. Det vil derfor nok komme til at knibe lidt for Automobilister, navnlig de lukkede, at se, naar Signalet skiftes, men ved Anbringelsen af et lille Spejl eller en Prisme, kommer man over denne Vanskelighed. Paa den anden Side har Lanternens Anbringelse højt til Vejrs den Fordel, at Lyset kan ses langt ned i Gaden, saa at Chaufførerne advares i god Tid.

Kl. 7 i Morges traadte Signalet i Virksomhed, og Starten gik glat. For den trafikledende Betjent betyder det selvfølgelig ogsaa en stor Behagelighed at kunne staa i Sikkerhed inde paa Fotovet og være fri for at blive oversprøjtet af Gadesnavs i sølet Vejr.

(Aftenbladet (København) 24. november 1928).

Vesterbrogade faar sin Trafik-Lanterne.

Signalet opsættes paa Lysstanderen ved Bernstorffgade-Krydset.

I Gaar fik Vesterbro Passage sin Trafik Lanterne, som fra i Dag afløser det mere uanselige Stopskilt. 

Signalet er anbragt paa Lysmasten ved Bernstorffsgade-Krydset, medens Betjeningsskabet er opstillet ved Standerens Fod og ikke, som i Frederiksborggade, inde paa Fortovskanten. Den posthavende Betjent vilde nemlig ikke kunne have tilstrækkeligt Overblik over Trafiken, hvis han skulde staa ved Fortovet.

løvrigt er Farvetonen i det grønne ændret af Hensyn til de Farveblinde. Mange af disse har nemlig Vanskelighed ved at skelne det røde og grønne Lys fra hinanden i Frederiksborggade-Lanternen, men efter øjenlægers Udtalelser skal den Forandring, der nu er foretaget, ophæve denne Fejl.

Politiet vil nu i nogen Tid se, hvorledes de to Lanterner virker, før man søger yderligere Bevilliger til Anskaffelse af flere ny Lanterner.

(Aftenbladet (København) 29. december 1928).

Lyssignalerne løste ikke problemet. I marts 1929 blev der stadig klaget over at man ikke kunne se farverne, eller om lyset overhovedet var tændt i sollys. Der blev derfor udstationeret folk ved signalerne til at råbe til bilisterne hvornår der var fri bane. 

Allerede i 1923 eksperimenterede 1. politiinspektorat med ordninger af trafikforholdene. 4. oktober 1923 således med det viste stopsignal. Det var tre meter højt og havde et varselssignal om "Giv Agt". Det blev afprøvet ved daværende Tivoligade. Foto fra Aftenbladet 5. oktober 1923.

Smugkroer og Spillebuler. (Efterskrift til Politivennen)

I 1920'erne vrimlede det med omtaler af ulovlige smugkroer som var blevet afsløret af politiet. Især i Prinsensgade synes det at have gået livligt for sig. Men også på Vesterbro. Smugkroerne opstod især efter at restaurationer måtte lukke tidligt. Fx drev prostituerede ofte natbeværtning til høje priser, disse "damerestaurationer" holdt især til på Nørrebro i skumle baggårde.

Nedenfor et par eksemplariske omtaler, samt et par større sager. 

Fra den lange liste af omtaler, her ganske kort: Fru Winther holdt systue - og smugkro, Søndergade 14, Vesterbro. Fru Oline Hansen, Magstræde 20 i et bagværelse. Tjener Søren Jensen, Borgergade 72 havde indrettet sin lejlighed til smugkro. Johanne Mortensen, Gasværksvej. Spåkonen Johanne Jønsson, Prinsensgade 9 - hun blev idømt 80 dages fængsel. Handelsmand Eklin, Prinsensgade 15. Handelsmand Oluf Mortensen Carlsen, Prinsensgade 12, 1. sal over gården. Fyrbøder Marius Dünweber, Prinsensgade 8, 2. sal over gården. Rebslager Christian Jensen, Prinsensgade 8. "Traver-Valde", translatør Valdemar Petersen, Peder Hvidtfeldtstræde 13. Bøderne blev afsonet i Vestre Fængsel. En "løsagtig kvinde", Martha Larsen, Søndre Boulevard fik december 1922 en bøde for 400 kr. Hun var dømt 4 gange for samme forseelse.

En Smugkro.

To Kvinder, Fruerne Ragna Petersen og Jenny Hansen, som bor paa Søndre Boulevard, har i deres Lejlighed holdt Smugkro. Jenny Hansen, der tidligere har haft en Bøde paa 600 Kr. for samme Forseelse, var mødt, men vilde ikke modtage en Bøde paa 500 Kr. Ragna Petersen var udeblevet: hun vil nu blive efterlyst.

(Nationaltidende, 24. april 1923, 2. udgave).

Meine Tante -deine Tante paa Vesterbrogade Nr. 17.

En Spillebule stormet i Nat.

17 Spillere i et lillebitte Kammer.

Politiet har i længere tid haft sin Opmærksomhed henvendt paa Ejendommen Vesterbrogade Nr. 17. hvor man efter den ordinære Cafe Lukketid om Natten ved 1 -Tiden til Stadighed har kunnet se mystiske Skikkelser forsvinde ind gennem Gadedøren. og derfor snart følte sig overbevist om. et der blev drevet enten Spillebule eller Smugkro.

I Nat mobiliseredes derfor alle Svendsgadestationens civile Betjente. og efter at man havde konstateret. at der i hele Huset kun fandtes Lys i et enkelt Vindue oppe paa 4. Sal, skred man til mandstærkt Angreb paa den paagældende Lejlighed baade fra Hoved- og Køkkentrappen. En af Politimændene, Jørgensen-Rødvig gættede sig til et Rankesignal paa Hoveddøren ; denne blev aabnet paa Klem og i samme Nu stormede Betjentene ind i Stuen med Lyset - saa godt dette da lod sig gøre! 

Thi Stuen var et lillebitte Kammer der under normale Forhold kun var bestemt til Ophold for et Par Mennesker. Men p. t. opholdt der sig ikke mindre end 17 Personer derinde - Værten, en yngre Malermester Schrøder, der bor tilleje hos den Familie, som egenlig har Lejligheden, samt 16 Gæster, af hvilke det overvejende Antal var Kellnere fra de prominente Restaurationer omkring Raadhuspladsen og Tivoli, der her afleverede deres indtjente Dagløn.

Der blev spillet ."Meine Tante - Deine Tante", Hazardspillet med de to Kortbunker, af hvilke den ene tilhører Spilleme, den anden Bankøren. Og Gæsterne hang bogstaveligt taget paa Ryggen af hinanden for at naa Ind til "det grønne Bord".

Af Penge lykkedes det ikke politifolkene at beslaglægge noget nævneværligt af den simple Grund at de slet ikke kunde komme ind i den lille overfyldte Stue, inden Sedlerne var revet væk af Bordet og forsvundne i Lommerne. Men samtlige 17 Spillere maatte i et mægtigt Optog der mindede om en Flok lam paa Vej til Slagtehuset vandre den pinlige Gang hen paa Svendsgades Politistation, hvor de maatte opholde sig, til man havde konstateret Rigtigheden af de af dem opgivne Navne og Adresser.

Senere kommer det endnu pinligere Møde i Politiretten.

(Aftenbladet (København) 15. juni 1923).

En Kelner Hans Olsen, der havde drevet Smugkro i Eskilsgade for Kvarterets letlevende Kvinder, blev i Gaar idømt 300 Kr. i Bøde.

(Nationaltidende 4. juli 1923).

Cigarhandlerskens lille Ølhalle.

Cigarhandlerske Ida Mathilde Groskopt, Hambroesgade 23, der tidligere er mulkteret for Overtrædelse af Næringsloven, stod atter i Gaar i Byretten, sigtet for at have solgt Bajerskøl i sin Butik til Fortæring paa Stedet.

Rapporten oplyste, at der i Forreningen var stillet Kasser og Bænke frem til Kunderne at sidde paa, medens de lod Bajerne løbe ned.

Der var mødt en halv Snes Vidner. Da hun nægtede at afgøre Sagen med en Bøde paa 90 Kroner, gik den til nærmere Undersøgelse.

(Folkets Avis - København 23. december 1926).

Kampagnen imod Smugkroerne.

Tre Anholdelser i Formiddags.

Som vi tidligere har omtalt, findes der i Adelgade- og Borgergade-Kvarteret et Utal af Smugkroer, som Politiet i den senere Tid har slaaet ned paa, hvorefter Indehaverne har faaet alvorlige Bøder.

I Eftermiddag skal der hos Dommer Eide behandles en Saag angaaende en Smugkro i Borgergade 54, som indehaves af Arbejdsmand Thorvald Petersen, Musiker Scheffczik og Skorstensfejer Orla Mathiassen i Fællesskab. 

Det ser ud til, at dette Tilfælde er af en særlig ondartet Karakter, idet Politiet i Formiddags har sat de tre Indehavere under Anholdelse.

Formentlig har man ønsket at sikre sig mere selvstændige Forklaringer, end det mulig blev Resultatet, hvis de tre Herrer havde Lejlighed til at konferere med hinanden.

(Nationaltidende 28. marts 1928, 2. udgave).

Politiets Kamp imod Smugkroerne.

Husassistentens dyre "Sjus"

Politiet fører, som tidligere omtalt, en energisk Kamp imod det Smugkrouvæsen, der dærlig drives omkring Adelgade- og Prinsensgadekvarteret.

For nogen Tid siden anmeldte en Husassistent Ella Sørensen, som havde været natilig Gæst i Repræsentant Holger Christiansens Smugkro, Klerkegade 26, at hun havde købt en "Sjus", som hun havde betalt med 2 Kroner. Politiet rejste paa dette Grundlag Sag imod Christiansen, der i Gaar af Dommer Victor Hansen blev idømt 300 Kr. i Bøde. For ikke længe siden fik han 100 Kr. i Bøde for et lignende Forhold.

Landsretten idømmer en Smugkrovært Fængselsstraf.

I Gaar afholdt Landsretten en anden Sag indenfor samme Kategori.

Den Tiltalte hedder Søren Jensen og har haft Smugkro i Adelgade. For Tiden opholder sig i Vestre Fængsel, hvor han er i Førd med at afsone en Bøde paa 600 Kr.

Under en ny Sag var han ved Byretten idømt en Bøde paa 800 Kr.

Landsretten forhøjede Straffen til simpelt Fængsel i 30 Dage.

(Nationaltidende 1. maj 1928).

"Smugkro" i Absalonsgade.

En "Husassistent" Agnes Jørgensen, der i Absalonsgade 35 driver en Smugkro, var blevet anmeldt af nogle af Gæsterne, hun var blevet Uvenner med.

I Retten hos Dommer Eide har hun nægtet at have modtaget Betaling for de Drikkevarer, hun har serveret.

Frk. Jørgensen blev idømt en Bøde paa 300 Kr. for ulovligt Værtshushold.

(Nationaltidende 15. juli 1928).

Den største Smugkro i Byen ryddet af Politiet.

Et uventet og uvelkomment Besøg. - Automobilvaskeriet paa Halmtorvet viste sig at være Nat-Restaurant.

Om faa Dage vil Dommer Eide faa forelagt en ny Smugkrosag, og denne Gang drejer det sig efter Politiets Mening om den største Smugkro i København.

I nogen Tid havde Opdagerne holdt Øje med et Automobilvaskeri paa Halmtorvet, og undret sig over, at der Natten igennem ankom en Række Automobildrosker til Stedet, fyldte med glade Damer og Herrer.

"Automobilvaskeriet" var installeret l en stor Hal, der tilhørte Belysningsvæsenet.

Ved nærmere Undersøgelse fik man Viden om, at Vaskeriet var meget populært i visse Dele af Vesterbro, hvor Restaurantgæsterne ved Lukketid drøftede, om man skulde tage en lille Tur over til "Gasværket"  hvilket var Stedets Kælenavn - for at se, hvorledes det stod til.

Til sidst blev Politiet klar over, at man nu kunde foretage Afsløringen af en Smugkro, og forrige Nat trængte en større Skare Betjente ind i Lokalet, hvor man fandt et Selskab paa en Snes Personer. De maatte alle med til Politigaarden, medens Betjentene konstaterede, at "Vaskeriet" var omdannet til en moderne Nat-Restaurant.

Inden Politiet forlod Ejendommen, rullede adskillige Automobiler frem, og det ene Selskab efter det andet blev stoppet og ført til Politigaarden, for at Navne og Adresser kunde blive fastslaaet. Det er en Sølvfølge at diaae intetanende Gæster blev højlig forskrækkede ved at blive modtaget af Betjentene. De paaberaabte sig, at de jo intet ulovligt havde foretaget. Men desuagtet kunde de ikke undgaa at komme til at give Forklaring om, hvad Hensigten var med det natlige Besøg. Ogsaa Chaufførerne blev afhørte.

Vaskeriet er lejet af et Par Garagemestre, Hansen og Petersen, i Fællesskab med Restauratør Kai Sørensen fra Lille lstedgade.

3000 Bajere ugentlig.

Mærkeligt nok har ingen af Kuskene, der daglig bragte Øl til den ulovlige Restaurant, fattet Mistanke. Der var omsat 3000 Bajere ugentlig, saa Kuskene maa være gaaet ud fra, at Vaskeripersonalet har været usædvanlig tørstigt, uanset den kølige Sommer.

(Nationaltidende 17. august 1928).

"Vestre Automobil-Vadskeri" var ejet af restauratør Sørensen og lejet til chaufførerne Carl Vilhelm Nielsen og Niels Chr. Petersen. De fik hver 150 kr. i bøde.

Smugkroen på Halmtorvet under dække af en bilvask. Autovask, står der med store bogstaver på siden af bygningen. Foto fra Klokken 5 (København) 14. september 1928.

En Smugkro paa Godsbanegaarden.

Marketenderen sættes under Tiltale - men Statsbanerne siger god for ham!

Gennem Beværterorganisationerne har Politiet faaet Anmeldelse om, at der paa Godsbanegaardens Terræn blev drevet Smugkro, og Politidirektøren har rejst Tiltale mod Marketenderiets Indehaver Anders Jensen, for den 20. August at have solgt Bajere fra en Trækkevogn paa Godsbanegaardens Terræn til fire Mænd fra den nærliggende Flæskehal.

I Gaar var Sagen til Behandling i Byrettens 2. Afdeling, hvor Beværter Jensen mødte med Overrestssagfører Byrdal, der oplyste at Anders Jensen havde Kontrakt med Statsbanerne om ogsaa at have en Vogn staaende inden for POrten paa Godsbanegaarden. Vognen havde staaet der i 27 Aar, ogi Kontrakten havde man af Hensyn til Portærerne forlangt, at Vognen skulde staa der. Desuden havde Jensen Beværterborgerskab.

Dommer Victor Hansen henstillede, at Overretssagfører Byrdal ansøgte Indenrigsministeriet om Tilladelse til at lade Vognen staa paa Terrænet, og Sagen blev udsat for at forvente Ministeriets Svar.

(Nationaltidende 23. september 1928).

Tre Vidner anholdt i Retten.

I Gaar afholdt Dommer Eide Forhør angaaende en Smugkro og Hasardsalon, der skulde findes i Klerkegade 26 hos Tjener Algot Sjøgreen. En Mand havde anmeldt, at han var blevet blanket af i Hasard, og at han havde betalt nogle Drikkevarer, han nød.

 Sjøgreen nægtede at have modtaget Penge, og hævdede ligeledes, at der ikke var spillet Hasard.

 Under den videre Forhandling afgav tre Vidner, Carl Hansen, Georg Andersen og Kristiane Andersen saa vaklende Forklaringer, at Dommeren lod dem sætte under Anholdelse for falsk Forklaring.

 Sagen blev derefter udsat til Mandag.

 (Nationaltidende 26. januar 1929).

En Smugkro i Sct. Pederstræde.

I Politiretten behandledes i Formiddags en Sag, der er rejst mod Handelsmand Brenaa som bag en Cigarforretning i St. Pedersstræde havde etableret en Smugkro. Det var Politibetjent Thybjerg, der havde afsløret Kroen, hvor det gik livligt til, da Politiet kom til.

Der var 27 Mennekser til Stede, og de fortalte, dels at de var til Generalforsamling, dels at de var til Fødselsdagsgilde, og begge Dele var selvfølgelig urigtigt.

Alle disse Mennesker skulde have været afhørt i Retten i Dag; men Breenaa vedtog i Mindelighed en Bøde paa 100 Kr., og Vidnerne blev derefter sendt hjem uden at være bleven afhørt.

(Nationaltidende 5. marts 1929, 2. udgave).

Krystal Sodavand. (Efterskrift til Politivennen)

En "Grænsestrid" mellem to Fagforeninger.

Kampen om en Fabrik. - Den ene erklærer Blokade, den anden giver fri Bane.

Mineralvandsfabriken "Krystal" i Flensborggade er blokeret af "Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejderforbund", og fornøden Meddelelse herom er udsendt. Men i Dag til Morgen skriver Landstingsmand Lyngsie i "Social-Demokraten" paa "Dansk Arbejdsmands Forbund"s Vegne, at Fabriken har Overenskomst med hans Forbunds Øl- og Mineralvandsarbejderafdeling, i hvilken Organisation alle dens Arbejdere staar som Medlemmer. Det hele er en Grænsestrid mellem to Fagorganisationer, siger Hr. Lyngsie, og denne Sgtrid bør ikke komme Fabriken til Skade paa dens gode Navn og Rygte.

(Aftenbladet (København) 9. maj 1928).

Frænde er Frænde værst

Det gamle Ord, at Frænde er Frænde værst, bekræfter sig ikke sjældent ved Konflikter mellem Arbejdsgiverne og Fagforeningslederne, hvor Arbejdsgiveren er tidligere Fagforeningstillidsmand.

I det sidste Aars Tid har der paa Vesterbro i København hersket en saadan bitter Strid mellem to tidligere Fagforeningskammerater. En fhv. Næstformand i Bryggeriarbejdernes Forbund har begyndt for sig selv med en Sodavandsfabrik "Krystal" og har som Ejer af den lille Fabrik haft den Dristighed at tage en Chauffør fra Arbejdsmændenes Arbejdsløshedsanvisning en Morgen, da han stod og skulde bruge en Mand i en Fart, og BryggeriarbejderforbundetsFormand ikke havde faaet Kontoret lukket op. Der blev Avispolemik og Processer i lange Baner, og Chaufføren, der havde gaaet ledig i over et Aar, skønt han var en dygtig Mand, maatte atter ud og suge paa Labben. Ved Processen skete der det mærkelige, at Chaufføren fik en stor Erstatning, men ved Højesteret blev "Krystal" dømt til at tage en ny Chauffør fra Bryggeriarbejderforbundet.

Det vilde Manden fra "Krystal" ikke, og Formanden i Forbundet vilde ikke lade sin gamle Kammerat i Fred, og saa blev der dekreteret Blokade paany. Imidlertid har Sodavandsfabrikanten nu spillet Bryggeriarbejderforbundet det Puds at flytte det Par Mand, som han beskæftiger, over i Lyngsies Arbejdsmandsforbund, og da Lyngsie i de praktiske Forhandlinger er en lige saa stor Ynder af at skære hurtig igennem Vrøvlet, som han til Tider kan være rask til at slaa i Bordet, er han nu faret i Blækhuset og har skrevet i "Social-Demokraten", at Bryggeriarbejderne skal holde op med deres Blokade-Vrøvl. Fabrikens Folk hører under Lyngsie, og saa er der ikke mere om den Blokade.

Mærkeligt nok synes Bryggeriarbejderformanden at ville putte Reprimanden i Lommen, idet han nu udtaler offentligt, at der nu ikke mere er tale om Blokade, og at Sagen vil blive afgjort ved Voldgift.

(Sorø Amts Dagblad 14. maj 1928).

Hjørnet af Flensborggade 8 og Broagergade - Krystal Sodavand, Foto Erik Nicolaisen Høy.

Da Bjørnen løb væk - ! (Efterskrift til Politivennen)

For nogen Tid siden besluttede en af Vesterbros kendte Værtshusholdere, der tidligere har haft Forretning paa Wilders Plads ude paa Christianshavn, men nu driver Beværtning i Nærheden af Halmtorvet, at lade male en Bjørn oven over Indgangen til sin Bod - ikke som et almindeligt Symbol mod Afholdenheden, men som et Slags Bomærke, idet han som Specialitet serverer noget, han kalder smaa og store Bjørne - en Drik, der efter hvad en foretagen kemisk Undersøgelse oplyser, bestaar af lige Dele Rom, Rødvin og Malurtbitter, tilsat nogle faa Draaber varmt Kommenvand og et Stykke Sukker.

Værtshusholderen akkorderede med en Maler, hvis Døbenavn er Carl Jensen, men som derude i Kvarteret almindeligt gaar under Navnet "Dryppeløget", og som beredvilligt paatog sig at male den begærede Bjørn paa Muren over lndgangsportalen.

Kunstværket blev fuldført i løbet af en Eftermiddag. Men du MaIeren vidste, at Værtshusholderen er saa paaholdende og vanskelig til faa Penge fra, lavede han ikke Maleriet i Olie men i Limfarve, hvis Holdbarhed som bekendt ikke er særligt stærkt.

Næste Morgen tidligt kom Maleren listende ind ad Bagdøren til Beværtningen for at faa sit Tilgodehavende, der paa Regningen var opgjort til 62 Kr 17 Øre. Men næppe var han traadt over Tærskelen, før Værten, der er en stor, kraftig Mand, rejste sig saa hastigt, at Direktørbordet med hans "Morgen-Bjørn" væltede, og stak den arme Maler en saa eftertrykkelig Lussing, at han trillede om i Gulvsandet ved Siden af det væltede Bord og Iaa og rodede mellem Møblementet ligesom den gamle berømte Klovn "Humsti Bumsti ", de fleste Københavnere endnu vil huske.

Alt imens slog den fuldstændig rasende Værtshusholder fortsat løs paa den Faldne, med Næverne oppe i Hovedet og med Støvlerne bag i Bukserne, saa det stakkels "Dryppeløg" tilsidst hverken vidste ud eller ind og kun mægtede at udstøde en Sending uartikulerede Skrig om Hjælp.

Da Politiet kom, var Maleren smidt ud paa Gaden, hvor han laa og stirrede aandsløvt op paa den Plet af Muren, hvor han Dagen før havde malet sit Kunstværk, men hvor der nu ikke fandtes saa meget som en Tot Haar af Bjørnen tilbage.

Det havde regnet den ganske Nat. Og dette havde Limfarven ikke kunnet holde til. Bjørnen var løbet ud i den megen Væde - var løbet væk, ned ad Muren og ud i Rendestenen, hvor den var sporløst forsvunden i Kloakens dunkle Dyb.

Er det et Under da, at Værtshusholderen var gal i Hovedet?

- Ingenlunde, sagde Dommeren Gaar, da Sagen var til Behandling i Byrettens borgerlige Afdeling Ingenlunde! Men man maa nu en Gang ikke tage sig selv til Rette!

Saa vedtog Værtshusholderen i Mindelighed, men med en lidt sur Mine en Bøde paa 80 Kr. samt indgik paa at betale "Dryppeløget" et Kunstnerhonorar paa 10 Kr., hvortil den bortløbne Bjørn skønsmæssigt og ubeset vurderedes.

Han betalte dette Beløb kontant, og skyndte sig saa hjem i sin Beværtning for at trøste sig med en af sine egne "Indendørs Bjørne!.

Svip

(Aftenbladet (København) 26. april 1928).

Mælke-Polonæse. (Efterskrift til Politivennen)

Der ventes paa, at den billige Mælkehandler skal lukke op.

Det er jo, som før omtalt, den almindelige Mening, at Københavnerne betaler for meget for deres Mæl, og naar man ved, hvad Producenterne faar for Varen, tør det jo nok siges, at der løber lovlig mange Omkostninger paa, inden Mælken nar til forbrugerne.

En af de Handlende i Istedgade-Kvarteret fører dagligt et lille Bevis for at denne Opfattelse. Han har strøget Mellemleder, der, der altsaa i Hovedsagen skaber fordyrelsen, og henter selv Mælken ind fra et af Omegnens Mejerier tre Gange daglig, og i Mellemtiden er Forretningen lukket. 

Et godt Stykke Tid før Butiksdøren igen slaas op, stiller Kvarterets Beboere, navnlig Børnene, i "Polonæse" som i Krigens Aar, og i Løbet af kort Tid kan han derfor melde alt udsolgt. Af denne Aarsag gælder altsaa om at være paa Pletten for at faa det fornødne Kvantum, inden Spandene igen er tomme.

Billedet viser Kundernes Opstilling foran Butiken, ventende paa at der skal blive lukket op.

(Aftenbladet (København), 23. marts 1928).

En mælkevogn fra majeriet "Enigheden" i Odense. Enigheden blev stiftet 1897 af københavnske mælkekuske for at skaffe så god og sund mælk som muligt. Det udbetalte kun 4% rente og aldrig aktionærudbytte. Det var på daværende tidspunkt landets største. Fyns Social-Demokrat (Odense) 1. maj 1928.