Børnene fra "Saxoly" paa Havearbejde ude ved Enghavevej.
Lederen af Børnehaven "Saxoly", Saxogade 46 og 48, Fru Trojel - gift med den kendte Materialhandler paa Vesterbrogade - har haft Held til at faa realiseret en udmærket Ide, hvis Formaal er at skaffe Børnene det længst mulige Ophold i fri Luft og samtidig at beskæftige dem paa en saadan Maade, at de baade faar Motion og Fornøjelse af det. Paa et lille Stykke Jord ude ved Enghavevej i Nærheden af Banelegemet er der indrettet en lille Have, hvori de Smaa tilbringer nogle af Dagenes bedste Timer som Gartnere. De graver, skovler, kører Jord, lærer at plante Blomster, at luge og vande, og de er heraf saa optagne, at det volder dem ligefrem Sorg, naar de skal forlade Arbejdet og begive sig hjem til Saxogade.
Haven er indhegnet med Traadnet, og Laagen forsynet med Patentlaas, saa man ikke risikerer, at nogen løber ud og kommer til Skade i Vejens stærke Færdsel, og skulde en Regnbyge overfalde de flittige smaa Arbejdere, er der et skærmende Halvtag, hvorunder de kan søge Ly.
Inden Efteraaret vil de smaa Gartnere sikkert have hentet sig brune Kinder og klare Øjne i deres lille Friluftsparafis.
(Aftenbladet (København) 14. juni 1929).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar