Hjemvendte krigsfanger. (Efterskrift til Politivenen)

De forhen ommeldte 95 Danske Søefolk, som paa Parole befandt sig i Engelsk Krigsfangenskab, og som nu ere satte i Frihed, ere deels Skibscapitainer, deels Styrmænd, Matroser eller Skibsdrenge. De ere ankomne til Cuxhaven med det Engelske Parlamentærskib the Herold, Capitain Ruswell, og derfra transporterede til Glückstadt, efter Foranstaltning af Chefen for den Kgl. Søe-Equipage sammesteds. Efter en Skrivelse fra den forhenværende Danske Consul Wolff i London, har den Engelske Regiering ikke ville tilstaae disse Søefolk den ringeste Proviant til deres Hiemreise. Kun Friheden skienktes dem; det Øvrige overlod man dem selv at drage Omsorg for. Ikkun med megen Umage udvirkede Hr. Wolff omsider, at der blev tilstaaet dem et Parlamentairskib til Overfarten, hvorpaa han paatog sig at forsyne dem med Proviant og den øvrige Understøttelse, som de behøvede. De afhøres nu i Glückstadt, og sendes derpaa tilbage hver til sit Hiem. De fleste af dem ere deels fra Kbh deels fra Tnder Amt og fra Øerne Sylt og Femern.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 28. december 1809.

Lygteglas. (Efterskrift til Politivenen)

For at afbøde det Savn, som føles paa engelsk Lygtehorn, tilbyder Hr. Irgens at krumme Glas saaledes, at de kunne bruges til Lygteruder, og ere da langt bedre end hine af Horn. Hans Priis er 10 til 12 Rd. naar de bestilles hundredevis og 10 til 12 Sk stykket i dusinvis. Foruden den udmærkelse Hr. Irgens har nydt af Landhuusholdningsselskabet for sin Kyndighed i at bøje Glas, behøver man blot at gaae forbi hans Bod paa store Kiøbmagergade og betragte sammes Vinduer, for at overbevise sig om, at han besidder den Kunst han anmælder.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 21. december 1809.

Svar paa det Indsendte i Lollands Falsters Stift-Avis No. 9.

I Politivennen No. 607 læses følgende påanke der af selve politimesteren i København er censureret.

Endnu vedbliver den yderst stygge tagsprøjte at skæmme gården i Lille Kongensgade hvor gadepumpen er, og på samme tid at overøse fodgængere der skal tage deres vej på fortovet neden under samme. Det er nu vist tyvende gang at dette blad har anket om og ivret imod denne vederstyggelighed. De andre husejere i gaden der havde lige sådanne, om ikke fuldt, så langt udstående tagsprøjter, og fandt dem påankede i Politivennen, har alle haft den agtelse for deres pligt mod medborgeren at de har afskaffet nedgående tagrendepiber og derved bidraget til deres ejendommes og gadens forskønnelse, og til fodgængernes sikkerhed og bekvemmelighed. Men det er så langt fra at udgiveren håber virkning enten af dette eksempel eller af sin påanke, hos den her omtalte afskyelige tagsprøjtes ejers mageløse stivhed, at han, som sidste tilflugt, opfordrer den magt, hvem gadesikkerhed og orden er underlagt, att formå ham at borttage sprøjten, med eller uden anbragt tagrendepibe.

(Politivennen 607. Formentlig 16. december 1809)

Her gengivet efter Lollands Falsters Stifts Kongelig privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, som forsendes med Ride-Posten, 2. februar 1810.

Frigivne krigsfanger ankommer. (Efterskrift til Politivenen)

Helsingør d. 22de Nov. Sildigere kom hid 6 Sømænd, 4 Skippere og 2de Styrmænd, hvilke, som Krigsfanger, i alt 20 Mand af de ældste, havde faaet deres Frihed den Dag, da Kong Georges 50de Aars Regjering fejredes. De havde næsten 2 Aar siddet i Fangenskab i Leith i Skotland, men foruden Friheden blev intet fra Regjeringens Side skjenket dem til Reisen. Paa samme Sted sidde, endnu vel 600 Danske og Norske Sømænd som have lidt meget ondt. Man brugte en besynderlig Maade for at prøve at lokke og hverve disse vore ulykkelige Landsmænd. Med fuldkommen Bevidsthed om deres Mangel paa de første Fornødenheder, kom nu og da en Person til dem i Fængselet. Med det klingende og glimrende Guld i Haanden tilbød han dem Frihed, Guld og Løvte ej at bruges mod Danmark. Dette var hvad han søgte at bevæge dem med til at tjene England. Ære for Danmarks Sømænd er denne Røvernes rasende Forhippelse efter at hverve dem, men en evig Ære indlægge de sig ved at imodstaae Fristelsen, og dette gjøre de allerfleste. Alle disses Navne fortjente at vides og trykkes. At staae i denne Liste var at eje Adkomst til Nationens Agt. Hævnens Dag vil vel engang komme over Englands uretfærdige, egne og fremmede Undersaatters Moralbekrigende Regjering! Da hine Fanger paa den Danske regjerings Foranstaltning fik 2 Pens Tillæg daglig, blev deres Skæbne derved noget forbedret ... I Eftermiddag kom atter 7 af hine i Leith løsgivne danske Sømænd hid. 

Dagen 27. november 1809.

Landbrugsprodukter i hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Tønningen, d. 18de October. I Hertugdømmerne vedvarer Overflødigheden paa de fleste Fornødenheds-Artikler. Landmandens Lader ere opfyldte og Sæden til næste Aar allerede nedlagt. Ogsaa holder Kornet sig i en lav Priis i Forhold til Fødevarerne. Paa adskillige Steder i Hertugdømmerne kjøbes Hveden for 12 Mark Lybsk, Rugen for 7 til 8 Mk. L., Bygget for 5 til 6 Mk. L. og Havren for 5 Mk. L. Tønden. Derimod betales Smørret med 12 Lsk Pundet, ja vel og højere. - The Kbh. vil Udførselen neppe blive meget stærk i Aar, da vore Skippere klage over, at der intet er fortient ved disse Varers Afsætning i Sielland. - Colonialvarer, hvorpaa der i en Tidlang sporedes Mangel, ere nu igien at faae til Priser, som kan kaldes billige i Forhold til dem, hvortil disse Artikler ere stegne i Kongerigerne. Paa Helgoland skal Oplaget af Kaffe være saa betydeligt, at Pundet ikke koster uden 4 Lsk.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 2. november 1809.

"Negere og Negerinder" (1800-1809). (Efterskrift til Politivennen).

 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20 maj 1800:

Dersom nogen for billig Betaling, vil paatage sig i timevis at undervise en Negerinde i Bagning og Kaagning; ligeledes om nogen vil paatage sig at lære hende hendes Christendom, da ombedes de at melde sig i næste Aviis.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 1. oktober 1800:
Dersom en Familie der agtede sig til Vestindien, vilde medtage en voxen Negerinde, som taler dansk og engelsk og er vant ved Børn, til Opvartning paa Reisen for Fragten, vilde behage at melde dem i Christenbernikowstræde 300 første Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. oktober 1800:
Skulle der være en Familie, der endnu i Efteraaret agter at reise til St. Croix i Vestindien, der til deres Opvartning kunde behøve en troe Negerinde der taler godt dansk og engelsk, kan kaage og vaske, samt er vant at omgaaes Børn, og om forlanges forblive der i deres Tieneste; nærmere Efterretning kan faaes i Vognmagergaden 133 anden Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 10. december 1800:
En frie Neger, som er ædruelig og skikkelig samt forsynet med god Recommendation, søger Condition til Nytaar som Tiener; Anviisning gives i Hyskenstræde No. 58 Ltr. B.1ste Sal hos Fæstemand Jørgensen.

De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender, 28. oktober 1800:
I Kiøbenhavns Adresseavis falbydes atter en troe Negerinde, som kan tale godt Dansk og Engelsk.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. december 1800:
En Neger søger Conditioon til Nytaar som Tiener eller som Opvarter hos et Herskab eller i en Klub, han vil gaae tilhaande i hvad Arbeide, der forefalder, han haver Beviser om sit Forhold; Anviisning gives i Broelæggerstræde No. 106 i Kielderen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger,13. januar 1801:
En frie Neger søger Condition strax som Tiener eller Opvarter, kan forevise gode Rekommendationer, Anviisning giver Porteuren Prindsens Palais bag Slottet.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 13. juli 1802:
Da de med Skibet Bellona hertil fra Isle France ankomne 3de Drenge, navnlig Azur, Novasstem og Dosile, bliver forsynet med alt hvad som de behøver, saavel af Klæder som Kost etc; saa advares herved ingen at betroe bemeldte sort Drenge noget af hvad Navn nævnes kan, med mindre Vedkommende selv vil tage Tabet, da ikke deet allermindste bliver betalt af mig. St. Annaplads den 12 Julii 1802.
Hans Krøyer
Capitain paa Ostindien

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 12. oktober 1802:
Skulle nogen paa Landet i Nærheden af Kiøbenhavn, ville imod billig Betaling modtage 3 sorte Drenge i Logis og Kost; behager de at melde dem om Formmiddagen til Kl. 10 i Gaarden Litr. U. U. paa St Anneplads i Stuen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. februar 1803:
En sort Tiener, som i nogle Aar haver tient en Herre, ønsker sig en Condition strax enten her i Staden eller hos en Herre som reiser udenlands, han kan frisere og barbere og al Opvortning som kan forlanges af en Tiener, han taler fransk og engelsk, lidet dansk, og er forsynet med god Recommendation. Anviisning gives i Tobaksboutiquen paa Børsen No. 1.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 3. december 1803:
En Neger søger Condition som Tiener strax, taler adskillige Sprog; er at finde i Viingaardsstræde i Kielderen 180 og 81.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 19. december 1803:
En sort Tiener der i den Qvalitet har tient hos Herskaber og forstaaer saavel Opvartning som Sprogene, Fransk, Dansk, Portugisisk og Malabarisk, samt om sin Opførsel kan fremvise tilforladelige Anbefalinger, søger Tieneste til næste Nytaar i lige Fag enten hos et Herskab her i Staden eller en Herre som reiser, anvises i Kielderen 39 store Kannikestræde.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 25. januar 1804:
En sort Tiener, som kan forevise de bedste Vidnesbyrd om sit Forhold hvor han har tient, søger Condition her i Byen eller med en Herre som reiser. Han taler Fransk, Portugisisk og Dansk. Er at finde paa Hiørnet af Ulke- og Dybensgade 194 og 95 første Sal.

Aalborg Stifts Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements-Tidender, som forsendes med Brevposten overalt i Danmark og Hertugdømmene, 15. marts 1805:
Man taler om, at endnu 5000 Negere skal bringes fra Afrika til vore Vestindiske Øer, for sammesteds at tjene som Soldater. En liverpooler Kiøbmand skal have tilbuden sig at levere 1000 af samme imod at faae 350 Pund Sterling for hver Mand.

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 24. april 1805:

No. 108.

Ingen mødte] Frie-Neger Francis Jonathan, contra
Drejer] Procurator Snedstrup, som befalet Sagfører for Frie
] Negerinden Lindemine Taylor.
(Sagen angaaer Eiendomsretten til Negerdrengen Quamina eller Francis).
Landstingsdommen (hvorved er kiendt, 1) den, den 13 Februar 1801 passerede under Sagen fremlagte og til Confirmation paastævnte Arrest vorder, som ulovligt forfulgt, underkiendt og ophævet, 2) Lindemine Taylor, relativ til Francis Jonathan, kiendes eiendommelig berettiget til Slavedrengen, af hende kaldes Quamina, af Francis Jonathan kaldet Francis) bør ved Magt at stande. Denne Processes Omkostninger for Høiesteret betaler Citanten til Contra-Citantinden med 100 Rdlr. d. C., hvoraf i Salario til Procurator Dreier 40 Rd.; saa betaler han og til Justitskassen for unødig Trette 24 Rd. og end videre til samme Kasse 5 Rd.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. maj 1805:
En Neger fra Kysten Guinea, som i en Tid har conditioneret som Tiener her i Kiøbenhavn, ønsker sig saa snart som mueligt en Condition hos et Herskab eller borgerlige Folk i eller uden for Staden, eller ogsaa at blive antaget som Tiener hos en Reisende; man behager at melde sig i store Regnegade 179 i Stuen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. juni 1805:
En liden frie Negerdreng ønsker at blive ansat i Skoemager Lære hos en god Mester. Hvem som vil modtage en saadan Læredreng han melder sig paa Contoiret.

De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 1. juni 1806:
Ved den inden St. Thomæ Byetingeret af Byefoged Smith og Meddomsmænd under 17 October 1805 givne Dom er saaledes dømt: tiltalte Cajetano Poza og Emanuel Hoso Julio bør, herfra Landet at have bortført fire Negere, abeide i Slaveriet paa Kiøbenhavns Fæstning hver i 6 Maaneder; saa bør de og betale de paa deres Arrest, Varetægt, Forplegning og Dommens Execution medgaaende Omkostninger, om de dertil maatte have Formue, i modsat Fald udredes samme af dette Stæds Landkasse, efter af Øvrigheden approberet Regning; men i øvrige bør Cajetano Poza og Emanuel Hoso Julio for Actors videre Tiltale i denne Sag fri at være. 

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. juni 1806:
Gevaldiger Johann Schmoll er fra Kongens Arbeide deserteret Mandagen den 9de Juni om Morgen imellem 7 og 8, og medtog en sort Slave, navnlig Anton Jean Louis Jaques. Gevaldigerens Positur er middelmaadigg, fuldkommen af Laar og Lemmer, mørkebrunt Haar og blaa Øine. Ved hans Undvigelse var han iklæd en fuldkommen nye Gevaldiger Mundering, en nye rund Hat paa Hovedet, tilligemed Pikol, Holster og Gehæng. Slaven Anton Jean Louis Jaques Positer er middelmaadig, proportioneret af Lemmer og Laar, var fød i Bengalen, sort af Ansigt, sort Haar, blaa Øine. Ved Undvigelsen var han iklæd raa Slavetrøie og Buxer, sorte halve Stivleiter og en rund Hat paa Hovedet. Kronborg Fæstsning 9 Juni 1806

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 12. august 1806:
Ved Kongelig Tilladelse forevises et med Flid forfærdiget Kunstkabinet .... Dette Kabinet kan behagentlig tages i Øiesyn hver Dag fra Kl. 10 Formiddag til 10 om Aftenen paa Vesterbroe No. 19 første Sal, hvor den sorte Negerdreng staae uden for....

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 31. oktober 1806:
En frie Neger fra Vestindien, som taler godt dansk, ønsker sig Condition som Tiener; anvises af Stadens Fæstemand N. Jørgensen i Hyskenstræde 58.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 1. november 1806:
Skulde der findes nogen, som har Leilighed til at herbergere omtrent 20 sorte Mennesker med 2 Opsynsmænd, for i Vinter, enten her i Kiøbenhavn eller paa Christianshavn, imod billig Betaling, vilde samme behage at henvende sig til Eqvipagemester Bumann i Nyehavn No. 33.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 6, 2. november 1806, s. 89:
Ogsaa i Aar seer man i Kjøbenhavn adskillige Sorte, der, efter Sædvane ere fulgte som Matroser med vore Ostindiefarere. De stakkels Mennesker fryser her som om det kunde være i Grønland, og indhylle sig i alle de Pjalter, de kunne faae sat paa. En af dem havde nylig faaet sig en heel Kjellingehabit, og gik saaledes klædt, som et Fruentimmer paa Kjøbenhavns Gader.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 57, 28. april 1807, spalte 907:
Vore Ostindiefarere medtage ofte paa deres Hjemreise fra Ostindien, naar de mangle Folk, af Landets Indfødte, som i dette Tilfælde forrette samme Tjenester som Matroser. Ogsaa i Fjor var der hjemkommen med Ostindiefarerne adskillige saadanne sorte Matroser, der have overvintret. I Søndags havde omtrent en halv Snees af dem faaet det Indfald at more det Kjøbenhavnske Publicum paa en ganske egen Maade. De spadserede ud til Runddelen i Frederiksberg Allee og opstillede sig der i en Halvcirkel. Adskillige af dem sloge paa en Indiansk Tromme efter Tacten, medens de øvrige sang paa deels enkelte, dels i Chor. Efter denne forunderlige Musik dansede to af dem, under tusinde Slags Bevægelser og Grimacer. Begge havde en Tingest af Bly i Haanden, der lignede et Røgelseskar, og hvormed de ogsaa frembragt et Slags Lyd. Den ene af disse Dansere havde et Hul i Kinden, gjennem hvilket han lod sig stikke et langt Jernspiger, som gav ham et rædsomt Udseende. Den Ældste og Høieste iblandt dem, som havde et langt Skæg og var klædt i Hvidt, gik, medens de øvrige dansede og spillede, omkring med en Tallerken og indsamlede Skillinger hos Tilskuerne, hvis Tal var meget anseelige.

Adresseavisen 6. oktober 1807:
Negerdrengen Joseph Cornelius, 15 Aar gammel, er bortløben af sin Lære hos Kapitain og Tømmermester Wangedes Enkefrue i Dronningens Bredgade, havende en gammel blaa Trøie, gamle gule Skiægs Buxer, hvide Strømper og Tøfler paa samt sit Skiødskind for, kiendes ellers af et Ar paa en venstre Side af Næsen. De som have nogen tilforladelig Efterretning om, hvor bemeldte Dreng er afbleven, bedes at tilkiendegive det hos Christen Noe & Comp. i Strandgaden paa Christianshavn imod en Douceur.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 6. november 1807:
En sort Tiener, der har sin Friehed og forstaaer Opvartning, ønsker sig formedelst sin forrige Herres Død en god Condition strax. Anviisning gives i 217 i Borgergaden.

De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 15. august 1808:
7/0 - 1808&9) De, som maatte have noget at fordre i afgangne frie-Neger Wilhelm Johns Stervbo?, indkaldes herved med 12 Ugers Varsel at anmelde og godtgjøre deres Fordringer udi Lands Over samt Hof- og Stadsrettens Skiftekommission. Ligeledes indkaldes med lovlig Varsel den Afdødes Arvinger, for at legitimere og paasee deres Arveret.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 8. september 1808:
En sort Tiener søger Condition strax eller til næste Flyttetid; enten hos et Herskab eller eenlig Herre; er at finde paa gl. Torv No. 4 i Kielderen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. september 1808:
Følgende Tienestefolk, saasom: en Konstgartner, en Huusholderske som forstaaer saavel Huusholderie som Meierie og i 14 Aar har været paa sidste Sted; en frie Neger som forstaaer adskillige Sprog, kan godt opvarte ligesom og kaage, men formedelst sin Herres Død er bleven ledig; og en Stuepige, som har været endeel Aar paa eett Sted og har Lyst fremdeles at tieene paa Landet, der alle ere forsynede med gode Anbefalinger og paa største Forsikkring om Duelighed kan recommenderes, anvises af
R. Jørgensen,
Stadens Fæstemand, Hydskenstræde 147.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 23. oktober 1809:
En Neger, der formedelst sin Herres Bortreise er uden Tieneste, ønsker at blive antaget som Tiener hos et Herskab her i Byen. Han har tient sin forrige Herre i 14 Aar og er forsynet med de bedste Rekommendationer. Findes i nye Kongensgade 236.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 26. oktober 1809:
En sort Tiener ønsker sig Condition strax eller tiil Nov.; findes i Kronprindsessegaden 393 1ste Sal.

Indenlandske Tidender. (Efterskrift til Politivenen)

Den 15 Octbr. bragte en engelsk Parlamentær 25 danske Søemænd til Helsingøer, som vare tagne paa danske og norske Kaperskibe. D. 17de leveredes atter 13 danske Søekrigsfanger og 2 Fruentimmer; De 8 vare tagne paa Fart til Bornholm og de 5 paa en Galease med 62 Favne kongeligt Brænde, som Engl. i Søndags Nat toge under Hornbek.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 26. oktober 1809

Stigende priser. (Efterskrift til Politivennen)

Priserne paa Huse og Gaarde i Kbh. ere i denne Tid stegne uhyre og man kan næsten sige ½ af deres Værdi førend Krigen. Man sælger nu Gaarde til 50, 60 og 70.000 Rd., en Sum, for hvilken man tilforn kunde kjøbe et anseeligt Jordegods. Om disse Priser længe ville holde Stand, bliver et andet Spørgsmaal. 

Priserne paa Skibe ere og betydeligen stegne siden man har begyndt at kjøbe dem for udenlandske Regning. Skibet Brittania blev d. 23de d. M. solgt ved Auction paa Børsen for 24.600 Rd. Udlændinge finde under nærværende Cours meget got deres Regning derved.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 9. oktober 1809

Engelske Convoier I Storebelt 1809. (Efterskrift til Politivennen)

Korsøer den 29 April. Morgenen til den 27de d. M. bleve 4 Galeaser jagede Nord paa af 12 fiendtlige Fartøier. De 2 af disse Galeaser vare stukne i Brand og de 2 andre buxeredes af Barkasser. Kapitain-Lieutenant Suenson gik strax ud med sine Kanonschalupper og roede Norden om halskov Rev. Da Fjenden observerede Roeflotillen, satte de Nord paa og stak Galeasen i brand. De 2 andre Galeaser bleve stukne i Brand af de Danske selv; den 4de var det umuligt at redde. Den ene i Brand stukne Galease, ved Navn Anne Kirstine fra Dragøer, ført af Skipper P. C. Friis, indehavende 1100 Td. Rug fraHorsens for Kongelig Regning, blev tilbagetager af vor Roeflotille, Ilden dæmpet og den blev derefter meget beskadiget paa Agterdelen samt Seil og Master indbragt her i Havnen. I Morges kl. 4½ lettede den Engelske Flaade, som laae Norden for Sprogøe, og gik Syd efter. Den var Kl. 10½ under Langeland og er i dette Øjeblik aldeles af Sigte. Nord paa ere ingen fjendtlige Seilere at see. Kanonschalupperne fra Skjelskjør vare uden for Egholm, da den fjendtlige Flaade passerde; 1 Brig dreiede et Øieblik til for dem; men da de vedblev at roe imod den, tabte den Lysten til at vove en Dyst og holdt igjen af til Flaaden. Kapitain Suenson var ligeledes ude med sine Kanonschalupper.

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 4. maj 1809).

Korsøer den 23 May. 2 Orlogsskibe og en Fregat, som i Gaar var ankommen Nord fra, ere i Dag seilede Syd efter. Den ovenmeldte Flaade lettede i Dag og gik ned ad Østen om Sprogøe; den er endnu under Seil, og bestaaer af 6 til 7 Orlogsskibe, nogle Fregatter og Brigger, samt 4 Kanonbaade, og henved 100 Seilere i Alt.

Natten til den 24 May angreb vore Kanonbaade en under Langeland liggende Engelsk Fregat, som blev ilde tilredt. Kanonbaadene havde hverken dræbte eller Saarede. Middagen den 25de ankrede den fjendtlige Førselsflaade under Langelang og samme Dag gjorde mange Barkasser Angreeb paa Øerne Aggersøe, Omøe og Egholm, formodentlig for at komme i Land og faa Vand; men fik i dets Sted Ild, da Kanonbaadene og de derværende Batterier slog dem tilbage fter næsten 2 Timers Kanonade. Kapit. Guldbergs kjekke Forhold roses atter ved denne Leilighed meget. 

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 30. maj 1809).

Kiøbenhavn, den 28de Maii.

Bekiendtgiørelse. I store Belt er i disse Dage indkommen Nord fra en engelsk Eskadre, bestaaende af 7 Linieskibe, 5 Fregatter, 3 Krigsbrigger, 1 Kutter og 4 Kanonschalupper, som har omtrent 70 Koffardieskibe under Convoi. Formedelst stille Veir og ikke fordeelagtig Vind har Convoien paa sin Passaqe igiennem Beltet været nødsaget til, nogle Gange at gaae til Ankers. Den 23de Maii om Aftenen vare 2 Orlogsskibe til Ankers mellem Omøe og Bresen og en Fregat havde ankret noget derfra. Denne sidste, som skal vare Fregatten Penelope paa 40 Kanoner, blev samme Dags Aften Kl. 11½ angreben af Kanonschalupperne under Capitain-Lieutenant Schønheider og Premier-Lieutenanterne Uldall og Wulff.

Efter den herom indkomne Rapport fra Capt. Lieut. Schønheider fik Lieut. Langes Kanonschalupper en halv Time efter Affairens Begyndelse, et Grundskud, hvorfor han med sin Afdeling blev sendt tilbage til Langeland. Efter en Times Fægtning friskede Vinden op. og kappede da Fregatten sit Anker, flygtende hen imod bemeldte mellem Omøe og Bresen liggende Orlogsskibe. Den blev forfulgt af vore Kanonbaade, men for at sikkre Lieut. Langes Schaluppe for Angreb of udsendte Fartøier fra de mange Orlogsskibe, som omgave vor Roeflottile, ophævedes Angrebet Kl. 12½.

Vor Roeflotille har hverken Saarede eller Dræbte, og naar undtages formeldte Grundskud, Virkningen af enkelte trufne Skraaekugler, intet lidt, men Fregatten har derimod lidt kiendelig og maae efter den korte Afstand, paa hvilken den blev angrebet, have havt er betydeligt Tab af Folk. Dens Schaluppe, der hængte agter ud, er bleven fraskudt Fregatten og er med Aarer og Seil bierget i Land paa Agersøe. En Mængde Splinter og Træværk er fundet drivende i Søen. Capt. Lieut. Schønheider samt Premier Liutenanterne Uldall og Wulff, tilligemed de øvrige Officerer og Mandskab, har HS. Majestæt Kongen ladet tilkjendegive Sin allernaadigste Tilfredshed.

Den 24de, om Formiddagen Kl. 11 lettede hele Convoi-Flaaden, tilligemed 3 Norden for Sprogøe liggende Orlogsskibe og seilede Syd efter, men ankrede formedelst svag Vind og døsig Luft, omtrent tvers for Nordre Pynt af Agersøe, Kl. 5 Eftermiddag.

Dagen derpaa, den 25de Maii, giorde Fienden Forsøg paa at angribe Egholmen, hvorom den commanderende Officeer paa Agersøe, Capitain og Ridder Guldberg, har indsendt en Rapport, hvis væsenlige Indhold er følgende :

Kl. 5 3/4 Eftermiddag saaes de fiendtlige Skibe at udsætte endeel Schalupper, som samlede sig ved det nordligste Linieskib; 15 Schalupper og 2 Kanonbaade forlode nu Linieskibet og roede ind imod Egholmen. Den derværende commandeerte Underofficeer Ulrich med 16 Jægere af 1ste jydske Infanterie-Regimente 2den Bataillon satte sig i Skoven og da Fartøierne vare nær nok begyndte han at lade chargere. 

Imidlertid ilede Capitain v. Guldberg med Lieut. v. Bentzen, 36 Jægere og 2 trepundige Kanoner til, fra Agersøe Bye, og passerede Veien som adskiller Egholmen fra Landet. De bleve ved denne Overgang beskudte af Fienden med Kugler og Kardetsker; Lieutenanten rykkede frem med Jægerne, og under en vedvarende Kardetske Ild begyndte nu den nærmeste Schalouppen Mandskab at springe ud i Vandet, i det at der fra alle Fartøier blev vedligeholdt en stærk Geværild. Men Lieut. v. Bentzen med hans Jægere sim i fuld Løb i Kiæde tog Brinkerne ved Havet, 100 Skridt fra Kanonbaadene, tvang Fienden at afstaae fra sit Forsæt. De trepundige Kanoners Kardetske Ild giorde Aabninger i den tykke Samling af Fjender, og de ilede fra Landet. Nu delede de sig i 3 Dele, nærmede sig fra 3 Sider Øen under Hurraraad og fornyede Angreb, hvilket da var stærkere, da Ilden saa meget krydsede sig, men atter maatte Fienden vige, og efter 1 Times Fægtning ile bort. Saaledes afslog et lidet Antal tappre danske Soldater 600 Fiender, som skiød med 24, 18 og 12pundige Kugler, og dog havde vi det Held, at kun en Felt-Artillerist, navnlig Niels Olsen Wensløw blev truffet af en Kardetskkugle paa det venstre Been, som blev overskudt. Først ved Slukningen af Affairen ankom til Angrebsstedet den Forstærkning af Mandskab og Artillerie som Capitainen havde ladet beordre.

Capitain v. Guldberg, der allerede førhen er kiendt som en Officeer af Fortienester, har ved denne Lejlighed meget udmærket sig. Alle som deeltog i denne Affaire fortjener Roes for deres udviste Mod og Raskhed, hvorved Fienden blev tilbagedrevet med betydelig Tab.

Særdeles nævner Capitainen med Berømmelse Prem. Lieut. von Bentzen, der ved Koldblodighed og Aandsnærværelse viste den sande Soldat; Jæger Underofficeer Ulrich, der med et saa lidet Commando afholde det første fiendtlige Angreb, og Artillerie Lieutenant Wilstrup, som ved Slutningen af Affairen kom til at tage Deel i samme, ligesom ogsaa den Høistcommanderende ved Kysten, Oberst v. Dassewitz. berømmer Capitain v. Kieldsen, som med Iver søgte at oversende Forstærkning tiI Egholmen, og Artillerie-Lieutenant Mayn .

Saavel Capitain v. Guldberg som de øvrige Officerer og Mandskab har Hs. Majestæt ladet tilkiendegive Allerhøistsammes Tilfredshed med deres tappre Forhold ved denne Leilighed.

Efter allerhøiestes Befaling bliver forestaaende herved kundgiort.

Hovedqvarteret Kiøbenhavn, den 27de Mii 1809.
F. Bülow,
Generaladjutant, Chef for Generaladjutantstaben og Rldder af Dannebrogen

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 3. juni 1809. Tillæg.).

Korsøer, d. 19de Juni. En fiendtlig Brig, som i Forgaars Aftes kom Nord fra, fik strax Ordre at gaae tilbage, og har siden ikke været at see. De Danske Kanonbaade gik om Natten ud efter den, men den var ikke at finde.

I Dag er en Flaade bestaaende af omtrent 70 Koffardiskibe under Bedækning af 2 Rangskibe, 2 Fregatskibe og en Brig samt nogle armeerte Skibe kommen Syd fra og er ankret hos Rangskibene i Beltet. Det ene Skib fører Contraadmirals-Flag. Alle vore Kanonbaade samt Bombardeerprammene ere samlede ved Aggersøe; men i Dag blæser det for stærkt til, at de kan indlade sig i Træfning med Flaaden. De vil sikkert benytte sig af Leiligheden, saasnart den frembyder sig. 

(Viborger Samler 6. juli 1809).

Callundborg, den 17de Junii. I Søndags Morges, den 11te Junii havde vi den Ærgrelse, at see at en stor engelsk Convoi, som havde ligget en Tid her i Samsøbeltet, og som Capt. Schønheider just samme Morgen var kommen med 20 Kanonbaade at angribe, samme Dag fik Vind og gik til Seils syd paa. Samsøebeltet og Langelandsbeltet synes fortrinligen skikkede til Angreb paa alle disse Convoier, da de nord eller syd fra kommende Flaader gierne her samle sig og oppebie den staaende Vind de helst ønske at løbe Belterne igiennem med. Et Skib fra Fyen med Stude, som kom paa Grund paa Sprogøe, blev for nogen Tid siden opbrænde af Vore, for ei at falde i Røvernes Hænder. Ligesaa maatte et Skib fra Norge, som tidlig i Foraaret kom hertil, men af Isen blev sat paa Musholmen, opbrændes, efterat en Deel af Ladningen var berget, da Roverne saaes her i Beltet.

Callundborg, den 30te Junii. Handelsflaaden fra Østersøen er under Bedækning af endeel større og mindre Krigsskibe allerede passeret forbi Refsnæs. Nord fra er der ankommen en Flaade af 1 Orlogsskib, 4 Fregatter og 1 Brig, som ligge i Samsøebeltet Norden for Refsnæs for Modvind,

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 8. juli 1809).

Corsøer, den 9dee Juli. Den fiendtlige Førselsflaade, som i lang Tid er seet ligge i Samsøbeltet, har nu taget Stilling under Kierteminde. I Sprogøbeltet er ellers ingen fiendtlige Skibe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 19. juli 1809).

Corsøer, den 12te Juli. Flaaden, som laae under Halskov, lettede i Morges, men maatte snart ankre igjen midt i Beltet, das Vind og Strøm var imod. 28 danske Kanonbaade vare forsamlede i Nat ved Halsskov; de 3 fiendtlige Kanonbaade og nogle Barkasser nærmede sig, og under Hurraraab affyrede nogle Skud; men flygtede saasnart vore gjorde Mine til at forfølge. Den hele Roeflotille fulgte bag efter den fiendtlige Flaade, og gik til Agersøe da denne ankrede. Kl. 6 i Aften lettede Flaaden igien, og gik Beltet ud Syd paa.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 19. juli 1809).

Corsøer, den 14de Julii. Den i Forgaards ankomne store Convoiflaade ligger mellem Omøe og Langeland. Convoien bestaar af 1 Fregat, 1 Brig, 2 armeerte Skibe, 37 tremastede Skibe, 37 Brigger, 33 Galeaser, 1 Slup og 2 Skonnerter. Saasnart Vinden forandrer sig vil den rimeligviis gaa Nord efter.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 22. juli 1809)

Corsøer, den 20de Julii. I Middags lettede Flaaden med Sydvest Vind. Det stillede strax af og Vinden gik over til Nordvest. Den maatte derfor atter ankre i Beltet imellem Sprogøe og Halskov, Flaaden bestaaer af 4 Rangskibe, 1 Fregar og 100 til 102 Koffardiskibe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 26. juli 1809)

Korsøer, den 21de Julii. I Morges ankom en Flaade Nord fra; bestaaende af 2 Orlogsskibe, 2 armeerte Skibe og 30 Førselsskibe, som med staaende Vind gik Beltet igjennem Syd efter. Det ene Orlogsskib forblev i Beltet.

Flaaden, som den 12te Julii kom Syd fra, ligger endnu i Beltet; den er i Dag gaaet fra Stationen Norden for Sprogøe over til Fyens Side imellem Bresen og Knudshoved, formodentlig af Frygt for vor Roeflotille.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 29. juli 1809)

En Beltbaad, som den 21de Julii kom fra Langeland, blev paa denne Reise forfulgt af en fiendtlig armeret Barkasse. Beltbaaden søgte sin Redning under Egholm, for at undgaae Fienden, men denne blev ved med at forfølge. Capitain v. Guldberg lod strax nogle 3pundige Kanoner bringe over til Egholmen fra Agerøe, og efter 12 affyrede Kanonskud saae den fiendtlige Barkasse sig nødsaget til at vende hastig tilbage. Beltbaaden fortsatte langs Landets sin Reise til Corsøer.

I Følge Beretning fra Langeland er en Alboe-Baad ved Artillerie-Lieutenant v. Krohns Raskhed reddet fra at falde i Fiendens Hænder, i det at han opmuntrede 3 Artillerister til i Forening med sig at roe den imøde og være behielpelig med Buxering, for desto snarere at erholde Bistand under Spodsbierg Batterie.

Korsøer, den 27de Julii. Saavel i Gaar som i Dag ere hørte meget svære Skud Sønden fra.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 2. august 1809)

Korsøer, den 31te Julii. Syd fra ankom i Formiddags en Flaade, bestaaende af omtrent 170 Skibe, hvoriblandt 4 Rangskibe, 2 Fregatter og en Brig. Med en staaende S. S. O. Vind gik den Beltet igiennem Nord efter. 2de Rangskibe bleve tilbage. De ligge til Ankers Norden for Sprogøe. Formodentlig hø re de til den Nord fra kommende Flaade, som endnu ligger imellem Langeland og Omøe.

Den 2den August. De 2de Rangskibe ligge endnu Norden for Sprogøe; ligeledes Flaaden imellem Langeland og Omøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 9. august 1809)

Korsøer, den 6te August. Endnu ligger den Førselsflaade, som den 29de Junii kom Nord fra, i Langelandsbeltet et Par Mile Sønden for Omøe, og de førhen anmeldte 2de Rangskibe og 2 Kanonslupper ligge Norden for Sproøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 12. august 1809)

Korsøer, den 20de August. 4 Rangskibe og 2 Kanonbaade ligge som sædvanlig ved Romsøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 26. august 1809)

Korsøer, den 31te August. De 4re fientlige Orlogsskibe med 1 Kanonslup ligge uforandret til Ankers norden Sprogøe, uden at lægge Hinder i Veien for Overfarten.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 9. september 1809)

Korsøer, den 6te September. Et af de 4 Rangskibe Norden for Sprogøe, er i Dag gaaet Nord efter. Der er Meldet hertil, at en Koffardiflaade under stærk Convoi ligger ved Refsnæs.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 13. september 1809)

Korsøer, den 6te September. I Morges ankom en Flaade Syd fra, bestaaende af omtrent 170 Skibe under Convoi af 2 Fregatter og 2 Brigger. En poppenborger Galease, lastet med Stilduger og Tømmer, løb fast paa Østerrev ved Sprogøe; den blev forladt af de øvrige Skibe og stukket i Brand af Roeflotillen herfra. Besætningen 7 Mand bragtes hertil. De 3 Rangskibe, som laae i Beltet, fulgte med. Flaaden er i Aften ude af Sigte.

Den 10de September. En betydelig Krigs- og Førselsflaade, sikkert over 200 Skibe stærk, hvoriblandt henved 30 Orlogsskibe Fregatter og Brigger, dog største Delen Fregatter, er i Dag passeret Beltet Nord fra Syd efter med frisk Kuling af O. N. O. 3 Rangskibe forbleve til Ankers i Beltet Norden for Sprogøe. Flaaden kunde ikke nøiagtig tælles formedelst Regn og tyk Luft, og fordi den gik tæt sluttet.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 16. september 1809)

Korsøer, den 17de September. Endnu ligge 3 fiendtlige Orlogsskibe med en Kanonbaad til Ankers norden for Sprogøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 23. september 1809)

Corsøer, den 22de September. De 3de Norden for Sprogøe liggende Orlogsskibe høitideligholdt i Dag en Fest. Det store Engelske Flag vaiede fra Stortoppen paa Admiralskibet og omtrent Kl. 1 blev givet Salut af det hele Skyts.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 30. september 1809)

Det kan være tilfældigt, men den 3. september var det 2 års dagen for Københavns Bombardement.

Corsøer, den 1ste Oktober. Det ene fiendtlige Rangskib er gaaet Nord efter; der er altsaa ikkun 2 tilbage.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 7. oktober 1809)

Flåder passerer Storebælt. (Efterskrift til Politivenen)

Korsør den 8de Septbr. Imorges ankom en Flaade Syd fra, bestaaende af omtrent 170 Skibe under Konvoj af 2 Fregatter og 2 Brigger. En Pappenborgsk Galease, lastet med Sejlduger og Tømmer, løb fast paa Østerrev ved Sprogø; den bleve forladt af de øvrige Skibe og stukken i Brand af Roflotillen herfra. Besætningen, 7 Mand, bragtes hertil.

Korsør den 10de Septbr. En betydelige Krigs- og Førselsflaade, sikkert over 200 Skibe stærk, hvoriblandt henved 30 Orlogsskibe, Fregatter og Brigger, dog største Delen Fregatter, er idag passeret Beltet Nord fra Syd efter med frisk Kuling af O. N. O. 3 Rangskibe forbleve til Ankers i Beltet Norden for Sprogø. Flaaden er samme Dag, da den gik igjennem Sprogøbeltet, passeret forbi Stengade paa Langeland, ankrede om Aftenen ved Hjortholm og afseilede Dagen efter til Østersøen.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 21. september 1809.

Om rømmende Forbrydere. (Efterskrift til Politivennen)

Bortrømte Forbryderes og Slavers efterlysning i offentlige Tidender er noget, som man hyppigst møder og ligegyldigt læser. Det er et Onde, som man er bleven saa vant til, at kun faa værdige det nogen Opmærksomhed. Gjennembryder en Arrestant Fængslers Mure og undgaar Retfærdighedens straffende Arm, rømmer en Slave fra Fæstningsarbeide eller Stokhuset, og opvækker paa Landet grundet Frygt for Indbrud, Drab og Mordbrand, saa gjør man intet videre end efterlyser ham i Aviserne, og er man saa heldig at paagribe ham, saa katter og kagstryger man ham eller indspærrer ham i et strængere Fængsel, alt efter Omstændighederne, og troer nu at have gjort alt hvad man kunde gjøre. Kun faa falder det ind at undersøge: hvorfor saadanne Forbrydere saa ideligen finde Leilighed til, at undvige; endnu færregive sig den Umage at opsøge de første og sande Grundaarsager til et saa farligt Onde.

Den almindeligste og trivielleste Klage over saadanne Undvigelser ramme sædvanligen Fængslerne. Man raaber ak og vee over de stakkels Arrester og Arrestforvarere, men uden at betænke, at de stærkeste Mure og de aarvaagneste Fangevogtere kun kunne udrette lidet, naar ikke alle ovrige Omstændigheder ere hensigtssvarende. Trenck, Peer Mikkelsen, Arve Bravkarl have alle practisk bevist, at de tungeste Lænker ere intet for den, der forstaaer at afryste eller overfile dem, og at den stærkeste Muur er for svag til at holde den forslagne. Kan det end ikke negtes, at velindrettede og forsvarlige Fængsler ere nødvendige, naar det Almindelige skal betrygges mod farlige Forbryderes Udbrud, saa er det dog ikke mindre vist, at de fleste Udbrud aldrig skee, fordi vore Fængsler ei ere strænge nok (en Beskyldning, som neppe nogen Sagkyndig vil gjøre dem), men fordi alle Omstændigheder ere saaledes, at Undvigelser ikke kunne være andet end hyppige. Hvad Arrestanterne i Kjøbstæderne og paa Landet angaaer, saa er deels den Tid, de sidde fængslede, førend deres Dom i de forskjellige Instancer er afsagt, saa lang, deels den Underhold, de nyde, saa ussel, at Fristelsen til Undgigelse er lang større, end den under andre Omstændigheder vilde og kunde være. Det samme er tilfældet med de Forbrydere, der ere indsatte i Tugt- og Forbedringshuse. Frihedens Berøvelse, forenet med Arbeide, er den Straf, Loven har paalagt dem, men langt smerteligere ere de med Straffen forbundne Biting. Usund Luft, ussel Føde, Ureenlighed med alle dens Følgesvende *) trykke Forbryderen mere end Frihedens Forlis og Arbeidets Besværlighed, uagtet det ikke regnes blandt den egentlige Straf. Kunde begge Onder lægges paa Vægtskaalen, vilde sikkert det første overveie det sidste. - Der er arbeidet med rosværdig Iver paa at fremme Rettens bedre Pleie; der er gjort meget, saare meget, for vore Fængslers bedre Indretning og Arrestanternes mildere Behandling. Men endnu gyser Menneskevennen ved at høre, at mangen en Forbryder, hvis hele Brøde ofte kun bestaaer i at have stjaalet for nogle faa Marks Værdie, maa paa Landet hensidde hele Maaneder, førend han kan komme til at lide den Straf, der venter ham; endnu er mangt et Arresthuus i Kjøbstæderne og paa Landet just ikke nogen Ære for Menneskeligheden. Ikke at tale om, at et langvarigt, skummelt og usundt Fængsel lettere end et kort, lyst og sundt kan friste den Fængslede til at søge sin Redning ved Undvigelse, saa er det ogsaa meget naturligt, at jo længere en Forbryder sidder arresteret, jo mere han har Tid til at pønse paa Midler til sin Redning, desmere Leilighed maa han kunde finde til at undkomme. Dertil kommer endnu, at Fængslets og Kostens Usselhed saa let bringer ham til Fortvivlelse, og hvad er den Fortvivlede ikke istand til at foretaage, vove og udføre? Vil man altsaa betage Forbryderen Fristelsen til at undvige, saa gjøre man hans Arrest saa kort og mild som mueligt. Man glemme aldrig, at efter den humane Lovgivnings Grundsætninger skal Arresten kun være et Bevaringsmiddel, ikke nogen Straf; thi saa længe Forbryderen ikke er overbevist og domfældet bør han betragtes som en Uskyldig, og hans Arrest burde ikke være haardere end Nødvendigheden uomgjængeligen fordrer det.

Hvad vore Slaver angaaer, da kan man næsten ikke undres over, at saa mange ideligen undvige, naar man betænker, hvorledes deres Fangehuller ere beskafne, hvor usselt de ere aflagte, hvorledes de behandles og bevogte. Allerede den blotte Tanke at to til tre hundrede Mennesker ere indspærrede som qvæg i en stor Stald og maa, ved det tungeste Arbeide, leve af 7 sk. om Dagen i Tider, hvor Livets første Fornødenheder betales tre dobbelt saa dyrt som før, er rædsom og bitter. Lad end være at alle disse Mennesker ere Forbrydere, tildeels haardnakkede og vanslægtede i høieste Grad, saa ophøre de derfor dog ikke at være Mennesker, og som Mennesker at have grundet Fordrring paa vor Medlidenhed. Er det vel at undres over, at de, naar Leilighed gives, søge at undflye det jordiske Helvede, hvori de ere indspærrede? Lader os ikke forlange mere af Mennesket end den menneskelige Natur tilsteder; lader os aldrig glemme at den som man har skilt næsten ved alt, ogsaa vover alt hvad han endnu har at vove. Kan man med Føie fordre, at den, som efterat have mistet Ære og Frihed, maa trælle om Dagen og savne Ro om Natten, ikke skal gribe efter Friheden, naar den tilbyder sig ham? **) 

Vil man altsaa forekomme Slavernes hyppige Undvigelse, saa forbedre man deres Kaar. Man indrette deres Fængsel beqvemmere; man forøge deres Dagløn; man give dem de Klæder, som ere nødvendige for dem til at betrygge Legemet mod Luftens alt for voldsomme Indtrykke, det Linned, uden hvlket de maa blive syge af Ureenlighed og dens Følger, og naar man saaledes har forbedret deres Kaar, saa tænke man paa en hensigtsmæssigere Indretning i deres Bevogtning. De Mennesker, til hvis Bevogtning disse unegteligen farlige Subjecer ere betroede, bestaae sædvanlig af gamle udlevede, kraftløse Invalider, som man maaske mere ansætter til denne Post for at give dem et Levebrød, end for at skaffe Slaverne sanddrue Bevogtere. Stundom har det hændt sig, at Slavefogderne af en gammel, ikke let overvindelig Vane, have været alt for tilbøjelige til det kjere Finkel. For et Glas af denne Ambrosia lukkede de uden Vanskelighed et Øie, og Følgen deraf var, at de gave visse Slaver alt for stor Frihed, tabte dem let af Sigte, og inden de vidste et Ord deraf var Fuglen fløien. Dersom dette ikke havde været tilfældet, vilde ikke saa mange Slaver ideligen have fundet Leilighed til at undvige fra Arbeidet. Dermæst er det ogsaa alt for vanskeligt for en saadan gammel aflægs Slavefoged, hvis Sandser, selv i ædru Tilstand, just ikke ere i den bedste Orden, at kunne overse en Hob af 10 forslagne og vevre Slaver, som han har under sin Commando og ofte arbeide i en lang Frastand fra hinanden. Inden saadan en Veteran faaer den gamle Been i Gang, er Slaven allerede over Bjerg og Dal. At see saadan en Person armeret med en Pistol og en cide-vant Sabel kan ikke andet end opvække en Idee om Sancho Pansa, og der kan vel neppe tænkes noget mere Comisk end at sætte en saadan udlevet Olding til en Trop brændemærkede og kagstrøgne Skjelmers Bevogter. Vil man altsaa forekomme Slavernes alt for hyppige Undvigelse, saa ansætte man Slavesergeanter, der netop ere det modsatte af hvad de fleste nuværende ere, det vil sige: unge, raske, bomstærke Karle, hvis Falkesyn kan oversee den hele Trop og hvis kraftfulde Næver kunne holde deres Mand, naar det gjelder. Under disse kunde man igjen sætte et slags Undersergeanter, hvortil de ordentligste og anstændigste Slaver, der just ikke have begaaet nogen alt for grov Forbrydelse, eller hvis Straffetid varsnart forløben, kunde tages. Disse vilde bedre end nogen anden kunne passe paa deres Kammerater.

To Forbedringere altsaa nødvendige, naar Slavernes Undvigelse skal gjøres sjeldnere: deres Kaars Formildelse og flere, yngre og raskere Slavefogders Ansættelse. Den Bekostning, som en saadan Forandring kunde medføre, vilde ikke være saa stor som man maaske troer, og hvor det gjelder om at besætte den offentlige Sikkerhed og formilde ulykkelige, faldne Medmenneskers Kaar, bør desuden ingen Bekostning være for stor. Det er ikke billigt, at forøge den Straf,Domstolen har dømt Forbryderen til, ved unødvendige Plager, der enten ere en Følge af utidig Sparsommelighed eller Ligegyldighed for den ulykkeliges Skjebne. 

Naar alt dette er skeet, saa fastsætte man alvorlig Straf for den, som overlader rømmende Slaver Klæder, thi det bliver ikke let mueligt for saadan et Menneske at komme bort eller blive længe uopdaget, naar han ikke har Leilighed til at omskifte Slavekjolen med andre Klæder. Sædvanlig er det i gemene Kjeldere og Kipper, hvor saadanne Forbrydere finde Tilhold. Her skjule de sig gjerne den første Nat og omklæde sig. Dersom der var bestemt stræng Straf for enhver, som overlader Slaver noget Klædebon af hvad Navn nævnes kan, vilde det ikke falde dem saa let som nu at faae lange Beenklæder, under hvilke Lænken lader sig skjule, eller store Hatte, som kunne trykkes dybt ned i Ansigtet og gjøre dem ukjendelige. Alle Slaver burde tillige være eens klædte, thi nu, da det er dem tilladt at klæde sig i hvilke Beenklæder og Vest, de ville, bliver det ogsaa lettere for dem, at undvige, og naar de ere undvigte at gjøre sig ukjendelige. Vist nok er det i denne Tid, hvor der findes Krigsfolk overalt ved Kysterne, vanskeligere end ellers for saadanne Rømningsmænd at undkomme, men de Misgjerninger, de paa deres Flugt begaae, og den Frygt, som især Udflytter-Gaardes Beboere maa være i, naar de høre at en Slave er brudt ud af Stokhuset, er alt for stort et Onde, til at man jo burde ønske de kraftigste Midler anvendte til dets Forebyggelse.

*) En Slave faaer endnu som før 4 sk om Dagen og 3 Sk. tillæg naar han gaaer paa Arbeide, hvert Aar to Skjorter og hvert andet Aar en ny Kjole.

**) Endnu ganske nylig rømte 44 Slaver fra deres Arbeide, af hvilke de to endog havde et Jern om Halsen. To af dem har man i disse Dage paagrebet i Dyrehaugen, hvor man skal have findet en Bondekarl dræbt, men de øvrige have nu henved to Uger drevet deres Spil omkring paa Landet, uden at man hidtil har kunnet faae fat paa dem.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Sjette Aargang No. 99
Tirsdagen den 19 September 1809
Spalte 1577-1582

Rekonstruktion af en slavecelle på Kronborg. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2018).

Postbåde i Norge taget. (Efterskrift til Politivennen)

I Christiania Aviser af 23 Juli læses følgende: Natten imellem den 25de og 26de Juni blev Postbaaden, Hurtig kaldet, taget af Fienden. De dermed afsendte Poster vare følgende i den østre Posttour: fra Frederikshald af 8de Juni, fra Frederiksstad af s. D., fra Moss af 9de og 16de Juni, fra Christiania af 13de Juni, fra Bragnæs af 13de og 20de Juni, fra Kongsberg af 6te, 10de og 17de Juni, fra Holmestrand af 20de Juni, fra Tnsberg af 13de og 20de Juni, fra Laurvig af 14de og 21de Juni. Ligeledes er Posten som Skipper Bojesen den 3die Juli afgik med fra Jylland for at bringe hid, da Postfartøier blev taget strax efter at Postsækken var kastet overbord.

Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifs Adresse-Avis, 4. september 1809.

Krigsfanger i England. (Efterskrift til Politivennen)

Af Danske Krigsfanger opholde sig i England paa følgende Steder: I Reading paa Parol 9 Søeofficierer 240 Skippere og Styrmænd og 33 Drenge; I Ashbucton 242 Skippere og Styrmænd og 26 Drenge; Moreton Hampstead 44 Skippere og Styrmænd og 3 Drenge; I Predles i Skotland 32 Skippere og Styrmænd og 6 Drenge; I Bristol 2 Skipere og Styrmænd og 1 Dreng; I Yarmouth 1 Skipper; I Charam i Prison 4 Skippere og 1,404 Søemænd; I Plymouth 914 Søemænd; I Grandsand i Skotland 57 Skippere og 311 Søemænd. Deraf nyde 9 Officierer a 28 Sh. pr. Uge, 12 Pd. 12 Shl.; 612 Skippere og Styrmænd a 5 Sch. 3 Pens pr. Uge, 12 Pd. 12 Scl.; 41 Skippere og Styrmænd i Prison a 3 Shl. 6 Pens pr. Uge, 7 Pd. 3 Shl. 6 Pens; 2,813 Søemænd i Prison a 1 Schl. 2 Pens pr. Uge, 154 Pd. 1 Shl. 10 Pens, som udgiør 357 Pd. 2 Chl. 4 Pens. Desuden nyde Agenterne i Provision for at udbetale samme a 2½ Procent, som udgiiør 8 Pd. 18 Shl. 6 Pens. Samtlige Udgivter pr. Uge 366 Pd. 10 Pens.

Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 4. september 1809.

Desertør ved Helsingør. (Efterskrift til Politivennen)

Alt i flere Dage har man i Egnen omkring Helsingøer været paa Jagt efter en meget farlig person, en fra Fredensborg deserteret Dragon, som fører en Pistol med sig. Nogle Gange har man været paa Spor og fyret efter ham, hvilket han har besvaret, men ved Hjelp af Nattens Mørke og Kornet paa Marken, er han stedse undkommen. Han skal endog, siger man, have 2de andre Rømningssmænd i Selskab med sig, og derved saa meget farligere for den eenlig boende Landmand og enkelt Vandrer. D. 14de stødte han atter om Aftenen sildig paa en Piket ved Ellekilde og løsnede en Pistolskud mod samme. Denne skjød igjen, men formedelst Mørket uden Virkning. Næste Dag var mange Mennesker: Militære, Fiskere og Bønder fra Hornbek og Omegnen, alle bevæbnede, paa Jagt efter dette farlige Menneske, som formodes at skjule sig om Dagen i en ung Granneskov der i Egnen, men ogsaa denne Jagt blev frugtesløs.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 28. august 1809

Indenlandske Efterretninger (mytteri på Bornholm og Kiel). (Efterskrift til Politivennen)

Fra Bornholm haves officielle Efterretninger om hvorledes de paa Fæstningen Christiansøe værende Soldater af Marineregimentet, henved 200 Mand, paa den strafværdigste Maade have gjort Opstand, bemægtiget sig deres Officierer, og paa 2 i Havnen liggende Skibe og 2 Baade begivet sig bort. - Disse Troløse, som vare hvervede Udlændinge, udgjorde den talrigeste Deel af Christiansøes Befæstning. Allerede i sidst afvigte Julii Maaned deserterede 7 Mand i Complot til et fiendtligt Skib i Østersøen, og med Forundring bemærkede man at disse daarlige Mennesker efter den Schillske Bandes Ødelæggelse endnu nærede den Tanke at samme tildeels existerede og ytrede Længsel efter at kunne forene sig med Lævningerne af denne Bande. Betagne af denne Svindel viste sig uventet blandt dem d. 2 Aug. de første Symptomer til Opstand, og denne steg næste Dag til det høieste, i det at de paa en tumultarisk Maade samlede sig og mishandlede deres Officierer, som vilde modsætte sig dem; og da de tillige bragte i erfaring at Commandanten, Capitain Kohl havde meldt det Forefaldne til Bornholm, opstod der Frygt hos dem for at de ved afsendte tropper faae den velfortjente Straf. De bemægtigede sig derpaa og arresterede de Officierer, udplyndrede Commandanten og saarede ham med et Bajonetstik i Siden, fornaglede Fæstningens Skyts og embarquerede sig derefter i 2 til Fæstningen opbragte Prisskibe og 2 store Baade, med hvilke de gik til Søes. Commandanten og Officiererne bleve af Oprørerne tvungne til at følge dem ombord, men bleve, efterat de vare komne noget ud i Søen, sendte tilbage til Fæstningen i et Par smaae Joller. En Caper fra Kjøbenhavn, ført af Jansen, tvang Oprørerne i Søen at give Slip paa de medtagne 2 store Baade og det deri værende Mandskab at retirere ombord i Skibene, hvorved disse Baade bleve reddede for Fæstningen. - Ifølge efterretning fra Bornholms Guvernement af 7de d. M. var Fæstningen Chistiansøes fornaglede Skyts igjen sat i fuldkommen brugbar og complet Stand, Mandskab til Fæstningens Besætning og fornøden Arrmatur var ankommen til Christiansøe fra Bornholm, samt alle Midler anvendte for at bringe Alt igjen i tilbørlig Orden, saa at disse fædrelandsløse Meenederes Opstand og Flugt ikke vil være af farlige Følger for denne Fæstning. 

Man paastaaer, at Marinerne, som paa saa forræderisk en Maade rømmede fra Christiansøe, skulle have foregivet, at de gjorde det "um bedrängte Brüdern zu Hülfe zu kommen."

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Sjette Aargang No. 88
Løverdagen den 12 Augusti 1809
Spalte 1409-1410

Sproget i Sønderjylland og Holsten. (Efterskrift til Politivennen)

Uagtet Kyndighed i det danske Sprog (som Statens Hovedsprog) bør søges udbredet overalt inden Statens Grændser, og medens selve Regjering erkjender og ønsker dette og til den Ende har gjort det første Skridt ved at lade de for Provinserne Sønderjylland og Holsten udgaande kgl. Forordninger følges med en dansk Oversættelse; synes dog Øvrigheder, Præster og andre vedkommende i hine dels plattydsk, dels plattydsk-platdansk, dels platdansk, dels frisisktalende Lande ikke altformeget at dele hint Regjeringens Ønske, da Skoler, og det selv i store Stæder, kunne lade Undervisning i det danske sprog rent udeblive af Listen paa deres Lærdomsgrene. Saaledes seer man i den sidste Altona Merkur en Institutholder Nissen i sin Indbydelse aldeles overspringe det danske Sprog, og denne Mand boer i Flensborg, Sønderjyllands største Stad, for hvis Ungdom Kundskab i det danske Sprog dog er høist nødvendig; hvad endnu mere er, denne Mand er en i Kiel udlært Seminarist. Man kan neppe andet end spore i hine Lande en Tydskheds-Modvirkning, der er saameget mere at dadle, som ingen Skole i Kbhavn selv undlader at have det tydske Sprog paa sin Læreliste.

(Dagen den 12. august 1809)

Om Skumlerier over den Danske Nation *). (Efterskrift til Politivennen)

Vort Fædreneland har i de senere Aar havt den Skjebne, at nedrives af nogle overgivne og af fornærmet Stolthed opbragte Tydske Skriblere. I adskillige Blade og Skrifter er det Danske Folk blevet skildret som en Nation, der miskjender Tydske Fortjenester og haaner og forfølger Tydsk Retskaffenhed. Det er endelig Tid, at en indfødt Dansk Mand, hvis Hjerte slaaer varmt for hans dyrebare Fødeland, opløfter sin Stemme og gjør Ende paa denne evige Bagvaskelse.

Først i forrige Aar har en vis R. A. J. formastet sig til i No. 245 af allgemeiner Anzeiger der Deutschen at lade indrykke et Stykke **), hvori han med mageløs Frækhed vover at beskjæmme vor Nation. Hele Stykket aander kun pøbelagtig Fordomsfuldhed og indeholder intet uden haanende Bebreidelser. Denne navnløs Skumler fortjente ingen alvorlig Gjendrivelse, dersom han ikke havde fundet Leilighed til at nedlægge sin Gift i eet af Tydsklands meest læste Blade, og Redacteuren af samme ikke havde været saa ubesinding, at optage denne Uværdiges Expectorationer, trods den høitidelige Forsikring paa Omslaget: "at alt hvad der strider mod Velanstændighed og gode Sæder ikke finder nogen Plads i dette Blad ***). Sandt er det, at Dannemark, som hiin Skumler siger, fra Tid til anden har havt betydeligt Tilløb af Tydske Konstnere og Professionister: en Fordeel, som hele Europa har tilfælles med Dannemark, fordi de Tydske, blandt alle Nationer paa Jorden, ere de, der have meest tilbøielighed til at udvandre; sandt at Dannemarks Cultur har dette Tilløb tildeels adskilligt at takke; men usandt er det, at de Danske, som denne Forf. fremdeles siger, hader de Tydske, og at man i Dannenmark ved enhver Leilighed, endog i dannede Kredse, umager sig for, at foragte dem og gjøre dem latterlige. Jeg opfordrer enhver retskaffen og beskeden Tydsk Mand i Dannemark til at sige, om ikke enhver agtværdig Udlænding, af hvilken Nation han end er, behandles overalt hos os med samme Agtelse som den Indfødte.

Men Pralerie og Uforskammethed bliver her som overalt med Rette foragtet. Intet er almindeligere end at unge uerfarne udenlanske Lærde og Konstnere komme i den taabelige Tanke til Dannenmark, at Kundskab og Smag, Cultur og Humanitet ere i dette Land ubekjendte Planter, der maa hentes fra fremmed Jordbund. Uden at kjende Nationens Sprog og Sæder paatage de sig ikke sjelden at være Folkets Lærere, tale med Haan om Danske Talenter og Fortjenester, antage Beskedenhed for Enfoldighed og Overbærenhed for Indolence. Jeg kunde anføre mange Beviser, men Forfatteren af det paankede Stykke har sparet mig denne Umage, og ved sit eget Exempel godtgjort, til hvilke yderligheder uvidenhed, Taabelighed og Indbildskhed kunne lede.

S. 1651 siger han: "den Danske hader vel enhver Udlænding. Men de Tydske og Svenske foragter han tillige, fordi han er af den Mening, at disse Lande ere meget Fattige, og at deres Beboere forlade deres Fædreneland af Nød." - Enhver Skolepebling i Dannemark veed, at i det mindste Tydskland er intet fattigt Land. - S. S. tilstaaer Forfatteren, "at han ikke boede i Kjøbenhavn selv, men i Nærheden af samme, hvor han eiede en ikke ubetydelig Gaard, og hvor om Sommeren anseelige Embedsmænd, Kjøbmænd, Capitalister og deslige Folk logerede hos ham ****). Her havde han altsaa, forsikrer han os, Leilighed til nøiere at lære at kjende den Danske Nation: her har an erfaret, at hiint uædle Nationalhad ligesaa godt findes blandt de dannede Stænder som blandt de lavere Folkeclasser etc." - Man betænke kun hvilken Frækhed! En Mand, der paa en Gaard i Nærheden af Kjøbenhavn holder et Slags Gjestgivergaard, formaster sig til, i denne Enebolig at bedømme, mestre og haane den hele Nations Caracter! Saavidt gik aldrig nogen Dansks Formastelighed mod nogen muelig Nation. Men det snurrigste Bevis for de Danskes Nationalhad mod de Tydske findes strax paa den anden Pille. Forfatteren anfører nemlig som Exempel sin nederdrægtige Nabo, der, - det er hans egne Ord - roste sig af at have bedraget Konstberideren (?) Price med Salget af Hø, og som, da Forf. sagde til ham, at det ikke var rigtigt, at handle saaledes mod sin Næste, svarede: "ih! det er jo ingen Synd; det er jo Tydskere; hvorfor blive I ikke i eders eget Land". Denne Bedrager (forudsat at han virrkelig nogensinde har existeret), hvis Lige man vil finde overalt i Verden, skulde altsaa tjene til Bevis paa de Danskes had til de Tydske! Iøvrigt var Price een af de mange udenlandske Gjøglere, som paa den Tid oversvømmede Dannemark, og om hvilke endog den største Cosmopolit, uden at saare Delicatessen, kunde sagt, "at de ret godt kunde blevet hjemme."

Side 2654 fortæller Forf., at selv Kammerherre Suhm i sine mange Værker har yttret sit Nag mod de Tydske. - Kammerherre Suhm har skrevet henved 20 Bind i 4to og 16 Bind i 8vo. De første indeholde Materialier til en Historie om Dannemark, som neppe een blandt hundrede Indfødte har gjennemlæst. Er det nu sandsynligt, at en Udlænding, der boer paa Landet og leier Værelser bort til Logerende, har givet sig en Umage at gjennemgaae disse vidtløftige Værker, hvoraf kun enkelte Bind ere oversatte paa Tydsk, for at kunne paastaae, at Suhm paa flere Steder i sine mange Værker har yttret sit Nag mod Tydskerne? Den for sin Humanitet og Upartiskhed selv udenlands saa agtede Suhm har aldrig gjort sig skyldg i Nationalhad. I sit Brev til Kongen har han vel erklæret sig mod de frække Udlændinge, som den Gang vilde nedværdige vort Sprog og vor Nationalselvstændighed, men denne Erklæring aftvang Tidsomstændighederne ham, som han tog Hensyn til. At Riegels, som Forf. paaberaaber sig, i sin Fjerde Frederiks Historie har brugt haarde udtryk mod de daværende Tydskere, beviser endu ikke, at han, som her dristig paastaaes, hadede Tydskerne. Historieskriveren lever kun for den Tidsalder, han skildrer, og at Tydskernes Fremfærd i Dannemark under Frederik den Fjerdes Regjering ofte fortjente billig Dadel er vel neppe underkastet nogen Tvivl.

Jeg forbigaaer Forfatterens øvrige Udfald mod den Danske Nation. De ere alle af det sædvanlige Slags og indtil Ækkelhed gjentagne af den jernpandede Brevskriver i 6te Deel af vertraute Briefe.

Kun et Par Ord maa endnu anføres her angaaende Forfatterens Beskyldning mod Udgiveren af Kjøbenhavns Skilderie, "at han har bestræbt sig for, at gjøre Dr. Gall latterlig, da han endnu ikke var kommen i Land." Jeg erklærer Forfatteren for en nedrig Skumler indtil han beviser mig hvor og hvad Tid Udgiveren ved et eneste Ord har søgt at gjøre Dr Gall latterlig. Tvertimod var han een af dem, der gjorde det Danske Publicum opmærksomt paa dette skarpsindige hoved, uagtet han, trods en Deel Taabers Skrig, ikke undlod at yttre sit Mishag over Maaden, hvorpaa Dr Gall reiste til Marked med sit System, og det Vindige, der var forbunden med dets Exposition. Det er desuden almindelig bekjendt, at Gall blev modtagen i Kjøbenhavn med saa overdreven Enthusiasmus og Bifald, at han saae sig istand til at holde en tredie Cursus: en Lykke, som han kun sjelden nød i sit eget Fædreneland. Gall var overhovedet et talende Bevis paa, at ingen Nation lade sig saa let imponere af Udlændinge som den Danske.

Iøvrigt er Culturens og Oplysningens nærværende Tilstand i Dannemak saa fordeelagtig bekjendt i Tydskland, at en Hr. R. A. J.'s tankeløse og ugrundede Skumlerier, som han uden egentlig Anledning har tilladt sig mod os Danske, umuelig kunne skade os hos den bedre Deel af den Tydske Nation og at de i det Høieste kun ville more den ørkesløse Pøbel. Det fortjener ellers at amærkes her, at det næsten altid var anonyme Forfattere, der hidtil tillod sig at haane vor Nation, men at Tydsklands sande Hædersmænd altid have behandlet den med Agtelse og Skaansel.

*) Dette Stykke er egentlig skrevet paa Tydsk og bestemt til at indrykkes i en Tydsk Journal.


**) Ein Paar Worte über d. in No. 142 d. allg. Anz. geschehene Bekantmach. v. Seiten der Dänischen Wollen-Fabrikanten.

***) Det viser overalt, at man paa adskillige Steder i Tydskland endnu maa være langt tilbage i sand Cultur; thi ellers kunde et agtet Tidsskrifts Udgiver ikke nedlade sig til, uden foregaaende Prøvelse, at bekjendtgjøre saadanne Usselheder. Eller anser man i Gotha ikke plumpe Angreb paa en heel nation for stridende mod Velandrændighed og gode Sæder?

****) Gaarden maa rigtig nok ikke have været ubetydelig, siden den kunne rumme saa mange Mennesker.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Sjette Aargang No. 87
Tirsdagen den 8 Augusti 1809
Spalte 1385-1391

Dagbladet Der Allgemeine Anzeiger der Deutschen udkom 1806 til 1829 i Gotha. Det var en sammenslutning af Allgemeinen Anzeigers og Wochenzeitung National-Zeitung der Deutschen Reichsanzeiger der Deutschen. Redaktøren var Johann Friedrich Hennicke (1764–1848) og udgiver Rudolph Zacharias Becker. Formålet var folkeoplysning. Bladet så fx ikke Tysklands territoriale opsplitning som et problem, men en mulighed for offentlig kritik og diskussion af en stat. I 1830 blev det lagt sammen med Wochenzeitung National-Zeitung der Deutschen. Bladet er digitaliseret og ligger tilgængeligt på nettet. Men årgang 1808 mangler.

Skib undsluppet ved Thorsminde. (Efterskrift til Politivennen)

Lemvig 27 Juli. Lørdagen d. 15de blev et dansk Skib, hjemmehørende i Tønningen, paa sin Retour fra Norge, under Bouberg, jaget af en engelsk Kutter, og efterat være forfulgt over 3 Timer, nød til at sætte paa Land ½ Miil norden Thorsminde, for at undgaae Fjenden. Kystmilicen ilede strax til og posterede sig med 2 Kanoner paa Stranden, for at forsvare Skib og Landning som Skibsfolkene havde forladt; men da Vejret var temmelig haardt, forsøgte Fjenden ike engang at sætte Baade ud; men vendte om og stak i rum Søe igjen, saa at der ingen Leilighed blev for Kystmilicen til at engagere sig med ham. Imidlertidd blev af Overbefalingsmanden Capitain Skønau de virksomste Anstalter føjede, til at bjerge Ladning og Takkelage og den følgende Dag var allerede hele Ladningen, som bestod af Tran og Bukkeskind, ilandbragt og ført i Sikkerhed tilligemed Skibets Takkelage, saa at Fjenden ikke fik Lejlighed til at glæde sig over det Bytte, han agtede at gjøre. Skibet, som kaldes die zwei Gebrüder, skal tilligemed dets indehavende Ladning være assureret for kongelig Regning.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 3. august 1809

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingøer, den 15 Junii 1809. Vi havde her i Tirsdags et af de skjønne Syn, som i Fredstider er ligesaa almindeligt, som det nu er sjeldent. En Koffardieflaade af mere end 100 svært ladede Skibe passerede Sundet i en sluttet Række med sagte, dog staaende, Vind og godt Veir. Fordum udbredte en saadan Flaades Ankomst nyt Liv og Munterhed hos Kjøbmænd, Commissionairer og Færgefolk: nu vare de alle ørkesløse Tilskuere ved dens Gjennemgang, kun nogle Capere sværmede om, dog i behørig Afstand; thi Flaaden var convoyeret af en stor Engelsk Fregat, to mindre Svenske Fregatter og 2 eller 3 Kutterbrigger. Flaaden passerede Fæstningen ved Middagstider, og da den holdt sig saa nær mueligt under Svensk Land og gik udenfor Fæstningens Skudvidde, blev der ikke skudt efter den. Mod Aften lettede de mellem Raae og Helsingborg liggende Engelske Krigsskibe, formodentlig for at forstærke Convoyen under dens Gjennemgang gjennem Flinterenden.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Sjette Aargang No. 72
Løverdagen den 17 Junii 1809
Spalte 1150-1151

Sundet mellem Helsingør og Helsingborg. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Haandværksdrenge. (Efterskrift til Politivennen)

Haandværksdrengene i Kjøbenhavn ere det tydeligste Bevis paa, hvor meget Oplysningen i de senere Aar har virket til de lavere Menneskeclassers moralske Forbedring. For neppe tyve Aar siden saae man Læredrenge, især af Skomagerprofesssionen, ideligen drive deres Spil paa Gaderne, og forstyrre den offentlige Rolighed ved deres Kaadheder. Man frygtede ordentlig for at komme igjennem Klosterstrædet, Grønnegade og Antonistrldet. En Skomagerdreng var den Gang en Person, der ved Gadeopløb, der hørte til Dagens Orden, spillede en vigtig Rolle.  Han behøvede kun at fløite i Fingrene naar han saae en heel eller halvbeskjenket Kjerling, og strax samledes tusinde andre Cammerater ved det første Løsen. Ved Bryllipsilluminationer forherligede saadanne Drenge Festen med adskillige Løier, saasom: at sye Pigerne sammen og sværte dem Ansigtet med Kjønrøg. Om Vinteren kastede de Snebolder efter Folk, og i enhver Aarstid repræsenterede de i en vis Henseende den offentlige Retfærdighed, ved at forfølge en stakkel Tyv igjennem alle Gader, og naar denne just ikke opbyggelige Procession var endt, at bringe ham op paa Politiekameret. Simple Folk havde i de Tider den Skik, selv at straffe den Tyv, der havde stjaalet en Ubetydelighed hos dem, ved at sættee ham under Posten o. s. v., og siden at overlevere ham til Gadedrengene. Alle disse Misbrug ere nu næsten ganske forsvundne. Opløb på Gaden ere en stor Sjeldenhed, og de fleste Haandværksdrenge besidde en Æresfølelse, der afholder dem fra at begaae Kaadheder. Det er et reent Særsyn, at see en barfodet Skomagerdreng med en Stabel Tallerkener og Potter i Form af en Pyramide paa Hovedet, eller en sneehvid Parykmagedreng med en Æske Paryker paa Nakken gjøre Optøier paa Gaden. Saare sjeldent seer man Drenge flokke sig sammen og forvolde Opløb, og Adelgaden er næsten den eneste Gade, hvor man endnu af og til møder en Dreng, der minder os om hvad Haandværksstanden og Læredrengene i Kjøbenhavn engang havde været. Hvad er Aarsagen til denne paafaldende Forandring til det bedre? Intet uden vort forbedrede Skolevæsen. Vore Friskoler have betydeligen tiltaget i Tallet, og ere blevne hensigtsmæssigere indrettede. Ungdommen af de lavere Stænder sysselsættes førend den kommer i Lære hos Haandværksmestere paa en nyttig og passende Maade. De faae tidligen et Slags Dannelse, der stikker mærkeligen af mod den Raahed og Vankundighed, der tilforn vare saa almindelige Egenskaber hos menig Mand. Udenlandske Svende strømme ikke mere herind i saadan en Mængde som tilforn, og Haandværksclassen bestaaer mest af Indfødte, som have nydt en bedre Opdragelse og Skoleundervisning. Søndagsskolerne have især bidraget meget til dette værdige Øiemeds Fremme. Haandværkdrengen har nu Leilighed til at anvende de Fritimer, han tilforn tilbragte i Ørkesløshed: denne Moder til alt Ondt og al Ryggesløshed, til at erhverve sig de for hans Bestemmelse høist nødvendige Kundskkaber. Saa øiensynlige ere Frugterne af dette Gode, saa umiskjendelige Oplysningens Virkninger! Held derfor enhver, der ved sine Indsigter, sin Formue og sine gode Raad har bidraget og endnu fremdeles bidrager til vort Skolevæsens Fremtarv. Paa denne beroer det meste. Oplysningen er et Blomster, som sjelden trives i en udyrket Bund. Denne maa tidligen gjødes, renses og luges, naar den spæde Blomst skal kunne spise og ikke qvæles af Ukrud eller hentørres af Mangel paa nærende Safter.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Sjette Aargang No. 66
Løverdagen den 27 Maji 1809
Spalte 1049-1051