(Efter indsendt)
Den bekendte, før meget farlige slave Arve Bravkarl i Kronborg Fæstnings slaveri, har nu dog igen fået i sinde at gøre sig usynlig. Den store frihed han var tilstedt da man endog om aftenen kunne træffe ham på gaderne og i Kronborg Alle, har efter al formodning kunnet give ham lejlighed til at smutte bort. Da han nu er gammel og uduelig til arbejde, vil han ikke på anden måde end enten ved betlen eller ved at gribe til sit førhen vel forståede håndværk, tyveri, kunne ernære sig. Han er altså farlig hvor han kommer, og har han taget kursen ind i landet, som man dog næppe tror, så vogte enhver sig for hans besøg. De offentlige tidender ville vel snart beskrive hans positur og klædedragt. Denne gang pikkede han ved sin undvigelse næppe på noget vindue og sagde: Nu går Arve Bravkarl! Man mener ellers at han kun har gjort en lysttur med en svensk lokkedue og at han snart og af sig selv vil indfinde sig igen.(Politivennen. Hefte 17. Nr. 219, 3 Juli 1802, s. 3497-3498)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar